«Yanskeren«,
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det dansk Folk
i Amerika,
uoqivct as
DA NLSII LUTlL PFBL IIOPSPL
Man-. Nebr.
,,Tanfteren« ubaaok lmet Tirsdag ogFredag.
Iris Pr. Jä.isq1ii,«(.
ide Fort-liebe S wer Pl .'- I. llslkmdet 82.00
Puder bemle i Forskud
Vesiillinq, Petalinq, Adresseivrandring og
andet angaaende Bladet adresseresc
DANIAI I«l"l’ll.1’Ul)-l«. ll(,)USF-,
Btair, Nebr.
Reoaktør: A. M. Blinde-sein
Alle Bidrog til ,,Danskeren«s Jndhold:
Afhandlinger, Korrespondancer og Attikler
as enhver Art, bedes adresfcrett
A. M. Andeifen, Plain Nebr.
Erster-ed at Blujr Postokssce as second—
class matten-.
Advertising Rates made- known upon
application.
J Tilfælde as Ukegelmcessigbeder ved
Modtagelsen bedes man kluge til del stedlige
Postvæfen. Sknlde bet ikke hjcelpe, bebes
man henvende sig til »Danikeren«s
Kontor.
Naar Læseme henvendet sig til Folk. der
avertereri Bladet, enten for at købe hos dem
eller for at faa Oplysning om det avetterede,
bedes Te altid omtale, at Te saa Avertisfe
mentet i dette Blut-. Der vil væke til gen
sidig NUM.
Glced Tereiz Forældre, Slægti
uinge eller Venncr hjemme i Dan
mart nked et Aarsabonnement paa
,.Tansj"e1·e1c«. Roster tun to Tol
tat-J til Tamnark.
Blandt dem, som glædede sig over
Taste Balg, var ogsaa Filippinoer
ne. J Manila strømede Masser as
:!)c’ennest«er til Operahuset og Uni
vtrfitetet for at høre de seneste
Valgresultater. ’
Vort Tilbud om at sende »Dan
sferen« stit til nye Abonnenter in
til Nytaar, Inod at der betales for
Aaret 1909, er bleven modtaget as
flere Det staar fremdeles ved Magt,
cig jo før det modtages, des større
- at,,« Mass- det
.·-k
Det gaar ikke saa hurtigt endda
sor Mennesker at lære at flyve. Selv
Mesteren Wilbur Wright har sit
store Besrær med det. Fredag i fid
ste Uge skulde han atter have sig en
Sejltur gennem Lusten, men saa
ckszsploderede Motoren i hans Ma
skine. Vi tror nu, det var klogest
for Mennesker at nøjes med at gøre
sig J o r d en underdanig.
Der lyder Røster om, at der vil
blive Kulnød i Nordvesten igen i den
kommende Vinter. Jernbanerne
fralægger sig Skylden Ved at pege
paa, at de har raadet Forbandlerne
til at købe Kul i Sommer. Dis-se
l)cevder, at de ikke havde Oplagsstes
der til Kul, og der vilde tabes alt
sor meget ved at lade dem ligge un
der aaben Himmel. Jngen as Par
terne Vilde udsætte sig for dette
Tab.
Den indcufor« den danske Indisp
kllkiszssion kcndte Hofmarsikal J. Mult
fij er blcven affkedigct af den danske
Konge Frederik V111. paa Grund
af, at Grcven i kristelig chscende
ci- fnyttct til den Del of Menighc
den i Danmark, fom efter Kotigens
Mening bar øvet Kritik imod ham.
Zjasldcut jer man nu til Tags
m en Etormand fældes paa Grund»
nf ist religiøft Standpunkt, forøvH
rigt synes det osS en rot mærkeligY
Handling of den danfke Konge. (
=:-——
En Nev· Edwakd Ellis Cakk skkiä
ver i »Tl)e Christian Socialis « om,!
at Socialisme vil blive det nceste
Skkidt i social Reform. Skøut vi(
jkke givcr os nd for at have Sporn-l
domsgave, saa tør vi nok forudsige,
m saalænge denne Retniugs Tals-!l
mænd befattcr sig saa meget med at
smde Fejl ved Samfundet og saa
fkot opvarter med uvederhæftige
Paaftande, som Carr gør, saa skal
de ikke Vente fig store Fremfkridt i
thning af Reform. Tet er en mad
veudig Forudsætning bos den, der
vil reformere andre, at han reforY
merk-r fig selv først.
Kærlighcdens Magi.
Et gannnelt Emne, siger du. Ja
oel, nien eoigt Ungt Einlie, fvarer
jeg. stierligheden lilioer aldrig
gannnel eller affasldig. Den lJar vi
Vrng for til enl)11er Tid og i de
Firrskelligste Forl)old. For dens
Mugt lmjer sin, ljoad der itke døjer
Int for nogen anden Magt.
l Man-ge vil Inindes det lille Skrift
!»Tet starer i Ver-den« af Henry
s Trnnnnond zorfatteren giver Mer
Fliglfrden en ooerordentlia fkøn Pris. ;
IGaa nd lplandt Hedningei nied den,
Ysiaei han blandt nieget andet, oq
Ede ail strat: forstaa dia, selv oni
de ikke folstaai det niindste af dit
Sproa srcerlighedens Sprog er
lettere at forftaa end alle andre
Entom —- paa en Maade ogsaa let
tere at lære.
Det er ikke en Definition af Kret
ligheden og densJ Magt, jea tren
ter paa. Det er en Anvendelse.
Der har i den senere Tid været
strevet itke faa lidt angaaende Lu
ther College i Racine, Wi:. Det
ser 11æsten nd, fom den er fna af
Mangel paa Kcerlighed Tet er io
ifke let for os fjerntboende at stet
te os ind i Forholdene Men det
behøves da heller ikke. Jeg pilde
blot saa inderlig gerne, at denne
Skale, faavel soin de andre Skoler
indenfor oort Sarnfnnd, fknlde koni
ine til helt og fnldt at tjene vor
dansi-a1nerifanfke llnadom, der fik
kut har niere end Brin nok for
den.
Trent« lilot paa, hvor talrigt vort
danske Folk er repræfenteret i Wi:
consili, Illinois oa Michigan. Man
ae af Vore Landsnnrnd har lebet der
saa lienge, at der er oovokfet en
sit-r Ungdoni, dels endog i andet
Elasatled Uden at have nogen
fiatiftifk Lversiat over hele denne
llngdonrmr det nok paaftaasjs, at der
lilandt den finde-S lcerelystne Ang
linger not til at fnlde denne Stole.
O.« hvilken Fordel for dier at
knnne faa, hoad de føger, paa en
kristelia lntherfk Skale.
Og Luther College er jo egentlia
leayndt af Samfnndet, i det Inind
ste paa Den forenede danske sinke-·
END-« ««« M— privat
Fskk«t.»kk-:x2emre«clhøre ekkAktiesep
fkab, saa fkete det jo, fordi Sam
fundet som saadant helst vilde vcere
fri for direkte at have med den
Sag at gøre, — ikke fordi det itke
rilde benytte Skoletr
Skolens Historie indtil demse«l
Tag forliiaaar jeg. Hverken bar jea
Forudsætningerne for at kunne lie-»
dønnne denne, heller ikke miser jeg
det for aaonliar Det er dens!
Fremtia jeg har Inst til at sige
et er onl. «
Og, hvad jeg faa vil iige, det er,
at, derfom den skal naa frenI til
det ønskede Maal, at tjene vor dansk
amerikanfke Ungdoni, faa skal den
clskcs frem. Lg hoad Inener jeg
faa med det? Lad Inig sørft siae,
at ingen af os Mennesker har Ret
til at sige: Du skal elskel Det er
krin Gud, der her kan tale i anden
Person. Vi ..Zennefker mec- tale
dxsrom i første Person. Heer as
fos skal sige: Jeg skal elskel Tet
er da easaa en Erfariiigssag, at
clærlialissden ikke fan lomnianderes
fix-in. Jngen af os har riet til at
fordre Kærlighed Du er aner
lsmedet iInod Kcerligbedessss Pre
sen at fordre. Den skal og oil n d e.
Det er altfaa rnin Trinke, at
zdkrrliaheden her skal anbringes fotn
den Magt, der skal hjmlpe Skalen
frem. Zkolens Forstander skal sige
til fig feln: J eg skal elske, elske den
Ilnadmn, Skalen vil tiene Det Folk,
der slal starre Ekolea O. Zkolens
Jlnresnnrnd skal liaeledes fige til
sig selv: Vi skal elfle farnine Ung
dorn, samme Falk o.s.v. Tet kan
aldria feile, at man gennem et
fradant Forhold jo vil vinde Jud
ijdelfe og drage Mennefker til fig.
Men lad det huskes — ingen har
Fordring paa Kærlighed
Men akkurat det samme geelder
dem, Skalen arbejder iblandt. De
skal liae faa fnldt sige til sig selv:
Vi skal elske denne Stole dens
Forstander og dens Styresmcend
Og det kan lige saa lidt feile, at ved
at elka Skolen vil de vinde Jud
fkydelse over den. Der vil fra Sty
relsens Side blive taaet Henfyn til
deres Raad oa Vink. Men hel
ler ikke her skal der fordres Kærs
lighed Efter Kcerlighedsbudet vil
Vi kuppcz oni at yde og yde førft og
resigncrc paa Fordring. Men netop
deroed opnaur den clskendc at blive
clsfct.
Tru nn ikkc, Vcnnctz at jcg vil
Unsre uigtig og velasre oder. Men»
del fotn for ntig en Tag, da jeg
gis pua chon og tasnkte paa Lutherj
Lollogc og innre-Z at dcn ubsoluk«
Durch tthnc Dort Zoll-I Den Tanj·e«
tun for ntig —- Ekolen skal el--«
fkeci frem, oq san kont dct til ;-T«
staa flart for Iniq, at kunde Kret
IUJlnsdon qonsidig faa fut paa Op-.
Acri-Jn, scku blcd den Inst Kærlig
nide sful let nmth Opgaven, ogi
ndcn den nildc dct ikke nyttc, hvem
disk« snn blen sat til at stunk
Jn, saadan tænktc jeg. Og sua
1-c·-Iktc jcg Vidcm at nogen burde
strich et Ord i den Retning. Og
lkcsein Milde jeg faa til det? Man
t’l« fO sig sclv nærmest, —- ogsaa paar
disk gcelder at tagc fat, og sauledes
gik det til, at feg tog fat og skrev
ovenstaarnde Linien
A. M. Anderse«n.
Fra Direktionen.
Paa Aarsismødet i Waupaca, Wis.
i Aar fattedes følgende Beslutiting:
,,Ditct«tionon for Danish Luth. Publ.
Hause udgiver et Hæfte, som indes
l)older Vort Samfunds symbolske
Bøgcr, dionfijmtwm vedtagne Lune
iparlmncntariskc Regier, Kredsmis
sionsrcglcr samt andre Vedtcegter«.
Paa Direktionan Møde fomylig i
Blair blev denne Bestemmelfe fra
-:Iiak«-:s11mdct drøftet; men man saa
stg ikfc i Stand til at cfterkomme
Henncndclscn, furdi man ikke havdc
Klarhcd over, lnmrmcget der skulde
tagcg med, naar der tales om »syn!
lu·lsfo Bogen Vom-, chler og Bed
twatcr«. Direktioncn beslutkede da
aI amnudc nasstc Aarsmøde om at
-l)esrc-Inmc nasrmem hvor meget el
lcr lwur lidt der sfal i dette omtalte
Fiwa oa saa Vcntc med Publiku
tinnen til Aarsmødet hat talt.
Zamtidiat bleo dct mig paalagt at
cffcntliagøre i ,,Danskeryjsi'« spl
gcnde Realcr om KredsAissionte
og Lasamandsvirksom .
Trcsikfionen .. . "
Regier, Det Wabe n «
Bctndning for SamfundetH7«k«Ft faa
xfremdraget for ncerværende.
J. M. Hausen,
Direktionssekretcer.
s II I
chlcr for slrcdsmissioueu
i dcn forcn. dnnfkc cv.-luth. Kitkc
i Amerika.
§ l. Der sknl ocere hver Kreds’
Pligt at onretuge det allerede paa
ltigondte Missiongsarbejde indenfor
denszi egne Grænser, samt vaage
com-, nt saadanne Steder, som hur
de betjenes af Den fore. danske
Hirte, ifke oliver liggende øde.
§ L. For at blioe i Stand til at
regte en saadan Gerning organife
rcr medic-n sig oed at vælge en
Fortnuno en Sekretcer og en Kas
serer. De vælges med Embedstid
paa 2 Aar. Formand og Sekte
tasr skal Være Priester, Kasserer stal
viere ,Lcegmand.
§ Z. Kredsen holder hvert Efters
nur et delegeret Møde bvortil Me
nighederne i Kredsen sendet valgte
Reprcesentunter. Ved dette Møde
Vielgeszs nævnte Emäedsincend, og
der drøjtes og ofgøres Kredsens
fælles Anliggender. Hver Kreds kan
tillige, om den findet det ønskeligt,
dele sig i 2 eller flere Distrikter, og
nfholde et Møde i bvert Distrikt om
Fornnret, hvilket dog ikke er dele
get-et og ingen Beflntningsmyndig
hed har.
§4. Kredsens Missionsarbejde
ndføres dels af Kredsens Præster,
del-S af en eller flere af Kredsen der
til kaldede Missionsprcester og af»
snndanne Steder i Krebsen, hvor«"
kede dertil. «
§ 5. Den enkelte Kreds indsam
ler Missionssmidler indenfor fine"«
egne Grænser, hvoraf en Trediedel «
iixdsendes til Samfnndets Kasserer,z«
med llndtagelse af Bidraq indkomne
til Kredsens Mission Ved private
Gaver eller specielle Jndsnmlinger. 7
Der kvitteres for alle Bidrag i :
Samfnndets Organ. ««
§ 6. Kredsfornmnden Mal Visitere ·
feadmme Steder i Kredsen, Vor!
Priesten euer Menigbeden begærer
det, eller bvor ban selv unser det .
for at vcere nødvendigt og gavnligt. (
J
Naar der visitereszs, optages der et«
Offer i den visiterede :I.Iienigl)ed,
hvvraf diredcsforinandmiis Reisend
gifter veraleii; det vorige indlietaleszs
ti.« Kredseniz diaszijix Hun ital tillige·
indjastte Priester i Enivedet i Med
sinszs Licenighedey og da optages der
ligeledes et Offer ligesoni ved Visi
tutioneir
§7. diredsiormanden ital mod
tage Jndlmdelser til Kredcqndderne
og freInlcegge dein for det delegeredeEl
stredcsniøde, sont fna liestennneu
ljvor nasfle Mode sfal holde-Z. Han
stal betendtgpre disredszsniederne og
Forl)andling:eninerne mindst een
Ilikaaned føi Weder-:- :’lfl)oldelse; han
jlal lede sitedziinødetszs ForlJandliw
ger, ndvaslge nogle til at indlede
Einnerne og til at Priedike under
Mødet; ljan skal frenilasgge for
Kredsmødet en Oversigt over Kred
jens- Virfsomhed i Aaaretsii Løb,
samt føre godt Tilsyn ined Kredsen
i alle Henseender.
§8. Kredsformanden skal føre
Tilsyn med, at ingen as Kredsens
Priester mangler det nødvendige til
sig og si11e. Finder han saadant at
viere Tilfieldet, Inaa ban under
lmndle med paagældende Menighe
der oni at forhøje Lønnen, eller for
feqe paa at fita andre Menigheder
lagt til sinldet Man dette ikke ske,
niaa Kredsformanden ansøge onI
Achelp af KredIinissionskaIsen til
Praeftensz Len. Niegtes dette, maa
lyan arbejde hen til, at Prcesten
fisrflthtes.
Hom- der er øjeltlifkeliq Trang,
kan medsencs Styrelse lievilge
Adjielp fra Siredsniigsiondkassen.
§9. Kreddfornianden sfal sørge
for vakante Menighedersjs Betiening
i Rredsen Han liar derfdr Ret
til Ined mindst en Maanedszs Var
fel at ordre Prassterne i Kredsen
nd i alfabetisk Orden. VnkaiIt-8Vi’e
nighederne Inaa betale Priesternes
Reise og en passende Godtgørelse.
§10. siredgsfornicinden sknl føre
Protokol over sin Virksomhed, have
Tilsyn med, hvorledes Kirkebøgerne
føres af Siredsens Proester, at Al
terbog og Ritual følges ved Wenig
edernes Gudstjeneste og ved de kir
k-·el e Handlinger, arbede for Op
..«-;:lse af Meiiighedgskoler«1ned
Undervisning i Religion og Mo-—.
dersmaalet, tilskynde til Afholdelses
as Viissionsmøder og EvangelietsT
Iidbredelfe alle Vegne, baade blandt
vore Landsmænd, Hedninger og
Jødetx
§ 11. Kredssfornianden skal hvert
Aar indgive en skriftlig Jndberet
ning til Samfundets Formand om
Stillingen i Kredsen og viere pligs
tig til at besvare enhver Hamen
delse fra Zamfnndets Formand
eller Kirkeraad
§ 12. Kredsens Sekretasr skal
føre Protokol over Kreds- og Sty
relfegimødernes Forbandlinger og
Beslutninger. Og i Tilfcelde af, at
Formandsembedet i Kredsen bliver
ledigt, skal Sekretæren udføre For
mandsarbejdet til det førfte delege
rede Kredsmøde, bvor en Formand
vielges.
§ Js. ziredsensss Kasserer modta
ger og opbevarer alle Kredfens
Penge og Værdipapirer og holdes
nnsvarlig for samme. Han skal
holde nøjagtigt Regnfkab over
Kredfensjs Jndtaegter og Udgifter og
afgive Rapport og fremlcegge Regu
fiabtzbøxleriie ved lJVert aarligt dele
geret Kredsmøde Han inodtageri
Jlle Missiongibidrag fra Kreder ogi
Fvitterer for fannne i Bladene, samt
iender Samfundets Kasserer hans«
Del. Kassereren maa kun udbetale·«
If Kredsniissionens Midler efters
Kredsformandens Ordre.
§ 14. Hvert delegeret Kredsmøde·
Jkkrgek en Revisiouskumite bestamsndek
If en Præft og en Liegmand, som.
ssal revidere Kredsens Kasserers
Negnskab under Mødet oq give Rap
Iort derorn før Mødets Slutning.
§ 15. Kredsbeftyrelsen skal have
Ledelfen af Missionsarbejdet i
Predseit Den har Ret til mittler
:idig at ansætte Missionspræster,
Nissioncerer oa Bogscelgere med .
Plnfvar for det delegerede Kredss -
nøde. Den skal føre Tilfyn med
se Arbejdere, som er antagne, at «
xk fører fund lnthersk Leere, at de
spriij tw, og nt de saar deres «
Zønj
§1-6. Alle Bestemmelser, sum
Eredsen maatte satte, skal verre«
Zamfundets Aarsmøde 1mderkastede,
l
ug klar-i uiudetzx Jifqmelfe sfal Viere
bindende for medseiie.
§ 17 Tidl iqeie Reqler ont Den
jeteuede danske Mitte-J Kredit-, skal
lperned Vasre satte nd af Kraft.
Lauridg Vedsted
N. :- Nielfem
J. 3 ø e
Komike.
II V II
Neglcr for Lcrgumudssvirksomlsedeu
i Ten forencdc danfkc cv.-lnth.
i Amerika.
l. J de eufelte medfe i Zamfum
det, sont findet- ut nødvendiqt at
have m t-»ini:fionas1us , antager dis
se lmer foi fiq saadanne til at virke
indenfor de respektive Gut-user ved
at aflasqqe Viduez bytd i offentlige
stufamlinger samt ved Bogfalg oa
lkdlnedelfe af Samfundetszs Blade.
Z. hiredfene antager kun faadan
m Liegtnænd til deres Missionærer,
scim har Paalidelige Vidnesbyrd fra
Priester og Menigheder t Samfun
det, at de er rene i Lieren, sunde i
Trer og ulastelige i Vandel.
H
.). Missionærerne virker indem
for de enkelte Kredfe, saa længe
Kredsene findet det nødvendigt, og
Arbejdet udføres til disseis Tilfreds
l)ed. Kredisftyrelsen kan kun fende
kllkiszsfionærer til et Pastorat, hvor
ker foreligger Jndbydelfe baade
fra Prasft og Meuighed
l. lekiizsionasrernes Godtgørelse
luftemmegi af det delcgerede Kreds
mode
Z. stredsene medgiver del-es lId-—
feiidiuge et Wenigs, iaalydende: »N
:I.’. tMiszsfionærens Nava) er nd
fcudt af N. N. Nredsens Nach)
Den forenede danske ev.lutl). Kir
te i Aktierika« for at virke for Guds
Rigeszs Fremme indenfor ncevnte
Kredis i Overencftemmelfe med
dort Kirkcfanlfnndsz Lceie og Ord
ning«.
li. Missimiasreu maa kun full-y
de, faslge og ndbrede saadanne Bei
gxer og Vlade, som er antaget af
Rredsftyrelseih
T. Han skal hvert Aar indfende
Rapport om sin Virksomhed til
Kredsstyrelsen »i den Kreds, hvor
han virker. Denne Rapport skal
indeholde Statistik over, hvor man
ae Møder han har holdt, og Regu
fkab over Køb og Salg af VII
ger o.s.v.
Aabent Btcv om
»Danskeren«.
(F1·a en opmærksom Lceser.)
Det er forinodenlig gaaet dette
Bladsts øvrige Læsere, sum det er
aaaet Inig. Der blev lovet Farbe-.
dringer — og de er komne. Vi ka ns
itke nndgaa at se dem. —-4’
Nu gad jeg vide, hvor mange,
der i Grunden er, som har et klarti
Oderblik over, hvori Forbedringer-l
ne eqentlig bestaar. Og for at sel
dette rigtig overbevisende kan man
fo blot sammenligne et Nummer sra
!S)()3—4, eller senere, med et af
Nntidens. Men jeg kan ogsaa godt
siae, i hvilke Retninger jeg ser
Kæmpesremstridt Vi findet ikke me
re den pjattede Versskrivning, som
jasvnligt fandtes sorhen. Og jea
kan nn nok toenke mig, at det ofte
tun Vasre pinligt for en Redaktør
at nøder til at ndelnkke Vers, der
maaste er skrevne as Venner og Ve
Fendte, men sotn er absolut nmnlige,
selu om de er skrevne i den allerbed—
sle Menitth Og dobbelt nbeldiat er
det stadig at optage nmnliae Vers
over kristelige Enlner, bvilket for
den dannede, men vantw Loeser vil
sure hen i nlnkkelia Nasrbed af Lat
ter og Foragt for Tina, som ban
bog maaske ellers ikke netop vilde
le ad. Vers kan meget godt være
nimede nden derfor at Vcere ari
:7elige. Men den nkyndige Pen maa
Ior altina have et Rim, fordi det
or den staar sum det allervcesenlig
te, som en Kardinaldyd. Nu ved
seg nok, at sknlde en grundig og
xavnlig Kritik øves over Vers,
naatte der anføres et daarligt Vers,
Ia dets Mangler ndpeges —- ved
Eiden af et rigtiat Vers, bvis For
rin sknlde vises. Men dette vilde føre
or vidt oa er oqsaa for nærvcerende
mødvendiat
En anden Tina, som falder meget
min Smaa, er den i det sidfte«
Zalvaar gennemførte Kort-og-c;(odt-f
lxed, lvsaade i Wulst-ds- oa klledaktink1s:
szulrerne Tette hin-Unst- ndnnerfet
ni, at Zladet kan antage Meutrer
as er nirkelith Illnhedsxshlad Thi at
vie-lage lllnhedenny sont de finde-I i
andre Ahnen 1ned snv lange on snu
hrede mnsnendelige Fol-kli11«i1nn"1s,
airser so tun Pladö til noqle sna
:l«’nl)ede11 paa en hel Side. Hund vi
jfker unstet Bested unt, er sont often:
man-, naar og hnorledeizi demgdet
stete. Lg det kan sum Regel siaeik
pan en Tonnneszs Plad5, eller højst
te. Men selsølqelig er det et Ar
bejde, sont en enkelt Mand umn
liqt kan overkonnne. Det man da
lnlseiz nied (8,«)lkede, at Samfnndet
Uhe proprietar) saar Inere Inn for,
at Nedaftøren hehøver Hjcelp ned
dette Arhesde —- og san ogsaa til
ftaar hatn denne Hin-la Tet er neul
lia ikke absolut umnligt at sindee
danske Amsel-, hvis Reduktion-Taktik
le1 o. s. v. er saa langtrukne oc(
sejae og tørre, at man i mere end
een Henseende kan bruge dem til at
tcende op med. Friskhed, Korthed
oa Skarphed, tilsat med Jndfigts
falt, lldsigtspeber oa Omsigtsalle
haande — det er, fom jeg ser det,.
Tidens Krav.
Videre er der Sproget J Gram
matik og Scetningsbyqniins kan«
»Dsk.« holde Maal med det hedste
Blad Man skulde"ikke tro det Inn
ligt, hvis man ikke selv saa det,
at der endnu finde-Z danske Vlade,
sum har Brna for det stumme tjug
isnnnnel j. Oq det maa so viere
tllkeningem at dette j skal 11dtales.
Thi lworfor ellers spildc Tid, Th
pe1«, Zlnerte da Papir paa det. Men
det Inder jkke kønt at sige: cherlias
hed — oa endnn vcerre da at siae:
Ksød — Men saa er der andre
sSnIaatina, sont vel ncermest maa
kaldes Smagssager. Tag f. Ek5.:
et enaelsk Ord, det lmrde strwngt
taaet sk1«ives: et engelskt Ord. Men
dette t er fo omtrent nmuligt for
vor Tnnge at spytte nd. Oa saas
dan kan paa en Side forekomme
liguende Tilfcelde i Snesevis. Hvis
jeg maatte raade, sknlde ksZ paa man
ae Steder bortfalde, og X scettes i
StedetH Saaledes: Exempel, Øxe,
voxe, o. f. v., fordi det er nemmere
at skrive og tager mindre Plads,
men giver nøjagtig den samme Uds
tale. Fremde-les vil jeg nævne For
holdsleddene. Nu om Stunder Vilde
jea, hvis det lod fig gere, steine
11uomstunder. Ligeledes: ifald, iaar,
etc» fordi det er nemmere og letter
Oderblikket
Fremdeles glakder det mig, at
»Dsk.« beugen vi er, vi vil, de skal
— og ikke: ere, ville, sknlle· Det
Inder saa opstyltet at sige: vi kun
ne, J ville, etc. Men ganske hist
bruger vore andre Blade denne vidt
løftige Form, som doa Tor de unges
oa Børnenes Skyld absolut ikke bru
de barg-es Alt, hvad der har en
Vismag af det unatnrlige, stramme
og pompøse, burdesman sige Farvel
til. Vidtløftighed gavner ikke vort
ModersmaaL Men det jævne, det
ligefremme, det lette og kvikke gar.
Sluttelig voere det mig tilladt at
nasnne den ingenlunde ubetydelige
Fordel, der ligger i at have et
Førsteratchhlad ved Haanden, naar
man gaar nd for at finde Abonnens
ter. Der er noget ubehjcelpsomt i at
stille fige: Her er et dansk Blad.
Kunde du ikke have Lyst til at holde
det. Endnu er det ganske vist ikke
stort vasrd i nagen Henseende. Men
Redaktøren lover, at, naar vi kan
faa en Del flere Abonnenter, skal
der blive gjort Skridt til bethdelige
ca gennemgribende Forbedringer.
Men det er paa den anden Side
epmuntrende at knnne sinc: Se, her
er et Blad, der er noget ved; det
lsnrde du holde. Det udgives to
Gange om Ugen og kostet endda
kun etc. ——— cvkke sandt! det kan
Falk blive kloge paa. —- Og lad
mig nu endelig ikke glemtne nt onl
tale den glaedelige Forandring, der
er sket med Henfyn til Trykfejlene.'
De bliver heldigvis saa sjældne som.
Fluer i Februar — nok en betyde
lig Fordel
»Se, Sthrke talek den stcerke,
Den dindige taler Bind.
Maalet er, hvad vi gør det til,
Sver former det med« sit Sind.«