»Yanskeven»,
et halvugentlig Nyheds- og Oplyss
ningsblad for det danske Folk
i A m e r i erf,
udgivet af
DANlSll LFTIL PUBL. HOU8E,
Blatt, Nebr.
«Danskcren« udgaar hver Tirsdag o«g Freitag
Pris pr. Ausgang
i de Fokenede States S 1.50, lldlandet IMP
Bladet betetes i Forjkud.
" Besiilling, Betaling, Adresfeipmndting es
endet angaaende Bluts-f adressetes:
DAleII LUTH. PUBL. 1·10Ule,
Blaik, Nebr
Redaktøn A. M. Untier-jen
Ille Bidrag til »Danskeken«d Jndhold:
Ifhandlingek, Korrespondancet sg Artikler
If enhvet Att, beoes adresfekete
I. M. Andersen, Blaip Nebr.
Eures-ed at the Post Oktice It Blatt. Not-.
Is secosck klss matten-.
Jävetttsiog Rates mscle tue-S Ipov
Ipplicatton.
,,Danskeren«
Ilivet fean ti! Subsktibenter. indtil udtryk
keikz Lspngelse modtageg as Udgävskne, og aX
Geld er b·talt, 1 Leerensfiemmelse med de
For-Jede Staters PMva
Nat-r Lasset-ne henvendek sig til FOR der
neuere: iBiadeL enten for a: købe hos dem
ellet for at faa Oplysning om der wettet-ebe
bedes de altid omtale, at de saa Avettisfe
mentet i dem Blut-. Det vil vcm ttl gen
Idig Nym.
Splittclseu i det
republikausle Parti.
Tenno Gang stal oi Ineodele det
Vassentlige af en Artikel as Wal
ter Wellnian i Chi. Rec. He as 2::3.
di. Han striver:
.,:’lt noget er sortert Ued det re
pnlilitanste Parti lier i den natio
nale Hovedstao nIaa ned denne Tid
viere tlart for Lanoet Uige ved
Vegynoelsen af en soin diamp for
Regierinaszstontrol —- en hinunt, sotn
endog kiiepnblifanerne tilstaar vil
lslive haard — er Partiet Ved Ro
ret et »Ein-J, oer’er solidagtiat med
ica sein oa noe as Stand til at nd
fure det viatiaste Arlseide, soin Lan
T-··t venter as det. «
Hvad er der i Veien Ined det re
tsndlitanske Parti? Lmorfor viser
Der sig saa nonatigt paa et saa
ktitisk Stude?
Ilt svare paa dette Epørasåtnaal
vil viere det satmne sont at strioe
et interessant Kapitel af vor Tids
Historie.
Den versentliae Evaahed i den
revublikanske Ledelse sknldeszs en nd
bredt Følelse as, at Prkvsioent
kiioosevelt ikke har spillet Prassioent
Rollen »fair«. Tenne JlkisisfornøjeL
s( hat i mange Tilsæloe ledt til
Fjendtliahed imod Prcesidenten,
hans Politik og hatt-J Rekonimenda
tioner, en Tllkisfornøielse stierk not·
til at svoekke hausi- Jndslydelse soin
Partileder og til at ftandse Hinlene
" Lovgivningsinaskineriet.
Man her i fcerc Maancdek vidst,"
at Roosevelt planmæssigt har ar
bejdet for at saa Minister Taft sont
sin Efterfølger. Tet er lykkedes at.
sikte Tafts Nomination Roose
velt faar sin Villie. Han har brngt
sin Jndslydelse som Præsident, Par
tileder og Landets mest populære
Mand. Han har bragt Stat efter
Stat i Linie for Tast. At han
ikke burde have gjort dette, men la
det Folket selv vcelge sin Mand,
det er Klagen, man førcr imod
Roosevelt.
Mirndene, som fører denne Kla
ge, er Ledere i det republitanske
Parti. Te spiller en vigtig Rolle
i Lovaivningen og i Manipulerin
gen af Nationalkonventionen
Teres Forbitrelse imod Præsiden
ten stikker dyltt og sastter sit Mærke
paid det republikanske Partis Streb
ne. Den sortlarer den nærværende
Situation Den sorklarer, hvorfor
Partiet Ved Roret nn er saa daars
lig desciplineret, hvorfor der gør
sia en saadan Bitterhed og Krde
ning af Hensigter gældende mellem
,,de to Ender af Gaden« — Det
Hvide Orts og Kapitoliet
Tisse Mcend siger, at hvad Mr.
Roosevelt skulde have gjort, var at
holde sig neutral, hvad Nominatio
nen angaar, at have fulgt en streng
Neutralitetspolitik ined Hensyn til
Valg as Delegater og erklæret, at
hans Omraade var ikke at diktere
Nominationen, men at gøre Partiet
saa stcerkt, at det kunde voelge, hvem
som helft Partiet maatte nominere.
Dersom Præsidenten havde gjort
det, siger de, saa vilde der ikke
have været Spørgsmaal om hans
Fsrerskab —- hang virkelige Førers
skab indenfor det repnblikanske Par
ti -—— til Enden af hans Termin.
Det hele skarti vilde have fylket
sigoinkring bam for at give Held
til hans Bestrcebelser for at give
hele Landet Tillid til Republikam
igsmeie saa at den repnblikanske
Valgliste vilde viere sikker paa at
sejre ved Valget J Ztedet for at
gore dette, siger de, foretrak hat-.
at diktere Noniinationen, og der
Ved liar lnin tal1t sin Inoralske
Jndflydelse Hans- Zturke lilandt
Folket i11d1«ø1111ne5; lJan er freili
deleg Ineget popnlier. De beiiasgter
itke haan Jndflvdelse hoii Mig
serne, Inen te erklærer, at han ikke
længere er de kchendsjs Fort-r, der
i repriesentativ Forstand er mind-l
aaaelig nødvendige for Handling og
Lamm-beij oni Partiet skal voere
l)(-ldigt.
Denne Liitterl)eds.·ifølelse fortlarer
rgsaa ret Inange indflydelseszirige
direpuvlikaneres Vestennnelse at go
rc hoad de forniaar førsi og frem
Inest for at hindre MuliglJeden af
Niooseveltsz egen 9 omination og der
inest for at l)indre, at Partiet stal
gaa for raditalt op i Rooseoelt
i·.—·-1nen.Det forste føler de sig nn
»sit«re paa at opnaa ved at noininere
sRoosevelth egen :lIc’and, Donnner
Fast For det andet arliejder de
saf alle sircefter i forskellige :)ietnin
jae Det er i den Hensigt at op
1:aa Etnrfe oa Zainmenljold for
det sidste MaalT Lpnaaelse oa itke
for at tilfoje Taft «J ederlaa, at de
saataldte allieiede lIar looet hin
anden at itaa sani1nen.
llnndgaaeliat sietter denne Tin
genesxs Tilstand, denne Manto tnelleni
mussterne indenfor Partiet, Mini
ster Taft i en delikat og oanstelia
Etilling Der gør sig allerede en«
friert Tendenz gieldende for faa
meaet soni Innligt at stille Mose
oeltis Person i Baggrnnden oa gøre
Taft til Partietss Leder lang-:- inere
konservatioe Linien Dersom Tast
afslaar at lotte til og konserere med
de konservative, der saa nnlig er
traadt lsani til Støtte, saa vil lJan
lilioe·l1eskyldt for daarlig Politik
for Forsøg paa at forraade Nar
tiet og udsaslre d:«t for Tsls oeJ
Valaer Lin. lian dermud kon
iererer Ined de fonsei«tn·itioi.- oa
orooer paa at frennne Garn-ein
oed at aneifende dein sont gode R(
iniblitanere der ifie Isar tillsort
«’it1r1seveltfløjen, saa oil Prassiden
ten: aloorliaste Benner lilioe 1iroli
ae oa niiszstcenfsoinnie angaaende
Taftci Forliold til lianis Elief og
liancJ Trosfav inIod de Kroefteiz der
var Mort liani til, l)vad ban er·
J denne oanskelige Rolle soni
.si111didat og Leder Paa en Did,
da Partiet er delt i to niodstridende
iFaftioner, viser Taft sin Styrke oa
Dvgtialied Han er en Mand, lwis
Dygtiglsed sont Politiker oiser fig
itke ved at »bære lidt Vand paa
lioer Skulder«, nien ved Klarsynet
l)ed, Fastlied i Hensigt, Italienhed
i sine lldtalelser, pcm saninie Tid
sont lmn viser stor Taalinodiabed ogl
er ved godt »Zum-an Han vil have
saa niegen Harmoni og Veloillie,
soin han tan faa nden Lpgioelse
af nogen Ven eller noget Princip
og ikke mere.
Der er Miend i Washington, som
oenter, at Venskabet og Hiertelighk
den melleni den asgaaende og den
kommende Forer inden lasnge vil
lide Afbrieh og at dette Brnd mu
ligvisi kan faa skæbnesvanaere Fol
ller for Konventionen i El)icago.
Men Landet kan være uden Be
kyniring angaaende saadan sure
stilt Omveltning Jntet i denne
Ver-den er mere usandsvnligt end ei
saadan Jordskælv
Man læser mellem Linierne, at
Mr. Wellman er helt med Nonse
relt og Tast, og at lJau slet ikke
er bange for, at Venskabet inellem
de to Mænd skal brifte. Men hvad
ban sigter efter, det er at aabne det
republikanske Partis Øjne for det
farlige i den stedfindende Situation.
Saa er han heller ikke bange for at
vise Landet at de konservative, ,,de
ullierede«, sætter Parti over Prin
cip og Partisejr over Retfcerdighe
dens Sein
,,Danskeren« udgaar to Gange
ngentlig og kostet sl.50 pr. Aar
gang. — Probe-Nimm sendes frit
paa Forlangendr.
as -———
Litterær Mclvællin
lBogannieldelse af N P «3Jl--)
Paa »Den dansfe Pioneer s ser
lag er udkonnnet en Bog, hvislTis
tel er: »Ei( klliarsboers Kritik
vor Religion og Politik«.
satte-rein en Ho Petersen, e
der-de her i sienosl)a, og da ·Eogen
vistnok er det Incerfeligste Si men
snrintn, der i lang Tid e JUDI
Publikum, tan vor By roie sig Of
at liesidde en Ratitet paa de: litte
rscere Oniraade, der Inaaske en Gang
i Tiden tan lede Turiststrømmen
isennenc hienoshg
Eiter Forfatterens eget Udsagn
var lian i sin Tid Elolelærer i
Daninark, nien spillede fallit soni
suadan, lsvad der itke tan undre no
genz tlii det inne-J jo da nat1.rligt,
at naar fornnftige Folk fknlde betale
en Mand for at nndervise deres
’L’,es«,in vilde de forlange, at han
stiilde vaere et fornnftigt kllienusfkeJ
Eenere flog han sig paa Hande-"
Lien og inne-J at have fnlgt de sainnie
plirincivpeiz sont lian fordønnuer i
Bogen; tl)i i Solvet af nogle Aar
crlzvervede lian sig en ifke ringe
Jst-rinne, nien da lian saa vilde
stette rigtig Furt paa, flog lJau
stoire Brod op, end han tnnde bage,
og saa gif han ralmndnss nied hele
Tlinnnnelen
Zaa sogte han unt Æventyr i
der fierne Besten. Her i Kenoslia
fit l)an outsider kolit sig et lille
Flotte Land i lldtanten as Plien
lwor lJan anggede sig et Hin-. J
emsrste Etage har Familien Bedo
elsrslejliglud og forste Etage er
indrettet til Danselotale llden oni
Oniet anlagde han noget af en
Sag-J Tivoli, Ined Zinaavorde og
Basafe oinkring i matten saa de
unge, naar de blev trrrtte ai at
danie, fnnde gaa dernd og sidde for
fig selv og dritte Pop og spille Kre
rcsste J Begnndelsen git Zwiet
ningen strygende, og inange Jst-lo
velser olev deklarerede, Inen det sy
nr:-, sotn oni denne Barmhjertig
lied: anstatt gaar af Mode; tlsi i
Folge sidste Avertiisfement er Knren
aaaet ned til lJalv Pris. Folk dar
n s. koste i.« «-»
pai- i diszse daarlige Tider, og
inac- de folge den gauile Me
Mui l)vad, de finder jo hina
nliigeveL
Bogen taldesz ,,en illcars ver-Z
lititit over vor Religion og.’,’oli
tif«, nien naar nndtage—5, at kFor
futteren i Begyndelsen as hvertj Ka
pitel formellen at det er setf fra
Planeten Mars-, vilde man ikngen
zlinelse have derein. ?
Man soejder selvfølgelig leiten
oni der stnlde vacre lidt Oplyzlning
oni Forlioldene paa Planeten Mars,
nnn Ined llndtagelse af, at han
jertæller oszs, at Jndbyggerne der
azle er Demokraten og at de har
saa store Ranaler, at Panama Ka
iialen tun vilde viere en Grøft ved
Siden af dem, lader Forfatteren
ois olive i den lykkeligste Uvidenhed
on: Planeten. Dog, siden de har
Brug for saa store Kanaler, maa de
jo have en Del Spildevand, og det
er ninligt, at da Forfatteren er i
saadan Forli-genhed med Zpørgs
ncaalet onl, hvvr Syndflodens
Bande lilev af, at han vil finde en
Tel af det i sianalerne paa Mars
Med Overlegenhed tnmler han
nied de største Problemer og gyser
itfe tilbage for store Tal Det er
osllillioner af Proester, Tll illioner af
Eoeialisten Millioner af Demokra
ter o. s. v
Hvad der tonnner ind under Be
arebet Statistik gaar som Regel al
tid paa DeeiniaL Af 10 er de 9
vilde paa Fiareten o. s. v.
Tet eneste, jeg bar kunnet finde
liosis Forfatteren, som han bar til
fasllesJ Ined nogen Storniand, er, at
der kan siges om hani, som det er
sagt otn Georg Brandes: »Ha« ta
ger andres Tanker, vrider lidt paa
dein og giver dem saa nd sont fine
egne.«
J Folge Bogens Jndhold er For
fatteren Fritænker,s Unitar, Ratioi
nalist, Socialist, Anarkist, Kommu
nist, Darvinist, Panteist, Filantrop
ist, Egoist m. m. m., men først og
sidst er han Prcestehader. Han kal
der sig selv Grovsmed, men det er
bøjst usandsynligt, at han forstaar
at lave et Træskosøm
Skulde jeg give Bogen en pas
sende Titel, vilde jeg kalde den:
,,Littercer Melvælling«; thi da jeg«
nn-json1111elig lmvde holdt ud, til jeg«
lmvde lcest den igenneni, hnvde jeg
en Fornenimelse, som om jeg havde
siddet og søbet af en Bøtte Mel-—
easlling, i lmilken der ikfe en Gang
rnr et Entørlinl
Tet er ubearilieligh at et Men
nesfe hnr knnnet have Taalmodiglied
til at rode saudnn en Max-se Bau-:
jmtnuen, on liqe saa ubegiibelint er
det, at Foriatteren knn mene, at
cnsdre ffnlde lmoe Taalmodiqlnsd not·
til at lcese det.
-—-——.-.-.—-.
Mætk !
.-. Juni vil alle Einnfnndetsz
Rennsfader lilive afslnttede; derfor,
er der endan Zamfnndsvenneu sont
Unsker at give til en eller anden
Eng, sua send edertJ Gnver ind, for
end ooenniennte Dato, at Kyitterim
gen kan komme Ined i dette Aan
Begriffan
Tak, Venner, for Lffervillighe
den-J Rand smn it·t"e er i Aftngende,
inen meget Inere i Tiltanende
iblundt o—":«.
J broderlin Ojrlmdjgbed
G. B. Ehristiansen
Den
Off
Til Underretning ,
l
for dem, der agter at rejse til Antis
mødet, vil jeg« meddele, at nu der
ilke er Tale onc nogen Reduktion ef
ter den gainle ,,certificate plan«,
saa har jeg oeo Undersøgelse og
Forcfpørgsel hois Banernests Howev
cigenter her i Et. Luni-:- faaet at
ride, at alle Banerne, der hører til
,,Wes1ern Passenger Association«
scelger Billetter efter 1. Juni fors1k.
til alle »northern resort5«, noget
billigere end 2c. pr. Mil. Ved at
tilde disse Billetter — »reian ti
cfet«5« — kan der spares nogle Tol
larsks paa hoer Billet, hoilket jo vil
blioe flere Hunoreoe for hele Ma
det.
Waupsaca er et saf bis-se »northern
resorth«, og følgende Bauer saelger
Billetter til nedsat Pris: Chicago
»Y- Northtoestern, Rock Island Sy
stem, Illinois Central og Wiscon
. n Ifk mlW Jeg tænker ogsaa
sc icago TMeR STIMME-es
Inaaske flere andre. Gaa til nærme
ste Bianeagent et Par Uger, før J
pil rejse til Modet og bed hanc skaffe
disse Villetter til Waupaca; thi det
er ikke saa visi, at Agenterne ved
hoer lille Etatjon har dem paa
,H«asanden, men han kan faa dem,
om han faar det at vide i Tide. Kan
S endelig ikke faa Billet til Wan
paca, saa føh ,,northern resort ti
ctet« til St. Paul og sasa igen der
sra til Wanpaca. Men husk, at
disk-se Billetter maa fore-l
Vifes hoss Agenten i Wan
paca for Godkendelse (’va-å
lidatiotl")- før J rejser
lijenL Flere har fpnrgt, om der
blisv nogen Reduktion i Aar. Dettch
est saa Soar pasa Spørgsmaalet Det
liebste, jeg kan gøre for eder i Aar.
Se nu, Venner, at faa det ordnet
med eders Agent i Tibe.
Klip dette nd af Bladet for frem
tidig Brug.
Broderligst
L. J o hu s o n,
Sekt.
Ktisteligt Skolcmøde.
(C«fter »For Hjcm og Efolc.«)
Ved dct friftelige Efolcmødc i
Thifred for-leben indlede Lærer Pe
dcrson, Kobberø — efter Morgen
utdagt ved Pastor Krar11p, Nur-J
— on Zorlmndlinq otn
(-11«851c-:sfadcrs Opgavc
som Vørncopdrager.
Hatt betont-du at da ni er sfabt
til Samliv med Gild, maa Lpdrn
gclsc gna nd paa at førc Barnct til
et saadant Sanlliv, dcrnæft til til
Zigc at agte pcm alt, hvad der er
sandt, crrbart, retfærdigt, rent, cl
fkeligt, hde der bar godt Lon, eu
hvcr Hei-der («Pl)il. 4, 8).
Enhver, der bar med Børn at
aøre, virker Incrc eller mindre paa
dem i opdragendc cller neddragcnde
Retning. Faderen er derfor kun
en — om end af de betydeligere —
af flere, der har med Barnet at
gørex han paavirker det ikke alenc
ved Ord, men tillige ved EksempeL
Derfor maa hanjelv være et tro
ende Menneske, og han maa være
fand og ren i Tale og Færd, pagsej
line Sager med OmlJu. Hau maaY
drage Omsorg sor, at Tyendet kaIJ
have et Hjem og ikte blot et Ar
l«-ejd—:ssted hosz l)atn. Er Børnene for
en Tel overladt til Tyendet, Inaa
han agte paa, lsoem lJan tager i sin
Tjenesie.
zllkanden og Hnsneuen l)ar l)oer
sin Tel as Arbejdet i Hjemniet; de
Inaa imidlertid paaskønne hinandenszi
Vlrlieidez Monden Inaa saaledessi
stonne paa Onsrrnens Bestrwbelser
for at lsolde Hiennnet rent og Vog
geligt. Alt dette oil sastte sit Prng
pan Børnenes Barndoniizsminden
Faderen tnaa tilbringe en oresentlig
Tel as sin Fritid i Hjemniet. Onk
slid, dsojtliesning o. s. o. tun anbe
sale—3, alt efter de stedlige Forljold
zaderen Inaa oingaaszs sine Born,
take med dein, maa soare dem paa
det, hoorom de sporger, lmisJ yan
fan, lJellere dog sige, at lJan ikke
lan, end digte en Historie Han
man ogsaa tale nied dein oin Gndx
Vornene hat« Trang til at vide no
get oin det ooerimtnrligex fra Kund
sfalisjssiden kan Stolen ganske vist
lxer Aøre Foldest: Inen knn sjrelden
lau en Laster faa den Jndflydelse
Ined Henfnn til den personlige Til
egnelse sont Forieldrene
Des-Linden uil det sitkert knn bline
et Tidsjsspøigsmaal lmor laane
Stolen bliner Ved at nnderoise i
Religion tseg ønsker itte, den
skal sknde Religion hort, Inen anser
»der ikte for ret at lutfe Linene for,
Lat den vil geredet) Faderen niaa
slnaslpe Bot-neue til Veskceftigelse
»den- oed Legetoj, der Inaa viere so
Jiidh storre Born bør selo laoe det,
ldelijs oed Artseide: der Inaa lser ikte
forlanges for 1neget, men det for-»
langte maa ndsore-:k: Børnene maa
i det lJele meinte-Z til Orden· l
Børnene tnaa ocenness til LydigJ
l,sed, selo oni Straf skal blioe nnd
1«-endig: det bør ifke male-J, at del
generer nogen, s. Ets. Forkeldrenesisl
Tjenestefolk. Oder for Zkolen maa
l
Faderen arliejde Ined oed at holde
Børtiene til at gøre deres Gemme-»
arbcjde (l)vor meget dette l1ør«oære,
tan der taleszs om oed anden Les
lighed), ved at sen-ge for, at des
N» ,·chesp».
fommer i rette Tid i Stole, og ved,
lyoor der stal komme en Knrre paa
Trauben, da ikke at dømme, inden
its-an bar børt Lærerensjs Fremstil
ling af Sagen.
J den derpaa folgende Forband
ling deltog
Fisker P. Pedersen, der trods
Fejlgreb dog glædede sig ved, at
bank- Børn, der nn er not-Ine, ved
lsliver at elske hain
Lasrer nggerholm betonede, at
Ja maa ocere Ja og Nej Nej, her
iom maa Fader og Moder være
l . .
Demge, han betonede Betydmngen
las Hngandagt, as at lade Børnene
lijcelpe ved Forældreneg Arbejde, og
laf Husflidens Betydning for tWem
met.
Jnspektør Prelm omtalte, hvorle
dei- man knnde og hurde benytte
Villeder, Bornene fik i Hcende, som
Grundlag for Samtale.
Jndremisssionær J. Kr. Pedersem
Børnene maa se, at Forældrene le
oer et Kristenliv; lad dein ikke vcere
med til for lange Andagter, da det
leder dem: di kan kun holde paa
Bornenesz sdcerlighed derved, at Vi
vienner dem til Lydighed, der er
Vørnenes egentlige Gndkthenesm
hold Vøruene til Allmde
Pastor sirarmn Et Hjein er
eguitlig en Hemmelighed for deut,
der bor i Hjemmet; der maa viere
sont en Dust derover; alt for mange
Moder eller for Inegen Deltagelse i
der offentlige Liv kan blive fkaebne
seanger for Ojennnene Meget ve
legnende oplyste han, at Fransk
Inmndene ikke har noget er for
Hsem
Lærer MadsenJ En Fader maa
cssre sig for sine Børn, lege med
Eine Børn og bede med sine Born.
Laster Jørgensen: Børnene maa
lnennes til« Lydighed, dog ikke Træl
domsåsfrngtx de man vide, hvad de
knaa og ikke man, Grænserne for
deres Raadighed maa vcere faste,
nie-n ikke for sncevre. Børn bar
godt as Arbejde; det er der særlig
Grund til at betone af Hensyn til
Døtrene fra bedre Hjem
Derefter afsluttedes Formiddagss
meidet af Jndlederen.
I—
Om Eftermiddagen indledede
Pllstvk Kkarup en Forhandling om
Hedningemissionen
og Børnene·
sfsedningeniisfionensz Lllrdejdsmark
.«r l)ele Jordetn denö Maul Ver
tsenizi Evangelisation Lsi gaar Paa
Herren-J Ord: Gan ud i al Bei-den
o. f. V. Vi er Herren-Z Redffaher,
naar vi fremstiller os; og der er
Ilrbejde nut; der er saa Inange Hed
nmger i Hina, at out lUW uni
rendte—: daglig, vilde det tage luull
sit-r at naa faa mange, fonc nn le
ler. Tet ei en Rande, at vi inaa
rusrcs Ined i dette Arl)ejde; men vi
maa ikke l)engioe di- til Roniantit,
da Vi faa lider anffelfer. Te, der
Uil Denke, til Arbejdet lJerhjennne er
fnldførL faar»intet ndrettet, de
minder unt den lade Tiener, der
graut-de sit Pnnd i Jorden
:I.lki-:-sion—:sailiejdet er til Benin
nelfe saaoel for den arbejdende ioni
sur deut. Inellent lniein der arliefdegs.
El sticennefle kan dog førft Viere nied ’
i dette Lllrliejdcy naar det har haft
Pinse, er lilevet fyldt med Herren-I
Kraft — det fretnfarende Vejr —
cig indviet af Gnd — Jldtnnaerne
Den kirteline Retning er ligennldig,
Islnt man Vil Unsre »1ned i Redninasi
nrlnsidet Ten, der staar fritift og
ser paa Hostarliejdere nil lfelliredes
ned at blive sat i Arlieide, liaeiaa
den, der kritift betragter Iliedninasr
niandfkaliet Ved Hauer Bed menet
sur TUZistionen J den skotske siixke
wide-J S Tages Bedennjde for Hed
ninaeniisssionenz oed Kegmicfinø
deine er dette Jlrliejde nn tanet dp
ned Ziden af perfunlig Huldigu
rufe-.
Oiiivisdsinandens inne Treng -i
Kapemanni er sum et Villede paa
Hedningeverdenem der liengesjs efter
Titeln Gid Gndsz Fults Inaa faa
Illkiszssinnsfeber li and Betydning —
fe eret fra Højsangenc sseg er
sog af siwrlialsed). Und-J Folk Vil
set faa klIkiisfiongssind naar de op
11c-fser smn i Missionglnft Inter
essen inaa welke-J on pleiesz i Hieni,
Skole, Vørnegudstjeneste og Kon
firmandftnex gid Missiouen liavde
en fast Plads i Kirkebønnen Vi
kawmgest tm
lig Pigers, Drukning, om Indiens
Barneenkem vi liør lcese Missions
lnndene for at faa Stof, deltage i
Jener for lijennneoærende Missio
;iiasrer; Brødreinenigheden fulgte
san godt med, da ncesten alle liavde
«k.s-.1arørende paa Missionsniarkem
»Te: Var ønfkelint, oin vi kunde faa
««)."3 Tres Jnlelnefter nied Ztof fra
ziskisfionen J llndervisningen fan
den sierlia faa Plads ved 1fte Bud,
den Zdie Artikel (den hellige alinin
delige siirke), den 2den Bøn, Taab
oa N adver r; desnden er hele Bibelen
inld af kllkigfionsord som: ,,Jeg bar
andre Faar; oi har. en Talsmand
lsos Faderem Jequ Kriftus den ret
icerdige; han er en Forsoning for
rrore Sonder, dog ikke alene for
Vere, nien for den ganfke Leidens-. «
Destiden kan den faa Pladsis i
Historie (Ansgar, Kund den State,
Valdemarstidem Rygen og Est
land), Geografi (det mørke Fast
land, Uganda, omtal Mcend fom
Moffat, Livingftone, Betydningen
for Sllkisfionen af den sibirifke Jeru
l-nne, Suezkanalen). Herrens
Ærinde inne-S nu at hafte. Tag
Missionen og de Missioncerer, du
fender, med i din Aftenbøn. Skriv
til Missioncererne, køb Postkort med
Profpekter fta Missioiisksciiarkem bed
for de indfødte Kriftne, særlia Ar
l1ejdere, der er kendt ved Natur«
Forbandlingen begyndtes af
Lierer Aggerholint Vegynd Ined
en enkelt Mission; ni lJar begnndt
tned Eanthalinisfionen; Børnene
bar været glade ved at høre Bre
eene i »Santl)alpoften« fra San
tlmlmisssioncerernez til Jnlen sendte
de Billeder o. f. V. til Santhalbørs
neue. For at faa rigtig Kærlighed
maa man vide noget um Sagen.
Lærer Jensen: Havde Lærerne
blot Missionssind, kom den nok hos
Børtiene, hvad lian nævnte Eksems
pler paa Kunde der ikke oprettes
Missionskurfus for Lærere2
Jndlederem Løgstrups Haandbog
Jverflødiggør Kursus, flere Bøgep
inbefaledes. Lcer Missionsmarkens
Zengrafi.
Lærer Jørgensen anbefalede lige
edes et«Par Bøger, tillige Bille
vder af Missionærerne. J et Hjem
R
l
