del Insti, lmor Konfucius var født,«
en fein asmærdige Mænd kom lang-I
vejsz im for at lnkønsfe. Jnde i Hu
sel heim- Iliidderen Musik dg enl
Rest, som sagde: ,,.«Zin11n«.len er bei
verlier ved den heilige Sein-J Feld-l
scl da Inder sine lmrmoniske Stem-;
mer lude.« Disse da lignende Segen-;
der berettegs i Forlsindelse niedl
Fik111f1iei115’5 FødseL
Faderen dpde, da Sonnen knns
rar tre Am- gmmneL da OndraaelJ
sen paahvilede saalech ModerekLJ
der snd tilbaqe i ret turveline Kauin
Feni Am- gannnel liavde lnin allere-i
de leert at frembasre on arranaeiwl
Oste. Dette Var onsaa baan Barnes
len, on ban tiltrak sig Folks Beun
drinq over den Nliiaatiglsed oa den
Anstand, lwdnned Cerenmnierne bled
ndførte. Tidlia beanndte ban at
lmre Ekrifttean, on da ban var 15
Aar anninieL fiaer lian selv, stod
Hans 8311 til Bogen Nitten Aar
nunnnel bleo ban gift. Zaavidt man
ved, bavde ban knn een Søn da to
Tøtre
J sit 22. Aar optraadte lsan som
Lwrer, en Virksolnlied der bragte
lnnn Samtidens Berømmelse og
ciftertidens Till1edelse.
Konflicins ndnyttede iinidlertid
de Kildeiy der stod til bans Naa
dighed og satte siq bedre ind i Ki
1:a-:i Oldtilsis Historie end nogen
smntidia
Realist var han, men hans Kund
skaber taaler ingen Sammenligning
nied en almindelig Stolelcerers Real
tn1idslal1er i vore Dage. Dei var
heller ikke at Vente paa den Tite
Udviklingsstadie Men derimod
knnde man Vel vente, at Konfucius,
som besattede sig saa meget med
Litteratnr on Historie, maatte staa
liøjt som Jtilist At det ikke er Til
fwldet, iiidner imidlertid ret klart
hanc-s originale Arbejde, ,,Vaar oa
Høft Ahnalerne«, hvis Stil er tem
melig tarvelig. Det var om dette
sii Arbejde, Konfucius selv sagde:
,Ved denne Bog vil man kende mig,
og ved den vil man fomgte mig.«
Tet sknlde ikke "forundre: thi at
skjule, ignorere og stille en Sag i
ei falsk Lys karakteriserer Bogen.
Tette i Forbindelse med den over
ordentlige Vcegt, Konfucius lang
paa ydre Politur i Anftands- og
Høfligbedäsormer paa Befolkningi
af Sandhed og Hiertets Oprigtias
hed bærer vel en stor Del af SkyI-«
den for den Forstillelsesevne, Mand
bed og Falskhed, som er saa singe
lig fremtrcedende i Kinesernes Ka
rakter den Daa i Dag. Men kunde
man vel vente noget bedre selv as
en Konfuciusi2
Hvad det rent soedelige angaar,
staar Klassikerne højt. Der findes«
ikke den ringeste Hentydning til no
get usømmeligt. For den Sag
Skyld knnde de trygt leeer baade
i Skole sog Hjem Og er ikke det
niere, end hvad der kan figes om
den Sondflod af Smulslitteratuu
som findes inden Kristenhedens
GrænserZ — og det nu i det 20.
Aarhundredes oplyste Tid. Og det
L d
rwrste er, der simpelthen slugesis
den.
Tet er sagt, at Konsncinss Ined
sm reaktionære Ansknelse ikte fnude
se sre1nad. Han saa bare tilbage
Tet er ifke sandt.
sionfncius havde Fremsyn, ng der
til et klart Fretnsyn Han kendte
sit Folk og sin Samtid, og det saa
ban, at sknlde der være Haab onl,
at l)an—:; Reform knnde li)kkes, maatte
lmn bnaae paa det adde, sum det
finefandteizs lsocs Fmdrene, on paa
den Pietet for disse, sont endnn laa
dnbt i Falle-banden J Haab am,
at banis Arbeide paa dette Grum
laa sknlde llskkes, sknede ban fremad
-— Hvilfcsn bedensk Vismand bavde
Inere Frentsyn end ban!
Konfncins lsavde Tro paa det
Inenneskeliae og den Imnsalske Kraft
i Zlasaten Naar Folket bare blev
sorelaat de rette Lederegler Ined
Rorfasdrenesz gode Ekszsempel som
:).IZøns1e1-, vilde Zlæaten blive for
crdlet
Nogen Erkendelse af den meinte
skeliae Natur-s Grundsardcervelse
lsavde han ikke. Den sørste Leere
scetning, som Konfncianisten ind
prenter Var-net, er derfor: Meinte
sfetsJ errte er fra Fødselen godt,
tun ued det slette Eksempel bliver
det sordasrvet
Her ligger Konduiqu Grund
fejl. Der behøveszs intet ndenfor
Menneskets egen Kraft til Opnaael
sen as fuldkommen Dyd og Lyksa
Iiaaørelse Midlet til Opnaaelsen
as den højeste Lykke var gode Møn
stre og gode Leveregler. Disse Le
verealer er samlede i de snakaldte
»Fem Led«.
Forholdet mellem Keiser og Em
btsdsstand
Forboldet mellem Mand on Hu
steu.
Forboldet imellem Far og Søn.
Forholdet imellem ældre og Un
are Bruder,
Forholdet melletn Ven og Ven.
Vistnak rager denne Bygning
temmelig k)øjt, men der klmber den
sannne Mangel ved den sum ved
Vabels Taarn: Tet er Menneske
Vasrk og fører ikke til Himmelen
Fordi der i Konsucianismen ingen
Erkendelse er as Menneskets Grund
sordærvelse, er der heller ikke stor
— om nogen —- virkelig Erkendelse
af Synd. Til denne yderst mangel
fulde Syndserkendelse bar flere
Tina bidraget:
Gal Forestilling om Verdens
Tilblivelse, Ubekendtskab til Men
neskets Stabelse og Syndesald
samt den retfærdige Guds Forhold
til Syndeu og Synderen.
Med Hensyn til Forestillingen
um Urkilden forsyndede Konfucius
sig grovelig. Kinas Urreligion troei
de jo paa en personlig Gud, Sang
di, Himmelens bøjeste Hersker. Men
dette Gudgbegreb fik Konsucins
borttnsket i de pantheistiske Begre
l«e.r, »Himn1el og Jord«.
Dette stemmer for Reste-n med hans
Opfnttelse angaaende det Forhold,
Mennesket bør indtage til Guderne.
H
I « - - , . .
»Ja biollsuclusz nlev Hmkgt, hvork
Ins·
».sisdunnnen egentlig liestod, sourc
;de l)an:
J »Lprigtig at hengiue fig til Op
lf1fldelfen af ens- Pligter mud Men
;1:esfet, ng paa sanince Tid, som man
slespefterer aandeliae Busoni-, at(
slnslde sia paa Astand fra dem, ——s
ädet kan kaldeLJ Visdotn.« l
s J l1ele den bedenske Kultur er
szrngten der dominerende Kinasi
Idlieligioner er ingen Undtaaelse Der
ier inaen Tragen lsen iniod Oluddonk
men, inne-n Heriaiuenlnsd sum i KriJz
sitendonnnen Man sfnlde vel antkHJ
jin-, at Almed1)rkelse11, lnmr Sleegtil
slubet slsiilksr en im f:::« stle Ist
Iei; llndtaaelse fra Reqelen Fett«J
su· imidlertid ifke Tilfwldet Hei-J
!s-s1n over-alt, er det Frnaten, smm
set den ledende Vevwggrnnd til den;
nøjaatiae Jagsttaaelse af CeremoniU
inne-. J Sonne-is Fokhurd til Jan-J
»ren, niedensis denne leve1«, er jo on-!
Fsaa Ærefrnaten mere end Kastenpr
slieden det bestennnende. Uden Kri-.
Esti levendegørenus Tro er det Trcebs
lefrygten og ikke Sønnefrngten, deri
Jbehersker Mennesket, — Frygt for:
lde gode saavelsom for de oude Ann
Fdeic Og med Frygten konimer For-s
lsiillelsen og Hykleriet Barnet maafs
have stygge Navne for at bedragei
Aanderne Ynglingen niaa klædei
Isig som Afgudspræst for at hyklei
lVenskab med Gnderne. Naar dein
Idøde beeres til Graveu, maa Seile
sog Gnldpapiret strøes paa Besen;(
«tlii, at den onde Rand ligesom Men
inesfet i Almindeligbed bryder fig
,niere otn Guldet og Sølvet end om
ISjcelem tages for qivet l
Knn naar Mennesket er befriets
fra Fjendens Haand, kan det tjenej
Herren uden Frygt i Hellighed du«
III-etfmsdighcd for ham ans sit Livsl
ITaacn i
I J Frygt for Aanderne (følgendes
sin e,1e11 VistnO ndeled Minan
eins det vigtigste Led i sine Lede
realer: Gud oa Menneskebeden Det
er bedrøveligt, at Konfucius skulde
bave udeladt dette Led. Hvor meget
nærmere Sandbeden, og hvormeget
skønnere vilde det ikke have vceret,
em det havde lydt:
Sangdi og Menneskeheden.
Kejser og Embedsstand.
Mund og Hustru. »O «
Far og Søn « « · «
Ældre og yngre Broder.
Ven og Ven.
sin Undervisning brugte Kon
fucius at sige: »Saa sagde Fcedre
ne,« ,,saa og saa gjorde hint Mem
stermenneste«. Det tog det konser
vative kinesiste Folk.
Jntet klinger saa pænt i en Ki
nesers Øre eller har saadan Magt
over hans Overbevisning som dette
at lJenvise til det gamle,. at pege
paa det oprindelige. Dette bør Kri
siendoncmen i sit Missionsarbejde
tage sig til Jndtægt. Den vil da
gerne følge den her antydede Linje
i sin llndervisning. Det, som Fee
drene i den grau Oldtid tilbad.
var Sangdi. Han er Urkilde. Han
bar skabt dem, han er deres Faden
Hvorsor tilbeder og adlyder de ham
ikte nu?
Saa ilde staar det til, man har
forladt Urkilden. Saa langt er man
kommen paa Afveje, saa dybt er
man falden i Synd, at man endog
liar glemt sin egen Far. Men har
Kineserne glemt ham, saa har ikke
han glemt dem. Han lader end-un
«Solen skinne, Regnen falde og
Ozrøden vokse. Han giver Menne
kfket Mad, Drikke, Klæder og Husly.
sMen ham tjener man ikke, ham tak
Ifer man ikke, ham ærer man ikke,
Zog ham tilbeder man ikke. Man gi
Iver Tjenesten, Takken, DEren og
ETilbedelsen til andre, som ingen Ret.
liar til den.
Pan samme Tid, som Gud er
Kærliabed, saa er ban en forteerende
Jld mod Synd og al Urenhed.
Skulde ban behandle os efter sin
retfaerdige Lon, maatte vi alle um
komme
Men lovet væee hart-Z Navn:
lsan bar i forbarmende Kcerligbed
udset fin egen Søn som vor For
soner. Denne hans Søn, hvis Navn
Her Jesus Kristus, er hele Verdens
Frelscstr Sau bar opsvldt den ganskc
Lov oq med sin Lidelfe og Død
senet for al vor Svnd. Dei-for kaI
kiver den, der tror paa ham, ikke
fertabes, men have evigr Liv.
Ved den Helligaands Naade faaes
i Troen paa Jesus Kristus Kraft
til en hellig Vandring i et th
Levnet. -
Des-Os
c-"- FI »C
F J
Her en den himmeluide For·sfel tue-l
lem Konfucianisme og Kristendone
Medens Ronsueianistsnlm un frem
lselder et Tydgnløllftkk ka dUl dpdksp
juge, som deune absolut ingen Kraft
hat« til at esterfølae, Akka Kriko
dummen Messe-dem oxs tm LiDIf1«aft·
Erkendeci maa det, at der er
mangt et sandt da godt Ord i Hun
fueiugi"’s Leere Tag s. Ekis. det Ord:
»Gen« ikke Inud andre, lwad d«
ika vil, at andre skal anre mod
dia.« Tet er so det negative eller
den anden Side af Jesn eane Ord:
»Alt det, J ville, at Menneskene
sfnlle gøre ntnd eder, det gen-er og
J mod dem.«
Jesus taler om det ande, man
skal gøre; Konfueius om det ande.
man ikke skal gøre
Den Respekt og Weefrnat for
Fiedrene, som Konfncianismen ine
prenter, bar Vistnok basi- sin store
Vetudning for det kinesifke Riaes
Bestaan ned iaennem disse Aar
tnsinder, men saa bar det ngaa
ledet til en Abnedyrkelse og en
Polytheisme, som er enestaaende i
Verden Tænk, disse. Gundreden
ja Tusinder af Millioner Fcedre,
so1n1efter deres Død blev Genstand
for Tilbedelse!
Hovedanden blandt Abuerne er
sclvfølgelig KonfucinT til bvem
der i over 150,000 Templer akus
ljg ,ofres 66,000 Dyr, oa følaende
Lovsang synges:
Allerhøiefte Konfuciuss!
Den første vise, store Profet,
Stor som Himmelen oa Jorden,
Efterslaegtens store EksempeL
Enhjørningen din Skytsenael er.
Din Tale som Lyden afsarpefpiL
Som Sol og Manne den straaler
Og oplyser den hele Jord.
Konfuciusl KonfuciusT O store Kon
fuciusl
Før Konfucius der var inaen Kon
fucius,
Siden Konfueius, aldriq mere en
Konfucius.
Konfuciusl KonsItcius! O ftore Kon
fncius!
«
Yanmark
; Politik og Samvittighed.
E -s-esgi-chry—-u—ssw
» i ».Kr ngl.«
AsbertisKatastrofeth og hvad der
er ful·gt efter den, bar givet An
lcdning til mange Overvejelser og
Hiertesuk «
Bande »Kristeligt Dagblad« on
andre har udtalt Ønsket om, at dens
Ydmygelser maa føre os til større
Alt-or Jg Sandhed i det politiske
Liv. Og det er sikkert, det trænger
di tiI.
! Men da er der eet Punkt, hvori
jeg unægtelig synes, at »Kristeligt
Ti:agblad« selv ika bar hjulpet osI
1il at faa Syn for, hvad det egent
Iig gælder —- nemlig i Bedømmeb
sen af J. C. Christensenäs Demisc
sinn.
Skal Dort politiske Lin renses og
højnes, da gælder det am, at Sam
riittighedcn faar Lov at blive den
rirkelige Grundkraft, soa at Men
nesker handler ikke efter Partihen
sun, ikke efter, hvar der synes fors
delagtigst for dette eller hint, men
efter hvad der i og for sig er Ret.
I Og netop i den Henseende inne-:
;jeg, at Sagen her laa klar unf.
Z For ikke at blive mistcenkt for
Hat tale fra et partipolitisk Stand
’punkt, indskyder jeg her, at jeg al
Iirig har været Politiker — at jeg
lslandt Partierne i Dæsentlige Tina
har følt mig ncermest ved Reform
Partiet,· og at jeg hat set op til og
baabet meget af J. C. Christensen.
Terfor bar jeg ogsaa føft det soin
en Sorg ag· Skani, at Førfteminis
steten i dette afgørende Øjeblik ikke
havde umiddelbnrt Klarsyn til iat
handle straks.
Der er Fejl saa ftore og nahen
bare, at intet Ministerium har Lov
at tilgive fig seh-. Og de Var be
gaaet her.
Jeg skal ikke særligt betone Lau
net af de 11J2 Million —- fkønt jeg
Vivler paa, at nogen Finansmini
fter kunde have Lov at begaa en
saadan Fejl. Og at en Konsele
ptæsident, der — som Vegivenheder
ich viser — ikke bar mere Forstand
paa at styre en Stats PengesJ
vcesen, tiltror sig serv at knnne over-;
tage Finansporteføljen, kan ikke(
stnrke andres Tillid til bam
Men Hovedsagen er, at man igen
Z
nein en Aurriekke har lietroet Lin
sernen for Lov og Ret, Ægteskabetzs
TIEre on dsfentlig Moral i Tantnnrf
til en Person sont Alberti, lJoorved
man pau den ene Side har givet
lJoni alle Midler til at bedrage Land
»in-, Folk, paa den anden Side bar
stiedlirndt Ilgtelsen for Rot og Mo
iral pag den mest skælinesvangn
fällinnde Og da man selv indsaa,
th Alberti inaatte gan, har man end
jnn deektet over ham ved Bortgnngen
iInel Statenszs bøiefte DEressbevisnikk
»Hei-.
. Og Innn lmr giort dette selvføl-·
jgelig i god Tro, nien ikke gansfe
suvidende, tvcertiinod allerede tidligt
Inn gentanne Gange admret Ja;
stii sidst. ka. alvorlige, umfattende ra;
jnied alle Dokumenter bilaqte Ankla-i
Iner reistes imod Justitsministeren is
Folketinqeh bar innn rent nd e1·-Z
ltlasret, at man ikke vilde se oq børel
J C. Christensens niasfive Asvi5s«
ning af Dr. Birck med den haar
reisende Paastand, at intet var be
Dist, var i Virkeligheden ten par-—
lamentarisk Voldsfærd, der søger’
sin Lige, et Misbrug af Partimag
tin, der røber, hvorledes selv ret
tasnkende Politikeres Samvittighed
kan fordunkles af Magtbensyn i
»Kristeligt Dagblad'f antyder i
Haar (f16. Sept.), at Ministereni
den« Sag sikkert handlede efter Sam
1·aad med sit Parti. Det gør ikke
Sagen bedre Men var det san.
da maatte Ministeriet have haft san
meget lettere ved at forstaa, hvad
det ·nn som Partiets Reprcesentant
mantte gere.
Selv ein Tr. Birck havde hast
tret, durde Sagen vnere nndersøgt.
Men viser det sig nn, at der Var
srrfcerdelig meget mere og langt
merke Ting endnn at undersøge,
do bliver J. C. Christensens Af
visning en af den Slags Handlin
ger, som med Sagens egen nbøtH
lxørlige Logik, medsører. at hansz
Tid er Ade. Han har ved den bun-»
det sig selv og sit Ministerium san-I
ledes til Alberti, at han ingen Ret
bar til at sorlange Kvngens og
Folkests Tillid mere.
Der var slet intet at betcenke sig
paa. Enhver, der kunde lade den
nIniddelbnre Rets- eller blot Eil-fress
sølelse raade, vilde straks have ta
qet Skridtet. Jeg drister mig til
at tro, at J. C. Christensen ogsan
folte det. J alt Fald tyder Sigurd
Berg-Z Koldingtale i den Retning·
Men saa har de sgivet sig til at«
stiakke frem og tilbage i Ministerinø-;
det —- og alle de politisfe og par-;
lementariske Grunde bar overskyxp
get Samvittigbedens stilfærdige
men retlinede Røst.
Og her er det, soni gennem »Kri
sieligt Tagblad« maa siqu ja ran
bess nd i vort Folk ved denne Les
liabedt Ter er unget, der er Ret i
on for fig, foleklar, nniiddelbar
Pliat og al Verdens Hensnn bar
ikke Lov at rokke ved det. De alber
ligste Afgørelser i Livet kan aldriq
»Man paa, hvad andre Mennesker
I— om det saa var Verdens strecke
sie parlamentariske Parti — san
sker eller mener; og netop den, som
Vil krreve andres Tillid som Leder
man bade en Snmvittigbed, der
nmiddelbart sigetx bvad der er Ret,
oc; maa knnne handle paa den.
Jexs ved nok, at det er noget af
det allervanskeligste for Politikere
m- bevciret en ren, nmiddelbar Sam
Vittighed men skal Vi Kristne over
liovedet rrere med i Politikken, da
er det dog det, vi aldrig maa blive
-ræt af at betone: Sanmittighedenk
Jket og Ansoar og Personlighedens
Hast-di hedøtnt efter denne.
Terfor er det aasaa ntinmrligx
It bebrejde Streu Raben det Ein-at
han bar gjmt Bel Var det ønfkc —
Im ban havde haft Warhed og -’.«·-:«
til at fastholde det strakss i det ser
ste Ministermøde — det vilde have
skaanet oLs for flere Dazer Ydmyi
gelse — men i alt Fald er sent das
lssedre end aldrig.
Tet snmme Ord bar da ogiaa
Ærinde til J. C. Christenan Jeg
er vis paa, at jeg taler naa manges
Veane, naar jeg siger bam Tak.
fordi ban aik. Det er ikke, sum Re
formpartiets Mcend forsøaer at faa
sia felv til at tro, kun der-es noli
tiske Ilkodftandem der bar skraaletI
for at faa Ministeriet verlieh Jeg
er overbevist om, at det skal Viert
vanskeliat at finde nagen li Jud
eller Udland) uden for Reformpar
tictss egne mest interesserede Ræki
ker, sont ika har vceret enjg i, at
Ministeriet maatte gaa. Og «dct var
ilke ,,.8·købenl)avncre«s Skraal ell
(k«-«)rin, der raadede her inde den Ili
ten, Temissionen blev bekendt, der
var tværtimod megen fand Fædres
l(7ndsfølelse, ’saavift som det i vide
Kredse af alvorlige Mennesker is
tes ffom en ufigelig Lettelse. Lan
dets Ære var reddet — J. C.
Christensens ogsaa.
Og hvad nu? Ja, derom ku
et enkelt Ord til Slntning. M
os Kristnes Krav til det, der M
komme, faa Lov at ,,give en tydes
lIg Lyd.« Vi har Lov at kræve., at
de, der skal ftyre vort Land, ikke
først og fremmest bliver udtalte
Partimænd, men at det blivet
Mænd med Virkelig Dygtighed R
deres Odem og frem for alt Mænd,
for hvem Lov og Ret, Ægtefkab og
Moral er bellige Værdier, Max-nd
sum vil hjcelpe os nd .af den poli
tiske Demoralisation, i bvfkkekl Matt
mere og mere bar sat PATHMVUEUI
ccer og Jnteresfer over Sandbed og
Ære, Fædreland og Falk, Memb
som vil handle førft OA fkeMMsI
efier deres Samvittighed·.
:
K. F. U. M.s 30. Aarsdag.
Ved Tkskz Tiden den Is- Zept·
out Aste-neu var St. Johanncstirs
ten stuveude fuld. Den for-heuch
tcnde Sekretccr, Past. Olf. Ricakds
er fornccdc sig som en Program
Ialc for K. F. U. M.
Taleren viste, book-Indes der Tj
den danske Kirke var samlet en
Flok unge med dieuskab til Evan
gelicts Kraft, san stor sotn ingen
Sinde før. Ud herfra tilskyndede
han til at gcnnempløje helc Lim
dct med kristelig Ungdomsbevcrgseiksc
—- —- -vaide Los-, Vinløv dryss
set nd over lange, hvide Vorde, ok
Dronuingcn i Efteraaretss Florak
Chrysantennnn, i ovcrdaadige Klin
ger snt op i mangfoldige Basel-,
alt dette under tre Baldakiner as
Vimpler og Guirlander —— faule
des var dct Festarrangement, Xb
lJvilkcn Medlemmerne i Autal IF
cri· 300 tog Plads i K. F U. M.S
Festsal eftcr Mødct.
Formanden, Kontorchef Bangen,
førte Foreniugens førstc Forum-THE
Hustru, Bifpinde Schon-Ihm til
Bords. J følte og vægtige Ord gav
Formandcn i store Træk et Re
fumc af Foreningcns Historie gest
kem de 30 Aar.
Efter at Grosserer Lblsen og
Klere bavde kalt, var der musikalfk
Lindcrholdning.
FU-. · -
, « - . · . »
LODJOD -)"()"():().O «
-
’-.".U.()’()’-s « I « -·-5(1
X- -«)—(. »Es-I- ·—
w
Hvor Te ønskck dcn —
Naar De øttsker den —- -—..
Jngku Røg——ingcn Lugt———
intct Brydcri.
Ofte ønfker Te hmstigt at updat
111e et Værclse i Hufet, bvortil Var-me
npparatet ika naar. Det er da let at
bche en
PERFECTMN Olic Kakkeäovn
..1 ,
Ä (Udftyret mcd røgfri Opfmdclsc)
l « til det Værclfe, man ønsker opvarmet —- den passer til ethvert
HT Værelse i Huset Den har en røgfri Brænder, der absolut
L
forhiudrer Røg og Lugt —— skru Virgen op cllcr ned
saa langt som Te ønfkcr. —- 9.)cessing-Beholderen
taaer 4 Lts. Llie og giver en gloende Hedei
9 Time-r. Udstyret i Japan and nickel«.
En Lrnamcnt l)vorsoml)clst. Enhver
Lvn er garanteret.
Lampen
XII-o
!
» er Lampcu so: Sturm-er cllcr wich
Text airkr et brillicmx vg ftavigzt LUS- iaa Lassninqcn bliver en Fak
- nptelse. Er laoct as nittisuilmcrer Messung misc- ttucste Lust
brænpcr.« Oer lamvsc er qarramercd Tut DIer Handvan ttks
V »Bei-reman« Luni-n edler ,,:)ia11o« Lampen, ulikrw nænneitc Lucan
(
STANDAIKID olL costs-ANY —
eo
( - ks )
UX!IlHWWWIWWWKWIIWWMUWMWWMN
--
v"-s
säh-j
FoR DRENGE
og pIGER
«sPECIAL IVIERIT"
stLösE sKoLEsKo
LIEH Er en skole sko uds r: Fortune — trenlc bare
— en ssvmios dlcolckslcot De er srmrku og
Iroldbarex br- -« somloso Ov(-1·dele. vutjgo sank-r me
dnhbclzz Læi -1·-«l’aa. De stærkeste og varieste «
Sko. man Isim Esa. . . ..
«Speciak Mekit« Somlszc slcolo slm » «·varigs IF s «
sum Jem". De vji vrire t-) Gange sm- 1ænge dem !
almindelkxse Sko mesd symme
l.:Nk-(ie E :·-!1—- Fammer ojx Stan
dsgs og soc-dass Brug. Der-es H
lentlss vil Iorski ne Dem; hvjs jkke. ---iv
til us. se, ozn lüoyer Tradi- Zijakk er
pas sagten
Fkit. Hvis De vil Hemde os Name-r pisa
en Manch-Ida Sum ikkc handle-: mal
snsxcjnl Merit Skolviska vil vi sende
Dem krit. ug pustbetaLt et smukt Bille
cle ak Gemme esller Marthe Washing
ton. storkelse 15x20. Opgiv, hvjlket
Biilede Do onskexa
VI laver ogsaa «Leading Liicly
Shoes"· ·Hon0rhjlt shoes’. Ihr
tha WVushington Comfnrt shoes"
og ·«Yetma Cushion Shoc3«.
F. Meyer Boot sc Shoe co
Milwsukee. Wisconsin.
I
Nur fu: Ilvek- I
i !
!
