Nye Villier
Af
Elitlj Pcdcrsm
(»Fortsat.)
»Ah-« huad fu« lmn da hanc gfort? Luni or jo·
snudnn en sfjkkcli.j »Nqu
»(«")jo1«t! ju, dct nma du nof sigc, Anders. Hun bar
sunnjasnd inzwntiqn qjorL ucm den tm Prassn lmu hur
Atprl unget, for lmn hat« aiort hcndv ljcl tundclix1, san
mi« Tnttrr it«t"o fnn Uasrr iNasrhcdcn nf den-de Incre.«
,,-«Zwud lmr lmn du sagt, Rundsan
»Zum! Oun her sagt, at for-it un vidstr bun, bund
srrisrcndom nat-, at lnin nldrig for rigtig lmnde forflaaet,
lmor hastig oq Immtiq Osnd or . . . jcg bar aldrig fcndt
T’.Ik’age"n, sont um nunm- Llnderfcn ng jeg ikkc lmvde lært
lksundc Mkistcndom.«
Trunk-n var ban helt rød iAnfigtct af bar Joriqs
txt-d, gnn et Brol fm sig eftcr Børncnth sum stmks stor
mcdc ad Klassen til: Anders fik et kort Nik til Texin paa,
at Audicnscn Var furl1i.
»Im holder nu mcd Tøscn alligevel, for noget er
der min Tro out dist. Frandsen han snakker, aa ja,
Imnd . . . . or jo flink nok . . . men kunde jcg bare faa
ten Veskod af bam . . . . kundc jeg bare saadan rigtig
. . . Gamlc Andersen, huu Var l1edre, han var god nok,
mcn det var ligequt ika dct . . . . ikke det i det, nej
. . . ikkc det . . . . jeg holder med Elfe, gør jeg. Og
jeg vil have talt med hende om det, for hun har aldrig
vccret stor paa det, bun var eii mr Tøs, Ha hun gik i
Skolen.«
..-.)-«’·"
Paasken og alle dens Følgesvende: Ballet- og Dan
seailder var vore. Mai stundede til, Vejret var Todt,
oa stor Travlbed var der overalt paa Markerne.
Falk kam kun lidt samtnen nu. Der var ligesom
Tid til at stimme sia ovenpaa alt det n1)e, de havde hørt
i Vinslrup. Oele Paasken iaennem havde Kirkeu vceret
srnvende suld. Folk lsaude lyttet, tænkt og drøftet Tin
aene, ikke mindst da det var ryatedes, det om Else. Tidt
lsaode Bolaerne aaaet ret bøjt i Diskussionerne, men nn
var-. som sagt, Foraarsarbcsjdeti stærk Gang, og der
var liaesom indtraadt et aandeligt Pustermn.
Paa Etaraaard var doa alt løbet ganske stille as.
Clseljistorien havde gjort, at ingen turde røre ved de
Ting der paa Gaarden. Gregers og Karen sagde slet
jnae11ting og lsørte ingentiux1. Karen havde Været i
siirfe 1. Paaskedag. Det var først anden Gang i den
Tib, Kerne-r lsaode vieret der. Gregers selv søgte jcevn
lig Kirken
Liae efterddøjtiden havde Prcesten igen været der
ude. Gregers havde vist ham omkring ude og inde, Ute
ret meget forekocnmende, men noget ordknap. Et pænt
Kassebord stod dækket, da de kom ind igen, og Prcesten
mærkede, hvor glad Else var over Besøget og over Fa
derens Venlighed. Men Karen var den samme, maaske
knap« saa ftødende som første Gang, men næsten endnu
koldere. Han Var klar over, at der skulde meget lidt
til, før en aabenlys Krigserklcering vilde fore ligge; men
han var ogsaa klar over, at dertil var Tiden endnu ikke
inde·
Den maatte undgaa5, ikke mindst for Mandens
Skyld. Ham kunde Kerner lide.
Da Prcesten gik l)setn, sagde han til sig selv: ,,»Var
det ikke i Herrens Tjenefte, vilde et nyt Besøg paa Stor
gaard være en toptnaalt Uhøflighed og en uoverkommelig
Ydmygelse.«
Men ljvor var dog Eise en yndig Pige; det var den
smukkeste, han havde set.
Det var da underligt, hvordan det kunde gaa til.
Saa tjdt som Anders i Fattighufet plejede at se Else, og
nu var det ham ikke mnligt at faa Kig paa l)ende, til
Trods for han stadig passede paa Bygaden.
Men saa en Eftermiddag, lige iMørkningen, saa
han hende komme nd af en Gaard Øst iByen. Og
Anders tog Kasketten paa og af Sted bag om Kirken,
saa rast han kunde, for at møde hende. Godt var det da,
, at hcm stadig havde pudset paa sig i den senere Tid.
Der kom hun lige mod ham, let og rast, men stand
sede strat5, da hun mærkede, han vilde tale til hende.
Anders gik lige til Sagen.
,,Aa, jeg vilde saa gerne tale et bette Ord med dig,
bette Else.«
Jo, han var cedw. ,,Det kan du godt, Anders.«
»Der er en Ting, der trykker mig . . . eller som
. . som jeg gerne vilde have Redelighed i, det er . .
for at sige det rent ud, bette Else, jeg har børt, at du
er bleven ligesoui vor Uye Prcest. . . eller hvordan det
nn er . . . og jeg vilde nu gerne sperge dig", om du
trot, at jaadan en sølle en, sonI jeg er, kan blive hinl
pen.« »Ja, l)julpen?«
»Jo, til at komme i Himmerig. «
Den unge Piges mørke Øjne saa straalende paa
horn, der kom et forunderligt Liv over hendes prcegtige
Skikkelse; idet hun ndbrød: »Hjnlpen! Du kan tro, du
kan blive hjulpen.«
«Hvordan tror du saa, bette Else, at det kan gaa
til?«
Du skal blot gaa lige til den kcere Sind, lige hen
til han1, faa iager han mod dig, han vil faa gerne have
oI allesnnimen.«
Anders zylask sagde ingenting, stod blot og saa Iige
spørgende ud.
,,Saadan gjorde jeg, Anders.«
»Ja, du,« fagde han hovedrystende, »du, som er
faa ung- og uskyldig og som vel altid har holdt dig til
Imm, Inen mig, mig, Else mig elendige, gamle Synder,
uh, alt det, jeg har van mit Liv, lige fm den Gang Ma
rie og vorc to sman Trenge . . Og han græd som et
lille Vorn.
»Aa, du ved slet ikke, lwad det er at gaa til Gild,
bette Else, komme med M Aar belt fnlde af Synd og
Skam og grimme Ting.« i
»Jo, jeg wed, je, je, ogsaa for ntia var Gnd lige.
scm lmtat bortv i Wunden- jca bande fu« hart bauss
Ord gennem Andersenszi og Frandsenis un Mut-J Mund-,
l)an-:- Ord unt Rande on Weithin-d ogsaa jeg Inaatte
lielt on til Oinnnelen da her-.- af nun-J eaen Mund, at derl
sur Jesn Binde Etnld aldria nai- det ntindste itnellem
Wind oa tnia. For fnrst da jea nids1e, at ban selv har»
sagt Inin det, forst da var der noaet ned det.« ]
»Me« han siaer del ikte til inni, lian aør det aldrth
det er nnknliqt, aldeleis nnniligt,«
»Tet hat« dn itte Leu at san-A nasften raalste Eise,
»f-.n« derer nandeljnt at siae, at noaet er nnmlth fors
Wni Tn fan faa Forladelse.« F
»Ja, 1nen, fasreste Glie, otn oxssaa der er Zandhed,
saa er di so liae nidt, at«fs.n-a: tiae nidr, for lnsad intel
der dei, at Nnd aiver Inia Forladelse naar jeg alligevel
dritter oa dritter da dritten nes i;:-E,« lnilfede ban, »der:
er ikte nagen Rednina tilbage.«
Else stod helt fortvivlet.
»an faa iea ren Ifnene nd paa mig selv, vilde
sea doks finde Ves til B1«(endevinisslaskem aa, jeg ved
det saa besinnt jeg er bnnden og laenket og bastet til
den i al Evighed.« . -
Raadløs stod Else der med begge sine Hernder om
lianii liest-e: »Gaa ned til P1·wstesi, lille Anders-, han
tan siae dia meaet mere end jeg. Nu ved jeg ikke mere
at sige.«
»Na nei, blot dn Vil blive lidt endnn, vi kan godt
aaa lJøsere op i Bakken, jeg kan ikke gaa ind til den
sremmede Mand, lian kan jo ligefrem se Brcendevinen
i Ansigtet paa mig.« ·
»Wind-: jeg dog blot Bibelen her, for jeg kan ingen
ting finde i -Øjeblikket.«
»Ka« du ikke nok buste et bette Ord, tror du ikke,
naar du nu rigtig taenker dig om?« tryglede han.
Hqu rystede paa Hovedet
Lg Anders gjorde fortvivlet det samme.
»Na, nn ved iea det,« udbrød hnn pludselig. ,,Rø
deren !«
»Røoeren, Anders! — Er det ikke nok?« ,
»Nøveren?« Hans flørede, ineget lnse Øjne stir
rede ind i hendesis blanke, mørke
»T(enf blot, en Nøver kunde komme med.«
Men Anders satte sig ned paa en Grnsbunke
»«83an knnde holde op . . .1nen jeg kan ikke . , .
Inen jeg vilde do, mn det var nok saa. Jeg vilde!« Og
ban sank samtnen i haabløs Graad
»Im bad paa mine Knie «i Morges Kl. G. Klokken
S var jeg fnld,« stønnede ban frem.
Eise gik frem og tilbage soran l)a1n, grundende,
bedende.
Pludselig udbrød hun: »Nu ved jeg det!«
Han saa op paa hende, lians Blik var tungt og
haabløst, nIen et lille interesseret Blink kom frem midt
i det tnnge, da han mødte hendes Øjne Udtrykket var
fast, sikkert, hele Ansigtet, hele Skikkelsen var fyldt af
Tro: ,,Anders, Gnd er aldeles fuldftcendig almcegtig·«
»Er han ?«
»Ja. — —- Aldeles fuldstændig almægtig.«
,,Aldeles fuldftcendig almægtig,« gentog han ganiske
lanasomt, idet han rejste fig.
Else sagde ikke merk-, men stod blot og saa lige spaa
l)anI, lettet, taknemmelig, helt sikker i sin Sag.
»Tror du det, fnldstcendig?« spurgte han.
»Det tror jeg,« nikkede hun energisk.
»Saa kan jeg frelses . . . aa, jeg vil hjem mi, Tak,
Tak, kcereste Else, Tak, Tak, jeg Vil hjem nu og tcenke
paa netop det og tale med Gud selv om det; som det
Var godt, dn sik det sagt: aldeles fuldftændig almcegtig,
det er jo saa skønt og dejligt, at jeg aldrig i mine Dage
bar børt noget Mage til.«
Elsc blev staaende lidt og saa estex hom. Langt
ned ad Bakken kunde hun høre ham tale med sig selv. »
Pludselia vendte han sig om, som haode han hastJ
en Følelse as, at hun stod der endnu. !
Han vinkede livligt med Haanden vg skyndte sig
saa videre. ;
Aldeles fuldstændig almcegtig sang det i dem beggeJ
Elfe gik hjem, glad som et Bam. Anders trip
pede tilbage til sin usle Stue fUId af Haab om noget
dejligt, der skulde times hanc. —
Det første, hans Øjne mødte, var den tomme Flaske
fra om Morgen-m
»Du en tom nu, men du skal ud.« Han tog den og»
kastede den mod en Sten bag Hufet.
Da han kom ind, saa han sig om igen. Var der
merk-, der mindedeP .
Der stod den røde Kakkelovn, den snavsede Seng,
snavsede Vinduer, Gulvet . . . uh! al den Elendighed
ligefrem slsed i Øjnene Solstraalerne pegede paa Spinss
dclvæo og unadfkede Kopper, ftrøg vippende, slippende,t
efter Blæftens Leg i Poplerne derude, over Bord ogI
Gulv, undertiden et helt Stykke ind under Sengen, grebi
i Snavs her, greb i Snavs der, og det var for hom, som
lxviskede de: se, se, se, hvad her er, hvad du har, det
maa ud, det maa ud af Hjem og Hierte.
Og han sank ned, hvor han stod, nedi Snavset,
men dog med de gyldne Straaler over fig. Han vidste
knn lidet at sige, Inen om det kredsede ogsaa al hans
Taufe al hans Bøm Herre, dn er naadig og kærlig og
aldeles fuldstcendig almcegtig.
J ditzse faa Ord borede hans sin Sle ind, dybere
og dybere, mere og mere indtrcengende, hans Sjæl liges
som krystede dem i sin Faun, takkede for dem, bad om
dem, takkede igen. Og da Dagen slap, og Ratten kom,
gik han ind i Sonnen, hviskende, bedende: Naade, Naade,
Vatmhjertighed hold mig fast, aldeles almægtigel
Ganske tidlig, ved Solens Opgang, vaagnede An
ders. Straks søgte bans Øfne ben paa Bordet. Og han
huskede saa, at Flasken var baade tom og kunst
Tankerne fløj derpaa nd i Køkkenet til den lille Hyls
de, og inden ban fik Gold paa dem, var de benne i den
aamle Draakifte ved de 18 Tre, der las-,
Gan følte ingen Trang til at bede, men vidste deg
at han vilde stritte imod.
Saa saa’ han paa Klokken. Først om halvanden
Time kunde l)an komme ind ......
»Nej, jeg vil ikke ind, « oq han ftod nd pag Gul
Vet, begyndte at tlirde sia paa
En ny Tag laa for, en nn, lana Dan
Anders arm fiel til UI UJDDO LW Og nøre lidt rent.
Lan inaatie have Uogct At tng fin til
Af og til skottede lian til Draakistein fik ugsuu ruf
fet lidt i den enerste Entfo JO, Punan laa der, ban
sniasffede Sknffen msk illd Da tun endnn haadere fat
Paa Rengørinaen
chen der nai« ifke aaaet et Knarren før hmk Ums
Ved at finde en Flaske freut nde paa Dulden i .Li«·1kkkmit·
»Mi«, saade lmn da satte den tilbaae Men un
tmvdp tm» Vina for alle Mrasfteix .
Lidt før set-is var Epieiidiiiaeii saa snerk, at han
deanndte at bede, der lmor lian flap Aftenen furnd
Flasfen eller Wid; nn skal det Viere eller ikfe niere,
wd det i.l)an:-5Ije1te Naadia oa kirrlig. . . »k11dk19.5»
fnldsiasich alniægtig.
atoiikn ind Iistede lIan af Ined zkliifken da Penge
Han vilde knn baue to smaa Siiapse liele Tagen. Oa
saa to Tagen efter, knn ta.
Udvej, alle Steder, havde Præsten sagt —- Um
Gud.
Anders aik forbi Kølmiatideiis, helt hen til BU
kceret, stod og saa paa en Flok dykkende Ænder, følte
sig ncesten syg af ntilfredsftillet Lust der 1·i)kkede da sled,
og faa af den stcerke Røst, der raabte: nn, nn eller ikke,
stiart lokkende, snart nmnende, truende.
Flasken røg i tnsinde Stumper mod en Trasstamnie
Vcek med Penaene! tcenkte han saa.
Fire Toører og en Tiøre snsede nd over Vandfla
den.
Frelst for i Dag, tcrnkte han, ja, Anders syntes, han
var frelst i al Evighed, vilde ikke ret tro det, men det
var næsten, fom om han ikke kunde tro andet.
»Ja nien, du kcere Gnd, er jea da frelft for be
standig, er jeg da taget til Naade akkurat som Røveren,
aa, du velsignede Gnds Søn, er jeg da. . . . er jea
da?« Han blev ved at spørge og spørge helt hieni i sin
Stue, spurgte og bad og troede og tvivlede.
Mod Aften, niens Solftraalerne endnn legede mel
lem Poplernes nøgne Greue. sad ban ved Vindnet, ene
stille og trcet. Han havde ikke spist noget videre Dagen
igennem, kun tcenkt og ftridt for at tro det ninnlige.
For selv om han nn fm zzsreintiden knnde holde nd.
nei, han turde inaentink«;.
Han havde laeft saa manae Zteder i sin gnmle Sal
mebog. Jngenting fundet
Marie lIavdei sin Dødsstnnd bedt e fter Fiollektein
»Vi taer dig, du vcerdige Helligaand at du haver
givet os i vore Hierter denne Tro, at vi intet andet vi
de til Salighed, end den korsfcestede Jesmn K1·istnni.«
Og netop det Sted faldt ban paa i Solmebogen
Jntet andet! r
De to Ord fulate bam belt ind i Søvnen·
—- Da Elfe nogle Dage efter kom ind for at tale
med Anders, var Døren aaben, men Stuen tom Hun
gik«.ii»1d. HHvor var her fattigt og nsselt Ak, ak! »O,
HMe, kcere Gud, før ham ud af al den Elendighed..
o det samme kom Anders selv til Syne i Denken
Med Taarer i Øjnene gik han rask og gav hende
Haanden.
,,Min kære, gode Pige, velkommen i min usle Stue,
her bor nu en lykkelig Mand; alle mine Synder er
gemte bag min Frelsers Kors, som du vifte mig, jeg
fkulde gere, de er, er gemt der, og jeg skal se min kcere
Marie og Børnene, for bag min Frelsers Kurs ligger
al min Usseldom ogsaa, naar jeg er død.«
Else kunde ikke finde Ord, hun blev blot ved at
holde den gamle rynkede Haand i sin og saa ham ind
i Ansigtet
»O, men hver eneste Time paa Dagen har jeg
Trang til Brændevin «
»Men har du da ?-«' -
»Om Ratten kan jeg vaagne, flere Gange, bare en
eneste Mundfuld tænker jeg, bare lugte det! wen det
kan jo blive gvdt, tror du ikke.?«
»Jeg skal beføge dig hver eneste, eneste Dag, An
ders, jeg Tal bede for dig, bringe dig Mad og godt ØL
sog du skal se, det skal nok gan, bare du kan kwmpe dig
igennem den første Tid."«
Og san bad de samtnen til hom, der fører Kampen
for de Wen san frage
— — Else holdt Ord. Hver Dag kom hun med god
Mad og — Iyst Sind tillige Hendes Forceldre syntes,
det var san skønt., om den Stakkel kunde rejses".
Anders kceuwede alvorligt mod Drikkelyften Sejr
paa Sejr vandtes ved Herrens Hjælp. Han fik mere og
mere Tillid til Gud og sig selv og begyndte snart at
fottælle Mennesker og Herligheden i Kriftus.
Degnen var den førfte, der ret fik fat paa Summen
hEUgeIL Ud, Ud med den glimrende Latterhed: Elfe
Storgaard sad hver eneste Tag og sang Salmer i Fak
tighuset samtnen med Anders Falk.
Løgn og Sludderl lød Svaret.
,,Løgn·! Er det Løgn2 J kan bare give Agt mellem
4 og 6 Eftermiddag.«
Og der blev givet Agt, og Vinstruperne var paa
Lur. «
Jo vist var det sandt og 1neget, meget mere.
Der var en Snakken og en Distuteren i hver ene
ste Krog Sognet over. Aldrig nogen Sinde havde der
været sligt Røre i Sindene. Der lev grinet og snakket
og bandet og fortalt Løgn og sandt i en Uendelighed.
Kun Gregers og Karen anede ingenting.
Men endelig sprang Bomben.
Sognefogeden Nielsi Versen og Jens Peter An
dersen derude iKæret havde en Aften inde hos Købmaw
den-s liqefrem taget Parti for Eise mod Teguen og en
Del andre Mænd. Da saa Tegnen forbavset bavde nd
brudt: »Er J da virkelig blevne helt taabelige ogsaa?«
lmvde Jens- Jetexz en boj, nnqrch fuldsfæqgct Voelåmand
med et djærvt Væsen rent ud svaret: Jeg tror mere paa
Clse Storgaards og Anders Flaskes Kristendum end paa
din Frandsen.
»An har jeg,« næften raabte Degnen, ,,ald1«ig hin-i
IN U ge. «
»Te: kan godt v«e1«e,« fortsatte Jean then ,,1nen
der er snnnnend visl innen nf oszs herjnde, otn lnsexn no
gen dar tnsnkt, nt vor Kriftendom stod flart in lasse i
rsort dnqline Lin, on sc1k1p(1-:-fe1« det fin it«t«e ut tmde Else
i Etomnard for tandequ, fordi det kan feci nun l)ende,
uzx endnn nnndre Anders- i Futtinhnseh han er vleven
er helt unt-et Tllcennefte, jeg har felv fnnkket Ined lwn.«
Tennen lmode rejst sin ov, glorød i Ansigtet, stod
et Lielslitp sont oni lmn nilde siqe noget, Inen ikke kunde
fnn et er frem. san fntte lmn Riesen haardt i Diser
on nif nden at Inasle et enesle Ord. —
Jenii Meter-J Natio, Peter Lonne, en nng Bock-I
ninnd 1ned et stille, vlidt Vasfem sunde lidt efter: »Ist
uns itfe helt galt, det dn fande, Jens— Peter-, Inen du var
don lonlig mnndrnp onerfor Degnen.«
Illkiendene sad lidt oa tnqqede paa dette her. Jn
gen nilde nd niedS vioget Henne pnn enScekJErteI sad en
aldie Nanxdejei nde sm Vinstlnp Heda en lille, tynd,
l1leq, sheqløssi Illkand sont ellerss nok knnde faa Munden
nun Gled oq ikke renne-des for de Ineget behønlede, nnd
tnqen da overfor Ztoraaardsfolkene, fonI havde Iige
saa nmnqe Penge i han-s Garn-d, som den var vcerd.
Per Heft kaldte de ham, hans Mund var mere frvgtet
end just respefteret.
Endelig brød han nd: »Jeg vilde give en Daler
til, at den Prcest knnde blive iaget nd af Vinftrup Sogn.
Tet nmnglede,« svvr han en dnr Ed, ,,det manglede bate,
at den forbandede Pmsft sknlde faa gjort alle Kvinderne
on Halvpurten nf Mændene strnpgale, faa de begyndte
at holde Vønner og synge Salmer til dagligdags ow
tring i Hufene.«ch
l Jens Peter Andersen havde rejft fig fra den Kasse,
Hmn sad paa: ,,Det er det nfleste Pjat, Per, du der kom
’1ner med, og er der nogen, der trcenger til ny Ktistens
dom, faa er det dia, det er nemt at høre, for den, du
har, bestaar vist Ineft i Banden og Kassepunfer.«
Per Heft røg lige mod l)am, højrød i Ansigtet og
med knhttede Neeve1«.
»Nei, fik«en nederdrwgtig Kceft, du har, Jens Pe
.ter, du sknlde have den ordentlig vadfket.«
« »Det lader dn vel voere at prøve paa, bette Per,
men du fkal nn vide at holde op Ined at rode i Ting,
du ikke forstaar dig paa«
»Men det gør du, for du er saadan en pæn Totals
Inand oq har nltid spillet lidt fin ligesom din Kone,
Mett’ Mori’ «
. »Im lmr du nldrig pralet af min Kriftendom . .«
I »Ach det var flemt nok, da tykkes jeg, du var godt
lefter Inin «
»Det var ieq ikke Pet, for det var 1nnnligt, da du
slet ingen l)ar.«
,,Jkkc dekr- Jkke «dct? Tot var kønt sagt; men saa
de andre Mcend her da?«
»Ja, er« den ikke bedre end min, faa er den faamcend
vist lidet bevendt.«
,,Hvor mange Bønner skal vi vel saadan holde her
efter Dags, for at du kan refpektere os, Jens Peter?«
Jesus Peter svarede ikke herpaa, nien vendte Ryg
gen til Per Heft.
»Ja, men fig mig faa lige til Slut, Jens Peter,
om du kan respektere Greis og Karen i Storgaard for
deres Kristendom eller du mener, de maa have ander
ledes fat?«
Jens Peter fvarede ikke.
»Ha, ha, der sad du fast, min Far, du er nok lige
godt noget rced for at gaa Raden rundt.«
Jens Peter fnurrede lige om mod Per Heft: »Jeg
fkal ikke ftaa og dømme baade om Per og Povl; du fik
Besked, for du ftod lige for.«
,,Pyh, det er nemt nok at komme fra det paa den
Mande, du er alligevel ræd. «
»Tet er Løgn, Per Heft, jeg mener alligevel, at der
ier er mange iVinftrup, hvis Kriftendom jeg hat fun
det Grund til at se fcerlig op til, men Eler og Anders
Flofks den refpekterer jeg.«
»Den Snak vil de fynes godt om paa Storgaard,
det Gan du vcere vis paa.« . » —- «s·--««s
,,Det haaber jeg ogfaa.« ·
Dermed gik Jens Peter· T
Lidt efter ftak Per Heft over til Degnen "- «
De andre Mænd, Sognefogden undtagen, var enige
um, at nu gik det for vidt, og der var Grund til at
pasfee paa Kvinderne og Ungdommen. De maatte vift
helft blive noget af Kirken.
Kerner moerkede godt det Røre, Sognet var i.
Taglig gik han fra Hjem til Hjem og talte med Folk.
Men han mcerkede ogfaa godt, at der i en faadan Tid
maatte feeng Forfigtighed og Befindighed til.
(Fortsætte5.)
Z
NMNOOWOX «·«2 «.«.-J (2-T·O-X«c-l·c-«s-kk.". -kc«fcØckkO-ZINWA
Verdensshisftorifke
Simaaskriftet
af Professor S. B. Tshrige. J tork
fatxeck Fremstilling. Judhold: 1)Jr
lands Historie. 2) Ruslanids Histo
rie. 3) iGrundlwggelsen af de nord
amerikanske Fristater sog iden insdke
Kamp om »Sla·verief. 4. Det tyfke
Risges Historie. 5) Den ssrdsfte fran
ske Republiks Historie. S) Det dris
tifke Versdensriges Dannelsr. 7) Cy
pevns Historie.
Disfe verdenshistorisie Træk et
ikke tørre Fakta og Tal, men inter
essante, velskrevne Fortælliingek af
Verdenshiftorim Enlyver, fiom ywdec
Historie, wil læse dem med stock Jn
teresse. Over 500 Sider falt. Godl
in’dsb. kosster s1.20.
DAVJFHLUTJLL PUBL. HOUFE
Blmäg Nebr
ÆÆÆWÆWWWWÆÆ
g
E