ssqsp
Zänderjylland
Alberti og Notdslesisvig. J »Flen-5
dorg Aoiii« strireszs lilandt nndst
med lGenblik paa Alberti-:- Faldt
»Er! Begioenljed sum denne er e·!
national lllykke, der man fnlde en
Enser Dunst med Sorg on Stank.
Hernede Lenden Aa, hour oi bannt-»z
eg forfølges for oor dkærlighed til
der lille Damian-L folesz en saadnn
Utntke dul1belt, den gioer oore Mod
ftandere et Banden i·L«-te11de. Jmids
lertid sknl der itte sordølgess noget
som l)elsr. Dnnmart hjemsøgegs for
Tjden af en Krise, sont det man urs
lickde sig igennem Tot bar fanet
en Zkandnle, som »nur mer up til
den tyste Eulenlmrg-Asfasre Dan
mnrk er lige saa lidt sum alle andre
Lande fri for Storfororndere, fri for
Mut-nd, der samoittighedslost don
ger Zkasndsel pnn den-II Ftedrelnndik
gode RrJgte. Vi glteder us uner Drin
mark-:- FremstridL der-J Forerstilling
pna manqe Omranderx det er dug
Ette, fordi Danmnrk er bedre end
Andre Lande, at fni· føler os knnttede
til det, men simpeltljen furdi det er
orssct Fiedrelnnd Kcerliglieden til
der kolneiki ikke, furdi oi man døie
ti« demygelse Hvem der mener det
nlourligt med sin Danstlsed, tnger en
londun Unentrise sum en Institu
Enslse til selo at not-e sit Land on sit
solt Wire.«
«Skt)les1oigschc Grenzpost«. Til
tirrrnnsrc Belnsning nf tnsk Kultur
on Tannelse og den Tour-, lsouri et
oft Blud ledes i Nordslesl1ig,uil
mnn behage at lægge Mcerke til
seinerde Mnndfntd, sum findest
.,Ecltlesmiqscl1e Gr«e113post« for den
SI. Zept i en Ltntnle us den preuß
icsfe Londdags Smnntenkaldelse den
LU. Oktober:
»Da san ital de ninmlgte »sønder
nnd-te« Lnnddagsiimænd de irrt-dess
nsrijt fmmtisfe og grnndtoiginnsk
fromme lHerr-er Hloritteiiliorq
Zkrmngitmer og Rissen, Vian i den
destidetigste Form ved deresjs Zjaslgs
Frelse nflasgge Haan Majestæt Kei
stsren Tr«ostal):·-edert. Hidindtil bar de
tr: Herrer modarbejdet der-es Lands
tjerre og det lsedste i den prenssiske
Stat. Mun de vil optrwde anderle
liess efter deres Ed, eller ogscm de
eil bryde den? —-«
Svad de to Herrer politisk har
Mudurdejdeh er et aandelig nedbrn
Haide, længst forceldet komm-Stetti
mente Der er meget lieteqnende at
kirrte efter det tyske Vlads Mening
er det bedste i den prensiske Stat.
Hvad Eden til Kejjeren angaar, er
det jo itte noget nyt sur de to Moend
Ei tilfvarende Løfte bar de ullerede
tut Harima siden aflaqt som prens-J
stske Soldaten Sau oidt di ded» hart
de der njort deres Pligt og Skol-!
djghed san godt sum nogen og er
blenne niemsendte med nett fortrin
Eine Beoiser for eksemplurisk Opfør
iet. Tersur er det toske Vlnds Tone
netop dobbeltnforsfmn111et. En san
dan Kultur-, hvomf den er Udslng,
stin- kcere Tyskerne vel nndt.
Vcstkyftctr. — Eftcruurlc. (Fl.
Aon Den Z. Sept. jordedes pcm Dei
srrnp Rittegaard en i en sterre Flredss
tuidt Island, Hans Brudersen Han
sisn steck Tevring, Hausen, der« kun
em« sog er Psar Tage, døde af en
Hiertelidelse Han dren en betydelig
Kreaturhandel og var kendt paa hele
Besteregnen, og at han var afholdt,
Levidnedes ved det store- Ligfølge paa
ZU Vogne, vel det største, der nogen
Sinde har væreti Tevring.
Med Brodersen i Tevring er der
Eggn gaaet en gud dansk Mand bort.
Blandt andre Tillidshverv var han
Kredsformand for Vcelqerforenin
gen, og han udsyldte altid sin Plads,
naar on bvor sum lselst det gjaldt
vor gode danske Sog.
Anbeatam —- En falsk Rctssuld
txt-den (Hmd.) »Kaptajnen fra Ket
pmick« er rigtignok ikke kommen til
ror lille By, derimod en af haus
.,«Elever«. Forleden Dag havde new
lia en Tjenestekarl her fra Byen
jifktadt siu Ptads bog en Bandes
B» vest for Byen. Knrlen bavde ri
kelig 30« Mark til Gode, men dem
tsilde Bonden selvfølgelig knn ndbe
tale ham under den Betingelse, at
Karlen atter tiltraadte sin Plads
as tjente sit Leiemnal til Ende. Det
tilde Karlen imidlertid ikke indlade
sig paa, og nu var gode Rand dyre:
lmorledes Karlen skulde komme I
Besiddelse as sit Tilgodehavende.
J denne Nød traf han en Var
lsersvend, sum vidste Rand. Hatt tog
en Mappc med et Art Papir under
Armen, knappede Frakken lJelt up
til Halsen, satte en lKiastet med en
tysk Kucarde paa Hunedet ug spad
serede nd til Bunden, hvur nu fle
gsynde Zamtale udspandt skg: .
Bnrlwerem De skulder Marien-R
:;t) Mk. «
Von-Zelt Ja. l
Vii Do heran-:- l
Nei, ikke føk ha« hak udtjksut. l
Jeg upfurdrer Dem til guduillia
at betale. s
Hvenc er De? 1
Tet skal nut« uise sig. Vil Te lag-z
MIC. l
Nes!
Eaa panter jea del Faun der stam
ndensur Gaarden
Bat-deren fik sit Ark Musik frem!
ug skrev. Derpaa trnede lsan med«
at ville hænge et Sejl paa Faaret
ug furde Bunden at faslae Faaret
Vunden uilde·ikke have Faaret
uantet, hvurfur han betalte de 30
Mark til den formentlige Netsfnld
bin-den ;
Nu er Sagen imidlertid meldt tils
Statsadvukaten
Sondckborg. —- Jldebtand.
(Tbl)pst·) Ratten til den 5. Zept.
nedbrkendte Gaardejer H. Kucfss
Cjendukn Paa Kcer Vestermark. Jl
den opdaaedes af en Pige paa Gouv-l
den, sum vaagede ved en Su, der
stulde lceaae Geise. Omkring ved
Klukken 121,-T»i Inaerkede hnn Brand
jagt. Hnn alarmerede Entset, men
da var Jlden allerede saa Vidt, at
der ikke tnnde viere Tale um at
saa den slnkket. Det lukkedes Karlen
at faa Heftene nd. Deritnud inde
bræudte 8 Suin ug en Del Hnnå
En Del Marinesuldater kakedess det
at redde det meste af Jndbuet Ved
Firetiden var bele Ganrden, sum
bestud af 4 sture Blmninae1«, fnld
fisasndia nedbnendt s
Man mener, at GerningsmandenY
us den s«annne, sum hat« stnkfet Jld(
i de andre Gaarde. Et Par tmke
Marinesuldater, der straks kum til
Zrede paastaar at lsave set en Rela
tet snige sig bort fra Brandstedet
Fulk Paastaar, at samme Røgter ikke
bar været hjemme ved de sure-ameri
de Jldebrande At Usikkerheden der
paa Egnen vukser med hver ny
Brand, er en Selvfølge. Fulk z
sncesten ikke gaa i Seng um Ratten
laf Fryat fur at komme ilde its-Da
ae.
Tanchx —- Tcn blanke Aal. (V.
TH) Mens: Banden hat« sovet paa
sit grønne Øre i de sidfte Ugers
stormfulde mørke Namen af oa tii
strænnnet np af et Tordenskrald,
eir der fnldbyrdet noget nde i Natu
ren, huad man Ined Føjc kan kalde
ej af Dyrelivcts Vidundere Det er
Aaletrcekket J diLife mørfe Nackter
Uiver det lenende trindt um. Tot
cr den blanke Aal, der gaar paa
Vandrina nd til sit Ynalestcd i de
store Havdybder (10——1500 Meter)
nd for Kanalen oa Jrland Fra
Mergelamve oa Vandgrøfter paa
nore Markt-r vandrer den, dreven
af det vidunderligste Instinkt oa med
en masgtia Energi overvindende alle
Hindrinach arbejdcnde sia frem til
Vaskke na Aaer oa videre nd til Ky
sterne.
Ton blanke Aal er Aalen i Dræas
tigljedstilstana i Nordslesvig kaldests
den GanaaaL paa Tønderegnen Pin
nekaalea Paa Vandringen maa den-.
lade sit Lin i Tusindvisx Den fange-Es
i Aalegaarde oa ved Vandmøllerne.
J een Nat fangedes ved Tøndek
Vandmølle forleden 115 Bund, liges
ledes i Solvig. Og hvad fanget saa
ikke Fifkerne i Rufer! Men Aalefi«
skeriet tager af Aar for Aar, fordi
der inan Verdens Tkng gøres der
fer.
En »Aaletrappe« er her et nkendt
iVearel1. Naar »Glasaalen« om For
accket kommer tnnkrende fra Havet
ind i Vidaaem maa den felv sørae
for at komme over HøjersSlusem
naar den er lnkket, oa alle Møllesln
ferne op ad Aas-w Det falder ingen
ind at lettc den Arbejdet, skønt in
tct Vilde lønne sig bedre J Millions
vis gaar Yngelen til Grunde oml
Foraaret i April og Mas, fordi man;
spærrer Vejen. Oa manae StederF
frnger man Yngelen og fodrer Svi-;
ncsne med den. Denne Uforftand maal
bævne fig i Længden. ;
Søndctbokg. — Manne Rygters
Paa Grund af de manae JldebranH
de og den stærke Sindsbevægelfe, de
bar forvoldt, høres de utroligfte
Rygter i Byett Man snrtalte, at.
Encdfcrmustcr Tskasxnnszssen hpr il
VUCU lnwch faaol et Trnselssvrcns
lntori dct nteddcltoii lmm, at nn nur«
han paa Listen, na den 9. Zept.:
Uslsaa otnonk Ratten sfnldc hanszsli
cjsltdotn bra-11de. Endvidere skuldci
Ulfebol Præstcgaard ogsaa samme;
Nat gaa up i Unor. Ligcledcs
Icslte noglc Foltp at der forledenl
dllkorgon Var opdagct Jld paa denl
starr Waard ,,Rønl)knw«, samt at enj
as Marlcnis havde set den nccgct out
taltc Routcr ug sfndt paa hum. Ja,
man hat« i Intqu ,·xdjcsmdal« paa en
Tolegtaf pasl fundvt opslaac t et Stuf
is Papix tut-d cn sfrækindandcndc
Ernst
Flotte-borg. — Et Raadhus paa
Tuborg. kzL AVJ Tor cr i do sidste
Tage opdukfet en Plan am at dyn
gc det ny Raadl)u-J, Bycn cngang
med dct første skal have, oppe paa
DudorxL paa den fri «"iad5, hvm
Iidligcre Stattet sind Jsær anbe
sales dct varmt i en Jndsendrise til
et kiclsk Blad J og for sig kunde et
dskaadhns tage sig udmærket ud der
oppe, men nægted kan det jo ikke,
at det vilde ligge lidt afsidcs for
den sydøsjlige Del af Bnen og Isar
atsnszslnx Og indflydelsesrige Mænd
i Byen ønsker som bekendt Raadhu
set i den sydlige Del; for et Pakt
Aar sidcn vilde man endog lægac
det snd for Sønderturv. San derpaa
vil den smnkkc Plan vol nuk strande.
Riugcncrs. — Eu slcm Spøg —
salsk Amncldclsc. J det tyske Blad
i ;,.ndcrborg mcsddelcs følgende:
En ubegribelig letsindig Handw
maadc tillod en Sømand fra Hon
aaard sixs furleden Nat, idct han
tut-d en Revolver skød to Kngler .igen
Irr-m sin essen Kasket osJ bagefter
meldtc Sagen til Myndighcderne
paa en kl)c’aade, sum otn der var
crust et Mordforsøg intod ha1n.
Sømandcn forcsgav at han i Ha
lten havde set en Umson, som han
Vitde strasnnndlwrt Eftcr at hatt
lange havde søgt rnndti Hauen,
var der saa plndselig blcuef affyret
to and intod ham; men de hande
lnsldigvis fun ramt Kasketten.
Vcd Undersøgclsen sik Gendarmen
imidlertid en ganske anden Opfattcl
sc as Sagen. Han fastslog føtst, at
Skuddcne var affyrede mod Kastejs
kin 1 IterkseWckts
blsis Sømanden havde haft KARL-s
tut paa·.60vedet, dette uwivlsomH
maatte væie blevet ramt. Efjer at
bon saa hat-de underkastet Skptten
u skravt Form-n tilstod dcnne med
Taaret i Zins-ne at han felv havde
autnånskudt Kafkettcn
Erlen. — Afdød Vctcran. Akte-:
er en nf de gaurlc Veteraner Haupt
dort, nomijg Niclgs Jenseit Øftcr
mark. Huu haode Oplmld hus Land
lscslgsmaud Emnknsctis Enke her I
But-n, hvor L)k11:.11ød en kasrlig Plcch
paa sine gatnlu« Dage. Den 5. Sept.
um Formiddnqcn nur Emn bchjælpe
lig vcd Judkørchl med- Kom; mcn
ZIOU mu Eftcncnddnqcn ramtes han
chdsciizj uf cl skidcbkfindcudu cis-I
maattc gcm ind. Da de seneke kom
änd for at se til Hum, farkdt de den
xkumle Mund siddcnde foroverbøjet
ksg fwttcnde sig UT en Baruevogn,
fkm stod i Ztuut De fik ham bragt
til Sen-gis oq fendte Bud cfter Los
gchix dcst oistc sig iTmädkeriiU at hatt
pur bkeoen must ref- ct Elagtilfælde
ou unt Olftcnen afkkik hkkzk ved Døs
den·
Afdøde havde dektaget i Trennt-Is
frigcu og modtog ogsaa den aarlige
Iktrdersthtcllse fm Dammrk Han
kpnaaesde den høje- Alder af 88 Aar.
Østermark var en: god danfk Mond
cxk svigtede ikke, nam- det gjaldt om
m afgive sin Stamme pcm note dan
sfe Repræfeutantkn Han bavde tjent
uafbrudt i 40 Aar pcm Guardte
,,Skøtjesminde«x
Aas-entom -—— Strejkr. forleden
sfulde en Del Havnearbefderc los-se
en Skibsladnäng Byg for Kornl)and
lcr Math. Nieksen ber iByen. Arbei
derne var vcknte til at arbejde i Ak
kord og bavde faaet 7 Pg. for hvesr
Sæk Korn. Nielsen bød dem imids
lertid kun 6 Pg., hvilket Arbejdeme
ika vilde gaa ind4 paa. Derpaa til
bød han dem Losningen for en Ti
meløn af 37 Pq., men qik til fidst
op til 40 Pg.: bellet ikke dette vilde
Hannearbejderne arbejde for. De Dil
dc lossc cfter den gamle Regel.
Nielfen paabegyndte faa Losningen
nie-d sine egne Arbejdere samt Leer
ljngen, mens Arbejderne fad paa
Volvasrket og saa til· Henved 10-Ti
den kund-: Meler nok indse, at Las-!
ningen paa deune Maade kun aik
Iangsomt fra Haandeth hvorfur hmz
gil· ind paa Havnearbejdernes aantle
81,1«11ejd:·-:11aade.
Gram. —- Et Ulykkcstilfælde, der
er endt Ined Dødem forefaldt den
T. Zept, paa Gram Teziluiertj To
Masud, lwaraf den ene kørte en Tril
Iehør, 1nødte-:s, oa den ene haade da
del Uheld, at han løb niod ,,Laaret«
af Trillebøren saa s1e111t, at han mar
tsc føres til LæaeIL Denne under
sagte Monden, Anton Hausen fra
Briendftrna men kunde inaen Ve
skadiaelfe apdaath bvarfnr klscanxen
isten wrt dient i det Haab, at Einer- l
terne i llnderlivet not· skulde fartaaeV
sta. Daaen efter kam anerterne iaen
saa windsan at Liean Inaatte til-i
fuldesiix men ban erklæwde, at der
var irre noaeti Vejen. Jmidlertid
led Manden meaet, oa den 9, Sept.
ern Aftenen døde han. Den faulbij
fede efterlader sia Enke aa T nfonsJ
firmerede Barte
Aabcnraa. — Et stngt Ulnkkestil
fccldc hnvde nasr hcendet den 11.
»Sept. paa Byens Gasværk. Arbei-·
Ider P. Astnussen Var nede i Gas
Yrensningskasserne for at cfterse dem.
IJmidlertid gik der en Ikmq Tid heu,
linden ban kam op iaen, bvarfar en»
Taf banss Kammerater aav sia til atl
Inndersøae Aarsaaen dei«til; ban fandt
Asmussen liaaende lioløs i K«asse11.s
Man fik banI nn baaren nd i dens
kaiske Luft og scudt Vud cftck cui
Liege, der hurtig fik Lin i bannt
J(53asventilerne havde ikke vieret t(et.
thok lnkkede, oa Asmnsfen bavde saa
l
Jiiidaandel den udftmmnteade Nas.
JsZan var saa Inedtaaet, at ban
»fareløbi·a maatte balde 3enaen.
Vintcrcns Arbcjda —
J ,,J-Ecn—:ilm1·aArn-J« skrivcss sor
lcdcn hlandt ander:
»Ji bar Gaue, ismr lænast Zan
iser paa- lwor man ikkc, i alt Fald
äffc end1m, kan twnkc paa at lmaac
Forsainlinaiilnkse, hvor da11ftLigc
gnldialpcd rcckker Haand til Tuske
riet, saa kun spredte Huse ragt-r op
af Oversvømmelsen, Men bvor sum
helft i vor Land-Adel der cndnn er
Danskhed, der kan der ogsaa gørcs
fix-get inr at vasrne ocn Folkcawcn
AI Hjemmet er den uindtageligste
Stanse, er sagt tidt nok. Enhver
Fader og Moder kcm gøre noaet for
vor Eng. Forasldre staffcr ika dcres
Vørn Fortræd vcd at aalmc dereszs
Linn for, hvad Danskbed er, men de
give-r dem noact, der gør denn til ljelt
andre Menacskcr mcd riaerc MU
lrgl)eder. Man Danskerne i den-its
lptrsonliae Lin er ulykkckigere end
TyskcrneP Man ika adskilligc dan
pTe Landnnrud er frcunnelinerc end.
du tysfe Landmande Man det er
:n—s:st udoiklende at bøie Ryg for
Ettlissaxsthancrne :-ller at rankcs sin eacn
RWP Lpdragclsensjs Maal er doa,
a1 Varnet lcercr at staa paa eane
Ben. En dansk Fader oa Moder bør
derfor ikke kunnc Være i Tnivl mu,
ai- des fkal lære deres Bøm at take
Dansk on føle Dansk. Gar de disk
ikke, saa viser de, a de taznker over
fladisk,. og i Steden for at lette- deresi
Vørn Livet gør de det v«anskelia-en
for dem at hcevde sig Liocts Stor
1ne·. Hnert dansk Hjem kan- ogfaa vir
j·e befrugtcnde paa sine Omaivelsesc
Fremgangsmaaden skal ikke foreskri
Ves. Enhver kan finde-.- sitt egen Vei.
Moor vi gaar ind i Vinterens Mis
delgin:, vil den ny tVske Foreningss
lovs spiclc en Rolle- Hvem der skal
foranstaltc og ledesstøsrre Mødek,. bøx
sætte sig godt ind is denne »Du Ef
tcr den-E Ordlyd skal ingen Fore
uingsmøder, heller- ikkes politiske, an
meldes til Politik-t, oa de fakder ikke
End under Sprogtvangen Paa dette
Lmraadc skal vi- til at kløste Erfarin
ger. Saa meget ved intidlertid en
’lJver, at han« har- Lov til at bede nog-——
le Naboer og Ver-nor hjem til sig
ug tale med dem om eller synge med
dem, hvad hart bar Lyst til, uden at
spørac noan som helst om Forlov.
Før hvert Valg tales der paa
Møderne i brede Bauer om, bvad
der alt samtnen skal aørcs, oa skal
gøres ikke alene til Valgene, men
m-top i Tiden ind jun-klein Alle de,
disk bar taaet Ordct paa disse Mys
der, alle de, der bar siddct oq til
jzsblet Talerne, alle de der bar splt
sia varmede eller ratnte af et manen
de Ord i en af de danske Aviser, de
liar i den Vinter, der stunder til,
unget, de skal have ndrettet, en
—
TmIke, de fkal have viIkeliggjort.;
VIII-III der ikkc kan maIIde fig op
Ijz um«-, kaII give andre en litlci
Assaandsrækning Det a1"ch«IniIIdf:-c,l
IsII dIIIIfk Mund ellcr Kvinde ka
qøIse, Isr sclv at gaa med, naar dekl»
III Iquct pua Færde. Det er jo ikkc!
Ii faa quqtcligt Or,ffc di- sfal hIiII f
III-; do fknl flct ikke qøre det for Sa
kIcsIIs SfI)ld, IIIeII for dcrcss echt
fasre Personss Skle, Lad os lIliIIc
fri for bis-se kolde EkIIldeI«tI-æk, diss
sIs fIIrc 3111i1, dissc toIIIIIIc Frost-r
osgx llIIdkaJldtIinqcr, fri for Dødoans
dIs oxf FIII-fIIIIIpIIiIIg. HIICIII der rig
tig or IIIIsd i dct danfke Oplnsningsi
III-beiden vil følc VIIIdct rIIlle rafkcrts
i den-Es Anker og vil fast Lje pau
pna IImIIqt og mcht, foIn knn for-—
sfønnc et TVIPIIIIcfkeZ Liv.
Dottcs at Vinthcn lIliIIIII den Tib,
da der III« VII-ist Da kssIodiqbed iIIdeII
Døm taaer drt trifte ng tIInge frII
dcn Tunkch at dct IIII stunder Inod
Efth«aaI·, mod Vintcr Bruqu de
lcnqe Mørkemmmedm IIfortrødent
til at fpredc Lys og Modftundskmft
ever Lande-L san vil der ikke blin
mange TiIncr til chsomhed, indeIi
Waaren paa ny holder sit JIIdtoIf.«
Bjørnson og hans Huftrn.
Te skildres af deres celd
jte SøIL
Den Jl. Sept. fejrede den norske
Tigter Vjørnstjerne Bjørnson og
hang« Huftrn del-es Guldbryllup. Den
unrffe Skuespiuer og tidligere Tea
terdirektør Bjørn Bjørnson, som nu
stal mer-e Ouerregissør ich Heblseb
Tcatret iBerlin, har i Jlnledning
as sine Forasldressi Guldbryllnp mod
tasget en tyst Journalist, til hvem
l)a:1 hat« udtalt sig sauledess:
—- JcL 1111 bar mine ktere For-—
asldre oderer gifte i et halvt Aarlm1c
drede, Fader Mir-er TU Aar og Mo
der TZZ. Det er en smnk Alder, TU,
oc-. man Plejer jd itte at Viere ster
lfg rørig i den Alder. Men, De
Usaa tro Mig, Fader er fuldfmnmeu
saa rørig Tom jeg. Vi var en Dag
saure-ten i Paris-. Om Middageu
reiste di over Køln til Hatt-borg. Paa
Vejeu ftuderede Fader Akterne i
Dreyfus-Prnsxegsen. J Hamburg be
aav han sia øjeblikkelig i Selskab·
Saa gik det videre til Nerae. Noep
pe ankommenf maatte han holde en
Tale mod den- ny Sprogbevægelse;
derpaa en Tale i Anlednina af et
Jubilceum,, hvorefter han tiltraadte
den syv Timerszs Hjemrejse til sin
Guard. Her skrev han endnu et langt
Ver-V til mig, jnden han gik til Ro.
Tet.kalde1« jea Røkigbed Men der
for fan han ogsaa sove, hvor og
nnar lmn vil. Hart behøver kun at
eitle.
Lq vor EIN-oder! Hmi er den bed
s:e, statuiejte, klogeste qu vittiafte
sivinde Pan Gudski Jord. Hvad lnm
lsar Vceret for es ua for Fade det
kader fia slet ikkes befkrine. Tot er
itfe let at npdrage fem Beim, sure
fraa Hiiset og samtidia nære Bis-rn
srjerne Bjørnsons thstm. Vi bar
Ifke netop met-et nagen rolig Fa
milie. Fader ljar altid været and
mod os Børn. Penge bar ban altid
dæret rundhaandet med. Men Mo
der! Hendes store H·jerte, hendes
ftere Sle —— bvosr vi kendte og
eksfede det als-sammen, lige fra Fa
drren og til det mindste Baru.
Altid bar bun staaet ved den anm
le Herres Side i hans ArbejdeH
bjulpet l)am.- med Afskrivningen, menj
aldrig talt am· Arbejdet. Fader hol-;
der ifke af det. Han bar for Tidea
et Stnkke under Jst-beide ncen jeg«
euer ikke, lwad det handler om. Kun!
scgde hast- for nylig til mig i Rom:
«J Tag maas jeg vcere i godt Hu
mør!« Det maa altsaa vix-re et Ar-·
beide, der ligger ham meget paa
thertetx
Msm ieg vilde fortælle Dem no
aet Im min Moder. Jeg trot, at
dct meft karakteristiske for hende var
bendes Forhold efter Krigen i 1870
——71, da vore Vinduer blev slaaede
ind, fordi Fader havde taget Or
det for en ,,ny Retning«: for Ven
sfab med Tyfkland Dette havde til
Folge, at det ogsaa i pekuniær Hen
seende gik os flet, og det var ingen
Spøg for en stor Familie. J Bun
kevis fik den gamle Herre sine Bøger
fendt tilbage; alene det at bilse paa
bnm paa Gaden var et Voveftykke.
Men ikke et Minut vaklede Moder:
i enhver Henseende, med Ord og
Daad stod hun paa Faders Side.
Det var Tiber, der gjorde et varigt
Jndtryk paa os!
Nu staat han i Kamp mod den
reaktionære Sprogbevægelse hos
VmIderne, der vil grade det ur
gamle :)cot«st«e freut igen, fordi dct
unværende Sprog er dem for
..snenst'«. Naturligvisz er det en Gal
-si«1b, en romantisk Cl)mivinisnte. Og
ljrior der findegs en Galstab i Dort
Land, utaa »den Hauch-« kæmpe imod
den! At lJan under faadanne Kam
pe i Reglen trasffer Sammet paa
Hain-der med et Slaaord, er be
tt·ndt.
De Ued 111aaste, at jeg i sin Tid
san at fige Inaatte stampc det no
Zenker i Mrisliania op af Jorden
Tette Teater ligger lige overfor Uni
vksrsitetet med Slottet til højre og
Ztortinasrslnwiinaen til venstre, og
un sfulde Zlottet, Universitet og
lJlåiaszdaaen udtale sig om, huorvidt
Her Teater Var umrdiat at ligge i dis
He O1naivelser. Da fagde Faden
! »Und det tun Hauc! Da kan i det
Windste al den Galskalx som kom
’mer fra de trc Siedet-, blive rev
;set« det fjerde Sted Oa hvad Al
zvoren anaaar, saa er Teatrets Op
saave minst lige saa alvorlig som de
"t1·( and1«es!«
Jea maa ngsaa fremljæue mine
Forældres Jdealisme. Ter falder
mig netop et Eksempel ind. Paa
For Gaard hade Fader med megen
Møje- faaet indlagt elektrisk Lys.
sDet var ikke let, da Drivkraften maats
’te staffess fra et højtliagende, op
,da"1nmet Band baloanden Mil borte.
sMen nn havde vi altsaa faaet det
ca Juwelen Var star. Men kort ef
Itcr, en Oøstaftem da Vi sad gemyts
Ilmt um Vorder, aik Lyset m. Dann
Tninaeu var b1·iftet. Vi sad i Mørket,
aanffe uforlwredte, uden Lys eller
Petmlv111n.«Fader Var dybt bedrøvet:
yalt At-[10jdet og alle Bekostningerue
Evar spildte. Saa kom Telegraflmdet
imed et Telearam fra Piquart:
»Denan er frifnndet!« si kunde
liae netop lasse det i Tusnmrket og
F-— alemt Var enbver Ærgelse. Det
»nur lyfere end nogen Sinde, og al
sdria har Vi tilbragt en lnkkeligere
Afteu paa vor Guard.
) Ist Bjørnstferne Viørnson faar
mange mærkelige Breve og mange
anerkelige Besøg, er klart. Saaledes
lfidder vi- en Dag ved Bordet nede
if Rom· Det ringer, og jeg lukker op.
Udenfor staat en lang, mager Yn sz
Iing i luwet Dragt TIEde Einige-Ki
»de Lokker. Han spørger efter Bjørns
son, og jeg· shared at han ikke et
at faa i Tale. Men han lader sig
ikke afvise. Han er kommen liae frä
-·«’eape·l, alene for at rette et Spørgss
maal til den ,,nordifke Mefter«.
jNaa under de Omstændigheder —
cltsaa vcer san and!
Fader tager imod ham, og de
!sa-tter sig liae overfor hinanden. For
»vcntningsfuld Stilhed. Da rømmer f
den Fremmede fig, bøjer sig fremad,
folder Heenderne og fer den gamle
ind i Ansigtet.
»-55vad er Dei-es Mening om Li
vct?« komme-r det endelig over hans
Lerberl
— For Mat, fluttede Bjørn
Bjørnfon, havde vi al mulig Grund
til at fefre dette Gnldbrylluv paa
swrlig Vis, thi min Fader stod bog
ved Dreyfus, da denne ved Zolass
Jordfwstelse iPantbeon blev strei
fet af en Kang Og det var lige paa
et brennende Haar, at Kuglen havde
ramt den gamle Herre.
«kI·
ROSEBUD LANDs THOWN OPEN
A million acres ok government lnnd
ln Trjppi(’0(1nty. s. D.. will be openecl
to homesteallssrs October ötll. to 17th.
Dallas and Gregory, S. D» the only
towns on the keservation borcler. are
reached by the Clijnago L- North West
ern Ry» the onlv all-rein routo to the—
resekvatjon Entry must- bp made at
Dallas, Gregory, 0’Neill or Vkillentino,
Neb.
Ask dicker agents of le North
Wssrem Llne for kolders and knaps,
with full information about- how to
fecäre quarter seotion ot’ goveknment
an s.
Celluloid Bogmckker.
Vi hat atter de bekkudte fmnkke
Bogmætker as Celluloid. De hat
for en Tid vætet ndfolgt hegt-ruhet
pas det tog faa lang Tid at fu
vor Bestilliug ekspedcret Nu hat
vi et stort Oplag used fslgeude imqu
Ttyk: Herren er miu Hyrdr. Frygt
ikke tro knu. Tro, Hans sg Oktr
lighcd. Hiertelig Lyk-ustuiug. Alle
der maatte fasse disfe five Juni
Rats kaa im faa dem. Dei stal
glæde as at modtage masge Be
ftilliuger. Prier er un 10 Gent-,
før var de 15 Catt.
Ætbsdigst -· H
Dan. Luth. Publ. Haufe, «
Blair, Nebr. ·z""«"