Jndfcndclfm !
"-—- l
Mcuncskcls Opciudelfe
og Datwiuismen.
As Jolm Bat-seit
(Fe:"tsaf l
J Jlaret lHTL ailiaa l-. Ilat ef !
ter lidgivelsen af »Er-nnd of Spe
l«ie—:—«, sit-mer Tarwin sehn »Nimm
k«"(rld1«eok1 asrede Uedere i Ilatnt
1-Edenskal1l-11 finde-I der dewaerre
;iiange, der endnn lieslrxoe Eoolik
lionen ialle denss Former.«
Lg Prof. Tyndall fixier l)eroni:
,Vore Modstandere er til Dei-J deml
Hi vor eaen Uejr —-— ifte alene de
Imidende og l)idsiae, nIen store Ann
ke1«, liesiddende liaade Kultur og
Jrihedsjskærlighed.«
Tet er jo ogsaa Vitterligt, at de
vtrkelige store Aander endnu aldrig
har sluttet sig til Darmins Opfat
telse:
Den tyske Professor Lotse, (onl
lwem der blev sagt, at ,,hans Kend
sfab til Naturvidenfkaben og hans
Tygtighed som Kritiker ftillede ham
over alle Samtidenszi Forskere«
Schaff-Herzog Encyclopasdia), stil
ler Bevidsthedens Enbed som Hovedi
argumentet intod Materialismen og
Tarwinismem ,,(Endnn er der in
gen«, siger han, »der hat viel-et i
Stand til at paaoise Foreiieligl)e
den as Ideen om Beoidsthedencs
thed Ined zdeen onI den mekaniske
Livszsteori«. — Miktokozmnkx
Den ftore engelste Forfatter og
Mritiker, Thomasf- Carlnle, skriver
felgende om Tarwin oa Dami
ins-men:
»Saakaldte litterære oa videnska
lsslige Fllasser i England hengioe
stg un med Stoltljed til Protoplas
me, Arternes Oprindelse og sligt,
for at bevise, at Gud ikke har byg
oet Universet. Jeg har kendt tre
Generationer af Daioins Sloegt —
«L’sedstefader, Hader oa Sen — alle
Gudsfornægtere. Den nu navnkun
dige Naturforskers Broder, en stille
Mand, som boer ikke lanat l)erfra,
fortalte mig, at han iblandt sin
Vedftefaders Efterladenskaber fandt
et Signet med følgende Omskrift:.
,,On1nia ex conchis«(Alle Ting fra
ei anlinqskali For faa Maaneder
sit-en san jeg Witnifoisteien Jeg
fortalte l)am, at jeg lfavde lceft haniz
,:’lrternes:— Lprindelse« og andre Vo
k3u·, oa at han paa innen Maade
lnwde lilfredzstillet Inig angaaende
zslkennesrets Nedstannnelse fra Lilien:
nren at lian haode gjort itke saa
lidt til at faa Inig til at tro, at han
en hnnis saaknldte oidenslabelixse
Brodre nieste-II ljavde brant denl
1.nleve1ne ennelste Generation ned
til Adel-ne En tennnelig aod Manns
denne Tnnnin og retrwnkende, inenT
itte nie-get intelligent. O, det ei:
someliaL os, straskfelinL nt se naeJ
iten en lpel Generation af Miend on
sioindetz der paastaa at viere dan
IZede, lider af en saadan Stcerlilim
l)ed, at de ikke fan finde noaen Gnd
i llnioerset. Jeg antager, at dette
er en Reaktion fra det Hyklerietsjs
eig Skinnets Herredønnne, hvor dej
foregiver at tro, hoad de i Virkesw
ligheden ifke troer. Og dette er,
hvad vi liar faaet: Alle Ting fra
Frørogm Dyndets Evangelium, Da
acns Orden. Desto celdre jeg bliver
-— og ieg staar nu ved Evighedens
Grænse — desto sandere og mere
nkeningcsfuld forekonimer mig den(
Ecetning i Katekismen, ieq leerte
scsm Baru: »Hvad er Menneskets
stere Bestenimelse? At forherlige
Gud og forevigt glæde sig i hamls
Jntet Dyndetski Evangelium leeren-s
de at M ennesket gennem Aben ned
sinntmer fm Frøen, kan nogen Sin
de knlkaste dette« — llddrag af et
Vreo fm Car11)le,tiykt i ,,L o n d o n
Ti1ne-:«i 18·(3. «
,,.Xiløften niellem Arterne«, stri
oer Professor Tamson, ,,oar den
eneste, sont Darwin sogte at udfnl
de, da han skrev sit erk »Alter
nes Oprindelse; men til Trods foi
hang- overordentlige Arbejde, Haber
siløften lige saa vidt som noan
Sinde, ester sont det nma indrøm
mes, at man ikke har et eneste Be
eis for at en eneste as Arterne har
overskredet Gmensen mellem sig og
de andre Arter«. — The Story of
the Earth and Man, pg. 327—328.
—
Ten store svensfe Botaniker, Lin
næus, skriver isit Vcerk »Systema
Natura«, at Naturen gør ika noget
Spring. Det er Professor Huxle1)’ås
Mening, at denne Maxim hviler
paa en saa urokkelig Grund, at de
mnnglende Led intellem Arterne —-·
en da sxrrlig niellenl Dyret og Men
nejlet niaa jrenibringeszs, stäti
der tan Viere Tale oni at antagc
Darnnnsd lldnitlingslcrre
Det er nel sandt at Anna-an paa«
u. Illlnade tan sigeszs at lJaue stillet;
illsennestei i Atlas-se nied-:’ll1en, ideti
lsan talder kllkennestet den lnsjeste
Reprasjentant sor .Lwi1«neldyrene.;i
nien sur jtte at lIliue rniszsforstaaet
sinnder halt sin saa ogfaa at sige,
c: «:Vi’ennestet var staut nied en ndøs
Illig Ein-l efter Und-J Billede«, og
as det dar »den enesle Efalniing, der
rar velsignet nied en fornnftig Sjæl
for at prise Osnd«.
Destiden niaa Vi, naar del tonl
Iner til Sporgdncaalet oni ()3eolo
gieri, itte alennne, at en saa enti
nent Autoritet sont Professor Agug
siz sør sin Dis-d paasrod at kunne
l(evise, at de geologisfe thegnelser
var fuldstaendige not« til at give o-:«’
Lplysjsning um hele den Dyreverden,
der etsisterede rnellem den højest nd
riitlede Alle og Mennesfet. Denne
Paastand finde-s i en Artikel, der var
trykti »Ehe Atlantia Montl)ly« ung
le Dage før Agaiisiz døde
De væsentligste videnskabelige
Grunde, der fremsættes imod Anto
aelsen as Darwins Udviklingsteori
er i Fiorthed følgende:
1 Den ,,naturlige Uchelgelse« er
itke i Stand til at gøre Rede for
Optindelsen af Arternes Afvigelse,
elter for de første Trin i samme;
2 Der er Mulighed for, at As
Vigelsen eller Overgangen vilde med
føje Judividerneis Tilintetgørelse;
J 'sl3c11(edntnlogien har ikke bragt
de organiske Fogsilier for L1)set, som
lldvitlingsteorien trauriger til, for
nt ndsyldc de nianglende Led mellem
de lebende Alter;
4 Jfølge de liedste Fysikeres Be
1rgninger. har den svnndne Tid
langt sra været tilstrækkelig til at
frenibringe den langsunnne Udvik
ling as de nnlevende Rader.
Naturen Vaager Ined stræng Nid
kærhed over, at Arterne holde rene
eg ublandede Den har ved Bastar
drrneLs llsrngtbarhed sikret de oprin
delige Llrter mod at udarte. Saa
vidt vor Kundskab rækker er Arters
ne stedse de samme. Dyremumierneks
i de« cegyptiske Grave og AW
gerne paa de ældste ·’Mndesmærker«
reiser ikke den ringeste Afvigelse fra
d( nnvasrende Former. Kamelerne
rsg Droniedarerne paa Ninives Rui
ner ligner de nuværende saa nøi
unlink at de gerne kunde være teg
nide den Dag i Dag.
Lntlsard sigerJ »Der er en spedifisk
Forsfel Inellem Ellkennesket og Dyret.
Tllkennestet bar Religion, dets Tarn
ken ng Villie skal viere indviet til
(83nd, detsi Lin ffal viere helliget til
(8«-1n.D1)ret—:- Tilvaerelse er kun san
selia· Tllkennesfet lever et aandeligt
og evigt Lin og skal, her paa Jor
dcsn, sfønt hundet til Legemet og
Tiden, allerede leve for Himlen« —
Apologetiske Foredrag, I. 87.
Der var ikke saa lidt Lighed mel
lent Darwin og Tydskeren Baue.
Tarwin — og endnu Inere hans
nmterialististe Tilhængere —- strcebte
efter det samme Resultat paa Natur
videnstabens Omraade, som Baur og
lians Tilhcengere tilstrcebte paa Hi
storiens Felt. Begge ønskede, saa
nieget som muligt, at fjerne Unde
ret, og for at naa dette Maal loerte
ie, at Naturen selv freznbringer de
nødnendige Forlnndelsesled i hele
Skabeliisrætken Darwin naegtede
Menneskets Skabelse for at kunne
etablere sin Udviklingsteori. Banr
1xcrgtede Kristendonnnens Iniraknløsc
Begyndelse i hans Forsøg paa at be
1—ise, at den kun var en Zamling as
de Knlturspirer, der var spredte i
Hedenstabet, og at .den knn var et
Led i den almindelige Werden-J
ndviklink1. Begge bragte Forvirring
ind i Historien; begge frembragte
et Kaos af Strid og Fjendskab,
hvori der før var rolig og ordentlig
Udvikling. «
Det er tillige højst ulogisk at
Agnostikismem til Trods for dens
seregivne Uvidenhed, netop paastaar
at vcere iBesiddelse as al Kund
skab onc Menneskets Oprindelse
Denne Uvidenhed eller Jkke-deen
paa den ene Side og absolut Kund
skab paa den anden Side, nahen
licirer det ukonsekvente i Slg1iostikis
men.
Den nyere Tids Materialisme,
fremstillet af dens dnatinste Reka
sentanter — hvad enten det er -un-«
der Uluaxxpcs aisn 1Tun-ists- L i Vält E
den videnskabeligc Atheigsmch grif
trlsc —- holder altsau ikfc Nø811011.
Iil Løsningon ns Tildmrclsenszs suer
Problem Sinn Tcdri um Univer
sct hnr den ingcn Bcgyndclsc og in
gen Znnnncnhmng Den er Begon
dclsdr, sdm den ikfc konder; Hin
in·inger, som den ika knn puisserc;
Zweig sum den ikkc fnn mantc og
«).)«’1)stcrici«, smn den end ika fnn
prdve pnn nt Wilan
Oddrfrn kdnc den lldslrirf1ijng,
scm Vi bald-us- Hinnnelrmnmct? den
«L’miql)cd, sum di knldcr Tidcn? den
Versscnhed sdni vi kaldcr Stoffth
Odem bestemtc Natitrlomssic, og
lJocnI opholder dein? Hvorfra hnr
di Anrsag on VirkningZ Odem satte
TIltoniortw i Bevæqvlsek Hvdr finde-J
llrkrasftcrncP Vidcnsfabcn hnr søgt
nt besme nlt dorte, og endnu staat
disse- Li1151"1111s101«ier Iiopklarede. Te
lkskopet og M ikioskopct smar magtess
ldse. Der er et Noget -— 1mvnløst,
usynligt, ubcgribeligt, og dog alle
stcdsnæwærcnde og almægtigt —
noerfor hvilkct alle Forsøg blive jo
lænaere jd more inagtosløse.
(Mere.)
W· . —
Kirkeindvielse ved
Nustin, Nebr. «
Nnnr ninteriel Velstand spreder
sig nd over en Egn, snnledes sum
Tilfældet har været her, navnlig i
de sidste 7 Aar, da staar man over
fnr en Fore, sont ingenlunde ninn
unerseky tlii linr Futtigdoin ssin Fri
siselse, snn hnr Riqdoni det ifke
mindre. Med dirigdoinnlen knn der
frenwnkse en fornnderlig Tillid til
en selv, noget nf dettet »Im vil
squ til Inin Ein-l, ilnn dig nu til
Ro» æd, drik og Vier ·glnd«. —
Men nnnr Innn snn trodsJ dette fer,
nt Formnninnen i Enlme 62, 11:
,,F«nlder Rigdnni eder til, dn snetter
ikke Hiertet dertil« don ikke hnr
lndt belt sorgieves men deriinod
snt herlige Frugterz snn man mnn
ltel glcede sig der-over. —
Dn Farmerne for Innnge Aar
tilbage begyndte at snmle sig om
Guds Ord — takket viere Skala
,Konsirmationen og Statskirkers
åVa Faunzark hvor mapqelsulde gde
d va··r, saa efterlod de dog i de
udvandrendes Hjerter noget blødt
isg modtngeligt, mnaske fordi de var
Minder em et elsket Lnnd —- dn
kunde der ikke Vcere Tale om at
bygge Kirker, vi Innntte benytte et
nltnindeligt Skolel)us. Sau skete
det for 8 Anr siden, at Skolehuset
siulde flyttes; vi tænktc snn pnn
nt købe det; vi var jo gennem man
ge Anrlileven sortrolinc Ined nt
spare, on her vnr en Leilighed til at
fnn en billig Kirkex iniidlertid flog
Tnnken out en virkelin K«i1-keln)n
ning igenne1n, og Kirken lilev reist
for en Sum nf cn. 82,000. Inn nik
der nonle Anr, nien der lrlev mindre
on mindre Plndsis i Kirken, euren
Innntte vi bygge en Kirke mere i
passende Afstnnd eller rive den
nnmle ned on bynge en større nier
mere Settlementets Midte, eller
bygge til den nninle, hour den stod,
eg sna blev den dn stnnende. Og
det var ikke af ene Konservatismih
men nok mest fordi vi sølte, nt her
hnvde Velsignelsens Strønmie flydt
sue ninnge Aar under Betjeningen
nf Prassterne H. P. Vertbelsen, A.
M. Andersen, H. C. Rørtiies, en
norsk Proest, P. Hausen, N. P. Si
monsen P. J. Lsternnnrd og nn
Pnstor L. Jensen —
Tilbynninnen blev begyndt i Juli
Mnaned, og Kirken sinnt nu find-;
fort sont et, lnd niin fnn sine, pragH
fuldt Minde onI, nt Gud hnr Vieret
god iniod us, on jeg kni! ogsnn nok
sage, nt vi blev glnde — Den ind
isiedes ns Snnifundetss Formnnd,
Fredngen den 9. Okt., og det viste
fxg om Søtidagen, dn der var kom
men til Stede en Del Amerikanere,
cit den rummer henimod 500 Men
nesker; den er en Korskirke, be
kloedt indvendig nIed Metnlplnder,
nieget fint dekorerede med smag
fulde Nunncer og dertil belyst med
E dobbelte, moderne Vlus, der nd
Dikler en Kraft nf 1500 »candles
light«. —
Under Kirken hnr vi nu et Base
meut 30 by 30, som, foruden nt
ecere SpisesaL nnnr stell-re Møder
nfboldes, ogsna vil blive benyttet
sum Skolestue, nnnr der om Som
meren holde-Z Religionsiiskole —
Til Stcde ved Festen Var, for
udcn Furt11mtcht: Professor Jo
ljsunseu sm Bluir, Præsterne Kloth,
Hamptmh og Peterseih Cordova; af
andre tilrejsende var der en lillc
Stan- fra nær og fjern. —
Squ sagt, vor Kirke iudvicdes
csm Frcdageu, hvoreftcr der holdteEZ
illkiissioniknlødc — Søndag For
utiddag Var der Alter-gang, um Ef
tcrmiddagen Prædifcn Paa Engelsk
cif en lutl). Prasst fra Nabobycn og
Pastor Kloth. —- Alt forløb saa
hyggcligt og skøut under de gamlc
cuige unge Toner, der got det bod
fcerdigc ddjerte saa godt, fordi de
mødte Dcth dybe Trang.
Js)
Luther College, Nacine, Wis.
Vil Tansfeu iVerden sægte,
Meu stjuler Ausin og Navn,
Jeg Ued, hanc- Aand er ej ægte,
Jeg tager ham ej i Faun.
Da der i ,,Folket—:·i Avis« Nr. 37
c:«·fre1ntommet et Referat af Aktio
nrerernes Møde paa Luther College,
som er aldeles fororcenget
og unverensstemmende
nced Sandhedeni sin Grund
og gerieth fulsk i five Slutningsrk
saa bit oi, undertegnede Direktion
for The Lutheran High School 8r
College Association, nedlægge en al
rorlig Protest imod samme. For
Ikke at tage mere Plads end højst
uødvendigt sor at bevise dette, skal
DE samle os om folgende Punkters
1) Et mystifk Slør. Hydr
ledeszs tun man kalde Ohio Zynodens
Udsending, qustor Uberts Tilstede
rasrelse i Racine og bans Fortun
delse med Luther College for mu
stisk? Denne Forbindelse bar so veg
ret fundgjort i »Danskeren« og
,,Folket-5 Avis«, som Venligst nature
de sine Spalte-r for Skolens sor
rixse Forstander, Pustor C. H. Jen
sen, lwisjs Erklæriug angaaende den
ue Sag man prøvede at gøre til
uvederhasstig Tale. Nu, da denne
Forbindelse er bevist offentlig, gør
mfm den mystisk. «
B Derncrst meddeler Referenten,
at ,,det lod ikke til, at Direktionen
ouskede at hceve Sløret for de Vir
trlige Fokta«· Vi bencegter, at der
var noget Slør, og tillige Vil of
statt-re at denne Referenten-D- Med
delelse ikk er overensstems
mende Ined Sandheden.
Fornmttden gau Lplysninqer an
gcaende Forbindelsen med Ohio
Snnodem oq du der frn noqle us
Eslkriotkærerue blev foresPUrgt, om
man kunde høre det Smr singen
Kontrakt), som Tirektionen bavde
girrt paa Ohio-Sm1odens Missions
Boards Tilbud, blev der-te straks
cplasst Cfrn Refemtet as Direktions
Modet i Waupaca).
s) For det tredie ankes der over,
at den engelsfe Professor skal have
Lov til at drive Mission-Is
Arbejde og at afholde
offenttige Møder og An
dagtsøvelser paa Luther
C o l l e g e. Enten Viser dette Ukend
skab til Forholdene eller ogsaa, at
man vil lægge noget tud i dette
Forhold, som aldeles ikke findes- der,
jlzi det er jo eu Kendsgerning, at
de fleste af Byens danske, lutherfke
Priester saavel som som-steh norfke,
tnske og engelske har dreoct Mission
rrd at bolde kristelige Foredrag paa
Stolen. Der-som ikke Luther College
stilde Virke som en kristelig Skole,
sua var dens Opgave forfejlet og.
burde nedloegges jo før jo hellen-.
-l) For det fjerde vil vi slaa fast,
n: nimr det lyder i Direktionens
»F v a r«, at ,,we don’t think it ad
uisuhle to use the college building
for junday school work, nor for
rigulnr public service,« saa betyder
det, at jaalcenge dette staar ved
Magr, da kan der hverken hol
des regulære Gudstjenes
ster eller Søndagäifkole
; 5) Endelig skal vi beinærke, at
Ihele Ekolens Gang og Drift so r
itcrer under Forstandes
ieu as Skolen medv An
lsvar for Direktionen.
Til Zlutning kun dejte: Meiier
den anonyme Meddeler eller Med
delere, at, fordi hau eller de kan
stjule sig og koste Snavs paa og
niiistænkeliggøre Direktion-en uden
Navnci llnderskrift, og at de deroed
viuder deres Medborgeres Agtelse og
Tillid sont kristne dansfe Miend,
saa tror vi, at de tager ftorligen fejL
Endvidre findes i ,,Folkets ARE-«
uf 2. Oktober nogle Ud talelser til
dette Blads Korrespondent af Pa
stor J. J. Kildsig, hour ihan be
slylder Skolens Direktører for at
sørge for at faa san mange A
bckve paa deres Htimder som· MEP- ,
saa de kan kontrolere Aktionærmøs ’
derne, ja, han betvivler endog Lovi
Iigheden af deres Fremfcerd ved at
benytte digse dem saaledes
overdragne Stemnier. Til en sau
dan Befkyldning skal vi kun svare
at vi aldrig har søgt efter sligt, men
uaar Aftionærerne har sendt os
Ideres »proxie-:»« og bedet os steinme
i derei— Sted og pua dereLi Begne,
!di har oi ikke ment det lovligt for
"o-:s at ooergive disse »proxies« hver
ken til Kildiig eller nogen andeu,
ji«-m niener sig selv mere skikket end
vi, til at benytte dein rettelig.
Fremdeles udtaler han sin Dom
over Skolenss Direktion, hvil
ten han finder aldeles udnelig
til at forestaa en faadan Virksom
l;ed. Vi kan saa godt forstaa, at en
Mund som Kildsig anser sig selv
for langt Inere konipetent cnd nogen
nf os til at forestaa et saadant Fore
tonende, kun Skade, innen andre
as Stolean Aktionærer synes at
vcere of samme Mening.
Til Slut udtaler Pastor Kildsig
sig otn, at Den Forenede Kirke
liør tage et bestemt Standpunkt
simod Skolen i Racinefj Efter
hans gentagne mislnkkede Forsøg
paa at fnu sine Præstebrødre i Ra
kiue til at indtage et fnadnnt Stand-—
punft inmd Skoleu, Veuder han sig
nu til Smnfundet for der at op
naa, hvad han her ikke har for
niaaet at gennemføre
M vil imidlertid himbe, at Pastor
Kildfig man sinnt faa Iært Sand
heden af det gamle Ord: »Hvo,
soin Guds Heusigt oil hænmie, han
nødes til selv den nt fremme«.
Direktionen for
The Luth. High School sc Coll. Ass.
J. N. Jersild,
N. P. Simonsen,
C. W. Nielsen,
C. H. Jenfen,
J. Hennningsen,
Win. Nie-liest
C. D. Skov.
H Sligt ndtnler qnir. Kildfig
i hvert Fald ikke i det. som har
staaet at læfe i »Tfk.« af hatn an
gccaende Luther College. Red.
Vi er ikke bange for at nogen kan maale sig med vore
315 Ostermoor Madrasser
De et beclre end andre af følgemlc Lirunslm
Mest bebagelig at sove paa, blød oxx vann. bliver jklie
klnmpet og luden-d, men holder sig blexl og frisk
fordi de er lavet At« Ostermoor Lag af Bomuld
jklce stoppet ind. Vi llar mange ljreve fra Lie
ger og Fagfolli som paastaa, den er den eneste
Sanitat og Rentig Jliidrasse fordi sOv kan ikke finrle
Vej incl i den. Frei kan jlcke leve i den. Den
hellster blot at lægges j solen for at renses. Den
uptager jkke Fugrjgllod eller stnjtte Den llolclek
sjg altjd
Fuldstændig Frislc og Tøk kordi den trækker jkke Fug
tjghed. Man kaar jkke Forkelelse af at sove paa
den. Flere der llar brugc vore Madrasser for
30 Aar kan viclne om sandbeden og cle sjger7 at
vors Madrasser kan
Vake lot Livstid og holder sig godt. De belIeves alclrjg
at rengeres
lagen anden Fabrikant kan med sandhed Sige der
samme om deres Madrasser, som Ostermoor kan. De be
høver ikke at tage vore Ord for clet men skriv efter vor 114
l sider Bog, som vil give kuldstændige 0p1ysninger.
2500 ·E
afcle bedste f
Forhandlere
ssælger vore
Madrasser.
Vi vil sende Madrasser direkte til Dem, om de
ikke kan købes i Der-es By
JI ATTR Ess COdT
· 30 Nætters kri Preve og Penge beta—
Expressi That-ges Prepmd
les tillmga om De ikke er tilkrecis. Nav
4s—t;"—-45u,s.... .. .. ....515.0(I · '
4-—0»-.W » Iz-·3;-, netfktermoorersyet111d1hverdlaclras
s-—(z"----35 » .... tun se. De bedes sikkre Dem, at det kik
3"—0"·-3« " « JMO Ostermoor Jladrassser De kober
2.—6"——25 . das
Au ei ieet 3 inches jokig SkW Nu Vok 303 ! DIS
ln two part-. 50 cents extra
OSTERMOOR ö- C0., ll4 Elizabet street,
NEW YORK. «
ARE-. EJDS- -sKo
Rtærkt Læder f 1:’:e Saa.e1, Sokide Hiel
UNDER-. «;)«:«:-, dobdelt IT 3.iertaa. dobbelte som
me ogs forste K« es FO« . as Leise (:.« bund som g;-i, ad Islaycsr Tr
bsj( s« - nd Zog-on and n Eh gs
r««1:.szs.«:1k1 Grnb -.:ri2;gsfk:zsss » Tom. :i;r3:· sk- 1 .. .-leZ:anikere okx alle
Mag-· ArL .«r It u. i«. »Im-Obst NF »te(,gL..
IAYER AP.8EJD3-SKO.
De er z- gt Lokanxzx de cg sos 7jd X belszjzx »Pu
nem. Di- « ! gqst Tau-I XI I. « Deres styrke
og vgrixst KV:-«11»«. -r lian jk ke blive over-sitzen
ts -. kclior paa at D « Crchs der de ægte. se ett
Max-Er Hur-geist- i-, ««!«:-s«» paa Zacken
Den-s Junnjumie Vji Euxx ·l ui)k-m, In is Lka sktiv til os
Fkih IX . st: ) vII Spnde es K- ich paa csn Handlenikk·3. K
Sklgkkr M: -!-··c-1 A: jin-US sko vil n son(1(31)ernfrjc. nustl -
meist-c smulrk Ums-w as Gemge Washington. SWJTL :e J -.x-0.
Vi For-Erbe sn ogsua Hov jlc s co Lesding LaJY Sko
Martha W a 111mgtsm c()mf9: r Mir-. Yerma Cushion Elio og
Special Meer skole- sko. s·
F. Mayer Boot TIT- shoe co.
LULWAUKEQ W LSCONsl N.
ek«
Z
;