Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 23, 1908, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Kredsmødet i Brooklyn,
N. Y.
Ten altlantiske Kredi- afholdt sit
dclegcrede Mode i Salems Menigs
hed i Vrooklyn i Dagene fra d. 24.
—-.)7. Zept. Alle Kredsens Præster
var til Ztede med Undtagelse af
Post. E. Christensen fra Westbrook,
Me. Lan Var paa en Ferierejse
ti! Iannmrtp ZektJ Delegater var
til Stroh-. Der suntes ikte at være
san nmnge tilrcjsende, sont der plej
cr; numske pua Grund af de dank
Itge TidekU
:!Icenigl)eden tdg yppertigt imod
os: og ch us god Lpuurtninxd
Man two-de som sædvanlia omfring
liess-:- Vennerne ou fviste i Stelle-J
skab i Uirkeuss Krupt Krnpteu var
-tia-ften ufendelig fra gamle Dach
El Stillcrum var sat wer-I over, og
der nur lacht et godt Køkkem Verg
gene nur nudelia dekorerede i Ef
teriiqninger af de forskellige Slags
Marnwn skiu det hele fretnbød bau
de Rmmneligbed oq Sogar-.
Past. G. Grill holdt Prædikenen
ved Aabningsgndstjenesten, og alt
under Mxtdet gik fom fædvanlig med
Undtuqelse af, at der blev holdt
Morgenaudagt Ined en kort Prcedi
ken, oq de delegerede Møder var
offeutlige Past. Grill blev valgt
"til specielt at referere 11ngdoms
sagen til »He Unges Vlad«, book
"for interesseredc heuvises dertiL
Zøndnqskisfolen var Kredsens
Emne Tet blev først drøftet. For
"l«mndli1men kan til at dreje siq om
itsts Punkten Søndagsskolens Vctyd
1ii1m og Søndagsskolens Ledelfe
Undewisksningens Betydning i Al
Mindeligbcd er qivet med de er
uf Nat-lus: ».83Vorlede«3 fknlde de tm
pna den, om bvem de ikke bade
!børt?« (Nuni. 1(), 1-l.) Tet er saa
lseluindlysende sum nuget: Jngen
lindervisning, inaen ziristendunr
Dersur er det ugsaa, at Jesus spe
cielt paabtqur linderviznina ua
siger: »Og lcerer dem at holde alt
det, jeg har befalet eder!« Naar
man betcrnker, at det er ved Un
dcrvisningem at Truen kommen
huilket Ansvar maa da ikke dette
er vcekke: ,,«L)uu, sum trur ug
lsliuer døbt, skal blive jalig, men
hou, sum ikke trur, stal blive for
desmt.« De Furieldre, den Wenig
hed ug den Priest, der itke ser Ined
anbne Lan her, kan knn unsre et
sursængeligt Haab um en kristelig
llngdum.
Der taltesJ um Eundagssfulend
Stilling til-den kristeliae linder
rianing her i Landet, den-J Nieren
nelige Jndslydelse paa alle Om
Iaader ua denZ Betydning isin sum
er Mission oversur de Bern, sum
sIaar ndensur Menigheden, ua sum
intet aandeligt Jndtryk saar i Hiern
met. Zum Illiisjssiun er Zøndags
stulen nøduendia isuer her i Landet;
men sum eneste Institution, lwur
til man er lienvist sur Ungdummensz
lindervisning, maa man nuermest
lsetegne den sum niislykket. Det, sum
i den kurte Tid, der staar til Rau
dialsed, biliringes Børnene, naar ikke
ret langt. Det beuiser Resultat-et
as de Prøver paa Kristendumskund
st«ab, sum er bleuen muderne at sure
tnae ued Jndgangsszkstianien til de
liøjere Efuler i Amerika. Hele Vi
lsellJisturien liager i et Kaus sur
den uurdende Student — sur slet
itfe nt tale um Rede paa Sang
aurelsenså Orden.
« us umnnntrszede til at taae bedie
sat paa ReligiunzstulearLejdet um
wrdagen ug i Suninierserie11·
Angnnrnde Ledelsen as Søndag-:
stulen blev der talt um det nlJeldige
— ja endug skannnelige — i, at
Furasldre sender derei» Børn til
Kirke um Søndagen sur at lære
Il« B C: men da dette nu engang
maatte taales, gjaldt det um at
surtaslle de smaa nuget um Frelses
ten ved Siden as. Der blev talt
um sure-get Samarbejde med Fur
asldrene ved at holde Fcellesmøder
med dem; um at Forældrene skulde
hjælpe Bjømene med Lektien, at dis
se ikke skulde staa til Skamme, sur
di de ikke kunde den, og um Lærer
nes Dueliqgørelse ved Bibellæsning
ug Beim samt ved Lassning as saa
danne Bøgen der letsatteligt frem
ftiller vur Rirfess Viere
Rum, l-.), 1——2 unr Mengliedensi
Enme Der blev sasrlig talt um den
surnnfriisc (-l3nd-rid1)rkelse un unt Ein
detsz Furnnelse Hund der sørste an
Jnar, da fnn det knn viere een sur
nnstia Illiaade at tjene Gnd paa,
remlia ved at sremstille vur bele
Persunlialied sur ham sum et leuen
de ug lielligt Lsfer, un knn dette
tnn licere Gnd velbelsageligt; thi
liar Gnd sendt sin Søn til Verden
sur at lide sur vure Synder ua sur
at surliae uszs med sig, ug l)ar vi
sanet Dei i denne Naade ued Truen,
l)uurlede-: sfnlde ui da igen tjene
L»1)nden,s sum var vur lllnkke? Det
tilde vasre at ,,upln)age det samme,
sim man Iiedlirøt. « Da ui saa vurt
snndige Lin-J llhuldbarhed ug sølte
Osndszi Vrede over vur Vantru ua
Ilgndelighed, un vi i vur Nød tyede
til siristnsts ug blev srelst sra det«
altsannnen, vilde det da ikke være
nfurnnstigt at tænke, at nu kan det
gudt gaa an igen at tjene Djævelen,
Verden ug ziødetP Osseret maa i
Lighed med Kristi Osser viere ,,belt«
ca ,,leuende« ug ,,l)elliat«.
Dersum man vil undgaa at ,,skikke
sig lige med denne Verden«, saa
maa der Kraft i vurt Helliggørelses
mbesde, man maa bestandig form-nd
les ved Sindets Furnyelse. Man
maa sorvandles sra at ligne Ver
den til at ligne Kristuss baade i
Sind ug i Levnet. Kilden til et
tsirkeliat Helliggørelsesarbejde sindes
i Ordet, ved Nadverburdet og i
Lønkammeret. En Mand har sagt,
at den bedste Spadseretnr, han vid
f1e, var sra Gethsemane til Gol
gntha
Form-Juden sluttede med at now
ms Ordet: ,,Men han selv, den
Fredens Gnd, hellige eder ganske
up aldeles, ug aid eders ganske
Rand, Escel ua Leaeme man bevaresks
listraffeliq i vor Herres Jesu Kristi
Tilkummelse!«
Ved de delegerede Møder blev
vert Missionsarbeide drøftet. Den
aamle Veftvrelse blev aenvalat i
Det Inaa siqu , at vi havde et del
sianet mid- Jtnnde
Med Hilft-n i Sein Nnvn
Til. P. H a n se n.
.. --— CO- «
Noglc Oplysningcr
nied O nfyn til Zantfn1td:fet tretie
ten-: Sinan tnaal: »Dein tneaen
Mt ttndinldns hat« en sit«ed—:«?«
Dis-Ase Oplyssninger kvnnner freni
anvntnne, da EatnfiIndssekretasren
flogelig ifte uavnqiver kirch, va
kca jeg ved IIcavnz llndetfkrift vilde
rrshe Hennneligheden
Mig fvrekdnuner det nn minerl
traderliat — selv vni Rredis ikke
tzievneizi —-—— at frenifvnnne Ined en
rsffeinlig Oenstilling af en saadan
Art til en Siredsy før man privat
aennein rette Vedfvtntnende føger
Sagen ordnet ved førstkonnnende
Eitede Aar-stunde.
Termefte er Begrnndelsen for
Epørgcsniaaled der fvraarsager Hen
fiillingen, Ineget Inisvisendex vg det
foretotntner tnig, at Setretæren hav
de gjvrt flogere i at henvende fig
til en af dein, der havde siendsfah
til netvp den Sagsz Fremkotnft, før
han tillvd fig at antyde Ting fortt:
Overareb af :I.Isyndighed; ukirkek
ligt vg kvnftitutionsftridigt og en
Jst-treu til ,,t«irtelig TIlnarkiLitne Nei.
fIst-oder Sekretar det var saavist
dis: fe Ting, diredfen vilde forehvgge.
Naar der da sige:, at ,,enhvet
Priest, der tilflvtter slredseth fkal
nnsøae vni Optagelfe i denne«, da
er det — stønt jeg ikte har For
flaaet liggende fvt Inig -—— ikke Ord
l1f;deti, langt mindre Aanden i Fut
flaaet sz har foni nievnt heller al
drig været pt·aftiseret.
Der har aldrig vieret Kredfens
:I.Isenina, at Priester-, der faldes af
211 af Kredsenszs :I.Iienigheder, sknlde
Insøge csni Lptaaelfe Natnrlias
eisJ heller itfe, at Prcefter eller Mis
sionærer, soin anfiettes af Kredfen,
Itnlde gøre det. Selvfølgelig heller
itke saadanne, svin maatte anscettes
direkte af Samfnndets Misfivns
styrelfe.
Enkelte vil vel faa vmene, at en
Bestemmelse om Optagelse er der
used-we af· Ordeik, tlji hist-diene
alle Tilfælde. — Ja, det burde det
ret gøre, tnen det er nu netop, hvad
der ier gør. Havde det gjort det,
vilde det vnihandlede Forflag aldrig
fvmtnet til Verden hass- o:.
Man kan godt tienfe ig, —- ja
nian har jv da vgfaa set nvget faa
dant —- at en Prieft tvertimod haa
de Sainfnnds vg .Slred-J-Ø11ft·e, an
sketter fig selv i en sd«red5. — Otn
Vedfonnnende veder oin Ztøtte eller
et ielv rvhvldende, det er her liges
gvldiat —- siredfen uiaa i saa Til
faslde have nagen Ret — hvorinegen
ftaar ifte til Inin at sige — hviszi
itfe, hat« vi det kirkelige Anarki,
før vi aner det; thi den enkelte
Priest ital vel itte have Lov til
at handle niere paa egen
Haand end en diredszs stal have
det.
Dertnest heføgende Priester ved
Mreds :Ilar»:sniødetid eller saadanne,
der af Helvrediihensyn etler andre
Grunde ophulder sig i en anden
need-J en Tid nden Virkfvmhed,
hvnd nied dein? Jeg tnente, faadan
ise hnrde viere raadgivende Medlem
nier ved Kredszi AarOInøde Men
siennneberettigede med lLIensyn til
sit-Wiens Missionganliggender skal
de da vel ikke være, det vilde jo
iniildeft talt viere ineningszløft —
Ter kunde vel tienkes andre Til
«f(elde, men det er nok.
Finder siredsen ved Drøftelse af
Sagen, at Bestennnelfen er ukir
kelig og konstitutions
stridig, vil denne natnrligvis
blive dødsdømt. Kredsregler er jv
ilke overtraadt da vi ingen egent
lig — som Kredfe betragtet —
har haft før nu.
Er Bestemmelfen imod de af
Sanifundets fidfte Aar-Stunde an
tagne Kredsregler, falder den jo
vcek, men jeg for en er ikke tilfreds
med, at vi Priester i de vvenmevnte
Tilfaelde skal have Lov til at gøre,
lkvad vi lyster, man kalde Beftem
nielsen lcenge nok nbroderlia.
Med Hensyn til Kredsregimente
—- vnk der er noget saadant —- var
det dog en ftvr Ting, om vi en
Gang for alle knnde faa at videsp
hrad vi har Lov til, saa vilde det»
hele vift let ordne fig; thi jeg trori
tin-plain nt nogen lireds i vort Sinn
fnnd er efter at tilrane sig me
digbed.
Vioderliqft Z
Privat lutljrrfk Priestcstolc
« rNorge.
(A. J. T n l) 1n.)
Den lielt nd berettigede Missnøje
der i de sidste Aar har vieret i
Amt-ge fra alourlige, troende Prac
sierss og Liegfulksjs Side paa Grund
ansntte i den teologiste Afdeling ved
umdets eneste Universitet, har ført
til, at Trinken uin Oprettelfe af en
priocct Priesteskole un er gen11e1n—s
fort. Terz«-day Forniiddag den
:)’(-. September d. A. anbnedesz meint
te Præsteskole i leriftinnia lige tcec
ved Universitetshygningen i Kri
sxian Angnstg Gade Nr. 5. Knn
een eneste teologist Student haode
nieldt fig; nien siden er flere komne.
Ointrent 100 Personer var til Ste
de. To svenfke Professorer: Lon
gren og Lyth samt Pastor Bahn-i
roth fru Finland ug Enken efter af
døde Bistop Frederik Nielsen fra
Damnark var ogsaa frenimødt. Pa
stor Jahnsen, der er Formand i
Skolens Beftyrelse, holdt et Fore
drng, hvori han gjorde Rede for
Grunden til Stolenö Oprettelse
Man vilde værne det nurske Pras
steskab mod rationalistifte Tenden
ser. Der var i frivillige Ganer
indkummet 115,00() sironer til Fore
tagendet, og der vor Udfigter til
stere. Alt tydede paa, nt de tro
ende indfaa Nøduendigheden af
Priesteskolens Oprettelse og Frenis
gang.
Forhenværende siirkeriiiiiister Pa
sxor Chr. Knndsen induiede Stolen.
»Don talte uni, at den hnude fin
Ziiod i Silienighedslivet og i et op
rigtigt Ønske uni at knnne give de
orrdende Prcester en nidenskabelig
llddannelse i Overenssteinmelse med,
livad Bibelen leerer og den lnther
sfe Kirke ndtnler i sine Bekeiidelses—
sfrifter.
Professor Sigurd Odland gjorde
udførlig Rede for det Grundlag,
SkoWærere staar paa. De holder
fast ved den Tro, af hvilken Teolo
gien har sit Udspring og giver Plads
for en fordoinsfri videnskabelig
Furskning. Det er ikke Menneske
nesz Sag at finde ud, hvad eller hour
nieget der er Sondhed i Gnddunis:
leeren Teologien skal ikke skabe sit
Stof. Den har sit Stof i Gndsjsi
L’i«d. i
Terefter sang inan Salmeverfet:«
,,Osndås Ord der er Vort AroeL
nods5« og Anbringlejtideligheden
Var til Ende. i
Lærerne ved den nnoprettede Prie
sxestule i Nurge er folgende
Professur Signrd Odland, der
er niesten 51 Aar gannnel on liar
urret Lasrer i nytestainentlig For
tolkning ved Universitetet i Norge
fra 1894 til 1906, da han nedlagde
sit Einbede der, sordi den rationa
fut suin Laster · Doginotik Gros
lasre). leand er en froin troende
Illkund ined ndinoertede Eimer til nt
nndernise og ined en ganfte onifat
tende Lierdmn lGan sknl nnderuife
i det nye Teftntnente
Pastor Peter Honneftnd der er
42 Aar gannnel, og sum fkal under
vise i det gamle Testamente, erlen
lasrd Prcest, der i leengere Tid bar
eceret pan Tale sont Professsoreinne
«ned Ilniuersitetet i Norqe
Den tredie Lærer Ved Stolen er
Paftor Edvard Soerdrnp, der er 47
Aar gaminel og sknl nndervise i
Fiirtehistorie Han er en Bruder til
den bekendte, nn afdøde Professor
Georg Sverdrnp, der vor Bestyrer
of Augsburg Seininarinni, Minne
’apoiis, Minn. i 31 Aas-. Past»
lEdvnrd Suerdrnp skal væie en frem
iingendende Antoritet i Kirkehistorie
En teologisk Kandidat ved Navn
»·8,?iallesby vil senere, om Gud vil,
ltræde til sont Lærer.
! Man venter oqsaa ined nogen
Grund, at den teologifke Professor
Jhlen ved Universitetet oil komme
og blive Lcerer ved den nye Pras
sieskole. Denne Mand ftaar pim
Guds Ords og den lniherske Be
tendelses Grundlag og er i saa
Henseende en Del forfkellig fra de
ovrige fire owessorer ved det
uorske IIniVetfiteL
Den nye Præfteskole bar til
lxssscnsigt at oploerc sine Studente-.
»sm1ledes, at disse i Videu og Ud
sxsifling flal kunne maale sig med
»dem ved Universitetet. Man vil
derfor prøve, om Stortinget i Nor
Je kan faa fastslaaet ved Lov, at
hiandidateip der er udgaaet fra den
nye thsteskola kau fun Abgang til
Priesteembeder i Not-ge. Mislykkeski
dem-, faa man Præstesknlcns Kan
didater tage Eksamen ved Univer
sitetet
Herren lede og velsigne den nys
oprettede private Præsteskolc i Norge
rigeligt Ved sin Helligaand af Natt
de for Jesu Skyld!
Frifk og ftærk. Mr. Theo. Tim
pert, skriver fra Manitomoc, Wis»
(R. 5): »Kuriko har vceret til stor
Velsignelfe for min Huftrn og mig.
Vi var saa svækkede og udslidte, at
vi ikke kunde forftaa, hvad der fei
lede os. Eftcr at have brugt Kuriko
en Tid syntes det, som om nyt Lin
csg ny Livskraft gennetnftrømmede
tscsre Legemer. Vi er nu frifke ·oq
smerke igen.«
Saale-des bevidner alle-, sum hat
brnyttet dette ieldgamle, velprøocdc
llrtemiddeL Faaes ikke paa Apothe
fct, men kun bos specielt anfatte
Agenter. Skriv til Dr. Peter Fahr
ncy sc Sons Co., 112—-118 So.
Loyuc Ave» Chicago, Jll·
Tclcgrafcn og Fuglcnc.
I.
Hvor Telegrafen ud sixi Traad
Som Bru for Taufcn slynger,
Stmmspnrve holder tnuutert Rand,
Juli-us de sorgløst gynger.
II.
Te kvidre Livetsz korte Drøm
Og ej i Lege-n ane
Den tause, uafbrudte St1«øm,
Der følger Traadens Baue.
llI.
Ej de af Tunkens Wtherfærd
Kun sanse eller høre,
Hvad vi af Aandens Verden her,
Fornemmer ved vort Øre.
IV.
Et cvigt Kor, bvis Stctmner Svar
Pan Jordcsns Spørgszsumal eje,
Omkrina os fummende vi har
Pan Luftens leite Veje
V.
Knapt kan set Ekko fjærnt og vaat
.ced til vort Jordstøv strømme,
.?aar tvcnde Strcenge klinge svagt
J Anelser og Drømme.
Carl Snoilsklxjv
« 20 Norfkc
Frlt! Folkentclodiet.
—
Seud oss Navnet og Adresfen paa 10 ellcr
slere as Deres Ve11ner, der er interesferet i
ode Bøger, og vj fkal fende Dem absolut
tit en Bog iudeholdcnde 20 norske Folka
melpdier med Mufik til samme. Scnd jdag.
.l. V. LEAclMAll E ZW. - Minneapolis. Mino·
- flilssigos
I
Eleganl hinweist-landes
med Almnslt og Noteklngsbog for hvek
osklAskeh clegantindbundekk indehoL
der-de kamst-endigt Atlas over de Pol-. sta
tes- og Kessel-essen samt Europa. Asiem
Afriks og Australien tlalt 9 ünt udförte
Kort); desudeu indeholder Bogen en
Mævgde nyttlge og unudvætlige 0p1ys—
Dinges-.
6 etc-kaute krospekt-Postkokt
fra Norge eller Bauwerk samt
St flnt sagte-Etat
indeholdende 115 sorskjellige Naale af ü
veste Kvalitet. — Alt dette Sonde
FKlT TIL EIIIIISI
der luden 30 Dage lud-sendet so Cevts
for et Ihm-s suhsliriprion pag ·«lllustketet
Familie Jouknsl", der udkommer hver
Nimm-d metl frei 16 til 20 slder med Por
tællinger, Digte, Billecler. Raad for Hus
og Hjem osv. Hvert Nummer danner
et Smukt komplet Hoffe.
ljesurlcu erholder enhver nzs Ahonnent
som Esstksprsmis Sag langr Ums
get ræhket 12 ældre Narrn-e at Blaclet
—ls2n mtndværljeklaandbog km- hver
Betænk Dagj san-h 6 Smukko PoStkort
im Ajemlanrlot, sum Du kan giædp Vonnor og
RGO-Ums med. et nyttsgtNaaletnlsamt en
Maxqu udmætket »Beste-L et stach som i
Ord og lzmedsk bringer Illlsen ng Minder tra
riet enmle Land. Alt den-Z sendsss poktofkit vksd
Modxaszelscio ak sum 50 cents 1 knmækker
aller Money Order-. — skrlv etcer Katalog og
udmkprkedg Tllbud til Agøntsk oq Ade-mem
Samlere. Proveaumre sendes krit.
(’. RASDIITSSBX Pflä. Co.
720-724 s. 4 st., Minoesqpoliss Ilion
ZTORARTEIE
JULE-EXKURSl0N ER
MED OEN GAMLE PAALIUEUGE
OUMRU LIle
EIABLEAET 1840.
Aste Gekos-der siaaet
OVER AIUZNIEREN PAA
4 WE, Is wm
HLRJ TIO TIL sKANDlMVlEdl
Do MS cunakcl Dampskids
tusmM a mit-Imm
Havots Monakker.
Enssce exfsieremje Eise-Stirne Tut-Mo Dass-Inkin
790 For-l sanke- 32.000 Ton, 70,000 H.kt.
Vorder-s störsts. hurtigsts og siege-Kiste sklbs.
Afgaar Nov.4,Nov.25,Dec-16.
Do Storaktsde huriigo Uobhsstskrus Dampsklhs
usw«-R nun-»n
620 coel- Isngo, 30.000 Hostokrsftok.
Wust-gen Lusltsala og Mantels-Un do hunlgsto
Dampskibo i New York-Liverpool Rates-.
Afgaar Nov. li, Dec. 2, Dec. 9.
di kjæmpsmæsslga Dohbsltskruo vampskibs
lIElIIlI sc shlcllll
600 Tod lange, l4,150 Ton.
To If cis stät-st- som nagen-ind- snlöbst Zoston
Afgaar Nov. l7. bot-. l, Dec. 15
Nöio korbinäolsek meck alle
sksndinavisko oß Fiasko san-as
so vors Agentsr angaaonds spcclellq nys
Tliklhllsl IMMBS ZEIWBIIEUGIIENUL
c. G· WlllTlN6, Akt-. West. Den-h
s.-t. costs-a Dis-Auson- uo Ast-aus- stei« case-So
III TMLLOLYH— Z
Smukt heliggende
Gude studenterværelset
Lyse skulestuer
Opvarmning ved Darin
Elektrisk Belysning
Gymnastiksal
God Bogsamling
sang-— og Litterærforeninger
Foredrag
KURSIJS
COLLEGE: Klassisk — Vi
denskahelig Af(leling.
PRO-SEMlNARY: Fordere
cler til Trjnitatjs Sem
NORMAL (County öc State
certitjcates).
ACADEMICJ Forberedelse
til Universitet.
BUSINESS: shorthand öd
Typewriting.
MUSIK: Violim Orgel og
Pian().
slö for ftre Ugers Ophold og Undervisning.
- Efkerqarsiermihw how-»tie- cloyi LL Feste-mäs- 79»8· .
IEETB Skrfr offer Icatalogf
c. X. HxlÄIJJJÄJ For-standen
Bux MU. Blair. Nein-·
En mJ lJoldlsar og klegant Bibel.
ÆW
j Vi har netop modtaget en ny, fin og stcerkt indbunden
s Bibel, panndia PapiriLommeformatmed Guldsnit, Oberhle
! bind, runde Hjørner. Het er en specielJndbinding som vi har
faaet lavet efter Bestilling, den er meget folidt indbunden og
vilsikkert tilfredstille enhver, som ønsker en smuk og holdbar
Bibel. Prisen er sat til 83.20.
DAXJSH LUTFL PUBL. HOI-’SE,
; Blair, Afebraskik
WXXMXWMV IHZSTY 53 IT ZXWMVYWWLPF
ELK HORN HØJSKOLE
oG coLquE
begynder den Il. Oktober ng mnfatter folgende Studier:
HØISKOLEN cOLLEGE
cOMMERClAL PREPARATORY
AGRICULTURE PAROCHIAL
NORMAL " MUslc
Z DoMEsT1c scIENcE
sie
?
« UiTWMJYWPWJHMNss
For N) kommere og Nybegyndere særskilte Klassen-.
sKRIV EFTER KATÄLOG.
KR. ANKER,
Elk Horn, Iowa.
« III-W ’
WWVMWW
Blatt-, Nebraska.
OfOOOOOOOssOOOOOOOOOOOOOIOsOOOO
Dei bei-leis sig
It holde Dete
sKO
i gock Statuts
Vi gar at slazs
Repakationsarbeicle
pas Sko.
OoooieoooooovoosooooooooIs»0.« )
.
-i000O000OOIOsOosdodvodssdoost