J Forbigang.
Ten, der arlvejder anftrængt, det
von-e nn nied staanden eller Ann
den, behnner et eller andet at lindre
og forfrisfe Sindet Ded. Een vaslger
sia da F1«ilnfts:ispm·t, en anden MU
s1t, en anden gode Beinen o.f.v.
Der nieste nrilneliae, leg i den
Relnina lJar lmrt onI, er en Una
dlnnszivelth Tilfaslde Naar han ban
de flidt sia trin on niat nied dZøvl
on Zan, kendte lmn innen større
Bederklnmelse end at taae sin Mate
tnatik og paann producere de nan
slelige Lpaaner og Tankeheocegelser
sra Latinslolenisi Tib.
Dette vilde betnde det sannne fotn
Tnatlnictsstraf for Nedskriveren beruf.
»Ihr Deft reereatiun«, saade
(831adftone, »i: by change of achwa
Iion«.
Fanaet i Flugten.
M Uretfasrdiglled hævner sig før
eller siden. Men det er det fryg
telige ved Selnhasnneth at den har
saa ubyre svcrrt ved at vide Maa
de. Straffelovens stigendc eller
snnkende Skala har Selvtægt ingen
Forstand paa. Vryder den først
frem over Skrankerne, da viser det
fig, hvor hurtigt Mennesket kan
gsøle et tufindaarigt Spring til
dage, ganske forglemmende den
Tannelsens og Hmnanitetens Eva
lntion, det Punkt, der var opnaaet
nied megen Møje. Naar Selvbæv
nen beruser Illenneskene ser man
det Ord anskueliggjort, som fkrevek
smar: ,,at de i on for sig er Dyr.«z
Naar en Jener af en bvsteriskl
zwinde falskelia bliver ndpeaet somE
VoldgntanR naar Meniainand dal
refser sin, da nntter der inqu For-i
nnft, inan Forlnanen til Vesindig-i
l-ed: Tastnninaen er brndt, Baker
sprasnat oa Tal-et slnppet los-.
Den store, gysclige Revolution il
Frankrig staat on vil alle Dage«l
staa sont et skroekindjagende Ekssl
cmpeL Krig er, som l1ekendt, Hel-;
liede. Men Bot-gerkrig er«
Helvede med alle Ven-»
tiler aabue og alle JldftederY
ne i brølende Brus.
Da gaar. Naturen for rannne Al
vor over Optugtelsen.
Selvhcevn afvikler i en Fart den»
fordrejede og forsinkede RetfærdigsT
hed — og tager samtidig et be-«
tydeligt For-stud. «
.-. .«. .
Jeg var Øjenvidne til en Endse
jagt efter en Neger — som virkes
lig havde begnaet en Skændfelsger
nim. Som et levende, larmende,
sydende ch trkengte Folkeftrømmen
sig om B1)gningen, hvor Mi«:-d(e
deren var i Form-ing. Politiet
qjorde i dette Tilfælde energisk
Modstand. Een var allerede falden
i Rast-kein rmnt i Hovedet med en
Sten. Der lau han med knnst
Pande Det var det førfte Forskud.
Det højeste, Natnrmennesket i sin
Underkultivation fordrer, er dog
kun: Liv for Liv. Her, midt
i en fremskreden Eivilisation, fkulde
der bødes med Liv for Krænkelse.
Da var der en ung Mand, der
søgte at bane sig Vej op til Fron
ten- Og det lykkedes bam med
Møje Odem var han, og hvad
vilde han?
Jo, lmn var en universitetsdam
net Mand, hande, siden han tcig sh
Grad, rejst viden om som Taler.
Dertil Var ban en Mefter som faa.
Det hæudtes mig engang at høre
ham deklamere «Pickett’s Charge at
Gettygburg«, og det skete med sau
don Fynd og Klem, at da han var
fu«-wich følte Tilhørerne fig som
lsicfriede fra en Snøre om Hiertet,
faa til hinanden med ængftede
Øjne, glade over, at de dog allige
vel flap derfm med Liv og hele
Lennner. —— Men vi var ogfaa un
»der en Mefters Haand Og det var
ikke Narreværk eller Børneleg. Det
var tungt, trykkende, nærværende
Alver.
Tenne Yngling vilde tale til de
rasende Falk-maser
Nu skulde Ordets Magt vife sig.
Menneskeordets og Menneskeaan
den-Z· Thi det var ikke nogen im
ponerende Skikkelse, den lille, spink—
le, bleqe anling. Men hvad et
Tufin store, bevwbnede Politimænd
ikke fortnaaede, det evnede ban. Men
ban havde rigtignok oafan Ordets
Magr.
. Da han hade talt i fna Minut
ster, our der lydløss Stilhed Aa,
dette Hav af ftirrende, forventnings
fulde Tini-, hvor det enc Vom-r
lfmkdt Udtryk:l1m«e lmn dog vil
Iblive Ded! —- og alligcvel: dette
tun man unmligt udholde at heire
EWHU
! Thi bund tulte han?
san sfjldrede det Menneskes frygs
Miqu nmmløse Walck, der beten
«ise—3 til Tode.
O( ts- II
I
I Thi der nur uetop Engem Bau
Hirt Var rede til Forln·nde1«ei1. Men
»det bleo iffe tasndt Thi vcd Ordetd
stkerte Magt var Skalen atter hinl
pet freut over det lange Tilbage
spring, den lmvde krian frcm til
mennestelig Respekt fo«1« Loven —
oa for sig selv
»Da nu, Mcendl qua nu bjem og
stum je1 — oq tak den almæqtigc,
u! J ikke fik met-e Blod paa Sam
I:Zttiql)eden.«
Det var de sidfte Ord. Da luske
de de af sont ftore Børn, der helft
ril i Sean og sove, siør de ser Fa’r
iaen· Mc d a r b.
Luther Collegc.
i
i
J ,,Danskcrcn«,f Fredag den 8.(
Okt» skkivcsk Postms Kitdsig, at seka
link givct meget fewrosende Medsj
dclolse til »Folkets ARE-« af 8. Mail
Tette or Usandlicd Find-es der no-]
qui Noti- for mig i dette Blad, san
cr den frenisat af nævnte BlodsZH
know-mit i
Herkul-it beskylder Pas!. KildsigY
miq for at værc »uftvns.!qen« dcni
Tilftaaclscs, at Ohio Smwdens Mis
sion-J Board sendte en engele PWH
til Skalen. !
Der var aldcchs ingen Tvang Ved
dcn Stig, men da man beanndte at
licfkylde mig( for utilforladelig Tale,
fordi im fagdcy at vi skulde have-J
on Last-er fra Ohio Synoden, saaF
W jeg »frivi11ig« den Opkys--!
1-.ing, at Syuodcns Missionsboardi
scndte en cugclfk Præst til Racimyi
foin skulde chrc Lærer ved Luther;
Collcge.
De andre graverende Beskyldnin
gcr i samme Artikel, skal jeg for l
iØjeblikket ikke berøre, du de ikke:
personlig angaar mig, men hele Di-?
rektionen. i
f fCH H Jedenqu
-—(-0» —————— !
Et lille Jndblik . !
i d. dauskc Mgh. i Duvcuport, Ja.
De Tanske i Davenport, Ja» af
holdt Mcnighedsmøde d. 20. ds. i
Rittern
Mødet aabnedes af Paftor W.
Bondo med Afsyngclsen af Salmen
,,9land over Aa11dcr,« og det blev
da tilsagt Bestyrelscn at afgive deres
fcrfkellige Rapporter, sont enftems
iuigt godkendtes.
Efter Kossererens Rapport med
Hensyn til vore Pengesager staar
vi temmelig godt. Det visns sig new
lig, at Udgifterne var dækkede, til
Januar ’09, og endda har vi et lil
le Overskud.
l Det blev dernæft foreslaaet af
jFormanden at overbringe forskellige
JUcrfoner den bjcrtpljgfte Tak for
Ivix-se Lpntærksontl)cdm:, stimme hav
dcs udvist, bl. a.: Mrix Runda som
zligc siden Menighedens Bcgyndelse
lhar udført Orgclspillet i Kirken;
spllc tilstedeværcnde reiste sig og nd
jlnagtc dcres Tak til Mrs. Bondo
Ined Ønsket om enganq i Fremtiden
«at kunne vise deres Taknemmeligs
bed paa en mere materiel Mande.
Endvidere foreslog Formanden at
indsamle en Kollekt til Opfynsmand
Mr. Madsen ved den tidligere af
lmmttedc tysk lutl). Mit-sc; ovennævni
tks hade ved alle Lejligbeder vist
sig meqet tjcnswillig overfor Me
nighedm
Endelig ved Slutning af Mis
dct Vedtoges det at vælge en Ko
mite paa 5 Medlemmer til Unders
søgelse for Køb af Vyggegrnnd til
en Kirkcy dog tænker jeg ikke, vi
tør ffridcs alt for hurtig til Værks
i denne Retning, eftersom Menig
hcdcn jo er tcmmeliq nv endnu.
Tot pnnlagdes ovcnwvnte Komi
tis at afqive Nnmmrt fcnesft Ved
Anrgnmden som fnlder i Januar
JSEOFN
le Zlnt vil im tilladc miq at
»bu:1a"rkc mmmnsnde Vor Hundan
fkrcninq samt Sondagsskclth.
Ungdomsforeningcn hlvv ftiftkt
i Juli d. A. og bestod da nf 5 Med
lcuuncr eg tasllcr nn ca. 20, holl
ch jo Veniser on gde FrmIgang, og
tjlligc god Forstaaelse blandt de
Hugo Dunste her i Byem ifin man
jcg rosc den ungc Pigcstund iblandt
»J, sont tsndnu nldrig bar svigtet
ot- !Vc’ødc", og ligcsmn forstaar at
holde samtnen paa den lille Flok. —
Ligcsledcs hat« Smtdngisskolen ta
gcst en qod Frcmgung, cfter kun
Mk Md.’·:« Virksomhcd tasllcr den
1.u m· W. Vørn.
Zuu nil jcsq du udlsrinqc min
Taf til alle-, Her bar bist siq Neust
riilliqsc oq hinlput os;-, nuur der tin-b
vom-dest, ou haucht jeg, det mua
redblivcs at gaa froumd til Kirkcns
Frcnnne pcm den samme, jævncs,
rolige Mache sont l)idtil.
Davenport i Okt. 1908.
Ærbødigst,
Chr. Hade, Sekt.
Skiftcnde Emner.
Tummc Drcngc—bcrømte Mænd.
Dmnhed er en Magt. Og, hvis
nian fan tro det berømte Digterord,
er det endda den største Magt; thi
1nod Dnmhed kætnper selv Guderne
flirgceves. Det er dog ikte med disse
,,uovervindelige«, vi skal beskceftige
o-:«, nien nied saadanne Personen
sum nced tilshneludende Verettigelse
i en Aarrække hnr gjort sig fortsent
til Beimsvnelsen »ann«, Inen hniss
aandeliae lldviklina en sfonne Daa
tager Fart, saa de. trodsJ al deres
»Tmnhed« i Zkoledagene, ender
som store Mir-nd i Aandsklivet Saa
danne Tilfcelde hører isølge »Dansk
Jsolketid.« ingenlnnde til Sieben
hedernel— vi ncevner her nogle
Ctszieinplerz
Alexander Hnmboldh den ver
deusberømte Videnfkabsrnand, gjaldt
sont Treng for en »meget maadelig
licgavet« Elen. Hans Lærere spaaede
ham hnndrede lllykker, fordi han
vilde gaa den videnskabelige Vej, og
Lægerue rystede betænkelig paa de
res Hoveder og forberedte med del
tagende Mine Forældrene paa, at
de nceppe fik Lov til at beholde det
baade aandelig og legemlig Erobe
lige Barn ret mange Aar. Hum
l1oldt lilev en gaInniel Mand og be
røtnt over hele Verden.
Fritz Reuter, »Landniandsliv«ss
genthtlige Forfatter, hlev ogsaa reg
net for en ,,llninlighed« i Stolen.
Zit førsre Bekendtskab nied Widerr
slaben stiftede han i en Pigeskole.
Af lutter Omsorg for del-es sarte
Pode lod Forældrene ham gaa i
Skole sammen med Pigebørn, men
ikke engang her kunde han gøre sig
gceldende Hans Fortvivlelse over
de slemnte Pigers idelige Drillerier
nødte onisider de omsorgsfulde For
ældre til at flytte ham over i sn
Drengeskole. Her gik det ham ikke
bedre de første Aar, da hans til
s11neladende »Dutnhed« gjorde ham
til almindelig Skive for Komment
ternes Vittigheder. At han senere i
sine Voger skulde snerte fin Baru
doms Plageaander fnldt absolut ikke
man ind den Gang.
Walter Scott blev i mange Aar
regnet for en »stor Dumrian«. Pro
fessor Dalton ved Universitetet i
Edinbnrgh sagde en Gang om den
senere saa berøtnte Roniansorfatter:
»Ja, dnni er han, og dum vedbliver
han at være!«
Jkke bedre gik det en engelsk Leerd,
som ved sine naturvidenfkabelige
Forskninger bragte en hel Omvcelt
ning i den videnstabelige Trenkning,
ncnilig Charles Tarwin. Man har
Vidnesbyrd fra hans Skoletid, hvori
han benævnes: ,,doven og tung
nem«, ligesom Lærerens Dom gik
’nd paa, at han i Jntelligens stod
I,,under« Gennemsnittet. Scerlig
voldte Sprogstudier Darwin meget
Pest-net Han loerte da heller nldrig
;i sit Liv at laese andet end Moder-s
»niaalet, Engelsf.
l Ogsaa Newton hørte til den Ka
Jtegori af Skoledrenge, som helft paa
jSporqsinnalet oni der-es Plads paa
s3kolebcenken stinken ».?aar jeg kom
jmer en til op, er jeg den næstsid
sfte«. J mange Aar var han Klas
.scns daarligste Elen. Jnteressant er
sinkidlertid Anledninaen til hans
Iplndseliae Flid on Jver, der i Lo
sliet af fort Tid ajorde ham til
ans i Klassen Newton var en stok
Elaggibroder, og da hun havde
Isumudelige Rrwften hasvdede han
sig altid som Nummer et i Ram
peue. En Tag kom han pludfclig
til at tcenke pau, at num« det Var
ljmu muligt altid at ver stam
meruternes Overmand i Flug-Anmu
lene, altsaa legemligt, san muntre
lmn vel ogsoa funne bline here-J
Lucrmaud i aandelig Henseende.
Lan fik Lust til at Prøve, og da
der var lykfedes hum, ljævdedc han
flolt sin illusorisch lnmde i Stole
fmeu oq paa Legepladsem
Filosofen Weber er Msau et ER
empel paa, bvorledegs ydre Nun-d
uing kon give Stødet til aandeliq
Ildnikling Skønt Grassk den« et uf
hatt-is Hovedfag, Var han ganfke
overordentlig doven on uduelig i
dette Fug. J famme Skole hade
bmt en Fjende, der ofte blærede sig
nf sin Dygtigbed i Latin. Weber fik
tm pludselig en Dag Lyft til rigtig
At kunne Græsk, blot for at være
i Stand til at skælde Modstnnderen
Idygtig ud paa Gkæsk Med Jvek
jkastede hem, sig over Sproget og
»tilegnede sig det med stor Grundig
»bed.
!
! Originale Bryllupsgavcr.
Naar Folk skal til at vælge Bros
lnpsgaver, plejer Opfindsomheden
ikke at være stor: det er gærne de
samme Dusin Skeer og Gaflen se
smnme Skaale og Treppen de sam
me Servietringe og Standlamper,
der gaar igen, det kan da viere belt
interessant en Gang at børe om
neale originale Bryllupsaaven
Der Var·f. Eks. en omforaskifnld
Onkel, der fornylig ved sin Stifter
datters Bryllup foræredc hende en
Æske Ined 200 blanke Kronestykker.
og nden paa Æfken hnvde han skre
vct: Vliver dit Ægteskab end nok saa
lr«kkeIigt, kan der dog komme den
Stund, da»din Mand rynker Bin
7ene, naar du kommer og beder om
Penge. Kom faa til mig, og sig:
»Sesam, luk dig op!«
Da en russisk Bladejers Datter
i Sommer ho Bryllup, skænkede
hendes Faderj«»’13ende Jndtcegten af
en af VI DE Anoncesiden og det
Var ingeifgäkytzs Te, defketød nein-«
lig en aarligswitægt paa 20,000
Rubler. En gmerikansk Millionær
«betcrnkte sin Dotter med saa meget
’("s,3uld, som hun kunde veje op paa
sin Vryllupsdag; det bleo ogsaa til
en belt anstændig Medgift.
En af de originaleste Bryllups
lgaver er dog vift den, en Englæn
der en Gang i forrige Maaned gcw
sm Son; han forærede ham nom
lig en lille daarligt indbnnden Bog,
da Sønnenaabnede den, saa han,
at hvert Blad i Bogen stod der, at
sSønnen Paa hver kommende Bryl
Iupsdag maatte rive en Banknote
ud af Bogen og anvende den efter
Behag. Bogen var kun beregnet paa
Guldbryllup; saa det er jo ikke helt
sikkert, at den slaar til.
Goethes FAMIer
J hvilken Grad ligger de?
Goethes Forældxe ligger begra
vede i Frankfurt a. M., og over
deres Grad rejstes der for et halvt
Hundrede Aar siden en pragtfuld
Mindesten. Nu er Frankfurt-Z Ma
gistrat imidlertid kommen i Tan
ker om, at denne Stett egentlig
hverken er den store Digters For
celdre eller den By, der har den
Ære at huse deres jordiske Reiter,
vasrdig, og man har derfor beslut
tet paa Byens Bekostning at rejse
en tempelagtig Bygning over Grav
siedet.
J den Anledning er en gatnrnel
Stxid um Gravstedets Ægthed duk
set op igen. Jndtil 1849 var der
ingen, der havde bekymret fig om
hvor Goethes Forceldre Var bleven
begravedez men i dctte Aar, Hun
dredaaret for Goethes FødseL gjor
di- man det saa længe forfømte godt
igen og satte den omtalte Minde
sten over deres Gran paa Kirkegaar
den i Frankfurt
J Aar-et 1882 ajorde saa den
damrende Direktør for Vyens Ar
kiv, en Dr. Grotefeld, den Opdagel
sc, at dct var en belt forkert Grav,
Ztenen var sat over. Sagen vakte
unan Onsiat, oa for at faa Spøras
maalet fuldt klaret blev der neb
sat et Udvala af law-de- De kom til
cht Resultat, at Dr. Grotefeld hav
de Ret; man bavde i 1819 fundct
Wava Iftu dtt NIIIIIIIIIst hvornIed
den rod optmt i diiIkeaaarchIIi
VII-AND Tot blev imidlcrtid aodts
uiort, at IIOIIIIIrcIIc Insd Ist Tilfcclde
Ism« Nenn-I bIIttIIdc oI1I, saa den fal
stt"( Man lIaIIdc fath dct Nummer,
suIII duI IIIItiIIc nprindelig hade
l:aft.
Ena blcv Etwa-II natnrliavis
stunk-t: IIIOII ch« lIIIr sidon bestan
dia vasrct Falk, der bar lIwIIdet,
a: Tr. Grotefold oa lldnalact bar
West feil, saa EtVIImI i de fidftcs
.T’U Aar bat ftath paa en aal Plads,
ok; Int, dcr skal rcjs s et not Min
idcj IIIIVIke, lIaI de IIatuIliIIvis ladet
ihm-o fra sig iIIeIL
Ekønt Frankfurt-Z Magistrat
stIIIIItliII ika IIasIcI noaen Tvivl
Tom NIiIItialIechI af dcst forriae Uds
lValIII Resultat, har den dog for
Isndoliat oa afgjort at slaa al Tvivl
Ich befluttet at ncdfætte et nyt 11d
Valq, der endnu en Gang skol un
dersøae Sagen, oII i dcttc Udvalq
»vi! bl. a· Lederne of det Gotheske
»An-in og Gokthc—-Muscet fkm Smde.?
I Tvivlerne bar foreslaact, at man
skulde nabne de to Imagældende
Gravcs, idet det jo kunde tænkes, at
man paa dennc Maade kunde fan»
deres Jdentitet faftslaaetx men Ma-’
aistraten har enftemmigt afvift et»
Andragende derom: den mener new
lig — og det bar den da ogfaa ef-«
ter al Sandsynlighed Ret i —, at
en Undcrsøgelse af Gravenc eften
saa manae Aar-S Forløb absolut1
fkke vil føre til noget Resultat. ·
Bekendtgørelfet. 1
svsvvvvvvvvvvvvvvvvvvfi
Pigc søgcs. i
En flink og dygtig Pige søges
ai cmiatmiet i Vrufh. Hun maa
Være vol kendt uced Kogning vg»
man kunne paatage sig samme fort
01180——40 Meinteser daglig —,
Løn 85 ugentlig med lefigt til
Tillæg. !
Man bedes henvende sig snarcst
til ,,Eben-Ezer«, Brush, Colo.
r
L » - « Miäsiøgsmjsdg «
afholdes, om Gud vil, i Menighe
:derne i Shennington og Warten,
Wis. i Dagene 13—15. Nov. Alle
velkomne. J. Christensen.
Missionsmøde
afholdes i Nazareth Menighed, Ken
mare og Bethania Menighed ved
Bowellsky N. Dak. fra 10.—15. Nov.
Præsterne O. R. Olseu, Albert
Lea, Minn., N. Damskov og J. P.
Nielsen ved Kenmare, N. Dak. vil
tale·
Venner fra ncer og fjern indby
des. — Paa Menighedens Vegne.
J." Gertsen.
Paeistr Kreis-M Aar-Zinsbe.
Pacific Kreds af »Den forenede
danske ev.-luth. Kirke afholder, vil
Gud, sit Aarsmøde i »Vor Frelsets«
Menighed Ferndale, Cal. i Dagene
fka 12.—15. Novb.
Emner til Drsftelsm
I. »Skriftens Leere om Falle-«
Il. Rom. 6, 23.
III. ,,Vor Stilling til det engelske
Sprog i det kirkelige Arbejde her
paa Kysten.«
Menighederne bedes erindre at
sende Delegater.
Gud velsigne Mødetl
A. H. Jensen, Kredsf.
»Vo: Frelsers« Menighed, Fern
dale, Cal. indbyder herved hjertelig
til Kredsmøde· Deltagerne bedek
melde fig til en af undertegnede helft
iudcsn 5. Not-.
A. H. Jensen,
Ferndale, Cal.
Jvhannes Hausen,
Ferndale, Cal.
Kredsmøde.
Iowa Krebs holder, um Gud vil,
Jlarsmøde i Vor Frelsers Wenig
bcd i Council Vluffs fra den 20.
til 22. Nov.
Aabninqsgudstjeneste Fredag For
middaq Kl. 101Zz.
-Emncr til Drøftelse.
.8?redsens: ,,Aab. 22, 17.«
» Illkcniglchensst »Vort Livs Maul
(J0b. l, :3l).
di Is· ".’l n kc r.
Vor Zwiscer Mcniqlnsts i Conn
cil Bluffsi indbudcr kmrstjgst til
ovennasvntc Krcdszmødc ,,.cscrrcn.
Vor Wid, sknl lade dct lykkcd«. Del
tagcruc brdcs melde dcrcs Komme
ljclst inden 17. Nov.
Pna Mcniahedcsns chne
Jens P. Heedo.
Skovgaard Petersensl
Böger.
nger af den meget popnlæte is
yndede Fotfatter liefe- strdig sei
stsrte og stsm Interesse.
En ny Rcekke Smaabøget et nd
kommen, som kaldes »Hm-te Ort
om store Ting«.
1. stiftend-Im en Birkelished
16 Sider i Omllag. Pris 10c.
2. Hat Bøu praktifk Bmdi. lc
Sider i Omslag 10c.
Z. Fyldt as Aqndeu. 32 Sidet
i Omslag· Pris 15c.
4. Til vakte Sjælr. 16 Side:
i Omslag. Pris 10c.
5. Retfærdiggstelie af Tto Mk
moderne Krau. 16 Sidet i L..
flag. Pris 10c.
6. Gnds Plan med dit Liv. 16
Sider i Omslag. Pris 10c.
7. Forfoningeu. 16 Sidet i
Omslag. Ptis 10c.
8. Hvorfor Gud skjuler sit As
sigt. 16 Sider i Omflag· Pris
10c.
9. Vor Stilling til Bibleu. 24
Sider i Omslag Pris 15c.
Læsuingcns Bctydning i et kri
stent Ungdomsliv· 45 Sider i Om
stag 15c
Venskabets Stilling i et kristligt
Ungdomsliv 51 Sider i Omflag.
Pris 15c.
Lrocns Betydning for den, der
dil from i Werden 148 Sider i
Omslag. Pris 40. Godt indb. 60c.
Omvcuder cderz thi Himmeriget
Rige er kommet nær. Foredrat
holdt ved det femte Nordisk Stu
dentermøde. 20 Sider i Omslaq,
ngklk »
Widersme
Pris 15c.
Forsttmdeus Æselsrsst og for-.
nuftig Gudsdyrkelse 32 Sider i
Omslag. Pris 20c.
Kristns og de Studeteudr. Jub
bold: Aandsdanelse og Kristentro
s— Studentertype. —- Til Valg. ——
Sand Opdragelse. 70 Sidet »i
Omslag. Pris 20c.. Jndb. 80c.
Trocns Hemlighed. Raad i det
»praktier Troesliv. 192 Sider
Omflag. Pris 80c. Fint indbunl
den Pl. 30.
f Kau der leves pntc Neligijs Ores
»in-. Menneskheden uden Kristus
De religiøse Mennesketyper. Eis
kBog om Livsvækdier i Spikitism
ETheosofi. Magi m. m· 226 Si
der i Omslag. Pris sl.50.
Kan der leveg paa Ratioualismek
Menneskeheden uden Ktiftus. De
Religiøse Mennesketyper. Kendsi
kgerninger til Svar. 224 Sideri
«Omflag. Pris 81.40.
l Danifh Luth. Publ. Hausk
Guds M
Maik, Nebr. :
.. f »«
Danish Like in Town
and Votum-P
meærksorwheden heulech W
sdensne ypperlige Bog for vor dunst
Ungdom.
stet vil vcere en passende Gast
for Forældve at give deres Born
om Børnene ønsier ai læse om betet
Foræthes Fødeland paa Engels
Bogen er paa 266 Sidet, fint nd
ftyret med mange Jllusttatiioner ps
elegant iwdbunden. Prisen et new
PLZO frit tilsensdt.
»Trocns godc Strid.«
En Aargang Prædikener over
»Arieaarets gaimle Epistelrcetke af
ISognepræst Henry Ussing. En weg-see
dygtig Aargsang Prædikener af en
af Danmurks dygtigste Teolsoger. 527
Sider godt indbunden Pris ss m
Fta Uvenskab til Ven
fkab. — En god kkistelig Fortæls
ling af Maria Nsathusius, ovetfat
fra tysk ved Olga. En Bog pas
sensde for de unge at lase. Des
but-de sindes i alle de unges Biblio
keker. 252 Sider, sint indb., Prizsok
Daniin Luth. Publ. Haufe-,
Blait, Nebr.
