»O ansk ren··,
cyheds- og Oplys
ningsbla for det danfk Folk
- 1 Amerika,
nd giv-: t af
Dkildll Ll TU. Pljl 31«. UchlsL
Vn ·..r Nebr.
-
-
,,2 wissean use-nur yox .-1- Tusng ongisedags
Triiz ’ THE
ide,xorenedeS-1 ei sl . U--1(!11dets2.00
Bljdct ist-katec- s ,K-)1·st11d.
Befiilling. Nem! ng, :I1dre«3iefrrandring ng
andec angauende Vladet ad-.eSje1-es:
DAXlsll 1«l’Tll. PUBL. 110U8B,
Bcair, Nebr
Redakmu A. M Aude.se11.
Alle Gibng til ,,Tansfe1en«s Jndhold:
Afhandltuger, Korrespondancer og Artifler
af enhver Au, bedes adresfcrct:
A. M. Aal-ersah Maik, Nebr.
Entered at Blair Postuffice as second
class matten
Auvertising Rates made known upon
application.
J Tilfcelde af llregelmcesfigheder ved
Modkagelsen bedes man klage til vet ftedlige
Postvæsen· Skulde det ikke hjælpe, bebe-Z
man henvende sig til »Danfkeven«s
Kontor.
Nackt Læseme heuvender fig til Folk, der
averteteri Blut-eh enten for at købe hos dem
ellek for at faa Oplysuing om det äveiterede,
bedes Te altid omtale, at Te saa Aoettisse
memet i bitte Bind. Tct vil vckre til gen
sidig Nym.
zllcausfe ikke soc Cannou har be
tgiærket det, men der er alligevel
udstiujge Tale1«e, fom hat Ordet for
en fort Betncerkning.
Oberst Henry Wutterson er traadt
i Forgrnuden for at forjvare He
Ferake1·. Obersten har nn altid holdt
u? at betragteg som en anle effekt
11«ist".
ziandidaten for Vicepræsidiet si
ger, at han trot, at Cannon er en
af Vor dygtigfte Mænd. Mr. Syst
man hat uden Tvivl ikke Lyst til at
starte en Eeusation
anmlere vil begynde at undres
over, hvorfor Mr. Kern ikke huskede
paa det, førend andre opdagede det,
et han havde Fripas til at køre paa
- -—.Oz-—«c«l:c:.es:sne Oe .- y » ,- -.·.
Da Haser kom tilbage til Okla
homa, modtoges han af et Musik
kcrps. »C R. H.« bemærker, at det
kom maaske i den Hensigt for at
spille hans politiske Vegravelse.s
mai-ch.
Den republifansfe Kandidat for
Guvernørxmsten i Minnesota er be
gyndt at frygte for, at dette, at
spise »Vie« med en Kniv, ikke skal
blive ganske tilfredsstillende som et
,,paramount issue«.
Først nu begynder vi at forstaa
den store Mængde af Jurister,
Standard Oil Co. har behøvet for
dets Tjeneste. Deres Antal ncermer
sig vist snart til det Tal, som man
kolder Legio.
i
»Jeg har levet forgieveå der
scim Deres Vesfyldninger foraarsa
ger, at fes-I Inister en eneste Ven«.
Saaledeså skriver Mr. Vryan til
Præsichnt Roosevelt i et Svar paa
et af KampagnesBrevene.
Mr. Shermans Forsøg paa at
vcere vittig faldt til Jorden, da han
i en Tale i Vaudeville tillod fig at
stge, at han talte for lille Willic
og sig selv.
Saadan en dum Vittighed fkader
nie-net mere end gavnetx i
—————-— x
J næste Fredagsnummer af ,,Dsk«s
begynder en Fortcelling, som Vi si-J
get God for. Sørg for, at dine Wen-Z
ner regnet Abonnement paa »D «.«5
Ethvert Menighedsmedlem af Denk
for. Kirke burde vcere Holder af«
,.Tan.skeren«. «
Vi haaber, at alle »ka«s Læsere
bar lcest og fulgt LandkomiteensJ
Rupport. For dem, som har Uds
lcengselen i Blodet, man VereininJ
gerne have vceret en behagelig Do-«
its-. »ka« kan ikke ander end nd-f
tmkke sin Tak for det solide Arbei-«
de, som enhver, ifølge Rapporten,s
kein for-stach hat været udrettet fra
Komiteens Side.
KirtensffForhold til Stateinl
Foran et Præsidentnalg tninlecsz
der nied Ztatsprineipperne Og detl
ei i sin gode Orden. Et frit Falk-Z
»Hm lkmc Friljed til at drøfte des
(«--1·nndsa"1njnarr, hvorefter Lande«
sial sthre-:«. Men hvorfrir itte ogsaa·
grioe Ilnledningen til at drafte
.xiir«l"en—:s Forhold til Staren? Tet er
newp tidisnnrsfiat at gøre det. l
« Braten-:- For-hold til Fiirken i det
t Land er oesletnt. Men lad o—:- lie
nntte detre sont lldaanaizipnntt farx
iTroitelsssn aj Hirtean For-hold til
JStaten 1
! Der finde-J i Dort Land-j- ."donsti-»
tntion eller Grundlov to Befrem
inielser oni Statenis Forliald til vklir
31«en. Den forfte Inder saaledecs i
iLnersietteljent Alle ndovende oa
Idonnnende Enibedgsnnend liaade il
De Forenede Etater og i lwer en-j
;t·elt Etat stal oed Ed eller Vetriest
ltelfe oasre linnden til at nnderstøtte
Jdenne sionsritutiotu Inen ingen reli
Igiøgs Preme skal noaen Zinde for
Flanaeszs sont Koalifikation for noaet
jEmbede eller offentligt Tillidsbverv
Hunde· Te Forenede Etat-en Nlrt (;,I
"Cl. 3). Den anden Besteinlnelse lh
Hder jaal.-de-:-: »Komm-Zion jtal ingen
Loo gioe angaaende Etatilering af
iReljgion eller forliyde fri Religionsisp
!ki1·-eljis.« Ulmendntenth Art. l) i
J disse to Udtalelser er een Gang-»
for alle Staren-z Forhold til diirtenj
lies1e1nt. Vor-gerne har ingen Retl
til ar fordre nogen sont helft Ren-«
gionislietendelfa og heller itte det
niodsatte, af nogen limbedisniand,
Inen Del, at han skal stotte Landetii
Sdonstiturioih ogsaa Bestenimelsen
un Religioncifrihed
siongreszsen har iugen Ret til at
give Love eller fatte Vestennnelser
oni sndsørelse af nogen :lieligio115
histendelse Den har heller ingen Ret
til at forhyde eller forhindre fri
sceligionziøoelse Staten har altsaa
stiller sig neutral og liberal ooerfor
al, Religion, alle religiøse Betendel
scr. Men den har dog anfet Reli
gionen for et Gode. Ellers nilde
den ikke have sikret Borgerne fri
dileligionisøvelse
Og lad os lige Ined det samme
meerke os, at idet Staten har sitret
sine Borgere fri Religionsøvelse, og
Jfort delre ·«i sm Jründlövfw
den med det sannne bestemt, at den
eil beskytte denne saavel som alle
andre Grundlovsliestennnelferx
Saadan er i dette Land Ztatenxi
For-hold til lHirten.
J Middelalderen aik det helt an
drrledes til. Da lnendte lsaade det,
at verdsjsliae looziivende Forsatnlins
ger befattedis 747 med at etahlere
Neliaionirekendetsih ;f:, at Kirkenss
stiiundiaheder blandeDe si· i Statenszi
Affasrer Laiaa i nort Jsædreland
og flere andre Lande er Forlioldet
endnn noaet forsfriliat fra, lwad
det er her. Men Udviklinaen aaar
i Retninq af. lwad vi har. her. J al
le civilserede, folkeftnrede Lande til
lader man fri Religionsøvelse, selv
em Staten i flere Lande fordrer
en vis Bekendelse af sine Entbeds
mcend og ftøtter samme Bekendelse
paa flere Maader.
Det ligger ikke indenfor denne
Silrtikels Ramine at drøfte de for
stelliae Staterks f;«·:«ikelliae Forhold
til Kirken Vi vilde knn foni Ud
acnaspnnkt peae paa, at imdan er
Statens Forhold til Kirken ber.
Men hvordan er saa Kirkens For
bold til Staten? Ja, derom tier
ror Konstitntion. Det faar Kirken
saa felv beftemme.
Lad os førft se, hvad der konfe
kvent følger af Statens For-hold til
Kirken
For det førfte har Kirken eller
dend Medlemmer ingen Ret til at
fordre religiøse Kvalifikationer af
Embedssøgere Tet er grundlovftris
dende at gøre det. Her bør dog be
trsærkes, at Mormonernes Mange
aifte aør uskikket til Statsembede,
foet Landets Love betegner sfligt
Samliv som et Ufædelighedsforhold
For det andet maa de forskelligei
Bekendelfer glæde sig ever den
arundlovsbjemlede religiøse Fribed4
oa bjertelig unde andre Bekendelsers
famme Fribed, selv oni vi som Lu
theranere i flere Punkter ikke kan
samstemme med andre Bekendelser,
ja maa endoa kalde noale Bekendel-—
ser for fekterifke, andre for knetters
ske. Deri bestaar netop Religion-Zirk
heden, at vi bar Lov at dyrke Gud
efter vor Overbevisning og andre
efter deres. Skal der fke Forandring,
C
l
san uma det skc puu den Munde-, at
Eaildhechc ad Onkrbcuisningcns
ij sein-r over Vildfarclscn. Men
kartelig nqu vi squ Borgore un
dc lummndre Smnvittigljedszfrilch
Iil at dyrfc Gnd oft-er lwsrszi Loche
riizsuinkp ug Forskellighchn i reli
Akøsc :’ltIst-«1Iclsc1· skul ika gørc For
skel i Vorgcrrcttkam-der
Vi agnr i on seucre Artikel at
fknmne Inbrunst-e ind pas Kirkcnis
Forlmld til Statut« annsmumdc
sei- fun on Veqnndclfc
— --- —--—-—-·.—s—C--— ----
Kirtc Nicls Kærl
En af de finste Betinaelier for,
at Vi ital tunne føre en srugtvrin
auide sinkrespondance er unægtelig,
uI ni forsiaar hinanden Ternæst at
andre furstaar us, saa de da kan
saa fat i det litte, vi bringet til
Torvs. Men jeg maa ærlig Hist-g
at der Var en Del i Deres sidfte
Brev jeg ikke forftod —- enten Mang
len saa Liefter ved min Fatteevne el
lesr ved DereOJ lldtrykseune Jeg
fnrstaar saaledesjs ikke, hear De er
l:uine, naar Te hoszs niig mener at
finde blot »Sknldertrwk« ug »Ho
vedryften«. Heller ikke skønner jeg,
hrad der skulde bevise det ,,stok
kcnjerimtive.« Men det, jea ikke for
smar, er det jo kun naturligt at for
Diana
Jeg vil saa vende tilbage til
Zainfnnds-Problemerne, fortrinss
nigi til dette oni at hæve Proletari
crxtet, sont nian med et Fremmedord
kalder de daarligere flillede i Sam
fundet.
De indrønnner mig, at ,,.lrbej
deren inaa diene-Es, men han maa
lnine nieaen niere Ojaslp til at
iasne fixi, end der bydesis liani i Tag«,
,Trangen til at hieve sig Inaa M
keizs i hani.« Godt nok. Men hour
itanTE Jea paapegede da et Mid
de · delige Stole, hvor
Nianiandin tvingez til at bidrage
til Fattigniandens Vørns llndervis
nina, og Fattiginanden nødes til at
finde sine Vørn til Skole at nde
godt af llndervisninaen Der er da
noget af baade ,,Hjcelp« og »Ne
Trcn«. De udpeger jlet intet i Ret-(
ning af, hvorledes der skal
lsjaslpes og nødes. Tør jeg vente det
- e Gaun?
Nei — itukkonfervatw er jeg ikke
—- langtfra, for ikke at sige tverti
Inod. Jeg sfal betro Dem, at der»
jnarere er noget af en Socialist i
niig· Dct vil sige, jeg« mener, at
ket ifke aaar an, at lade Individu-«
alt-Einen liane frit Kapløb· Tbi det.
e: nn enaana saaledes i den Ver-I
den, Vi lever i, at nogle er stierke
ne andre er suage Saadan er det
i baade insisk og aandelig Sense-en
de. Da saadan frit Kapløb mellem
deividerne vilde lede til, at allej
de sinaa oq suage blev traadt ned
ai de stasrkere Her er det, jeg
saa nidere menei·, at der Inaa noget
til, smn med fnld Ret kan kaldess
Eocialisine —- Henfyn til Sam
fundet og da scerlig til Samfundets
Stifbørn
Før pegede jeg paa Kommune
skolen som et sundt Stykke Socialis
nie. Det faftholder jeg. Og ethvert
Skridt, der videre kan blive taget
freinad i den der auslaaede Retning,
vil glæde mig. Men — »Wl)at
next?«
Naar Talen er om at nedrive
det beftaaende, saa er jeg ikke Soda
lis1. Og dag, hvem kan klare Tan
ken rigtig om at rive ned og bygge
op. Præsident Roosevelt har prei
vet paa liegge Tele, og han har ikke
alene theoretiferet men praktiserets.
Lg jeg synes om hans Nedriven og
Opbyggen. Det tykkes mig, at han
har tkuffet Grænsen mellem de to.
Vi sfal ikke bryde med Traditio
nen, afskaffe en Statsfotfatning og
indføre cn ny. Det vilde jo være
Revolution. Dette Land har hafts
sm Revolution for over Hundrede
Aar siden, og Vi trænger ikke til en
ny Omvæltning af Statsformer
Men Fremskridt Og zsremskridtet
maa gaa i Retning af Socialisme
Eller hvad mener De, Niels Kcer
hvori bestaar egentlig syorskellen
niellem Socialisme og Demokrati2
Derhjemme i gamle Danmark er
der noget, de kalder Social-Demo
krati. Der er de to io sammenLf
blandet eller sammenkoblet. erg
bar nu forstaaet det saadan, atI «
IIWkWti peaer i Retning af Folke
ftykc i Modsætning til Aristokrati,
IV bøjereKlasersStyre Oa Socialis
me vil jo have de smaa i Sam
l
i
s
fnndet med. Hvor er faa egentlig
Fixorskellenk
Efter Inin Forstaaelfe er PM
fident Rodfevelt en rigtig gud Te
1nokrat. Og lJer igen — efter Bis-; s
gieiet er der ju ikke san fror Foi
ifle pna Repnblik og Tentultati leik
uLifaa i Ordet Repudlik ndtiykkess
Folkeftyre. Det kunde vist vLere godt
ved en Linden Lejlighed at faa dipses
Begreber rigtig klarer. Use-n efter Init
Vegreli kan og dør fand chialiszsnie
grsdt triVLis under repnblifansk Statis-:
form. :
Tet er Liltsaa Inin Taufe, at Vi
ikke bør have Regeringszifkifte ellerJ
Parasitier i T)iegeringen, Inenw
J- re in f f r i d t. Priesident Nonse
relt er FreiiiskridtI-Politiker og faa
er Tast, foni er nouiineret til at tage«
Arn efter l)ani. Oin Vryan, fomj
De fynesJ nt fnretraskke, er FreniJ
jki«idt5-Politit«e1·, der kan man joj
itfe Vide faa lLenge hakt knn ta-:
ler og opftiller Theorien Om Taft
synes jeg, det passende. kan siges:9,;
ltivad der sagdeszs om den dauske
Wange Frederik den Syvende: »Han
gis-r ej Inange Ord, Han snakker ej.
wrig praler. Men hvad der i hart-II
HHjerte bor, derom hans G e r n i n LIJ
;taler.« Taft er en Handlinaenszf
lMand J de mange Beftillingenj
shan har haft, har han vist Dygtig-i
;hed, Arbejdslyft og Flid, Troskab og;
Fædrelandssind Han er nn Ininf
»Choice«. Under ham venter jeg
at se Fremfkridt i social Retning til
Gavn for det hele Folk.
f Lad mig slutte mit Brev Ined ak.
fige, at skal det blive til noget med:
nlle vore Forsøg paa at løfte PrLH
lLtariatet og for Reften det hele
zsolk —— faa niaa vi, oa faa man
-x-ol·ket, qennemtreenges af den- Aand, i
der taler igennein det gamle GanI Os-!
.-i-nd: D.1 fkal elske Herren din Gndj
of ganske Hierte, Sjcel og Sind ogT
din Ncefte soin dig selo. Knn i sams-!
me Forhold, fom den Kcerliabed,
der udfpringer fra Gnd, faar Lov
at raade, løftes on hceves Sam
fundet. Det er den fande Sociasl
lisme
Deres forbnndne
Per Mortensen.
Til · tencdtseKitkes i
« - en Jeden «·
» Jfølge Aarsmødets Beslutning (se
Arnng heustiue vi til den forenede
Kirfegi :l)2e11igl)eder, at fatte en Be
slutuing eller Udtalelse paa det
ferste Menighedgsmøde om
sdisse Punkterz .
1. Om det anseI for Ret og tids
Incesigt for Den forenede Kirke at
oprette et» Alderdomshjem nu?
2. Om man er faerdig til un at
yde, hvad der er nødvendigt for Op
rettelsen og Triften af et saadant
Hiean
HViIS nogen enkelt Menighed har
særlige Tilbud for at faa Hjemmet
i sin Midte, eller enkelte Personer
føler sig tilskyndet til at fkcenke Sa
gen et srørre Offer, er Di færdig ti!
at modtage faadanne.
For Oprettelsen af Hjemmet Ine
ncr Komiteen, at der for naervuereus
de Vil krasneis ca. 88,000, da de:
er Vor Mening, at der bør anskaffeii
mindst 40 Acres Land, og dernæst
faa en Plan til en tidssvarende,
velindrettet, med moderne Bekvems
meligheder, som Lus, Va1«me, Band,
cssv. forsyuet Bygni119, hvoraf knn
Hovedbygningen bør opsøres nu
Inens Eidefløje kan opføres efter
sont der trcenges til Plads3, og Mid
ler dertil tilvejeb1·inges. Da det Vil
dcs Viere nforstandiat at sætte Pen
ge i en større Bygning, end vi be
høver for Tiden Tette forudsat, at
vi intet Tilbud faar af Land, hvor
der allerede er Vygninger paa.
Triften af Hjemmet burde, de
første Aal-, ikke overstiae 81000 a
81200 aarlig. Og Judtcegtcn as 40
Acres Land burde bline ca. 8500
aarlig.
Efter denne Henstilling og med
disfe Oplysninger venter vi nu
snarest muliat at børe fra den en
ktlte Menighed, faa vi, nm det øn
skes, kan blive sat i Stand til at
toge praktisk fat paa Sagen.
Past. L. Jobnson,
Mr.R·Job«-1son,
Mr. W. Rottenborg,
Pslderdomsbjemskomiteen
—-.-O-.————
KristendommensForholv ;
til Klaus Neligioucr.
Als :-.I-k·i-;ssio1ner Th. H i m l e
i ,,llngd"—:- Ven.«
l.
dirisiendvninnlh svni det Frei
se—:—l·aad, der dpkvin i den treenige
Odndcs Werth-, er saa amtiniel sont
Mennesfeheden selb. Men sorst i
»Nehmean Sasd«, sbin hin Liveth
Akkoran svrsasttedeszs Illcenneskeslægs
ten, blev dette Frelseszraad realise
ret. J Tidenzs Zylde koni den sol
iaettede Mel-sen sand wnd vg sandt
klllenneste og srivillig hengav sit
Uiv til Genlbening svr den i Zun
den saldne da til Tod-en dvtnte
Fliegt. Til vor-. Retsa-1·diggorelse
epstbd han da satte sig ved Fade
renis bvjre, hborsra han kvnnner
iaen for at døninie lebende og dbde.
Tette Frelseszsraad gemieni Ordet,
serniildet og ved GudI Aand leben
isegjort i Mennesketsis Hjerte, er stri
sicndbin — objektiv og subjektiv —.
Den objektive uden den tilsbarende
subjektive Tilegnelse er kun halb
stristendvnh og derfor ingen sand,
lebende siristendvnr
Ægte Kristendbin holder paa den
ene Side teoretisk urvkkelig fast
ved den i Gilde Ord aabenbarede
Sandhed, vg paa den anden Side
holder den lige saa fast bed den
praktiske Udøvelse as Gudszs Villie,
sum den sindeö aabenbaret i Order.
— »Hbad Gabn er det, mine Bra
dre, om nvgen siger, han har Tro
nien ikte har GerningerTa Mvn den
Tro tan srelse hatns —
,,Troen, dersom den ikke har Ger
ninger, er den død i sig selv.«
Jak. Z
»T, ziristus Jesus gcelder hver
ten Ouiskærelse eller Forl)ud, uien
Leben, sotn er birksom ved Kærligs
hed.« Gal. 5.
Paa dette Grundlag er det den
sidste Dvinsassigelse bil hvile.
»Da skal ziongen sige til dem ved
sin højre Side: Kummer l)id, J
usin Inder-z velsignedel Arver det
Rige, svin eder er beredt, fra Ver
denH Grundvvld blev jagt! Thi
jeg bar hungrig, og J gab mig at
æde; jeg bar tørstig, og J gab mig
at drikke o».sv —— Da skal han og
sigd til dem ved den benstre Side:
Gaar bort sra mig, J sorbandede,
i den evige Jld, som er beredt Dicke
telen og hans Englel Thi jeg var
hungrig, og J gab mig itke at rede-;
jeg bar tvrstig, og J gab mig ikke
ai di«ikke,« v.s.b. Matth. 25.
Vi leerer jo, at det er Troen, som
frelser. Hvorsor ncebner saa ika Je
sus her ved den sidste afgørende
Tonnnerhandlina Trer nied et ene
sIe Ord? Hvbrsor srembolder han
Gerningerne svm det asgizirende«.2
Tet Mr han, fvr at ingen i hans
derekøbte Meninghed skal bedrage
sig mcd et falskt Haar om Sang-l
lied bed knn at pukke paa sin TrlJ
Jesus siger os her saa tydelig vgl
klart, at fnn den Tro, soin er Virk-l
sum i Barmhsei-tigl)edsgerninger, er!
en frelsende Tro. Paa den andenj
Eide lader Jesus ogsaa forsiaa, ais
den bliver srhgtelia skusset, som:
mener ved sine Gerninger at svi«tje-;
ne noget hos Gud
De avde Gerninger skal vokse nd
as den lebende Tro ligesaa natur-!
Iigt som Frugten paa et godt Trees
Troen er Libet, vg den bærendes
Libssast i dette Liv er Kcerligkse-L
den. Denne Kkkktighed »Ist-er Czde
dahanss Villie smn den er os aaben-«
bat-et i Bibelen. Den trvendes,
Rand bliver i Harinoni nied denf
trceniae Gnd, saa at Gnds silliez
efter det nhe Menneske bliver dentz
troendes Villie. Han staar i for-«
troliat Rand med Sud Den største
eg biatiaste Geruhig soni Gud har
paa Jord, bliber den største og via
tigste ogsaa for Gudsbarnet Denne
Gerning er Forkyndelsen as Frel
sen i Kristus for den i Synden
scldne Menneskehed.
De øbrige Guds Gerninger, for
saavidt de bedrører den Jord, vi be
bor, er nnderordnede Led i hansz
Frelseshnsholdning. Guds ska
bende, opholdende og styrendek
Magt skal kun tjene dette ene store
Maal, — Verdens Evangeliserina.
Vor Frelsers Ord i Matth. 24,
34 er klare nvk: ,,Og dette Rigesj
Evangelium skal prædikes i den;
hele Verden til et Vidnesbhrd for
alle Folk: og da skal Enden kom
me.«
Den store Missionsbefalina:
»Gaar derfor hen og gør alle Folk
-.. -..-M-—
15: Dotika nidn:"r, ioin Jesn Af
fjlsdeord til Tiscipleins, indeligt not·
oni, at der dar dene, fes-n i denne
linitidriixns Stund, ital-nor laa
»Er-ins paa Hirt-to Tot var sZooedi
sagen Terfor kom han til Ver
iss.·n, derfor arlicjdcde og imrons l)an
jaa tnnqt, del-for led ljan saa fuæi«t,
dirfor qao lian sit Lin, dorfor op
smd lsan, derfdr dendte ban Iilliagc
til Oinilem derfor fendxe lian sin
Rand, da derfor fortsætter lian onl
iin med at nddrive Arbeidere i sin
ist-re- »Dost.
kae desto mindre er der des-Sinkt
re deni indenfor hiristenliedenss Ene
nnerteix sum tan sige: »Lad Hine
ferne i Ru. De l)ar jo deresi be
mmte Lwrer Konfncins oa del-es
sit-re Tasnfcsr Laotze Irre-J Reli
ainner er der-es Ejendom, og hvad
Iliet liais oi til at bei-one dein denne
oa prokfcs dem en frennned Reli
aion paa?«
Allerede det Faktum, at Kristal
doinnicn ncd igennem Tiderne lsar
list, den niagter at løfte Folket fra
Varl1ari til Cioilisation, ira Wider
trykkclsc og Slaveri til Liglnsd og
Frilscd but-de Unsre Grund not« for
Kristendoinmens Rot til at missio
Here-.
Men der er aanske andre oa nig
tiaere Grunde-.
For det forste er Krisiendommen
dcn eneste frelsende Religion i
Vordem
Dernoest — oa derfor fonnncr Je
sus ined sin Missioiislieiali1n1. Og
sknlde ikko han« sont Himmechns og
Jordenszi Herre, have Rot til at
give en Befaling, der gjaldt alle
Nationen Falk oq Tunaeniaal paa
Jord?
Jkke blot sont universal Herre,
nien scerlia sont Meninahedens »Ger
re gav Jesus sin Missioiisbefalina,
og Menighedens uafviseliae Pligt
cr det at adlyde.
; Nej, om Krisiendomniens Ret
til at niissionem behølier vi ikke
at være i Tvivl.
! Kineserne — er de ikkp, Haksan
vel som Vi, Herrens dyrtkøbtc Ejen
dom?
Te hører io til bans »andre
Faar«, fom han vil samle til fin
Hjord
; Derfor gav han ogsaa i vort og
Dore Brødres og ·S«·-ziftresW Bryit »
den Kærlighed, der sendte os bertil
med Livets Evangelium
Dette er de Faktorer, der ligger
til Grund for, at Kristendommen
ooerkiovedet hat Ret og Pligt til
at missionere, —- og, at den er«
komniet i Forbold til og i Berøring
med Kinas Religioner.
Disse Religioner er som bekendt:
Konfucianismen, Taoisniem Budd
ljismen og Muhamedanismen
De to første, fom vi her lidt mer
mere fkal se paa, har deres Oprin
delse i Kinn, de to fidste er derimod
iudførte.
Hvor forskellige de i mange Ting
kan være fra andre hedenske Reli
aioner, saa bar de dog det tilfæl
les med dem: De er Menneskei
vcerk, uden frelfende Kraft.
Vi skal føkft se paa
Konfnsianistncn.
Religionen og dens Stifter staar
i et saadaut Forhold til hverandre
at man kender ikke Religionen uden
ut kende den-Z Stifter.
Tet er vel overflødigt at sige, at
Navnct Konfucius kun er den la
tiuiserede Form af Kungsfwtze
Familien Rung hørte til en af
Kinas ældste og navnkundiqste Elægs
ter, chscrhuset Sung. Konfucius’s
Fa’r Var Maudarin i Lu Tistrif
tet i drt sndligste Shuntung og
Ism« bekondt for sit Mod, sin Ztyrke
og Tapperbed Mcn med hans Li
nie i Slægten scm det iIuidlertid
nok san betwnkeligt Ud. Gan umr
medc sig nu de 70 uden nogen
Søn, og fandt det derfor betimeligt
at se sig om efter en and-en Huftru.
Tenne søgte han i Familien Yen.
der bavde flere Tøtrej
Glad over, at Stedets Mandarin
ønfkede Forbindelse med hans Husy
keldte ch sine Døtre stimmen og
spurgte, hvem var villig at blch
Mandarinens Huftrth Den vngfte
spare-de: »Hvorfor spøraer dn os om
det? Det er for dig at afqø1·e.«
»Im arm du da, Dotter 1"nin,«
var Faderens Svar. Sun blev Mo’r
til Konfucius Aar 551 f. K.
Ved Niffeldet bad Moderen om en
Søn, Ia da Drenaen var født,
bavde lSovedet Fieldets Form, for
tcelles der. To Drager viste sig over
