Icasrinelsesvis Teguerens MaalY
Store dekorative Opgaver (Gobe
lmernej fik Dein forst sum meget
ganmkcsl Mand. Tot er i hans Bog
l«unst, i Tegningerne til nordiske og
grwske Zagtk at hans dekorative
Sanss, hang« fine Yude og hans lyse
Lune suielter samtnen i fuldkom
men Hell)eds":ioi1·t«uing, hnud der faa
end iøvrigt kein vcere at sige om
den ofte bristende Teknik.
Missioussang.
Frit ejter Engeljk
ved Henry UHjing.
Zryd dig, Sioul Langvejgifra
swmmer de tilvage, ja! ’
Bauer Vej der er fra Oster,
Hjem de naar fra Vejt og Nord.;
Herren jelv sit Falk nu trøster —4
Syng, J Himle, fryd dig, Jordl -
zryd dig, Sionl Langvejsfra
Kummer de tildage, jal
Fjerut fra Sydeus golde Ørke,
Tørret ud i Solens Brand,
Sjcelene forpiut i Tørke
Jler efter Livetg Band. Ä l
Fryd dig, Sioul Langvejsfra l
diommer de tilbage, jal
Hist, hvor Kinas Millioner
Synker i en tidlig Død, l
Vækker Evangelietg Toner
Hunger efter Lioets Brød.
Fryd dig, Sionl Langvejsfra
»Kommet de tilvage, jal
Hørt er Fredeus Bad ved Ganges»
— Ei om Død i mørken Flod,
Men om Liv ved ham, der mangesi
Stle betalte med sit Bind.
Fryd dig, Sionl Langvejsfra
diommer de tilbage, jal
NordensBørn fraVintreuI Fcengse1,«
Hvor al Vækst i Baand er lagt,
Vaagner, drager hid i Lcengsel
Efter Naadesolens Magt.
Fryd dig, Siin Langvejsfra
Kummer de tilbage, jal
Tungerne i Lovscmg glpde
For hver Floh der vinder frem —
Hvilket Kot og hvilket Mde, »
Naar vor hele Slægt naar hjemt
(»Kamp og Sejr«-)
Samuel Adjat Etowther.
—
Fra Triuitatis Seminariums Hed
uiugemissiousforening. I
(Foredrag holdt paa »Dann Col-(
lege« Fredag Asten den
6. Nov. 1908.
«Hvad har arme Neger ajort,
At den hvide Mand ham hader?
Er han ond, fordi han er sau,
Er Gud ikke alle-J Fader?«
Saale-des sang man for et Par«
»Menneskealdre siden og var dyth
rørt paa »den arme Negers« Beg
ne. Man sang sig ind i den Fore
stilling, at »den arme Neuer« levess
dc i en Art Uskyldigheds Tilstand
i Palmernes Skygge, indtil »den!
bvide Mand« sangede, mishandledq
og slæbte ham bort over Havet till
grusom Trældom Man glemte rent,
at Negeren ganske vist ikke er ond,
sordi han er fort, men alligevel er
rind som alle andre Mennesker, baas
de hvide og sorte, brune, røde og
gule, fardi de fødes med Synd.
Og man glemte, at Negrene, som
alle andre Mennesker af Naturen er
Vredens Børn, der ikke har Gud
til Fader, hvad han først bliver
ved ham, som sagde: ,,Jeg er Bei
-en, Sandheden og Livet; der kom
mer ingen til Faderen uden ved
mig.«
Nu om Dage ser man mere nøgi
ternt paa Sagen. De engang gængs
se Drømme om Naturmenneskers
Dyder og Renhed er ude as Kurs-.
Hvad der tog sig skønt ud, set fra
det fjerne gennem Fantasiens far
vede Glat, tog sig modsat ud, set
paa nært Hold med blotte Øjne.
Det viste sig, at der i Virkeligheden
var fuldt op af Laster Vg Lyder,
af Ondskab og Grumhed
Samuel Adjai Crowthers Navn
minder em, hvor mørkk det Op
rindeligt saa ud, og hvor ondt det
aik til i Negerverdenenx men det
minder ogsaa om, hvad der kan
Him- af »den arme Neger«, naar
Evangeliet prcedikes for ham, og
ban bliver døbt til Samsnnd med
Gud ved Jesus Kristus.
Jorubafolket, der boede intelleni
Beninbugten og Nigerjxodem var
endnn uberørt as lKristendonnnen
og den europæiske Knlturindflydelse,
da Samuel Crowther sødtes til Ver
den Hans Stamme var meget fre
:delig og beskæftigede sig med at dyr
Jke den rige Jord. sont der fandte5;
1nen den led meget af sine krigerske
Palmen især af det tilgrcensende
Blodrige, Dahoini. Værre end no
gen Zinde bleo det dog for Zorn
tsoerne i Begyndelsen as det nitten
de Aarhnndrede Det 1nuha1nedmI
sre Fnlusolk, et broncesarvet, glat
l)ank«et, trigerist og tappert Folke
frei-d, soni boer Nord forNigeren, og
sont dreo Menneskejagt og Slave
ljandel ester en større Maulestok, be
gnndte da at ndvide sit Jagtgebet
til Syd for Floden. Det begyndte
sclvfølgeligt nted det Inindst kriger
stc Folk, og derfor maatte Jorubæ
crne først holde for.
J Aarkt .1821 brød saaledes en
Flut nbarmhjertige Menneskejægere
ind i en mindre Lands-by, Osjogun,
i Joruba Byen havde et højt Geer
de med seks Porte omkring; men
dem brød Fjenden uden Vanskelig
lied igennen1, og nu begyndte der
en sagen oq Nedslagtuing as de
stakkels Oste. Mcendene blev for
største Delen drwbt De flngtende
Kvinder on Vørn blev indbentet
og fanget ved Hjælp af Kasteslynger
en slaebt med omtrent halvt kvalte.
Da Blodbadet var til Ende, blev
det overladt til Jlden at sørge for
Nesten og fnldstcendiggøre Ødelceg—
gelsen af Vyen
Blandt de sangne var Samuel
Crowther, eller sont han den Gang
bed Adjai. tillige med sin Moder
oc, to Søstre Udenfor Byen blev
Visttet delt, og Adjoi tillige med
en Søster tilfaldt en Rever, Mo
deren og den anden«Søster en ans
den. Adjai blev dog snart bortbyt
tet for en Heft og slæbt til Slave
markedet i Byen Da-Da. Her fik
han Lov til at leve samtnen med sin
Moder, der imidlertid ogsaa var
kommen til· samme Sted. Den Lyk
ke varede dog kun et Par Manne
der; tbi Adjai var bestemt til at
skvulle spres til Kysten for at sendes
over Havet til Mississippis Breds
der·
Vejen til Havet var en eneste
stor Tortur for de stakkels Slaver.
Fornden den grusomme Behand
ljng, de var Genstand for, maatte
de pines ved Synet as de Lig, der
langs hele Vejen i mere eller min
dre opløst Tilstand laa sog stirrede
paa dem med deres hnle eller brnst-—
ne Øjne
Pan den Tid var det Portugi
ferne, der drev den skændige Tra
fik. Engloenderne hat«-de forbudt
den og holdt Orlogsskibe i Atlanter
havet for at opbringe Slaveskibe
Stor var Adjais Forfcerdelse, do
han hørte, at han skulde sælges til
de hvide. Negerbørnene paa den
Tid var yderst bange fosr de blege
Ansigter. Hellere vilde han de
end falde i de hvides Hændejz og
han besluttede derfor at shænge sig;
men da han fik Løkken om Halsen,
gik der et Gys igennem ham, og
han tabte rent Modet til Lykke for
sjg selo og til Gavn for mange.
Ankonunen til Kisten blev Adjai
eg hanski Lidelfessæller besagt med
tunge Lænker og drevet sind i et
kvalmt Stur, hvor de led frygteligt
af Hede og Tørst Vovede de at
kny, bleo de straks beugt til Tavss
hed ved Hjcelp af lange Pifke.
En Morgen blev de brat pisket
op af deres Slummer og drevet
over Hals og Hoved, ned til Ky
sten, hvor Baade laa og ventede
paa dem, Slaveskibet var nemlig
lkommen, og det gjaldt nu om i en
Fart at faa dem um Bord og kom
jme af Sted. Henimod 200 Mond
blev sammenstuvet hulter til hul
ster i Lasten, Mcend, Kvinder og
Born imellem hverandre. At de
lled fkygtekigt af Hede, Søsyge og
den dermed følgende Urenlighed si
ger sig selv. Men, naar Nøden er
størst, er Hjælpen ncermest
Ude paa Havet dukkede der et
Par Orlogsskibe op, og nu begynds
te der en vild Jagt, der til sidst end
te med, at Slaveskibet maatte give
fig. Mandskabet og Slaverne byt
tede Roller, idet de første blev bun
den og smidt i Lasten, og de sidste
lesladt on fort ov Von Taffet
hvorfra de kom over paa Orlogs
skibene Negerne var dog ikke saa
Fret glade Ved Frihedem thi Stude
Iskivksts kiikandsknii ycwdc indbitdt
dun, at de frennnede Var Menne
stea«due, og de traede at se Beviser
«l)e1paa ved Einiet af en Stabel
stianunkugleiz sum de antng for at
1«a«1e Ticeaerhonedetk og nogle neige
sdi Stinter som de troede var Ne
si- iMklaar
; Otloaznianidene satte Kursen til
ssierta Ledna Kosten, hvor Byen
Jst- eetmim ligger. Her blev alle
Ide opbraate Negersfibes Slaver
’sat i Jrihed Adjai tilliaemed fine
««-:Liditfe fieller kam i Land her, og
Elmn konc i Stole i en lille Lands
1111 ndenfor Zreetcsimi
Her var Adjai kommen i sit rette
FElement Skolelinet fænaflede ham
’i den Grad, at han nied hele sin
Sle gik np i det, og inden et
Aar var omme, kunde de bruge ham
sein Hjcelpelcerer ved Skalen. Mest
as alt var det dog Kundskaben om
Ftelseren, der fængslede l)am, og i
1825 kunde de sauledes døbe ham.
JJ Daaben fik hau Navnet Samuel
ivrowther efter en engelsk Proest og
Missionsven
Hans store Eimer og ftcerke VilIie
l1enledte snart Offentlighedens Op
mcerksomhed paa ham. En ven
ligsindet Familie tog ham med til
cngland hvor han ftuderede et
Aars Tid, indtil han blev indskre
vet fom Elev paa en nylig oprettet
Højskole ved Fura Bay i Ncerheden
as zyreetown ser forfremmedes
han snart til at blive Laerer. Man
ilsenyttede Crowther til mange for
zskellige Hvem J 1841 blev der
foretaget en Ekspedition op ad
Nilflodem og i den var Crowther
lkden ledende Sjæl Han udstod
lKlimaet bedft, og han udviste scer
lig Tyatighed som Sjcelesørger og
ZTrøster iblandt de syge og døende
lliedlemmer, der maatte lade sit
Liv paa den helbredsfarlige Reise-.
Samtidig udviste han ogsaa stor
Tygtighed til at forhandle med de
derboende Konger. Kort efter fin
Hjemkomst blev xhan kaldt til Eng-»
land for at studeke til Prceft, og i
1843 præsteviedes han af Biskoppen
i London.
Falk i stove Skarer ftrømmede
med til Kysten for at modtage den
satte Prceft, da han samme Aar kom
tilbage til Freetown Man betrag
tede det som en stor Ære, bevist den
irrte Klasse, at en Mand ud af de
res egen Midte Var bleven en vir
telig indviet Præst, og da han hold
sin første Prcediken, kendte Falke
Juængdens Begejftring ingen Grcens
FULL
Der hcergede og adsplittede Jorui
bafolk begyndte at samle fig, efter
at Englcenderne havde bragi Orden
til Veje, og de bosatte sig ved Fo
den af et højt Bjerg, hvor en stor
Stad, Abeotutm paa 100.000 Jud
byggere, nejste sig i en kort Tid
«Tens Kange, Sjodiki, begærede as
Englænderne at faa Missioncerer
vtil at forkynde Kristendommen der.
Crowther i Forening med Eli-Il
mer sendtes til Siedet og sziisrsttede
en betydelig Mission. Lock alt
blev han modtaget med saalme Ar
gmez men det, der mest ask alt alte
dede ham, :rsar, at han skaetde nnsrxe
Fine Søstte og ssin gamle Moden
At Overraskelsen var stor paa beg
ge Sider, Jan lettere tænless end
jiges, den gamle Moder fak) og saa
paa sin Sim, trykkede hans Haand
og kunde ikke sige et Ord for bar
Glcede.
Missionen i Abeokuta gick i Aa
renes Løb godit fremad. Man talte
allerede i 1849 500 faste Menigs
ljedsmedlemmer, 80 Altergcester og
200 Daabskandidatek. De Krist
ncs sendte af egen Tilskyndelse Dum
ning Viktoria et Bren, hvori de
takkede bende for, hvad hun havde
gjort for dem ved at sende dem
Missionærer. Hun fendte dem som
Svar to store fine Vibler, og Prins
Albert sendte dem en Kornmølle af
Staal. Et sundt og blomsttende
Folkeliv fremftod nu paa de Egne
lmor før Hedenskabets Mørke havde
herfket i al sin Rædsel
J Aaret 1852 blev der oprettet
et Vifpedømme paa Guineakyften,
paa hvilken Freetownliaget Man
ge laerde og qfromme Mænd fandt
en tidlig Grad ber.
FM Francis Close, Provsten af
Carlisle, beayndte de Tanker at røre
siq i England at man lnirde nd
nævne en fort, der bedre kunde tan
i
l
I
l
l
i
i
i
l
te Klinmet, til ViskLW. Eftsr nagen
Betasnkning vlev ul Fordem sat til
Side, og man enedesji om at vcelge
Crowthet Denne blev der-for kuldt
til England, hvor han aldeles tog
Futt« mssd Etorm ved sin Veltaleu
heh, sit fåuc ng takthilde Wiesen og
sin oprigtige Veskedenhed Den LU.
ZJuni 1864 saa man det Sasrsym
tat en Regen en forhenvcerende
«Slaoedreng, blev nf Erkebist of
«Cauterh»xsy iudvict til Bist-Op. Nu
Pum- lmn optaget i Bispestcinden
IGan muntte derfor færdes iblandt
F:"ristok1c1tiet; men her san vel sum
«alle undie Steder viste han sig at
starre sin Stitling vofsen. Hans
kiore Forstand, hans vurme Hjerte
Icig rede Vid gjorde, at han nied Let
Ihed kunde færdes saa vel iblandt
Vorder sotn iblandt frigivne Gla
ver.
Den nye Biskop drog kort efter
andvielsen tilbage til sit Stift med
sin Søn, Dandesou, som Stifts
provst. Ved Hjetnkomsten fæstede han
sttaks sit Blik paa adfkillige Nega
Jstammeiz navnlig interesserede han
sig for! Bonnerne, der udmærkede
ssig ved at besidde et Tempel, som
Jvar brolagt og tapetseret med
iBen af Meunesker, som de Tid ef
ter anden havde holdt Maaltid paa
LHer bar Missionen mærkeligt nok
sburtigt Fragt, men opvakte tillige
jcsgsaa stcerk :Vc’odstand. To ansete
chend som blev vunden for Evan
;geliet, bandtes og blev kastet ud i
ISkoven Da man spurgte dem, om
de vilde fornægte, fvarede de, at de
shelleke vilde fokblive vunden til
)Tommedag end fornoegte Jesus,
Hcsm havde tændt Lys i deres for
mørkede Sjæle.
Det var herlige Frugter, Croto
thers Arbejde bar; nien han maatte
egsaa lide megen Modgang. Seer
slig led han store Skuffelfer med
tHensyu til de indfødtc Prcestcr, dc
var nemlig ikke karakterstcerke nok
til at staa paa egne Ben. Da han
kouii hjem fra en Englandsrejse i
1890, fandt han de hvide og forte
P er liggende i Strid med hin
; , Han søgte at bilcegge Stri
jin egen Milde Munde-:
. « tog saa haardt paa den
· . «": Biskop, at hans Kræfter
hatt-gl- tog of; og han døde Aaret
ester gammel og mcet af Dage.
Hans Livssol gik ned imellem
møkke Skyer; men hans Arbejde
havde baaret velsignet Frugt, og
aldrig skal den Mand, hvis Sjcel,
endfkønt han Var fort, nu glædes
ven og hvid oppe hos Missionens
Herre,s nogen Sinde glemmes,
saalænge der findes Missionssans
paa Jokden. Mange er de Sjæle,
som frelftes ved hans Forkyndelse,
der nu glædes med han-c foran
lLammets Traue. P.
——-——C»— --———-—
Fra Ost til Vesi.
Sammen med Missionær Win
tsher tilbrogte jeg et Pat Dage hos
Paftor N. Hausen i Mittneapolis.
sum vifte mig om i Byen og var
mig behjælpelig med at faa Billet
Pan Vejen derfra traf jeg til at
XII-We i famme Jernbunevogn som
Pakt-or Nielsen fra Brorsons Høj
skola som var paa Hjemrejse Jeg
Vilde ogisaa beføge Kenmare kog
Egnen deromkring, men min Bil
let gjorde det nødvendigt, at jeg
kysrte 30 Mii længere før jeg stop?
pcsde første Gang. Pastor Nielsen
vilde saa berste mig ved et senere
Teg, hvilket ogsaa flog til, fordi
en Tel uforisdfete Hindringer fra
begge Sider stødte fammem og
suart var vi hjemme bos Pasin
Tanrskpu
Nu var jeg altsaa i N. Dak.,
ksin Stat, jegshavde lcesi saa meget
cm for sen Del Aar sidcn, da Folk
begyndte at rejfe dertil. Den Gang
Var det smaat nok med Udkommei
deroppe. Ogsaa fra desi fattige
Maine var vi med at rcekke dem en
hjælpende Hnand. Men nu har nok
Vladet vendt sig til det bebte. Lan
det er dog vift ikke faa godt, som
jeg tænkte. En Del var dcekket
imed Sten, og magert saa det ud.
iJeg hat-de tcenkt mig langt Groes
zpaa det uopdyrkede Land, og faa
var det med Undtngelse af de lnvere
kSteder næppe langt nok til at flaa
snmd Mafkine. Øde ng tom san Eg
uen ud, et Hus ber oq et der, de
fkeste meget smcm Dog bar Vore
Dunste omkring Kenmare faaet fig
W
»Ach fmnkke Hiern, men en orden
FUI HAVE spl· man ifke, innen Trank.
mACII Fklmlcr eller Vlomfreix Der
Var HAle Og Hørtnarker. De
UIEWN AUDL M Ut der tan laneii
PWAV nd af dem, er der knn eet
Epømsfsmaal am nemlig: Ovid blot
ilte vi faar ondt Beil-, Tørke eller
TUMWAVU Regu, Saal oa Sturm,
scsm kan tærske Emdm slnn Nu-«
del-ne ind i .Lmseiie, eller taae bau-«
ds? Eced oa lsznse og olande det
lxele i Luften Alt dette tiiaet i Be
traatninky tasnkte jen, at her nilde
leg ikte bo. felv am man vilde give
mig et af disse Hjem for ingen
tina. Dette kolde Klima disse ban:
ge Anelser om ondt Vejrl Der Var
rift heller ikke stor Kcerlighed til
lPladsem flere talte da om at scelge
Log rejse til et bedre Klima, naar
;de blot knnde faa deres Land aodt
ltetalt »
! Søndag Morgen stod jeg og saal
dem komme fra alle fire Verdeus
Hjørner mod Kirkem og det var
ikke som ved Audubon, hvor del
blev borte, ret som det var, mellem
Bakkerne; men her kunde man se
dem, fra de kørte fra Hjemmet, til(
de naaede Kirken Der blev en
»stor Forsamling. Dog efter hvad
man sagde, var den mindre end
sasdvanlig, fordi det havde regnet»
Jeg ved ikke rigtig, om det var Vej-’
ui eller Hestene, der skulde spat-es
i dette Tilfcelde Nu, jeg var glad
ved Vesøget, iscer for at jeg ikke
stulde blive der, Falkene viste mig
Ymegen Velvillie, meget merk-, end
Jxeg kunde Vente.
Den 23. Juni rejste jeg faa videre
til en lille By ved Canadas Grcen
se, hvor jeg sknlde gaa ud fra efter
min Billet, som lød paa, at jeg
maatte have 30 Dage til Reisen
fra Minneapolis til Vestkysten.
Her traf jeg en lille Flok Skandi
naver mest Svenske, som kom fra
Alberta De var meget nedtrykt,
fordi de, som de sagde, ,,var bleven
narret op i det kolde Nord, hvor det
ikke var til at leve«. Man hører
sjaelden noget om saadanne, der
rejser til disse og lignende højt
tsriste Pladser,- mar"«»de venÆsstUfss
fede tilbage, eftek at ·de har tilsat
det mefte, de hande. Naar jeg talte
med disse Mennesker, og jeg gen
nem disse Egne standsede her og
der, talte med dem, der kendte For
holdene og satte mig ind i dem, saa
godt det lod sig gøre faa kan jeg
ikke andet end misbillige, at man
anbefaler vort Folk at boscette sig
saadanne Steder. Det er min Me
nina am Canada og Montana, ef
ter dest jeg faa og hørte paa min
Vej.
J Calgary Alberta blev det igen
galt med min Billet. En ny Kon
duitør fortalte mig, at jeg var 200
Mil for langt Nord. Jeg meine
at jeg var paa den Vej, jeg ønskede,
og som jeg havde betalt for. Men
xrods dette, maatte jeg enten betale
5 Toll. for at Ekomme i set Grenge
«igcn, jdet et andet Tog Hunde føre
mig ned til en Plads, hvorfra min
Billet gjalt, eller ogsaa maatte jea
idente til næste Dag, saa man kun
de faa telegraferet angaaende min
Billet, som altfaa var fejlaatig
udfcerdiget ved mit første Stoppe
sled. Jea valgte det fidfte og fik
saaledes et lille Ophold her, hvor
jeg frøs til at begynde med; men
siden blev det varmt, og paa den
Biergtur, som jeg foretog, maatte
jeg slat fra mig med begge Hcender
imod Myggene, der omsvcermede
mig endnu værre end i N. Dak»
hror det ellerål var galt nok. Jeg
fik ogsaa Lejlighed til at se noget
af en Udstilling. Den tegnede til
a: blive storartet, det vrimlede
med smukke Heste og med ,,Cow
lwys«, og paa Hotellet vrimlede
det med Landejere og Landsælgere
vift fra alle Landets Hjørnen Her
var ogfaa en Mand, som, da han
harte, hvad jeg rejfte efter, raadede
mig at se mig om i Salem, en
mindre By Syd for Portland,
Oregon. Det var den bedfte Plads,
han kendte, for dem, der føgte
e; Hjem i et godt Klima". Jeg
spurgte, am han havde noget at
scelge der — thi da vidfte man
jrg nok Grunden — men det havde
lian ikke, oa han sknlde heller ika
dertil. Det var kun, fordi han hav
de vaeret der en Gang, og fordi
linn forftod, at alt der vilde tiltale
insg. Næste Morgen var der Tele
lgrant, der var min Bill-II d« mk
furkert, ou man gin- Inig Irrt- en
111). Mc« nu var del TM, km, phil
dc furxjastte tucd U Ti:;:-«1« jurjins
let Uuu Grund nf JJicmtstsskcu ch
lpcindc mon Vwor og »Er-gu- Port
Tot blcv Nat, for vi kom im Cat
gcn); og du jeg kundc begyude at
sc nd nasslc Mut-gekl, kørtc Vi mel
luu jnedaskkedc Viel-ge Koldz var
tut, ou Spiscvogn havde de itke
med, faa det gjorde godt, da der
fmudscdesjs 20 Minutter for Frokoft
Un Kinseser opvartcde us med Kas
fc i et lillc Orts-, sont laa ved Ba
nut, og selv om Kaffeu var utillqs
trcliq tmkd og koste-de 30 Et» saa var
mede den dog.« Nu gik det videte
nd og ind op og ned, saa man
nmatte Undre sig over, at man
faar en saadan Baue nnlagt, og at
man endog kan køre paa den·
(Mere.)
Bekendtgørelser.
Bogbinder Ønfkcs.
En dygtig og paalidelig Bogbius
der kan faa Plads straks i
Dan. Luth. Publ Hovskx
Blair, Nebr»
Pige spars—
En flink og dygtig Pige sjges
af Sanatoriet i Brust Hun mm
værc vel kendt med Kogning oc
maa kunne paatage sig samme for
en 30—40 Mennesker daglig —
Løn sö Ugentlig med Udfigt til
Tillceg.
Man bedes henvende sig snareff
til ,,Eben-Ezer«, Brush, Colo.
Nkissionsmødc
afholdes, om Gud vil, i Meniglxs
derne i Shenningtonvg Warten.
Wis. i Dagene 13—15. Nov. Alle
velkomne. J. Christenfen.
Missionsmjde
afholdes i Nazareth Menighed, KI
mare og Bethania Menighed» M. «
Vom-Its N Dak. im w TM
, Præfterne O. R. Olsen, Alb-f
Lea, Minn., N. Damskov og J. P.
Nielfen ved Kenmare, N. Dak. II
tale.
Venner fra nær og fjern indbyss
des-. — Pan Menighedens Vegne.
J. Gertfeix
Parific Kreis-M Aarsmjdr.
Pacific Krebs af »Den fotenede
danfke ev.·luth. Kirke afholdet, vil
Gud, sit Aarsmøde i-,,Vor Frelfus'
Menighed Ferndale, Cal. i Dage
fra 12.——15. Novb.
Emner til Drøftelsc
I. ,,Skriftens Leere om Falle-«
II. Rom· 6, 23. «
III. ,,Vor Stilling til det engelstr
Sprog i det kirkelige Arbejde her
paa Kyften."
Menighederne bedes erindte at
sende Delegater. »so T
Gud velsigne Mødets «
A. H. Jensem Kredsj
,,Vor Frelsers« Menighed, Fers
dale, Cal. indbyder herved hjettelik
til Krebs-made Deltagetne W
i melde fig til en af undertegnede helft
itsden 5 Nov.
A. H. J e n f e n,
Ferndale, Cal.
i
i Jvhannes Haufen,
1
l
I
Ferndale, Cal.
Krcdsmjdr.
Jowa Krebs holder, om Gud bil,
Aarsmøde i Vor Frelsers Wenig
Ined i Councir Bluka fka den 20.
itil 22. Nov. .
Aabningsgudstjenefte Fredag For
middag Kl. 101X3.
Emner til Drøftelle
Kredsens: »Aab. 22, 17.«
Menighedens: »Vort Livs Mant
(Joh. 4, 34).
Kr. Anker
Vor Frelsers Menighed i »Es-tm
ril Bluffs indbyder kmrligst til
ovennævnte Kredsmøde. »Herr-In
vor Gud, skal lade det lykkes«'. Del
tagerne bedes melde deres Kommt
belft inden 17. Nov.
Paa Menighedens Vegne
Jens P. Heede