Herren-s nngc Mnndfkab.
»Dir Falk freinsriller sig frinillint paa din Vieldeszs Tan: i lieli
Ikg Pl«l)delse konnner dit nnge Illlandsknli til din, soin Dug af Mur
genrodenss Tllioderstad« tEaL 110, Ill.
l. Herrean nnne Mandian
»ij mincr nei- inecielt una M llnnduni i »Den foienede dansle
ev. li:tl1. ziisxlps i Anseriln«.
met-e llimcii—:2:, d-- liar oniaa en sior Vieldeis Tag s— en nnd
sinelin fini· en lserlii 3J"i:,i. Tet er din Danliisdaa Hund Lang
frednn var for Bei-deli, det er din nabsdaq foi din
Pan Lanafisedng tnnde den nneatiae Lonsnnq lnde foi bele
Bei-dem »Hei er fnldbragt!« Pan din Daalisdng knnde det lyde
mier dia: llnadeiniTtaie -- dolite Zfare — du lJnr pna denne din
Beeldesd Tan fanet Del i Mrisii Blodsri Kraft.
Tin Lands-dan, Ungdoinsslnre o, salige og herlige Daal
Pan den Dag, ja, lmad fik dic? Du fik den evige Gnd til Fa
«
der ——- IKristns til din ftore eniae Broder —- Helligaanden til din
Varetager — Nuds Kiste til din Moder —- Englene til dine Be
vogtere — - alle heilige til dine Selskende —- Krisli Netfcerdigbed til
din lierliae Prndelse Bilielen til Los for din Foi —- Verden til
din Missiongmark oa Hinnnelen til din eviae Arn
Kære, hvad ønsker du mere? Ja, alt dette sit du i Daabsgnve,
den Tag dn lilev ,,fremstillet« for Herrens Jlnsigt
Men Herrens nnae Mandskab er ikke alene et freinstillet oa
prydet Mandskab: det er ogsaa et ,,frivilligt Mandfkab«.
Se, kcere, det er en anden ,,Vældes Dag«, den Dag, da Fri
villigliedens Aand kom til Gennembrud i din Sjcel, eller den Dag,
da Taabsnaaden sprang ud med Troesvishedens yndige og dufte
rige Vlomft, eller den Dag eller det Tidspunkt, da du jublende
knnde ndb1·yde: Nu tror jeg ikke lcengere for andre-I Tales Sknldz
thi nu kan jeg felv nd af personlig Erfaring fige: Nu tror jeg felv.
Gnds Iland vidner nn ined min Aand, at jeg er et Gudsbarn Her
ren er nn min Hyides min skal intet fattes. Herren er mit Lys og
min Livskraft sen Ved mia nn intet andet til Saligbed end Je
sus Kriftuszi og liam korsfasftet Jeg er nn overqaaet fra Døden til
Livetz tl)i jea elfker Brødrene
Elsfede Ungdomsskare, kender du en saadan Dag, et saadant
Tidspnnkt i dit Liv, et saadant Gennenibrud eller Tilliagevenden
tii dit Links Gild? Liae nieaet lwad dn vil kalde det — blot det er
sket —- blot dn bar aiort denne bevidste Oplevelfe: »Jeg ved,
paa livein jeg tror.«
Den Fryd du, da faar i Eje, er ikke til at udsige. Nye Ver
dener af »Guds Lifligheder« ligger da aabne for dig: Forjættelser
nes sollyfe Verden — Naadeerfaringernes yndige Verden —- Bro
detsamfundets herlige Verden, det nye Arbejdes forunderlige Ver
den og Forhaabningernes lyse og skønne Verden. Endnu en Gana
det Spørasmaal: Kender du Guds Folks Frydesange? Hierternes
hellige Lovsange til Guds evige Pris og Ære2
Se, den Ungdomsskare som kender til saadanne Vældes Dage
eller Tider -—— det er — Herren-Z unge Mandskab. Er du saa med
blandt dem?
Dette Herrens unge Mandskab betegnes videre i vor lille Tekst
som Dug af Morgenrødens Moderskød Det vil med andre Ord
sige: Herrens unge Mkmdfkab er et Meinde
Wieg, QWSWM sigersssö
bang Liv skal flyde levende Vandftrsmme
Det var det ene, jeg vilde fige 1 Korthed til vor Ungdom.
II.
Det andet er dette: Herrens unge Mandfkab skal altsaa vcere
et Mandskab i Hellig Grøde, Frugtbarhed, Vcekst og Udvikling.
Ungdomsskare, men denne Vækft er af en dobbelt Art. Det
er først en Vækft i Guds Menighed; derncest en Vækst i Guds Riges
Arbejde pack Jorden for Hedningernes Frelse.
a) Guds Menighed, eders aandelige Moder, skulde det behøves
at fige: Unge Venner, elsk eders Moder? den Moder, af hvis Skød
J er fødte, og af hvis aandelige Bryster J bar faaet — ved Or
det, Dauben og Nadveren, Fadervoret og Herren-Z Veliignelfe —
den rene og uforfalskede McelkZ Dei bnrde ikke vcere nødvendigt
ai sige: Elfk din Moder — Guds sande Kirke paa Jorden Oa doa,
leere Ungdomsfkare, tillad mig at fige til dig: elsk din Moder —
saadan fom hnn møder dig i vor dyrebare evangelifke
»Er-de og Frugts
af de almindelig forekommende Sygdomtne hidrører fra utent Blod,
der svækker de cedle Organen Et Middel, der vil renfe Blodet, vil
hell-rede Sygdommen·
Dr. peter’
Kuriko
har ikke sin Lige i at kense Blodet og bygge op Systemet. Den hat
været i Brug i over hundrede Aar — længe nok at bevise dcns Værdi
atter og atter. Den indeholder intet, som ikke vil gjøre dig godt.
Spørg ikke Avothekeren derefter. Alene specielle Agenter forhandler
den« Striv til
DR. PETER FAHRNEY F- SONs cO.,
112-us so. Hoyue »e» cum-Lea m-.
«...-l)ana Ringe-—
smukt beliggende KURSUS
COLLEGE: Klassjsk — Vi
denskabelig Afdeljng.
Gode studenterværelser
Lyse skolestuer PRO-sEMINARY:F0rbere- N
. der til Trinitatjs Sem.
s d D
GRETCng E « amp NORMAL (County8: state
Elektrtsk Belysnmg certiHcates).
Gymnastjksal ACADEMIC: Forberedelse
d B l, til Universitet.
GO Osssm mg BUSINEss- shokthand s
sangs og Litterærforeninger Typewriti11g.
MUSIKI ijoljch Orgel Og
Piano.
816 for ftre Ugers Ophold og Undervisning.
— Effekqarsfsrmhm öoyymlor sit-» 29. sen-einber- LMcT s
TF Skriy efter Xa talogl
C X HÄLVSEAI For-standen
an HO. Blair. Nebr.
W
Foredrag
LI
ni t v e r f r e sk i iste; thi blandt alle Affkyaningus nf wuds nim
pan Jorden moder dnn dig der fkøllllkslt fund i Troen -- - re» i
Lasten og ulajtelig i Wandel
Den lntherske sitt-fe, dCtU Fl’CIlltideli-:- Hirte det er Mik
ZWH »Hika Den er det Zion, hvorom det hedder lJosxs PIssiufktHk
Lksaiai, »Und 2 V. S
»Q] nianqe Folkeslaq skullc komme og siqez komm-ils uq mdck
ec- uaa up til oeilen-J Vierg, til Jacobsls Gudsz Hur, at han Inaa
law »L; spu. Min at Vi man Mindre paa hans Stier: tlii fra Zion
skaj HIWH Lov og Herrens Okd fra Jerusale1n.«
Ten lntherske uiite omfotter for nwrvceiende i liele Verdeu
.( WUHW kllkedlemmer Den hat 38102 l«1«kester;ii(I,:;T-i Hirter
HEXEN Jlsczkiqliedistoler . den ydei iamlig »Wiqu til ;)»1ki.z.simku»
8:’-,()(I0,()()().
ll11adolnkslnre, elsk den lutherske Ritte, saadanne sum den na
turliast inader dia i »Den forenede danske ev.-lntl). Kirke i Ameri
ksz zms fm g« futtig og ringe Begundelse under Nulrnggerlinets
manae Besvasrligheder er Vokset frem til et Los on Salt bluudt
Uore Landsmasnd og er dleven til Vederkveegelse da Trøft for mange
HierteU
llngdomz fkare elsk de smaa Menigbedei og Kikkety der er ord
net og lmgaet rundt om i holst ftore og heilige Land
Kasre llngdonisskare, bliv vor vætdige Arvetager i Opln)ggel
sesarbejdet for Guts Rige blandt Landsmcendi Amerika
Gud velsigne eder med Lyft, Troskab og Kmrliglied i dette del
signede Hjemmearbejde
bl. Men i og ved Siden of dette Opbyagelfesarbeide bei-hieni
— nie i Menigbeden bar Herren-et specielt Arbeide til dig, du nnge
Mandssab, i vor forenede danske Kirke. Det er vor — H e d n i n g e
n- i s s i o n.
Vort Aarsmøde fattede den velsignede Beslutning, faalydende:
»Det benlægges til Ungdomsudvalget at arbejde for, at Ungdom
men lønner vor nye Missioncer i Japan«. Wurde der ikke have
smaet vore nye Missionærer ?)
11nx1domssknre, ber er al aa et specielt Arbejde benlagt til dig.
Men lad der nu komme "ystem i det eller en beftemt Plan at
gaa efte1«.
J Ungdomsksudvalgets Jndberetniug hedder det blandt andet:
»Vore Ungdomkmøder besøges nu af 8,111 unge Mennesieiz hinl
ket er ca. 470 flere end for e,t Aar siden.«
Som Regel —- jeg henstiller dette som et Fingerpea eller For
singt .
1. Lad hver ung Mand og Kvinde yde 55100 om Aaret til
denne M ission. Saa vilde vi til kommende Aarsmøde i Elk Dorn
have den skønne Sum fra vort unge Mandskab af 83,111.
2. For nu at kunde have Rede paa det indkomne — ogsaa til,
Opmuntring — lad alle Gaver til den Sag fra de unge blive kvit
teret 1 »De Unges Blad«, saa har vi System eller Plan i det ad en
Gang.
Det er mit Haab, at defte Ord til vor elskede Unadom maa
finde kraftig Støtte af vore :Præfter, Menigheder og Ungdomsuds
valget og de unge selv.. «·
Hermed vcere faa denne Sag varmt lagt hen til alle Hierter i
vor kære forenede danfke M,
Med Fredens og
-«»-F,4’«
—
py
Fta Utahmissioucn.
Der kommer det Øjeblik under et Slag, da man bar brugt det
svmre Artilleri og derved tvunget Fjenden til at krybe i Læ. Sack
luder man Fodfolkets Skyttekæder rykke frem til Storm mod Fjen
dcns Forskansninger.
Saadan er det ogsaa med vor Kamp for at faa rejft en
danfk lutbersk Kirke berude i Salt Lake City. Det svcere Artilleri
har alle-rede tordnet nagen Tid. Det er de mange store Gaver fra
Einkeltmænd og- Menigheder.
Endnu har vi noget Artilleri i Vaghaanden for dermed at
fikre Fodfolket en tryg Fremstormt Tet er de Gaver, der er sub
jkriberede, men endnu ikke indbetalte samt nogle flere Menigheds
Kollekter. Men hvorfra skal vi faa Fodfolket, der skal afgøre
Slaget og ved Storm fkaffe ps en glimrende Sejr?
Ja, der er maaske nogle, der mener, at vi for længft har op
brugt vore Kræfter og ødt alt paa Artillerifægtningen Sligt er
i Historien ofte bleven til en Ulykke eller i hvert Fald til en knn
halvt vunden Sejr· «
Og det halve Væfen er fremfor alt i Herrens Krige noget
sorgeligt noget.
Men bar vi noget Fodfolk2 Jo, sikkert har vi det. Det er
de mange Venner, som endnu ikke har haft Anledning til at yde
en Gave til denne Sag. Til alle eder vilde jeg i Dag gerne sige
dette: Frem, Kongsmcend. Nu gælder det Staunen. J bebøver
blot at gøre følgende: Putsen Seddel i et Brev og send mig det
bele. Saa er Slaget vundet, og Gud fkal have Æren. Sedlen
kan jo gøres faa stor. som J selv mener det nødvendigt, for at J
kan have Sknd nok til sejrrig Fremstorm lige til Fjendefkansen.
Men husk paa, at det afgørende ved Fodfolkets Storm. er
Massevirkningen d. v. s., at der maa være mange om det.
Det gcelder altsaa om, at der bliver en bel Heer til denne
Sejrsstorm Der er Tropper nok. For mange af Vennerne bar
endnu ikke betænkt vor Kirke med en Gabe Skal vi vente, at der
da nu kommer 1,000 Mænd til denne Del af Fægtningen?
J et saa Vigtigt Øjeblik har man ikke Tid til mange For
maliteter. Derfor kun: Tag —- som du staat og gaar — en Kon
vclut, læg deri din Seddel — den du bar ved Haanden —- bed, at
den maa blive til Velsignelse og Sjceles Frelse Skriv dit Navn og
Adresse, forfeal Brevet og send det til mig. Har du endnu Tid,
faa mærk Meddelelsen: »F o d f o l k et s St o r m«. Saa kommer
det under det Kvitteringsmærke i vore Blade.
Hermed Kvittering og Tak for de fenere Gaver, som endnu
bører til Artilleriet
Rev. Th. Jersild, Elk Horn, Ja. 35.00; Ungdomsforeningen
i Evan, Minn. 85.00: Rev. N. L. Nielsen, Oaks, Okla. säOOz H
K Anderer, Waupaca, Wis. 35.00; Rev. E. A. Hjortsvang, Ore
gon, Wis. 85.00; Mrs. Jrine Jenfen, Waupaca, Wis. 82.00;
Offer fra Vor Frelsers Menighed i Council Bluffs- JU- 829205
Peter Jversen, Manns-, Ja. 85.00; Mifs Ch. Reve, Spokane,
Wash. 82.00.
Jalt med det tidligere indkomne ss31010.10) 95107330
Med Tak og Hiler i Herren·
Eders Udsending
Harald Jensen,
61 E Str., Salt Lake City, Utah
sKO FOR HERRER
Disse udmærkede sko repræsenteker det
bedste som finde-s af Stiel-Edeln Ethvert Styicke Ma
terials- er af udsøgt Gan-Ding Arbejdet er perfekt og
Moden af Dags Dato. Med Hensyn til Slid finde-z der
Entst, som naar op til dem i Varighed.
«HONORBILT" sXO
er, alt hvad Namet angiver, Wie e-- lzzkoxzct jixzskz -1s.’:--.s.«
Ligegyldigt hka De soger og hvor megct, Oe Deäa"cr, De
aldrig finde nogen bedre end dem i Hemmt-»Ic- tii -
Holdbarhech Mode og Komian
Hvis Der-es klandlecde ikke har- de:-1, s) : Okksksc til
os. se efter Max-ep- Pimxeizjslæisske paa Sk; en.
Fcit —- send os Navnpt pup- en Han(lksnc2(.«, :. w disk-:
sælixer Meyer Honorbild Sko og vi sendet- karn krit. poss
tobetaly et smukt Billede at George Washing
ton. støtrelse 15x20.
VI kahriketer ogsaa «Lesding Lady Sko’. "M:n·s
tha Washington comkort sko’. Terms cushjon «
skck og special Mekitskolesko’. s
P. Meyer Boot Q- shoe co.
umwung wIscoNsm
Hvorfor jeg igcn blev
Kriften.
I.
Der er i disse Dage paa Schmi
vcrgs Forlag i diødenyavn ndkom
met en lille Bog, der har vakt be
t1)delig Opsigt. Deus Titel er:
»-85vorfor jeg igen bleo Ziriften,«
cg dens Forfatter har tun navngi
vet sig fom ,,C·n Landsbykøbenlmw
nur« Her skal efter »Aarl)u-:s Stärk
tideude« lndsasttes et Pnr Vrndsmk
ker:
M ott0: Du lever dit Lin i den
sløue Tro, at der er in
gen Gud og intet Lin
eftcr Døden Men hviss
der nu er en Gud allj
gevel og en Reguka
bets Dag?
Nogle Aar af mit Liv var jeg
en klar og bevift Gudgfornægter,
der lige saa lidt troede paa Kristus
jom paa Zeus eller Thor. Uklare
Mellemstandpunkter var mig ganske
fremmede. Fuldt fortrolig med alle
det gængfe Fritcenkeris -Betragtnin
Mk jcj M — Yokösindig sTvivaetkz
der ønskede at afholde mig fra alle
Spekulationer udenfor den menne
stetige Videns Grænser, og saa min
eneste Opgave i at gøre mig saa
nyttig som muligt paa de Omraas
der, vor Erfaring kender.
Det efterfølgende vil søge at klar
lcrgge nogle af de Grunde, der alle
rede for en Snes Aar siden tvang
mig bort fra denne Livsanskuelse
Livcts Haablsshed efter dcn gud
lese Tro. T
Fornægteren vandrer frem i Li-.
net fra en uløselig gaadefuld Op-«
rindelse til en ligesaa gsaadefuld
Tsød
Hvis han kan og tør tcenke til
Bunds, maa han leve i stadig Angst
for dc blinde Naturmagter, han fø
ler sig prisgiven til. Undgaar han
ydre Ulykker, truer Sygdom fra
ljans eget Legeme.
Før han hat bestaaet den økonos
miske Kamp for Tilværelfen, er han
over Livets Middagshøjde, og saa
lsegynder den haabløse Nedgang, med
svindende Livskraft og voksende
Skrøbelighed, mod den uundgaaeli
ge Død.
Kan en faadan Rejse paa 10—
20—30,0()0 Dage kaldes Lykke? Er
det ikfe langt mere Rædsel?
Og mod al denne Jammer har
Materialistnen kun Resignationens
funnnerlige Trøst. »Find dig i det
uundgaaeligel Bøj dig for Tilvæs
relsengs nbønhørlige Lovl Slaa alle
alvorlige Tanker af Hopedet oa nnd
LØjeblifket for i Morgen dør dul«
Man skulde forfværge, at fornuf«
tiae Mennesfer kunde slaa sig til
Ro Ined saa frygtelig en Livsaw
iskuelse, før alle andre Muligheder
var gennemtænkte — Men i Birke
ligheden har de allerfleste saakaldte
,,Fritcenkere« aldrig tcenkt alvorligt
over disse Forhold. Ganfte sløvt bar
de slaaet sig til Ro paa nogle Aviss
artikler og lever løs paa bedfte Be
skub indtil Døden, uden Tanke om
den frvgtelige Risiko, de lebet
Den kommer først i den uund
gaaelige Opvaagnen efter Dødens
knrte Nu.
Fort-lebe Eure-et ps- ea Das
Tag LAIATIVB KROMO Oaigine Tad
iets Apotheke-me teiunderrk Gkennst-e
hvis des ilklke kneeter. DE
Uvåexsknit et pas hvet Este.
s
« W We p- 0 ts I( bis-,
PAZO OlNlesNT et Ist-nistet st II.
fes-e hvett Tilkclds If kløessde uns-allse,
bløckeutle ellet fremttæclende klemmt-hei
ser jäm- 6 til 14 Vase elle- Pengcne refun
ete s
Hrlc Vicnncskctilværclscn cr nldelcs
mcningsløs cster dcn gudløsc
Tro.
Sonn eneste Trøst udover deres
eaet kniste Livs Haabløstihed heimi
scr Materialisternc til ,».Esterslasg
tm« ng ,,9.lienneskehedcns evigcs
Fremskridt«. ,
Jeg sagte agsaa mit Livss Ideal
i ,,!Vkenneskel)edens evige Frem
sk1·idt«; —— Inen jeg kunde ikke nnd
gaa at se, at denne Frase kun Var
et Blændværk.
Vor Klode kan jo ikke undgaa
den ubøjelige Udvikling, sum Maa
nen alt har getmemløbet, og sont
Mars-, der er større end Mannen,
inen mindre end Jorden, efter man
gc lwrdes Mening er mod Glut
ningen af: Efterhaanden som en
Klode afsvales i det iskolde Verdens
ruin, opsuger den den Smule Band
og Luft, som findes- udenom dens
uhyre Masse, og demed ophører
gae Livsbetingelser paa-Kreisen Vor
Jotd er for ·Eks. 1600 Mil i Gen
nemsnit, medens den stsrste Haus«
dybde kun er godt 1 Mil. Hvis ikke
Jordvarmen stadig drev Vandet til
bage til Jordoverfladen, vilde Jord
inassen jo opsuge Havene i en Haani
depending.
Naar — som paa Mars —- Van
det svinder ind og alt levende fra
de voksende Ørkenstrækninger søger
mod Dalenc, for at slnas om de
sidste Nester af Vand og Planteliv,
opstaar Livets uhyggelige Dødss
kamp paa vor Klode, — og naar
saa alt er forbi, og »Moder Jord«
kredser som en livløs Maane i det
kolde Verdensrum, —- hvad er der
saa mere tilbage af ,,Menneskehe
dens evige Fremskridt« end Knos
ler og Rainer?
Desuden ved man ikke engang,
hvorlænge Menneskeheden vil forny
og ndvikle sig. Da den romerskigræs
ske Kulturperiode styrtede samtnen
as LElde, stod der unge, fkifke Bar
barfolk til at afløse dem. Men de
nldrende hvide og gule Civilisationer
cmspaender snart hele Jordem —
og hvor vil saa de friske Urfolk
være at finde til at afløse dem om
tiogle Hundrede Aar-?
Livcts Oprindelse paa Jorden er et
natnrstridigt Mirakel
Skal man trøste sig til at leve
sit Liv paa en blot ,,naturlig« Lins
betragtning med Farncegtelse af alle
,,cvernaturlige Magter«, saa maa
»denne trøstesløse Livsbetragtning
sdog i det mindste knnne give en
J,,naturlig« Forklaring af Livet her
ipaa Jorden og dets Oprindelse
jEllers hænger jo Tvivlen, om der
»ika alligevel findes en Gud og et
lLin efter Døden, som et frygteligt
sDamoklessværd over vor skrøbelige
sMennesketilværelse Det drejer sig
Hjo ikke her om et blot Diskussionsi
emne, men i rammeste Alvor oin
ens hele Tilvcerelse maaske i al
Evighed
Men her maa enhver kundskabsi
rig og cerlig Tilhænger as den gud
løse Tro opgive Ævret.
Jeg indrømmer den as Darwin
som en ,,Forklaringsmulighed« ud
viklede Tanke om »Arternes Op
rindelse« den videst mulige Sand
svnligkied i mange Enkeltheder. Der
hører dog en ualmindelig Tykertw