Nye Villier
As
Elåtlj Pedcrsen.
(Fortsat.)
vi.
»Und mia Not tagt- Ljoblikfeh nor Zmutale, ber
du rnner i Fliut, du fnrcr op, For staar bqu dinc Ord
tun dig sew, lule Tidcn dig sum man nurrfcr intct til,
at du lmr wud tut-d i uuqet Forlwld, lwor pcknt ct Men
urskc du end cr, dct or tun-c dig almo, der talcr og
Vil oq lmndlcr. Du er one um dct holt-, oq Mund for
dct help. Tot er sont ganskc ndelukkct, at. . .
»Du Inn-non jcg er stolt og 110111110diq.«
Acri —--— —ikt·e just det, mcn du er —- --oue.«
»Im s1)1105, dct er saa sprgeligt, dettc l)cr, ligefrem
sørgcligt Lad os slutte af.«
Hatt mkte Haanden ncd til lse11do.
»Du uma have Farvel saa.«
»Fm«vcl, Jens.«
Et lille Ryk i Tøjlen, svup sad Dogge Baghovc i
snmme »Er-kund lmardt i den bløde Ves, og bort suste
»Prin-5«.
Elsc stnd lidt og san eftcr Jens, men ban san sig
ikkc om cn Durste Gang Eaa gik lqu langsomt mod
Lsterljeden. I
Ak, skuldc det virkolig koste hende saa umget! For(
første Gang Var lnm Ved at tabe Modet· Han hade
vasret san lmnrd, san afvisende.
Mcn ikke et Øjcblik fristedes huu til nndcst Resul
tat end dcttcsz vi mødes for Gud. Jkke før.
Da Elsc qik qcnnem Ganrdsleddct paa Pilegaard,
var Ganqcsn rnsk og Ryggen rettet.
VlII.
»Don hat« over 2000 fori Tag-« iagde Skomngeq
ten en Tag, da Greis kom stryqende gennem Vyen medJ
et Pnr vrasgtige sorte Heste for. ;
»Ja, de kan spadsere de. to,« svarede Svenden. .
Greis fnn kirnmme fornøjet ud, hilste med Pisken
til høire og venstre fik et lille Nik af dein, der ikke helt
glemte at nikke for at se paa Forspandet Degnen fik
rgsaa Tid til nt nan Vindnet, men han fik ingen Pi-»
siehilsen l
»Den Degn!« furerrede Greis mellem Tcendernc,
du hnn san hatt-. Og fik i en Fort set ligefrem over den
ficermer. Lidt efter drejede han Øften ud af Byen Det
gialdt i Dag en større Studehandel et Par Mil borte.
Dct var vift Jesper Jantzen og Jens Peter, fom
kom der oppe poa Brinken Han lod de sorte gaa nok
san findig.
»Hvad, ieg ihn-es, J er i Pudsen, Folkens ?«
»Ja, man fkal je» somme Tider vise sig lidt,« lo
«· Jesper, en midaldrendfej paen Gaardmand.
»Hvorhen gcelder da Reisen?«
»Den gælder vel tilbage nu, hvor vi kotn fra,
for vi var egentlig paa Vej til Storgaard.«
»Nun da, men vi kan maafke klare det her, J kunde
jo sidde op, til vi naar Heden, den Vej skal J da.«
»Tak, det var nu nærmest otm Skolekommissionen,
tsi vilde have snakket lidt med dig,« sagde Jens Peter-.
.,Saa—aa,«« trak Greis paa det.
Der skulde vælges et Par nye Medlemmer, og vi
og Sognefogdeu vilde gerne have et Par ind, . . . æ
. . . . vi vidfte jo ikke, om det var dem just, du tænkte
paa«
Greis foippede lidt rafk frem og tilbage med Pi-;
sten. J
»Og de Mcend var?« J
»Vi havde tcenkt paa Jens Peter, den ene ital je«
være af Sogneraadet, og saa . . . . naa, den anden kun
dc du egentlig godt pege paa.«
Greis lod vente noget lcenge med Svaret.
»Maaske skulde vi holde et lille Møde om det,"
foreslvg Jens Peter.
,,Saa bliver det i neeer Uge....paa Stotgaatd,
Torsdag KI. 7.« Et Knald omkring Ørene paa de fort-,
og væk var Greis.
Jens Peter og Jesper com faa ikke op, men tog
sindigt Vejen bagefter.
Da Greis den Dag kom hiem igen, var Humsvet
paa Kogepunktet Der vankede ingen Piskehilssener wo
Vejen nennt-m Byen, de sorte stng igennem, som om
der var nge med. J en Rutsch kom de ogsaa op for DI
ren.
,,Hvad der er i Vejen«.2 Der er bare det i Vejem at
hele Sognet gør Oprør; men jeg stal . . . ieg skal nok
holde Tømmerne; det har jeg da kunnet endnu. Saadmi
nogle Dumrianer·« ·
Saadan pleiede Greis aldrig at bruse los. Hart
maatte vceve ramt paa et ømt Punkt.
,,Hvad er det da, Greis-A
,,Vi skat have Sogneraadsmsde!«
,,Sognekaadsmødel Nu bar ieg aldrig i minek
Tage kendt Magen. Hvem figer det? Paa denneJ
Aarstid!« Ij
»Aa, jeg mødte Jesper og Jens Peter i Morges,’l
de ø n sk e d e et ltlle Møde, for der var nogle b estem-«
te Mænd, de ønfkede i Skolekommissionn.«
»Nei, nu har jeg aldrig kendt Mage! Hør, lad
or- gaa ind i Sovekammeret, for nu kommer Folkene
ind.«
»Es-vor skal det Møde være?«
,,Her hos os. Paa Torsdag Kl. 7.«
Karen var helt i Oprør: »Den Jens Peter, det er
en mnggen Fyr, jeg har altid haft Kig paa hom, stor
snudet er han, den Pjalt, som ikke ejer 100 Kroner af
den Smule Hytte, han bor i . . . Men, Greis-, du skal
itz, han er bleven . . . ieg skal lige have fat i Else.«
,, . . . Akkurat, sont jeg tcenkte, hun siger, at baade
hmk og Jesper oq Sognefogden af og til beføjzer Prak
sten, qg at de er saa glade for Anders Flafk, og ieg ved
1kkehvad. De skulde knebles alle til Hohe, skulde de.«
»Sna er Mads Jensen og jeg to mod tre iSogne
l
i
!
l
R—q
1·m1det, on! der skal til at guu pua den Rhode-; men lud
du« først komm-.- lscrud san snar Pilan en anden Lud«
»Jeg hover un ika dette her, (ssrej—:-, ou im bar
ismact lsuardt pun der lige fm Begmcdclfvn, men du vilde
sum sasdouulig ingentinq tru . . . nej, du wilde jkke.«
! »Mo« jcg skul nok junka med dem, det skal vare
’ims«10t, inden de Pmmsr pms de thsler iqetL Nu hat«
jeg frmot Zagerne nlene i umtrom 25 Aur, m jeg gad
se den Kommton der kan mode nced san sumu Zkattcr
du« san gode Vejc ou . .
»Ist fnn ikkc got-c det, im uner det, desto her skal
dn se smnnmer over alle Brcdder . . . . Du swr det ikfc
I«!k1tik1. men du kmi hark- se mcd Esse. Mcd lsonde kom
mcr Ui uldriq numn Its-den Ouu skuldc merkst dufkct
stran den PrasstujUL Tut var suu uentt struksi at here
Um smal, at lmn vildc have noqet at sägt-. Ourrt Ord
Linn Prasdifcstolcn lud-Er jvx saksdan er det. fand-»Ur er
J suudnu skal der lule merk-, eilt-re er det nltsmnmen
Juki« .
»Nun iu, pau Prasdifcftolen, det er tydcligt.«
,«,Nej, der er ikkc todt-list Greis; stod gamle An
dersen maufke snndanP Tonne her er det used-, som om
lmn nslde sigc: denne Ves, Falk-nis, denne ch! ellers
er J nogle Hedninger allesammen; han kommanderer jo
ligefrcm ou du kuu Unsre Viszs pun, hau sigtcr eftcr, at
ist-ude du oq jeg skal blive bang ludigc llnderfaatter.«
,,Det tror jeq nu, du for fefl Paa, Karen, dct er
vor missendonk, lmn tuqer det san bestcmt med, at enten
sfal vi gøre Alvor of den, eller ogsaa skal vi indrømme
overfor os selts, at vii Grunden ikke, bvad skal jeg
siqe, i Grunde-n ikke tagt-r det saa grmnme nøfe med
Gud og de Sager.«
»Don vil doncine1·c, vil ban, oIg vcer ganske vis paa,
det er binn, der nu laver SogIIeraadsnsøde. Men skams
unsligt er det. Ub! jeg kundc lide at faa ordentlig fai
i de Fyrc. Sua rart, som vi nu bar haft det ber i de
mange Aar·« ,
»Jeg kan nn ikke lade viere at synes om den Mand,
jng tror olligcveL det er en rigtig Prccst, lille Mo’r.«
»Da Iover jeg dig for, at der skal ske meget, før
jeq gaar erst Skridt for at høre ham.« . «
J det samme kom Else ind i Sovekammeret, og der
med var den Sturm ovre. Men de følgende Dage var
Gregers saa forskrækkclig gnaven, at Folkcne vidste hver
ken ud eller ind af lutter Forbavselse. Han som de
oldrig havde set ude af Ligevægtl
Karen sagde meget lidt i de Dage; men tænkte saa
megct mere. lSends Tanker kørte og kørte uafladelig,
i bangen Tilstaud og i Drøtnnux De kunde jo bare prøs
ve paa at undvcere Storgaard. De skulde faa Lov at
gøre godt igen, hvad de allerede havde lavet. Greis
skulde bake ville som hun, saa skulde det svie, saa det
brcendte i alle de Hiern, der gjorde Oprør.
Men — Greis? nej, han var alt «— altfor henfynsi
fuld og rollg, naar det kom til Stykket.
Han sod da ogsaa stadig sine 8 Timer som det aller
mindste. Gan var saa stift
Torsdag Aften Kl. 6 var Sogneraadet allerede sam
let. Ogsaa Mads Jensen Men Greis kom førft hjem
lige til syv. Elfe saa de fire Mcend et Glimt af et
Par Gange. Karen lod sig slet ikke fe.
De havde vel trenkt fig et godt Bord med gode
Snapse og Øl ved Sekstiden, og faa en lille Punsch
Kl. 7, ,,Nej,« tcenkte sKaren, ,,J skulde have Skam, shal
dc J. Pøi, saadan ungle Pialte Jkke een af dem eisede
im egcn Gaard eller Stett Om det faa var Sogjresfogs
den, saa havde hart over 2000 af Storgaards Penge.«
Den Time faldt Mcendene lidt lang. Sanrtalen
-gik trcegt og dæswpet Te fad og 'kiggede hen eftek Da
Tone.
! Noa, Mads Jensen sad da med en god Samt-mig
hed. Han var ikke selvbuden, hnvde oveni Kebet faaet
IBUd om, at han nok lod vcere med at gletmne det.
Endelig ftampede det da derude i Gange-ca Jo,
det var Greis Rømmen «
sOg et Øjeblik efter aabnede han ogsaa Poren
Ganske langsomt gik den op, vg ganske langssømt kom
Greis ind. En e·fter en siXIHaandem det gk meget
pcent, men »Walkummen« glsmte han« Derpaa satte
han sig straks for Enden af det lange Bord og gik lige
til Sagen.
»Ja, Mads Jensen, jeg kikkede dig Bud» fordi de
andre tre vilde have Møde.«
Mads Jaker nikkede stiltiende hen til Greis.
»Jeg ved ikke saa nøje, hvad det gaar nd paa, men
nu fau vi jo faa det at høre."«
»Der var det her med den ny Skolekommäsfion,«
beqyndte Fest-en »hvem vi skukde have til den«
»Det er da noget Greis nltid «plejer at sørge for,«
mente Mads Jener.
,,Det er rigtigt nok; men det var ogsaa blat, fordi
vi gerne vilde have Jens Peter ind.«
»Er der nogen, der bat haft noget mod det?«
spurgte Greis Hort.
; »Det er der vel ikke, det vnr ogsaa bare for txt sige
det,« bemærkede Sognefogden.
i »Men hvorfvr skulde Vi san lave Møde om det,
ihvorfor kunde det sna ikke blive ved at gaa som i gam
Imer Tid2« gik Mads videre i e- Iidt skakperc Ton-.
E Dertil sagde ingen noget.
»Er-ern skal saa den anden vcere, Greis?«
»Ja, Mai-Z, jeg Ved saamcend ikke, om der ikal
sjrmmes om det.«
»An, fik’e Snak, Greis, det kan der io aldria vcere
Snak om, tag du, hvem du lyster.«
»Ja, ja, Set figer io ligemeget i Grunden,« vg
Greis saa nd, som om det ikke forekom ham vigtigere,
end hvem bau fkulde have til Røgter om 2 Aar.
Det saa u»d, som om det hele var fiks og færdigt,
da Jens Peter spurgte: »Hvem havde du saa taenkt dsg
(L·)reis, udenfor Sogneraadet?« »
Forbavsede saa baade Mads og Greis ud ved dette
nventede SvørgsmaaL
»Im bar saamænd ikke tænkt paa en eneste,« kom
DCI sktlrpt fra Greif-, ,,ikke paa saa meget som en Kat,
men siden du er saa nysgerrig, kan jeg da godt fortælle
dia, Ak zukqu sonst-ne Euoncr i Bin-n nicner jun kunde
p.1—;-sc, linn link slet innkll Vkstklkinq haft sidssn Linn i
IFkajnr sinp for nt Unsre Zirefnned.«
: »Nein da, er der Wart i Busen Incd linnk, W inne-J,
Je srr sna betwnkclinr 11d?«
» »Nam« jen ndcn nt fnrnnsrine Mndås Jenseit her i
Yanssnnilingen stnl sine Inin Mcni11n, san tro-: jeg fifty
«l!nn »Da-Zier rintin.«
» »F sknldc,« linndede Flskndis Jenseit los-, ,,tnnc An
Jkspipz Fiask« for jcn t1«or,« snn l-..·cndcdc Mndiis inm, »nt
J tu- er minde link- snn Innmslinr 1111 som hnn For
Hmin man J tnnt’- klUClll i lllfU’1«s Ulll J san vil have min
LIWAVDC Kut.«
iads slog i Vordrt snn dci diindredc.
Jnnen snnks Matt In Mnds var nlwcn lidt
ruliqcrkz spurgtc linnI »Wind er der snn i Besen incd
min Sonnen sen trncde del Uni- bnnde en Innsn on en
fiittia kllinnd?«
»Tet vil innen sine nnnet i1nnd,« licmnsrfede Sog
ncfnnden
»Hei syncsz jen, der blincr snnt unk: man vi snn
san nt vidc, hvorfor linn ikke er lu«11nelia?«
»Det er nnødvcndint at nan ncermere ind pnn det.«
»Jeg V il lianc nt nich hvad det cr, J sknmlcr om,
baade du, Sogncfoged, og de andre to.«
»Vi behøvor iffe nt have nagen til at bande i
Skolen,« kom det fast fra Jens- Peter.
Mads Jenseu lo smørret hen til Greis »Mir
Grest du kunde pnsjssende tngc det Løfte nf min Sonnen
at han ikke bander pan Eksamcnsdagene, og naar hnn
san de Dage forplinter sig til at basre Jons Peter-:- To
talstjerne, kunde hnn vel antages, mon ikke?«
Men Greis vilde ikke ret gaa ind paa den Spøg
ntligeveL
Han svarede ingenting, sad bare og smaahuagede i
Vorder
»Du har vel nok en anden, Greis-F« spurgte om
sider Jens Peter.
»Nei«
l »Jo, Skomageren,« fnisede Mads Jenseit, ,,han er
iFnrmand i Totalsjovet, nan, nei det er sandt, han er
jden værste Bander i hele Europa, saa duer han jo ikke.«
» ,,Foreslaa nu en anden, Greis Storgaard, gør nu
ldet.«
! ,,Men det gør jeg ikka Sognefoged, naar jeg har
iforeslaaet Per Jørgensen, saa er det, fordi jeg v il have
Iham ind.«
»Selvfølgelig,« sekunderede Mads Jensen, »hvad
Greis Storgaard hat sagt, det plejer han at staa ved.«
»Kunde vi ikke tage ham Henrik Christensen?«
foreslog Jesper Jantzen.
,,Nej.«
Ovenpaa det Nei fra Greis kom der et langt Op
hold i Diskussionen Der var ingen, der sang et Muk;
men alle fern Hierner arbeidede for fuld Kraft. Situa
tionen var bleven frygtelig vanskelig.
! « —Det hele sad fast. Der skulde laves en meget fin
Hdiplomatisk Bagdør, for at Greis ikke skulde søle Overs
magien for haard og hensyngløs. Hans Modstandere
søgte og søgte, men der var ingenting at finde. Bare
Mel-fast
.,Naa, Greis maa da hellere rokkes end Sandheden,«
tcenkte Jens Peter.
,,De bøjer sig ikke, de nedrcegtige Kanutter, nej,«
det blev Greis mere og mere klar over. Og det kogte
i hom, som han aldrig nogen Sinde i sit Lin havde
mærket Mage vtil.
»Hvorfor vil du nu absolut have Per Jørgensen,
Greis?«
»Fordi ieg vil, anden Grund fanr du ikke, Jesper,
og saa sandt som jeg sidder her, foreslanr jeg aldrig no
gen andeu.a
Mads Jenseit var helt hvid iAnsigtet, da han sagde:
»Na synes jeg, det er paa høje Tib, at J tre indstiller
den Kontedie, J hat begyndt at spille her i Ästen Dei
er det madeligste for os alle sammen, tror ieg.«
Og han langede de tre Miend et Blik skarpt som
et Dolkestik.
De sad kme og saa ned i Vorder
Greis saa fra den cnse af dem til den anden. Ro
lige sad de, sqa roligt beslnttede og tilknappede.
Han var findt til Magien og den smagte ham, men
var hmn ingen Livsbetingelse og Greis var altfor ædel
til ligsefrem at ville nedtskampe andres Meninger for
eahver Pris.
Der var heller ingenting at gere, ingen Verdens
Ting. Det var han nu klar over.
Men det var ligegodt første Gang, at noget Men
neske havde saä en Laus for hans Haand, som den sikke
stud- W
De vilde deres. De «vilde.
»De tre stanmer nu imod ham, Mads Jensen, og
for at faa Sagen afgjokt, vil jeg overlade dem snarest
at udpege een. jeg er saaincend ligeglad, hvem det bliver.«
»Og det er jeg med, og det i stor Stil.« Dermed
reiste Mads sig op og lod de andre beholde Valpladsen,
travede lidt omkring paa Gulvet og rettede paa fig, som
am han hat-de siddet mindst en halv Snes Timer, stop
pede Piben og tog Afsked.
»Kan J ikke blive enige om en Mand nu, saa kan
jeg io saa Resultatet en anden Gang,« sagde Greis, idet
ogsaa han reiste ·sig paa en Maade, der betød saa meget,
at dersom deet ikke havde vaeret hos ham, saa var
ogsaa han gaaet. s
»Du kan nu tro, vi vil nødig trcede dig for mer
Greis Storgaard, du maa ikke tro det,« sagde Jesper
Jantzen, idet han reiste fig.
s »Nei, aa nei. J kan sor Reiten godt helt blive
sri sor mig i Sogneraadet.«
i »Tag det ikke paa den Mande, det er io blot det
der med Børnene, vi gerne vilde have i saa god Orden
som mulig, det kan du forstaa, vi tre har jo tilsammen
iet helt Dusin i Skolen. Du har slet ingen der nu
Itnere,« ytrede Jesper forklarede.
,,J skal ikke bryde jer am, at jeg vil sidde een mod
tre, saa kan J ligesaa godt faa Formandsposten og re
giert-, som J lyster, om J mener, Vinstrup kan blive be
drc tjent dermed. .
»Du har aldrig brugt os til andet end at iiikionzie
Stank-n on der lnir onsnn Uasret nnodvendÄskL riet er
sit·t«ert, del har. Tet inn- blot det Beginnan for
1in det.«
»Ja, ja da.« Kirch-: tunde itfe hell sii Ins ski,
at der Um- Menina i dil. Der Inantede dk «;o-d:. wn
forstod onsum at nn dar Andiensen fordi
Ia de inn« winkt stdd Nrejis tidt on snxxxknusdx Ein:
,Tet Var qodt not· til den Tenn: lnin stnldc ni-: Hm
Vnml nied de nn lekasnd oasaa. Tet var da ecn T:«—.-YI.«
Ean qik lsan ind til Karen i Eooetantnlijt"1:.
,,-0nordmi sdasndte det saa nf'.-«
Te tun san bete Eoqneraadszsmevlet for der-gi- exer
lkllknnd lovede iii dein«
»Bist de olistemnsinc’.-«
»Nun - an, ja. nonet.«
»Dann Valntess saa?«
»Der lsled Jene Peter on . . . den anden er det
itfe asqjort med«
»Nun skialede5.« Knren snied sit Saandarbejdcs im
sixf on dennndte at ane · Stand til Ratten Hin-i nat
innrknred
; Greis dar ika lielt sri for at se lidt forlegen nd.
i »Du sknlde have dnkket dem, Far, det skulde linke
have met-et nqu, fea fknlde have . . . have fortalt dem,
yat »So nilde nn, Karm, og de vari FlertaL jeq
innerkede straksks, de Vilde, strak5. «
I»Ko1nmer den Slags en Gang til og de tre
det eI do ogsaa nnderligt at lige netop 3 af de J sknlde
lslive religionsgale ..... ;sa, hvis de tre bliver ed uaa
den Mande, saa lad dem faa Komninnekassen s-. hele
Komedien, saa styier vi to Storgaards Kasse - pas
vor Maade, og de fkal rncerke, den er tungere end den
anden.«
»Til Nytaar har vi nyt Valg, saa kommer de tre
bare nd, forstaar sig.«
Karens Ansigt klarede betydeligt.
»Ja, fa, Far, berut mcd dem, hver enefte en, jeg
skal love for, de skal komme ud: men hør nu, niens Vi
er ved det: faar jeg nu snart Lov, Greis, at time fat
paa de 40 Tønder Hede, aa, jeg har faadan en Lyfi til
nt vife dein, at vi her paa Storgaard, vi kan noaett«
Greis var i Afteu en slagen Mand. Han følte, at
her Var ligesom en SIags"-Oprejsning, et Middel til at
faa Vinftrnperne til at se Besten ud af Byen en Tid Hatt
gik og grundede og tyggede paa det.
»Vi har io mere Heftekraft i Stalden end nødig til
de 200 Tønder, Grejs, Karlefolk nok ogfaa, bare lade
dem vi har strcekke noget kraftigere ud.«
Greis svarede ingenting.
,,Og Hnsrnm har Vi da i Overflod baade i Lade oq
Koftald . . .«
»Du maa selv om det, Karen, hæng saa i, det skcs
jo opkaldes efter dig.«
»Tak siger jeg, Grejs, sont mindre end tv Aar skal
du fe ,,Karensmark« ..... Hun tog sin store, Tftærke
Mand om Halsen . . . »Og saa.. .maafke reifer vi en . . --
en, naa, det kan vi altid snakke om. Jeg mente bare es
smuk, lille Gaard midt paa Karensmark, og den ital
ogfaa hedde Karensmark.«
Greis var i helt godt Hunxøh da han gik til Sengs,
og snart sov han« saa Sengen rystede, men Karens Tan
ker pløjede og harvede og saaede og heftede og byggedtz
og den fmukkeste Gaard i hele Vinstrup, næst efter Stor
gaard da, stod midt paa Karens Mark før Klokken flog
12. Den stod ude ved den lille Sø i Heden. Og Søen var
ikke længere kranset med Lyng og Lyng og Lyng, nei,
Gran og Birk stod stcerk og fmuk, og mer end hundred
Gæs og fede Ænder gav Søen Liv. . 4
For der var Magt i Storgaards Penge. «
«
III «
IX. d
Somersolen stod glødende og glitrende over Bin
sttup. Juni Maaned var saa bagende hed, som aldrig
nogen kunde mindes den. Sol og Sol og blaa Himmel.
ikke en Sky var set i slere Uger. Vejene var saa hyide
og tørre, at det mindste Vindpust rejste Støv alle Vegnr.
Det var ved at blive de gode Vinstrupere lige som
merligt nok, Det sved i Korn og Græs og i Dyr og Meu
nesker med. Den, der havde bandet den evindelige Regn
iMaj, bandede den evindelige Sol i Juni. C
Men med al denneSommerhcrlighed blev der livs
tagt i det stille Ungkarlehjem i Præstegaarden. Gene
ralen og Generalinden samt nogle unge, elegante vads
stadsdamer var ankomne. Endeligl «
Sik’e Folkl Det var ikke godt at sige, hvad der
var pænest: Folkene eller deres Tøj.
Det var en Kusine og to Søstre til Præstm lød
det fra Forpagterboligen. «
»Der kunde blive en flot Prwstekone af den Kusine,
og J skal se, det er ogsaa Meningen,« sagde Fort-ante
rens Karte
»Hm: du set noget?« spurgtc Jordemoderen.
»He« fri er det ikke.« «
»Hvad da?«
»Ac-, det er ikke nogct at snakke om.«
»Jo, lad os faa det.«
»Hm gaar med hans Hat paa i Haben og gnnr og
stikker Blomster i Knaphullet paa ham . . .«
»Saa er det tydelig nok, selvfølgelig,« pr
klærede Jordemoderen.
,,Naa, og gaar med ham under Armen . . i Kam-»F
»Du har set mer, Trine.«
Men det havde Trine nu ikke Des-vierte
»Hun er knusende køn, den Kusine, saadan on Reis
ning, og de Øjne. . . og Haaret, jeg tog hende, Ism- ieg
Proesten,« sorsikrede Forpagteren; »men en vild Kat,
det er hun.«
—- Præsten var saa glad; som han da søatcs at gøre
dem det behageligt i alle Maader! Han korte ud med
dem. Der var Kogekone sra Købstaden under hele Op
boldet. Gan sang og spillede sammen med de unge Da
men Og altid bavde han den gamle, smukke Dame un
der Armen.
Men inden llgen Var ude, fløj de bort igen, og
lPrcesten var atter ene.
s
