Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 23, 1908)
Kredsmødet i Brooklyn, N. Y. Ten altlantiske Kredi- afholdt sit dclegcrede Mode i Salems Menigs hed i Vrooklyn i Dagene fra d. 24. —-.)7. Zept. Alle Kredsens Præster var til Ztede med Undtagelse af Post. E. Christensen fra Westbrook, Me. Lan Var paa en Ferierejse ti! Iannmrtp ZektJ Delegater var til Stroh-. Der suntes ikte at være san nmnge tilrcjsende, sont der plej cr; numske pua Grund af de dank Itge TidekU :!Icenigl)eden tdg yppertigt imod os: og ch us god Lpuurtninxd Man two-de som sædvanlia omfring liess-:- Vennerne ou fviste i Stelle-J skab i Uirkeuss Krupt Krnpteu var -tia-ften ufendelig fra gamle Dach El Stillcrum var sat wer-I over, og der nur lacht et godt Køkkem Verg gene nur nudelia dekorerede i Ef teriiqninger af de forskellige Slags Marnwn skiu det hele fretnbød bau de Rmmneligbed oq Sogar-. Past. G. Grill holdt Prædikenen ved Aabningsgndstjenesten, og alt under Mxtdet gik fom fædvanlig med Undtuqelse af, at der blev holdt Morgenaudagt Ined en kort Prcedi ken, oq de delegerede Møder var offeutlige Past. Grill blev valgt "til specielt at referere 11ngdoms sagen til »He Unges Vlad«, book "for interesseredc heuvises dertiL Zøndnqskisfolen var Kredsens Emne Tet blev først drøftet. For "l«mndli1men kan til at dreje siq om itsts Punkten Søndagsskolens Vctyd 1ii1m og Søndagsskolens Ledelfe Undewisksningens Betydning i Al Mindeligbcd er qivet med de er uf Nat-lus: ».83Vorlede«3 fknlde de tm pna den, om bvem de ikke bade !børt?« (Nuni. 1(), 1-l.) Tet er saa lseluindlysende sum nuget: Jngen lindervisning, inaen ziristendunr Dersur er det ugsaa, at Jesus spe cielt paabtqur linderviznina ua siger: »Og lcerer dem at holde alt det, jeg har befalet eder!« Naar man betcrnker, at det er ved Un dcrvisningem at Truen kommen huilket Ansvar maa da ikke dette er vcekke: ,,«L)uu, sum trur ug lsliuer døbt, skal blive jalig, men hou, sum ikke trur, stal blive for desmt.« De Furieldre, den Wenig hed ug den Priest, der itke ser Ined anbne Lan her, kan knn unsre et sursængeligt Haab um en kristelig llngdum. Der taltesJ um Eundagssfulend Stilling til-den kristeliae linder rianing her i Landet, den-J Nieren nelige Jndslydelse paa alle Om Iaader ua denZ Betydning isin sum er Mission oversur de Bern, sum sIaar ndensur Menigheden, ua sum intet aandeligt Jndtryk saar i Hiern met. Zum Illiisjssiun er Zøndags stulen nøduendia isuer her i Landet; men sum eneste Institution, lwur til man er lienvist sur Ungdummensz lindervisning, maa man nuermest lsetegne den sum niislykket. Det, sum i den kurte Tid, der staar til Rau dialsed, biliringes Børnene, naar ikke ret langt. Det beuiser Resultat-et as de Prøver paa Kristendumskund st«ab, sum er bleuen muderne at sure tnae ued Jndgangsszkstianien til de liøjere Efuler i Amerika. Hele Vi lsellJisturien liager i et Kaus sur den uurdende Student — sur slet itfe nt tale um Rede paa Sang aurelsenså Orden. « us umnnntrszede til at taae bedie sat paa ReligiunzstulearLejdet um wrdagen ug i Suninierserie11· Angnnrnde Ledelsen as Søndag-: stulen blev der talt um det nlJeldige — ja endug skannnelige — i, at Furasldre sender derei» Børn til Kirke um Søndagen sur at lære Il« B C: men da dette nu engang maatte taales, gjaldt det um at surtaslle de smaa nuget um Frelses ten ved Siden as. Der blev talt um sure-get Samarbejde med Fur asldrene ved at holde Fcellesmøder med dem; um at Forældrene skulde hjælpe Bjømene med Lektien, at dis se ikke skulde staa til Skamme, sur di de ikke kunde den, og um Lærer nes Dueliqgørelse ved Bibellæsning ug Beim samt ved Lassning as saa danne Bøgen der letsatteligt frem ftiller vur Rirfess Viere Rum, l-.), 1——2 unr Mengliedensi Enme Der blev sasrlig talt um den surnnfriisc (-l3nd-rid1)rkelse un unt Ein detsz Furnnelse Hund der sørste an Jnar, da fnn det knn viere een sur nnstia Illiaade at tjene Gnd paa, remlia ved at sremstille vur bele Persunlialied sur ham sum et leuen de ug lielligt Lsfer, un knn dette tnn licere Gnd velbelsageligt; thi liar Gnd sendt sin Søn til Verden sur at lide sur vure Synder ua sur at surliae uszs med sig, ug l)ar vi sanet Dei i denne Naade ued Truen, l)uurlede-: sfnlde ui da igen tjene L»1)nden,s sum var vur lllnkke? Det tilde vasre at ,,upln)age det samme, sim man Iiedlirøt. « Da ui saa vurt snndige Lin-J llhuldbarhed ug sølte Osndszi Vrede over vur Vantru ua Ilgndelighed, un vi i vur Nød tyede til siristnsts ug blev srelst sra det« altsannnen, vilde det da ikke være nfurnnstigt at tænke, at nu kan det gudt gaa an igen at tjene Djævelen, Verden ug ziødetP Osseret maa i Lighed med Kristi Osser viere ,,belt« ca ,,leuende« ug ,,l)elliat«. Dersum man vil undgaa at ,,skikke sig lige med denne Verden«, saa maa der Kraft i vurt Helliggørelses mbesde, man maa bestandig form-nd les ved Sindets Furnyelse. Man maa sorvandles sra at ligne Ver den til at ligne Kristuss baade i Sind ug i Levnet. Kilden til et tsirkeliat Helliggørelsesarbejde sindes i Ordet, ved Nadverburdet og i Lønkammeret. En Mand har sagt, at den bedste Spadseretnr, han vid f1e, var sra Gethsemane til Gol gntha Form-Juden sluttede med at now ms Ordet: ,,Men han selv, den Fredens Gnd, hellige eder ganske up aldeles, ug aid eders ganske Rand, Escel ua Leaeme man bevaresks listraffeliq i vor Herres Jesu Kristi Tilkummelse!« Ved de delegerede Møder blev vert Missionsarbeide drøftet. Den aamle Veftvrelse blev aenvalat i Det Inaa siqu , at vi havde et del sianet mid- Jtnnde Med Hilft-n i Sein Nnvn Til. P. H a n se n. .. --— CO- « Noglc Oplysningcr nied O nfyn til Zantfn1td:fet tretie ten-: Sinan tnaal: »Dein tneaen Mt ttndinldns hat« en sit«ed—:«?« Dis-Ase Oplyssninger kvnnner freni anvntnne, da EatnfiIndssekretasren flogelig ifte uavnqiver kirch, va kca jeg ved IIcavnz llndetfkrift vilde rrshe Hennneligheden Mig fvrekdnuner det nn minerl traderliat — selv vni Rredis ikke tzievneizi —-—— at frenifvnnne Ined en rsffeinlig Oenstilling af en saadan Art til en Siredsy før man privat aennein rette Vedfvtntnende føger Sagen ordnet ved førstkonnnende Eitede Aar-stunde. Termefte er Begrnndelsen for Epørgcsniaaled der fvraarsager Hen fiillingen, Ineget Inisvisendex vg det foretotntner tnig, at Setretæren hav de gjvrt flogere i at henvende fig til en af dein, der havde siendsfah til netvp den Sagsz Fremkotnft, før han tillvd fig at antyde Ting fortt: Overareb af :I.Isyndighed; ukirkek ligt vg kvnftitutionsftridigt og en Jst-treu til ,,t«irtelig TIlnarkiLitne Nei. fIst-oder Sekretar det var saavist dis: fe Ting, diredfen vilde forehvgge. Naar der da sige:, at ,,enhvet Priest, der tilflvtter slredseth fkal nnsøae vni Optagelfe i denne«, da er det — stønt jeg ikte har For flaaet liggende fvt Inig -—— ikke Ord l1f;deti, langt mindre Aanden i Fut flaaet sz har foni nievnt heller al drig været pt·aftiseret. Der har aldrig vieret Kredfens :I.Isenina, at Priester-, der faldes af 211 af Kredsenszs :I.Iienigheder, sknlde Insøge csni Lptaaelfe Natnrlias eisJ heller itfe, at Prcefter eller Mis sionærer, soin anfiettes af Kredfen, Itnlde gøre det. Selvfølgelig heller itke saadanne, svin maatte anscettes direkte af Samfnndets Misfivns styrelfe. Enkelte vil vel faa vmene, at en Bestemmelse om Optagelse er der used-we af· Ordeik, tlji hist-diene alle Tilfælde. — Ja, det burde det ret gøre, tnen det er nu netop, hvad der ier gør. Havde det gjort det, vilde det vnihandlede Forflag aldrig fvmtnet til Verden hass- o:. Man kan godt tienfe ig, —- ja nian har jv da vgfaa set nvget faa dant —- at en Prieft tvertimod haa de Sainfnnds vg .Slred-J-Ø11ft·e, an sketter fig selv i en sd«red5. — Otn Vedfonnnende veder oin Ztøtte eller et ielv rvhvldende, det er her liges gvldiat —- siredfen uiaa i saa Til faslde have nagen Ret — hvorinegen ftaar ifte til Inin at sige — hviszi itfe, hat« vi det kirkelige Anarki, før vi aner det; thi den enkelte Priest ital vel itte have Lov til at handle niere paa egen Haand end en diredszs stal have det. Dertnest heføgende Priester ved Mreds :Ilar»:sniødetid eller saadanne, der af Helvrediihensyn etler andre Grunde ophulder sig i en anden need-J en Tid nden Virkfvmhed, hvnd nied dein? Jeg tnente, faadan ise hnrde viere raadgivende Medlem nier ved Kredszi AarOInøde Men siennneberettigede med lLIensyn til sit-Wiens Missionganliggender skal de da vel ikke være, det vilde jo iniildeft talt viere ineningszløft — Ter kunde vel tienkes andre Til «f(elde, men det er nok. Finder siredsen ved Drøftelse af Sagen, at Bestennnelfen er ukir kelig og konstitutions stridig, vil denne natnrligvis blive dødsdømt. Kredsregler er jv ilke overtraadt da vi ingen egent lig — som Kredfe betragtet — har haft før nu. Er Bestemmelfen imod de af Sanifundets fidfte Aar-Stunde an tagne Kredsregler, falder den jo vcek, men jeg for en er ikke tilfreds med, at vi Priester i de vvenmevnte Tilfaelde skal have Lov til at gøre, lkvad vi lyster, man kalde Beftem nielsen lcenge nok nbroderlia. Med Hensyn til Kredsregimente —- vnk der er noget saadant —- var det dog en ftvr Ting, om vi en Gang for alle knnde faa at videsp hrad vi har Lov til, saa vilde det» hele vift let ordne fig; thi jeg trori tin-plain nt nogen lireds i vort Sinn fnnd er efter at tilrane sig me digbed. Vioderliqft Z Privat lutljrrfk Priestcstolc « rNorge. (A. J. T n l) 1n.) Den lielt nd berettigede Missnøje der i de sidste Aar har vieret i Amt-ge fra alourlige, troende Prac sierss og Liegfulksjs Side paa Grund ansntte i den teologiste Afdeling ved umdets eneste Universitet, har ført til, at Trinken uin Oprettelfe af en priocct Priesteskole un er gen11e1n—s fort. Terz«-day Forniiddag den :)’(-. September d. A. anbnedesz meint te Præsteskole i leriftinnia lige tcec ved Universitetshygningen i Kri sxian Angnstg Gade Nr. 5. Knn een eneste teologist Student haode nieldt fig; nien siden er flere komne. Ointrent 100 Personer var til Ste de. To svenfke Professorer: Lon gren og Lyth samt Pastor Bahn-i roth fru Finland ug Enken efter af døde Bistop Frederik Nielsen fra Damnark var ogsaa frenimødt. Pa stor Jahnsen, der er Formand i Skolens Beftyrelse, holdt et Fore drng, hvori han gjorde Rede for Grunden til Stolenö Oprettelse Man vilde værne det nurske Pras steskab mod rationalistifte Tenden ser. Der var i frivillige Ganer indkummet 115,00() sironer til Fore tagendet, og der vor Udfigter til stere. Alt tydede paa, nt de tro ende indfaa Nøduendigheden af Priesteskolens Oprettelse og Frenis gang. Forhenværende siirkeriiiiiister Pa sxor Chr. Knndsen induiede Stolen. »Don talte uni, at den hnude fin Ziiod i Silienighedslivet og i et op rigtigt Ønske uni at knnne give de orrdende Prcester en nidenskabelig llddannelse i Overenssteinmelse med, livad Bibelen leerer og den lnther sfe Kirke ndtnler i sine Bekeiidelses— sfrifter. Professor Sigurd Odland gjorde udførlig Rede for det Grundlag, SkoWærere staar paa. De holder fast ved den Tro, af hvilken Teolo gien har sit Udspring og giver Plads for en fordoinsfri videnskabelig Furskning. Det er ikke Menneske nesz Sag at finde ud, hvad eller hour nieget der er Sondhed i Gnddunis: leeren Teologien skal ikke skabe sit Stof. Den har sit Stof i Gndsjsi L’i«d. i Terefter sang inan Salmeverfet:« ,,Osndås Ord der er Vort AroeL nods5« og Anbringlejtideligheden Var til Ende. i Lærerne ved den nnoprettede Prie sxestule i Nurge er folgende Professur Signrd Odland, der er niesten 51 Aar gannnel on liar urret Lasrer i nytestainentlig For tolkning ved Universitetet i Norge fra 1894 til 1906, da han nedlagde sit Einbede der, sordi den rationa fut suin Laster · Doginotik Gros lasre). leand er en froin troende Illkund ined ndinoertede Eimer til nt nndernise og ined en ganfte onifat tende Lierdmn lGan sknl nnderuife i det nye Teftntnente Pastor Peter Honneftnd der er 42 Aar gannnel, og sum fkal under vise i det gamle Testamente, erlen lasrd Prcest, der i leengere Tid bar eceret pan Tale sont Professsoreinne «ned Ilniuersitetet i Norqe Den tredie Lærer Ved Stolen er Paftor Edvard Soerdrnp, der er 47 Aar gaminel og sknl nndervise i Fiirtehistorie Han er en Bruder til den bekendte, nn afdøde Professor Georg Sverdrnp, der vor Bestyrer of Augsburg Seininarinni, Minne ’apoiis, Minn. i 31 Aas-. Past» lEdvnrd Suerdrnp skal væie en frem iingendende Antoritet i Kirkehistorie En teologisk Kandidat ved Navn »·8,?iallesby vil senere, om Gud vil, ltræde til sont Lærer. ! Man venter oqsaa ined nogen Grund, at den teologifke Professor Jhlen ved Universitetet oil komme og blive Lcerer ved den nye Pras sieskole. Denne Mand ftaar pim Guds Ords og den lniherske Be tendelses Grundlag og er i saa Henseende en Del forfkellig fra de ovrige fire owessorer ved det uorske IIniVetfiteL Den nye Præfteskole bar til lxssscnsigt at oploerc sine Studente-. »sm1ledes, at disse i Videu og Ud sxsifling flal kunne maale sig med »dem ved Universitetet. Man vil derfor prøve, om Stortinget i Nor Je kan faa fastslaaet ved Lov, at hiandidateip der er udgaaet fra den nye thsteskola kau fun Abgang til Priesteembeder i Not-ge. Mislykkeski dem-, faa man Præstesknlcns Kan didater tage Eksamen ved Univer sitetet Herren lede og velsigne den nys oprettede private Præsteskolc i Norge rigeligt Ved sin Helligaand af Natt de for Jesu Skyld! Frifk og ftærk. Mr. Theo. Tim pert, skriver fra Manitomoc, Wis» (R. 5): »Kuriko har vceret til stor Velsignelfe for min Huftrn og mig. Vi var saa svækkede og udslidte, at vi ikke kunde forftaa, hvad der fei lede os. Eftcr at have brugt Kuriko en Tid syntes det, som om nyt Lin csg ny Livskraft gennetnftrømmede tscsre Legemer. Vi er nu frifke ·oq smerke igen.« Saale-des bevidner alle-, sum hat brnyttet dette ieldgamle, velprøocdc llrtemiddeL Faaes ikke paa Apothe fct, men kun bos specielt anfatte Agenter. Skriv til Dr. Peter Fahr ncy sc Sons Co., 112—-118 So. Loyuc Ave» Chicago, Jll· Tclcgrafcn og Fuglcnc. I. Hvor Telegrafen ud sixi Traad Som Bru for Taufcn slynger, Stmmspnrve holder tnuutert Rand, Juli-us de sorgløst gynger. II. Te kvidre Livetsz korte Drøm Og ej i Lege-n ane Den tause, uafbrudte St1«øm, Der følger Traadens Baue. llI. Ej de af Tunkens Wtherfærd Kun sanse eller høre, Hvad vi af Aandens Verden her, Fornemmer ved vort Øre. IV. Et cvigt Kor, bvis Stctmner Svar Pan Jordcsns Spørgszsumal eje, Omkrina os fummende vi har Pan Luftens leite Veje V. Knapt kan set Ekko fjærnt og vaat .ced til vort Jordstøv strømme, .?aar tvcnde Strcenge klinge svagt J Anelser og Drømme. Carl Snoilsklxjv « 20 Norfkc Frlt! Folkentclodiet. — Seud oss Navnet og Adresfen paa 10 ellcr slere as Deres Ve11ner, der er interesferet i ode Bøger, og vj fkal fende Dem absolut tit en Bog iudeholdcnde 20 norske Folka melpdier med Mufik til samme. Scnd jdag. .l. V. LEAclMAll E ZW. - Minneapolis. Mino· - flilssigos I Eleganl hinweist-landes med Almnslt og Noteklngsbog for hvek osklAskeh clegantindbundekk indehoL der-de kamst-endigt Atlas over de Pol-. sta tes- og Kessel-essen samt Europa. Asiem Afriks og Australien tlalt 9 ünt udförte Kort); desudeu indeholder Bogen en Mævgde nyttlge og unudvætlige 0p1ys— Dinges-. 6 etc-kaute krospekt-Postkokt fra Norge eller Bauwerk samt St flnt sagte-Etat indeholdende 115 sorskjellige Naale af ü veste Kvalitet. — Alt dette Sonde FKlT TIL EIIIIISI der luden 30 Dage lud-sendet so Cevts for et Ihm-s suhsliriprion pag ·«lllustketet Familie Jouknsl", der udkommer hver Nimm-d metl frei 16 til 20 slder med Por tællinger, Digte, Billecler. Raad for Hus og Hjem osv. Hvert Nummer danner et Smukt komplet Hoffe. ljesurlcu erholder enhver nzs Ahonnent som Esstksprsmis Sag langr Ums get ræhket 12 ældre Narrn-e at Blaclet —ls2n mtndværljeklaandbog km- hver Betænk Dagj san-h 6 Smukko PoStkort im Ajemlanrlot, sum Du kan giædp Vonnor og RGO-Ums med. et nyttsgtNaaletnlsamt en Maxqu udmætket »Beste-L et stach som i Ord og lzmedsk bringer Illlsen ng Minder tra riet enmle Land. Alt den-Z sendsss poktofkit vksd Modxaszelscio ak sum 50 cents 1 knmækker aller Money Order-. — skrlv etcer Katalog og udmkprkedg Tllbud til Agøntsk oq Ade-mem Samlere. Proveaumre sendes krit. (’. RASDIITSSBX Pflä. Co. 720-724 s. 4 st., Minoesqpoliss Ilion ZTORARTEIE JULE-EXKURSl0N ER MED OEN GAMLE PAALIUEUGE OUMRU LIle EIABLEAET 1840. Aste Gekos-der siaaet OVER AIUZNIEREN PAA 4 WE, Is wm HLRJ TIO TIL sKANDlMVlEdl Do MS cunakcl Dampskids tusmM a mit-Imm Havots Monakker. Enssce exfsieremje Eise-Stirne Tut-Mo Dass-Inkin 790 For-l sanke- 32.000 Ton, 70,000 H.kt. Vorder-s störsts. hurtigsts og siege-Kiste sklbs. Afgaar Nov.4,Nov.25,Dec-16. Do Storaktsde huriigo Uobhsstskrus Dampsklhs usw«-R nun-»n 620 coel- Isngo, 30.000 Hostokrsftok. Wust-gen Lusltsala og Mantels-Un do hunlgsto Dampskibo i New York-Liverpool Rates-. Afgaar Nov. li, Dec. 2, Dec. 9. di kjæmpsmæsslga Dohbsltskruo vampskibs lIElIIlI sc shlcllll 600 Tod lange, l4,150 Ton. To If cis stät-st- som nagen-ind- snlöbst Zoston Afgaar Nov. l7. bot-. l, Dec. 15 Nöio korbinäolsek meck alle sksndinavisko oß Fiasko san-as so vors Agentsr angaaonds spcclellq nys Tliklhllsl IMMBS ZEIWBIIEUGIIENUL c. G· WlllTlN6, Akt-. West. Den-h s.-t. costs-a Dis-Auson- uo Ast-aus- stei« case-So III TMLLOLYH— Z Smukt heliggende Gude studenterværelset Lyse skulestuer Opvarmning ved Darin Elektrisk Belysning Gymnastiksal God Bogsamling sang-— og Litterærforeninger Foredrag KURSIJS COLLEGE: Klassisk — Vi denskahelig Af(leling. PRO-SEMlNARY: Fordere cler til Trjnitatjs Sem NORMAL (County öc State certitjcates). ACADEMICJ Forberedelse til Universitet. BUSINESS: shorthand öd Typewriting. MUSIK: Violim Orgel og Pian(). slö for ftre Ugers Ophold og Undervisning. - Efkerqarsiermihw how-»tie- cloyi LL Feste-mäs- 79»8· . IEETB Skrfr offer Icatalogf c. X. HxlÄIJJJÄJ For-standen Bux MU. Blair. Nein-· En mJ lJoldlsar og klegant Bibel. ÆW j Vi har netop modtaget en ny, fin og stcerkt indbunden s Bibel, panndia PapiriLommeformatmed Guldsnit, Oberhle ! bind, runde Hjørner. Het er en specielJndbinding som vi har faaet lavet efter Bestilling, den er meget folidt indbunden og vilsikkert tilfredstille enhver, som ønsker en smuk og holdbar Bibel. Prisen er sat til 83.20. DAXJSH LUTFL PUBL. HOI-’SE, ; Blair, Afebraskik WXXMXWMV IHZSTY 53 IT ZXWMVYWWLPF ELK HORN HØJSKOLE oG coLquE begynder den Il. Oktober ng mnfatter folgende Studier: HØISKOLEN cOLLEGE cOMMERClAL PREPARATORY AGRICULTURE PAROCHIAL NORMAL " MUslc Z DoMEsT1c scIENcE sie ? « UiTWMJYWPWJHMNss For N) kommere og Nybegyndere særskilte Klassen-. sKRIV EFTER KATÄLOG. KR. ANKER, Elk Horn, Iowa. « III-W ’ WWVMWW Blatt-, Nebraska. OfOOOOOOOssOOOOOOOOOOOOOIOsOOOO Dei bei-leis sig It holde Dete sKO i gock Statuts Vi gar at slazs Repakationsarbeicle pas Sko. OoooieoooooovoosooooooooIs»0.« ) . -i000O000OOIOsOosdodvodssdoost