»Yansl-keren«.
et halvugentlig Nyheds- og Oply6
ningsblad for det daan Folk
i Am e ri k a ,
nvgivsst as
DANNJ u-T11. 1)U13L.11()Usl·:.
Maik, Nebr.
,,Tanfteken« nksqaar bver Tirsdag ogFrebag ·
Pris Ur. ANY-Um
i de Forenede Zwei 81."i«-). 11dlmidet82 00
VIdeE betales i Forskud.
Bestilling, Peralsng, Ildresfefnrandring og
audct angaaende Bladet abiesierest
DAleH I«l"Tll-1’U13L. H()USFJ,
Biair, N·br.
Reinka A. M. Andeiseir.
Alle Bidmg til ,,Daitskeren'«s Jndhold:
Afhandlinger, Korrespondancer og Artikler
af enhver Att, bedes adresferetz
A. M. Anderien, Vlair, Nebr.
Enkel-ed at Blair Postoksioe as second
class matten
Advertisjng Rates made known upon
application.
J Tilfælde as Uregelmæssigheder ved
Modtagelsen bedes man kluge til det stedlige
Posivæsen. Skulde det ikte hjælpe, bedes
man henvende sig til »Danfketen«s
Kontor.
Naar Læferne henvender sig til Folk, der
averteteri Bladet, einen tot at købe hos dem
eller for at faa Oplysning om det avetterede,
bedes De altid omtale, at De saa Avertisse
mentet i dette Blad. Det vil vix-re til gen
sidig Nym.
Hust pau, at vi sendet »Dauskc
un« jrit fra uu as og til Nytaar
til nye Holdcre, jom iudjcnder Be
taling for Aaret 1909·
J dissc Tage syneis Lyften til at
finde striggitendcnxs ljos sapanernc
i Forbold til United Stute-»F helt
at vix-re tobt. sinptujn Holeqn er vg
j-.1a for Tiden hcl taus.
»Da lyftclige rige« er Titlcn pua
en ny Fortcelling. Te lykkelige rige,
tiemærtcr »O. B«, er disse rige,
som ikke har tilladt deres Breve at
faldc i Mr. Heut-its Hemden
Mrs. Howard Gould siger, at
hendes Mund hat prøvet paa at
snlt hendg ihjel Ved at faa heu
MO — ton«nedsat til 860,000 om
Aaret. Hvad vilde du synes om at
klive fat paa saadan SultekurZ
Haskell sagsøger jo W. R. Hearft
for den ·smut«ke Sum af 600,000
Tollars. Dersom Hearst har va
ret i Stand til at fornærme Haskell
saa meget, saa maa Hearst alligevel
have Mulighedey sotn hidtil ikke
lgar vccret besuchte-t, fauledes be
xmrrker »C. R. H.«
Bulgurien staar sitkert i sit egct
Los, naar det saa frit afslaar Hen
stillingen om Erlæggelsen af en
Skadeserstatning til Tyrkiet som Be
tingelse for, at Magternc skal aner
kende dets Uafhængighed. Kummer
det til Krig, kan Bulgarien blive
tvungcn til at betale i dyre Dom
me baade af Blod og Pcnge og saa
endda ingen Uafhængighed naa.
· Findng
44 «
,,Danskeren« har atter modtaget
en Jndsigelse imod Republikanernes
Præsidentkandidat Wm. H. Taft paa
Grund af hans religiøse Stand
punkt. Vi anser det ikke for klagt,
ej heller rigtigt at optage mere i
den Retning. Thi som alle andre
Spørgsmaal kan fes fra mere end
cen Side, saa kan ogsaa dette. Og
sfulde vi optage en Jndsigelse, faa
maatte vi ogsaa give Plads for
noget i modsat Retning. Og »Dan
sketren« har allerede tilstraekkelig
tlart gjort Rede for Dommer Tafts
religiøse Standpunkt Den har in
deholdt Protest imod dette, men in
tet Forsvar derfor. Den har ogfaa
ndtalt fig klart oa tydeligt om,
baade hvad Vælgerne har Ret til at
fordre af en Præsidentkandidat,
og bvad lutherske Kristne kunde
pnske Og —- hvad vi unser
for det væsentligfte denne Sag an
gaaende —— »Danfkeren« har givet
iine Læsere i Oversættelse baade
Bryans Foredrag »Freds
fyrsten« og Tafts Tale om
,.Kristendommens civilicerende Be
tydning.« Det er Udtalelser as
Mcendene selv; derefter har vi Ret
til at dømme om deres Forhold til
Kristendommen Og der kan ifølge
ncevnte to Aktsrykker ingen Tvivl
Innere-:- om, at hvilken som helft af
de to Hovedkandidater, isxr bliver
Lande-II nieste Prcesident, hau ju
vil værne om vor dienstitutiuus Be
stemmelse om Religiousfrihed, for-l
svare frisme Eamfund c Insektde
us singt-ca og i det hole m-!
get yævde fund MoraLJ
Enhner faar faa stemme efter sin
Overbeoi51titlg, for hvem ljan viL
,,Dauskereu«"s:s Redaktør Vil have
Frihed til at stemme efter sin Quer
bevisning am, hvad hau menety vil
tjene Landet hedft, og han under
leertelig alle andre samme Frit)ed.
Vi er bange for de mulige Følger,
et Partiskifte, og dermed et
S1Jste1uskifte, kunde 111edfø1«e,
org-, i Forhold dertil frommer Di.
Føler andre sig overbevist om, at et
Systemskifte vil gavne Lande-L saa
lad dem stemme i Forl)old dertil.
Vi kan da være akkurat lige gode
Venner. Osi for vor Del er trætte
af Kampagnen og fasrdige til at
sjemme, og det er vist de fleste af
vore Lcesere, faa vi skal ikke besvcere
dem med ret meget mere af Kam
pagnestof.
Mod Valgdagen.
Det gaar saa stille af denne Gang
med Valgagitationen. Og hvorfor
sknlde det i Grunden ikchZ
De tvende Hovedledere rejser, ta
ler en Del. Men deres Taler har
rist ikke egenlig større Jndflydelse
paa Vatlgernes Anskuelser. Det er
en ønskelig og elskelig Ting, at de
lsegge optrwder sorn GentleInen, dg
saa oversor hinandens Auskuelser.
Men det er i høj Grad uforstan
digt, nar man soger at indblande
deres religiøse Synspnnkter sont
medlsestemmende under Vedønnnelsen
(«if deress Dnelighed
Det sfal iffe her sige—5: lwnd lJms
Religion og Statistløqt nted hin
anden nt bestille. Pan ingen Maa
de. Men af en Praesident nenter
man i første Linie, at hans politiske
Tro er fund. Og han«-Z politiske
Trosbekendelse er jo hans Sant
sunds Principerklcering (Platfor1n).
Vistnok er det Tilfceldet, at en sau
dan Platform kan stille Løfter, som
ingen as dens Tømmermænd tcenker
paa at Ville overholde —— saa at,
saasnart Valget er fuldbyrdet og To
get i Gang »er- det underforstaaet:
Zieep off the platform,
ganske som paa Jernlmnetoget
Men for denne foragtelige Frem
gangsniande faar de ledende stadin
itørre Afsfy, tatket vafre den vaag
ne, eller dog naagnende Folkel1evidst
hed.
En M.nid hn ndniærket godt
vasre en rettroende .xki«isten on sam
tidiq en ynfelig Prassidxst
For at illnstrere:
Jeg kendte en Gaardntnndsfune
ljjennne paa Fyns Land. At hun
var en oprigtig trnende Eitel, tnrde
ingen Modstander drage i Tvivl
Men sont lLmstnoder var hun al1so«»
lnt umulig.« Tet var indlysendez
selv for den mest nærsynede. — JJ
samme Sogn var en anden Kvindehs
sum Var ubehagelig grov i sins
Mund, bandede, pryglede Børnene,
gik med Træskostøvler i tørt Vejr
(signrlig talt), men i Husct Var ljnn
en Perle. Der risikerede man ikke
at blioe hckngende, onI nian lænede
sig til en Virg. «
Nei, Rettroenhed kan
ikke danne Garanti for
Dygtighed Kunde den det,
var det jo den letteste Sag af Ver
den altid at have dygtige, udmærket
duelige Professorer (for at tage et
nærliggende Eksempel).
Brnan fortjener Tak, fordi han
lsar dreuet paa med, at alle Bidrag
til Krigskassen skal offetitliggøres.
Men Ou- har paa den anden Side
i stn Tid befordret mange Lin-Z,
irm nemp viste, at han ikte visde
viere Monden, der burde bn i
Der hvide Has. Og navnlig i sin
fnrste Kampagne forudsagde han
adskilligt, som viste sig at være fnld
siændig hen i det blau.
Her er selvfølgelig ikke Plads til
vidtløftige Udviklinger selv over no
get enkelt Emne. Men der er
Plads til dag at gøre den Antyd
ning, at, som en Finanskender har
gjort opmærksom paa, Hr. Bryans
Plan til en Jndskudsgaranti er lige
saa urimelig som bans ,,16-to-1«
Plan. — Der er i New York adskil
sljge Ranken bvis Jndsknd overstiger
’balvandetbnndrede Millioner. Og
ud gennetn Landet er der ikke faa,
der yar op mod halvtredis Millio-’
nor i Tepositiom Zkulde der nu,
ljviis en uf dissc swrre Pauker stand
scdc sinc Betaliugcr, trækfes et
yundrcdc Miiljuuer Tollker af Na
Iionullmukcrnesz :)ü-scruefond for at
at tilfredsftillc en saadnn Banks
Depofitorcr, da uilde dcttc rimclig
Dis og juudfynligoig medme at en
Masngde andre Banker muutte lukke
derei» Tøre, og dettc vilde igeu
sikkert fremkaldc en Pcngckrise og
Panit og spæude Beu for en stor
Tcl af Lundetis Forretningsliv·
Mut denne »depositor-:s’ guaram
ty« syuesd at Verre Hin Bryans
Kæphefh
Tot dcnmkmtiske Parti man sta
ksig heute sinc ,,i»5«sues« i den re
pnblikmstske Regt-rings Kølvand·
Tctte gjaldt Jmperialismen o.
s. v. Og det gælder om nævnte
Gnmntiplam Dct var, saavidt jeg
sorstaar, republikanske Korporationer
og enkelte Millionærer, der slap
fidstledne Pengekrise løs over Lan
fdet for dcrved at hugge Roosevelts
politiske Hoved af. Derved tog
Bryan Anledniug til at formere en
»isfue«.
s- so -.
j Men veut ikke at finde en Parti
jgasnger her. Snarere en Parti
Jsprænger. Derfor siger jeg, det
chsraader William Randolph Hearst
til udødelig Ære, at han fik del
Breve fifket op af den politiske Mal
strøm, som fældede denne Pjalt For
uker, der som bekendt gjorde eti
san ubyrc Nummer af Vrownsvillei
L-lffære11 for at senkbque Præsidewj
ten og for at melc sin eqen dengangf
under Wltning befindende Prcesiss
dentmulighedskaqe !
,,Skal Folket berske«, spørgers
Vryan en sjælden Gang. Jn, hvems
vil vel forbindrc Folket deri, hvadI
cindct end Ligeqyldighed paa ValgÄ
denen Oq den bar Folket dog vng
kun siq sclv at skyde i Støvlerne.· (
Vælger.
——-.·....-—-.
(
»Dann College«.
4
Nu er atter alt i fuld VirksomhedI
her paa Stolen. Dette kendes pale
,,the tenniscourt«, hvo ,
tilbringer den Tid, som de
fan afse til Rekreation og Adfpre
delse fra deres Vante Dant. De:
tendes i Gymnastiksalen, hvor især
de nye Studenter tager Del i Gom
nastik, siurveboldspil og andet, for
at derei- Muskler ikke skal blive alt
for slappe; thi der er jo ikke san
Lidt Forsfel paa at arbejde paa
Farxnen on at sidde paa Skale
l1ænken. Der kendesJ paa Kontorct,
lnmr man ser Lnss temmelig sent.
Men den fnlde Virksomhed kendes
dog mest paa Studerenærelset og
Stole-dienten Oq nnar jeg sigcr
i fnld Virtsambed tror jeg, det
san siges med Sandbed; thi ud af
de to og tresindstyve, som nu fre
krenterer Skalen, har jeg ikke mødt
ren, sont ikke har arbejdet saa godt,
scsm der funde ventes. Enhver, der
tjsar besøgt Vor Skale, vil sikkert be
17idne, at her findes en arbejdende
Ungdom.
To og Tresindstyve er jo en god
Begyndelse vel saa god som nagen
Linde og det bedste i mange Aar.
Vi lsaaber, naar Vintertermsinen
aabnes at have fuldt Has. Hvors
for sknlde vi ikke2 Skulde der ikke
nd af disse mange Tufinde Danske,
sont debor De Forenede Stater, vite
rc nok til at fylde vor Skole til
sidsre Pladss Ten Stole som man
med Rette kan kalde den bedste dan
ste Stole i Amerika.
J disse Tage bygges der ivrigt
paa den nye Professorbolig. Nu er
det første Lag Fjæl slaaet paa,
ag det vil ikke tage mange Dage,
førend det udvendige vil blive chr
digt. Udseendet af Omgivelserne
untring Stolen, Professorboligerne
ug andre private Huse tager sig
gadt ud, og der Vil snart være Huse
nok til at danne en lille By for
stg selv.
Den politiske Gerning er temme
lia stcvrk her i Byen, som den vel
csr paa de fleste Steder i denne
Tid Det demokratiske Parti synes
at nære det ledende i Blair og Om
egn, og det har da ogsaa fine loyale
Reprcefentanter her paa Skolen. De
er vistnok Minoriteten, men doa
haaber de at sejre, og det skal siges
til deres Ære, at endskønt de er de
tnindretallige, er de dog ikke bange
for at vise deres demokratiske Fane.
Bryan var jo i Blair forleden Dag,
som allcrede har været nasvut i
»Tanstelen«. Nogle Repnlilikanere
dadler Mr. Bryan sor enkelte lld
lalelser, sotn han gfordky men saa
tan det vel jin-klares deroed, at An
klagerne selv er fliepnblikanlsre
Kækc Per Mortenfeiu
«
ge nndskylder mig 1naast«e, men
Jeg tan itfe lade Tereszs sidsre lldtalel
ser gcelde for ,,god Uatin«· Te siguk,
at Te syneii out eresident Roule
Ueltsz »Nedrioen og Lpbungen«. Ja,
lad oLs nu tage den Ined Ro, He
:lIiorte1isen,ellers:s lader vi os rin
ined as den Hob,so1n lnigsgavelia
talt ika har andet Valgspiog end:
Roosevelt.
Prcrsident klioosevelt har gjort .2s..-s
get godt, nIen der er ogsaa Titus,
l,«an har gjort, som jeg for en ab
sclnt tager bestemt Asstand fra, en
ten jeg saa skal behæftes med Kast
ternavnet eller ej. Prøv blot at stu
dere Asfæren nied Gesandten i Ve
nezuela, det er rigtignok lcenge siden
nu, naar man betænker, at man
staar liqe i KaInpagne-Tiden, Inen
jeg har i det mindste ikke knnnet
glemme Praesidentens Optræden i
denne Sag. Og maa jeg spøme, sy
nes De, at det er passende, at Lan
dets Præsident — baade Repnbli
kaners og Demokraters Preesident —·
saaledes tager Del i en politile
Valgkamp med Brevskriveri i Ani
serne, som vor forroste Preefident
nn bar llfort det for nnlia? Kan
viere, at De synes om Nennunng
maaden, Inen mig behaaer den nu
ikke, og jeq vil heller ikke
faste min Stemme sor en Mand
som er bleven paatvnnaen det ame
rikanske Falk.
Nu har det repnlilikanske Parti
snart unsrer ved sMagten i 50 Aar-,
med en enkelt llndtagelse, og Par
tiet er bleoet Vasnnnelig korran
sordi Snyderne Vil altid holde Ined
det Parti, som er stcerkest — Landet
trienger til en Fol«a11dri1n1. Men
for øvrigt er jeg ked af at diskutere
med. Dem om det politiske System,
fthi saqs ender det kun med, at vi
Isom ex. til Skruen uden Ende
BUT-z er en Sag oppe i »Danske
ren«s Spalten som har interesse
Iet mig slet ikke saa lidt, og jeg
kunde oprigtig ønske, at den var
bragt til Ende paa en saadan Maa
de, som Var hedst for selve Sagen.
,Luther College« det er Sagen, og
De bar natnrligvis fnlgt Sagen-s
Gang; thi hvem har ikke det, naar
man har lidt Interesse for det
Samfund, hvori man staar. Jea
kan ikke fordrage den Tanke, at
ikke begge Parter kcemper for det
som de anser for ret, men ieg synes,
at Taalsombeden paa Visse Steder
godt kunde behøves.
Det er en Kapitalbummert mod
vort Samfnnd, dersom den engelste
Professor paa »Luther College«
skal have Lov til paa noaen Maade
at gøre Propaganda intellem Vore
Folk i Racine, men det er lige saa
ffor en Fejl, dersom Professoren
kun skal vcere Lærer paa Stolen
saa at anklage Direktionen for Over:
greb, thi denne har saa kun an
sat en Lærer, som kan hlive afske
diget inden for et forholdsvis kort
Tidsrum dersom det sfulde Vise
fig, at Professoren knn gik ud paa
at skabe Proselytter for sin egen
Kirke
Men fra visse »Redegørelser«,
som i sin Tid fandt Vej til »Dsk«s
Spalter, har jeg dannet mig min
Mening, og feg fkcll fige Dem- PET
Mortensen, fra det Øjeblik af tub
te jeg Trer paa mangt og meget.
Det grove Skyts, som benyttedes
ved denne Lejlighed, har jeg ikke
glemt, og jeg ved, at mine Me
ningsfceller paa dette specielle Om
raade toenker som jeg.
Nu er Tilhageflaget kommet, oa
det er kommet med en større Kraft,
end jeg faktisk teenkte Bnen sprenk
tes og spændtes, men den spændtes
kgsaa af en grov Haand, og derfor
gik det, som det nu er gaaet.
Men lad mig høre Deres Me
ying, Per Mortensen, Vi maa vel
kunne enes om en saadan Sag som
sidstnævnte. Jeg skal forsøge at lex
ganske nøgternt paa Forl)oldene. s
Venlig Hilsen Teres
N i e l s K æ r.
I
M
lPenneprime as Cz e an D u u a 1.)
Den gulc Furc. I
i
l
En Engliender var paa Reise, en
rigtig LangfarL Hatt irak our
’t"1«ing i TUcikadoean lille Lrige Hand.
·c-ensigt Uar at under-raste Landet dgk
Haltet et grnndigl Etndiniit. Mein-I
kommen Uilde han da holde Fore-!
drag sur sine Laiidisnnend din, bundI
lnxn lJaUde hin-t, set og dpdaget,
stildre Japanernes Zæder og Skiks
le. Nu gjaldt der dersor an at«
indsanile en Ecetfnld Oplysningeul
Japan dar ju, siden den storel
Win, kaniniet seien i Vælten lilandt
Jan-dean Riger ug Lande. Texti
Fdlf Inaatte sIndere—5, prønegy gran
ste-J. Man hande det paa Zornenis
nIelsen, at de smaa lirnne Oiavtyve
ined dercszi nsorsnjrrelige Sinil sad
inde nied een eller to Heinmelighes
del-, som not· var værd at kende —
cig sont en Englcender Inaaske fandt
Maade og Midler til at udspejde.
Men dessuden Var det ogsaa vor
Englænders Hensigt at redde sau»
Inange Oldsager, som reddes k11iide.l
Og han«-J Porteinonnæ var for dettel
Øjenied i velspaskket Stand
— En kakelig Dag fandt han i
et as JElde grønskimlet, Inosgroet
Tempel in lille Buddha-Figur. Der
var en større Revne i Stengnlvet,
sein genneni Aarene Var bleven fyldt
med nlskensss Zkravl Freni af denne
stat· et lille Stoffe as Buddha-:- ene
Arm. Englcrnderen, der havde syv
Ler paa ljoer Finger-, opdagede
natnrligviis snart denne Arm og
antog nied Rette, at noget scerligt
Inaatte siiffe under. Afgndspræsten
saa vor Mund hale den lille Fi
giir srein af Zpreekken Og skønt
drnne æmærdige, gainle Herre nd
Inkrrket sorstod den Kunst, hvori de
smaa brnne er rene Stormestre: at
slsnle derei- Følelser, knnde han dog
ikke ganste diernpe sin ulieskrivelige
Gliede ned atter at se sin elskede
Wind ester de mange, lange Aars
Jldsfillelse
»Lb, Buddha! oh, Beskærmerl —
Forsvandt for 71 Aar siden under
det store Jordskælv. Ob, Buddha,
hvor har mit Hierte blødt for dig.
Oh, Buddha, dengang var jeg en
Yngling, nu er jeg en gammel
Mand. Oh, Buddha, hav Tak, at
du kom igenl Vi vil sige dig vore
Bønner som fordnm, som i loengft
forsvundne Dage«
Preesten tog den lille, i Graasten
lmgne Gnd varligt Ined begge Ham
der og satte den op paa sin egen
smrlige Afsats, bvor den fordum
stod, og som saa længe havde ftaaet
tem. Og bans Ansigt lyste af
issfrørntet Henrtikkelse
Englcenderen lod en dunkel Hen
tndning falde oni, at han nok gad
lebe gaInle Buddha Hos sig selv
var han allerede klar over, at her
var noget ualmindeligt. Teenke sig
at knnne besidde denne ældgamle,
noln«ede, skimlede, falmede Afgud
lmis Fnsiognonii og Karakteiy Aa
rene saa at sige bavde udvisket, og
som afgjort blev fremstillet, mens
Verden endnn var i sin Barndom!
Trenke sig at vise den frem under’
Foredragsrejsen i gamle Englands
— ahal han kunde ligefrem føle,l
hnor de forskellige Antikvorers Tren
der løb i Band, figurlig talt, efter
at besidde bans Buddha (i Tan
len besad han den allerede)! san
betragtede Figuren med hungrige
Vlifke on følte sig fuldt overtydet
Lini, at lwis ellers Model og øvrige
Udseende havde noget at betyde, var
lser Tale om ndget, som i lige.«
nbrudt Linie nedstammede fra den
graa Oldtid.
Dog, desvcerrel ikke et Ord,
Stavelse eller Tøddel vilde Pras
sten høre om at saelge sin gatnle
Gud
Der gik en Mannedsiid Atter
var Englrenderen tilbage hos den
lmidliaarede Hedningpræst.
»Jeg vilde selvfølgelig, i Betrag-es
ning af Buddhas Ælde, give en
god Pris. endog en meget god Pris
for ham.«
i Priesten rystede, sørgmodigt fini
llende, paa Hovedet, nien iagttog
TaUleed — Han var godt inde i
,.nailnin«, Skikken: at lade, som va-:
man fuldstcendig ukendt med al
niindelig kendte Ting, en Skik, der
i Japan dyrkes som en Videnskab
»Jeg vilde vnere villig til, for
Buddhas sjældne Models Skyld, at
l:itale en høj, en meget høj Pris
fcir hani.'«
i
O
Ja sparede Prwstem ,,.-h, akJ"
sjnlde jng jælge vor Seskytterk J.
tiajten JWU Aar har thiki været til.
ossan tout lJid fra ziina under Mi
ncio ;;i111nn—:i Regel-ing, denne
diejser regerede sanktidiisz med Ne
tnkfudnezcxz ,,jt"nlde jeg neige Inin
Und, mit Lios Befkytterik Ly. hour
dan fnn Ieg lytte til din Tale? Li),
TintddlnL tilgio mig!«
«,,J denne Pnng er der 500 Pund
Sterling. Tag den for din gamle
Und. Un nceget høj Pris«
»Ak, fmn igen otn to Tage, ieg
vil dedc dg faste. Nedkastet paa
mit Ansiqt vil jeg soge, provo,
granste, mn vi Inaa scelge nor Gud.«
Englasnderen konk.
»Nei, fretmnede, du ved ikke, hvad
det er, du besserer-. Stelger jeg
Buddha, vil Lnfken evigt forlade
Vor Ean Sorg, Sugdoin og Hun
gcrsnød vil blive vor sørgelige Del.
Hitnlen vil tilbageholde sin Regn
fra vure Mal-ker. Trwerne vil ikke
met-e blomstre og bære Frugt. Oh,
vi kan ikke scelge vor Beskytter.«
»Jeg fordobler den Sum, jeg
nasvnte forleden — en svimlende
Pris·«
»Ak, hvad kan jeg svare! Gaa,
fremtnede, gaa! Hvad kan jeg svai
rel«
»Jeg Icegger endnu 500 Pund
til.«
»Ak, fremmedel hvorfor frister
di mig? Gaal Vilde du scelge din
Und for 1500 Pund?«
»Im knnde ikke, for-di tnin —
jeg"mener vor Gud slet ikke kan
jedem-ist«
»Jeg Vil bedc syv Tage og Ncets
ter — kmn da igen.«
Englasnderen kom. Tro mod sin
Nation-Z Instinkt aldrig at give Slip
paa noget af Værdi, som han liavde
sat sig for at ville have, følte han,
her Inaatte en Kraftanstraengelse
til. Men saa vilde der til Gengæld
heller ikke findes et saa antentisk og
sjældent Et«se111plar af Buddhai
tset ganske Europa: dette var en hel
Del.
Prcesten rystede blot med Hode
;det, da han mødte den anden i
HDørem og vendte sig straks for at
Paa hort.
i
i
, »Jeg giver 2000 Pund —- en
Vanvitth Pris.«
« »Oh, Buddha! tilgiv min Svags
’l,«-ed,« stønnede den gamle med skæl
v(.nde, nceppe hørlig Røft, idet han
pegede mod et Stenbord og vendte
sit Ansigt bort for at skjule sin Be
Vægelse
Engelskmanden talte Pengene ud
i Guid og Sedler, lagde dem paa
det betegnede Bord, tog Buddha
under Armen og gik.
Prwsten var «2000 Pd. St. rigere
on en Graaften fattigere.
Nøjagtig det modsatte var Eng
lænderens Tilfælde
Paa Dampskibet under Reisen
hjem kom vor Mand i Tale med
en Tysker, der, som det vifte sig,
haode rejft i Japan i samme Ærin
de fom han selv. —- Jnteressant
maatte det derfor vcere for dem at
samtnenholde deres Udbytte og Re
sultater ,af Studiet. Og intet kan
tsære lettere at forstaa, end at Eng
lcenderen jo fremvifte sit Hovedi
resultat, Buddha, sin 3000-aarige
Afgud.
»Hvor er det, De siger, De købs
te ha1n?«
,,Langt mod Nord paa Hut-ed
ecth Hondo.«
»Der har jeg ogsaa selv rejst. Jeg ,
opholdt mig i denne Landsdel et
Tor Maaneder, men boede det mestcs
ai Tiden i en By, der hedder Hachi
noshe.«'
«Men kære, san har ei jo dan
dret paa de selvsamme Egne Det
tar i denne Bys Nærhed, jeg køhte
Buddha«
»Tog vel ikke i det Tempel, der
ligger ude i Nærheden af Biergene
Heft for Byen?«
»Netop der! Hvorfnr spørger
Te?«
»Sig mig, mener De det
Tempel, en usseL faldefcerdig, mitg
gen Rønne, der var.omringet af
mange smukke Sagopalmer og vins
tergrønne Egetrær?«
,,Netop det!«
»Ja, faa gør det mig oprigtig
cndt for Dem. Men De er bleven
tmkket op, taget ved Rassen, snydt;
fort 5aatx bedraget.«
»Im haaber, dette beror paa en
Misforftaaelse.«
,,Uden Tvivl, ja! De har ganske
