Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 10, 1908)
«Yansl-keren«, et halvugentlig Nyheds- og Oplys ningsblad for det dansk Folk i A m e ri k a , uvqivst as DAXlsll l«I’TH. PUBL. HOITSR Malt Nishi-. »Tanskeren« ukaaar lnms Ticsdag ogFredag. Ptis p:-. Ile :«.:m. i de Fort-nebe- Ssascr Sl ."- I. lldlnndet 82110 Bladet brtalciks i Ren-ihm Vestilli11·c(, Remlinq. Adressefomndring og ander angaamde Vladet adiesfekes: DAXISULl"l’ll.1’lll31«. 11017812 Plain Ekel-n Nevaktøn A. M. Andexfem Alle Vidrag til ,,Danskeren«s Jndhold: Afhandlinger, Korrespondancek og Artikler as enhver Akt, bedes adkesferetJ A. M. Anbetfen, Plain Nebr. Entered at lzlajr Postokssco as second class matt-en Advertjsing Ratt-s made known upon applicatiom J Tilfcelde af Uregelmæssigheder ved Modtagellen bedes man kluge til del stedlige Posivæsen. Skulde det ikke hjælpe, bedes man henvende fig til » D a n fke r e n « s Kontor. Naar Læferne henvender sig til Falk, der avetteteki Bladet, enten for at købe hoö dem eller for at faa Oplvsning om det aveIterede, liebes Te altid omtale, at Te saa Avertisse mentet i dette Blut-. Det vil være til gen sidig Nytte. Send et Lla1·sabonnement paa Tanskeren« sotn en Julegave hjem til Danmark til Slcegt og Venner. Muster lnn 832 til Udlandet. Illinois Statsuniversitets Pras sident James har gjort Studen tcrne opmaerksomme paa, at hvem som helft der findes skyldig i ,,haz ing« vil blive bortvist fra Univer sitetet. Naar ,,Uncle Joe« i Anledning af sit Genvalg anfører Bryans Slagord »Shall the people rule?« saa bør han ikke glemme, at i flere Distrikter i Minnesota, Nebraska, Kansas og Wisconsin talte Folket RAE-rede ved Prinytew - - - fei »Ehr. Refyecg Et Hugenot-Monument blev for leden assløret i New Rochelle, N Y» hvor de første Hugenotter lan dede for 220 Aar siden. En Maeng de as Hugenotternes Efterkommere fra forskellige Egne i Landet var til Stede ved Afsløringen af dette Elikinde um deres Forfædres lykke lige Ankomst til Amerika. Medeas de engelske Stemmerets kvinder lienker sig til Galleriet og fører en haandfast Kamp imod Po litiet, saa har den franske Kvinde bevcegelses Medlemmer anmodet Regeringen otn at faa Lov til at gøre Tjeneste i den franske Heer — uden Tvivl for at vinde lidt mere Haardførhed, og maaske — hvem ved — kunde det skabe lidt Forstw relse i et Kvinderegiment, dersom Kvinderne blev nægtet«Stemmeret. Man kan ikke andet end foruns dre sig over, at Tafts Valg saa hur tigt hat godtgjorL at den kommer cielle Ver-den har Tillid til hans kommende Styre De Ord som Dom nier Tast udtalte i Handelsklubben i Cincinnati Torsdag Aften burde lyde i hver amerikansk Borgers ØreJ som Klokketoner fra en Domkirkes »Enhver Forretningsmand, som ad lyder Landets Lov, kan gaa fremad med al den Energi, han ejer; et( hvert honnet Foretagende behøverj ifke at frygte for AdministrationensE Jndblanding; men alle ulovligei Fremgangsmaader under De For.l Staters Jurisdiktion kan vente en streng Gennemførelse as Lovens Krav.« l Om Sir Campbell - Banner-» mann, den for kort Tid siden af døde engelske Føsteminister, fortcel-» les, at da en Ven ved hans Husj strus Død udtrhkte sin Forundring over Ministerens stille Taalmodigi hed under den dybe Sorg, svaredei han: ,,Det har jeg uden Tvivl vor stotske Kirkes lille Katekismus at takke sor. Da han selv laa for Da den, saade han: »Ein mine Ven-; net-, at jeg trøstig laegqer min Sag 1 End-S naadige Hemden Kristus er mit eneste Tilflug d· Feg. overgiver mig ganske og deles tils Wnd og hausis Willie og stolcr tun paa han-J Varmbjertighed ou« :Icaade.« « Tet traute Blad ,,Amerika« stri uer folgende-: »Allsertis:- stamme jsnindel i Tanniark vilde baue vieret ’1:1unlig, hin-J den ikke liaude haft Heu raaden Presse, en raaden Litera Ytutz med andre Ord et raadent Eanlfund sont Jordlmud til at zspire oa aro i. Staffel-E Danmarkk »Maatte den store lllykke aabne Øjs like-ne paa det danske Folk!« i Det kan man da kalde ,,at frem .1ne alle over een Kam«. Motten Luther. Det er i Dag 425 Aar, siden vor ftp-re Reformator Morten Luther lstev født. Derfor her nogle faa Ord Hem hans Liv og Gerning. Luther var en from Dreng, og ifxrengt vlev han opdraget. Tidlig .kom han i Skale, tidlig var han :udviklet. 20 Aar gammel var han iBakkalaurens og 2 Aar senere Ma Iaistetx Det var saa hans Faders lØnfta at han skulde studere Jura, fmen Herren vilde det anderledes. L Der er saerlig to Punkter i Lu ithers Liv og Virksomhed, vi i Korts ihr-d fkal henlede Opmaerksomheden -paa. Luther var en af dem, der »hungrede og tørstede efter Retfcer ldighedA Han kunde ikke undvære klietfcerdigl)ed, og han saa, han ikke ejede den. Han maatte have For !hc-Idet til sin Gud og sin Samvit !tighed i Orden. Men jo alvorligere han arbejdede paa at upnaa Ret fcrrdighed, des dybere sank han ned i Syndenød. H Ved denne Tid var han i Kloster i Erfurt. Tidligere havde han fun »det en Bibel, og Læsnlngen i den Ine havde vel dels Vakt og dels øget lHungeren og Tørften efter Retfær ldighed i hans Sjcel. Hvordan Tran drne her slynger sig fammen, skal v? ikke komme nærmere ind paa, at pege for ham Ihr-wes Forladelse i Trosbekendel-" !fcn«. Og saa blev han tilliae opmcerY lsem paa Bibeleus Ord, at ",,den ret Yfærdige af Troen skal lede« Her har vi netop Reformationeucs to store Grundsastninaen Guds "L’rd og Retfasrdiagørelsen af Trer alene. Det er ikke opstillede Liefe sætninger eller opfundue Teorier;I Wen det er noaet Luther førtessi ind ji oa Ieuede siq i!;k- i Det var denx Ieufoldiae, asrliae on 1·.«.««-.-lige ZjæLY der søgte Retfcerdinlted for Sind. Han erfarede grnndiat, at et Men tneske ifke kan retfrerdiqaøre siq selv. Men Guds Ord viste ham Vej til den Retfærdighed, der af Gud felv er tilvejebragt for SyndeIe Kri-! sti Retfcerdighed og Luthers forpinsY te Sirel pasfede samtnen som Bal-· scm og Saaret. ( Luther tvivlede ikke paa det Guds' Ord, han sandt i siu kceke Bive1.( Det ledte ham til at kende baade2 sm Syud og Kristi Retfækdighedl Det er de to store Ting, Gud gen-l -ne1n Luther lJar gengiuet Kirken — enfoldig Tro paa Gudszs er og Ret fcerdiggørelsen ved Trer paa Kri ski Fortjeneste uden Lovens Ger uingcr Det er dyrebare Statte. Der-! for mindes vi gerne Motten Lus; ther. Gud fke Tak for denne ftore Gave til sin Menighed! ( Fremad. I Tcttc siges ved saa mauge Lejil ligheder, — dog, der skulde gern-gs vcere Fremskridt til enhver Tid paals de forskellige Omrader. Naar vij her raaber fremad! saa sker det i· Anledning af, at Proefidentvalgetl nu for denne Gang er vel over ftaaet. Nu har vi et Begreb om, hrorledes der Vil blive styret her i Landot de næste fire Aar. Forud for ethvert Prcesidentvalg liliver der ganske naturligt om ikke Stillestaan i Industrien og For retningen, saa dog noget af en Standsning. Det kan vi ikke for hindre. Det er naturligt. Forhol dene fører det med fig. Derfor erv det klogest at indrctte sig derefter. Men naar Præfidentvalgct er cverstcmct, og Resultatet er kendt,« saa er det ogsaa naturligt, at der munter nyt Lin i Industrien og Zorretningen J hVert Fald er del aaaet saadan i Aal-. Man har Nnnid iil at alle-de sig over, at der lsil dlitkl Vncg for den starste Del· as Landets Arbeitskraft i den kom mende Vintetx s kliincelignis er de vindende ag de· lalnsnde itte lige veltilfreds med, Valaetii lldfald Men alle harL Nrnnd til at viere tilfreds nied, at; Travllleden nn kan overflyttcs f1«A. DLTalititken aa Valalainpen til del nat-e reelle Lan-ander. « Vi Ved nok, manae aiver Mol 1»«artiet Ztnlden for Farstnrrelserne i Furretninasuerdenen Med hour nieaen eller hvor liden Ret fkal vi itke afgare Men det kan vi for-— staa, at en Kapitalist ikke ønsker at indscette sin Kapital i et ftort Fore taaende, nden at han har lidt Sik kcsrhed for, at der ikke sker for stor Onwæltninger i Farretningsfors -l)eldene. i Spørasmaalet am Befkyttelse el lei Fribandel skal vi ikke indlade us paa her. Der gives jo cerlige og dygtige Reprcesentanter paa beg ge Sider af dette i alle Forhold saa dybt indgribende Spørgsmaal »Den Vi Ved alle, at af de to store, ledende Partier holder det republi kanske principielt paa Beskyttelse og det demokratiske paa Frihandel. Og enten nn det ene eller det andet under ncervcerende Forlwld Vilde tiene Landets Flertal bedst, saa skønner man let, at en Overgang fra Beskyttelse til Fribandel vilde ryste Industrien i sin dybeste Grund, i hvert Fald for en Tid. J Aar qjorde Demokraterne ikke stort Poe-· sen as Frihandelsspørgsmaalet Uns-, der Valakampen, enten det nu var for, det de ikke vovede det, eller fer, at de er ved at blive omvendt tii Besknttelseslæren. . Men Virkeligheden er, at des-;i lslev intet Partiskifte, hvorfor der heller ingen Omvæltnina v og derfor kommer der nu LiVIs Forbaldene Der bliver atter « i baade Forretnina og Jmmiisspj « se »—0 kleidete oafandre Der er Fart i Tingene Vi aaar atter fremad L ’s-«T Sittert venter dog Folket paa en TlItoderatian af Jndførselstolden paa« ncanae Osenstande Vort Lands Jndustri trænger ika i den Grads til Vestyttelse nu som tidligere. Tet er da heller ikke blot Demokra terne inen tilligeRepItblikanerne, der ser, at ni trcenaer til Toldrevision, lmorfar nasaa Taft bar forpligtet sia til fort efter sin Jndførelse i Enibedet at sannnenkalde Kongres sen til Forliandling af Toldspørgs maalet i Ekstrasession Men en repnblikansk Toldrevision kan al dria føre til nagen egentlig Om vaeltnina Den vil fastholde Be skyttelsen for amerikansk Arbejde ok. Industri, lwor Beskyttelse behøil lies. Terfor ser de Jndustridrivens de sia mi i Stand til med Tryghed a-« knnne gaa fremad. - I Dasxifh Luth. Publ. Home. Z Der er fra Tid til anden baade tult og 'strevet om Betydningen af set Arbejde, der udøves igennem rcrt Forlagghus, og om de Op-« gaver, der foreligger det. Danifhs Luth. Publ. Hause er jo ogsaa fra« første Vegyndelfe af blevet betragtet« srm et væsentligt Led i CsZamfundetsl Virksomhed. Fra en yderst beste-! den Oprindelse er Forretningen,«s støttet af Venner trindt omkring,F vokset til et gansse betydeligt OmJ fung, og jeg tænker, at mange bilde· frirbavses ved at se det Oplag, der« førcs. Medens Forretningen san-. lcdes vokser i Omfang, ftiger imids lcrtid ogfaa de Kran, der stilles til den, on skal den kunne fortsættes med Held til Gavn for vort Sam fund og vort Folk, saa maa den vedblive at være Genftand for prak tifk Velvillie fra Vennernes Side. J Anledning af min Tiltrædelfe af Veftyrerposten i Danifh Luth. Publ. House blot dette: Der er mange og store Vanskeligheder at ovcrvinde, blandt hvilke den Om ftwndigbed, at Kontorversonalet er nyt og saa vel som jeg i væsentlia Grad ukendt med Forretningens specielle Forhold, ikke er den mind d w fxe. Vi er i1nidlertid alle enige o1n at ville nedlægge et cerligt og tru- . fcft Arbejde i Hufets cg Sagengf Jntc1·e:f» un Ined Lvellnerenlycdl on Viftand fm Vcnncrks og Kinn-T der-Z Side, Vil vor Gnd nok lcegges sm Velfignelfe til vore Beflrasbelfets ou lade dem lykkes. i H. Skov Nielfen, Værd at mærke En Ildtal lelfc 1f Anqnft Ztrindberq. Der er i diszsse ane ndkdmmetH en ny Bog uf Aug Ztrindberg, i hvilken han fremkommet med føl-· gende Bekendelset f «Rent ud sagt: Jeg tilfkriver alt? tit lIl)eld, Alle mine Illykker den« Jene-sti- Aarfag, at jeg bar vceret midløs. Et Mennefke, fom har af hrudt Forbindelfe med det gnddom melige, kan jo ikke modkage nogen Velfignelfe, og alle Ord om sin egenT Lykkes Srned, felfmade man, egnej Kræfter, er Avner! »Hm Herren ikke bygger Hufet, da arbejder de forgæves, fom bygger derpaa«. Det er hele Sandhedcn. At ogfaa et «t1«oende Mennefke kan rammes of Ulykker, det ved vi, men de føles paa en anden Mande, og de er Prøvelfer, fom modtages, gagr over og efterlader stille Fred og Lykke. Men fyftematifk 11beld, et flittigt Mennefkes forgasves Veftrwbelfer for at ncere fig, det røber stka at Aarfagen er Gndløsbed2 der er in gen Velfignelfe med det. Og For bandelfen hviler over alt, hvad han tager fat paa. Kommer der virke lig Penge ind, faa aaar de, fom de er komne, rykkes nd af Harm den. Og ingentinq forbliver, in genting trives hos den andløfe«. Skiftendc Emner. gssp Roofevclts Bcspg i" England. aa Oxford . · «:«’- Fra London melqu at Mr. Roosevelt vil tilbringe nogen Tid i England, efter at hans tidligere thalte Jagtudflugt til Afrika af fluttes i Begyndelsen 1910, og det tilføies, at han vil holde en Fore lcesnina paa Universitetet i Oxford, hvor man formentlig vil haedre hamH med samme Æresgrad, sont Kej ser Wilhelm bar modtaaet Mr. Roosevelt vil ogsaa tale i Farben nen i Paris, men hverken Fore-; læsningernesks Jndhold eller det nøj-’ agtige Tidspunkt for dckes Moor-I delse er.beste1nt. Det tilføjes, at Mrj Roosevelts Huftru efter den nume-i rende Vestemmelfe vil rnøde siu Mand i KIJarturn Ved Nilen, naar han vender hjem fra sine Jagtetx J en ledende Artikel tolker «.Ti1nes« den store Glæde, hvormed Esterretninaen am den berømte Præsidents Besøg hilses i England Verdengsbladet fkriver bl. a.: Det vilde chre Vanskeligt, om ikke unm ligt, at ncevne en Gæst, som er fik ker paa en mere hjexktelig og oprig tig Modtagelfe fra alles Samfunds lags Side. Da man erfarede, at den amerikanske Præsident bande valgt afrikansk Grund under engelskk Beskyttelse til en Jagtudflugt efterE Storvildt, Ved hvilken han paa ka rakteristijk Maade har besluttet at rekrere sig efter Arbejdets Besvcer lighede1«, ncerede man fra britifk Side stor Tilfredshed med, at han havde bestemt sig til at holde Ferie paa Bekostning af de Løver og Rhinocerosser, for hvilke vi er an svarlige. Nu, da Mr. Roesevelt selv bar famtykket i for en Sceson at blive en af de mest forfulgte af Landets Leiber vil Befolkningen her i Landet blive i endnu højere Grad tilfreds. Vor Glæde vil kun blive endnu større, dersom Mrs. Rooses velt vil møde sin Mand i Khartum og lade sig bevæge til at ledfage ham paa et Beføg i England Ox fcsrd og alle Oxfordmænd overhove det vil med særlig levende Interes se have erfaret, at Mr· Roosevelt i 1910 vilde holde Forelæsninger og blive bædret her. Artiklen fortscetter med at frem bæve Mr. Roosevelts fretnragende Egenskaber og betegne ham fom »den jun-sie mnerikmisfc Priefident siden Abruhmn Lincolnis Enge-". ' « · » l Dalcrcs Genus-. Un slaqfasrdixi Minister-. Det er som bekendt de aller fast-— rcsie Talen-, der stunk 1«uligt, nienszs de lmr Ordet; de fleste Talere bar ganske færegne og for dem ejendoms unsliqe Dommeln-IF sont stadig Haar ji«-est, mengi deresJ Weltall-nide Errønnne flnder. Ter er ungle, der fnmr oq owner med ljele Krop pen, andre, der Inder Sminden lei lve frem ug tilbuge lang-J Urkcrden on ntter Andre, der flntter rnndt poa alt, lwud der ligger paa Pulten for mt dem d.s.V., o.j.v. Selv am der nu er mange Ta lcre, der bevidst retter deres Ge stus under Talen efter Talen-S Jud bold for at forhøje Virkningen af den, san er dct dog en Kendsger ning, at det kun er de fcerreste af det offentlige Lin-Z Mir-nd, der er san nieget Sknespillere, at de er fuldt Herre over deres Vevægelser, mens de taler: de allerflefte Tale res Geftns er· ganske uvilkaarlige on dem selv nbevidfte. Det Vilde være en interessant Opgave at underkaste disse Bewe nelser et nøjere Studium og under sng, om der ud fra dem kan dra ges psvkologiske Slutninger med Kensyn til Taleren, og i bekræften de Fald hvilke » Et italiensk Blad har fornylig fnranstaltet en Undersøgelse om Oele dette SpørgsmaaL og under denne blev der fremdraget et mor scmt, historisk Eksempel paa den Tilhøjeligl)ed, mange Talere bar til at tømme deres Lommety mens de tuletr En af den franske Kong Louis Philippes -.kinistre, Corbieres, be zgnndte en Tag i et Ministerraad, lhvor Kongen var til Stede, paa len lang Tale. Mens han talte, »tr-g ban uden selv at lcegge Mcerke xtil det først sin Tobaksdaase op af iLommen og lagde den paa Bordet ;foran fig; saa trak han sit Brille ’fpderal jrem og lagde det ved Siden at," " « . »- en .pjaltet»·«"og snavset Lommebog, en Kniv, en Lommekam en Blyant, og til fidft et Lommetørklæde; og det blev alt sammen omhyggeligt anbragt paa Bordet foran Ministeren. Kongen havde med stigende For bavselse fulgt Begivenhedernes Gaum men da Lommetørklcedet da Iede ned paa Bordet, udbrød han: — Jeg tror virkelig, det er Elskeningem at de vil have alle Teres Lommer tømt· Corbiäres saa forundret paa Kon qui; men da denne srnilende pegede -pua den smukke Udstilling paa Bor det, smilede han med, bukkede og smrede slagfcerdig: — Deres Majestætl For en Mi nister er det da altid bedre end at fnlde fine Lommer. Dunst-amerikaan Stævne 1909. J det Haab, at ,,Danfkeren« vil uptage, hvad der meget snart frem kcsmmer i »Kors og Stierne« om U not dansk-amerikansk Stævne, der skal afholdes paa Roskilde Højskole, førfr i August 1909, beder jeg her Um Plads for lidt mere om dette Stæv11e.« Jeg qjorde den Erfaring paa Krabbesbolm, at Dunst-Amerika nerne var glade ved Samværet ind byrdes og med alle de øvrige Gee-» ster, oq der er ingen Tvivl om, at soadmme Stævner kan faa noget at betyde Derom siges en Del i den» Artikel, fom Styrelsen for »Dansk-» amerikanfk Samfund (tidligere:» »Dansk Folkesamfund« i Danmark)j offentliggør i ,,Kors og Stjeme«,j og sum jeg ikke skal gentage. Naarj Styrelsen allerede nu har begyndti Forberedelserne til det nceste Stcevs ne, da er det for at faa alt medi Hensyn til Tit-, Sted og Talere ordnet i Tide. Forskelligc Kursus og Eftemarsmøder paa HøjskolerneI er ofte planlagte over et Aar foruds for Afholdelfen, og et dansk-ameriJ kansk Stcevne man tages paa sam mc Mande. Det gælder ogsaa om, at det kan brive bekeudt i Amerika saa tidligH som muligt, baade for at Folk kan indrctte deres Reiseplan ikie1ceftcr,f og for at vi kan fcm Taler-te dei Ist-re fm med, om del est muligt. Da Ztævnct skal asoldedzi paa Ame-tilde Højskola vil For-standest TO. Vredcsddrff fua Hdmsdarbejdeh liqesmn Dorf havde det i Sommer. Vi er Bredssddrff takne11mtelige, surdi han Vil treffe Haaud til den gdde Sag-J Fromme, og Vi er Vis pa«.1, m de, der smnles pan Stolen i den gumle, minderige By i den jlønue sjællandske Natur, vil blive sua glade derved, at de dil made mange andre til at være med nieste Gang derefter. JnIidlertid er jeg bleveu sur til m oplyse »Dansk-Amerikanerne« om StceVneL ou særlig skul jeg da lvcde dem, der har et Ord at sige ok- herhjemme, og som agter sig en Ian hjem til Sommer, om at mel de fig til mig, for at vi kan vide, hvem vi kan gøre Regning paa sum villige til at føre Ordet ved Stævnet. Det er jo muligt, at der «t""ommer san mange saadanne, at de ikke alle kan komme til at tale — -Tiden bliver jo begrænfet. Naar vi faar Rede paa, hvem der kommen ril Forretningsudvalget for Stern «net: Forstander Bredsdorff, Pastor Jakob Holm og undertegnede, ord ne alt. Men bliver Talernes Antal be g1ænset, saa vil derimod enhver, hvem noget ligger paa Sinde, og scsm bar et og andet at sige os om Tanketz Liv og Forhold blandt Tanske i Amerika, kunne faa Ordet under de Forhandlinger eller Ord st"ifter, der vil komme til at udgøre Led af Stævnet. Vi venter og «l)aal)er, at mange af eder har et zer at« fige til Oplysning for os ·l:-erhjemme, saa vi kan leere bedte lot forstaa eder. « Tænk over dette, J mange. J ist-tilde helft baade nyde og yde under »Samvceret. Kun da kommer det »rette Gensidighedsforhold i Stand Imellem eder og os ! Me«n sOrdførerne, haa »de Prcester dg andre,som vil være med, bedes med «dele dette til mig-. ! sVeuIig Hilf-u til Pisa i Ve tter-land» A Bessers Klank Hsffkolh Galten St» « Danmark. « « Loceuz Fkøtich dad. » Zö. Okt. 1820—25. Okt. 1908. i Den Lö. Okt. kunde Lorenz Frøs tlich fejre sin 88-aarige Fødselsdag; ;og paa selve Fødselsdagen blev da »Don-Z stcerke og lysende Livstmad Herinpeligt brudt as Døden Ved ;:l’kiddagstid hensov yan stille og fre "»T-eligt i sit Hjem paa Esperance ,rej i Hellerup, Købenavu. E Om Frølichs mcerkelige Kunst «o1n dens Udspring as et lykkeligt .sr-cermende, fantasibaaret Sind, ;oIn dens vidunderligt mangfoldige, driftige, yndefulde Udtryksform, den Linie, hvis uforlignelige Mester han blev — om denne Kunst, der var rig nok til at erobre Verden og havde flere Betingelser for at Hure det end anden dansk Kunst, er der i disse faa Linier overflødigt at take Men hvad Vi alle vil mindes i dyb Taknemmelighed, nn da Frøs lich er død, det er sørst og frem mest de kostelige Fund, som hans Fantasi og hans Pen gjorde i vor ttdligste Historie og vore Sagn. Tet er Asger Rygs siormende Ridt over Banken mod de tvende Kirketaarne det er Hakon JarL ljænende den brede Kniv over sin .Iille lyshaaredes Dreng, det er Gefion, pløjende med hvide Økss n( Sscellnnd ud i Havet, det er den nnge Ridder Auge, som syn gende rider sig under Ø for nt fæste Jomfru Elselille Den Kunst, snm Folket kender og elsker, den bar Freilich bei-iget med Blade af den renefte Skønhed, og for dem skal bnn først prises ved sin Død. Lorenz Frølich var af tysksschweis zisk Æt; han fortæller selv, at hans Stamfader Joyeux kom fra Frank rig og for Bekvemmeligheds Skyld oversatte sit Navn ved det tyske Frølich Allerede som Dreng var Frølich Kunstner; kun 20 Aar gammel Miste ban til Tysklcmd og efter et fleraarigt Ophold der til Italien og Fronkrig. Omkring 1855 lflog han der iqennem med sine hcnrivende friske oq naturliae Børnebilleder. Som Maler naaede hanaldrig til
