Jndsendelfer.—
Luther College og dcts
Ztilling.
He. Redattøri
Tn Titettionen for duennævnte
Institution har ndfcedt Kald til Inig
ji«-In For-standest for ,,Lntl)er Colle-—
ge«, og jeg saaledeizs diiefte er in
teresseret i den Jordan-Kling sutn
for nærnærendesfnreg i »Tanske
ten« om denne Sag, san beder jeg
ein Pladsis for en Redegørelse i De
resks Blad Og tillad niiq, før jeg
gcar videre, at erklære, at huad jeg
lser agter at freinstille, er Sagens
sande Sanimenhieng chen alle
Zvinker og Omsvøb.
Jeg vil samle det hele i sire Punk
t·."r:
1. Aal-sagen til Forbindelsen med
Ohio Synoden.
2· Hvorledes denne Forbindelse
er.
Skalen-Z ForniaaL
Skolens fremtidige Drift.
sd F
l
1. Aarsagen til Forbindelsen med:
Ohio Synoden. s
Da der jo maa vmre en Aarsagx
til enhver Foreteelse, saa findes deri
selvfølgelig ogsaa en saadan her.
Og da jeg Inundtlig har forhand-1
le: med Formanden af Direktionen
for »Lnther College«, og fkriftlig
med denss Sekretasn saa ser jeg
mig i Stand til at.give de mest
paalidelige Oplysninger, jom over
hcivedet kan faas. Aarsagen er kurie
lig denne: Hvis Skolen fra Aar
til andet havde vceret fyldt med dan
ske Elever, knnde der selvfølgeligt
aldrig blevet Tale om at getre Plads«
for andre 21 aar den ika bar vceret
det, er det blandt andet af følgende
Grunde-: a. Danfkerne synes ikke
at have Øje for og Forstaaelse af
saadanne Skolers Beerdi. De fere
trækfer derfor ofte at sende deres
Vørn til amerikanske Skoler, selv
cm disse er religionsløse eller sek
teriske, dyrere og tilmed ringere
end vore egne. Hovedsagen er, at de
er amerikanske.
b. Det religiøse Liv og den mo
ralske Tone paa saadanne Skoler
siger man intet om, thi man kender
lidet eller slet intet dertil. Jkke saa
med vore egne. Om dem ved man
Besied Hvis derfor et Rygte kom
mer nd om en eller anden Ting,
der ikke var eller er, som den fkal
ncere saa tager man det og sendet
det videre med en cerlig Villie. Og
det gaar naturligvis som med Sue
bclden, der ruller, den bliver star
misforstaaet den ærværdige gamle
Herre, som —- thi jeg forudfætter,
at der var en saadan gammel
Spelunk i Templet?«
Englcenderen nikkede
»Naa, ja saa er De leveret. Hans
Levebrød er at lave og afscette
gamle Guder.«
Englænderen bed Tænderne sam
men. Og jeg er bange for, at der
tindslap ham et: ,,By J—!« Han
blev grau i Ansigtet af Ærgrelsej
saa graa og grøn som hans gamle
Buddha.
»Men her hnr Te, krere Ven!«
fortsatte Toffel-am ,,blot et nyt
Udflag af den gule Fore. ,Du Jap
sen’ kan ogsaa i devnc Henseende
mere end konkurrere med jer Erg-l
isssndere ford: de knu afsætte deresT
· l
Produkter hjemme i deres egue
Fixie, mode-ski- J msa betale en kin
Fragtpris i Transpdrten «
»Im forstaar Dem ikke, Sir.«
»Forftcmr mig ikke! Scnder J da
ikke bjesnmelavede 3000-aarige Fa
mner ned til Ægypten og graver
dem ncd paa Steder, hvor de kan
sindes igen?«
Tenne Gang ved jeg bestemt, at
Udtrnkket undslap Englænderem
»Vy Jude, you are right, Sir!«
»Viftsaa! Jeg saa ftraks, at det
te er den samme skrumpede Afgud,
sont jeg bød 100 Mark for, og som
jeg selvfølgelig havde faaet, hvisz
Jeg var gaaet tilbage igen. J Mel
Iemtiden traf jeg en ":’t«merikaner,
sum ogsaa var paa Studierejse, og
som hcldigvis vidfte Bested om, at
Buddhismen førft blev indført i
Jnvcm umkr. 552, A. D. —- Da
tabte jeg Appetiten for Graasten.«
Jeg nødes til at udelade Eng
Iwnderens Genfvar. Tet kan kun
betegnes paa Tryk sauledes:
—----—
« .
r-- for hver Gang, indtil den anta
gcr skrcetindjagende Dimensionen
En Myg bliver til en Elefant. —
Mon alt er, sont det skal viere i
vort Llrlsejde hiennne i MenighedenZ
Sieger man derfor at nedlægge Ar
lusjdetP Eller mon der geelder en
anden Regel for mere omfattende
iForetagenderP —- At man ved den
’ne 11l1erettiaede og urimesiae Kritik
stader sig selo, sin Kirke, sit Folt«,
Ju, sin Perris-J Saa, taaer man ikte
i Betasnknina. Dei-for lsar de klicie11d,
sont lndindtil lsar ofret TiR Wen-ge
og siriefter under Von og med ker
lin Villie, — sont ikke blot har en
Aktie, som ikke lilot konnner til
Mode hocrt sjette Aar, som ikke
sidder hiemme oa over Kritik uden
at røre en IHaand til Sagen-S Frem
me, eller endog søaer at skade den,
— disse har ikke set sig i Stand
til at drive det videre, end at de
snntes, her tilbød sig Hjælp, som
tnnde bennttes, indtil der ved Gnds
Hicelp kom bedre Tider.
2. Hvorledee Forvindelsen er.
Dette kan forklares med faa Ord:
Ter har hele Tiden fra Skolens
Vegyndelse vceret unge Mennesker
fra Ohio Synodens Menigheder i
og onikring Racine paa den. Man
cintog da, at naar dette Kirkesams
fund, sont er et konservatin lnthersk
Samfnnd fik Lov at ansastte en Oce
rer ved Skolen, vilde Besøget fra
den Side vokse. Thi naar de, som
stulde lnrsre Stolen og brnge den,
tun har Miekendelse og Kritik at
1jde, saa bliver det vanskeligt at faa
en god Stole frem. Men man vil
have en god Stole fyldt med Elever,
on, itke tonnne Vasrelser, der gemis
der af VrøvL Naar derfor even
nævnte Synode fik Lov at sætte en
Lærer paa Stolen, opnaaede man
to Tingz man fik en dygtig Lærer
niere, og man fik flere Elever. Vi
tan jo alligevel ikke hindre disse
Mennesker i at drive Mission.
Deres Folk bor i Byen, og de gør
tun derei« Pligt, naar de, i Stedet
for at spilde Tiden med opslidende
Eplid og KcevL gør et dygtigt og
kraftigt Arbejde blandt dem. Men
vi onsker selvsølgeligt ikke, at de
sfal drive Propaganda blandt Dan
ske, og man har søgt at knytte For
bindelsen saaledes, at dette forhiw
dres. Det bedste Middel hertil var
at holde deres Skolearbejde og de
ries Meninghedsarbejde adskildt, og
de faar derfor ikke Lov
at holde Gudstjeneste
eller Sondagsskole i Sko
lens Lokaler. Men hvis de
rverhovedet skaI voere paa Skolen,
maa de have deres Rettigheder.
Den ansatte Professor har derfor
Ret til at undervife i Religion
paa Engelsf, at holde Andagt Mor
gen og Aften, at holde Foredrag,3
men alt efter Aftale og skiftevis
med Skolens Forstander, der hat
overste Myndighed Prof· Uber vil
helt nd fungere soIn Lærer i engelske
Jag, thi han kein ikke Tysk. Derimod
vil den tvske Prcest i Byen give
Undervisning i Tysk sont Lcerefag.
At denne Ordning bidrager til at
liceve Stolen fra Kundskabssiden
set, er selvindlysende. —- Men om
Ohio Synoden nu vilde forsøge at
overskride Grænseniå — Saa hat
man gjort det .let at ophæve For
lsindelsen til ein-wer Tid derved, at
man har givet Forsranderen fuld
Ret til at indscette og aiskedige Lie
1ere, som han maatte anfe det tjen
ligst, og Ohio Synodenss Lærere
danner her ingen Undtagelse. Dette
er Direktionens Stilling. Jeg vil
dertil føje nogen Oplysning om min
egen. Jeg ønsker as ganske Gerte-,
at den Dag fnart maatte komme, at
vi knnde sige: nn er Skolen fyldt
med danske Elever, vi kan derfor
ikke give Plads til andre. Oa dette
knnde opnaas saa let, saa let, blot
vore egne Priester og Menigbeder
vilde yde kcrrlig Støtte og Samar
bejde i Stedet for Bagtalelse oa
Uvillie Men det ser nd, som om
dcr er Falk blandt os, der har Lyst
Hat eksperimentere med Dynamit
HTet lykkedes at faa Skolen i Hut
’chinson til at kyge i Lufteu, star
inu ,,Luther Eollege« gaa samme
Ves, saa kommer man uvilkaarlig
til at spørge: lSvnd bliver det me
fte2 Oa dog er vor kcere forenede
Kirke ikke større eller ftærkere, end
at den bar Brim, baardt Brun,
for alle de Mir-nd, Krcefter oq Jn
stitntioner, som den raader over.
Men den bar en rin oa vclsianet An
««ledning blandt oort Folk herovre.
Vil man da forkrøble Den fore.
Kirke, eller vjl man styrke den?
Der sidsre onskerjeg at
gøre
:3. Skoleuszs FornmaL
Bette er at tjene og ftykke Den
furc. diirke i denii Arbejde for vort
Fulkii Frelje og deth Inenneskelige
Dygtiggørelse Og hvis Den spre
nede sdirke ikke Dil gøre Stolen alt
for meget til Stedbarn, jua vil det
lc Rot-hold iffe bliue for-.111dret· Vi
san kaute en Tel Spnrk ou Sie-L
few um de komüwr fru vore entle,
inen vi fnn iffe leve af Epnrkdg
Etød LWis derfor netop de, som
stulde lJulde Zagen oppo, like yur
andet at leuem saa bliver det ikke
Vnnsfeligt at forndfige Enden. Men
u det danfkc Folk da saa fordærvet
uf Mismidelse, Smualighed, Skvals
der ng KcWL at det ikke forntaar at
lswre en Sag fom denne? Vol-e
undre Iutherske Brødresamfund her
i Laudet gror sig store og stcerke, og
de øver et kraftigt og dygtigt Ar
bejde baade Ved skncke og CZkole
Skal vi da intens slide hinanden op
i snumligt Nele Det var da mau
ske ikke saa galt, ont disfe luther
sfe Smnfund slugte nogle of os, thi
de refortnevte bar singt og fluger
fremdeles Tnsinder, og Gudløshe
den Hundreder af Tusinder. Men
End har forelagt os baade Anledi
Hing og Ansvar. Jeg hat i Guds
Wann befluttet at vove en Trøje,
mn kan saa trcekke den af mig el
ler hjkelpe til, at jeg kau behuldcs
den og bruge den i vort Folkssog
Vor Kirkes Tjeneste, alt fom man
l·.-il. Mte det skal man vide, at
Pauli Ord gcelder ogfaa ber: ,,.cjvad
et Mennefke sank, dette skal han og
I,-øste.«
»l. Skolens fremtidige Trift.
Den vil fremdeles blive drevet
pna en eunngelisk-liIthei«sk-kristelig
Basis. Den vil tillige give Plads
for alt det sande menneskelige og
alt det folkelige, dansk snaveLsom
unterikansk, fom ikke strider deri
mod. Den vil søge at opdrage en
kraftig, dygtig og kriftelig Slægt
Islandt os. »He-n vil søge at sende de
unge, sum kommer indenfor dens
Døre, tilbage til deres Hjem Zeller
ud i Livet., dygtigere, bedre og me
re oplyste og sunde i Troen, med et
mere vidtskuende og et klarere Blik,
end de kom: Den skal glæde fig
ved at vinde og finde Mænd, som
den kcm sende til» Vor Præsteskole
for derfra at gaa ud i den store,
hvjde Høstmark, der ligger for os.
Den vil til den Ende anfætte de
dygtigste og bedfte Lcerere, den kan
fau, helft af Vor egen Midte. Vi
hax allerede Forbindelse med to
Lærerinder, sont er opvokset i vore
egne Menigheder, den ene i Mis
souri med ,,Life-Diploma from the
Stute Universety«, den nnden som
Graduent fra en af Wisconsin-s
,.Nor1nal schools«.« De er fromme
gg dygtige Kvinder, og de vil begge
lslive ansat næste Aar, om vi kan
faa noget mere end tommc Værelser,
fIJldt med dum og kold Kritik, for
dem at øve deres Kræfter paa. For
T Aars Vedkommende hat vi ansat
dygtige veluddannede amerikanske
Lærere, fordi der ingen andre var
m faa i Skyndingen. Tog tjener
itet til behagelig Efterretning at
meddele, at jeg er saa temmelig
dansk, om end med en Del engelsk
Tilscet, en fynsk Fynbo fra Fyn.
Men ellers vil jeg sigeJ Gid vort
Samfund vilde vokfe fig dygtigt og
kraftigt, stort og stcerktt og gid vi
kunde lære at arbejde i Kærlsighed,
Trofafthed og Fællesskab saaledes,
at Gnds Villie kunde lykkes ved
ver Haandl
J. K. Jens en»
Hvotfor vi proteftcret.
—
Da der har været talt og skrevet
-saa meget baade frem og tilbage om
,«Lutl)er Colle-ge her i Racine, Wis»
og sirrligt om, hvad der blev for
handlet paa sidste Aktionærmøde,
og efter at have lceft Pastor N. P
Simonsens Artikel i »Danskeren«
Nr. 75, finder undertegnede det
sum Vor Pligt at fremkomme med en
Redegørelse og begrunde, hvorfor vi
protefterede.
Men førend vi gaar over til at
udtalc os om Skolesagcn, Vil vi
udtale vor Misbilligelse af Pastor
Simonsens Artikel i sin Helhed,
men særlig den Part, hvor han
fremftiller ,,de 4 Aktieholdere med
lnn hver een Attie« paa en haari
lig ag latterligaorende Tlliaade Past.l
Simonsku ag de andre Direktion-J
niedlennnu hat fo Loo til at have
Edereks Mening oni denne Saa: nien
VI Vi[ ogsaa have Lov til at have
Vor Vi tisn at have liaefaa aadt
Kkudskab til, lmad der tan tjenc:
til »Luther Colleae«sjs oa Vore’
daan lnthersfe SUienighederiI Vile
sorn Direktionen, hoorai kun de to erl
her fra Visen og kender Fo1«lialde-!
ne her
Vi prkstesterer for det fors1e, fur
di Vi sont Illledletnmer as Einmier
IlZenighed oq uf TM fol«0. Kirkcs
ikke kan aneifende eller forfvare
lden Bestemnielfe,f01n Direktionen
khar taget nIed Hensyn til Kaldel
ssen af den tiJsk-engelfke Priest af
ELhio Synoden
Vi nilde gerne her have givet
lsiontrakten nied naevnte Præst ord
Iret, for at vore Falk felo knnde se,
Ilivad det er, der skrives on1, og hvad
lder særlig ei Punktet, der strii s
.om. Men da Vi henvendte as til
Sekretæren for ,,Luther Eollege«
Mk. C. D. Skov oIn at se naevnte
Kantrakt, blev vi afvist. Saa vi maa
nøjes med at gengive efter Hukon1
kmelsem hvad der blev oploest ved
IMødet, hvilket lyder som folger:
»He shall be allowed to do mis
"sionary work and conduct chapel
service at the college. But we do
nat think it advisable to hold Sim
day schools« Vi kan ikke opfattel
idette anderledes, end at Direktio
inen for »Luther College« har ført
as ind i et Samarbejde med Ohio
s Synoden, som gaar ud paa at sam
. le Medlemmer til en engelsk lnthersk
iMenighed midt iblandt den danske
Befolkning her i Racine Da trods
alle Forstkrinaer am at rekpektere
Isllienighedsgrcrnfen oa lianende, tan
iindviklede Forhold nwppe undaaaiki.
i Der er for Tiden her i Racine 4
danske,1soensk,1 nor-sk, flere tyske
lsamt 2 engelsk lutherfte Kirker
For der andet protesterer Vi, fut
di man jo ifølge denne as Direk
tianen tagne Bestemmelfe ag ifølge
derezs egne Udtalelfer er fcerdig
ed« t holde Skole paa ,,Luther
»vi- « for vart danske Falk Man
vil ja nak ansaette en Slags danfk
Forstander, og alle Danske er jo
felvfølgelig velkomne, men det er
dog alligevel en Saminenblanding
med fremmede. Det engelske Sprag
maa træde i Stedet for det danske
1-ed alle Lejligheder, baade ved An
dagt og kristelige Foredrag. Hvor
lsliver saa Danskheden af? hvad
bliver der af med at dygtiggøre
d-: unge til at tage fat i Arbejdet
for vare Menigheder,« og til at
vcere Medhjælpere i Gnde Riges
Arbejde iblandt vort Falk? Dette
var Farmaalet med ,,Lnther Col
-Iege«. Det bedrøver as at fremme
de skasl høste Frugterne af det Ar
bejde, sam under Bøn og Ksamp blei
gjort for at faa en dansk Højskole
her i Racine. Vi tror ikke, at det har
vift fig, at vort danske Falk ingen
Brug har for »Luther College«.
Vi tror heller ikke, at Past. Si
monsen kan bevise ret meget af det
Had, han« striver eksisterer irnad
Skalen. Men Vi trat, at der eksiste
rer en beviftft Misbilligelfe imod
Tirektionen, for den mindre dygs
tige Maade Skalen har været ledet
paa. Skalen blev godt besagt de 2
førfte Aar og nød megen Velvillie.
Hvis var Skylden, at den forstyrs
redes? At Elevantallet formind
skedes Aar for Aar er absolut ikke
Uvillie imod felve Skalen, men blot
en Misbilligelse as den Maade, Sko
len lededes paa. Osi nævner Grun
de sam disse: En altfar yderlisg
gaaende Sparsammelighed paa Lev
rekræfter, og svigtende Evner tilr
ai gøre Skalen hjemlig og hygge
lig for Eleverne. Denne everdrevne
Sparsommelighed behøvedes slet ikke,
da Skolens financielle Stilling var
god, og det har agsaa vift fig, at
det betaler fig ikke i Lcengden. Dei
er Vor Overbevisiiing, at »Luther
College« har et start Arbejde at nd
fere iblandt vore danske unge; men
der maa tages fat Paa en anden
Maade end hidtil. Der maa Meend
til at styre, som farftaar, hvad der
stal til, for at ,,Lnther Callege«
kan staa ved Siden af, ja —- am
det var muligt — staa over disfe
af Simoner omtalte »religions
løse Skoler.« "
Naar dette ster, er vi overbeviite
em, at disfe »tomme Pladser« paa.
,,Luther Callege« vil fyldes, uden
l
t
l
At Vi behovcr at føae frcmmcd Al
limico. Tot or nur Von til Aktie
holderan nd over Zamfunch at
J more end tidligeie Vil liiælpc w
UI thts Mrincmls«z-1011nne.
Med Taf for Optaqelscn af det
IV Jlldchg og mcd Hilft-n til alle
Vomin oq Trusssøfkrnde i Sanifnn
dist. request vi os med Agtelse,
JOHN stammme Christ ZDIickelsem
Julius Unulsmh Euren A. lSanft-n,
Nie-II Petri-seid Carl Simonser
Jacob Jenseit, Anton Hausen
Christ Erbot-b, Niels Hausen,
Aktieholdrw i «Lutber Colleqe
Association«.
—.-«——-·s-—————
Andet Rejfebch
til
,,Tnnfkeren«
fra (
Missioncer Winther.
II.
Den sidste Uge, vi var l)jemme,
var en travl Uge. En Søster havde
Bryllup, og et Familiebillede, som
Vi siden kunde glcede os ved, naar
vi blev saa langt fkilte fra hveran
dre, sknlde timeij Og det, der næsten
et det værfte af alt: der skulde siges
Farvel paa saa mange Steder. Oa
,.nødig siger vi Farvel«: det er io
en af Syndens hadefulde Følger,
at det »der gerne Vilde vcere sam
ner ikke kan faa Lov til det. Der
er en Nevers: det, der gerne sknlde
dcere sammen, opfører sig stundom
san, at det got-es nrnulig, man fra
ftøder i Steden for at tiltrcekke Det
ferste er jo nnndgaaeligt for os
hernedex det sidfte bnrde nndqaaes
af alle Kristne: vi tiltrænger bver
andre, vi gaa bedst Haand i Haand
Vi drager lettest dem, der er irden
for
Ten sidste Dag, vi tilbragte I
Tanrnark var en Seindag. Til Trodsis
for at det var en af de nbel1agelin
ste Dage, man havde i et dansk
Cfteraar — kold og raa, med stcerk
Vestenstorn1, Slud og Regn — san
blev det dog til en Højtidsdag for
es, der drog bort. Om Formidda
gen var vi samlede om det herljg
su- Højtidsbord, der kan doekkes
for os paa denne Side Evigheden.
Pastor Magnusson, der ogsaa var
vor Prcest, da jeg for 12 Aar siden
fxsrfte Gang reiste hjemmefra,
holdt Skriftetalen ud fra 2. Kor.
Sk, 1-—1.0. Han talte om det store
og herlige ved at kunne vcere et
lcrende Anbefalingsbrev for Kri
fius, at maatte viere med i den Tie
neste ved hvilken de blev til ; der
nceft om det afgjort ydInygende
Vidnesbyrd, Gud giver os, at vi
ikke en Gang er i Stand til at
ndtasnke en Tanke af os felv; men
-— saa maa vi ikke glemme det Vid
nesbyrd, han vidner om sia felv:
det er hans Aand, der selv vil skri
ve Anbefalingsbrevene; det er bank,
der vil dygtiggøre os til Virksomhed
i bans Tjeneste baade hjemme og
»de: vi skal se paa Frugterne af
dette Arbejde: Retfcerdiggørelse,
Liv, Herlighed her og en langt
større Herlighed hisset. En saadan
Tjenefte er da det fkønnefte, man
kunde ønske sig, og vi maa ikke
lade noget stille fig iVejen for at
faa den udført i Ovekensstemmelse
nted hans Villie og til hans Pris.
Saa fik jeg Lov til at prcedike
over det skønne Ord, som Tagen-Es
Evangelium indeholdt: »Han hat
gjort alle Ting vel.« Jeg syntes
næppe, jeg kunde have faaet et skøn
uere Ord at slutte med derhjemme
end dette, der er et personligt Vid
nesbyrd af dem, der saa Jesn
Gerninger. Hvor er det godt for
den, der kan sige det af egen Er
faring. Alle Ting, ikke blot de for
lIignngne Inen og dem, vi endnn
ikke har set; det var et rigtig skønt
Ord at reife paa. Han har sonet
vor Synd, hat i sit Ord kundgjort
us det, bar i Dauben tilsikret og
skcenket en fnld Forladelse, har
scndt os sin Aand til at minde oH
can, hvad der er sket eller til at
knlde os tilbage, om vi bar forvils
det as bort fra hatn. Han gaar selv
med os alle Dage, giver os den Næ
ring, vi tiltrænger, det Arbejde vi
kan ndføre, Himlen er os aaben,
oa ban bar selv ved fin Aand bragt
sz den sikrefte Forvisning om, at
ei engang skal faa Lov til at dele
den Ined bam i evig .(5e1«lighed on»
Jaliqbed Saaledes kan et Guts
Varn tale: hvad mere mangler der?
Per dinc eguc Kracfth og km Zisc
Isc, at du furmaur ifkc at gisrc en
cnche Ting Del; dct er kxm yam»
Und-:- cgcn cnlmarne Ein-« Zur lgar
Iclskct oig til Tødcn, der cis — hox
«d·(æ1«ligl)cd, Villic og Styx-li- zil at
«gprc det. Tot er ct herligt Erd at
lrcjse med, der er ingcn Furt-, at
Jungen, der i Sandhcd tugcr imod
Jdct, der virkclig trotz uogen Einde
Isiul lilivc jkuffct.
) Summe Middag var vi saa kam
ils-de til et sidste Fællesmaaltid i
imit gamle, kære Hieni, ct Par Ti
laner eftcr var Ui skiltc ad: en gis
Zøsrcr drog i Syd, en andcu i Ost·
fmiu Bruder til Nørre Nissum Se
F«111inarium, og mine Forældre køti
ltcs os Japanfarerc til nærmcste Sta
lstjo"n, Skcrm hour jeg cndnu at
lGang sfuldc holde et Møde i Mis
lsioushufet »Golgatha«, det begyndtc
Fil. 7.30, og Kl. 10.50 dampede des
jTog ud af Stationcn, som skulde
Iføro os hort
l i s- i
! Næfte Morgen Kl. 9 var vi·i
Hamburg, hvor der var næsten L
Time-ts- Ophold: om Aftenen M.
1C- var vi i Frankfort; uæfte Mor
gen Kl. 6 i Basel i Schwejtz og Kl.
IT samme Aften havde vi naact sonst
Hforeløbige Maul, Genua, hvor kri
uæste Dag skulde gaa om Bord paa«
det Skib, der skulde føre os direkte
til vor Reises endelige Maul»
Imme
P If if
Vi Var for trættc til rigtig at
paaskønne denne Reises Mulighk
der. Dng Var der saa meget fkønt,
at man ikke godt kunde undgaa at
se det selv om man var nok sah
’trcrt. Man taler saa ofte om fix-Ug
Jflende Naturskønhed; dette Var bog
»jtavelig Tilfceldet med det, vi san-E
FSchwejtx hvor vilde jeg gerne at
ni kunde have standset der en Tags
lTid i alt Fald, men der lud sig
;j-1 ikke gøre. Langs med Jerubai
Jnen saa man de dejljgste Frugthas
sper, hour Træerue bugnede af Æbs
sler, Blonnner, Kirsebcer og anden
Fragt. Der var dejlige Veje sel
ude paa Landet var de bedre end
mange Bygader i i Daumark (for
flet ikke at talesom Amerika). Vi
kam igennern en Mcengde fins«
Landsbyer og rene Storftædec
Overalt saa man Landmændene i
travlefte Virksomhed med at bjerge
Hø mellem og under Frugttrceerne;
nogle flog, andre ftakkede, nong
splittede Stakkene, atter andre kar
te hjem, og da alle Vegne med Sit
dc, jeg faa ikke en enefte Hestew
fordring ude paa Landet. Unders
tiden Var Bakkefkrcentcrne eller
Biergsiderne saa steile, at man un
drede sig over, iat det hele —- Hi
stakke, Hastakkere og Høvogne —
ikke kom trimlende ned om Kap med
kzverandre Men bagved det hele
havde Vi de høje snedcekkede Vierge,
der glindsede som det klareste SM
i Solskinnet.
Vi nøjedes dog ika bare med at
køre om Ved Bjergene men kørte
ixxennem det ene efter det andet til
sidst igennem selve St. Gotthardz
Viergest. k·
Det er ikke alene Schwejtzes Na
htrskønhed, der er Grund til at Isc
undre, men og den Snille, den
Jernflid, det har krævet at byggk
Jernbaner i et faadant Land.
J det røde Hab og den arabkstr
Havbngt 17 Sept. 1908.
(Mere.)
—
Kirkcindviclfen i Drum
ftsjrcs ved følgcnde Møderr
Lørdag d 24. Mode Kl. «21«-Hz; am
Aftenen 712 engelsk Møde.
Jndvielsesgudstjeneste d. 25· A.
101X2. Om Eftermiddagen Slnts
ningsmøde Kl. 21,!z.
Alle er Velkomne
A. Th. Schultz.
Mr. Henrst nægter, at han bckm
Vaaben for at forsvare sig inw;
Hastell. Mr. Henrst e«r ingen Pistol
bærer, selv om han virkelig bæm
Epistler, bemmrkcr en Kollega.
J Februar Maaned 1909 vi?
man kunne fejre 100 Aarsdogkxec
for Darwins FødseL del-for burde
Artiklen »Menneskets Oprindelse og
IDarwinismen« af John Lotsen til
Itrwkke Opmærksomheden af enhvsr
Iintclligent Lasset nf ,,Tanfkerm«..
BE anbefnler Artiklen gnnske særs
.liqt for vor-e Læsere on baaber, at
den maa blive paafkønnet.