Hy(
r I
A
sc
Ä
PZ
I J
MS
Nunscjlsprirsidcntcns ?lsskcdsord.i
— Bcvkrgelsc i Tingct — Jst-n
hiebenhavn telegmferes den Z. Ok
tober-: Mdnsejlspmssident J. C. Chri
slcnsen holdt i Gaur i diiigsksdagen en
Tale, sont i alt Fuld indbragte ham
inere Sympathi, end hnn hidtil har
ræret Gensmnd for, siden Alberti
zLEIVcIJOt limgte Forstyrrelse i san
nmnge ForlJOld i Dantnnrk. Og det
Ie stoldteis den nbsnlntte Aabenhed,
anornced Ministerchefen talte. En
niere lienæget Scene er neppe fore-l
faldet i den danske Rigsdag, end da
Tllkedleninierne smnledes i en tæt
Filynge omkring den ustrædende
Ministercbes sor at li)tte til hans
Afskedsord oin den nhyggelige Af
fass-, spin blnndt andet ogscm var
blevet Aas-sag til Ellcinisteriets Faldl
»Im forlader denne Pladä ined
en dle Følelfe nf Skunh »sagde
SlIkinifterchefen,« inen jng forlader
den nied en ren Zanivittighed
Jeg føler, .soin om jeg var blevet
stnkket i Nyggen med en Dolk af en
Mand, smn agerede Ven. Det bety
der flinin for mit Lios Arbeij —
ei Ardejde soni jeg havde hanbet at
knnne gennemføre til mit Fiedre
lunds Gavn.«
Her dlev Ministeren saa overvæl
det af sine Følelser, at han grced
Tingets Formand var ogfaa saa
bevæget, at han sorsømte at give
eret tit nceste Taler. Ministerens
Qnitale of den Plet, som Alberti
Skandalen i Udlandets »Zer havde
seit paa Danmarks Aarhundreder
gamle Reputation for LErlighed, vak
te ftærk Bevægelse blandt Tingets
Medlemrner, men Forsikringen om,
at en grundig Undersøgelse af Al
liertis Transaktioner vilde blive
gennemført, havde en god Virkning
Brauch paa Voergaard. — Sag
«uet am Insel-org SkeeL — Bran
den paa Voergaard kom pp ved
Vandtaarnet, der ligger mellem
Mejerigaarden og den store Tier
skclade; endnu ved man ifølge
s,,Nordjyll.« intet hestenit oin, Unor
ledes den er opstaaet. Der taleå
om en Jldkngle, som lige før Bran
dens Udbrud stal være set over
Ganrden; men der er ogsaa nogen
Sandsynlighed for, at Jlden kan
være paasat. Mistanken er i saa
Henfeende rettet mod en Polak, der
er bleven jaget dort« fra Guarden,
on som skal vcere set paa Gaarden
i beruset Tilstand
Den samlede Efade ved Branden
anstaaeg til ca. 150,000 Kr. Deraf
andtager de btcendte Bygninger
70,000 Kr. Alt Var forsikret i »Dan
Inark«.
Voergaard har en Historie, som
fein føres meget langt tilbage for
taller ,,Aalb· Amtst.« J 1481 ejes
den saaledeH af en Anders Peda
scn, fortceller Traps Danmark.
Senere blev Bisp Niels Stygge
Ejet Han lagde den ind under
Bispestnlen og forsynede den med
Bøndergodgs og unselige Bygninger,
sein i 1584 blev erobret og afbrændt
af Stipper Element. Efter Refor
mationen tilfaldt den Tronen, som
hortforlenede den til Jngeborg
SkeeL Om denne Kvinde formel
les, at hnn var Ineget nnd og gru
scsm, saa grusom, at Prcesten maatte
ntane hende ned i et Morads, »Pul
sen«, fordi hnn »gik igen« efter sin
Ted. Eiter Sagnet ncrrmede hun
sig lwer Nytaarsnat et Hanefjed
til Ganrdem on naar hun kom saa
::ær, at hnn knnde kigae ind ad
Vindnernc, skulde Voergaard gaa til
Grunde.
Gennem Aarhundrederne hat
Boergcmrd Vceret paa mange forskels
lige Familiers Hænder og under
kinaet store Foi·andringer.
J 1825 efterlod den davcerende
Eier, Jens Stenild, Essai-den til
sin Dritter, hvis Mand, Overkrigs
kommisfær Schultz, og deres Søn
Enlgte den 1842 til Kammerberrx
Rosenørn Fioppe og Jægermester
Blond af lwilke Førstnævnte over
tog den 1849 (med Ende-) sor.
230,000 Rigsdaler. J 1872 sola
tc Rosen-Arn Voergaard spden Gods
l
csg nden de senere tilkijlsle Stern-H
frr 3().J,()()0 Rigszsdaler til den tin-J
riwrende Eier-, P. B. Ecavercius. .
Det er tidt bleven sagt, at Voer
naard kunde itke brænde. Nu er;
ten aaaet op i Røg — og det i
Løbet af mindre end en lalv Time.
Jngelmtg Zkeel har kigget ind
nd Vinduerne.
et tviulsomt Tatmtilfældr. —« .-,
l1r111)uvn, 2:3. September
Lrefnndslkospjtalets Cpide1niafde
ling bar ifølge ,,Natt·« i Gnnr ogs
« Dag nmdtaget til Obfervation etl
Puls staticutcxz cis hvirkc den enc«
rimelignis lider af Kopper, og den!
enden bar vcrret mistænkt for KoleJ
ra, dog sikkert uden Grund,
I
l
I
l
Koppctilfældc i Købcnhnvn ——!
s
l
—l
J de: spkskc Tiisikrde dreier detl
sig otn en Kahytsjomfru fra ,,Os
iar lI«. Patienten har haft For
tiiixdeisc med Cl)kistiauia. Heudess
Eygdorn tan bringe-is i Rapport tilj
andre Tilfcelde, bl. A en andenä
Kabytsjomfrn fta samme Skib, som.
i Løbet af Eftermiddagen ventedesi
it dlagt paa Oresnndshospitalet med
niistirnkeligt Udslet. Der er nreppe
Tr-ivl mu, at det Virkeligt dreier sig
can Koppetilfælde Der er trnffet
ekle tcrnkelige Foranstaltninger for
at beqrrense Smitten, men da Pa
tienten bar qaaet omkring i Vyen
en Uqu Tid, bar hun jo haft Lei
Iighed til at smitte andre.
Langt 1nere tvivlsomt er det andet
Zyndomstilfcrlde Det dreier sig om
en Matros fra Damperen »Knnd
11.«, som er kommen her-til i Gaar
sra St. Petersborg. Patienten frem
lsyder mistmnkeliqe Tarmtilfælde,
r-» Øresnndshofpitalets Læger har
derfor straks sat sig i Forbindelse
med Universitetets bakteriologiske
Laboratorium, som paatager sig
bakteriologiske Sygdommes Diog
nose, hvilken dog først vil kunne
fereligge i Løbet as tre Dage.
Saa Vidt man nllerede kan skøn
ne, lider Patienten imidlertid af
Tyfus. Man tror absolut ikke, at
det skulde dreje sig om et Koleratil
frelde Øresnndshospitalets Læger
Inener ikke, der er Grund til nogen
Kolerafrygt
Pastor Schurk. —- Vonsild Sogns
un Prrkst. — En Medarbejder ved
»Vort Land« har afflagt en ,,Af
skedsvisit« hos den til Sogneprcest
i Vonsild ndncevnte Pastor Schock i;
København Han meddeler herom
følgende:
Paftor Schock tnodtager os i sin
Dagligftue, et stort Rum med køn
ne, gammeldags Mahognimøbler og
gullige, gamle Kobberstiksportrcet
ter paa de mørkerøde Vægge. Et
Jndbo, der aabenbart endnu langt
bedre vil Passe i Vonsild Præste
nanrd, hvorhen Pastoren begiver sig
om en lille Maaned.
»Jeg holder itke as at lade mig
interviewe,« figer Pannr Schock pan
sin scevanlige noget nervose Munde
»Im er en nøgtern Mund-, der "ikke
holder af Fantasterier, og et Inter
tsiew bliver altid saadan — ikke
fondt — det er ikke det, som —
Hnin Biografi kan De godt faa.
f Jeg er født 1849 i Ring ved
Horsens, hvor min Fader Var Prcest;
Idet var lige hundrede Aar efter
icöoethe —- Pastoren ler og flaar ud
fixied Hienderne
»Jeg blev Præst i Bredstrup ved
zxredericia og senere i Udum ved
Lemvig:1895 ved Helligaandskir
ken.
Jeg har længe ønsket at komme
lbort igen fra Hovedstaden, thi jeg
føler mig som et Landsbnmenneske.
Hvad det vil sige? At jeg har ondt
ved at føle mig hfemme i et Stor
stadsliv; det er saa uroligt, saa
sc-mmensat. Jeg holder af det mnids
.kelbare, enkle, enfoldige. Med en
If-:-ldige mener jeg ikke dumme Men
lnest"e1«, forstaar De nok.«
Gar Irre-I Embede anstrengt
Tem?«
»Nei! Nei, det vil jeg ikke sige,
slet ikke. Mit Sonn liører jn ogsaa
til dem, der tager as; der er nn
l
l
knn omkring 6000 Mennesser der-s
Ili. l«
Pan den nnden Side hnr jegl«
dog ikke ligget ledig. Jndtil 19031
var jeg Rednktnr nf »Mnaneds-·i
lslnd for den dnnske Folkekirke«;
jUJ el· i Bestyrelsen for Knaben-(
linonss Jndre Mission og i Besiyrel
sen on Forreiningsndvnlget of Kø-l
l-eiils(n)n—:- Nirfefom.«
»Da Here-Z littercere Arliejder!«
,,TV-’in Lptrceden i Littemtnren,
der sørst begnndte, dn seg Var ottes
entredive Anr, sfnldess inere en
Trank-; end egentlig Lyst. eller lod
niin fixie: Jeg tilsknndedes af Om
sknsndizjfnsderne Men lJS ikke
komme ind pna de Dele nn. ·
Nu er Inin købenkmvnske Birk
sonibed 1endi: pna Snndng otte
Tage, den synogtnvende, holder jeg
min Afskedkisprnsdikem on den 11.
Oktober indseettes jeg i Voniild as
Provst lHen. Det kan ikke blive før
pna Grund nf Konsirinntionsdngen
Mit nn Knld er jo bekendt nok
linade gennern Werk-Hoden og Jo
hannes Clnnsen, men det er en Til
foeldighed at netop jeg nn kommer
derover. Jeg søgte et Pnr andre
Cmbeden mens dette blev ledigt.
Den nyc Personbaucgaard. —
Jniellem Generaldirektoratet for
Statsbnnerne og Københavns Korn
niune hnr der i nogen Tid vceret
fprt Forhandlinger oin den ende
lige Anvendelse as det Terrcen, der
linger mellem Vesierbros Pnsfaae
ved Frihedsstøtten og den nye Per
sonlmneguurds Facade.
Sagen er, at der under de niange
Magajkiftearrangenienter niellem
Stat og sinmmune i Anxedning as
Hovedbanegaardens Flytning i sin
Tid blev trusset den Ooerenskomsh
at Statsbanerne, der som bekendt
ejer hele Pladseu niellein Rede-rit
lcsmsgade og Bernstorffsgnde, sknlde
nfgive en Del af denne Plads, nær
niere bestemt: den Grund, hvorpaa
Cafe »Bech-Olsen« ligger —- ialt
ca. 10,000 si«v.-Alen — til Kommu
nen Ined Ret for dennetil at bebyg
ge Pladsen, soui det mnntte ønskes.
Senere hen har man fauet Øjnene
epladt for det absurde i gennem en
skybygning at ville spærre fuId
kommen af for Udsigten fra Bester
brogade til Banegaarden, og for
skellige Kræfter — ogsaa udenfor de
direkte interesserede Parter — har
dc været i Aktivitet for at forhin
dre, at Pladsen bebygges, og i Ste
det fremtvinge, at den kommer til
ag: ligge ljen som aabent Tom even
tuelt beplantet eller udsmykket paa
nnden Bis Men saaledes at den
frie lldsigt til Banegaardens Pyg
1:ing»:-konipleks bevares.
Forbandlingerne mellem Statspl
lmnerne og Kominunen er nu saa
nær der-es Afslutning, at Sagen enl
ui de første Mødeaftener kan ventes
fremsat pna Borgerreprcesentatio-!
nens Dagsorden !
Vi røber næppe nogen overrasken-l
de Nyhed, naar vi fortceller, at«
Magistratsforslaget om Spørgss
Inaalet selvfølgelig vil gaa ud paa,
at swnnnunen giver Afkald paa sin
;Bebyggelsesret over Pladsen, medens
»den til Gengæld faar Voluta i for
isfellige Jndrømmelser med Hensyn
ltil Anvendelsen af Terrcenet paa
den modsatte Side af Frihedsstøt
ten, hvor nu Banernes Kontorbyg
ninger ligger.
En Dom om Forlagsvirksomhed.
Oberst N. P. Jenseit ktr. Ernst
Bojeicu. — Hof- og Stadsretten
liar for nogle Tage siden paakendt
en Sag, der var anlagt af Oberst N
P. Jensen mod Direktør Ernst Beste
sen, og sorn giver et ret interessant
Jndblik bag Forlagsvirksomhedens
Knliåssee Anledningen til- ZWEI
n·nnle4 var følgende:
Wurst Jensen sluttede i 1894
cn L·verenskoinst med »Ihr-disk For
IAtJ« Um Udgivelsen af et Subfkriw
t««on,·«17ærk, omhandlende den Transk
thkP Krig i populærchistoriske SM
k.«tincr. Herfor skulde Obersten
linne 300 Kr. on, hois Foretagendet
blev en Eueres-, yderliqere 2000
Kr.
Værket gik strngende, og Ober
snn inknsåserede sine 5000 Kr. Men
liermed var han ikke tilfreds. Han
fikrndede, at denne Betaling knn var
for et første Oplag, og da Foklllget
i sine Annoncer i Tagliladene og i
.,Nordifk Boghandlertidende« med
fede Tnper bavde bekendtgjort, at
1. Oplaa vnr overteanet, oa et th
rilde udkomme i Lobet af 8 Dage
unlagdc hnn .- da han ikke i Min
delighed knnde opnaa Beteiling —
Sag mod Forlnget til Betaling af
2l000 Kr.
Direktor Vojesen bleu i Følge
.
,,Polit.« frifnnden. domi kunde net
ikke benasgtch at de første Omftkk
var blevne optrykte pnann, nien da
det var det ulmindelige, at Zinsen
til saadanne Hiefter blev stuoende,
indtil Lplngets endelige Størrelfe
og det knn stoldtes den Omflasndig
l:ed, at Vogtrnkkeren ikke hade til
sirwkkelixi Ents-, at lmn muntre
afliegge dein oq feiiere fiette Hass
ternc pnmn), Inente Retten ikke, nt
der hernted var sut et 1u)t Oplag. »
At Forlnget i sine Annoncerl
hade omtult, at et nyt Ovlag var
under Truklem Uden nt det virke
lig var Tilfcrldet, blev anset som
en tilludelig Neklmne
Sagførcrur. —- Aarsmødet i Aar
lpneL — Den danfke Sagførerfore
hing holdt for nogle Tage siden
Landsmøde i Ani«l)us.
Aarhngz Sugførerforenings For
Inand, Sagfører Nicls Knudsemi
ciabnede Modet og oplæfte et Brev
fra Folketingsmand, Overretssag
fører Alfred Christensen, hvori den
ne erklcerer ikke at ville deltage i
Mødet Ternæst foreslog Alfred
Christensen, at Kendelser om Sag
føreraffnerer altid afsattedes saale1
des, at man kunde se, at Zugs-dre
re af sig selv fordrede samme Hee
Lserligbed, som af andre Mennefker,
est endelig ønskede han Forbnd imod,
at Bestyrelsesmedlemmer i Sagfø
rkrforeningen paatager sig lønnet
Tefensomt for anklagede Kollegen
Sagfører Knudsen erklcerede, at
Forslaget herom ikke var fremsat
scca betids, at det knnde debatteres.
Højesteretssngfører Asmussen ret
tcde et stierkt Angreb paa Folke
tingsmand Dr. Virck for hans
Udtnlelfer i Folketinget om den
konfke Sagførerstand
Eiter at Overretssagfører Aer
Bang havde udtalt, at en Diskus
sion om Sagførerstandens Hæder
lighed og Moral var ørkesløs, og
i
Højestere-ssagfører Asmussen hav
dcs hævdet, at der ikke var Anled
ning til at komme ind paa disfe
Ting, sluttedes Mødet for at gen
Æäges i Dag.
Alberti - Affætcn. —- Smørekss
pvrtforcuingcn.· —- Medskyldigc? —
Alberti indrømmede i Forhøret den
Lö. Sept., at han til Smørekspor
tens Regnskab havde ladet forfcer
dige falske Afregningsfedler, fom
hun havde forelagt Revisorerne.
Det Vil med andre Ord sige, at
lyele Smøreksportforeningens Regu
skab, som hviler paa disse Afreg
ningssedler, er falsk fra Ende til
undeu.
Endvidere er det oplyst, at Alber
ti blandede siu egen og Eksportfore
ningens Kasse sammen, saa at Fore
ningen egentlig ikke havde nogen
Kasse. Dette gjorde han for at
indgyde sine eugelske Forbindelser
Tilljd Da Alberti og Smøreks
portforeningen stod fom eet, saa det
for Englcenderne nd, som om det
»ka- ham, der var saa vel funderet,
»og det var paa den Konto, han rejste
iden store Kredit·
’ Albertis Tilstaaelse as, at haki
ibar brngt falske Afregningssedler,
kunde jo tyde paa, at han har haft
Medvidere enten her eller i Eng
ls.nd. Dette behøver dog alligevel
ikke at være Tilfceldet; thi der er jo
intet i Vejen for, at han f. Ets
lsar knnnet dikteret Ordlyden af en
falsk Seddel til en Kontorist eller
llgnende. Navnene paa Jndeha
verne af det engelske Firma havde
bnn felv efterskrevet.
Stillingcn paa Island.
Fra Knbenlzavn telegraferes den
I. Oktober-: Den dansk-islandske
siomniissions Forslag til Omord
ning af det gensidige statsretslige
Fcrhold mellem Danmark og Js
liind har mødt en uventet ftaerk Op
position paa den gamle Soga-Ø
l·1vor Situationen nu anses for at
Vcere alvorlig. Ved de netop af
sluttede Altingsvalg — hvis Resul
tat betyder et grundigt Nederlag
for Konlmisfionsforslaget — be
satte Oppositionen fire Femtedele ai
Pladserne i Altinget
Denne afgørende Sejr for de Li
Zberale vil refultere i en Fornyelsc
Hof den gamle, bitre Kamp for en
;større Grad af Hjemmeftyre, end
sssommisfionsforslaaet byder paa.
Ministeren for Island, Hr. Han
4
L
Lnis« Hafsieim der var en af MAY-!
JIkriverne af HionnniisionxstkflagktI
dar taxer nn Afsted jom LisinileI
Icnn Fakan nf den vcd VOIAOUC UP i
Isnaeins Situation
En Hætcgts Ermdkingct
Z» Mennesleheden hat« l)idtil saunet
ZU Mdikl Fremstilling af de Føle!
M, der gennetnslrøtnmer et Men
110fk(’, sont lsliner l)kengt, — af
VW skllkplc O")I«nnd, at de færreste
Iltpper lenende frn det farlige Ets
per-unent.
En amerifansk Prnesr oed Navn
»J« T. Tlisantn hat« inndlertid vieret
jaa lnsldiclI at tcndgaa Indem skønt
Van Vlen klynget op paa regelret
Bis-, dq ban bar nn i et Tidisskrift
aivet folgende interessante SkiL
dritij af Etsefmionen, set fra De
linkventens Standpunkt:
»Im blev hænnt under den ame
litanste Bdlaeltrig i Folt Voran
m:, da man antan Inig for en Spi
en for de Kdnfødererede Jeg til
lsIagte fnlde fire Minutrer i den
pinliae Situation, saavel aandeligt
skiIn leneinligt at snceve Inellem Him
mel uq Jord. Zaa snittede en ame
rikansk Lfficer Inig ned, fordi han
exdagede der forelaa en Fejltagelse.
Min erste Følelse, da Brwdtet
ber trnkken bort under mine Ind
k·e1·,. var, nt jeg var bleven til en
DanwkedeL sdm Var mer ned at
etsåplodere Oder Aare og hverti
Blodkar syntes saa svulmende fuldt,
at de maatte sprænges.
J hele mit Nervesystem havde jea
en prikkende Fornemmelse, som jeg
aEdrig har følt hverken før eller
sIden. Saa syntes jeg, jeg mærkede
et: EksplosioII, sont et plndseligt Vul
kanndbrud Det syntes at skaffe mia
Iidt Lindring, og ovenpaa Følelse,
sum jeg aerne Vilde gennemaaa en
Gang endnu, bvis jeg blot ikke re
siferede mit Liv derbe-d Samtidia
drog et mælkehvidt Lys for mine
Ljnex saa fik jeg en gennemtrcen
gende sød Smaa i Munden, sun:
jeq aldriq før bar smagt Deref
ter mærkede jeg, at jeg bevægede
mig, saa at hele Verden kom bog
ved mig; jeg hørte den dejligste
Musik iom af tusinde Harper, og
over dem alle klang et Kor som
af titusinde Sangftemmer i fuldendt
Harmoni.
Følelsen af at Vende tilbage til
Livet, efter at man bavde sknaret
mig ned, Var lige saa smertelig
som den, jeg havde pnn Eksekntio
nens førfte Stadium. Det var bog
«staveliq talt et Martyrinm Hver
enkelt Nerve dirrede i Smerte, og
den Smerte, der rasede i min Næse
on mine Fingerspidfer, bragte mig
til Vanviddets Rand·
En halv Time fenere var alle
Smerter forbi, men om iea kunde
faa alle Indiens Skatte, vilde jeg
dog ikke leve den halve Time om
iaen
Guds Folk og Forsvarct.
J ,,;sisrifteligt Dagblad« skrives:
Det er sørgeligt, saa mange tro
eude Mennesker, der endnu staat
ltgegyldige over "for vort Jagdre
lunds Forsvargssag
Adskillige har endnu ikke faaet
Øjet op for, hvad det her gælder;
andre unser den Slags Sager for
den rene Berdslighed, man ikke skal
blande sia i.
Men hvor er det forkertl Soni
on: Jesus ikke havde sagt: ,,J er
Jordens Salt!« Og Saltet kan da
ika gøre sin Gerni11g, naar des
holder sig uden for.
Troende Mennesker maa blandc
sig i de jordifke Forhold. Og aj
alle jordiske Forhold er Forsvars
sagen noget nær det vigtigfte; thi
kser kan det komme til at gælde selvc
vort Fædrelands Eksistens.
Svilken Ulykke, om Danmari
lslcsv et ufrit Land! Tænk, om dej
"gik vort hele Land som Sønder
jnllandl Tænk, om Modersmaalet
blev taqet fra os! Hvilke Værdier
fogsaa for Guds Rige) vilde da
ikke aaa tabtl
Den, der tager Modersmaalet
fm et Folk, taaer Hjcrtesproget, og
den, der tager Hiertesproget, tager
Hiertelivet
Nu staat Forsvarets Ordning
snart for Døren.
T er er fkot underlige Ting iblandt
os i den sidfte Tid. Om disse vil
forøae Vanskeliqbederne ved For
svarets Ordning eller maaske netop
III
Geuoptaaek sen
Brutka
YHna Ums-Mute
.. Af pers:1:rlig syn
» » teressc sur a: dringe
s-, i Erfaring om der
« « var noget Um i mit
Specialitet, og lichaa meget i nnne Va
tienters Interessen har jeg i den fortsbne
Sommer opholdt mig i Europa, hvor ieg
har studeret og grundigt underfo tdc dcrs
fteds mest bekendte Methoder ti Hisltsn
delse af Haares ald og Staldethed
J Paris og specielt i Berlin, havde leg
et rigt udbytte as mine Studier (navnlig«
hvad den antiseptiske og stimulerende Del
af Behandlmgen angaar) — men Vom et
Faktmn. bevist ved :—tatiftik kan leg glas
de mig ved, at min BehandlingsiMethodk
er alle de andre overlegen i at frembringe
hurtig og gode Refultatter.
Te Patientek, deres Befrillinger, nten
som grundet paa Vortreife ikke fik sig Bes,
handringen tilsent vil nuvære de forste til
at erholde samme, og vil enhver anden Be
ftilling som indlvber, blive ekspedereti
den Tut tg Orden. de kommer ind.
Det vil fretndeles vcere miq en sfornøjeb
se at tilfende frit enhver, fom indsender sjt
Naka og Adresse, en udførlig Bestrkvelie
eller Afhandling over Haarets Sygdomme
og dels Behandling. Vedlæg Portv for
samme.
H. ACHBRSHAUG, M. M. D.
Iorsk speclsllst l Hakusan-tat
909ss911 W. North Ave. Zept. Py
chioazo, minds
tsidruge til ut jæune dem, er fere
løvig itke gndt at sige. Men E It:
Fald trænges der tit, at Gudgs k -J
tager Tantnark og dets store Uns
sng ind i deres Hierter og Bøn
Tcn lillc Hjcmstavn. — Tyskerne
er gode Tyskere. Og den, som vilde
ungribe ,,Riget«, vilde vel faa at se,
at de var rigstro nok og ofrede »det
cne Tysklund« Livet.
Men det sncevrere Hjemland værss
gcr de som Løvcr. Og Himlen nan
de den, som krcenker detes Ret.
Der er noget nendeligt rørende
red· den Jld, hvormed den lille
szentstnnn vermes. «
Som nu i Lippe-Det1nold.
Oele det bitte thrstendømme hat
nist halvtredsindstyve Tusind Jnds
tumnere Men de er selvftændige
oq de hat« en Fyrfte, som er deres
egen.
Og baade Selbstcendigheden os
Forsten er Jndvaanerne saa km
sum det eqne dyre Liv.
Man faa det, da den forrige Li
nie af Fyrfteslcegten uddøde. Kei
seren ønskede en Efterfølger. De
Folk i Detmold fvor til en andeu.
kwis Arveret stod fastere Og Det
niolderne bøjede sig ikke for Kei
seren. De sendte Arvefølgen til
»Rigsretten« og den gav dem —
jMedhold:
I Deres Fyrste blev Fyrsten — i
» Lippe-Tetmold.
Det er nogle Aar fiden, og indtil
nn var der dernceft Fred i Detmold
Men nn er det galt igen.
Fyrftens Bruder er blevet for
nærmet og hat taget sin Afsked fra
Heeren. Han siger, ban under nogi
le Manøvrer er blevet overset og
tilsidesat af Kejseren.
Og atter reiser sig de Detmolder.
De fordrer Respekt for deres Fru
ftes Person og hans Slægt, og
Detmolds Avis kræver Regnskab af
Rigets øverste Herre . .
De er modige, de Folk i Da
nkold, og de bider fra fig.
De værger deres Hns og deres
Tærskel —— —
Om blot alle værgede deres DM
sum de . . . de brave Folk i Lippe
Detmold
Herman Bann i ,,·Kbb.«
J — -
wilbur Wright, der i Let
dags satte en ny Vercns-Rekokd
for Luftfart, idet han medførte W
Pasfager, bar atter i Tirsdags Ef
tcrmiddags sat en ny Rekord, do
hnn under lignende Omstcendighkk
der forbIW i Luftcn 1" Time-, 4
Minutter og 26 Sekunder. Hans
bcdste Rekord før med en Passa
ger ombord var 55 Minutter og
37 Sekunder.
Mr. Wright har dermed opfyldz
Kontrakten med et Syndikat, smr
fordredo, at Wright i Løbet af es
llge skulde foretage to Luftfartcx
paa 50 Kilometer med en Passa
ger eller tilsvnrende Vogt om Bord.
Dertncd bar Wright tjeåt GIV
000, fom Syndikatet forpligtede sig
til at betale, og dette faar da til
Gengæld Eneret til at lave hart-?
Mafkine i Frankrig og dens Kolos
nier. Der er allerede indgivet Be
stilling pcm 50 Maskincr af Wrights
Typen.
l.