Nyc Villicr
As
Elitlj Pcdcrscn.
(Fortsat.) i
Eaa siete der en Beaivenhed. Ganile Pastor An-·
kerien tog sin Affted Nn havde han siddet som horn
loszi Enteniand i en Aarrcekte, Zondag efter Sein-dag«
priedikel Evangeliet for de faa Vinstrupere, som fandts
det llniagen »ti[ Huerdags:’««, sotn en alniindelig Son
dag hed, at aaa hen at hore den fromme, aanile Illkand
Rn var han ked af det hele.
Tet pinte hanI at aaa der, nden rigtia at knnne
tonnne i Hana Ined at sine det, soIn egentlig sknlde sigeiIL
til de Vininsnvere, alt det oni dereski Jordbnndenhed
oa Banden oa Sviren og Eva-knien og Vanekristendom.;
Tet havde staaet ham saa klart, straks da han kom derl
for ca. 23 Aar siden, tnen i Vegnndelsen trykkede han sigs
ved at aaa los paa dem med det ,,for ikke at forskrcekke««
dein, oa saa var det i Tidensks Løli blevet ham til Vanes
at aennne paa det.
Nes, det var itke til at holde nd.
La oven i Købet gaa der helt overskygget af Grejssi
Etoraaardsti Ali-unter og nedarvede Magt over Sindene.
. nej, det sknlde viere Slnt nn.
Liae efter Nytaar rejste Pastor Andersen Ved Fa
stelavnstider beayndte den nye Sognepræsts Jndbo at
aktiver-e Det var ikke Smaating, Prcestegaardsforpaa
teren bragte fra Jernbanen Sike Senat-, sik’e Mehletx
og den Masse as al Slaqs, der var. Forpagteren tnaat
te snart have Löffeln hvad han da ogsaa beredvillia sit
us Gaardmcendene l
En Dag kom der et prægtigt Stneoraeh en anden
Tag et fint Piano. »Første Klasse altsammen,« sagde
gamle Hans Røgter paa Storgaard,, da han en Affen
kom agende med et Lces udstoppede Møbler.
Baade mandlige og kvindelige Vinstrupere listede
hyvpigt hen i Priestegaarden for at bese oa beføle de
mange Herligheder.
»Don har Sulevarerne,« beinaerkede en, »J kan
ftole paa, der hliver nok Gernytlighed i Priesteaaarden
for Estertiden.«
»Ja, om ikke baade han oa Frnen er for fine vaa
det, og det er de vel, efter dette her at domme.«
»J skal se, vi faar en Slags Storgaard Nr. 2 her
i Byen,« bemcerkede en tredie.
Gregers gik saa smaat og trenkte sit. Han var lidt
speendt paa at se, hvordan den nye Mand vilde te sia.
Karen tcenkte: vierte end den anden bliver han ikke. Det
var egentlig en gammel, stadig For.
En 14 Dages Tid efter Fastelavn havde Forpaate
ren Nyt at bringe, og det var slet ikke saa lidL For det
første havde han haft Brev fra Præsten om, at denne om
et Par Dage vilde komme en lille Smut til Vinstrup
fra Hovedstaden for at se paa Sagerne; men først i
Slutningen as Mart-Z vilde han komme for at blive.
Men det var nu ikke noer det vigtigste, nej, han havde
spurgt inde hos Købmanden i Byen, som havde det fra
en Student, Borgmesterens Søn, at Pastor Kerner Var
Søn af en rig General: han var kun«26 Aar gammel..
ugift, ja, uforlovet.
Naada, Nyhederne fløj over hele Byen paa mindre
end to Tinte-r: derfra nd til Storgaard gennem Visit
Ane, en gammel Aftcegtskone tned lette Ven og en let
Dinge, ogsaa kaldet Vinstrup Avis. Ja, ingen gik i
Sena i Udflytteraaardene den Aften, uden hver Stnmp
var dem betroet. san var jo saa interessant, den nve
Mand tned de ntanae Herligheder. Man var helt stolt
ever den sine Generalsøn, der nn sknlde være Vinstrnver.
Bare han ikke var for stor paa det, saa var jo al
ting i Orden, og den for et saa afsides liggende Sogn
store Begivenhed lykkeligt overstaaet. —
»Om han er pcen,« gentog Forpagterens Kutte,
»ja, han er nydelig, hoj og pæn i Tøjet, et skønneste
Ansigt uden Skæg, og saa er han saa flink og lige til
sum en anden Bondemand.«
Det var den lille Degnekone, Madam Frandsen,,
som sammen med Jordemoderen var gaaet en lille Smut
over Vejen for at pumpe Iidt Nyt.
«Naa, ja, han ser vel naturligvis ind til os, inden
han reiser igen,« ytrede Madam Frandsen med stor»
Voerdighed og Selvsølelse. ,,Vi venter ham da. El
lers havde Frandsen været fra By i Dag.«
Og Tegnekonen tog ikke fejl; thi Pastor Kerner
gik netop nd af Priestegaarden og tog Vej over mod
Stolen, straas over Besen, just som Madan Frandsen
stod der og snakkede.
»Det var jo det, jeg sagde,« og ud gennem Ha
ven smuttede det lille, vasvre Menneske som en Vip
stjcert for at naa bag ind i Skolen, —- efterladende sin
gode Veninde Jordemoderen hos Forpagterens udeni
videre Undskyldninger.
Frandsen tog med megen Vcerdighed mod sin nyes
Foresatte, og i to stive Timer gav han en natnrtrop
Skiidking af Vinstkups Historie i de sidstc fort-the 403
Aar, ja, som han sortalte livligt, han var ret i sit Es .
og som han dog hørte opmcerksomt efter, den nnge Prcest, «
det var en Fornøjelse. Og han spnrgte om alt muligts
vedrørende Skole og Kirkegang og Alteraang og tiieget,i
. . l
meget mere, men sagde ikke et eneste Ord om, hoadz
han syntes om det hele, ikke et, so, en Gang, da Fremd-s
sen havde sagt: ,,Vi er et ncuntert Folk, vi Vinstrupere,!
rigtig nogle gamle Kløere af den gamle Skole,« da;
havde Prcesten meget alvorlig svaret: »Ja, jeg har nokj
hørt det.« ' «
Ja, det var da soert nok, kom Frandsen til at.l
teenke paa bagefter, saadan svarede han; og hvor mon:
han havde hørt det? Flink var Monden, sagde han til«
scn Kone et Par Dage efter, ja, det var han, men lur
ham, det er en flog Fyr og af en hel anden Kaliber
end gamle Andersen. Den Generalsøn havde saadan
nogle faste Øjne. ,,-Ærlig talt, Mutter, ieg tror ikke,
han kunde lide mig.«
,,Jb, sit«’e dn noget soiskrækfelig Enak, lille Fur
lmor i al Verden sinder dn den pna snndan noget; jeg
lmr dn aldrig hort, at der var nogen, der ikke kunde
lide dig?«
,,Ja—n,« traf Frandsen paa det.
»Men hvad er dog det for noget, nltid har du
otngaaedesd Bornene skikkcsligt on kristeliqt og ogsan gjort
din Flid . . .«
»Ja-— n, jeg tror det n’ntte.« i
Tagen efter tog Pastor Meiner inen frn Vinstrnp»
Noget for beregnet alle-rede Midfnste Søndag,i
lnsldt Keiner sin Tiltrcedelsesprwdiken. i
Hnn ankoin til Pmssleqaarden Frednq FortniddaOJ
on lsavde san den Tag inerlt optaget af at ordne et.
Nat- VierelseI-. i
Lni Lordaaen one dct ptngtizzt Bese, insknfor lsanll
lieslnttede sin til at qaa en an straks oni MorgenetH
Lg nd qik han paa Lnkke oa Fromme.
Forsr fnlgte Sierner Vejen Jst nd af Bnen, meni
dcx han saa Terrænet hievede sig stcerkt i Syd, snlgte han
et Markstel i den Retninq i Haab oIn at fna et Udsigts
punkt. Og han blev ikke sknffet. Der var ikke forløbet
en halv Time, før hele Vinstrnp By laa sont i et Dals
site-g Hoert eneste Onk- og Osaard lod sig nced Lethed
taelle 21 Gaarde og 14 lHufe var der. Landevejen og
Sidevejene laa som klnrttegnede lysegma Endre.
Og Foranrssolen havde Magt nn; vannede den ikke
stærkt, saa lyste den med en Glanz-» som vidnede om
Sommerens Nierhed Blceslen Var fast og frisk.
Cn sort, viftende Skygae hen oner et Stnkke mørkt
Pløjejord, et hoidt Blink . . . An, en Bibel Ih, nej da,
saa Var det so Foraar. Højt i Solen gik flere, mange
Biber i nervose, nrolige Slaq, Flok i Flok rask nord
pven De skreq ikke, de havde bare travlt med at naa
fiemefter.
Da Kerner havde gaaet cn lille Time, opdagede han
til sin Gliede, at der Var Krat paa Vakkekammen, oq da
han nanede helt op, i Lee under det, blev der ligefrem
sommerligt, innen Blcest, kun Sol, Sol.
lHer var dejligt.
Kost i Zeilen-Z Strnalekasknde stod en Lkerke i kvid·
rende anelx nn daler den snnqende ned pna Jorden;
under synqende Klynken on inblende Snmnskria kaster
den sig ind mod sin Mage, sont nldrig ved, hvordnn
den skal te sig af Henrykkelse Men plndselin sætter
Leerkebrnden lige i Luften Den knn jo ikke sidde stille
af lntter Gliede over al den Kærlialied
Hvor kommer den fra, den Kærligheds Hvor kom
mer den fra? Fra Solen, fra Solen, Gnds dejlige,
gnldne Sol
Krattet var stort; mægtige Bakker faldt stærkt strau
nende, saa langt Øjet rakte, mod Syd ud mod milevide
Eng- og Kcerstrcekninger. Langt ude i Engene kunde
han se en bred Aa, som gik i skarpe Drejninger.
Pan den anden Side Aaen laa ftore Skove.
Jud i det Krat maatte han. Og snart gik det
gennem alenhøj Lyng, Egepurl og ung Fyr· Til ven
stre laa en lang, dyb Slugt med Højskov, mægtige
Graner; men Kerner gik saa højt, at han havde Top
pene under sig. En Flok vilde Duer kurrede og sloges
og flaksede rundt melletn Granerne. Oppe og nede var
der en Syngen og Fløjten og Kurren og Klukken, ganske
tcet ved ham skreg nogle Skovskader.
Liv var der, Liv, Liv.
dierner stod, og Kerner gik, lyttede og kiggede,
mantte selv of og til synge med.
Det var For-anr, som han aldrig havde oplevet
det fan v
Ret et Rcevenes Eldorado mnatte her være, for
Gran laa ped Gran alle nnilige Vegne.
Mikkel vnr en Tyv, ret en morderisk Rever, men
med til Landstabet hørte han jo nu alligevel. Og del
komnien sknlde han være, om han vilde vise sin røde
Pelts, var det knn et eneste Sekund. Men det vilde
Mikkel nu ikke.
Her var nng Plantning i Rade og Rcekker, mange
og lange, Bngt op og Bngt ned, Fyr og Ædelgran ogl
nieget nndet, Tnsinder og atter Tusinder af smaa, unge
Liv. En Gang blev de vel store og ftcerke. Ogsaa i
dem skulde saa de vilde Duer bygge, mages og bygge og
slaas og kives . . .
Gennem gammel Eg, der ikkc var Purl og aldrig
blev Trceer, og høj Lyng, hvor Enebærbuskene ret havde
Magi, naaede Kerner Kratbakkernes Fad.
vSer begyndte Engene.
Te saa saa kolde og nøgne og sure ud, men Solen
fkulde not klæde dem med Herlighed. Snart vilde den
ene lilte Blomst efter den anden stikke sit smukke, lyse
Hoved irem of den sorte Mitld og spørge: er Solen ikke
kommen?
Højt oppe, i store Sving og Bauer-, gik Vekkasinen
i kogende Kurren, men ude i de lyngplettede, knoldede
Feier lød Hunnens skarpe, hurtige: wip’ee, wip’oe,
wip’——ce!
Hvor glcedede Kerner fig over det Prægtige Stykke
Jylland: thi han elskede Naturen og var fortrolig med
den som faa.
Maatte der nn ogsaa snart drage en frisk Foruan
lnftning over de ncange Hierter dernede i Vinstrnp.
LInn hnvde jo hørt. at de Var saa døde, saa døde.
Søndng Morgen, i god Tid før Gudstjeneften, rul
lede Provstens Vogn ind i Prcestegaarden.
Omtrent samtidig kom Degnen Han var en Smule
benanet og følte ingen Trang til at udvise den flotte til
Redlndenhed graensende Fortrolighed, han ofte stillede
med, naar han i gamle Dage afhentede Saltnennmrene
iPræftegaarden. Hans Optrceden var den Dag nærs
mest cerbødig· Og saa var der dette spørgende i han-Z
Mine: hvad er du eaentlig for en For? For Frandsen
var durkdreven, og han var Menneskekender som faa; i
den Retning mindede hans Begavelse meget om Demse
lnindens Riese-. Den Kerner lod sig nceppe dupere, næpsi
iie nei; men maaske kunde ban med Tiden faa en ellerl
anden Position overfor ham, der kunde virke ligesaa
mægtig paa hom, soIn den gamle havde virket overfor
I
i
t
bans Formand Tei stille Hjemmelin Pastor Andernin
kakte, i Modsastning til den allestedsneewærende -i l
niefter, havdc oste umaiiiet denne med m VI M WI
glorie; thi om al Vetdelld Tillg vidste Teanen Besked: s
der var intet hiendet i Sognet i manae Aar, nde hmx
havde haft sin Masse deii Og Paa sine manqu Summen
og AstenAfs tiileie ind i Naardene og szxjksms kund« Lsn
Zunge som hansks saaien: mnldvaipe indd sdzkxisusn IIIWE
det passede i this Fian Tenne Tnmse frygtksdc Andkssk «
sen altid, og ika nden Grund. Den havdc tiendi manzie
smaa, vasmmeliae Flammen Ekalemesieren keudte fin
Magt paa di·t«k1111kt, OA UNDde fig hemmeligen ved:
Taner om ret at kimne faa Vinq af den Ah, hka dkst
Var VAM M Ska Uk AW Ug skllde saadanne smaa for-:
giftede Pile nd i Landslalieh ng saa iagiiaqe der—:es Virt
ning paaq .- liodtaaeren nied det sanune ag paa Pastukx
Anderer Inaaske et halvt Aar efter Der VHI fu« sk
han aldrig havde turdet wre Dei var GregLIrJ. Knien
fik sit ,,Ferst« i Ny og Nie I
— li,aa den kender s e heller ikke?« I
»Vi har siani aldrig snnget nagen af dem her i
Vinstr11p, Or Pai« tar « Teanen var baade flon da rasen
de. Pronslen stod liqe ved Siden af. ;
Efter at Kerner haode staaet og bladet noget i!
S«al111el!ngeii, nddrnd han: »Ja, sa, men saa iager Vi«
de tre, Te kan: men den sidste, den der, maa di endeligx
have; jeg skal nnk selv shnge den for-« I
Da Frandsen gik aner i Kirkem var han dngtiai
artig. «.
Selv fnnae den for! Dei var nndeliai, nm det nnI
sizulde til at erre Neglen Gan sknlde siaa dii i D eane
stolen i hele Meniahedenks Paas Iyn ng eeibodiat leere ai
fynge af den grønne D1·e1ig. I
Ja, ja, lille Keiner, vi snakkeks vel Ved lidt lrenaere
heu, og du erfarer nok, at det ika blioer iiq, der kom-;
Jnanderer Lsinftrnperne . . . I
—- Kirken var findende fuld den Tag. .
Først talte Provsten smnkt og hierteligi, meu det,
var jo ham, den ny Mand, Opmcerksomheden ret ven-;
tede paa.
Kraftiq, klar oa indtraenaende faldt Kerneis Tale,
og dog med rolig Bestemthedl Gan malede Sonderi, foIrI
den ser nd i sin Serlighed og i sin Nøgenhed, og visieI
ud fra Dagean Tekfi: Bespisks ninaen i Ørkenen, hnor
Gud er rig og mcegtig.
Dei var noaet for Else Storaaard Inn følte fiin
ftraks greben af den Fasihed og Sikkerhed, der var overI
den ny Præst Hele Tiden snnies him, sei var, som
um han sagder jeg har noaet at lninge eder alle ndenl
Undtagelse, ellers var jeg ikke kommen herover. I
—- Som Else saadan icenkte mange andre af Me
nigheden, selv om det maafie ikke hande taaet dem foml
det tog hende Hnn havde jo netop i Øjeblikket noget, ja:i
noget rent umuligt at faa i Orden. ,
Men der var dem, der var mindre begeistrede. DerI
visi- Wert Fald een, som tyggede Paa det, og under deI
andres Lovprisninger ude paa Kirkegaarden ikke sagdel
et enesie Ord Det var Karen Storgaard. I
En og anden, sont henvendte et begejftret Ord till
Degnen, fik som Svar: »ja, aa ja,« men i sit stille SindI
tænkte han: rigtig, jeg tog ikke fejl den første Gang,;
det er en bestemt Ka’l han. Havde han dog bare haft
gamle Andersen igen Han Var saa iar og sna neni. I
Da Storgaardsfolkene var komne op over Bakken, I
gik Elfe raski Forvejen, Karen fulgte niod Sædvane
Gregers’ mere adftadige Gangart. I
,,Det er — hm — ligegodt en beaavet Mand tilI
at tale,« ytrede Gleis forsi Igtig, da de Var blevne ene
»Ja, han har en god Udtale. « I
»Jeg syntes helt godt orn det. Dei var bedre end
Andersens, « gik Greis videre.
,,Det er ligesoni man tager det, for man kunde da
forstaa alt det, Andersen sagde, selv om der var mindre
Fut og Sving i det.«
»Kunde dn da ikke forsiaa alt det, den ny sagde,
Karen?"
,,Nej, det var da dygtig uniuligt ai forsiaa, ai vi
var nøgne og fattige og saa — jammerlige, hvert eneste
Mennefke fra den ene Kant af Sognet til den anden.
Tet var da noget sær Vrøvl.«
,,Naa ja, det var saadan lige til at beannde med
,det mcerkede jeg ogsaa godt, nien det er jo ikke faa
let just at fige ene —- ene rigtigt. «
»Da skal jeg love dig for, Greis-, at hvert eneste
Ord, den Mand sagde, det var noget, han felv havde
helt fat paa, vg gaar du til ham med det, fkal du se,
han har ikke sagt et 1 Dag og trcekker det af i Morgen.
Nej ellers Tak. «
,,Det var nu ligegodt saadan helt frisk og interes
sant, « fynes jeg i
»Ja-a vel, han er dygtig, men han er en af denn(
man fkal se lidt an . . .,naa jeg saa da, at Frandsen
ikke gik og nejede for hain Dei var ogsaa godt nok.«
Da de naaede hieni, var Elfe i Gang med at daekke
Bord. Hun saa fna fornøjet nd, som hun ika havde
giort i lang Tid, gik og nynnede paa den ny Melodi,
Kerner havde begyndt at lære Menigheden Hun havde
hilft paa Jens ved Kirken, og han havde set faa glad ud,
da han fik Øje paa hende. Godt var det, at hau stadig
ingen Ting sagde om de Sager,1nen blot saa saadan
paa hende. Og faa den Prcediken hnn bavde hørt i Daa
Om saadan en Jesus-; faadan en rig, rig og kærlig
Gud, som var faa nær, saa nær: i alle Sogne, Guarde,
Hufe, ved hvert eneste, eneste Hierte Han vilde ogsaa
hjaelpe hende Det var saa urykkelig sikkert. Hun
stulde da heller ikke gleinme at gaa til ham. Og naeste
Søndag fkulde hun nok Viere der igen.
Saadan gik den s ag, men Piandagen var ikke for
lsi, før det begyndte at knibe for Else med at holde alt
det skønne fast. Fader og Moder var saa ncer, men
Herren var saa langt horte, eaentlig kun at finde for
hende lige i Præstens Ord. Mcn et Haub Vllk født i
hendes Hierin for der var mere end Ord i den Prie
diken. Der var iv, de· blev looet noth i den, der var
noget, hun ikke vilde undinere for aldrig det. —
— Søndag Aften hats-de der ingen fremmede vceret
i Storganrdz men Mandag Aften var nogle af Mem
dene atmet de1«nd, vel nasrmefr for at here lidt its« Me
ninaenxe de1«nde.
En lialu Enes Illkasnd fad i Foltestneix Da iit sig M
Tlieoandsknwgt fnnnnen nied Greis. Karen da Pigerne
lmude klioklerne i fnld Gang.
En og anden havde faa finaat pmnet la lex-c net
det ni) Episrnsmaai. inen lstleaerszs vilde itke i-.: nd nted
noget, o· faa dode det beleben Karen fnaktede om
ganfle andre Ti11q, og Klokken qik fnerkt til ni, san de
flefte var Ded lfelt at opgine at faa det paa Baue-. Og
Else var aldrig vant til at fore an i de gamles Lag,
vidfte ogfna nok, at Foreeldrenesrs Ä7a11—1«—l)ed betød, ai hun
lwldt inde.
Saa kom Tegnen lLsan liavde Prøvet at holde sig
hierinne, men knnde alliaevel ikke dy fig, da han godi
nnk hnvde fnnset op, at Bymaendene en for en var dryzs
f«-de nd i N Lefterlandet Naa, ban havde da boldt Stand
hele Søndaa Aften og indflrcenket sig til at rende rundt
i Vyen og sondere Steinningen
Han havde ikke faaet ret nieget ned af den The
pnnfch, som ftrakss blev sat for l)ain, for han havde faaei
fat.paa Situationen: nien han kendte alle Vejene til
Storgaard
,,Det var da scert not-« ndbrød han, ,,det var da
scert not, at Generalen ikke fnlate over Og Hørte Sin
nens førfte Tale paa det fretnmede Sted.«
Karen faa rale og nnsaerrig over paa hatn.
»An ja, ja faamcend, det Inaatte jo da veere lidk
tomt for liam faadan at komme helt ene,« føjede hun til.
Frandsen var omtrent fikker paa Karens Stilling;
han liavde det faadan paa Følelfen og fagde san »den
videre:
Wien det er jo slet ikke vift, at den gamle Gen-» »a!
fnnes om, ja, jeg mener om Sønnen fom Priest, man
lved jo aldrig, hvad saadan en gammel, fornem Heute
kan finde at ndfcette paa faadan en ganfke ung Mand.«
Ja, den Frandfen var en svcer Ka’l til at belæggt
sine Ord. Nu vidfte Karen, hvor hnn havde hom
leltid trofaft.
Hnn saa opmnntrende paa hom.
Degnen tog sig en god Slurk. Jo, Karen og han.
de sknlde nok bakfe denev zxye
»Nati, « mente (3regers, »der var da ingen Ting for
Generalen at ffarnme sig over, for Præsten er da baade
køn og flink og dygtig, faa det . . .«
»Nei, nej, skanime sig over, nej, det mente Degneu
da heller ikke, ingenlunde, det hele kunde nok gan, men
niaaske knnde Faderen flet ikke lide, at han var blessie
Prwft eller . . .«
»Aa,« fagde Gregerso og Vendte Ryggen halvt uvils
lig til «s «egnen Gregers mærkede, dcr var noget mugs
gent ved Snakken, og det var ham en Pest Han var
selv faa lige til i al sin Fcerd. Han kunde i det hel
ikke godt lide den Degn, ikke mindft fordi han meeer
at denne forftod altfor godt at fmigre hans kære, ttos
faste Ketten.
»Det var en dejlig Prædiken,« vovede Else Im
at bryde ind nied, »og jeg glceder mig allerede til næstr
Søndag.«
Elfe saa ikke Moderens misbilligende Blils du
hun føjede til: »Ja, ja, vi faar se Tiden an.«
Degnen rørte ikke mere paa sig i den Sag. Hatt
havde faaet nok. Hart var bange for Gregers.
Lidt efter siger Gregerst »Ja, Vist kan Vi fe Tibe
an, men han, Præften, fkal lige godt vcere velkommea
her i Vinstrnp og meerke det, saa loenge han optræder,
som en Præft skal og holder sig i Ordentlighed til sit
Cmbede. «
Dermed var den Sag uiaenkaldelig fluttet for der
Aften. Karen var Gregers Øjesten, hans høire Haand
i ftort og smaat, i mange Ting knnde hun nceften hell
Ionimandere heim Men naar et vift Punkt var unget
faa —- var Greis felv hjemme paa Storgaard. —
Da Gcefterne var gaaet, og LEgteparret fulgtes ins
i Sovekamret, fagde Gregerst »Hier, bette Mor, du
fknlde ligegodt ikke fkette faa megen Pris paa Frandfenz
Cnak.«
»An, nej, men det gør feg i Grunde-n hell-c
ikke. Der er meget Skidt Ved ham,« fvarede Karetx
net hun kysfede fin Mand paa Kinden.
(Fortsættes.)
D O- oore Biede?
LU- »Danskeren .
.. Ryhedgblad, udhömmer to Gange ngent1"s,
JAQX kostet kun 81.50 om Aaret. Det enefte
HX
danike Nyhcdsblad, der udkommet
——.—-: to Gange om Ilsen
—«.-—
I
s .
i ,,Danik luthersk Ktxskeblad«.
i Officielt Lrgan for Tcsn forenede donske ev.
« luth. Kirke i Amerika, udkommer ugsnts
! lig og koster Tun 81.00 om Aaret.
z . s -—0——
I
»He UngeS Blad i Anwrik
« I Scerlig for Ungdommen, udkommer en Ga« :»«
i i ·- : om Mannedcn og koster öuc om Aar-et
1 I
! f
—-.,«.-«.1-— -4——
—"." «
x V- ;,Børnebladet.
BI« »N— Et illustreret Blad for Bann-eng et udmærhst
-·« XX Blad for Søndagsskoley udkommzc
X z nqentlig og koster öoc om Aar-t.
== Send alle Bestillinger til ——-——.
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE
s C I BLAlR,NEc3R. I s s