..xlanskeren«,
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det dansk Folk
i Amerika,
ubaivsf as
DANRH l«l"1’1l. PPBL IIOIYRIYL
Alls-in Reh-.
,,Tanfl'(-ren« Incmnr lmsr T itsqu qu1·cd(1g«
Pris p-» .’.-.ss1«-i.:.
ibe Forelledx Isaser ZU s. llsslnndet 82.0()
Bladet bcmlsgi i ROrsPUL
Bestilling, VemlTnx1, Illdressefomndring og
andet angcmende Bladkt adiesseresi
DAlell Ll"Tll. PUBL. HOUSFL
Plain cRebsc.
Revaktør: A. M AndeiseIU
Alle Vidrag til ,,Danfkeren«s Jndhold:
Afhandlinger, Korrespondancer og Atkikler
af enhvek Art, bedes adresserett
A. M. Ande1se11, Plain Nebr·
Enteked at Blajr Postofssce as second—
class matten-.
Advertjsjng Rat-es made known upon
applicatjon.
J Tilfælde af llregelmæssigheder ved
Modtagelsen bedes man kluge til det stedlige
Postvæsen. Skulde det ikle hjælpe, bedes
man henvende fig til » Danfke r e n « s
Kontor.
Naak Læserne henvender sig til Folk, der
avettekeri Bladet, enten tot at købe hoz dem
ellet for at faa Lplysning om det averterede,
bebes Te altid omtale, at De saa Amt-risse
mentet i dette Vlad. Tet vil være til gen
sidig Nytte.
X
Mærk! d næstc Uge agter vi ikke
at udgive Ti1«sdngI-lldgaven før
end um Ousdagem saa vi kan faa
Valgresultaterne med.
Det er ret morsomt at se, hvor
ledes alle Partier elsker Arbejde
ieu i denne Tid, men lad os nu se,
km Kcerlighedcn kan holde sig efter
den 3. Nov.
ElkinZ-Familieu benægter ika
mi, at Hertugen af Abruzzerne har
gaaet saa vidt ved een eller to
Lejlighcder at kalde Miss Elkinst
Katherine.
Prøvenummer af ,,Danskeren«
sendes altid frit paa Forlangende.
Og Bladet sendes frit fra nu af til
1. Jan. 1909 til nye Abonnenter,
naar 8150 modtages fom Betaling
for Aaret 1909.
Enhver stemmeberettiget Borger
lsør se at have sine Sager i Orden,
rede til at udtrykke sin Overbeviss
uing gemiem en foruuftig udfyldt
Stemmefeddel paa Tirsdag, og —
san gaa hjem og drage et LetteI
sens Sak.
Bulgarien synes endelig at være
kommen til Fornuft, takket vcere
den nye Czar, som var klog nok
til at indse, hvad en Krig med
dens Følger vilde betyde for det
nye Kongerige, og dygtig nok til at
overtale fine Ministre til hellere at
Vederlcegge Tyrkiet end tilkaste det
Stridshandsken.
Nu er det Hearst, som maa holde
for, idet et Medlem af National
kumiteen for Jndependence-Partiet i
Missouri hat nedlagt sit Mandat
i et Brev til Hearst. J samme uds
taler han, at han likke vil have sit
Navn forbundet med et Parti af
Personen som enten ser stjæler
Vreve eller foranlediger andre til
at gøre det.
Den 26. Okt. kastedes der en
Bombe ned paa en Gade i Byen
Varcelunm Spanien; dog var Kong
Alfonso og Dronning Vitoria fleke
Mil fra Gerningsstedet. Autorite
Ierne kulder det en Spøg af en el
ler andeu, men det er ikke lykkedes
at finde Spøgefuglen
Det kunde have blevet en ret
ubehagelig Spøg, dersom Bomben
havde eksploderet i Alfonsos umid
delbare Nærhed.
»Vi alene vide.« J gamle Dage
tillagde man scerlig Aristokratiet el
ler Bureaukratiet denne Paastand,
og det var vel ikke helt uberettiget.
J vor Tid passer den sikkert paa
Partierne hver for sig. Modsatte
Parti er naturligvis blind og ved;
intet. Scerlig i en af vore danskis
amerikanske Partiorganer synes »Vil
alene vidc«-Paastanden at ligge tilI
Grund for alle redaktionelle UdJ
talelser.
iDanmarks nye Ministerium
" i
« 1
l Presscns Udtalclscr. I
i
L
Der nye Ministerium inu- i Lan
» der-J Presse fnaet en meget for-»
; fix-Um Vedmumelse. Folgende er
VI fort llddrku H o u e d s t a d c n s
P i« c f c: 7 «
,,Fiøbcnhavu« :
»Der We :I)cinis1erium, hvori fire
af Ministeriet J. C. Christensens
kllkedlcnnncr gaar over, har sit
Prograiii juu tydeligt markeret, som
man tun furlange. Jgennem Kon
scjlspræfidentens Overtagclse af
Forsvmksministeript er det sagt faa
stærkt som muligt, at det er Ord
Iimgcn of "Landets Forsvar, som
denne Regering hat sat til Maul.
Maalet er stort, Vejen dertil von
skelig; mcn vi er ud fra vort Kends
skab til den nye Forsvarsminister
overbevifte om, at alt det. som rede
lig Villie og loyal, hensynsfuld
Forhandling formaar at udrettc,
det vil blive gjort.«
»Von Land«:
. . . Sagligt set er Hr. Nea
gaards Valg af nye Miniftre da vil—
kaarligt og svagt. Bortset fra det
nye og uprøvede Handels-minim
rium og dettes Jndehaver hat-de
han kun een eneste Mand, der maati
te siges at kunne udfylde sin Plads
som Fagminister, og det var ham
selv som Finansministcr. Denne
one rykkcr ban bort fra Pladsen og
aubringer ham i Forsvarsministe
riet, hvormed han hidtil bar været
gcmske uden Forbindelse. .
Er fanledes Ministeriet svagt og
tyndt ovcrfor de faglige Krab, man;
det i politisk Henseende siges at vceJ
re stærkt og tyndt i enfidig Parti-i
rctuing. Anders Nielsen og lmns
tre Kammerater fra der Stadilske.
Kabinet udgør Ministeriet Reser
gaards tykke Ende. Og det man i
dctte Tilfælde med Mddsen-My·q
dal i Sandhed siges, at den tykkc
Ende vender nedad.
Vi trængte haardelig til at faa
et Styre, der vendte opad.«
,,Politiken«:
»Der blev lagt en stor Opgave
paa Neergaards Skuldre, da han
af den offentlige Mening enstem
migt udpegedes til Konsejlsprwsi
deut. Der krcevedes uf hurti, at han
slulde være en Mand, og en betys
delig Gerning Ventcde paa ha1n.
Tesværre synes Or. .?eergaard
ikke fuldt at have opfnttet, hvor
stærke de Foryoiij cr, der har bragt
lmm i Zorgrunden. DIE-Enden mang
1er han Mandens Cuni- til at krceve
sin Pluds. Hau er altid gaaet til
Side for Hr. J. C. Christensem der
hensyusløst har udnyttet det svage
i Hr. «Ieergc1c1rds Persouliqbed
For 13 Aar siden stjal han Hin
Neergcmrds Politik, tog alle de med
dens Gennemførelse forbundne For
dele og wang samtidig Hr. Neck
gaard ser fra en ledende Politi
kcrs Stilling ud i det yderste Mist
ke.
Efter 13 Aars Forløb kom Op
rejsniugen for Gr. Neergaard, For
ljoldene 1nedførte, at bun, efter at
cr- eneftnaende Ulyka lmvde ramt
Vcirt Land, var den eneste, der kunde
:dmme den nye Regering. Men Hit.
J. C. Christensen kender Hr. Neer
gaards Svaghed, og han bar paa
ny udnytfet den med et Held, fom
ncesten er forfærdende.
: Hr. Neergaard besluttcde sig til
Hat site-be ikke blot Hr. Høgsbro og
spr. Jensen-Sønderup, men ogsaa
Hr. Cum Sørenjen og Hr. An
ders Nielsen, Alberti-Z politiske Ho
;1-edgarant, med over i den nye Re
gering.«
»Berlingske Tidende« skriver: Det
HMinisterimm hvis ·Udncevnelse er
»forelagt Kongen til Underskrift, er
en Skuffelse for alle, der her i Lan-«
det haabede, at Luften efter Al
lsertiiKatnstrofens skæbnesvangre s
Uvejr med eet Slag var bleven ren
set og klarere og renere Linier op
trukne for Fremtidens Politik. Re
formpartiet hat ikke ønfket at vife
den Resignation, som den efter Al
liertiKatastrofen foireliggende Si
,tuation krævede af Partiet. Det
bar ikke turdet tage Konsekvensernes
of Ministeriet Ehristenfens Demisis
sion oq for en Tid tkukket sig heer
I
bort fra direkte Udøvelfe af Rege-«
F— As
1«ings:«nii.igten. Tot hat tværtimod
rinlgt at lade sig repræsentere i den
We Tiiegering af en Tel as de gamle
Jst-Wie da demed lieuirkeh at Mini
sccsriet Iceergaard ikke tun frigøre
jin fra den nmrfe Singskygge, Ill
!-u·ti-Asicrren lmr knstet nd i dansk
politisf Liv.
Nonne-r Alberti er strebt med ind
j der nne Illiinisterinni og gør det
somit fm Fødselen of. Te tidligere
IIIiinisterss persnnliqe Siederlighed
Drum-T- jkke i Tvivl af nogen, men
politisf er deres Navne knyttede
til den itore bomerlige og politiske
Skandnle, sum lnnat fm er fllldk
cpkla1·et, nq lwis lindersøqelse endnn
vil tnge lang T"id. Te sidder som
politifk anklagede i det Ministeri
Inn, der netop skal lede Undersøs
nelsen Dette gør deres egen Stil
ling svax1, og Ministeriet kommer
derved stadig til at arbejde i den
politisk usnnde Luft, vi nu skulde
have været nd af for virkcslig at faa
Arbeidsfred.«
»Danncbrog« :
Det nye Ministerium, som Kon
gen sanktionerede, vil gøre et godt
Jndtryk paa alle Mennesker, som
ljnr mer-e Interesse for at skaffe
dort Samfund i fuld Ligevægt gen
nem et roligt Arbejde end for at
rokke ved Samfundsbalancen gen
nem en anstrengt Spekulation i
Skandalen
Govedejendommeligheden ved Mi
nisteriet 9 cseergamd er ganske iøjne
foldende, estersom det til Hcelvten
lustnnr af belt nye Mænd og til
Hælvten af de gamle Kmefter.
J lSovedstnden og i vore efndre
Vyer aiceder man sig navnlig over
at finde Ncwne som Konsul Joh.
säunsen og Grev Ahlefeldt, fordi
disse Mcends Optagelse varsler om
ci. forøqet Oensyntagen til Byer
nes Trivsel fra den øverste Rege
rinqsledelse.«
Provinsbladenct
Ringkøbiug Amts Dagblad,
der regness for J. C. Christensens
scerliqe Organ, skriver bl. a.: — -s
»Venst1ex3 Modstandere vil nu
tiøste sig med, at Ministerief eti
st:agt, og det vilde vceie -
nægte, at det i mere «
seende staar svagere, end Ministeiiet
J C Christensen stod, før den store
Ulnkfe koni. N en der er et glædeligtI
«x-c-rliold, sum Vi har Lov til at reg-;
ni nied. Det er, at Begivenhederne
sidm umkko hos Venstre ude ons
irinks i Lundet bar skabt en stærk
Følelse Af, at ins gcrlder det at
staa samtnen og holde ud.
Dei er derfor ikke umuligt, at Mi
nisteriets Modstandere vil erfare,
at det staar skierkere, end de havde
gjort Regning paa.« l
Fsrcdcriksborg Amts Avis,
dui tidligere Judenrigsminister Si
gnrd Bergs Blad, skriver:
»Nam: ikke mindre end 5 af Mi
nistrenc i den nu afgaaende Rege
ring gaar over i det nye Ministe
rium, angiver det med al ønskelig
.Tydelighed, at den politiske Kurs
er uforandret, og at Ministeriet
Nærgaard vil fortsætte den frugt
bringende Venstrepolitik, som Mini
sieriet J. C. Christensen førte. Det
giver tillige god Burgen for, at
Venstreflertallet Vil staa trofast sam
tnen for at fremme det vigtige Ar
lsozjde der venter paa at blive fort
sat
De nye Minister-Z Navne peger
i samme Retning.«
Fyns Stiftstidende,
der tilhører det gamle Højre, skris
ver:
»For Landet er det en Prøvels
sens Tib, og med den størfte Be
lymring maa man se Fremtiden
i Møde. Først og sidft vil det.
Spørgsmaal lyde: Hvad betyder
Ministeriet Neergaard for Forsvars
fnqcn? Og her vil nceppe nogen
driste sig til at give et beroligende
Svar, saavift som Ministeriets hele
Habitus ikke just er egnet til at
Inkrke Haabet om en ny Æra og
Tilliden til Fremttden «
Svcndborg Amtstidcnde, I
i
i
I
I
der Vel ncermeft er friknnservativt,
ssrivert .
»Tiden vil opklare, hvad det
nye Ministerium vil og kan gøre
For Forsvarssagen Jndtil det Tidss
punkt kommen da Konfejlspræsi
dont Nucrgaard toucr rcnt Flug i
disttc ZpksrasmaaL vil vj fol- Dort
chdtomnxkndc tum- alt Forbchold
Erim-for den nuc Tinacnciis Tilftand,
der ika Uaa Furhaand kan kaldeski
klar, tillidvckkfcndc euer bedrde
Lande-ti- Auseelse.« «
Koldiug Folkkblad,
dcr udgivcss af Sigm-d Verg, skri-·
ver: «
,,Tl’ki11iflcrict Necraaard aaar indl
til on tut-act vanskclig Organe Det»
» da Betislresis Pligt at staa slut-l
tot og enigt am det. For vor Egns
Vcdkonunende tør vi sige, at Ven
skre energisk vil støtte det nye Mi
nisteri1un. Lg vi er Vis paa, at
saadan or det hele Landet over.«;
Aalborg Amtstidcnde,
»udgivet af Fru Wilhelm LassenJ
sfrivcr:
»Der har været Øjeblikke, da
ret formaaende Kræfter har vceret
ude efter selve Flertalsstyret ved
denne Lejlighed. Dette er det lyk
kedes at redde ud af Forvirringen.
De Kræfter, der hat været ude
efter en ny Politik som Følge af
Ulykken, en Politik, der skulde
grundlægge den store »konservative
Samling,« de Kræfter staat dybt
skuffede i dette Øjeblik. Det er Si
tuationen-Z lyse Side.
Sorø Amtstidcndc,
§
Her tilhører .Regeringspartiet« ud
’talcr sig i en længcre Artikel, bl.
a ogsaa om det nye Ministeriums
iProaranU
i ,,Tcttc maa Fnrsvarssagcns paa
beayndtc Løsniug blive.
Vi ved godt, at Tidcrncs Daars
ligl)cd, oasaa øko1mmisk, vil nan
skcsliggørc Løsningen af denne Sag.
Men vi skal jamman Saa- maa der
spat-es andre Steder. J alt Fald
maa der skrichs til en Afgørelse.
Folket maa træffe sit Vala og tagc
sit Ansvar i· denne store Sag. . .
Nu er Ministerkrisen endt, Llad
os hver især, faa langt vi af«eni
god Ovcrbevisning kan ftøtte detss
Politik — ikke icengeke — bidkagel
vort til, at det ogsaa maa faa Held-ll
til at føre vort Land frelst over
de baade aabenlyse og fkjulte Skæni
Mk ligge paa Statsfkibetsi
Vej gennegiv det i Forvejen vanskes
ltge Forvand fremad mod lyfere
Tiber- web-were Sol over gamle
Tanmark.«
Danscn om Guldtalvcn
»Wenn der Tanz Um das goldene
Kalb beginnt, werden noch heuti-l
die Tafeln des Gesetzes zerbrochen.«
Buff. Volksfr.
Jam- Laufen om Guldtalven be
gyndeL sønderbrydes ogscxa nu orn
Stunder Lovens Tavler.
En frygtelig Duns, Dansen om
Guldkalvenl
Den gør ellers blide, fredelige
Mennefker til dyriske, hensynsløse
Pengejægere For Penges Skyld
vil Mennesket gøre hvad som helft:
begaa Jlddaad, øve Mord, Hellig
brøde, ombringe Forældre, Søsken
de, qøre sig skyldig i Underslæb,
Kassesvig, Mened, undertrykke, nd
pine, blodfuge alt og alle, der stil
ler sig hindrende i Vejen. Thi d et
er Guldkalvedansens Betydning i
Samtiden, det er dens bestialske
Jndflydelse paa de Sjæle, der giver
sig den ben: Vaekkelsen af denne
rædsomme Guldtørft, denne Benge
hunger, der, jo tnere den lceskes og
meettes, hungrer og tørster med»
desto større Voldsomhed. H
Gud hjcelpe dem, der er fangne»
af Guldets chmon, den ondeJ
A·and, der Vedligebolder Gerrigheds-;
flammen, som er en Spire, et Nod-J
skud til alt ondtl
Et meget mæxkeligt Tilfcelde
tildrog sig engang i Rusland En
lserømt Skuespiller, der desuden vg
saa Var Pengespiller, kom en Aften,«
efter ved Spil at have vundet en
styrteme Sum, en hel Formue, i
noget omtaaget Tilstand hjem til
sit Hotel Den følgende Morgen
Ved sædvanligt Klokkeslet indfandt
hans Varber sig i hans Sovevcerelse
Da denne faa alle de mange flun
kinde Banksedler paa Bordet — i
Fuldskab havde Mennesket henslcengt
cheder oq Penae som det traf sig
— blev ban kridnehvid i Ansiatet
Jan tog Stede, til Herren fik fit
Tøf var-. Denne laade Mærke til
hans usædvanlige Vceremaade, saa:
,
bleg, nennt-L let skasldende Sændetp
Vg klomm-, om han befandt sig
Wel, lmurtil hatt frenumunlede no
scl Ulll Vll Ict Ful«k«ølclsc.
Zum han un bedst Var i Gang
used at ruzse Herren, kastede bun,
jdet lmn ndstødte et vildt Ett«ig,
naiven med rasende straft mod
(s’suluet, gred sin Hat un smrtede ned
ad Trapvem nd paa Waden og
bje111.
For-fanden sum man nka kan
sereftilte sin, Oustruen Dar, spor
aer lum, lwad der var beendet l)am.
Kommen lidt til sia selts, for
talte lsan sau:
»Ved Zynet af de mange Tu
sinde Rubter greb den Tanke mig
med nforklarlig Mant: disse Penge
er dine,«l«-lot du vil bave dem. Altj
du bar at gø1«e, er, naar du har
Herren under Kniven, da at bruge
den mod bans Strube. Det er gjort
i et Nu! Saa stikker du Sedlerne
i Lonn1ken, de fleste er, som du
ser, 1000-Rubel-Noter, derpaa as
Sted hjem, du og Konen klæder jer
i en Fart om, Toget sydpaa afgaar
Kl. 9.35, det kan J let naa: om
faa Timer er J udenfor Grcensen,
et langt, lykkeligt Liv uden Kum
mer og Møje ligger smilende, din
kende foran jer — og denne Herre
ers desuden et Afskum hvem ingen
tsil savne, ingen begræde. Kun
frisk Mod, Betcenkeligbederne hag
efter!
Men da seg saa ester Jndsæb
ningen toq fat paa Kniven og saa,
saa paa den sine. hvide Strube,·
siirrede Pan den, som sknlde Øfnene
sprastmed i deres Huler, da syntes
jea at lmre en fjern, dejlig Vorne
stc1111ne, sum hvisfede mig disse Ord:
»Fly, Papa, fly! — Hjem, hjem,
Papa, hjem til din lille Sarka!«
Da slyngede jeg i Dødsens An
atsst Knier bnrt og flyede. Ak,
men Inin stakkels Routina, vi har jn
ingen lille Pige!«
J L I
Gennem mange Aars Ægteskab
bavde det været disse Folks dybe
Ønske, at de maatte faa et Barn.
Nu gled der et underligt, lykke
ligt Smil over Hustruens Ansigt.
Hun tog .sin Mand om Halsen og
hviskede ham noget i Øret, noget,
somishun denne Morgen We at
have faaet Vished i sit Sind.
Han brød ud i et Glædesraab —
og sporede en forunderlig Fred i
sit Jndre Den vilde Storm der
inde lagde sig paa de rene, gode
Tankers Bud.
Han gik straks hen til sin for
nemme Kunde og fortalte hele Op
tevelsen, ogsaa hvad Roman havde
hvisket ham i Øret. !
Skuespilleren, der Var vel øvet
i at forestille dyb Vevcegelse paa
Scenem blev denne Gang nødt til
at vise cegte Rørthed Og uden Bes
tccnkning greb han paa Bordet fem
1000-Rubel-Sedler, som han rakte
Barberen med de Ord: ,,Disse Pen
ge er ikke til dig. Dem giver du!
til lille Sarka, naar hun kommer,s
ferdi hun frelste et Liv, der hidtils
var Tilvcerelsen uvcerdigt, men somj
sra denne Stund bliver forandret.«s
— Og saaledes skete det. Sarkack
kom
«4. E. l
-——-..(-.----——
Luther College nok en Gangk
J »Ist-» Nr. 82 as 2. SepU
1908 finde-I en Artikel med Oder
skrift »Luther College, Racine,
Wis.«, underskrevet af Direktionens
Medlemmeix Artiklen begynder med
ers Fcedlselandssang om Ridderlig-:
hed og Ærlighed, kun Skade, at
Jndholdet synes at være ganske
blnttet for begge Dele. Den flutter.
nok saa andægtig med et gudelith
Ordsprog ag smager helt igennem«
ikke saa lidt af en gammel Aviss
redaktør, der er vaagnet efter en
lang Dvale, hvor han har væretF
under Jndflydelse af en myftifk
Aand.
Dei er jo en almindelig Forftaa- i
eise, at en Forhandling om en
Sag som denne taber sin Betydningf
for den almindelige LæfekredTI
naar man forlader Emnet og gaarx
over til Personligheder for at dra-:
ge Lccscrnes Ovmærksomhed bort
fra det, fom er Hovedfagen Dette
er Tilfældet i Direktionens Artikel, ««
og zkorfatteren synes at være scerss
deles vel øvet i at fordreje andresk
Udtalelfer iaaledes, at Meningen
i
I
F
lsFEnJr likie det inodsatte af, hvad
den for Unrz Inen derocd er Artik
leu lileoen det liedfte Revis paa, at
dir ei· nonet raaddent oed den Zag,
ist-c ital forsoares3.
Jlrtitleus For-samt oil for det
ierjle nioe det lldseeude af, at Alk
ttonkererne liar protefteret imod, at
der holdes- tristelige Foredrag oaa
Zkolen Tette er en Fordreielse
as Zaudhedeu og tun lirngt for at
siitke Falk Vlaar i Ljnene Aktio
uasrerne har ikke hoilket Jud
lasaeue thdelia heoiser — protestes
ret imod kristelige Foredraa eller
Mission paa Ekoleu: nej, vi tror
dir-imod at det ikke oilde have sta
det Luther Collex1e, oni den især i
de seuere Aar haode haft lidt inere
af den Slaas. Men vi har proteste
ret imod, at Luther College be
gynder et Zainarbejde med Ohio
Synoden uden Samraad med Sam
fundetss Kirkeraad eller AarsmødeI
og giver det Udfeende af, at det er
et Arbejde alene paa Skolevæsenets
Omraade; medeus Sandheden er,
at den saakaldte Professor er kaldet
as Synodens Missions Board til at
forsøge at oparbejde en engelsk lu
.tl«,ersk Mission for Ohio Synoden i
zForbindelse med Luther College.
»Pastor Ubert meddelte mig, at han
Jaatede at begynde baade engelsk
’Søndagsskole og engelsk Søndags
Yaudstjeneste paa Luther College. Jeg
Egiorde Jndoendinger derimod og
;sagde, at ieg troede ikke, at der
ifandtes fern Familier i Nabolaget
Eaf Luther College, som ikke staar
Ji Forhindelse med en af Den for-es
«nc-de Kirkes ..’-?enigheder her i Byeu.
JHan fastholdt fin Plan og sagdes
Jtil side, at han Inaasfe senere lien
fnnde finde en anden Plads i V1)en,
ihvor han knnde drive sin Mission,
Jnien den vilde uden al Tvivl blive
Jlsegyndt paa Luther College; thi
’i—«er runde han fkm frit Lokal-z J
sine Ineget selvrosende Meddelelser
i Folket Avis d. 8. Mai siger Pa
Jstor C. H Jensen ikke et Ord om,
at Professoren fra Ohio Synoden
var kaldet af Synodens Missions
Board; men Pastor Lacks Skrives
rier aftvang Pastor Jensen denne
» Tilstaaelse.
T Endelig findes der i Direktionens
JArtikel en - Soetnina saalydendm
«,,-Til Slut udtaler Paftor Kildsig
fig om, at Den forenede Kirke bør
tage et bestemt Standpunkt imod
Stolen i Racine«. Den Paastand
nimmer ikke et Ord af Sandhed.
Tet er et Prokuratorkneb eller Re
daktørfif, der her igen er anvendt
for at fordreje andres Udtalelser.
Jeg advarede nemlig imod at stil
le fig saaledes, at Den forenede
Kirke maatte tage beftemt Stand
punkt imod Luther College, og jeg
anmodede Generalforsamlingen om
,.at tage saadan Beslutning, som
kan stille Skolen i det rette Lys
over for Den forenede Kirke«. Men
da ,,D .«s Redaktør straks opdagede
dette og flog det til Jorden med
en lille Anmærkning, saa skal jeg
ikke ofre den Sag mere Tid.
Langt mere interessant er deri
mod Direktionens næste Punkt, hvorv
det lyder: »Efter hans (Kildsigs)
gentagne mislykkede Forsøg paa at
faa sine Præstebrødre i Racine til
at indtage et faadant Standpunkt
imod Skalen vender han fig nu til
Samfnndet for der at opnaa, hvad
han her ikke har formaaet atxgens
uemføre«.
For denne Mundfuld siger jeg
Tak! hjertelig Takt thi den kan
list not hjælpe til at opklare ad
stillige gamle Sager saa vel som
nye.
Jeg har nemlig i de sidste seks
sslar været Genstand for en Moeng
de. Løgn og Sladder, som har sta
det mit Navn og hindret mit Ar
hejde, uden at jeg har været i
Stand til at faa fældende Beviser
imod dem, som ndspredte det. Først
sknlde jeg bruges imod andre, og
da jeg ikke vilde lade mig bruge,
rendte Vaabene fig imod mig. ,
Hoad Luther College angaar, da
har det hele Tiden været mit sØnskcd
at det maatte hlive i Stand til at
gøre den Gerning iblandt vort Falk,
hoortil det fra først af var bestemt.
Derfor tog jeg Aktie i Skolen, stil
lede mig venlig over for den og
heldt Foredrag paa Skalen, faa
ofte som jeg blev forlangt dertil,
og jeg er mig ikke bevidst at have
(Sluttes paa S. 8.)