Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 13, 1908, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    -..JUS.koEF.Lskk-.
Et af dc storc
Livsspørgsmual
Religion i Zsotkcskoletk
Als Jst-dir S«·.»I.·i.·xi.
Tor er en siasrk via-um oppe i
Tiden her i Te Furenede Statut
the fide-n Ilieputilitteuis Ojrundlæax
gelfe er der tonnnet saa inegen For
dasrvethed til Satnfundets Overfla
de. Alte Vegne hører man oni Be
sliktelse, Mened, og Entbedsmærk
denes Denkuralisation Onifangsri
gis Bedragerier og Salg af Privile
aier herer saa at sige til Dagens
Orden; itke at tale am den forfcer
delige Ugudelighed i det private
Liv, der mer og mer spreder sig
gennetn Zamfundslagene, givende
sig lldtrnk i alskens uaerlig Spekula
tion, Falskneri, Banden, Sværgen,
Gudsbefpottelse, Spil, Drik, Akte
skcenderi. Mord osv.
Falkeopinionen bevæger sig stcerkt
l)(-tii11iod den Slutning, at en ser
lig Mand ikke kan være Politiker,
og at i det hele taget hvert eneste
Jndivid i Sainfundet har sin Pris,
for hvilken det kan købes til hvad
sont helft. Fdlkets Tillid til den ad
Ininistrative Stand svækkes med hver
ny Skandale, og bliver det saale
des ved, saa er Somfnndets Op
løsning ikke langt harte· Mister
Fdlket først Tilliden ogsaa til Lan
distsks liøjeste Ret, saa Vil intet vaere
i Stand til at holde diiepublikken
sannnen Der maa nødvendigtois
— ligesom i Abrahams Tage —
vcere et vist Antal retfasrdige i et
Samfnnk, lwis dette ffal bestan.
Ovorlænge Republikken kan holde
fix-, under de for Tiden eksistcsrende
Forlmld er ikke godt at forudse, men
vist er det, at vi nrermer os nied
hurtige Skridt de Forl)old, der brags
te Ruin og Opløsning til Oldti
dens Republikker. Man stiller ikke
Retfckrdighedens Krav med Ved
smdrige Midler at omgaa Loven;
ikke heller er en Forbrydelse min
dre, iardi det lykkesat holde den
skjult. Vor Tid lider «af Mangel
paa Moral i dens Livsanskuelse.
Man har sat alt ind, og er villig
til at ofre alt paa Kommercialis
nien — Dollaren staaer bøjere end
Princippet lDenne Sygdom bar i
Vor økonomiske og ntaterialiftiske
Tidkalder saaledes grebet am fixi,
ai- Folket i Titufindviss lJelt har
tobt Livssidealerne af Inne, og for
saadanne er der kun det ene Pro
blem tilbaae -— Maal da Midler.
Man lielnmer ika at viere nagen
star Profit for at forndsige, ljvad
Enden nil blive.
Dette var kun en Forbemaerk
ning. Hvad jeg Vil til, er Zpørgs
maalet: Hvad er Grunden til de
forfærdelige Forhold, der trucr
Ined saa skæbnesvangre Følger, og
bvorledes kan Nøden bedst afhjcel
pes?
Dette Spargsmaal er maaske flet
ikke saa let at besvare. Der er ikke
saa lidt Forskellighed i de mange
Meninger, der i denne Sag fra
Tid til anden kommer for Offent
lIghedenx og det mærkeligste er, at
i Meninaernes Mangfoldighed koms
Mer der kun lidet af den virkelige
Aarsag til Syne. Der er ikke faa,
der klager over, at vor Tid ikke
frembringer Mcend, der i Ærlighed
og Soliditet kan stilles paa Højde
med den svundne Tids Mænd; nien
bit-ad der er Aarsagen tilsdenne
Illykke, synes de ikke at have nogen
videre Anelse om. Man har derfors
cgsaa foreslaaet de mest forskellige
og inærkeligste Midler til Forhol
denes Forbedrina, lige fra Masse
hcrngning af Embedsmændene til
pasfiv slfsondring fra al Politik.
Te store og raadende Partier sp
ger saa godt, de kan, at redde
Stumperne fra den overhcengende
Fare; Socialisterne forlanger en
Syftemforandring, som gør alle
Samfundets Producenter til Stats
embedsmaend; Anarkifterne for
ianger en fuldstcendig Ophævelse
as al Lav; saa skal Naturen nok
selv stille Tingene i Skik. Alle
Partier føger at fiske i de rørte
Fort-lebe Inn-erst ps- en Das
ksguxATst BRUNO cjumiae Tad
1ets. Apotheke-me teiantjerzc Pen ers-h
bvis set lklke tut-erer- E. M. GRU Es
Undenktlkt et ps- hvet Este-. 2-c.
Bande. Jmidlertid begynder det
saa smaat at gaa op for de gamlex
Folkeledere, at der er noget der«
satte-T og at dette noget ncaa
tiliiejesliriiiges, hvisii ikke Kalainite-«
ten skal komme on sont en oceldigk
Flod rioe al Ting med sig til Ulyki
fis oa Tilintetqørelse .
Zorn den owfentligste Grund til
den nationale Elendighed tillader
ieg niig at pege paa den Reichs
xn"-1«11ing, at Folkestolen bei· i Lan
det ndsender Tlllillioner af Mcend
oa Koinder ined en Opdragelse, i
ljoilken Religionen ikke bar nogen
Pladsz Zitterlig har Emigratio
neu fra de niere fremskredne Lande
i Europa gjort sit til, at Tilstanden
endnu ikke er helt fortvivlet; nien
Jndoandringen bliver mindre Aar
for Aar, og en Inægtig Skare af
dem, der kom hertil nied en klar
Opfattelse af Kristendommem og
dcns Moral, er gennem Tiderne faa
at sige bleer opslugt af den svces
oende Masse, der stadig ligesom
etc Bølge bevæger sig frem og til
lsage, aldeles ledet af Tilfceldighe
dens Lov.
Ligesom Grunden til de førgelige
Forhold saaledes er Mangel paa
kristelig Knndskali og sand Guds
frygt, saa vil ogsaa en Venden til
Ibage til Gud blive det eneste Mid
«del, der kan helbrede vor National
sygdom og standse vor eventuelle
l.!ndergang. Man har tabt denz
etiske Liosanskuelse af Syne, og ind-H
til Inan kominer tilbage til den ogf
igen gør den til ZiiitifiindetZ
(s')1«11ndoold, inaa chnfnndzslivet Ded
lslivende vcere sygeligt og hendø
ende. Neligionen inaa tounne ind
i Folkeskolen og hellige den, ellers
eil Folkeskolen Vedblive at producere
Mænd og Kvinder for Fritcenkerietszi
ok; Gndsforncegtelsens Rækker. Som
den nn er, bibringer Folkeskolen
knn Børnene en Verdensnioral; on
lnsilken Skæbne kan en Nation ven
te, der opdrager sine Børn nden
Kundskab om en evig- Gud og Ska
ber, over-for hvis evige Visdomsi
og Kærlighedsbud enhoer fornus
tig Skabning er ansvarlig, og uden
hvis Kcerlighed og Oxniorg intet
Wiesen« san Hexe? Krisendoiumens
Tro og Moral er den eneste Grund
vold,· hvorpaa et Samfund kan
haabe at bestaa og florere; og en
Nation, der ikke sætter Kristendom
nien højt not«, til at opdrage sine
Sønner og Døtre i den-; Log-» kan
tun oente saadanne nationale For-!
l)old, sont en gndisfornægtende on
»poligel1egcerlig loogivende Zusam
Yling oil give den. Virkningen kan
ilte olioe bojere end Aal-sagen "
Det rette Forli-zif- i Lpdranelsen
oa llnderoiisningem sie-»O Luth
a r d, vil liestaa deri, al .—«:i:«t«en oa
Staren ikke søger at fonrajsnge hin
anden, men at handle oa oirte i:
indbyrdeå Harmoni. Under Prote
stantignien er siirfen gaaet i Epid
sen, Staten l)ar fnlgt eitel-; Inedensti
Bibelen er anset for nnndvierlig i
Skolen· Det Var det samme Prin
cip, der sik lldtryk hos Luther, da
han i Aaret 1520 i sin Henvendelse
,...Til den kristelige Adel af den
tyske Nation« skrev: ,,Fremfor alt
·t«ulde baade i de høje og lave Sko
ler den lielliae Jkrift, og for de
unne Treuge Evangeliet vcere det
vigtigste oa det almindeligste, som
de baode at lcere«. Glieforinatoriske
3k1«ifter, Side 200). Det var i Kraft
af det sannne Princip, at det evan
geliske Konsistorium i Würtemberg
i 1d’5(5 oed en Resolution bestemte,
at »Bil1elen ikke maa berøves sin
aarnle hellige Ret i Skolen, on at
den — baade sont Laere og som Hi
storie —- skal betragtes som Midt
punktet ca Grundlaget for Ung
dommens religiøse Tannelse«.
Den ftore engelske Statsmand,
Gladftone, siger et Sted, at ethvert
System, der betragter den religiøse
Lpdragelse soin en Biting, er et
fordærveligt System. Selv den fran
fke Filosof Consin mener, at uden
Religion vilde Skolerne kun tjene
til at indføre en Slags Barbari.
Jmod religiøs" Undervisning i
Folkeslolen er der maaske dem, der
vil indvende: at Kongressen iføl
ge Grundlovens Amendments, 1ste
Artikel ikke kan give Love angaaende
Etablering af Religion. Men bvis
det nu virkelig var Grundlovensz
Mening — wirket det ikke er —l
, .
on den skulde betragtes sont sidste:
Jnstansis i Sagen, saa maatte vi jo,J
før vi foni Kristne hercned lod os
Wie, have fastslaaet, at Grundla
Lsen staar over Oindsd Lon, pna
("-""1«nndlag as ljdilken Ui jd ellers
lsnr antaaeh at den huiler Naar
Ildstillelsen as ziirte dg Etat aaar
san did1, at Etaten offieielt ikke
vil dide noget d1n Gut-Es Tilvierelse
on Vitlie, saa kan Staten jo ikke
mere adre Fordring paa at Unsre en
tristelia Etat. Hvortil san den
(«-")ud—:—tienesie eller i lJVOkt Fllld
Vdn — , der langes-, itke alene vedl
xidnarire srn Aalming, men vedj
Eannneinrnsdelsen af de forskellige
Statercs ldrsgirIeUde Forsamling2
Himrsor san lade Landets Prcvsident
tnae Jndskettelseiseden Ined Hann
den paa BilieleM Honrser san ikkc
rgsaa strakszs asstafse Eden, der jo
er en religiøsjs Handling, og sprud
snetter Tru paa Gengceldelsens
Gild?
Nei! Tet er meget snarere Hen
sigten nied nævnte Paragraf at
forl)i11dre, at nogen speciel Sekt of
skcielt liliver etableret. Det kan
ikke vaere Hensigten dermed, at lægs
ge selve Kristendommen Hindringer
i Bejen, eller at forbyde Staten,
som sandan i Folkeskolen at bibrin
ge Børnene Kundskab om Aal-en
karingens Gud Den Mening kan
jeg i hvert Fald ikke faa ind i
Paragraffen
Men selv om der nu virkelig var
liegaaet en Fejl i sienstitutionen,
idet — som nogle, f. Eiss.Adve11
tisterne, mener — dens Paragraffer
stulde forhindre Statens officielle
Anerkendelse og Brug as Religio
nui: saa man vi som et Folk villigt
lekende dort Fejlgreb dg, ligesom
der allerede lJar fnndet Antendments
Lied, endnu tilføje Grundloven et
nyt Amendment, san at Religionen,
som liøjligt tiltrænges i Stole
nndervisniugem kan komme til sin
Ret og faa jin PladZ i zydlkeskolens
blas-sen selu om det — som, be
itlageliat nok, san dfte har Værei
iTilfeeldet i Daninark —- mancJe
Oianne er uden personlig Tro, der
«l«-ibrinaer de unge Undervisningen.
Statens Bevarelse af Jndividets
Frihed i religiøs Henseende, skal
!ilke indeholde en officiel Neg
of de « «
sctionen og Fremskridtet hviler. Den
Frihed, der officielt ladet Gud som
det højeste Gode ude af Betragt
ning, kan ikke være sand Frihed;
rg den anstitutiom som ikke kan
Endreij bærer allerede Dødens Sced
i sin for den Nation, der haard
natket vil liilieholde den. Jngen
Fersamlinn as reprcrfentative Mænd
dar noaen Einde dreret vise nok
til at affatte et Doknment, der som
Fdlkenrundldd til Tidens Ende nfor
undret fnnde suare til en N ations
Taro og T1«ang· Jeg ved dette er
sicerke og bestemte Ord; nien de er
lmade bibelsle dg l)istoriske.
Den Opfnttelse, at eftersom Kir
1""«.- on Etat hver bar sit specielle
Virfefeldt on klicissidn san man Sta-;
ten ikke stna anerkendende overfor
Rit«ke11, stennner ogsna dnnrligt over
ensJ Ined det Skriftens Jdeal der
sdrd1«er, at selve Staten skal hvile
paa Ordetsii Grundvold
En Etat, sont ønsker at bevare
sin frenctidine Jdentitet, Vil derfor
ogsaa sørge for at de religiøse
Principperp der har gjort det muligt
for Staten nt etsisterih bliver den
opvoksende Zlcegts Jer og Eie. For
ditte Lands Vedkommende er der
her ikke Tale um visse eller enkelte
Fiirtesnmfunds eller Sekters Lære
sntninger eller Ansknelserx men om
Färistenddmmens Grundtro — san
dnnne Liegt-eben bvori det nødven
digtvis man forndsættes, at alle
Kriftne er enige.
De Jagttagelser, jeg har gjort,
de mange Aar jeg har opholdt mig
her i Landet, bringer mig i det hele
taget ncermere og ncermere til
Erkendelsen af den af Biskop Mar
tensen fremsatte Anstuelse: ,,at
Statskirken eller Folkekirken er det,
som sknl og bør viere, det der skal
bevares og forsvares imod al falsk
Jndividnalisme«; og at »der er kun
to Tider i Historien, hvori den
kristelige Frimenighed er det nor
male: den første og den sidste
Tid, som begge er Forsølgelsens
Tider. J hele den mellemliggende
Tid er Foltekirkerne det normale,
un Frimeniqhederne Undtngelser«.
— Etik, Zdie Del, Par 153—15s;
De Forenede Staters lovgivende
Magt hnr da heller ikke undladt,i
ded givne Lejligbeder, officielt at
« i
ertende siristendonnnen sont Natio
ncnszs Grnndoold Ztyrfe og FUqu
tidsz Haalk
J Jndftriptionen »Im God we
trust« paa vore Monter l)ar Landet
officielt anerkendt en Gnd Og da
Prassident Rooseoelt tillod sig at!
fjcrrue Mottoet, gao Kongresssenl
ksjeblikkelig Folketis Villie til siendes
idet den beordrede, at det irgein
stnlde paascetteg. Z
Ligeledesz dar Landetszs dZøiefteretZ
til Tider erklkeret at ,,de1ine er enj
frisien Elsation«.
J Epørgszmaalet oin El)icagoud-s
ftillinnenss Lnkning oni Semdagen,l
liestenite Monat-essen (i1nod Adven
tisternes man paa Lørdagen), at
Eøndagen — de Krisrnes Hviledagl
-— var den af Nationen anerkendtef
i
Da Kongresfen i 1900 bevilgede
sem Millioner til St. Lonis Ud
itillingem var det paa de Betingel
sei-, at Udftillingen blev lukket hver
Sondag — den kristne Kirkes Ovi
ledcig.
Lit: var paa de samme Betingel-«
ser, at Kongressen bevilgede 250,
600 Dollars til Jamestown Ud
stillingeu i 1907. "
Selv »The American Federation
as« Labor« har i Aar ved deres Re
prcesentant, Samuel Goinpers, er
t«læret, at de ønskede at anerkende
dc Kriitnes .·stiledag.
Tet er sørgeligt, at de to store
Retniuner i Kriftenkirken — Pro
testantismen og Katolicismen —
ikke over for saadanne Forbold for
længe siden er bleven enige om
risse religiøse Grundideer og Lee
rescetninger, sum kunde bibringes
Bornene i Folkefkolen, uden at no
aen af disse Retningers Ejendom—
meligheder derved skulde krrenkeså
Der man io viere ikke saa lidt, de
to Netninger har til Faelles: Trock
artiklerne, Budene, Herren-? Von,
e.s.v· J 1889 bestemte den katol
ske Kongres i Baltimore sia til at
forene sig ined Proteitanterne i
Bevor-geler for Eøndagenss rigtige
Helligholdelse Hvorfor ikke ogsaa
enes om at arbejde for, at Børnene
faar religiøs Kundskab i Folkesko
leu?, ·
»Hu-keck fpkstsde to Remingeks brev
enige, saa kunde der gøres meget.
Den private Undervisning og Kir
keskolerne forslaar ikke. Der er Mil
lioner nf Børn, der ikke kan naas
af disse.
llnder den herskende Separatisme
vokser Problemet Samfnndet over
Hovedet Den Tag maa sikkerlig
komme —- hvis vi vil bevor-e Natio
nen oa bevare den for lHerren —
at ethvert Barn fra Unngm
men af maa lmre Gud, hans Vei
og Naade at kende.
i Saa kan man naturliatvis ogfaa
ikomme med den Jndvending, at Jes
dcrne aldrig vil give deres Minde
til at de kristelige Lcerdomme bliver
last i Folkeskolen Det fik vi for den
Sags Skyld Bevis nok for i Fior
de Jøderne i Ner York forlangte,
at Bruch af Treenighedens Navn,
saa vel som alle lGentydninaer til
det kriftelige, fkulde fjernes fra de
offentlige Skoler. Men over for
flige Temonflrationer fra Jødernes
Side maa vi ikke glemnie, at for det
serfte Var den amerikanske Nation
grundlagt af de Kristne og bre
rer endogsaa officielt det kristne
Navm oa for det andet bcerer Hi
storien ifke noget stoerkt Vidnesbyrd
oni den enianciverede Jedes høje
Religiøsitet. Knn hvor Jøderne
bar oasret forfulat og niishandlet
srznes de med Jntensitet at have
samlet sig om Fakdrenelceren Hvor
Moderniferingen har fundet Sted,
ljar Jøderne som oftest bortkastet
deres fromme Traditioner og deres
Ærbødighed over for de hellige
Skrifter. Under de niere frie Kaar
har de sat alt ind paa at vinde
politisk og praktisk Herredømme,
medens Religionen hos dem spil
lede en højst underordnet Rolle, og
currmest fandt Udtryk i udvortes
Former.
Vel skal vi i Krifti Kærlighed om
gaqu Jøderne, ihukommende, at
Saliggørelsen kommer fra dem. Og
vi skal bede for dem, at dereiZ Frel
ieLs Tid maa komme, da ogfaa de
maa annanime den sønlige lIdkaa
relses Aand Men der er eet, vi ikke
maa ofre vaa Medgørligliedens Al
ter, og det er vor kristne Tro og
Leere Dette er, hvad nian netop»
i vor Tid er i Frei-d nced at gøre
her i Landet. Kristendommens
(
Princip, den-J Tm og Unsre-, ofresii
i den offentiige Froh-sag ika ulene
pua Inder-liess men Pan den san
lnldte personlige —-— densfalsfe —
Friheds Alter-, den Frihedsis Alter,
der mener sig betrynqet »den for
Krisxeiidmlnnenk Grnndvold, OA
twr at funnc trink-:- ved meinte
sfelig Vizdnm og Kunst. Be os
dcrsutn ni, uf Frygt for Verdensd
Kann oq For-nah slutter Paar nie-d
Verm-nSummen der gerne unstet- nt
fjerne hiristendmnnten fm alle Vore
Forhold. Dei-til man det aldrizx
konnne
Jeder-ne Inn-J del-for —— liqefom
Tilfasldet er i de europasifke Lande«
.- -- ist l
lnmr de er Donddende —- smde ngJ
til Rette det bedste, de kan under
de fristelige Forhold. "i tør ikkc,
paa Grund af Jødernes Opposition
cller Misfornøjelse, berøve en Na
tion nf·henved 80 Millioner Men
nesker den-S kristelige Grundlag og
Velsignelse
Der kan maasse findes dem, der
betragter dette som et altfor mørkt
Billede af Situationen. Men Bil
ledet —— fkønt sørgeligt — er sandt.
Det er Stillingem akkurat som den
er: en nøgen Sandl)ed, der ikke
knn qe11drives. Disse Udtalelser er
baserede paa ika saa lidt af egen
Erfaring og Jagttagelse; og det
»gælder ncesten i alle Tilfælde, at
’hvor der var Slaphed i Moralen,
hvur der var Flygtighed i Opfat
ttslfen, bvor Rbtfærdighedsfølelsen
mr lmnmet: der fandtes som
Regel bøjst taagede Begreber om
(S·-ud dg Kristendom Der Inaa ske
en Forandring, og det er Livsrn
den, der skal behm1dles. Der er
ftrengt Bnd til os Kristne med
Opfordringen, at Vi ikke ladet en
scm vigtig Sag staa hen. »J ere
Jordens Salt; men nam- Saltet
mifter jin Kraft, hvorined skal det
ssalte « (Mattb. 5, 13).
Jeg kommer maaske i en senere
Artikel tilbane til Skolesagen.
—- —- --—-—--«.-—-.— — —
Ovek Tangculetne
Der er nu og da i Vort Lands
store Maanedsskrifter Artikler om
,,nature-fakingt', Naturvrøvl Nogle
k· af den Mening, at de højere
anearter har en Del Forstand oa
Tænkeevne under Skalpen, faa de
er i Stand til, om end naturligvis
i learænset Udstrcek11ing, at ræ
fu«-pro over deres egne Handlin
per-. at de altsaa til en bis Grad
desidder Selvbeskuelsesevnen —
Forfatterem Jack London, kalder
dri- i Forbold til Mennesket »de
nnd-e Tyr«. —— Andre antager, at
lwad der vel kan se ud sdm For
s1m:.«,. knu er Jnstinktet, som da er
ndnllet i ikke ringe Grad. Til de
ress Tal hører bl. m. a. Priesidentem
som nol· ikke just er, nogen Jgnora
11-11-:-, lmad Kendskab til Dyrenes
Lin oa Fivrd bestrafer
Det er jo en bekendt Sag, at f.
Lks. Hunan kan vise en ofte for
bavsende Forstaaelse af sine Om
givelser. O hvem kan ikke erin
dre, at en Hund, som ban holdt
af, ug fom viste ham mcerkelig Hen
ginenhed, ofte kunde se paa ham
med saa dybt og intelligent et Blik,
at han uvilkaarlig grebes af den»
Følelse, at Dyret, hvis det kunde
tale vilde sige ham en hel Delj
Hunden kan ved gelitagne Ganges
et hdre vix-se Ord og Sætninger dgl
s-- dem sat i Forbindelse med eetl
eller andet haandgribeligt, lcere at
sfønne deres Bet1)dning. Det sam
Ine gaslder Inere eller mindre nd
strakt de øvrige Hisde
Men den Paastand om Dyrets
Selvbeskuen Ieder let Tanken ind
paa det komiske Og det er ikke
lianskeligt at finde Eksempler paa
den mest afgjorte Dumhed hos ,,de
andre Dyr«. — Det er tidt hændtes
mia at se en Høne staa oppe i en
Dynge Sced og skrabe og sparke ud,
saa Kornet har røget til alle Sider,
for dog endelig at blive sat i
Stand til Ot finde et Hvedekorn. J
denne Handling kan dog vist ingen
Jack London, end ikke med det
craftigfte Forftørrelsesglas, opdage
mindste Gnist af For-stand eller
Selvobjektiverina —- Og ligesaa
bar jea mange Gange set, hvorledes
Kvæaet stadig vil søae at stikke Mu
sen ned mellem Trennner oq Brced
ber, naar de skal drikke, som nm de
Entom at imellem flige Forhindrin
jer smager deet bedst, om der
time-holen mtemäe pu c il notge
iULZO OINTMSNT et Lamms-set qt Es.
keke hvektlkilfældo sf kløes ds- usynliske.
bløcleuclc ellek fremttædende stsmokkhoh
der paa 6 til 14 Vase ellek Pengene refun
detedc. 50(:.
snn onsna er ndntcerket Plndcs ved
Eiden af.
Nu, de: er jo en selvsagt Eng,
n! hint zlcntnrvmvl pronlnlgereik
us de Illkenneskeu der ikke hat Brng
sor Trven paa en Gud, eller Brng
sor en Gnd -- sua bliver de sig
sclv en 03111 sont saa ogsaa er der
eftclc
Hosin Tvret virkelig kunde have
Rot-stand da vilde dette Faktum al
dkleizs ovlneve enljver Diskussion
over dette Enme. Det tager us
sædvanlig ikke lcenge at opdaqe
Forstandsnmngel hvs Eksemplarer
Of vor egen Specie. Faktisk Dyre
svrstnnd vilde jo slaa al Nægtelse
Hed·
Men den, der tror paa Udviks
1ingsteorien, er neesten tvungen til
sat tro paa Muligheden af Fuld
kommengørelse has Dyret. Mon
det nu dog aldrig skulde flaa saas
dannes Observation, at der, naar
man santmenligner de tidligste Red
tegnelser, Historien kender, om f.
c«ks. Hunden og Hesten, og bvad
vi i Samtiden ved Selvsyn kan jagt
1agc, absolut ingen Fremgang kan
spores i disse Dyrs Jntelligens —
on at, bvis der er Gnift af ForskeL
den da snarere er retrograd end
modsnt
.k’es, det vanskelige Punkt er ikke
at bevise Evolntioslærem men der
imod at underkaste sin stolte Mome
sfetanke det aubenbarede Ord: det
er nendelig vanskeligt, fordi Op
røret mvd dette Ord findet en
Jorbnndsfcelle netvp i Menneskets
Brust og Barm.
Den, der kan tvinge sit eget Sind,
er større end den, der indtager en
Stad, bedder det. Og den, der
nnderkaster sig Aabenbaringsordet
er større end den, der gnar og vaai
ser om Evvlutivm at Fornuftvces
ner har udfoldet sig af Atomstøv.
J Virkeligheden vilde det viere
mindre vrøvlet, om jeg fremvistes
ei Ur og samtidig kundgjorde den
Leere, at denne fine Tidsmaaler
Icngsomt ned gennem uoverskuelige
klfcekker af Decennier havde udviks
let sig — ved sin egen mysteriøse
Kraft. altsaa —- af Atomftøv. Den,
der legemligt er ved sine fulde fem,
ved straks, at en saadan Paastand
er absurd.
Hvis Tøden slutter glt for Men
nesket, dn bar i Sandbed Edeln
tionen her-ist os en daarlig Tjeneste
ved at gøre os til Fornuftvæsner,
csg ndrnste os med Selvobjektives
rings-ebnen Hellere da være Hund
un Heft og ikke vide, at man seen
» fes ned i et evigt Nirvana, et evigt
Jntet, en evig Nat.
Hanbede vi paa Kriftus for dette
20 N
Frit! Folkemrkxklkicn
. Send os Navnet og Adressen paa 10 eller
» flere Deres Vetmer, der er interesseret i
gode geh og vi ital sende Dem absolut
frit enø Häng indeholdcnde 20 norske Ton-c
melpdjer med Musik til samme. Send idag.
J. II. WCIIIIIM sc ZW. - Minoeapolis, Minn
sTOKARTEDE
J IILE-EXI(IJRSION EII
MEII DEI GAIIILE PAALIIIEUGE
cIIMIIII LIIIE
STAZLERET 1840.
AIIS Reis-order slaast
OVER ATLANTEKEN PAA
4 WE, IS Time-i
Mr no Tis- sMNDINAvtEn
no NYE cunarcl Dampsklbs
LllslTsM Ei IIIMIIETIIIII
Havsts Monarker.
Eneste cxisterende site-Ame Tut-hin Usmptklhe,
790 Pack Ist-go. 32.000 Ton, 70,000 H.kk.
Vcküsns stät-steh hurtigsto og Steg-nieste subs
Afgaar Nov.4, Nov.25,Dec-16.
De storartodo hurtig-s Dobdoltskruc Dampsklbo
um«-»Tai cum-»n
620 Pack lango. Zo. 000 Hestokksftotx
Wollt-aged Lusitaala og Maureisniai do hurtig-to
Dampslcibe l New York Liverpool Rates-.
Afgaar Nov. II, Dec. Z, Dec. 9.
Do kjæmpomæsslgo bobbsltskrus Dampskibs
IIIEIIIIIA s« sonIIls
600 Fod lot-Iso, l4.150 Tot-,
To at do stdrstc som nagen-lade ansöbot Rastatt
Afgaar Nov. I7. Dec. I, Dec. IS
Nöie korbinäolser med alle
skandinaviske og kinsko thian
so vors Agentsr angaaonds specicslle nye
TIIIIIIIII III Ilkskjs IIIIIIII WI- I«II’!II IIII II
-: TM FU. III-: ·I-Fs est Do Mx
So IF collkislå »Musde Ast-I lksksbubkls tsTs - DIUCAGV