Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 27, 1908)
DIE »Dann-kerni« ! I et halvugentlig Nyheds- og Oplys ningsblad for det danfk Falk i Amerika, ndgivrt af · DAlell l«l’TH. l’l,’131«. IIOI’SE. Blai1-,!1iellr. ,,Danfke1en« usw-or Yspsx Tspqu oqxnsdaa Pris p1. .«i«««(«nm. I de Foreitede Sie-n- tksLJsL Udmndst 8200 Vtahet bemleg i For-stud. Besiilling, Vetalinm Adresseforandrinq og ander anqaaende Vladet adiesseres: ldAlell l«l"l’ll.l’lTl;1-.II(WSE. Vmir, Nebr. Neosskthn A. M. Anders-Im « Alle Widng til »Danskeren«s Judbnld: Afhandlsknaeh Korrespondancer og Arkiklek as enhoer Ast, bedes adreäfereh A. M.Ande1·ien, Plain Nebr. Entsede at Blair Pustofliee as second class matten Amsel-thing Rates made known upon applicati0n. J Tilfælde af Uregelmæsssgheder ved Modtngelsen bedes man klaqe til det stedlige Vosivæfen Skltlde det ikke biaslpe, bedes man benvende fig til ,, Danskeren«s Kontor. Naar Læseme heut-endet sig til Falk, der avrrtereri Blut-eh enten Tot at købe has dem eller for at faa Oplysninq om det ooekteredh bedes Te altid onitale, at Te faa Rom-risse mentet i dptte Blut-. Tet oil være til gen sidig Nntte. THE uu paa dine Benner og Slægtningc til Julenl Skal der striocs Breue, saa er del Tid nu at ricgmidc Et Aarisctbomthuent pag ,,D..".sk" un« kostet kun 32 til Danmark. Vil der ikkc være en pas-sendet Lille Julegnnc til Slægt og Vennek diskmno i Fccdrelandets « Der er en hcl Del Rennean squ er me rastx r-cer, at Taft it:ci:tc, hvad l)a an sagde uns-er Balg ··c.:1magnen. Tiefe Tidernes Tegn gioer Inn-act lädt Himb for de pro fcsssionelle Politifere. Løfterne til Vcelgerne skal indfries. Tet synes more og more nahen lsart, at den tyste Kejsers «Løfter« til der Iyske Folk — efter hans Ma jeftcets Mening — ligner meget me J re Lamperøg end noget fom helft endet Dct belgiske Parlament lykønskcs chd at have overtaget Regeringen us zip-z: go Fristaterne Te Jndfød - te i siongo ver end mere lyk ønfkes und at de er dienen chriedcs fra zcong Leopold-J tyraxistifte Regering. »Tu- er itke 1000 Mast-I i Ame rika, sent efter at de her drukket tre Snapse, kan sige, brad de drit ter«, sag-Je Kongresrnand Champ Elark forleden til »Ways 8: Means’ mnniteeth Er dette sandt, faa er der alene iseri Grund nok til at forbyde Sal qet af slige Snapse. Jroguois demokratiske Klub i Chi cago har indbudt til en Dinner »Jact«son day« for at prøve at fin de en ny Partileder. Gnvernører rg tilkommende Guvernører fra 5 Stater er indbudt, deriblandt Gn vernør Johnson fra Minnesota. Kan det ikke lykkes at finde den rette Leder, saa er der intet Haab for Partiet, siqer et Chicago Telegram « J Kubanerne tilkommer ingen Lat euer Anerkendelse for, at Valget forleden løb roligt af. Med de ame rjtanske Soldater ved Haanden til at Vaage over, at alt forløb med No og Orden kunde det ikke godt Unsre anderledes. Først naar de ame rikanske Soldater i Januar Maa ned trækkes tilbage, fkal det vife fig, om Kubanerne er modnede for Zelvstyre Joe Cannon synes fuldt ud at have forstaaet, at Folket ikke vil taale hans ObftruktionssPolitik. Han fkyndet sig med at udtale sig i famme Retning som Tast, at Der svil blive foretaget en ærlig Toldtevision. Videre mener han, at det hastek ikke med at tale dm Speai ker i naefke Reprrefentanthus. Med lemmerne vil dære -kom««t)eten,te til at gøre deres Valg Den gamleer klug som altid. .-...-.-. « —·-... Religion i Statsfkolckne. (Fortsat.) Til at liegynde ined denne Gang ital iii anføre nogle Udtalelser as Hohn Larsen i ljans Artikel i »Dsk.« uf is. NDU i ,,:lli’an liar tabt den etijke Lins iinftuelje af Syne, og indtil man tenuner tilliage til den og igen gør den til Sanifnndetd Grundvold, inaa Sainfnndislivet vedblivende vasre sngeligt og lJendøende Reli gionen nun-. kunnne ind i Seltene lin da Ljezziuc den, cjlcrz vil Fol I·-.-st-:-Len LE«T-ltli«« at met-: sere ZU mild exi swinder for Fritænkeriets lag ««-ndiscrniegtgisens kliaskfie « Lasnaere lien Leser s»-T: « »Te« J.:g::.i,;»ls;r, jcq dar zijorz De 12ic.::z-: A« jeg lnix solsuids . · si -«-i i--.:—.-.— .; ·s-.« :..ig lnr i han«-« «-..;.».. !I«.·.i i l-» liele taget nkrksnere og ::.".1«niere til LKJWTihnlsms Of Ietzt sz ’LTZ’««««’:7 Innr tcnsen frunsatte «"it.c«se· »r: Etalstirte:. eliei Folfckntei «.«: det, sont stal ug hør oære, det, der Istal licvares og forsvaresz imod al jislst Jndividnalisnie«; i at »der kun to Tider i Historien, hvori idin kristeliae Friinenialied er det lnormale-: den fø r j te og den fid Hie Tid, soin dcage -.-r Jnrfø.gel isssnp Tit-er. J hele den inellemligi qcsn de Tid er Folkekirkerne det nor 1na1e,og k riitienigijederne Undtagel ser« . — Elä k, cdi e -- , Par. läg-— !.J(5.« s End-.in ffcsi ui unsere-: Der er f:rgeiiat, at de to store Ilietninger i diristenkirten — Pro tcsrrnxiszrneix .1.»3 ddiiciiicijsn — ikke over for jaadanne Zsksrljdid for lasnae siden er lileven enige oni rizssc religi Ise Grundideer og Lie icsastningeh sont kunde dilnsitrgek Vørnene i Folkesfolen, nden at no xsikn as diiiie Retninqeri Eiendoni— iiiejialxedcr der-IT sk.:?,; frkenteå Ter maa jo veere ikke san lidt, de to Retninger har til Fielles: Troesg m·tiklerne, Vudene, Herrens Bon, o.s.11. J 1889 bestemte den katol ife Kongrcs i Baltimore sig til at fcsrene sig med skrosteftmiterne i Bevcegelsen for Zøndagens rigtige Oelligholdelse Hoorfer itke ugsaa enes om at arbejde for, at Børnene faar religiøs Kundskab i Folkesko len? Haar førft de to Retninger bleis enige, saa kunde der gøres meget. Den private Undervisning og Kir tefkolerne forsla ac ikke Ter er Mil lioner af Børn, der ikke kan nan as disse« Førft oil vi ndtale Vin- Wanst-Jn nelse da Nlasde oiiei«, at Jolin Lar scn inn- ført denn-. ZU ftcin oa Ji uet et faa dygtigt sxndneg i den, icni lnin Hai. Han lim: tasnkr da «aransket anaaaende det, lnm skrioer um. Derncest vil vi give l)u:n vor ful de Tilslutnina faa vidt, at vi inaa have Kriitendonnnen Ined i Flieg tensJ Opdragelse. Men naar Talen bliver um Ste det eller den Institution i Ei amfundet, bvorfra den keifte lige Jndflydelse skal iidgaa oa paa dirke den opvoksende Zlcegt, saa kan vi ikke følge ham. Teoretisk knnde det nok synes, sorn de to ftore Kirkeanfknelier, den pro-» testantiske og den katolste, » des i det grundvcesentlikiet ,,Tros-i urtiklerne, Vudene, Herren- Bøn o.f.v.« Men i Praksis vil det siet ikke gaa. Som vi paapegede sidst, vilde det første Skridt til Jndførelse af Re ligion i Statsi eller Folkeskolen være en Konstitutionsforandring, fna Kongressen fik Frihed til at gi Ve Love angaaende Religion. En suadan Forandring skulde gøres ved en Folkeafstemning. Og saa naar en Kongres skulde til at forfatte Love angaaende Jndførelse af Re ligion — en Kongres, sotn den kan scmmensæattes i dette Land! — — Vi behøver næppe at forfølge denne Tanke Det ncefte skulde saa vcere Uds dannelse af Religionslwrere, som vi ogsaa paapegede Udarbejdelse af Lærebøger i Religion vilde ogsaa lslive en Nødvendighed. Kunde der end tænkes en krifte lig Unionisme, som omfattede Kri stendommens Grundlærdomme, faa Vilde den fikkert sont al anden linionisme komme til at udmaerke sig ved Overfladiskhed Nej — fkuls de der her være Folkekirke, saa » H nnmtte man kjbjoHTfoIII andre Sol-!l tekirker jlutIe jig Iil een oiO Be tendelje og saa gioe de andre Fri hcd Iil at oirte. Men en saadan Ordning er næppe huerken mutig euer ønjkeljg. For øorigt staar det ful« US IUM meget mioljonn, oIn del i der Oele laget Var onsteligt at faa Staren tjt at befatte sig mere ined Religion end at uærne dtn den Friycd, sUM Handel-d Grundton yjenkler den. Sandi not, flere af den opvoksen de Slægl oilde naaeå af hinsteu donnnen, on1 den var Underviss ningisfug i Folkeskolen, end nu er »»!.1j-««««:T.·«t. :U«’e:: s.«r Der Belsignelje i m p-.:-.:toi1cge nogen JseugionJ ILH fri Adgang for aue jil at faa »1:·isi«i Lg Underoäszning ;L IJLV IV fiinder Lore nærværende Jorijooidr , -«; i)««·«1:d:.:: er san den reitst-any jnkml ske og sædelige Tiismnd i de e« nde, hoc-r der i «’l«.«.) :::.-1eder Our mit-: un dermft s serstendotn i skelfeskoML Er dsn usdre der end her hus os? En af its-re Urte f:er, der var lkjemme i Danmark i EEonIncer, sfrioer i dunsfe Binde onl, book-den lmn kamt Tilftnnden d:«, Oa, ifølqe lwad han skriver, er Til ftnnden dnnrliaere i nævnte Hen se::««« dc«l«-;e:nrne end l·---r. Zier liq er det lanqt veerre rned Heu-« Hnn til lldbredelfe nf Itswdeliq og skiden Lit t«:««:k::r der end ber bos os. . Zehe eftcr vor Luerbeoidzninq man VI swttc Hort Sag-b om Kriftendnnp inens livgivendef«-1fri;.e::ds be I ) s vcsrende oq fortedlende Ssndflvdelfe Folket oq færligt pag den ovvok fende Slceat til noqet ondet end kockefkolen Mep mere derom i en ? fu nere Artikel. ........ —.-. Vet- den siorc Flod. («)lf Bist-»L) I. Ter, ijror den Inæglige Missis sippifiod under sit meinpcløb mod Sanct, lungr nedc i Staren Loui s5nnn, Ineuein Pointe anpee og West Felix-much untager en Form, der nur en fordløffende Lighed med et fort-irrer zimiielhoved blev for Innnge Aar siden grundet en Ny lpnqgerlejr — Kamelhovedet dan ne5, idet Floden nogle Mil ep. for Raceourci svinger stik inod Not lwilken 91etning den holder for en funten Mil, hvorefter den dreier tsneformigt i øftlig Retning for dereiter otter at tage sydlig Kurs 1ed nIod Zehnstnpol oq Iowa Plac LnndinkL ved lmilfen sidste der bøjes lidt nf Inod Vesi: oq Kninelbovedei er regnet. Ved dette sovedz Strnbesnævring mi- dc:, «10W3 :::c auszog deres Lejr — tlii en egentlig Koloni nan ede det nldrig at bline. Af Perso Iinlsannnensætning var det en meer telig Lejr. Te første pan Pladfen var en anbcs og en Tysker, et Pnr snldhlodsz Eventyrere De blev Ven ner oIn Bord paa Zejlskibet, som Ifmte dein hid til det store Vidunderi in; Luffeland Te fandt førft Be sfasftigelse pnn en Findigan som med lange klikelleinrnni fragtede serffeuige Flug-is døde og levende Var-er nedstrøins. Cn mørk, slndfnld Nat, efter at P1«0111111e11-l)nvde Vieret jortøjet et Par Tinierg Tid, deserterede de wende nf Hnren sneg sig ind i Flodbredskruttet, Invede sig paa Vilddyrsinaner en Rede og holdt sig roligt gemie, indtil det kunde forniode9, at siysten var klar. Det Var i Ncerheden af det Sied, hvor en Tel af den røde Flods Bande sky der mod Sydøst og danner en Kon fluend med Mississippi, altjaa Nierheden af Red RiVer Landing. Dette Sted huede dem ikke rig tig, da de fik sig lidt orienterei. De drog da videre nedad, indtil det ovennoevnte Sted: det forekom dem at voere som et lille Paradis. Her etablerede de sig nu paa bed sus Mande. Kamelhovedets hele Længde frembød en ypperlig Gurg gang, rigeligt Drikkevand og sva-j lende Skygge under Flodbreddens Træer. Og idet de altfaa byggede deres Borg paa Struben, var hele Grcesgangen saa godt fom indhegs net med det samme. Nu kunde man nok fpørije hvad fnadon et Par Tveboere tog sig til, og hvad de levede af. Men det, havde i- ingen Henfeende noget Nød med dem: de havde, som inan figer, Været i Byen spr. De hovde vceret21 s— — saa onijigtiiiulde dg jurjyntige at nxedtage diaptejnenis jpanjte Ungle ngsje og et Par Pistolen janit ad jliuige Patker Juninnnitidth Ian det var let destill, ined at vjærge Jeden, da Raadyrene og Llntiloperi ne itte var ljalot saa sly dengang ijuni nu. Og TyreneO Zfind staf jede dein Raasidf til Wieder ved jannne Leitigned dlcød leerer nøgen diene at spinde og snlten Tllsand at juge· Et Stindtelt var sna lnn og gdd en Botig, jtnn nugen ange tnnde sanfte fig. s, de Tage yuvde nkan itke nede at sidde ag rangle et. lialo Tag uden endda at kunne san en Fist til Mut at je efter den fedesre, netreste Lun. Nej, dengang tsed de gieidelig dg uden lange Leeroejeiser pas den Isrre dir-U. Lg num- nian dar rigeligt nied siegt Bist, er cnnn jtie i neige-I zinaga. Eiter et Var TUcaanederI Forløh inkkedegs der deni Ved et Indianers fix- at fange e: Par store »’lagc, sont de nicd utrolig Flid fit trun nxede og iasrte tii Za? eis. Nu knu de de tnge lange ane onikring. Pna et fandant Ztrejftdg dpdage-— de de en Flok uildt swæg (ikte VoflerL Ta Vangncde tllkddet or denlig. Eiter yaarde Etradadser licde de lau-sit din Lug-: et Dus sin Fasliødeder hiennne paa derei egen (851-ies:—gnna. »An er Vor Lyk ke njdrt,« sngde Fynlmen »Aber nenne-IT« s:«:·:«s.·-,de den an«se11. De: par i Furt-c- Tre Essen-Ieise t« Lejrensz lHer jer man det atrer stack-Xwa at den pjykologiske Sætning um Menneiteoærenis Halvhed jlaar til. Vi dærer alle en ntagnetijt tidszrøIII-— Häng, et: eåettrisf Tone san a: sige, jain i Reglen fpr euer jiden findet jig l)ar:neniseret, finder en anden etettrisk Tone, ined yvilten den tun dwidereii og gaa op. Her var et Par Bildt-agier, der baade i Spron dg Sceder tunde have stor llllghed, tnen hol-J, for Ljet nsyntige og for zingrene nnnerkelige, Gestirn- Bei-— getdner frembragte en fxgldfommen Harmoni, Emnstemning. Tn har ntvivlfomt Innnge Gange - bragt den Tng i Erfaring selv, Liefer, lworledes du har tunnet befinde dirs iblandt Vildfremmede Mennester, zfor hvem du aldeles ingen person fInteresse kunde antages at nee re, dg de ingen for dig —- og dog har du ganske uventet pasferet for lst en eiter anden, fnart en Mand, jnart ci-. Kein-de, i Fische-d til heil ken dn maatte tilstaa for dig selv: det Menneske Vilde jeg gerne tale med. II, dct kan enddn viere, at um dn hnsker rigtig godt Liter, man du indrønnne at dn ges-Tanne Gan ge bar gaaet anej eller Genvej for igen at møde dette Menneske. Det var altfaa, fordi denne frem medes Tone og din ligesom forstdd ljinandens Klang. Nu da! Vore to Bekendte fandt en støn Tag paa, dereLs Lejr burde have et Navn -— l)vad jo tnnde tscere baade rimeligt og fornuftigt Lg de var hegge enige din, at det for alting ikke maatte ver-se et flat terende etler sinnkt Navn som Para dis, Eden, Blomsterlund oso. idet er jo Amerikanernes strerke Eide): det knnde gerne gaa hen og drane flere til —- som Flner trcekker nwd Sukkerffaalen —- —— og de ønfkede ingen nvedkommende til deres litle Herregaai·d. Efter noaen Tebat enedes de da can det advarende Name Thonlmqel (Lerbøj). Det var Ty skerens Forslag, og det vilde, Inente bein, bolde alle nysgerrige ocek. Nan, naa, det var Fynlmcn nn dog ikke san sikker paa, fordi man maat te io doa regne med at Folk ogsan stulde forstaa Betydninnen deraf; sen lnd gaa. Aldrig hat Vist noget Sted fvaret imindre til sit Navn end dette as Alluviallag bestaaende Kamelhoved, »den rige, fede, fine Jord, sdm Flo iden gennem Aarene havde aflejret. De havde boet der et Par Aars Tid, da Fynboen foreslog, at det nu vist var bedst at skrive hjem til Slcegtninge og Venner om dette deres lille Paradis med Opfordring til at s««ko,mme, hvem der følte Uds længsel Som sagt, saa gjort. Men Skriveremedier havde de de ikke set nu i flete-Aar. Men dareier for knyt. En af dem fkulde tiltuske sig Passagespaa en· Flodpram til ncers tnefte Bin medtage Hader og Kød og derfot anskaffe dem flere Ting, som de havde favnet; og da ogfaa ,— Papik og Bin-L Sau tunde de jo ultid ufjende Brenene engang Ined Prank Nan, san jtrev de da, og Adjeu iiet blen, at inden Aar og Lug hau de de ikke mindre end lidt over en Zneii Zlægtninge og Bekendte og lllzekendte, for den Sag — Uni sig: nn var de akkurat fein og ty Ue i Tal. Men Kvægvejætningen var ogsna notjet iil over tre Hundredc Et. Hornkvasg og fytlen inere euer mindre tiennnede Heile. —- En Søs jter til Fynvoen var kommen nied. Til hende rettede Tyskeren en skøn Tag der tnrioje Zpørgisnnmk »Bi! du mich vksrgiftcs11?«« —- ,,Men lnm er det don) han si’er? Tror han, jeg vil forgive ham?« sagde Karen. Fynboen trnadte nn til n1ed for tlarcsnce Annnrrt11ingeiy og da leed der jo en fix: ·-’:--:!nen«ødtne X c-·-««er Kur-ens- datlnnnfsznisfkj Uns jinrt »:lu, naa saude under diri sixet at forqiste fi;1!« III-or fort cytl kl:irette, der die-u et Par ss d e to. ng forønrigt qik der jkkk fmiderlk: Elcna Tid, fo«:« Lcjrensii .«-!ins WI! i itsinder Um »for;iftcde«. Med Und ] Etnqelse nj en. lSnn ande Tak, Imm- I Nu Nej-Tuk21n bende skaf vi heim-; Unera J » f-« I Hunde det uu uæret rige, for ivænnede Falk, der udgjorde dette lille klcyliyggiy sti.lde der Vistnok -: exe: jin-alt beUeUdt nicd Tuns-ds iueden under stig: p .·in;it 1e For Ilwld Men de kein alle sra det ne III-sie Etade i Eamsundu — ikke in de derfor var nedrig», t:1(erti 'mod. .T1Jsfe1«e11, sum jeg kalder ham —- l;«.::! l)ed forøvrigt Kraut —- Var feist i FartialmseL Ter døde begge lianszs Furxrldre Txx Vi-: da ifre nmnge lysc :-)kindc-·:, der finde ruf ic rsg d:·-. .;.e i lmns Sind og Taufe ·Inod Fiedrelandet Nej «, ei, her Hunde Inn-n End-le sin eqen raste uilde Heft, naar man l-,cl)«:.;:-d«.·, ride nd i Gut-is store, stie, ZEIT-US naar sum lielst man selte Lust der iil, uden nt tixigc eile-: rygle eller l·(-de lavinaxslt dermn Der kund-: man malke sine egne Ker, salge sit eget Einer ijg Lit, affyre sin egen singlebesse saa det gjaldede cg nungrede efter. Her var Tilfreds lkedi Sinde.«e. He fes-W og tillidsfuldt paa Livet. Her var dcr en Villies Drivkraft og Spiendkmft i Mnfklerxte. Alt der te, og T.n Tiefe hvælvede Himmel over sig . . . . Ja, Hinmieien wer Exal Ter sszsppe hoc-T; ann i-.·., s::« in- c.L-'e hass dc liert on- sum V »r, ex; Man de ifke bar-de glenit i det fremmede Land. Gennenigaaende er det vist Tilfceldet at den fattige i sit Hier te er mere oprigtig mod Gnd end den riqe, den fornemnte. Disse jirvne simple Folk, der lmvde leert saa lidt, Inen l)vis Sind Inaaske derfor til (83enga-ld var meqet rene re, de smnledes bver Søndag For iniddag til en Flug-Z Gudstjenestei Fornden deres Salmebøaer bavdei de knn en Gosskths Skatkiste paa Tnnsl oa en Thomas n KempiI « . Waclsfolae Cliristi«. Nonne nf Ealmerne aq Melodierne stemte jo xwdt overens i liegge Sproq, og san sann on lieste de pim en der til særlig indrette lille Plet under noale bimmelhøje Sølvpopler. Aa« i knnsterisk oq litnmisk Henseende sind en saadan Gndstseneste dist» ikke pcm Heimaal Men lwo tør siqe nt en Gndstjenestes exientlige Kanne nmnglede :-l1beidet er alle Dage en Bel siqnelse Men haardt Arbejde og for Ineqet af det er saa stor en For lsandelse, som nmaske et belt Lees Kardinallnstet Der, hvor Arbei det antager Karakter af Slaveri, antager Mennefket i samme Grad Karakter af det dyriske, dorske, siunkne, det knugende tunge og sergelige Det var derfor et ufori isægteligt Kendemcerke, der ligesom lyste og luede over denne lille Lejr: Frihed, frie Mcend og Kvinder, frie Sind, der bringer Skaberen en Tak, som de kan det. Det er fo eqenlig kun i Friheden, at man paa rette Maade kan erfare Glie den ved Liver. Under Aaget, un der Pifken, der fmiler Glæden kun som gennem et tykt og dunkelt Slør. Der- kan en Menneskesjæl ikke rigtig tyde dens Trock. Men her i Kolonien var baade Trællefmd og Trcelleaag en ukendt Fremtoning. Vistnok gælder det s — — un Inangt et annfgge lfer i der jskrne Besten, at ledtiiii-tisiiiættdeiie eintrent itillede Lin og Heim-ed sont .J«.iidjnt—:s, set den snlde Eelvstændigk led var nanet. Dette kunde de so dog get-e — og med Gliede tsidendth nt kom de end itte felo til nt nnde ArlJejdeto Hinile og Singt san lna den Lijffe dog iterss dig sont en ønftelig Arn til dem, der koin ester. Jniiidlettid gil« Tideu lielfngel igt ioi diise dllcenneskeu Tet« nur« lslnndt de yiinre Illkkend en, sont Var nenet nf et list Oeoed —— endog i dolilielr Forstnndx ved sit qnldtfnlj Jäivllelsdved og ved sit opfndinnitne Enille Pan hanz Jnitintiv our den kinindky der snnde Ists-Tat lite ien enstennnig valgt til at ist«-« itnn en Flug-Z Høkerbod der ester -1i...":" gnnste kniide sannnenstilles lud de i de few-re An i Tonkuan griindede Weist-n iziinx:t. eilt-r -?;;e:les-l1.s«der. Tertil stät-fed» bnit fix; tin onsan nldelcsis brillant. Linn rcnnede nodt on site-) nied en let Wand —- Der opførtes til den ii«« lille Lxriidlmndel et Binsen-J irr-II it starre Loknle til Tist cn Enkel-. fmnt et mindre til Lefkiiglied for Petren Rissen — Høkersksn Ten :!-- Kvinde var nnndelint ndrnstet ined Trilcnt til nt knnne ’" «:«e. ofte tcle et nfaørende Ord i indviklede Forbold Men sont gerne etlmert Jted lmvde denne Koloni onsnn tin sittighedsmagen nemlig ham tned de: Fnse XII-good Han opdanede snmt at Jomfrn ·:?i:se.i misd Tit trinde Anfigt sin bøse Pande og de citkkslriznde Vrillealas ·«:rde en gernfke vansaldende Liqlied tned Ben iamin want-tin fStiis de to, mente lzc2;:, its-d Zide om Side, skulds nmn entan Jetzt for Zeiskektde Nn ved ie: ikke nkknrat, oIn p-« -:ikIE-.«- Inw Jde Besticer ined iine VI Tlerr Inen Jst. :ki—:-sen ltalide i nl Fald irrt-s l: : »Mnløi«« Uin lslin fund-O nied sine Det qit l)ende, seit-. det fortw vrigt e; gnaet saa mange før og irden, at hun ikke kund-c fnn dem til at blive pack deres Pladst sta diq gled de ud Bilde hnn nemlig dreje HEvedet til Siden og infi tcxge et oq andet, kotn Brilkernes Scegt so lidt i Svingninz, og for at afvcerge deres Faldi Tat-te kein fkhde Km erne u til Siden sont naar man lc r. derved kom der til ftrcekkeligt Preis paa Stængerne, san ljirkelfkiverne bles, hvor de lrnrde vceie Men selvfølgelig «-nd nik dette ikfe Vor Witabolts Op is»"r«..ttn».», Ig hsrs oviandt da· Ide: frugrende , Kendsi « EIN-»Um »,.Smiling Fra::ky«. FJJTVIEHt spit lsnn bevde engang det Mak- at binde et Stykke Seglgarn LEl Stcens gerne og da søre Strikken rundt om Hovedet Ja, svnrede bun, det bnvde hnn godt nok prøvet ön Gaum men det var saadan en scer Fornems melse i Haaret. Det knnde lnm ikke finde sig i. Jomsru Rissen havde indrettet sig et lille Lysthus ved Siden as Fællesboden. Der voksede en rank, tsild Bufk, den fik hnn røtnt i Mit ten. Sau plantede hun slere Stik linge as en Art vild Vistarie, sont i sorltaosende fort Tid tcetnede Lyst lmset saa godt, at det nted Tørvejr knnde bruges til Bolig. Og prak tisk talt opholdt Jomfruen sig der den nieste Tid. Til Tidkort herk lede og stritkede hun, eller sørte dannende Samtaler med besøgende Lg for at kunne holde lidt Øje ined Voan bande hun klippet en lille Glug i Løvvcquen Rundt om Hot ten dryssede Magnolier og Katalper deres snehvide Vlomster, medens mcegtige Cypresser, Ahorn og Val nødtrceer dannede som en betrug gende Æresvagt uden om. J det te ncesten ideale Klima var der jo saa at sige stadig Sommer, hvad ganske vist medførte den Uhygge — som et for Natutskønhed mod tageligt Sind hurtigt vil mcerke fig — at der ogsaa var stadig Liv faldstid Den var-me Tids Mid deltemperatur er kun 80 til 84 Fahr» saa der var al Anledning « til fysisk Velvære. Og med en faa overordentlig villig -Jord kaude Nybyggerne noesten gletmne, hund kset betyder at tfene sit Brsd i sit Jlnsigts Sved l l SEND-)