»l)an8keren"
er et halvugentligt Nyhedk
os Oplysningsblad for
set clanske Follk
i Amerika-,
O
ndgaak
Tirsdag og Jud-g
es kostet om Aaket i Fotstud
81.50 i de Fokenede Statet
og 82.00 i Udlander.
U-- --- « -
m
»l)an-lceren"
er det eneste danske Blad
iAmerich der udgaar
to Sange
« As om ugen IV
udgives af
« OMAW Als-,- PIJA AMICI
til-Am NEERASU
Braue-Name sendes
fkit paa Forlangendr.
Nr. W u Blair, Nebr» Fsrcdag den 6. November 1908. »h 17. Aarg.
Nærmere om
Valgets Udfald
Taftø Majoritet fügen
J flctc Stater er Taft valgt,
hvvr Demokraterne valgtc
Statscmbcdsmtrndcnc.
J Ozaar lud Valguieldingerne
paa ULT Elektoralstemmer for Taft,
156 for Bt1)an, Tafts Majoritet
171. Altsaa har Taft more end dab
.lselt niod Bryan.
Tailene hat stiftct flere Gange.
J lang Tid Var Coloradn i TvivL
nie-n endelia vifte den Flertal for
Trinm Montana vaklede fra den
ene Zide til den andeu, men til
sidsi ait den for TafL Ligesaa West
Vernimm Eidfte Optællinn i Maro
land give Taft en Majoritet af·
149. Der er Sandsynlighed for at
der vil lilivc officiel thælling, ag·
Glutinkrilsrennnerne vil niuligvisz
blive delt. J Missouri hat Taft et
Flertal af 9,000 Ztemnier, og Re
xulilifaneren Hadley er valgt til
Gunernør.
Demokraterne har vaeret saa hel-·
digc at owlge Guvernør og flere
Statsentbedsmænd i Stater, hvor
:)lcpnlslitanerne vandt Elet"torals1em
nie-me Tette gaslder Ohio, hvor
Harnidn valgtes til Guuernør, —
Jndiana, hvor Marshall er valgt,
on i- Minnesota, hvor Johnson er
genvalgt J Michigan er Guver
nørsvjrgsmaalet uafgjort. Dette U·d
fald viser, at Bryan niange Steder
er seilet agternd for sine Partifæl
lei; J Indiana bliver den nye Le
gisjslatnr deinokratisk, saa Viceprce
sidentiKandidaten Kern bar Udsigt
til, oni han end iniftede Forniands
posten i Eisnatet saa alligevel at
faa et Sæde der soni Senator Se
wennng Efterfølger.
Tift bar sejret i 29 Stater, Bro
an i-1(3. De eneste Stater, der gan
Vrnan FlertaL fornden »the solid
fonth«, er Nebraska, Colorado «og
Nevada Lg Nebraska er endda ika
lielt fitker endnn, eftcr hvad det
demokratifke Blad »World Herald«s
bereitet
Braun-J første Ramp for Blasi
dentvasrdiglieden fik det heldigste
Udfald for ham. Siden er det gaaeti
tilbage hver Gang. J 1896 sejredeJ
hau i 23 States, i 1900 i 17 og il
Aar i 16.
Te smnlede Arbejderforeningerss
Prkefident Gotnpers Stilling til Val-»
get er af ualmindelig Interesse«
Man niener nu, at Gompers For-J
iøq paa at faa ,,American Federn-J
tion of Labor« til at vælge Bryanj
og tilfø«c Taft Nederlag bar gjortj
den Sag, han talte for, iigesaa mess
gen Skade som Gavn. Gompers har»
iitkert nok skaffet Bryan en Del.
Steinmer, nien ikke naer saa man-1
gc, sont de gjorde Regning paa«
Elle-ris- vvar Udfaldet blevet ander
!edes3. Gompers og hans Adjudan
tcrs Virksomhed forskrækkede For
nstningsmoendene og de industridrii
vende, saa de skabte en kraftig Mod
ftand imod Bryan fra Fortetningens
on Industrien-S Side, og man mener,
at det netop er disse Faktoren der
bar gjort Udssaget.
Taft og flere af hans Naadgivere
tiærede en Anstuelse angaaende Ar
dcsjdernes Stemtne, fom ikke benyt
tedes i Kampagnen. De mente, at
Gompers Aktivitet og en Del af
hans Organisering for Vryan vilde
møde Modvillie ikke alene hos de
feste revublikanske Foremingsmcend
men ogsaa has Farenjngsmcend i
alle Partien Taft ventede en vcesenti
qu Vindina fra den Kilde fra de
Iioble Arbeideres Hier, men hvem
mente ikke, at deres Stennne kunde
ledes af den ftore Arbeiderfører.
Men nai- dette ffet, saa vilde en
Etat sont Pennsylvania ikke have
givet Taft mellem 3 og 4 Hundrede
Tusinde Stemmers Majoritet. Gom
peri- vogter sig vist for Politisk Pro
paganda herefter.
fuldkommen rask.
Han modtager Lykjnskuinger
i Tufindvis.
Cincinnati, 4. Jdov. —- Tidligi
Tag Morges udtrykte Taft sin Til
fiedhed med Udfaldet af
zorrexningsuiænd, Arbejdere ogI
zarmere havde støttet ham, sagdei
han. »Wer saa Venlig at sige, atl
jeg er fuldkounnen rast, men træt«
—- det Var, hour han ønsfede, man.
siiilde sige om ham.
Fredag (altsaa i Dag) vilde Taft
afrejje tit Hat Sprang Va. ,,Jeg
gaar Dort for at hoile fuldstaendig
i uiindsc tu Uger« jagde Taft i Af
ten· »Huert·en uil jeg holde politiske
zioiiferenceix ejheller Uil jeg tænke
paa Radwerd-SaulInensceming eller
politijke Udnæunelser i deune Tib.
Der skal oære en saa nær absolut
Hviletid soin jeg kan gøre det ti1.«
Tre Tusinde euer flere Telegram
nxer modtog Taft i Dag —- fra
pu«sonlige Venner, Kabinetskolleger,
Zenatoreix Ambaissadører, Politikere
etc. etc.
Et Telegram fra 1000 Arbejdere
i Oklahoma City lød saaledes:
»Vi« er Hm. forsikyede om HELMH
Tiderg Fortsættelse, og vi kan ikke
lxcilde op nicd Bifaldsytringeu Vi
et Llrbejdere og frygter ikke for De
rcszs Jnjmiction.«
Il. Z. Zenator stimon tidligere
sknstitIininisten telegraferede:
»Im lykønsker Dem hjerteligt.
Der er en forbavsende Ære at have
lcdt det anierikanske Folk gennem
u: sianipagne i hvilken den virke
liae Ilscierkefag var Fastholden ved
en fund Regeringspolitik. Folket
lmr nok cn Gang aivet Ver-den Be
vis for. at det bar Evne til at styre.« «
Et af de Telegrainmer, som alre
dcde Taft niest, var fra hans Dat
ter Helen. Hnn telegraierede fra
Vryn Mamr, hvor hnn ftnderert
»Te bjerteliaste· Lnkønskninger.
Aldria før i mit Liv var jeg saa;
lukkelig.« (
Vrnan hat« sendt Taft følgende
Lirkønskniiia: "
»Viel-Tun venlig at modtage Lyk
miskninaer oa de bedste Ønsker for
Teres Administrations Succes.
William J. Bryan.«
Taft svaredet
»Im takker Dem oprigtiat for
Den-s hjerteliae Lykønsknings Te
learam «
William H. Takt
Taft er træt men
(
i
Den tyske Rigskansler.
- Interpcllntion i Rigsdagen.
I Berlin den 4. Novb. Rigsdagen
jtnødtc igen i Eftcrmiddnq til For
’handling. Langt før Mødetiden sam
lebe-S adskillige Medlemmer i For
fmernc ou Kotnite-Værelserne for
ei drøftc Rigskanfler von Biilows
Stilling angaacnde det i sidste Uge
offentliggjorte Jntervicw of Kejser
Wilhelm.
wire Rigsdagsmænd interpellere
dcs Rigskansleren for at faa ham til
at forklare det kejserlige Jnterviem
men Rigszdagen vedtog mcd en ftor
Majoritet at udscrtte Diskussionen
Forboldct mellern Frankrig og
Tyfkland er igcn kommet ud af Li
gcvægt. Aarfagen er en lille Ube
tndeliqbcd med nogle Soldat-er i
Fremmedlcgionen, som i sin Tid
dcserterede fra Cafablanm Adskil
krac- af Aftenbladcne for-langen at
Zustand der holde paa sin thksp
Tonne in)e Tvist antageås af Kan
sureniz ziritikere at ucere startet med
dct zornmuL at aflede den offent
lige Opmærksomhed fra Jnterviewi
Epørgsnmnlet
Udlandet om
TaftS Valg.
London, 4. Nov. — Londons
Presse detragter Tafts Valg som
en Begiuenhed, den hele Verden
Inaa lykønske sig med. Det giver
Ziffer-heb for Fortsættelsen af en
Politik, som England billiger-.
»Den Politik, sum Taft har taget
i :»lrv«, siger »Evening Ztandard«,
,,sn)ldeLi i sIor Udstrækning det
Etridt, som Amerika i de senere
Aar bar gjort fremad imod Fron
1ui, og detsis ncervcerende Stilling
sirm en Magt iblandt Magterne
sknldesrszs i Itnlmindelig Grad Mr
Tuftsz Arhejde i ncer Forbindelse
nied Preisfident Roosevelt.«
,,Westminster Gazette« betragter
Taft: Fucci-:- mere som en Sejr for
Manden end for hanss « olitik. ,,Mr.
Tuft dar ned jin benndringsværdige
udminiftmtive Dygtjghed vift sig
paalidelig. flog og skarpsindig, me
dcnszs Briij nldrig i Folkets Om
dømme kom .fig fra sine vilde Spe
kulationer med Sølvspørgsmaalet.«
Fortsasttende samme Tankegang
ndtaler ,,Tbe Globe«, at Bryans
Nederlag bar ryddet Vejcn for Mr.
Hearft til at opnaa Nomination i
1912 fom Kandidnt enten in
rnokraterne »elle·r nagen mere yderR
liggaaende og kraftigere Organisa
tion, som muligvis kunde dannes
paa Demokmtiets Ruiner.« »The
Globe« mener, at Verden i sin Hel
bed bar Grund til at lykønfke sig
sclv Inei Tafts Balg.
Paris, 4. Nov. — Kaföer og Re
staurationer, hvor Valgmeldinger
fm United States Inodtoqes, fyldtes
i Morges til Trængsel af Amerika
nere Bestemte Efterretninger om
Tafts Valq modtoqes ber mGring
Kl. 2 og vor Genstand for stor
Jubel. Tet ftore Flertal var nemlig
dkiepubliknnerne
Hamm, Z. Nov. — Valgmeldin
mrue modtuqes i Aviskontorerne
ou de forskelliqe Klubber med den
mest spcendte Interesse Guvernør
Mogoan boldt en Reception i Pa
ludset frr manqe knbanske og ame
riknnske Embedsmcend, bvor Balg
meldingerne lassteå Tidlig paa Af
tenen sendte Gnvernøren Lykønsk
ninger til Taft og bans Frue.
Præsident Eliot
resignerer.
Bofton, Mass. den 4. Nov. —
Præsident Eben-les W. Eliot af Har
Vard llniversitet bar den 26. Okt.
indgivet fin sAusøgning om Afsked,
squ saa skulde trcede i Kraft den
19. Mai 1909. Anføgningen er ble
-1·-c-n modtaaet af Universitetskomi
then. Prwsident Eliot har vceret
Harnard Unitersitets Leder i 40
Aar.
Da det rygtedes i Princeton, N.
Y» erklærcde Woodrow Wilfon,
Præsident for Princeton Universite
tet, om Eliot:
»Kons- Talent til at føre an,
hcus Ttmtigbed til at vælge de rette
Mcend og hans Evne til at uds
klække og udføre store Planet harl
ajort bmn til den mest anfete og in-!
flydelsesrige Person i de sidste 40
Aar af amerikansk Aandsdannelse
Forudcn dette bar han i de for
skcllige Forgreniitger af det offents
lige Liv vift den rette Synsmaade
ciq Pligt baade i den lokale Kom
mnne og i Landct som et Hele,
bvilket bar gfort ham til Republik
sen-Z ledende private Vorger.«
!
JZZ Estrada Palma, l
syst-as førstc Prcesident, er den 4 !
dQ dødi Provinccn Santiago. Han
Tit født den 9.Ju1i 1835 i Bat-a
i det østlige Kuba, hvor hansj
er var en stor
Landeer
»j; 200 Kincserc druknct !
Kinn, 6. Nov.
T· moy, Et
lisps Dampskib, der havde 600 Pas
fass- et um Bord fta Amoy til un
g sank i Afte: 200 as Basses-i
e druknede: kinesiskc Bande
Fssssei de andre-.
»Es nding mcllcm Franktig og
- Tnfkland.
sis, 5. Nov. —- Tet forlydcr
«Efter1niddm1- at Price von
»Na in, den tyskc Alnlmssadør, Cl«
hje ldt. Rogtet er dog ikkc stud
fæ-- Sagen dreer sig Um St
nftød mellem Franfke og Ty
sa Blume« Marokko. Nogle
dersaatter i fmnsk Tjeneftc
erteret, og over Frankrigs
» · til disse er
ietmedcy san
·g skal gørc
Tyfkerne ble
Toskland dil
Afbigt, hvad
s f TI« ncegter, idet det mener, at
Rat, og at Tyskland blot
det en Ydmygclse· Eng
ygter at Oraf Hobdsonx
som jarbejdede i Stalden, ogsaa er
indebrændt.
Emma Goldman «
- møder Hindringer.
Lmaha vil ikkc taalc Anarkismr.
Det var bestemt og offentliggjort,
at den bekendte kvindelige Anarkist
Leder Emma Goldman sknlde holde
d Foredrag i Omaha næste Uge.
»Lyric Theater« var lejet for hele
Foredragsræfkm men Eferne nirg
tcde at fanktionere Lejefotitlafte11,
saa den blev strøget. Nu er »Fra
ternity Hall« lcjet for tre af Fore
dragene, men det var den 4. ds.
ikte lykkedes Ernma Goldmans loka
Is: Reprassentant German Michlo
vitch at finde Lokale at holde Re
sien af Foredraqenc i· «
J Forbindelse med Talen om
Emma Goldmans Beføg sagde Po
litichef Donalmc Tirsdag Morgen:
»Vi er villige til at lade ethvert
sont helt lonligt og lovlydigt Mei
d-.- afholdes i Lmaha, men vi bar
ingen Anarkistkoloni her, og vi øn
ffer heller ingen, saa intet i Ret
ning af anarkistiske eller oprørsvæks
kende Taler vil blive taalt et Øje
l1lik. Dersom Emma Goldman for
føger at prædike Anarkisme eller
unget, der klinaer lig Anarkisme i
dcnne By, faa vil bun lande bag
Jern og Slaa i Bnens FænngL
US bendes Farretningsfører er nd
fat for at lande samme Steds.«
Amundsens nye Polarfcerd —
Den berømte norfke Polarfarer,
Kaptajn Roald Amundsen, Lederen
Af ,,Gjøa«-Ekspeditionen, der gen
Uemfcjlede Mordvefwasfagem har!
planlagt en nn Ekspedition til Po-»
lar-Regionerne næfte Aar. Han vilk
ch forsøge at naa Nordpolen ved
at optage Fridtjof Nonsens Plan
Dg lade fig drive nordover med Po
kAkftrømmem men han vil dog for
Iføgc at ftarte lasnger Øst end Nan
sM gjorde Det er ikke Umuligt,
at Nonsens gamlc Skib »Ist-um« Vil
blive benyttet ved den nye Ekspes
dition
Jorden rundt.
Tor er sluttct en foreløbig Ober
enstskomft mellem Tyrkiet og Vul
gnxicti
I
anske Troppcr har forleden ero
brct Byen Tobadio i fransk Sudan,
hvor der var udbrudt Oprør.
I
Abdul Aziz har fra 3 Kaider
modtaget Opfordring til at lade
sig udmabc til Sultan i Marakesch.
san bar forlangt Betænkningstid.
Joderne man for Fremtiden kun
uregøre 3—10 Procent af Tilhøreri
Ins Ved de lecre Lærvanftalter i
Russland.
En Etøberiarbejder i Vesteraas
csr idømt 3 Maaneders Strafarbejs
de for lldbredelsen af et antimili
tnristisk Skrift
Mrs Mary B. Eddy, Bestan,
kllknsjis., Moder til ,,Christian
Ecience« købte sig den 2. Nov. et
irnporteret Automobil til 90 Heftesf
Kraft.
.
William J. Bryan har faaet og
modtaget Jndbydelse til at vcere med
paa en to Ugers Andejagt i det
sydlige Texas straks efter Valget.
Det berettes fra Kaltutta, Jn
dien, at den engelske General Kit
clkeneiy Overkommandør over de en
gelske Tropper i Indien, vil besøge
United States, naar ban næfte
Aar bar udtjent og rejfer tilbage til
England lHan lægger Reisen over
Fian og Japan og vil muligvis be
søge Australien og Ny Seeland
JernbaneJllykker i England —
Run een Passager ud af hver 70,
(.s()0,00() blev dræbt og een af hver
2,30(),0()0 kom til Skade Ved Jeru
baneulnkker i Storbritmmien det
sidste Aar. Tages de 30 Aar, som
endte 1906, tilsammen, saa blev
gennemsnitlig een Pasfager nd af
lu,«.«30(),000 drnebt ved Jernbane
ulykker.
Den 76-aarige Fyrst Heinrich
XIV of Reuss den yngre Linie hat
paa Grund af Alder afstaaet Re
geringen til sin Søn, Prins Hein
rich XXVII. Fyrstendømmet, der
i Størrelse er knidt imellem Lol
lnnd oq Falfter, har 14),000 Ind
lyggere
Overfalden Konful. Medens den
jtalienste KonsuL Bygningsentrepre-·
nør Eornekutti i Agram var-« i
Fcerd med at efterse en fremmed
Llrbejders Pas, trængte en af hans
egne Arbejdere ind i Kontoret, og
det kam til en Strid mellem Kon
sulen og Arbejderen om et Løns
spsørgsmoalx Arbejderen trak en Re
volper frem og saarede Konsulen og
dennes Moder, der ilede til ved
Lyden nf Skuddene, samt den frem
mede Arbejder livsfarligt.
Amoy, Kinn, 4· Nov. —- Enke
kejferindens 74. Fødfelsdag blev
fejret i Gaar i Forbindelse med
Festlighederne i Anledning af den
miteriknnfke Flaades Beføq. Der var
cn Reception om Bord pao den kineik
siske Krvdser »Hni Chi« om For
JIniddagen oq en om Middagen i
Nun Ton Mino Templet.
Tre Tusinde af de amerikanske
Kriggistibes Mænd havde Landlov i
Dagens Løb.
Aariidagen for Panamas Unf
l)cengigl)ed fejredes den 3. ds. i
Colon, Pan., med stor Hsjtideligs
Lied. Mange af de amerikanske Ar
bejdere ved Panamakanalen deltog
i Festlighederne.
I
Peking, 4. Nov. — Dalai Laman
af Tibet, som i 4 Aar hat vceret
fmværende fra Lhassa, er ved en
kujserlig Forordning i Gaar tildelt
cn Orden og en aarlig Løn af
58,000. Samtidig han hat faaet
Ordrc til at vende tilbage til Tibet·
s
Williauc E Eurtis skriver fra
England, at Regcringon fremdeles
ladet bygge Krigsskibr til enorm
Priscr. De nærmeste faa Aar vil
der blive spenderet 885(«),000,000
paa Englands Krigsflaade. Dr- tre
fädste Slagskibe har kostet — Dread
nnught f 1,750,000, — ct. Vin
cent i 1,900,000, —- Foudronant
L 2,250,00.
En tilsvarende Henftilling. Kejfer
Wilhelan berømte Jnterview har
fccsrlig —vakt Forbitrelse blandt Jrs
lænderne, der i dette ser et Forsøg«
paa at berøve deres Lands-mund,
Lord Robert-Z, en Del af hans Be- , ,-..».«-«,
noget, saodant Dokument som den»
as Kejseren omtalte Felttogsplam
og at han ikke kunde finde noget, som
tydcde paa, at Planen nogen Sin
dc bavde vceret i Hænderne paa
Zoll-, der havde noget at qøre med
sirigsdepartementet
Mr. Redmond fureflog derefter, ,.t
at Sagen ordnedes paa den Maa
de, at Premierminister Asquith til
bød Kesser Wilhelm en Plads i det
brjtisfc Kabinet.
Serbien. Krunprins Georgii as
Zerbien forlod St. Petersburg om
Aftenen den 2. ds., medbringende en
caenhændig Skrivelse fra Czaren til
Kong Peter, som forsikres mu, at
Ruglands Beftræbelser vi! gaa ud
paa en fredelig Løsning af Forhol
dene paa Vulkan.
Kwnprins Georgii udtalte Ued
Afrejsem
»Det tilraades os at vente; og det
skal vi ganske vist gøre, thi Retten
o» Loven er paa vor Side. Men
derfom Udfaldet vaf Kotiferencen el
ler. andre Begivenheder gaar os
iitjo·d, er vi fast bestemt paa at gaa
til Bcerks «for egen Regning. Vi
vil aldrig lade os ødelægge i Tast
ed.«
Kong Peter præsiderede sannne
Tag over to Kabinetsmøder i Bel
gmd for at drøfte de indtræns
gende Henftillinger fra Storbritani
nien, Frankrige. Rusland og Jtas
Iien om at, scette en Stopper for
Krigsskriget blandt Serbiens Be
fclkning.
Efter Mødet udgav Regeringen en
Erklæring, hvori det hedder, at det
ikke er Serbiens Hensigt at gaa til
Krig eller at udfordre Østria. Re
geringen har gjort sit Bedfte for at
befkytte østkigfke Jnteresser, og
Sei-hielt afventer med Fortrøsining
den paatænkte Konference.