spkcjsyf
)
k—
»Im-W»
er et halvngentllst Ryhedös
og Oplyöningdblad for
tm can-In Fell
I Amerik-,
II
udgaak
Tirsdag og Frei-g
os kosier am Aaret i Forsiud
81.«50 i de Forenede Statet
og 82.()0 i Udlandet.
(
(
RIEMANN
,.l)anslteren"
er det enefte danste Blat
ismerikm der udgack
to Sange
om ugen lN
udgives «af
»M-« z » m »Ja w »J-,
ZLÄIR· NEBRÄSKL
ProveiNumre sendeö
frit paa Forlangendr.
siETHLJTF
ebr., Fsrcdag de1127. November 1908.
17. Aarg.
Stor Ulykke paa Søem
Lver IW Mrnncskck ouikomne.
.-siaptajncn og flctc Officerer der
paa dekcs Post.
Baletta, Øen Malta, Zö. Nov.
--— En jkrækkelig Ulykke, i yoilken
over IUU Mennester ncistede Liver,
stere- Dags Morgen oed Jndjejlins
gen til denne Harm. Saa at sige
hele Byenzs Befolkning stod og saa
til, nde af Stand til at yde Hjælp.
Der oar den lsritiske Dancper Sar
dinia, paa Vej fra Liverpool til
Alexandria, der vrændte. Den hav
De en Befcetning af 4-.l Engelsf
Inasnd, 11 første diahyth og 6 an
den hialmts Passagerer og din
triug LUU araoiske Pilegrinnne oni
Bord.
Helden ndliredte sig saa forlmvfens
de lnirtiat, at fan :).Ie’i1nitter efter,
at den var ndbrndt, nar Zkihet
srstn en hrolende Jldonik dingioen
as diionffyem lworiaenneni Flam
irierne skød LW Fod i Vejret, og
den ene Eksplojion borth ester den
anden. Befastninnenö liegsoiske For
søg paa at brnqe Brandapparaterne
tsar for«gceves:-, oa det snnes knn et
Lieblik, før Masierne faldt ned
rsna Daskket on« Skibets Redninas
liaade knustesss af det fnldende Tränk
nier eller antcendtes oq brasndtel
snart.
Den enefte Redning lnn i at
springe over Bord i Haab om at
blive opfamlet. Fra alle Skibsbroers
:- site-it W og im « . ’·»
) Mem Wie sfeetiz tii det Zweit-;
dende Skib, nien Redningsarhejdet
vanfkeliggjordes i bøj Grad ved
den ftaerke Flod Blandt Ara
berne opstod der en saadnn Panik,
at de var nftnrliae Manne af dein
Var altfor ffrcekflanne til at sprin
ae i Zøen, on de lirwndte paa Ste
det. Andre kastede sin i Bølnerne
on drnfnede· ,
Bein-minnen ndoisle lienndrings
rsasrdizu Mod, nddelte Rediiiiigs
beiler oa arhejdede ved Pninperne
til det sidste Da disse ikke laengere
fnnde beimtteiä toa Kapiain Chor-»
tei- Littler, Zardiniags si«o111aiidør,:
jelv fat paa Roret og stnrede Ekisl
lset niod Land sna laane det knnde
naoiger ess· Han segnede paa sin
Post, Forer Etnrnrand alle tre
Jnaeniøreix lH af Zkibeth Mand
skab on to første Klug-fes Passagerer
sowie-L 50 Lig eller flere er frem
dranet, og 70 Personer reddedeåi
Tet er dog nnniliqt for Tiden at
sigcx lwor manger drnknede eller oniJ
xkom i Flamme-kne, nien Tallet vil
utvivlsomt overstige 100. Skibet
bliver fnldstændig tobt.
Kaptajn Littlers Lig, der var
fryatelig ilde tilredt, brngtes i
Land i Eftermiddag i Overvcerelse
nf en fftor Mennefkeskare, der blat
-tede deres Hoveden 56 af de saure
de ligger paa Hospital
« Aarsagen til Jldens Opkomft vi
des ikke, men det benægtes, at der
Var Eksplofiver om Bord.
Guvenør Cummings
valgt til U. S. Senakor.
Des Moines, Ja» -2 Nov —
Republikanerne i Jan-as4 Legislatur
gjorde fig bemærkede iDag ved ef- !
«1er Folkets Villie at vælge Albert
B. Cummins til "1 . S. Senator for
den Termin, der endet i Marts
1909. «
For første Gang i mange Aar
-1na3rkede innen Uenighed blandt Re
-publikanerne i Leqislatnren Blick-ndv
der for bavde været kendt som
»Standpatters«, vnr eng-ne nied de
»progresfive« orn at stemme for
Hawaii-is Dei Var Folkets Villie,
sum den var udtrykt ved det spe
ciule Prituærvalg. Demokraterne
var til Steht-, loyale imod deres
Txlkinoritctszleder og kastede deres 35
IEtennner for Elaude Portår fro
«Eenterville· Da Voteringens Resul
tat blcv kundgjort, og det vifte fig,
at Cummins eftcr 15 Aar-Z Kamp
krirkelig var bleven Senotor, brød
Ich Etrøm af Bifald fra Cummins
Vetmer paa Gulvet og Gallerierne
løs.
Idæstguvernør Garft aflagde si
dcsn Embcdscd og ovcsrtog Ender
ncirpostcsn eftcr Cummins. J nmftc
thned reist-r Eummins til Wash
lington for at ovcsrtcmcs sin nVe Vo
fstirking. J si» Modtagelsestale nd
jtnlte Cummins fiq for hurtiqst mu
Ilig Toldrcvision, uoaet kmn jo i
flcre Aar bar vwret en bekendt
Tulsnmnd for.
Tornado i Iowa
Inmiqu Ja» 25. Nov. —- En
Tonmde slrøa i Tag hen over Dela
ware Connth knusul lldl)nse, dræbtc
Kreatur-Or oa tilføiede flcrcs Mon
nesfer alnorlige sivæftelscn Hines
Efolclmss nin Manchester hlev
f1ncft. Lisrcrinchu oa to af F E.
Picfottss Vørn kom alvorliat til
Ekadc· Tot fortælle-3, at en Konc
da lnsndesks Dattel-, der kørte paa
Landenejen i Nasrbeden af Thurm-,
lrlcv bvirvcht acnnem Luften ind
paa Marken og blev slemt forslaas
ede. Telefontraadene ligger nede,
Skib r Brand
:Vciln1aj1kec, Wie-» den 25. Nod.
illkandskabct vout Bord i Dampfkivct
Pascall P. Prakt, sum blade
udfor Loan Point, Lake Crit-, for
tæller en ulmaacslig Historie oui
dense- Lplvvcljcsr paa Raime TO
paastcth at da Skibct b1«æ11dtt-,
Lrød Skil1c, sont laa i Nasxlchckh
sia ikke om Pascall P. Piattzq
signaler. En Vaad fra on af ødc
Fartøch«, som var paa Slæb, toa
scks af Besastninaens 17 Mand i
Land. Men da Baaden var paa Vei
cn efter de andre, fianalisercst Far
tøfcts Kaptejn til sine Falk, at de
skulde komme tilbaar oa lade de 11
Mand i Stikkea
Te havdc imidlcrtid en solle, fi
x-,s.«r !Ui’a-11dene, og med den rcddede
do nusd sto! Fate Westen af Räum
stabet.
Branden begyndtc lige foran
Kahntten da hindrede Mafkinifters
ne i at bruge Pumperne. Turen var
var slem før Branden, fordi der
var saa stærk Søaana. »Pratt«
sprang læk oa aik op under den
kanadiske Kyst for at blive pumpet
læns, før den seilede Nord paa.
Derpaa fulgte Branden.
Kejser Wilhelm rose5.
Berlin den Lö. Nov. —- Den
industrielle Forening, bestaaende af
Tusinder af de ledende Fabrikanter
og Købmænd i Landet, gov under
sit Aarsmøde her-i Gaar en wer
kelig Demonstration. Formanden
for· den kommercielle Komite holdt
en Tale,shvori han sagde, at den
stedfundne Misforftaaelse mellem
Kefseren ogsFolket var fuldstændig
ophørt, efter at hans Majeftæt hav
»de- visi, kworledes ban kunde lasgge
iBaand paa sia, ncmr dest gjaldt
lVidere crklærede Talen-m at Kes
isercsns nmiddelbare Sandlinger bad
do dist, at ban lod fiq ledc af de
bøfeste Idealist til fit Folks Bedfte.
Macht endte mcd qentcmnc Hnrmcsr
for KessereW
Synodalkonferensen
mod Romerkirken.
Lutherancrc krcrver Prcrsidcntcu til
Regikskad
J
De nicuet, man bør modiasttc ng
Romcrtirkens politiskc Seuche-.
J ,,Cl)icugo Tribune« uf 16. ds.
forekoin følgende:
,,En dioinile as Geistlige i Sy
nddaltlmferencen for den evangelisk
lutlJeriske diirke i Amerika har sendt
Præsident Roufeuelt et aalsent Brev,
lmori den gaar starpt imod dani,
jdrdi lmn til en Korrespondent i
Damme Q, betegner sont »un
ieurented digdtm,« Haar uogen af
sinar nt sie-innre for en zinndidut for
Iet lmjt Einluediy fordi ljan er Med
zleni uf den kntolste Hirte. .
i Sidiniteen strev til Præfident
Tfliuosevelh at yan burde Uide, at
den tarolske diirke i Aurljundreder
nur-de gjurt, yuad den kunde·for
at hindre Hirtean og Statensti Ad
ikillelse, og den antydede. at der
- i Amerika var Inunge af denne Be
t·endelse, der søgte at tuge deress
znsirfe iued i Politikfen. Brevet ty
vder denn-J sanledeszs:
! ,,Lverbenisi om Deresz dybe Op
Frigtiglied og i fuld Smnstenining
jmed Dem angauende det fnndamen
« teile Princip otn Kirkens eg Statensj
jAdskillelse bvilket De udtaler ij
HDeres Brev til J. C. Martin» ha
FMndre Kirker at« se den nahen
»s·.1
l
kbart selvmodsigelse Anvendelse, De
jaør af Principvet i den Hentydning
«De gør til dem, der inaatte ncegte
at steinme for en romersk Katolik
’ til det bøjeite Embede, Foltet hat at!
lmrtnive
Nutnrligoiszi er det grundsryr
tende for selve Grundprineipszt omz
Hirten-:- og Braten-J Adskillelse ati
stille-de Hensynet til en Randidatxss
’religiøse Tro euer Jkke-Tro at beJ
file-mini- ensts Ztenniiexxmning fdr -.l
ler iindd en saadun IT-.:.-didat, und
mqen naar denne Kandidntsii Tro!
»Hier Jfke-Tro modsietter siq dette
,Prineie on alle de Rettinheder og
i
l
l
»Fril)eder, der indelmldes deri on be
skrntesri derived. Vi er derfor enige
sined Dein oIn, at de Vorgere bør
alddrlin k!«itisereL·-, soin ftennner
inmd en Mand, lilot fordi han er.
ll1iitnr, Jøde, Metndist eller af11
en anden Bekendelfe Men er
De ikke opmærksom pnn det Fak
tnm, nt den romersk katulske Kirke
fatter og atter Ilarbnndrede til-l
ibaqe bar betegnet fom aldeles for
kert og fom noget, der ikke bør tun-!
les lcenqere end til det kan for-rin-l
kdres — fuld Adskillelse af Kirke og
lStat fnld reliqiøs Fribed Sam
vittiqbedsfribed Tale- oa Presse
fribed oq forøvriqt erklærer den!
sine Lærdomme oa Principper for!
nforanderligeP «
Er M ikke tvnimne til at hcevde
at en loyal romerfk K.itolik, som
fuldtud forftacir den Lndighed, Pa
kven krcever as hum. aldrig ists-fig
tigt kan underskrive De Formede
Stateks Konstitution Mi» »
han gør det, aldrig kan ventes at»
leve op til den, ikraftscette ellet
forsvare den? Pavedom og Vatikan
isme kan ikke fkilles fra den ro
mersk-kntolske §)sielix«(ion.«"es
Komiteen spørger videre Præsiss
deuten, om alle de Lutheranerevg
andre kristne Bekendere "i Landet,»
som mener, at en Katolik ikke børi
qives Chancen til at vælge imel-l
lem bans Pligt imod bans Kirke oqu
bans Pligter imod Landet, naae
lmn beklæder et bøit Embede, —-j
um de af den Grund breendemcerkesl
som fkinbellige oq betegnes fom
disroyare Vorgese. ·
i Brcvet sluttcr med en Fordring
Itil Præjidcntcn, at han beviser, a:
EForfutternc er feil paa det, om d-.
Tor det, ctlcr ogsaa indrømmcr, at
Hin-In 31)11511madc, sum frcmholdes i
iBusch er korrekt. Forndsættende
Iat-det««sidste er Tilfwldet, stolcr Ko
kmitccn paa Prwsidontcus Villighed
jtil at visc sin ,,1u11nt11isnsligc Op
rigtighod og Mod.«
Der foreligger endnu ikke, us be
Ikcudh noget Soar fra Prcesiöctk
Lten paa denn-e chvendelse. Men
).K«e1toli1kkts1«11cI hat« pautaget siq at
vaarch Vcd en katolsk PHOsionskons
!grcs.3ssticago fornvlig lmr Barke
EIN-m fra New York boldt cn
JTale, hvis Jndbold kort og gndt
er en Hasudelfcs af den kutolskc Kir
-kes Lccrc om Kixkens on Statens
Forening.
Kunden Konference of Luthe
ra , som nylig holdtes i Chiro
go, bar sluttet siq til lldtalelscrnc i
ovcnstaaende Vrev til Præsidentm
Hjørnestensnedlæggelse.
Prckfidcnt Roofcvclt taten
«
Washington, D. C» ZU. Nov. —
Prkdsident Rouscueltszs Niervasrelse
fortk- Hovedtaler ved Nedlæggelsen
asksöjørnestenen til Negrenes Unge
Mændg Kristelige Forenings Pyg
nphg kastede Glands over den for
» .3,000 af. denne Suin bar Jobn
D. Rockefeller givet. Præsidenten
sagde bl. a.:
BL
»Det er for Inig en Sag af særs
lig Fornøjclfe at være til Stede ved
kenne Lejlighed, Nedlæagelsen af
Hjørnestenen til de faruede unqe
’:Vkænds kristelige Forcnings Bog-«
ning i Washington De nnae Nimm-J
fristeliae Formina bar nirket blandt
Nearene i mindre end 30 Aar· Af
forfkellige Aarsnger gierdes der
knn rinne Fremskridt de førfte Anr.
Macrkelig nok fyntes Meniabederne
i Førstninaen at Inodarbejde Y M
C A. Men i de sidste 20 Aar bari
Foreningens Arbede blandt Vor-es
farvede Medborgere qjort raske
Freniskridt, on disse 20 Aar er de»
samme, i bvilke den fawede RaceI
i Amerika bar gjort de største Frem-!
ffridt De reliaiøse Mennesker, des
der staka bøjsst i Agtelse i Negek-?
1ne11ighederne, indser nn bvad de:
for en Fferdedels Aarbundrede si-J
den ikke fattede, at nskvldige LegeT
og Fornøfelfer bør befordres, oa atl
den daarliaste Lektie, man kan lærez
de unqe Mænd af hvilken fom helft(
Rate er denne, at Fornøfelfe ogj
Last er ensbetydende (
Y. M. C. A. nam« desnden ban-»
de dein, Kirken naa1·, oq dem, Kirq
kcsn ikke kan naa. Saadan en Bog-l
ning, sont denne vil blive, vil vcere»
aaben bver Dag oq Aften. Den sam
ler Mennefker af forskellige Klas
ser, for den tiltaler forfkellige Sider
of den menneskelige Natnr.« Videre
Fortfottes faa med Overfigt over
Omfanget af Foreningens hidtidi
ge Virkfombed
Lord Roberts Tale.
Berlin den 25 Nov. — Den Tas
l,e Lord Roberts boldt i det enge-l
ske Overbussi Mandags om Eng
lands Forsvar, bar vakt adskillig
Interesse ber. Den almindeliae Me
Iring fynes at være, at Lord Ro
berts kunde have Valqt et bedre
Tidspunkt til at taae til Orde for
fin Vndlingstanket nlmindeliq Mer
ucpligt i England.
Jorden rundt.
Det tyrkisfe Parlament aalmes
i Konftmrtinupcl i Morgen.
For-leben holdtes der i London
cn O1«kidä-Aukti0n, der indbragte
Smlgeren 825,000.
I
Rnofcvclt ffal tale i London
Præsident Rooscvelt har modtaget
Jndbydclse til at tale i det klg.
qeografiske Selskab i London i April
lekuaned 1910.
D
En tust« Baumk, sum passen-de
over den russiffe Grwnse, blev
sfudt pua af den rnssiske Biwase
ant uq der til Trodss for, at det
treffe Flug vajcdc fm Balloncn.
Lustskippcsrnv daledc hurtigt ncd
Incd Bulloncn og landcde pcm tysk
(»"srnnd.
Serbien frygter for et Overfald
Belgrad d. 2:-3. Jkou 17 Vognlad
Ininqer uf Penge og Nationlmnk
iTotnnienter overflyttedes i Tag fra
iVelmnd til Fortet . Dile Dette
Efridt er taget, fordi man frygter,
at Lftrig sknl foretage et Lverfald
pua .xZovedftudeti. Det forlyder lige
ledesjs, nt Regel-ingen vil flytte til
Jkisn
; Et satait Stud. London den« 24.
izltov Herbert Lee, en Artist, døde
zljer i Dag som Fplge af et Skud,
af ,,W:1h" in Teiiks « s· -
sinn Historien fortceller om, havde
Lee i Stykket en Kugle paa Hoves
det, soin saa skulde skydesz af ved
TUer- Elementinesz Haand. Ved et
Fejlstnd traf Knglen Lee i Hovedet,
on lmn er altsaa nu afgaaet Ved
Døden Mrsix Elementine har fort
tagt-r en fauan Skydning for 18
Aar nden ndgen Linde før nt have
frjlet
Tisiuniln Uil inddtuge Flaaden.
:i)4’nnila den 24. Nov. nennend
Iniml Sperry lmr forandret sin Be
slntninq og vil nn tillade Flaadens
kliknndsknb at qna i «and dg met-e
Voenz OmssteL
Jndbyggerne ikllknnila er herumk
te over Tilladelsen og arbejder nn
nf al Magt paa at gøre Festen
fna tiltalende sont m1ilig. Ved en
Jnspektion frn Hns til Jus er det
blevet konstateret, at der ikke bar
fnndet noqu Kolera-Snnipton1er
Sted sidfte 24 Timer.
f
Studenteroptøjer igen. Wien d.
Exi. Nov. 15 Studenter blev saaret
i Dag af Revolverkngler og 60 blev
arresteret paa Grund af Optøjer,
som fandt Sted melleni tyske ng ita
lienske Studenten f
En italiensk Demonstration til
Fordel for Oprettelsen of et itali
ensk Universitet i Triest fornnledi
gede de tyske Studenter til at ftarte
en Moddemonstration, fom faa end
»tc- med at begge de demonstrerende
iParter beqnndte en aaben Kamp.
YJtalienerne sang deres ,,Garibaldi
kfang oa vakerne deres »Macht am
;Nheine«. Politiet adspredte Tumul
tanterne med deres Sværd
Den tmadløse Telegraf. Paris
den 23. Nov. Bellini og Tosi. Ita
llienere fotn med den franfkes Rege
rings Tilladelfe bar foretaget Eks
perimenter med den traadløfe Tele
qraf de fidfte 18 Manneder ved
den frnnfke Kyst, meddeler, at de«
bar løft Problemet of nafbeengiqe
tmndløse Forbindelser.
vainderne meddeler, at de bat-»
vasret i Stand til at optaqe Med
delelier fm en bvilken sont helft
enqelfk trnndløs Telegmfltation oc(
rfra Skide pau Søcn, og at de hat
llkunnct feude Telcgrammer fra
iPourville til Le Havre og andre
Punkter uden, der har været mu
Hligt for dissje at optnqe Telegrams
nat-me.
Ruslonds nyc Flaade. Sen rus
siske Regeking har liesluttet ikke,
sum foreflaaet af den marineteknifke
Kommission, at overdrage Bygnini
gen af 4 ftore Slagskibe til et
tysk Firma, incu at ovcrdrage det
tes Arbcjde til et Firma i dc rus
siske Østersøprovinser.
’ O
Prcesident Roofevelt har til sine
.Jagter i Afrika ffaffet fig et Jagt
«l«cvi«:» der kostet 8250 Rooscvelt
illar san Lov til at skyde 2 Elefan
lter, 2 Nirseborn, 2 Flodhefte, 2
’Vøflc«, 21 Autiloprr, 1 Vildsvin Div.
i Alt W Stk af dot frodcde Vildt.
Løvotx Leoparder og sätofodiller bar
lmn Rot til at skydc fri1.
J
Houolulu befæftes. Honolulu 23.
Nun. Et Regiment af U. S. Jn
gcsniører under· Major Winflows
Romando har paabcgyndt Befæst
ninggarbejderne af Øen. Det førstc
Arlieide vil blive Udfærdigelsen af
Militærkort. Uddybningeu af den
store Tørdok ved Perlehavncn og
Kanalen vil blive Paabegnndt i den
nærmeste Fremtid.
Adskillige Entreprenørcr er reift
til Wgshington for at byde paa Ar
b« o. -. ., · s.
MF LIM
4Hvad betyder det: ’at· den eugels
ske Flaade altid skal være paa Hjjs
de tned to Magteräck Det betyder
kun, at Englands Flaade altid
ital Viere lUlZd stcerkere end hvilke
jun helft to andre Maglers Flau
de tilsan1men. Tet med de 1070
u- en ny Definition, "som er op
fnnden af Primierministeren i Eng
land, Mr. Ilsqnitl»7.
Man skulde for Resten tro, at en
madan Erklasring Var umulig i en
Tid, lJvor England bar Tusinder
as arbejdsløse Inen ika Defto min
dre er lldtalelsen hilft af vix-se Par
tier sont Tean paa Patriotiijsnce
Biömarcksi er onI, boorledes Ti
densks store Spørasmaal skal lese-T
funeszs altsaa oasaa at sknlle stem
Ine Ined Vor Tid
O
Castro fejler til Europa Cara
cag via Willetnstad den 24. Nov.
Prasfident Caftro vil sejle i Mor
kscn Iil Bordeanx i Franfrig for at
blive opereret af en tysk Specia
list. Der bar været ajort flere
Forsøa vaa at bevæae Dr. Js
mel fra Berlin til at komme
til Cat«aea·5, men Doktoren bar
ikke villet. Saa snart sotn Ca
stro naar Bord-any vil Operatio
nen blive foretaget, idet Dr. Israel
vil vcere i Bordeaux oq modtaae
Præfidenten. 3 af Venezuelas dy·a
tiafte Læaer ledfager Caftro samt
nogle af den nærmefte Familie
Der hersker den ftørfte Befippel
se i Caracas for Tiden, og de po
litiske Jntriger er rigtia beavndt.
Man mener, at Caftros Fravcer
maafke kan hidføre en Ordning af
Frankrias, Hollands og Amerikas
Affcerer. Viceprcefident Gomez bar
overtaget Præfidentskabet forelsibia,
oa Caftro bar udftedt en Prokla
mation,s i bvilken ban beder Fol
ketom hat ftaa Viceprcesidenten bi,
som var det Caftro felv.
Caftios Udenlandsreife bliver
sasrdeles interessant, for-di Holland
Vil blive tvivlraadia om, bvad det
fkal gøre nn, da Caftro er bortressi.
Det er førft Gang, Caan bar for
ladt Venezuelas Grund. oa det mna
have været viatiae Grunde der
bar tvnnget Castw til Beslutninaem
. ...». E
« »