Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 6, 1908)
«Yanskeren«, et halvugentlig Nyheds- og Oplys ningsblad for det dansk Folk i Amerika, uoqivct as DA NLSII LUTlL PFBL IIOPSPL Man-. Nebr. ,,Tanfteren« ubaaok lmet Tirsdag ogFredag. Iris Pr. Jä.isq1ii,«(. ide Fort-liebe S wer Pl .'- I. llslkmdet 82.00 Puder bemle i Forskud Vesiillinq, Petalinq, Adresseivrandring og andet angaaende Bladet adresseresc DANIAI I«l"l’ll.1’Ul)-l«. ll(,)USF-, Btair, Nebr. Reoaktør: A. M. Blinde-sein Alle Bidrog til ,,Danskeren«s Jndhold: Afhandlinger, Korrespondancer og Attikler as enhver Art, bedes adresfcrett A. M. Andeifen, Plain Nebr. Erster-ed at Blujr Postokssce as second— class matten-. Advertising Rates made- known upon application. J Tilfælde as Ukegelmcessigbeder ved Modtagelsen bedes man kluge til del stedlige Postvæfen. Sknlde bet ikke hjcelpe, bebes man henvende sig til »Danikeren«s Kontor. Naar Læseme henvendet sig til Folk. der avertereri Bladet, enten for at købe hos dem eller for at faa Oplysning om det avetterede, bedes Te altid omtale, at Te saa Avertisfe mentet i dette Blut-. Der vil væke til gen sidig NUM. Glced Tereiz Forældre, Slægti uinge eller Venncr hjemme i Dan mart nked et Aarsabonnement paa ,.Tansj"e1·e1c«. Roster tun to Tol tat-J til Tamnark. Blandt dem, som glædede sig over Taste Balg, var ogsaa Filippinoer ne. J Manila strømede Masser as :!)c’ennest«er til Operahuset og Uni vtrfitetet for at høre de seneste Valgresultater. ’ Vort Tilbud om at sende »Dan sferen« stit til nye Abonnenter in til Nytaar, Inod at der betales for Aaret 1909, er bleven modtaget as flere Det staar fremdeles ved Magt, cig jo før det modtages, des større - at,,« Mass- det .·-k Det gaar ikke saa hurtigt endda sor Mennesker at lære at flyve. Selv Mesteren Wilbur Wright har sit store Besrær med det. Fredag i fid ste Uge skulde han atter have sig en Sejltur gennem Lusten, men saa ckszsploderede Motoren i hans Ma skine. Vi tror nu, det var klogest for Mennesker at nøjes med at gøre sig J o r d en underdanig. Der lyder Røster om, at der vil blive Kulnød i Nordvesten igen i den kommende Vinter. Jernbanerne fralægger sig Skylden Ved at pege paa, at de har raadet Forbandlerne til at købe Kul i Sommer. Dis-se l)cevder, at de ikke havde Oplagsstes der til Kul, og der vilde tabes alt sor meget ved at lade dem ligge un der aaben Himmel. Jngen as Par terne Vilde udsætte sig for dette Tab. Den indcufor« den danske Indisp kllkiszssion kcndte Hofmarsikal J. Mult fij er blcven affkedigct af den danske Konge Frederik V111. paa Grund af, at Grcven i kristelig chscende ci- fnyttct til den Del of Menighc den i Danmark, fom efter Kotigens Mening bar øvet Kritik imod ham. Zjasldcut jer man nu til Tags m en Etormand fældes paa Grund» nf ist religiøft Standpunkt, forøvH rigt synes det osS en rot mærkeligY Handling of den danfke Konge. ( =:-—— En Nev· Edwakd Ellis Cakk skkiä ver i »Tl)e Christian Socialis « om,! at Socialisme vil blive det nceste Skkidt i social Reform. Skøut vi( jkke givcr os nd for at have Sporn-l domsgave, saa tør vi nok forudsige, m saalænge denne Retniugs Tals-!l mænd befattcr sig saa meget med at smde Fejl ved Samfundet og saa fkot opvarter med uvederhæftige Paaftande, som Carr gør, saa skal de ikke Vente fig store Fremfkridt i thning af Reform. Tet er en mad veudig Forudsætning bos den, der vil reformere andre, at han reforY merk-r fig selv først. Kærlighcdens Magi. Et gannnelt Emne, siger du. Ja oel, nien eoigt Ungt Einlie, fvarer jeg. stierligheden lilioer aldrig gannnel eller affasldig. Den lJar vi Vrng for til enl)11er Tid og i de Firrskelligste Forl)old. For dens Mugt lmjer sin, ljoad der itke døjer Int for nogen anden Magt. l Man-ge vil Inindes det lille Skrift !»Tet starer i Ver-den« af Henry s Trnnnnond zorfatteren giver Mer Fliglfrden en ooerordentlia fkøn Pris. ; IGaa nd lplandt Hedningei nied den, Ysiaei han blandt nieget andet, oq Ede ail strat: forstaa dia, selv oni de ikke folstaai det niindste af dit Sproa srcerlighedens Sprog er lettere at forftaa end alle andre Entom —- paa en Maade ogsaa let tere at lære. Det er ikke en Definition af Kret ligheden og densJ Magt, jea tren ter paa. Det er en Anvendelse. Der har i den senere Tid været strevet itke faa lidt angaaende Lu ther College i Racine, Wi:. Det ser 11æsten nd, fom den er fna af Mangel paa Kcerlighed Tet er io ifke let for os fjerntboende at stet te os ind i Forholdene Men det behøves da heller ikke. Jeg pilde blot saa inderlig gerne, at denne Skale, faavel soin de andre Skoler indenfor oort Sarnfnnd, fknlde koni ine til helt og fnldt at tjene vor dansi-a1nerifanfke llnadom, der fik kut har niere end Brin nok for den. Trent« lilot paa, hvor talrigt vort danske Folk er repræfenteret i Wi: consili, Illinois oa Michigan. Man ae af Vore Landsnnrnd har lebet der saa lienge, at der er oovokfet en sit-r Ungdoni, dels endog i andet Elasatled Uden at have nogen fiatiftifk Lversiat over hele denne llngdonrmr det nok paaftaasjs, at der lilandt den finde-S lcerelystne Ang linger not til at fnlde denne Stole. O.« hvilken Fordel for dier at knnne faa, hoad de føger, paa en kristelia lntherfk Skale. Og Luther College er jo egentlia leayndt af Samfnndet, i det Inind ste paa Den forenede danske sinke-· END-« ««« M— privat Fskk«t.»kk-:x2emre«clhøre ekkAktiesep fkab, saa fkete det jo, fordi Sam fundet som saadant helst vilde vcere fri for direkte at have med den Sag at gøre, — ikke fordi det itke rilde benytte Skoletr Skolens Historie indtil demse«l Tag forliiaaar jeg. Hverken bar jea Forudsætningerne for at kunne lie-» dønnne denne, heller ikke miser jeg det for aaonliar Det er dens! Fremtia jeg har Inst til at sige et er onl. « Og, hvad jeg faa vil iige, det er, at, derfom den skal naa frenI til det ønskede Maal, at tjene vor dansk amerikanfke Ungdoni, faa skal den clskcs frem. Lg hoad Inener jeg faa med det? Lad Inig sørft siae, at ingen af os Mennesker har Ret til at sige: Du skal elskel Det er krin Gud, der her kan tale i anden Person. Vi ..Zennefker mec- tale dxsrom i første Person. Heer as fos skal sige: Jeg skal elskel Tet er da easaa en Erfariiigssag, at clærlialissden ikke fan lomnianderes fix-in. Jngen af os har riet til at fordre Kærlighed Du er aner lsmedet iInod Kcerligbedessss Pre sen at fordre. Den skal og oil n d e. Det er altfaa rnin Trinke, at zdkrrliaheden her skal anbringes fotn den Magt, der skal hjmlpe Skalen frem. Zkolens Forstander skal sige til fig feln: J eg skal elske, elske den Ilnadmn, Skalen vil tiene Det Folk, der slal starre Ekolea O. Zkolens Jlnresnnrnd skal liaeledes fige til sig selv: Vi skal elfle farnine Ung dorn, samme Falk o.s.v. Tet kan aldria feile, at man gennem et fradant Forhold jo vil vinde Jud ijdelfe og drage Mennefker til fig. Men lad det huskes — ingen har Fordring paa Kærlighed Men akkurat det samme geelder dem, Skalen arbejder iblandt. De skal liae faa fnldt sige til sig selv: Vi skal elske denne Stole dens Forstander og dens Styresmcend Og det kan lige saa lidt feile, at ved at elka Skolen vil de vinde Jud fkydelse over den. Der vil fra Sty relsens Side blive taaet Henfyn til deres Raad oa Vink. Men hel ler ikke her skal der fordres Kærs lighed Efter Kcerlighedsbudet vil Vi kuppcz oni at yde og yde førft og resigncrc paa Fordring. Men netop deroed opnaur den clskendc at blive clsfct. Tru nn ikkc, Vcnnctz at jcg vil Unsre uigtig og velasre oder. Men» del fotn for ntig en Tag, da jeg gis pua chon og tasnkte paa Lutherj Lollogc og innre-Z at dcn ubsoluk« Durch tthnc Dort Zoll-I Den Tanj·e« tun for ntig —- Ekolen skal el--« fkeci frem, oq san kont dct til ;-T« staa flart for Iniq, at kunde Kret IUJlnsdon qonsidig faa fut paa Op-. Acri-Jn, scku blcd den Inst Kærlig nide sful let nmth Opgaven, ogi ndcn den nildc dct ikke nyttc, hvem disk« snn blen sat til at stunk Jn, saadan tænktc jeg. Og sua 1-c·-Iktc jcg Vidcm at nogen burde strich et Ord i den Retning. Og lkcsein Milde jeg faa til det? Man t’l« fO sig sclv nærmest, —- ogsaa paar disk gcelder at tagc fat, og sauledes gik det til, at feg tog fat og skrev ovenstaarnde Linien A. M. Anderse«n. Fra Direktionen. Paa Aarsismødet i Waupaca, Wis. i Aar fattedes følgende Beslutiting: ,,Ditct«tionon for Danish Luth. Publ. Hause udgiver et Hæfte, som indes l)older Vort Samfunds symbolske Bøgcr, dionfijmtwm vedtagne Lune iparlmncntariskc Regier, Kredsmis sionsrcglcr samt andre Vedtcegter«. Paa Direktionan Møde fomylig i Blair blev denne Bestemmelfe fra -:Iiak«-:s11mdct drøftet; men man saa stg ikfc i Stand til at cfterkomme Henncndclscn, furdi man ikke havdc Klarhcd over, lnmrmcget der skulde tagcg med, naar der tales om »syn! lu·lsfo Bogen Vom-, chler og Bed twatcr«. Direktioncn beslutkede da aI amnudc nasstc Aarsmøde om at -l)esrc-Inmc nasrmem hvor meget el lcr lwur lidt der sfal i dette omtalte Fiwa oa saa Vcntc med Publiku tinnen til Aarsmødet hat talt. Zamtidiat bleo dct mig paalagt at cffcntliagøre i ,,Danskeryjsi'« spl gcnde Realcr om KredsAissionte og Lasamandsvirksom . Trcsikfionen .. . " Regier, Det Wabe n « Bctndning for SamfundetH7«k«Ft faa xfremdraget for ncerværende. J. M. Hausen, Direktionssekretcer. s II I chlcr for slrcdsmissioueu i dcn forcn. dnnfkc cv.-luth. Kitkc i Amerika. § l. Der sknl ocere hver Kreds’ Pligt at onretuge det allerede paa ltigondte Missiongsarbejde indenfor denszi egne Grænser, samt vaage com-, nt saadanne Steder, som hur de betjenes af Den fore. danske Hirte, ifke oliver liggende øde. § L. For at blioe i Stand til at regte en saadan Gerning organife rcr medic-n sig oed at vælge en Fortnuno en Sekretcer og en Kas serer. De vælges med Embedstid paa 2 Aar. Formand og Sekte tasr skal Være Priester, Kasserer stal viere ,Lcegmand. § Z. Kredsen holder hvert Efters nur et delegeret Møde bvortil Me nighederne i Kredsen sendet valgte Reprcesentunter. Ved dette Møde Vielgeszs nævnte Emäedsincend, og der drøjtes og ofgøres Kredsens fælles Anliggender. Hver Kreds kan tillige, om den findet det ønskeligt, dele sig i 2 eller flere Distrikter, og nfholde et Møde i bvert Distrikt om Fornnret, hvilket dog ikke er dele get-et og ingen Beflntningsmyndig hed har. §4. Kredsens Missionsarbejde ndføres dels af Kredsens Præster, del-S af en eller flere af Kredsen der til kaldede Missionsprcester og af» snndanne Steder i Krebsen, hvor«" kede dertil. « § 5. Den enkelte Kreds indsam ler Missionssmidler indenfor fine"« egne Grænser, hvoraf en Trediedel « iixdsendes til Samfnndets Kasserer,z« med llndtagelse af Bidraq indkomne til Kredsens Mission Ved private Gaver eller specielle Jndsnmlinger. 7 Der kvitteres for alle Bidrag i : Samfnndets Organ. «« § 6. Kredsfornmnden Mal Visitere · feadmme Steder i Kredsen, Vor! Priesten euer Menigbeden begærer det, eller bvor ban selv unser det . for at vcere nødvendigt og gavnligt. ( J Naar der visitereszs, optages der et« Offer i den visiterede :I.Iienigl)ed, hvvraf diredcsforinandmiis Reisend gifter veraleii; det vorige indlietaleszs ti.« Kredseniz diaszijix Hun ital tillige· indjastte Priester i Enivedet i Med sinszs Licenighedey og da optages der ligeledes et Offer ligesoni ved Visi tutioneir §7. diredsiormanden ital mod tage Jndlmdelser til Kredcqndderne og freInlcegge dein for det delegeredeEl stredcsniøde, sont fna liestennneu ljvor nasfle Mode sfal holde-Z. Han stal betendtgpre disredszsniederne og Forl)andling:eninerne mindst een Ilikaaned føi Weder-:- :’lfl)oldelse; han jlal lede sitedziinødetszs ForlJandliw ger, ndvaslge nogle til at indlede Einnerne og til at Priedike under Mødet; ljan skal frenilasgge for Kredsmødet en Oversigt over Kred jens- Virfsomhed i Aaaretsii Løb, samt føre godt Tilsyn ined Kredsen i alle Henseender. §8. Kredsformanden skal føre Tilsyn med, at ingen as Kredsens Priester mangler det nødvendige til sig og si11e. Finder han saadant at viere Tilfieldet, Inaa ban under lmndle med paagældende Menighe der oni at forhøje Lønnen, eller for feqe paa at fita andre Menigheder lagt til sinldet Man dette ikke ske, niaa Kredsformanden ansøge onI Achelp af KredIinissionskaIsen til Praeftensz Len. Niegtes dette, maa lyan arbejde hen til, at Prcesten fisrflthtes. Hom- der er øjeltlifkeliq Trang, kan medsencs Styrelse lievilge Adjielp fra Siredsniigsiondkassen. §9. Kreddfornianden sfal sørge for vakante Menighedersjs Betiening i Rredsen Han liar derfdr Ret til Ined mindst en Maanedszs Var fel at ordre Prassterne i Kredsen nd i alfabetisk Orden. VnkaiIt-8Vi’e nighederne Inaa betale Priesternes Reise og en passende Godtgørelse. §10. siredgsfornicinden sknl føre Protokol over sin Virksomhed, have Tilsyn med, hvorledes Kirkebøgerne føres af Siredsens Proester, at Al terbog og Ritual følges ved Wenig edernes Gudstjeneste og ved de kir k-·el e Handlinger, arbede for Op ..«-;:lse af Meiiighedgskoler«1ned Undervisning i Religion og Mo-—. dersmaalet, tilskynde til Afholdelses as Viissionsmøder og EvangelietsT Iidbredelfe alle Vegne, baade blandt vore Landsmænd, Hedninger og Jødetx § 11. Kredssfornianden skal hvert Aar indgive en skriftlig Jndberet ning til Samfundets Formand om Stillingen i Kredsen og viere pligs tig til at besvare enhver Hamen delse fra Zamfnndets Formand eller Kirkeraad § 12. Kredsens Sekretasr skal føre Protokol over Kreds- og Sty relfegimødernes Forbandlinger og Beslutninger. Og i Tilfcelde af, at Formandsembedet i Kredsen bliver ledigt, skal Sekretæren udføre For mandsarbejdet til det førfte delege rede Kredsmøde, bvor en Formand vielges. § Js. ziredsensss Kasserer modta ger og opbevarer alle Kredfens Penge og Værdipapirer og holdes nnsvarlig for samme. Han skal holde nøjagtigt Regnfkab over Kredfensjs Jndtaegter og Udgifter og afgive Rapport og fremlcegge Regu fiabtzbøxleriie ved lJVert aarligt dele geret Kredsmøde Han inodtageri Jlle Missiongibidrag fra Kreder ogi Fvitterer for fannne i Bladene, samt iender Samfundets Kasserer hans« Del. Kassereren maa kun udbetale·« If Kredsniissionens Midler efters Kredsformandens Ordre. § 14. Hvert delegeret Kredsmøde· Jkkrgek en Revisiouskumite bestamsndek If en Præft og en Liegmand, som. ssal revidere Kredsens Kasserers Negnskab under Mødet oq give Rap Iort derorn før Mødets Slutning. § 15. Kredsbeftyrelsen skal have Ledelfen af Missionsarbejdet i Predseit Den har Ret til mittler :idig at ansætte Missionspræster, Nissioncerer oa Bogscelgere med . Plnfvar for det delegerede Kredss - nøde. Den skal føre Tilfyn med se Arbejdere, som er antagne, at « xk fører fund lnthersk Leere, at de spriij tw, og nt de saar deres « Zønj §1-6. Alle Bestemmelser, sum Eredsen maatte satte, skal verre« Zamfundets Aarsmøde 1mderkastede, l ug klar-i uiudetzx Jifqmelfe sfal Viere bindende for medseiie. § 17 Tidl iqeie Reqler ont Den jeteuede danske Mitte-J Kredit-, skal lperned Vasre satte nd af Kraft. Lauridg Vedsted N. :- Nielfem J. 3 ø e Komike. II V II Neglcr for Lcrgumudssvirksomlsedeu i Ten forencdc danfkc cv.-lnth. i Amerika. l. J de eufelte medfe i Zamfum det, sont findet- ut nødvendiqt at have m t-»ini:fionas1us , antager dis se lmer foi fiq saadanne til at virke indenfor de respektive Gut-user ved at aflasqqe Viduez bytd i offentlige stufamlinger samt ved Bogfalg oa lkdlnedelfe af Samfundetszs Blade. Z. hiredfene antager kun faadan m Liegtnænd til deres Missionærer, scim har Paalidelige Vidnesbyrd fra Priester og Menigheder t Samfun det, at de er rene i Lieren, sunde i Trer og ulastelige i Vandel. H .). Missionærerne virker indem for de enkelte Kredfe, saa længe Kredsene findet det nødvendigt, og Arbejdet udføres til disseis Tilfreds l)ed. Kredisftyrelsen kan kun fende kllkiszsfionærer til et Pastorat, hvor ker foreligger Jndbydelfe baade fra Prasft og Meuighed l. lekiizsionasrernes Godtgørelse luftemmegi af det delcgerede Kreds mode Z. stredsene medgiver del-es lId-— feiidiuge et Wenigs, iaalydende: »N :I.’. tMiszsfionærens Nava) er nd fcudt af N. N. Nredsens Nach) Den forenede danske ev.lutl). Kir te i Aktierika« for at virke for Guds Rigeszs Fremme indenfor ncevnte Kredis i Overencftemmelfe med dort Kirkcfanlfnndsz Lceie og Ord ning«. li. Missimiasreu maa kun full-y de, faslge og ndbrede saadanne Bei gxer og Vlade, som er antaget af Rredsftyrelseih T. Han skal hvert Aar indfende Rapport om sin Virksomhed til Kredsstyrelsen »i den Kreds, hvor han virker. Denne Rapport skal indeholde Statistik over, hvor man ae Møder han har holdt, og Regu fkab over Køb og Salg af VII ger o.s.v. Aabent Btcv om »Danskeren«. (F1·a en opmærksom Lceser.) Det er forinodenlig gaaet dette Bladsts øvrige Læsere, sum det er aaaet Inig. Der blev lovet Farbe-. dringer — og de er komne. Vi ka ns itke nndgaa at se dem. —-4’ Nu gad jeg vide, hvor mange, der i Grunden er, som har et klarti Oderblik over, hvori Forbedringer-l ne eqentlig bestaar. Og for at sel dette rigtig overbevisende kan man fo blot sammenligne et Nummer sra !S)()3—4, eller senere, med et af Nntidens. Men jeg kan ogsaa godt siae, i hvilke Retninger jeg ser Kæmpesremstridt Vi findet ikke me re den pjattede Versskrivning, som jasvnligt fandtes sorhen. Og jea kan nn nok toenke mig, at det ofte tun Vasre pinligt for en Redaktør at nøder til at ndelnkke Vers, der maaste er skrevne as Venner og Ve Fendte, men sotn er absolut nmnlige, selu om de er skrevne i den allerbed— sle Menitth Og dobbelt nbeldiat er det stadig at optage nmnliae Vers over kristelige Enlner, bvilket for den dannede, men vantw Loeser vil sure hen i nlnkkelia Nasrbed af Lat ter og Foragt for Tina, som ban bog maaske ellers ikke netop vilde le ad. Vers kan meget godt være nimede nden derfor at Vcere ari :7elige. Men den nkyndige Pen maa Ior altina have et Rim, fordi det or den staar sum det allervcesenlig te, som en Kardinaldyd. Nu ved seg nok, at sknlde en grundig og xavnlig Kritik øves over Vers, naatte der anføres et daarligt Vers, Ia dets Mangler ndpeges —- ved Eiden af et rigtiat Vers, bvis For rin sknlde vises. Men dette vilde føre or vidt oa er oqsaa for nærvcerende mødvendiat En anden Tina, som falder meget min Smaa, er den i det sidfte« Zalvaar gennemførte Kort-og-c;(odt-f lxed, lvsaade i Wulst-ds- oa klledaktink1s: szulrerne Tette hin-Unst- ndnnerfet ni, at Zladet kan antage Meutrer as er nirkelith Illnhedsxshlad Thi at vie-lage lllnhedenny sont de finde-I i andre Ahnen 1ned snv lange on snu hrede mnsnendelige Fol-kli11«i1nn"1s, airser so tun Pladö til noqle sna :l«’nl)ede11 paa en hel Side. Hund vi jfker unstet Bested unt, er sont often: man-, naar og hnorledeizi demgdet stete. Lg det kan sum Regel siaeik pan en Tonnneszs Plad5, eller højst te. Men selsølqelig er det et Ar bejde, sont en enkelt Mand umn liqt kan overkonnne. Det man da lnlseiz nied (8,«)lkede, at Samfnndet Uhe proprietar) saar Inere Inn for, at Nedaftøren hehøver Hjcelp ned dette Arhesde —- og san ogsaa til ftaar hatn denne Hin-la Tet er neul lia ikke absolut umnligt at sindee danske Amsel-, hvis Reduktion-Taktik le1 o. s. v. er saa langtrukne oc( sejae og tørre, at man i mere end een Henseende kan bruge dem til at tcende op med. Friskhed, Korthed oa Skarphed, tilsat med Jndfigts falt, lldsigtspeber oa Omsigtsalle haande — det er, fom jeg ser det,. Tidens Krav. Videre er der Sproget J Gram matik og Scetningsbyqniins kan« »Dsk.« holde Maal med det hedste Blad Man skulde"ikke tro det Inn ligt, hvis man ikke selv saa det, at der endnu finde-Z danske Vlade, sum har Brna for det stumme tjug isnnnnel j. Oq det maa so viere tllkeningem at dette j skal 11dtales. Thi lworfor ellers spildc Tid, Th pe1«, Zlnerte da Papir paa det. Men det Inder jkke kønt at sige: cherlias hed — oa endnn vcerre da at siae: Ksød — Men saa er der andre sSnIaatina, sont vel ncermest maa kaldes Smagssager. Tag f. Ek5.: et enaelsk Ord, det lmrde strwngt taaet sk1«ives: et engelskt Ord. Men dette t er fo omtrent nmuligt for vor Tnnge at spytte nd. Oa saas dan kan paa en Side forekomme liguende Tilfcelde i Snesevis. Hvis jeg maatte raade, sknlde ksZ paa man ae Steder bortfalde, og X scettes i StedetH Saaledes: Exempel, Øxe, voxe, o. f. v., fordi det er nemmere at skrive og tager mindre Plads, men giver nøjagtig den samme Uds tale. Fremde-les vil jeg nævne For holdsleddene. Nu om Stunder Vilde jea, hvis det lod fig gere, steine 11uomstunder. Ligeledes: ifald, iaar, etc» fordi det er nemmere og letter Oderblikket Fremdeles glakder det mig, at »Dsk.« beugen vi er, vi vil, de skal — og ikke: ere, ville, sknlle· Det Inder saa opstyltet at sige: vi kun ne, J ville, etc. Men ganske hist bruger vore andre Blade denne vidt løftige Form, som doa Tor de unges oa Børnenes Skyld absolut ikke bru de barg-es Alt, hvad der har en Vismag af det unatnrlige, stramme og pompøse, burdesman sige Farvel til. Vidtløftighed gavner ikke vort ModersmaaL Men det jævne, det ligefremme, det lette og kvikke gar. Sluttelig voere det mig tilladt at nasnne den ingenlunde ubetydelige Fordel, der ligger i at have et Førsteratchhlad ved Haanden, naar man gaar nd for at finde Abonnens ter. Der er noget ubehjcelpsomt i at stille fige: Her er et dansk Blad. Kunde du ikke have Lyst til at holde det. Endnu er det ganske vist ikke stort vasrd i nagen Henseende. Men Redaktøren lover, at, naar vi kan faa en Del flere Abonnenter, skal der blive gjort Skridt til bethdelige ca gennemgribende Forbedringer. Men det er paa den anden Side epmuntrende at knnne sinc: Se, her er et Blad, der er noget ved; det lsnrde du holde. Det udgives to Gange om Ugen og kostet endda kun etc. ——— cvkke sandt! det kan Falk blive kloge paa. —- Og lad mig nu endelig ikke glemtne nt onl tale den glaedelige Forandring, der er sket med Henfyn til Trykfejlene.' De bliver heldigvis saa sjældne som. Fluer i Februar — nok en betyde lig Fordel »Se, Sthrke talek den stcerke, Den dindige taler Bind. Maalet er, hvad vi gør det til, Sver former det med« sit Sind.«
