Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 20, 1908, Page 7, Image 7
Nye Villier As Elåtlj Pedcrsen. (Fortsat.) vi. »Und mia Not tagt- Ljoblikfeh nor Zmutale, ber du rnner i Fliut, du fnrcr op, For staar bqu dinc Ord tun dig sew, lule Tidcn dig sum man nurrfcr intct til, at du lmr wud tut-d i uuqet Forlwld, lwor pcknt ct Men urskc du end cr, dct or tun-c dig almo, der talcr og Vil oq lmndlcr. Du er one um dct holt-, oq Mund for dct help. Tot er sont ganskc ndelukkct, at. . . »Du Inn-non jcg er stolt og 110111110diq.« Acri —--— —ikt·e just det, mcn du er —- --oue.« »Im s1)1105, dct er saa sprgeligt, dettc l)cr, ligefrem sørgcligt Lad os slutte af.« Hatt mkte Haanden ncd til lse11do. »Du uma have Farvel saa.« »Fm«vcl, Jens.« Et lille Ryk i Tøjlen, svup sad Dogge Baghovc i snmme »Er-kund lmardt i den bløde Ves, og bort suste »Prin-5«. Elsc stnd lidt og san eftcr Jens, men ban san sig ikkc om cn Durste Gang Eaa gik lqu langsomt mod Lsterljeden. I Ak, skuldc det virkolig koste hende saa umget! For( første Gang Var lnm Ved at tabe Modet· Han hade vasret san lmnrd, san afvisende. Mcn ikke et Øjcblik fristedes huu til nndcst Resul tat end dcttcsz vi mødes for Gud. Jkke før. Da Elsc qik qcnnem Ganrdsleddct paa Pilegaard, var Ganqcsn rnsk og Ryggen rettet. VlII. »Don hat« over 2000 fori Tag-« iagde Skomngeq ten en Tag, da Greis kom stryqende gennem Vyen medJ et Pnr vrasgtige sorte Heste for. ; »Ja, de kan spadsere de. to,« svarede Svenden. . Greis fnn kirnmme fornøjet ud, hilste med Pisken til høire og venstre fik et lille Nik af dein, der ikke helt glemte at nikke for at se paa Forspandet Degnen fik rgsaa Tid til nt nan Vindnet, men han fik ingen Pi-» siehilsen l »Den Degn!« furerrede Greis mellem Tcendernc, du hnn san hatt-. Og fik i en Fort set ligefrem over den ficermer. Lidt efter drejede han Øften ud af Byen Det gialdt i Dag en større Studehandel et Par Mil borte. Dct var vift Jesper Jantzen og Jens Peter, fom kom der oppe poa Brinken Han lod de sorte gaa nok san findig. »Hvad, ieg ihn-es, J er i Pudsen, Folkens ?« »Ja, man fkal je» somme Tider vise sig lidt,« lo «· Jesper, en midaldrendfej paen Gaardmand. »Hvorhen gcelder da Reisen?« »Den gælder vel tilbage nu, hvor vi kotn fra, for vi var egentlig paa Vej til Storgaard.« »Nun da, men vi kan maafke klare det her, J kunde jo sidde op, til vi naar Heden, den Vej skal J da.« »Tak, det var nu nærmest otm Skolekommissionen, tsi vilde have snakket lidt med dig,« sagde Jens Peter-. .,Saa—aa,«« trak Greis paa det. Der skulde vælges et Par nye Medlemmer, og vi og Sognefogdeu vilde gerne have et Par ind, . . . æ . . . . vi vidfte jo ikke, om det var dem just, du tænkte paa« Greis foippede lidt rafk frem og tilbage med Pi-; sten. J »Og de Mcend var?« J »Vi havde tcenkt paa Jens Peter, den ene ital je« være af Sogneraadet, og saa . . . . naa, den anden kun dc du egentlig godt pege paa.« Greis lod vente noget lcenge med Svaret. »Maaske skulde vi holde et lille Møde om det," foreslvg Jens Peter. ,,Saa bliver det i neeer Uge....paa Stotgaatd, Torsdag KI. 7.« Et Knald omkring Ørene paa de fort-, og væk var Greis. Jens Peter og Jesper com faa ikke op, men tog sindigt Vejen bagefter. Da Greis den Dag kom hiem igen, var Humsvet paa Kogepunktet Der vankede ingen Piskehilssener wo Vejen nennt-m Byen, de sorte stng igennem, som om der var nge med. J en Rutsch kom de ogsaa op for DI ren. ,,Hvad der er i Vejen«.2 Der er bare det i Vejem at hele Sognet gør Oprør; men jeg stal . . . ieg skal nok holde Tømmerne; det har jeg da kunnet endnu. Saadmi nogle Dumrianer·« · Saadan pleiede Greis aldrig at bruse los. Hart maatte vceve ramt paa et ømt Punkt. ,,Hvad er det da, Greis-A ,,Vi skat have Sogneraadsmsde!« ,,Sognekaadsmødel Nu bar ieg aldrig i minek Tage kendt Magen. Hvem figer det? Paa denneJ Aarstid!« Ij »Aa, jeg mødte Jesper og Jens Peter i Morges,’l de ø n sk e d e et ltlle Møde, for der var nogle b estem-« te Mænd, de ønfkede i Skolekommissionn.« »Nei, nu har jeg aldrig kendt Mage! Hør, lad or- gaa ind i Sovekammeret, for nu kommer Folkene ind.« »Es-vor skal det Møde være?« ,,Her hos os. Paa Torsdag Kl. 7.« Karen var helt i Oprør: »Den Jens Peter, det er en mnggen Fyr, jeg har altid haft Kig paa hom, stor snudet er han, den Pjalt, som ikke ejer 100 Kroner af den Smule Hytte, han bor i . . . Men, Greis-, du skal itz, han er bleven . . . ieg skal lige have fat i Else.« ,, . . . Akkurat, sont jeg tcenkte, hun siger, at baade hmk og Jesper oq Sognefogden af og til beføjzer Prak sten, qg at de er saa glade for Anders Flafk, og ieg ved 1kkehvad. De skulde knebles alle til Hohe, skulde de.« »Sna er Mads Jensen og jeg to mod tre iSogne l i ! l R—q 1·m1det, on! der skal til at guu pua den Rhode-; men lud du« først komm-.- lscrud san snar Pilan en anden Lud« »Jeg hover un ika dette her, (ssrej—:-, ou im bar ismact lsuardt pun der lige fm Begmcdclfvn, men du vilde sum sasdouulig ingentinq tru . . . nej, du wilde jkke.« ! »Mo« jcg skul nok junka med dem, det skal vare ’ims«10t, inden de Pmmsr pms de thsler iqetL Nu hat« jeg frmot Zagerne nlene i umtrom 25 Aur, m jeg gad se den Kommton der kan mode nced san sumu Zkattcr du« san gode Vejc ou . . »Ist fnn ikkc got-c det, im uner det, desto her skal dn se smnnmer over alle Brcdder . . . . Du swr det ikfc I«!k1tik1. men du kmi hark- se mcd Esse. Mcd lsonde kom mcr Ui uldriq numn Its-den Ouu skuldc merkst dufkct stran den PrasstujUL Tut var suu uentt struksi at here Um smal, at lmn vildc have noqet at sägt-. Ourrt Ord Linn Prasdifcstolcn lud-Er jvx saksdan er det. fand-»Ur er J suudnu skal der lule merk-, eilt-re er det nltsmnmen Juki« . »Nun iu, pau Prasdifcftolen, det er tydcligt.« ,«,Nej, der er ikkc todt-list Greis; stod gamle An dersen maufke snndanP Tonne her er det used-, som om lmn nslde sigc: denne Ves, Falk-nis, denne ch! ellers er J nogle Hedninger allesammen; han kommanderer jo ligefrcm ou du kuu Unsre Viszs pun, hau sigtcr eftcr, at ist-ude du oq jeg skal blive bang ludigc llnderfaatter.« ,,Det tror jeq nu, du for fefl Paa, Karen, dct er vor missendonk, lmn tuqer det san bestcmt med, at enten sfal vi gøre Alvor of den, eller ogsaa skal vi indrømme overfor os selts, at vii Grunden ikke, bvad skal jeg siqe, i Grunde-n ikke tagt-r det saa grmnme nøfe med Gud og de Sager.« »Don vil doncine1·c, vil ban, oIg vcer ganske vis paa, det er binn, der nu laver SogIIeraadsnsøde. Men skams unsligt er det. Ub! jeg kundc lide at faa ordentlig fai i de Fyrc. Sua rart, som vi nu bar haft det ber i de mange Aar·« , »Jeg kan nn ikke lade viere at synes om den Mand, jng tror olligcveL det er en rigtig Prccst, lille Mo’r.« »Da Iover jeg dig for, at der skal ske meget, før jeq gaar erst Skridt for at høre ham.« . « J det samme kom Else ind i Sovekammeret, og der med var den Sturm ovre. Men de følgende Dage var Gregers saa forskrækkclig gnaven, at Folkcne vidste hver ken ud eller ind af lutter Forbavselse. Han som de oldrig havde set ude af Ligevægtl Karen sagde meget lidt i de Dage; men tænkte saa megct mere. lSends Tanker kørte og kørte uafladelig, i bangen Tilstaud og i Drøtnnux De kunde jo bare prøs ve paa at undvcere Storgaard. De skulde faa Lov at gøre godt igen, hvad de allerede havde lavet. Greis skulde bake ville som hun, saa skulde det svie, saa det brcendte i alle de Hiern, der gjorde Oprør. Men — Greis? nej, han var alt «— altfor henfynsi fuld og rollg, naar det kom til Stykket. Han sod da ogsaa stadig sine 8 Timer som det aller mindste. Gan var saa stift Torsdag Aften Kl. 6 var Sogneraadet allerede sam let. Ogsaa Mads Jensen Men Greis kom førft hjem lige til syv. Elfe saa de fire Mcend et Glimt af et Par Gange. Karen lod sig slet ikke fe. De havde vel trenkt fig et godt Bord med gode Snapse og Øl ved Sekstiden, og faa en lille Punsch Kl. 7, ,,Nej,« tcenkte sKaren, ,,J skulde have Skam, shal dc J. Pøi, saadan ungle Pialte Jkke een af dem eisede im egcn Gaard eller Stett Om det faa var Sogjresfogs den, saa havde hart over 2000 af Storgaards Penge.« Den Time faldt Mcendene lidt lang. Sanrtalen -gik trcegt og dæswpet Te fad og 'kiggede hen eftek Da Tone. ! Noa, Mads Jensen sad da med en god Samt-mig hed. Han var ikke selvbuden, hnvde oveni Kebet faaet IBUd om, at han nok lod vcere med at gletmne det. Endelig ftampede det da derude i Gange-ca Jo, det var Greis Rømmen « sOg et Øjeblik efter aabnede han ogsaa Poren Ganske langsomt gik den op, vg ganske langssømt kom Greis ind. En e·fter en siXIHaandem det gk meget pcent, men »Walkummen« glsmte han« Derpaa satte han sig straks for Enden af det lange Bord og gik lige til Sagen. »Ja, Mads Jensen, jeg kikkede dig Bud» fordi de andre tre vilde have Møde.« Mads Jaker nikkede stiltiende hen til Greis. »Jeg ved ikke saa nøje, hvad det gaar nd paa, men nu fau vi jo faa det at høre."« »Der var det her med den ny Skolekommäsfion,« beqyndte Fest-en »hvem vi skukde have til den« »Det er da noget Greis nltid «plejer at sørge for,« mente Mads Jener. ,,Det er rigtigt nok; men det var ogsaa blat, fordi vi gerne vilde have Jens Peter ind.« »Er der nogen, der bat haft noget mod det?« spurgte Greis Hort. ; »Det er der vel ikke, det vnr ogsaa bare for txt sige det,« bemærkede Sognefogden. i »Men hvorfvr skulde Vi san lave Møde om det, ihvorfor kunde det sna ikke blive ved at gaa som i gam Imer Tid2« gik Mads videre i e- Iidt skakperc Ton-. E Dertil sagde ingen noget. »Er-ern skal saa den anden vcere, Greis?« »Ja, Mai-Z, jeg Ved saamcend ikke, om der ikal sjrmmes om det.« »An, fik’e Snak, Greis, det kan der io aldria vcere Snak om, tag du, hvem du lyster.« »Ja, ja, Set figer io ligemeget i Grunden,« vg Greis saa nd, som om det ikke forekom ham vigtigere, end hvem bau fkulde have til Røgter om 2 Aar. Det saa u»d, som om det hele var fiks og færdigt, da Jens Peter spurgte: »Hvem havde du saa taenkt dsg (L·)reis, udenfor Sogneraadet?« » Forbavsede saa baade Mads og Greis ud ved dette nventede SvørgsmaaL »Im bar saamænd ikke tænkt paa en eneste,« kom DCI sktlrpt fra Greif-, ,,ikke paa saa meget som en Kat, men siden du er saa nysgerrig, kan jeg da godt fortælle dia, Ak zukqu sonst-ne Euoncr i Bin-n nicner jun kunde p.1—;-sc, linn link slet innkll Vkstklkinq haft sidssn Linn i IFkajnr sinp for nt Unsre Zirefnned.« : »Nein da, er der Wart i Busen Incd linnk, W inne-J, Je srr sna betwnkclinr 11d?« » »Nam« jen ndcn nt fnrnnsrine Mndås Jenseit her i Yanssnnilingen stnl sine Inin Mcni11n, san tro-: jeg fifty «l!nn »Da-Zier rintin.« » »F sknldc,« linndede Flskndis Jenseit los-, ,,tnnc An Jkspipz Fiask« for jcn t1«or,« snn l-..·cndcdc Mndiis inm, »nt J tu- er minde link- snn Innmslinr 1111 som hnn For Hmin man J tnnt’- klUClll i lllfU’1«s Ulll J san vil have min LIWAVDC Kut.« iads slog i Vordrt snn dci diindredc. Jnnen snnks Matt In Mnds var nlwcn lidt ruliqcrkz spurgtc linnI »Wind er der snn i Besen incd min Sonnen sen trncde del Uni- bnnde en Innsn on en fiittia kllinnd?« »Tet vil innen sine nnnet i1nnd,« licmnsrfede Sog ncfnnden »Hei syncsz jen, der blincr snnt unk: man vi snn san nt vidc, hvorfor linn ikke er lu«11nelia?« »Det er nnødvcndint at nan ncermere ind pnn det.« »Jeg V il lianc nt nich hvad det cr, J sknmlcr om, baade du, Sogncfoged, og de andre to.« »Vi behøvor iffe nt have nagen til at bande i Skolen,« kom det fast fra Jens- Peter. Mads Jenseu lo smørret hen til Greis »Mir Grest du kunde pnsjssende tngc det Løfte nf min Sonnen at han ikke bander pan Eksamcnsdagene, og naar hnn san de Dage forplinter sig til at basre Jons Peter-:- To talstjerne, kunde hnn vel antages, mon ikke?« Men Greis vilde ikke ret gaa ind paa den Spøg ntligeveL Han svarede ingenting, sad bare og smaahuagede i Vorder »Du har vel nok en anden, Greis-F« spurgte om sider Jens Peter. »Nei« l »Jo, Skomageren,« fnisede Mads Jenseit, ,,han er iFnrmand i Totalsjovet, nan, nei det er sandt, han er jden værste Bander i hele Europa, saa duer han jo ikke.« » ,,Foreslaa nu en anden, Greis Storgaard, gør nu ldet.« ! ,,Men det gør jeg ikka Sognefoged, naar jeg har iforeslaaet Per Jørgensen, saa er det, fordi jeg v il have Iham ind.« »Selvfølgelig,« sekunderede Mads Jensen, »hvad Greis Storgaard hat sagt, det plejer han at staa ved.« »Kunde vi ikke tage ham Henrik Christensen?« foreslog Jesper Jantzen. ,,Nej.« Ovenpaa det Nei fra Greis kom der et langt Op hold i Diskussionen Der var ingen, der sang et Muk; men alle fern Hierner arbeidede for fuld Kraft. Situa tionen var bleven frygtelig vanskelig. ! « —Det hele sad fast. Der skulde laves en meget fin Hdiplomatisk Bagdør, for at Greis ikke skulde søle Overs magien for haard og hensyngløs. Hans Modstandere søgte og søgte, men der var ingenting at finde. Bare Mel-fast .,Naa, Greis maa da hellere rokkes end Sandheden,« tcenkte Jens Peter. ,,De bøjer sig ikke, de nedrcegtige Kanutter, nej,« det blev Greis mere og mere klar over. Og det kogte i hom, som han aldrig nogen Sinde i sit Lin havde mærket Mage vtil. »Hvorfor vil du nu absolut have Per Jørgensen, Greis?« »Fordi ieg vil, anden Grund fanr du ikke, Jesper, og saa sandt som jeg sidder her, foreslanr jeg aldrig no gen andeu.a Mads Jenseit var helt hvid iAnsigtet, da han sagde: »Na synes jeg, det er paa høje Tib, at J tre indstiller den Kontedie, J hat begyndt at spille her i Ästen Dei er det madeligste for os alle sammen, tror ieg.« Og han langede de tre Miend et Blik skarpt som et Dolkestik. De sad kme og saa ned i Vorder Greis saa fra den cnse af dem til den anden. Ro lige sad de, sqa roligt beslnttede og tilknappede. Han var findt til Magien og den smagte ham, men var hmn ingen Livsbetingelse og Greis var altfor ædel til ligsefrem at ville nedtskampe andres Meninger for eahver Pris. Der var heller ingenting at gere, ingen Verdens Ting. Det var han nu klar over. Men det var ligegodt første Gang, at noget Men neske havde saä en Laus for hans Haand, som den sikke stud- W De vilde deres. De «vilde. »De tre stanmer nu imod ham, Mads Jensen, og for at faa Sagen afgjokt, vil jeg overlade dem snarest at udpege een. jeg er saaincend ligeglad, hvem det bliver.« »Og det er jeg med, og det i stor Stil.« Dermed reiste Mads sig op og lod de andre beholde Valpladsen, travede lidt omkring paa Gulvet og rettede paa fig, som am han hat-de siddet mindst en halv Snes Timer, stop pede Piben og tog Afsked. »Kan J ikke blive enige om en Mand nu, saa kan jeg io saa Resultatet en anden Gang,« sagde Greis, idet ogsaa han reiste ·sig paa en Maade, der betød saa meget, at dersom deet ikke havde vaeret hos ham, saa var ogsaa han gaaet. s »Du kan nu tro, vi vil nødig trcede dig for mer Greis Storgaard, du maa ikke tro det,« sagde Jesper Jantzen, idet han reiste fig. s »Nei, aa nei. J kan sor Reiten godt helt blive sri sor mig i Sogneraadet.« i »Tag det ikke paa den Mande, det er io blot det der med Børnene, vi gerne vilde have i saa god Orden som mulig, det kan du forstaa, vi tre har jo tilsammen iet helt Dusin i Skolen. Du har slet ingen der nu Itnere,« ytrede Jesper forklarede. ,,J skal ikke bryde jer am, at jeg vil sidde een mod tre, saa kan J ligesaa godt faa Formandsposten og re giert-, som J lyster, om J mener, Vinstrup kan blive be drc tjent dermed. . »Du har aldrig brugt os til andet end at iiikionzie Stank-n on der lnir onsnn Uasret nnodvendÄskL riet er sit·t«ert, del har. Tet inn- blot det Beginnan for 1in det.« »Ja, ja da.« Kirch-: tunde itfe hell sii Ins ski, at der Um- Menina i dil. Der Inantede dk «;o-d:. wn forstod onsum at nn dar Andiensen fordi Ia de inn« winkt stdd Nrejis tidt on snxxxknusdx Ein: ,Tet Var qodt not· til den Tenn: lnin stnldc ni-: Hm Vnml nied de nn lekasnd oasaa. Tet var da ecn T:«—.-YI.« Ean qik lsan ind til Karen i Eooetantnlijt"1:. ,,-0nordmi sdasndte det saa nf'.-« Te tun san bete Eoqneraadszsmevlet for der-gi- exer lkllknnd lovede iii dein« »Bist de olistemnsinc’.-« »Nun - an, ja. nonet.« »Dann Valntess saa?« »Der lsled Jene Peter on . . . den anden er det itfe asqjort med« »Nun skialede5.« Knren snied sit Saandarbejdcs im sixf on dennndte at ane · Stand til Ratten Hin-i nat innrknred ; Greis dar ika lielt sri for at se lidt forlegen nd. i »Du sknlde have dnkket dem, Far, det skulde linke have met-et nqu, fea fknlde have . . . have fortalt dem, yat »So nilde nn, Karm, og de vari FlertaL jeq innerkede straksks, de Vilde, strak5. « I»Ko1nmer den Slags en Gang til og de tre det eI do ogsaa nnderligt at lige netop 3 af de J sknlde lslive religionsgale ..... ;sa, hvis de tre bliver ed uaa den Mande, saa lad dem faa Komninnekassen s-. hele Komedien, saa styier vi to Storgaards Kasse - pas vor Maade, og de fkal rncerke, den er tungere end den anden.« »Til Nytaar har vi nyt Valg, saa kommer de tre bare nd, forstaar sig.« Karens Ansigt klarede betydeligt. »Ja, fa, Far, berut mcd dem, hver enefte en, jeg skal love for, de skal komme ud: men hør nu, niens Vi er ved det: faar jeg nu snart Lov, Greis, at time fat paa de 40 Tønder Hede, aa, jeg har faadan en Lyfi til nt vife dein, at vi her paa Storgaard, vi kan noaett« Greis var i Afteu en slagen Mand. Han følte, at her Var ligesom en SIags"-Oprejsning, et Middel til at faa Vinftrnperne til at se Besten ud af Byen en Tid Hatt gik og grundede og tyggede paa det. »Vi har io mere Heftekraft i Stalden end nødig til de 200 Tønder, Grejs, Karlefolk nok ogfaa, bare lade dem vi har strcekke noget kraftigere ud.« Greis svarede ingenting. ,,Og Hnsrnm har Vi da i Overflod baade i Lade oq Koftald . . .« »Du maa selv om det, Karen, hæng saa i, det skcs jo opkaldes efter dig.« »Tak siger jeg, Grejs, sont mindre end tv Aar skal du fe ,,Karensmark« ..... Hun tog sin store, Tftærke Mand om Halsen . . . »Og saa.. .maafke reifer vi en . . -- en, naa, det kan vi altid snakke om. Jeg mente bare es smuk, lille Gaard midt paa Karensmark, og den ital ogfaa hedde Karensmark.« Greis var i helt godt Hunxøh da han gik til Sengs, og snart sov han« saa Sengen rystede, men Karens Tan ker pløjede og harvede og saaede og heftede og byggedtz og den fmukkeste Gaard i hele Vinstrup, næst efter Stor gaard da, stod midt paa Karens Mark før Klokken flog 12. Den stod ude ved den lille Sø i Heden. Og Søen var ikke længere kranset med Lyng og Lyng og Lyng, nei, Gran og Birk stod stcerk og fmuk, og mer end hundred Gæs og fede Ænder gav Søen Liv. . 4 For der var Magt i Storgaards Penge. « « III « IX. d Somersolen stod glødende og glitrende over Bin sttup. Juni Maaned var saa bagende hed, som aldrig nogen kunde mindes den. Sol og Sol og blaa Himmel. ikke en Sky var set i slere Uger. Vejene var saa hyide og tørre, at det mindste Vindpust rejste Støv alle Vegnr. Det var ved at blive de gode Vinstrupere lige som merligt nok, Det sved i Korn og Græs og i Dyr og Meu nesker med. Den, der havde bandet den evindelige Regn iMaj, bandede den evindelige Sol i Juni. C Men med al denneSommerhcrlighed blev der livs tagt i det stille Ungkarlehjem i Præstegaarden. Gene ralen og Generalinden samt nogle unge, elegante vads stadsdamer var ankomne. Endeligl « Sik’e Folkl Det var ikke godt at sige, hvad der var pænest: Folkene eller deres Tøj. Det var en Kusine og to Søstre til Præstm lød det fra Forpagterboligen. « »Der kunde blive en flot Prwstekone af den Kusine, og J skal se, det er ogsaa Meningen,« sagde Fort-ante rens Karte »Hm: du set noget?« spurgtc Jordemoderen. »He« fri er det ikke.« « »Hvad da?« »Ac-, det er ikke nogct at snakke om.« »Jo, lad os faa det.« »Hm gaar med hans Hat paa i Haben og gnnr og stikker Blomster i Knaphullet paa ham . . .« »Saa er det tydelig nok, selvfølgelig,« pr klærede Jordemoderen. ,,Naa, og gaar med ham under Armen . . i Kam-»F »Du har set mer, Trine.« Men det havde Trine nu ikke Des-vierte »Hun er knusende køn, den Kusine, saadan on Reis ning, og de Øjne. . . og Haaret, jeg tog hende, Ism- ieg Proesten,« sorsikrede Forpagteren; »men en vild Kat, det er hun.« —- Præsten var saa glad; som han da søatcs at gøre dem det behageligt i alle Maader! Han korte ud med dem. Der var Kogekone sra Købstaden under hele Op boldet. Gan sang og spillede sammen med de unge Da men Og altid bavde han den gamle, smukke Dame un der Armen. Men inden llgen Var ude, fløj de bort igen, og lPrcesten var atter ene. s