»Yanslsteren«,
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det dansk Folk
i A merika,
udgitsit of
DAXlNll I«l"1’1l. l’l,"13l«. ll()Usl«J,
Bin-Eis Nclm
»Tauskeren« udgaar buer Tirsdag ongkedags
Priå li-« Its-much
i de Fort-liebe Isam Bild-. lldlandet 3200
Vladet botan-Hi i Rotfknd
Bestilliiig, Vetalinxh Llldtesseiomndring og
ander angnaende Blut-et adiesseresI
IDAXlSII Ll"l’ll. PUBL. ll()USE,
Bunt, Nebr
Reoaftøn A. M. Audeisen.
Alle Vidmg til ,,Danskeken«s Jndhold:
Afhandlinger, Korrespondancer og Artikler
as enhver Att, bedes adresseretz
A. M. Anderien, Plain Nebr
Bntered at Blair Postoktice as second
class marter
Advertiåing Rates made known upon
spplication.
J Tilfælde af Ukegelmæssigheder ved
Modtagelsen bedes man klage til det sieblige
Posivæsen. Skulde det ikke hjælpe, bedes
man henvende sig til ,,Danskeven«s
Kontor.
Naat Læserne henvender sig til Folk, der
avetteteri Bladet, enten tot at kpbe hos dem
ellet for at faa Qplysning om det averterede,
bedes Te altid omtale, at De saa Avertisse
mentet i dette Blad. Tet vil være til gen
sidig Nytte.
Amerikanste Sømænd flinker i
drnne Tid med den altid smilende
Japaner. Fra begge Sider høres
Taler on! evindelig Fred o.s.v Man
man nu viifelig tror paa det? s
s et lader nu til, sum baade Bnl l(
qarien og Tyrkiet vil fnndere enl
Tel, for de ryger paa hinandenck
zxølqerne — — hvad de vil blive
lmde nn ogsaa betænkes paa Vor
Ist-and
Danskeren«, der udgaar to Gan
ge am Ugen, er i Stand til at brin
ge sine Lcesere Tagen-Z Nyheder
fiiskere end noget andet dansk Blad
i Amerika. Den koster knn 8150
ern Aaret.
Praktisk. En Lærerinde i Kansas
City havde en Dreng i Skale, som
ikke kunde lade vcere at bviske. Saa
klistrede hun en Strimmel Hefte
plaster over hans Lieber Men der
orser blev Drengens Forceldre saa
vrede, at de lod Lærerinden ane
stere.
Joe Cannon blev forleden ved et
politisk Møde bombarderet med Ci
troner, lmilket havde til Følge, at
Mr. Cannon blev overmaade vred
Da brugte et saadant Sprog, sont
ikke kan nedtegnes paa Grund af
dcsts Simpelhed. Det beimkkes, at
Citronkasterne var Damer.
Der ymtes om, at den republi
kanske Kandidat for Guvernør i
Minnesota kommer til at trcekke
sig tilbage fra Valgkampen. Han
er født i Norge og har aldrig nd
taget Borgerpapirer i United States,
og det kan heller ikke bevises, at
hans Fadek har vceret amerikansk
Burgen
Past. AschenfeldtsHansen udste
der gcnnem »Kr. ngl.« et kraftigt
Lpraab til Kristenfolket derhjemme
km straks at tage fat og være med
at opføre en Kirke i Salt Lake
City, Utah. Han gør med det sam
mc opmactksom paa, at »Vore Ven
1ier i ,T«en forenede Kirke’ i Ame
rika har taget kraftigt fat for deres
Part.« «
»Amerika« og ,,Decorah-Posten«
fcsrtsætter Krigen. De fynes endnu
at have Forsyning af Ammunition.
,Am.« af fidste Uge uplyser, at
»Tec. Ps1.« nu har brugt 642 Tom
mer eller 291,2 Spalter til denne
Krig. Om »Skandinaven« siger
,,Am.«, at den ,,vender tilbage til
sit eget Spo« — HumbugsAvertise
menter.
Hvad skal Expræfident Roosevelt
foretage fig? At han ikke kan være
uvirksom, synes alle enigc om. Man
hat villet gøre ham til Senator fra
New York. Senere til Præsident
Eliots Efterfølger som Hoved for
Harvard Unwerjitet. Og nu vil,
man gøre ham til V cdrc daftor for
et af vore lebende Ugeoludkx Man
knnde vist ellerd godt spare sig as
Ulejlighed.
Grco Lco Tolstoi yar not« erklet
Iot, at you forctrækker Vryun for
Tast, mcn Bryon faar Dog ikkc hatt-Z
Etc-111111c,da Tolstoi øjensoulig hat
nndludt at logistrrkc
Heut-s: skal ika have noskudt al
Ammunitioncn cudnu. Tot man
ikkc ouer morsomt at oære noget chd
den politisje Musik i denne Tid.
--———-.-O.--———-.
Kirkefkolen
ZtatIstoler er oi tonngne til at
støtte. Og det er i sin Orden. Stole
dannelse er et saa alinindelig aner
kendt Gode, at Staten slet itke er
betænkelig ved at paatvinge sine
Borgere de Byrder, der er forbund
ne med at holde de offentlige Sko
ler i Gang. Det er svimlende Sum
mer, der aarlig forbruges til at
opholde Kommuneskoler, Højstoler.
Normalskoler ogl Universiteter etc.
Og det forholder sig i dette Land
væsentlig soin i andre civilicerede
Lande. Borgerne tvinges ikke alene
til at opholde alle disse Skoler men
endog ti! at sende deres Børn til
dein. Og ingen finder paa at dadle
Regering og Øvrighed for den paa
trungne Vorde ved Stolernes Un
terstøttelje. Saa almindelig er
Stolen-J Gaon ertendt. J dette
Land blev endog ved Bortgivning af
IHoniesteadland en Visi— Tel af Lan
det reserveret til Fordel for Skoler
eg Ilnioerfiteter.
Tet er nu Statistoleix Vi thu
fer slet ikke paa at sige noget til de
reis Forklejnelse Lad dem gøre al
den Rotte, de fan. Og lad asJ benut
tc dein. Men det Var Nil-festu
ler, vi havde Lyst til at henlede
Lpincerksomheden paa.
J dette Land tager Staten sig
ikke af Religion eller Menneskets
Gudsforhold Jkke faalige fordi den
nnderkender Kriftendommens Betyd
ning. Men det er noget, der ligger
udenfor dens Oinraade Den mag
ter ikke Opgaven.· Men, som vi har
paapeget i tidligere Artikler, den
har givet Kirken Frihed til at
virke indenfor den-Z Omraade Alt
ket kirkelige, deriblandt Kirkeskolen
er en fri Sag.
Kirkens Goder kostet oxisaa, men
her ers Byrden fri. Vi kan tage den
paa os« eller lade den liage —
overlade til andre at betale for den
Velsignelse, oi nyder fra Birken-I
Virksombed Saaledes Vgsaa med
Feirfesfoletr
Men, som vi før liar i1.iavist, Sta
ten kan ikke undvcere Hirten og dens
Virksomhed. Den kan da særlig ikke
nndvære dens Skolevirkfmiihed —
11ndrests, hvordan det vilde se nd i
dette Land, om her ikke var Kirke
stoleiz — om her ikke havde vaeret
Kirkefkoler fra Begyndelfen af!
Tænk over det.
Det er ikke alene "det, som saa
ofte paapeges at Lcererne ved Sta
tcns Skoler for en stor Del følger
den vantro Videnskab, er kriftus
jendske og bibelfjendfke, —- det er
ikke blot det, der er forkert ved Sta
tens Skoledannelfe Mei- taenk paa
ror oplwksende amerikansfc llngdom,
hror yderst blottet den er
for Kristendomskundskab,
og her kan Statens Skoler slet ikke
hfælpe. Te bedfte af dem er albe
les afmægtige overfor denne Op
gave. Det er kun Kii«keskoler. der
kan løse den.
Men Frihedenl Hvor er den
ikke bleven lovprift! Men Friheden
ei« lige saa Vel Frihed til at bære
Byrder sont til at lade Byrden ligs
ge, —- lige saa vel Frihed til at
sige ia som til at sige nei. Kirke
stolen skal bæres oppe af den kri
stelige Frivillighed.
Der er mange, som Tiger, hvad
ftal disse Friskoler til? Vi har io
Statens Skoler. Saadan bør i hvertl
Fald ingen Kriften spørge. Og gør
han det, faa bør han oplyses om de
kristelige Skolers Nødvendighed Al
le vi dansk-lutherske Kristne er ved
Daaben indviede til at undervises
i Kriftendommen, at vi faaledes
tnaa lære ham at kende, til hvis
Samfund vi er døbte. Oa enbver,
der lader sine Børn dabe, aaar med
det samme ind under Forpliatelsen
iil at ftøtte den kriftelige Skale.
Se, hvor Katolikkerne har Øjet
1
.
aabcnt for ziirkcskolens :cødoendig
Ehe-d- Dc jcr den-J Jsødvcndigljcd for
dijrteus OELle Skuldc vi staa til
Vagc for dem? Paa dctte Omraade
Utader un god Dcl Kappcstrid jkke.
: Tut hat glædct ai- at iagttage, at
25chjagcu drøftes ocd ZiredOmøder
Irg. andre kldkødcr outkriug i »Zum-·
fanden Ter vor absolut raabcs et
Zikremad paa dcttc Omraade.
Lg jlønt altfor mangc veuytter
erhedcn til at sigc nei, oi vil ikke
Unrc med, iaa yar Friviuigyeden
Uærct auocndl utodsat i csn saadan
Udstræfuiug, at det hat haaret Del
signet Fragt. Ogjaa blandt vort
daujte Salt i Amerika har det vist
i:g, at man runde benytte FrilJeden
til at unsre Byrder for at fremme
ca opljolde en god Sag. Dauben at
Frivillighcdeu til at støtte vore Sko
lcr, baade de lavere og de højere.
maa tilrage i betydelig Grad. Det
skal not« lønne fig paa sin Vis
-Asf
En Henstilling.
Der tan vist nceppe viere megen
Tvivl onl, at der rundt omkring i
vort Sanifund sidder en enkelt her
og der, som hard Drdet i sin Magt,
naar det gælder om at ndttykke det
paa Papiret. Dis-se Mennesker heni
stiller vi en. Bemcerkning til fom
denne: Burde De ikke af og til
fende et Par Ord ind til vort Sam
fundL lilad »Danskeren«, saaledes ati
,,.Dsk« vSpalter kunde blive afet et!
scia lødigt Indhold fom muligt2 !
Tet foiekonuner o:, at den for-;
neInnie Ru, sum viLsfe Menneskei,’
inilagte for ut tunne skrive, jagt-»
Lager, stader vort Samfund i før-’(
l
sie Instanz- og »Iska i anden
Hiilvunden Mund til at Iedigere et
Lliid er ikte not —- naar Bludets
virtelig stal kunne iirbejde sig frem
:Di"ej, for at tunne skabe et første·
Rang: q"li1d Inau der simrespondeip
ter til, Folc, fotn kan fkrive, og fom
hur noget at skrive om.
Der er de tusinde Ting, fom kun
de vehandlesz og dersdm de fkal
behandles, saa tnaa en Reduktion
itke viere alene om dette. Der maa
løftes i Flok, og der macMH af
e-. villigt Sind; thi først da kan vi
naa et Skridt længere frem;
Den danske gudløse Presse i Ame
rika ver ikke være den, fom slaar
Tdnen »in, og denne Presse bør en
liver ærlig Kristen Inodarbejde, for
di den ejer ikke een Tone om det
ginnle evignnge Budfkab, fom dog,
trimr alt konnner til alt, enhver Ting
lnirde viere gennemsyret nf«. Dog
sml det Wes-: det er heller ikke nok,
txt den Tone li)der. Den er den
første vix største Betingelse for et
snndt Bliid, Inen Dygtigheden og
Cvnen bnrde kendes paa hver eneste
Artikel, for at et Blad kan blive et
Blad of et lødjgt Jndhold
Enlwer, fom knn stave og lægge
sinnnien en lille Smule, vil derfor
csgsnn knnne for-staa, hvor det er,
nt Skoven trykker.
,,Danskeren« ønsker ikke at blive
en Kopi as noget fom helft andet
Blad, det være sig kristeligt eller
»itke, det vcere fra Danmark eller
li Amerika; men ,,Dsk." ønsker at
blive saa selvstændig i Jndhold,
passende for vort dansksamerikanske
’Fokk og dets Behov, som det pack
sogen Munde kan med de Midler,
sum staat til Raadighed
i ,,Dnnfl«"eren« ønsker ikke at blive
»,,pa:isende« i den Forstand, at Bla
det fkal leer for den ene eller anden,
det viere politisk, socialt, personligt
og religiøst set
»Danskeren« vil have Lov til at
ndtale sin Overbevisning, vil have
Lov til at dadle eller anerkende, alt
fom Sagen nu inonne vcere, set
ginnem de «,Øjne, fom i nogen Maa
de strceber efter at faa Synskraften
fra hinn, fom felv var Midtpnnktet
i det gamle Budskab.
——-.—fs.—-—
En Nytidsmani.
J de senere og feneste Aar has
Billedpostkortraseriet bredt fig med
en Farfots Heftighed.
Prospektkort og Profpektkort.
Særligc Album maatte bringe-Z i
Handelsn, i kwilke Modtagcrne kan
anbringe den Stormflod of PostkorL
der sknller dem i Møde.
» En utrolig Mænqde of dissc Kost
kan korrekt karakteriseres som fivka
brutnle —- og burde forbndes ved «
Lob. Andre Serier of badendc Pf- ·
get i diverse, forestillingsvækkende
Erillinge r bnrdel have samme Ehrb
ne.
Frantria gaar sum sædvanlig, i
denne sum i alle andre unuede
Tina, suran. J dette afkrismede
Land gute-J der smdige Forsng med
er afuilde quespiuerinder ug »Glas
diszpiger« (sørgelige "-’etegnelse!) i
saa let Paaklaedning — eller Af
ltnsdning, sum mnligt.
Den sidste Parisermude i münde
dragter kaldeszs med det uelflingende
Naun »Zireetuire-rul)e«. Tonne
Treigt taaleszs ifke her husz u-:s, nu
get, der da afgjurt gerandet Landet
til Ære Flere starre Seiidiuger as
Billedkurt ,,a la franeaise« er ugsaa
lsleoen heslaglagt af vort Lands
Osrænseoaat Og heldignis dette.
Ter er i Furvejen tilstrækkeligt as
tvivlsom Beskaffenhed
Purnuarasien hører ikle hjennne
lilandt de nurdiske Falk. Teri vil
sikfert enhuer give mig Ret, hvis
Scrdelighedsbegreb er formet under
rent nordisk Jndslydelse Uden Tvivl
er der et Element i de Tandinaviske
Lande, sum stadig agerer for de
Innere Driffeir Men dette Element
er ikke v a: s e n t l i g not-disk. Det er
er- fremmed El ode, derfor en Unode
Tet har Domicil dernede mod Syd
hos det hidsige Blod og de mørke,
tindrende Øjne Og de skandina
viske Lande har ikke vundet ved
at taale dette Element.
Vundetl Du store, nejl Bun
d er har de faaet derved.
II s Il
Men sum der stundum kan findes
erx enkelt aud Ting mellem en Merkm
de daarlige jaa gaar det saaledes
lnr med Henfnn til Billedkurtene
Zaadanne Kurt, sum Virkelig er
P i« u s p e k t t· u r t, viser Landska
bei-, Bygninger ug liin., kan natur
Iigvis ingen have nuget imud.
Men man er i Tanmark i Fcerd
med at ndgioe en Serie af
alle Tanmarks Kirker. Et
i lsøj Grad Priiivasrdigt Furetagende,
der unrde lsaue al mulig Ztøtte
Denne Serie bnrde bringe-Z i
Handelen herunte. Ganske vist er
fiele Værket ikke nagen billig Hi
storie, og der stiilde et Kæmpeals
lum kil for at holde dem alle, da der
rist er ep imod to Tusinde. Men
man vilde altsaa anskafse sig de
Kirker, man kendte, eller som man
Lande hørt ofte omtalt. z
Det var Inin Lykke uns en Ven?
at gennenise en Samling af flerel
Hundrede af disse Kirkekort Bil-i
lederne er sienistillet med udtncerket
kunstneiisk Dygtighed huldt i na
turtro Fawer, ug der er ingen
Tvivl um, at de i den Henseende
fortjener Glas- ug Ramme.
I- f II
Men at beskue alle disse mange
gamle, celdgamle Gudshusu Man
føler sig som taget med paa en
Aandens Rundrejse i Fædrelandet.
Qg finder man da uventet den Kir
ke, man selv er døbt og konfirmeret
i, og nær hvis Mute maaske ein-Z
Slægtninge sover den lange, tysre
Søvm det er rørende og opbyggen
de, og den, der slet ikke føler sig
grebet, bevceget, maa have Hierte
as Flintesten.
O, hvor jeg droges mod disse
gamle Helligdomme
Og jeg tcenkte mig tilbage de
mange Hundredaar, en saadan Pyg
uina har staaet og Søndag efter
Søndag rummet de vekslende Ska
rer, de skiftende Slcegter. Der kam
de ag gik de, Aar ud, Aar ind, Tid
efter Tid. Terinde har i sin Tid
Jllodersmaalet lydt med gammel
dagszs Betoning Terinde bar de fid
det, de jernklcedte Riddersmcend og
dcs skønne Borgfruer. J Vaabenhu
jef —- oa dengang v ar det et Baa
lsenhus efterlod Kcemperne Sværd
na Sfjold, medens de dvcelede paa
det hellige Sted
Til dette heilige Sted kom de ag
Iaa, de Vornede Vønder. Der er de
Fonme fra Barnealderen til de hvide
Saat uden en eneste Gang at have
sat Faden udenfor deres eaet Sogns
Grænser. Vesynderlige Tankel For
dem var den venlige, fredelige
Land-Ihn hele Verden. Alle kendte
dem og de alle; nd og ind kendte de
hinandent alt det lyse og lykkelige,
Ja alt det tunae og knnaende Oa
Fa der jo i disse Tage ikke kendtess
til Telearaf, Telefan km Anier
funde det nok vcere noget af en
Feail1e11bed, naar Foaden, idet han
sraadte ind ad Kirkedøren, gravetes
:isk skred hen og ,,vendt: Tavlen«,
Paa lwiii ene Eide var malet: Ve
fendtaerelfetx
Don! Eioilfe Minder, Der kredser1
oln alte diise 1nange,xnnnle-sxdelI
liadonnni" Eainlinaz niælker for der
l;isies1e, de: aiueszs i dem Liv. (
Jl. Cr·
——- —-.—D—.-—— —
En Haandsirivelfe.
Pan den inne Vantrosk Teld ha:
Wistenliedenis Magter oogioet at«
hande
Terfor llar de kriftelige Maater
on de »aue1t«risieligs1e :Uli1jestieter«
icget dere: i Paitiz
l
l
l
Z
Tet liliver flarere oa flai«ere: l
l
l
l
l
l
l
l
» l
Te plimdrer den leoende oed høj
los Tag.
Fnrsr Ferdinand blioer »Czar«.
.Title11 er velklingende og den til-—l
liørende Galaklaedning er Purlonl
ret. Den tilhørende Tiltaleform er(
Teres Illajestæt«. (
l Fyrst Ferdinand har endelig naaetl
det. Han er kølt op til sin Konge
trone pr. Jernbane —— den Bank-J
han røoeda fra de langmodigeY
Tyrker. :
» Men Østrig-llngarn giver ham in
tet·efter.
Fyrst Ferdinand røver en Titel
og en rød Baldakin. Østerrig-Un-’
garn røver —— to Lande.
Forlwldene winger dem, siger
Ostrigs Statsnnend. »Forhold« kan
nndertiden veere af ubiandet be
l)aaelig Natur: Bosnien og Herze
goioina ei to af de herligfte Lande
i Europa Og ,,Forl)oldene« tvinger
Lin-ig-Unaarn til at »indlemme«
dem.
Hvilke Forholdiå vil man spørge.
Der fan sixiesJ ganske kort:
ankiet har faaet en fri Forfat
ning Bis-Linien og Herzegowina, der
e-. et halot ,T1)1ki, vil derfor, om
ilke lange-, ostaa kræve en Forfat
ning. Qgsaa Bosnien vil fordre
Frihedens Velsignelser.
Nur-el, Lstrig vil give Moham
niedanerne Friheden, og det begyn
der med helt at berøve dem den:
man indlennner dem —- i et frem
Med Monarki . . .
Maaske vilde det have vceret nok
jqa logisk at skaffe diese Mai-ame
danere Friheden ved at give dem til
kage til det Hjemland, som er ble
Vet frit. Men »Forholdene« har»
umuliggjort det. l
Jøvrigt bar man »indlemmet«l
uden alt for mange og overflødigU
(serenioiiier.
Man har indlemmet ved Hjcelo"
ai en Trontale og en Haandskrivelfe..
Nogle Ord i en Tale og nogle
Sietninger i en »Skrivelse«.
Tet er det bele, og Øftrig-Ungarn
er blevet to Provinser og et Blads
i sin berommelige Historie rigere.
Verden har faaet endnu en Czar
og sØsterigUngarn endnu to Pro
Vinser.
Men Mohcinnnedanerne«.Z
De bar maaske lært — at hade
endnn mere.
Og, cprigtigt talt, knnde man
nndre fig, om ,,de Vantro« havde
lidt svært ved at forftaa — Kri
stenhedenP
Alceste : »Kbh.«
Mælkedrengen — (
Ole er trctten Aar, sin Modersl
og trc Zøskendes delvise Forsørger.
iciug og opløben og med en Krop
tser stadig kræver Mad
Oles Moder gaar paa Fabrik
fra Morgen til Aften. De tre smaa,
sum hun kalder Oles Søskende, er
overladt til hansi Omsorg. De har
Bypludscr og Morgenpladser, som
dcs forsøinmer, uaar det faldcr dem
ind. De er deptckgede FrihedsNa
turer og sætter en Sjov i Gaden
langt over Henfynet til Ugeløn,
Pligter og deslige alvorsfulde Em
tier.
Ole føler sig som Hjeinmets Op-—
r(-tholder og de tres Forsyn og
Tugter. Han kommer hjem om For
middageu txin og fortkommen af
den tidlige Morgengerning, af den
megen Rendeu op og ncd af høje
og smalle Køkkentrapper· Saa smi
der han sig" for at sove, inden han
ffal i Skole. Han tager Geografien
Iller Bibelhistoricn med i Sena
Tsan ligger paa Rygen og læser
Byer og Bierge oq Skriftstcder ind
:il Bogen falder ncsd over bans —Øjne,
Jer har lukket fig.
Han sover og drømmer sig langt
lscrt fra Trapper Da Pkælkefpande,
im Aar-Inn og Pliater . . . . Mes
lonlige Lnsfe er enganq t faa en
chnesie paa «andet ...... Ferie
lsørnene hal- foitalt ljaui oIn de
amnne Enge og :llcart"erne, linar
Mornet staat saa l)øjt, at der mage
ligt nauede dein over Hauche-L um
Etaldenc og Foltestuem lnmr searle
Ha Pilger sang am Jlflenem naar
Tagenss Slid var endt .....
Lle ljar aldrig virrcl ndenfor
Balan Jg Ti)rel)aven. Hans- Mor
Klar itte Jlaad til at fende Dank paa
zeriercsst staut Lles Lasrer ljar
tillmdt liani lmade Wieder og Lplmld
»Da fri Rejse . . . .I·a, endogjaa
jlrenet til :llioderen, at det var hen
de: Pligt at lade Trengen komme
;IID.
I Llez Mut rev Brevet i Stum
Jper og Etykken Hendes Pligt var
Inel førft og fremnieft den at sørge
Ifor, at Børnene havde Tag over
Hovedet og nødvendig Mad paa Bor
det. . . . Man Hr. Lærcren Didste,.
hvad det var. O hun havde ikke
Raad til at undvære Olegs Mælkes
penge ......
En Tag konnner Lle hjein lieu
ge før han plejer. Han er ljvid i
Ansigtet Hans Lieber er blau, ocx
»l)ans3 Øjne er saa store og faa stive.
lHan falder om paa Gulvet inden
Ihan naar Sengen Han kaster op
Iog presser sin Haand ind mod Pan
den.
Te tre tnmler forfærdet over
sefter Nonen paa den anden Zide
ITrappezL Hnu er en erfaren Kone
Iog stiller sit-als Diagnosen Lle lJar
lMutter Hnn fortæller Oleö Mor,
l)1:ad der er sket og gaar saa rundt
Ei Hnset og snakker Vidercs, for hun
sinnt-, Det er saa forfcerdeligt, at.
llinn slet ikke kan tie.
i Lle: Mor ønster, at l)nn hande
l
in Mand. Tet Ønske opstaar kun
Ircd saadanne Lejligl)cder, hvor hen
des egen fysiske Kraft synes hende
Halt for ringe. Hnn spørger Drengen
Jud. Ole græder knn og kan ikke
Esremstmnnie to fammenhængende
IOrd
I Saa staar der en fremmed Herre
-inde i Ztuen. Han prcesexiterer sig
Iderem at hun fkal lade Ole ligge
Ii Fred. Han er syg, figer han Han
Il;-ar drukket, svarer hun og vrider
sme Hcender i dyb Agtelse for sig
selv.
« Men Lcereren taler Moderen til
Ru. Lle har betroet sig til ham.
Han har siddet nede i en Morgen
lnsværtning og drukket Kasse sam
nien med Kameraterne. Det havde
været toldt i Morge5, og Ole var
tommet saa sent op, at han ikke
havde haft Tid til at koge Mælk
lpiemme Saa var han gaaet ned
i en Kælder, da han var færdig
Ined at køre. Han havde set, der
var noget, som hed Mælketoddy, og
saadan en havde han drukket. Han
havde røget Cigaretter til og var
blevet saa dejlig varm. . . . Først
da han kom ud paa Gaden bavde
han Inærket, at der var noget i
Vejen med ham.
J Skolen havde han saa fortalt
Læreren det bele, og han var ble
vet kørt pænt hjem i Droske for at
ingen skulde se ham.
Oles Mor ospørger, hvem der
skal betale Trosken "
Læreren giver hende Penge til
Mad til Ole og gaar.
Saa sender Oles Mor en af de
tre ned til Spcekhøkeren efter Sylte,
Smør, Brød og Koffe. Hun sæts
ter sig paa Sengen og klapper Oles
Kind, medens ønime Taarer triller
fra hendes Øjne.
— Min gode Dreng, siger hun,
der altid skaffer Penge til Hufet. . . .
Men Ole hører ikke Moderens
kærlige Ord og fornemmer ikke hen
des Kærtegn. Han er saa uvant med
den Slags.
De tre kommer tilbage med Fødes
midlerne. Ole bliver budt førft,
men han forstaar det ikke, og vender
sig for at sove i Fred.
Saa mcetter Oles Mor sig selv
oxs de tre for Oles Penge.
Fru Elisabetb i »Kbb.«
»Danskeren« udgaar to Gange
ugentlig og kostet 81.50 pr. Aar
zang. —- PrøvesNumre sendes frit
paa Forlangendr. «
som Oles Leerer. Hcm klapper Drens »
gen paa« Banden og siger til MU
,-.-..