end Menneskene vil tilstaa. Angem
ende Fabriksarbejde i daarlig Luft,
da kan der gores Ineget til Forde
dring i saa Oenseeude Vi lsør itke
gørc, soIn somme liar gjort, ais
bejde i et Rum i 12 Timcr oIn Da
aen, lmor der ingen Sol euer frisk
Luft kan trænge ind, og arbejde
der, til Oelbreden er ødelagt og saa
forlade samme on sigc: den eller den
By er en wstbnle Liad os fretnliolde
oa paavise alle de forskelliae Goder
lsaade paa det iaandelige og det fu
fifke Linraade, lad os— prøve at dei
lede Vore Landsmænd, naar de kom
nier bertiL san lwer kan finde sin
Iette Plad45, og siden vejlede ham fact
lede-«3, at de Krwfte1·, der bor i dam
itke skal blioe niisisbrnat C. T.
Længsel — Fæugsel
Ulf C. di r o g lJ.)
Det er den store Tænfer Zøren
ziirkegaard, der fremscetter det fi
losofjste Spørgsmaal: «Hoad er
Lcetigsel?« og soareir ligesaia filo
sofisk: »Fængsel«. Man man, ved
nøje Locroejelse as dette Ord er
lende hvad ddarlen udtaltc om Run
halmcm han anden Gang gewein
tærstede: der er noget i det. Det mes
sIe af, hoad S. Kirkegaard har
skreoeh sksal gennemtærskes dygtigt
for at knnne erkende om det, at der
U« noget i det. Han Inissorstaas
af mange, ogsaa dybc Trenkere og»
Filo"sofer«s, hviss Tcenkning manglers
Himlens Lyk» (
Naar man standser lidt ved ans-l
tydede Sketning af Z. KirkcgaardJ
»Hvad er Lcengsel? Feengsel«, og
saa standser lidt hos sig selv, ran
sager de indre Gemmer lidt i For
bold til den Verden, der ligger irden
snr, den synlige eller usynlige, da
bliver Resultaten Hvilken tankerig
11dtalelse. L æn g s el — man sin
der den hos Bsarnet i saa mange
forskellige Former — men der er
særlig Lcengselen efter at blive stor,
blive frigjort fra alt, hoad der hører
Varneaarene til. Omsider kommer
Barnet ud saf dette FcengscL det
staar ligesom paia et srngtbart Dalss
strøg med Udsigt til de solbeskinne
de Tinder i det fjerne. Det er i
Ungdoxnmens Baar, da der er nok
III-haft Sundhed, Ønsker, Planet
og Forhaabninger, og dog Under det
alt sammen mærkes en drømmende
Længseh noget lig som Digteren
bar sunget det: Ud vil jeg, ud, o saa
langt, langt, langt, over de høje
Fjælde .—— Man kommer ud over
cheldene, Solskinnet iveg maaske
for Skyggen, før man naaede Tin
derne, og der, hvor man troede at
skulle møde en dejlig og sorgfri Ver-·
den, blev det netop det 1nodsatte.
Man staar i Manddommens Aar og
iærmer sig Alderdommens Graense
— endnu i FængseL endnu er ders
Længsel. Der er Grænser bagvedI
og Grænser for-an, som møder det
Tonngselsfulde Vlik; 1nen Silberge
vejen er spærret, og foran er Gram
serne trange —- Alderdommens Aar.
,,Hvad er LængselE — Fcengsel.« —
Ja saa er hele Menneskelivet jo ba
te Fasngseh efterdi det er fuldt as
stadigt nye og sig gentagende Leimg
sler. Men hvad er saa det for en
underlig Gæst i Mcnneskebrystet, der
aldrig kan slaa sig til No med disk-se
Kaar i denne Verden? Det er
Evighedem thi den er ,,lagt i
Menneskets Hierte« —- som en har
scgt —: selv om Længselen bar
mange Former og sØnsker, dybest set
er det det Ewige-, der lcenges efter
den Evige.
Menneskeslcegtens bodste Sukke er
Snkke efter Sind, -— selo oin dette
ikke foritaas af de fleste; Lcenaselcn
er en Hierzisvadom ester Simlen —
bar en sagt. (.«3. W. Veecher) Siena
sel er Fænasel —- faar sin aller du
beste Vetydning i det aandelige Liv
og Mennesket kommer ikke nd as det
te FwnqseL før det naar Hjem —
biem til Himmelem Længslernes
Maul. At Længsel er FængseL
aandelig talt, kendes aller klareft
naar Syndsbevidstheden vækkes i
Mennesket, naar det see alle de for
sfcslliae Syndens Baand, hvormed
jset er bundet ——— Lnsterne og Be
gceringerne Naar det opdager sin
at være inden for Forbandelferne og
Dommens uigennemtrængelige Mu
re, og Længselen efter Udfrielsc
aør fig greldende. Og Sandheden
stadfcestes endnn tydeligere, at des
er i FænaseL naar det ved sin eger
Kraft og Anstrengelse forsøger at
briste Baandene og nedrive Murene
-—— alt forgcevcs. Men er det faule
deis, at Euigheden er lagt i Menne
sfetsJ Hierte og Lcengselen er der
Evng der sukker efter den Evige,
da lietragter hian vel ikke en sag
ksan Fængselsfsange med ligegyldig
Mine? Nei, han hnr sendt sin Spän
sor at han skal give de fangne Fri
lsed. Te Mute, der indeslntter Sjæ
lin, de Basand, der holder den bun
den, nmu brydeszs on liristes. Men
det er gjort (suldbragt), har han
selu sagt. Hun gik ind i Fængslet,
han løste Baandene og nedbrød Mu
rene. Ja, Inaaste for alle andre,
Inen nist ika for Inig, sukker den
lmndne Sle i sit FængseL Men i
Jxortoivlelseng Snøh vokser Lcengse
len sig stierfere og stierkere den nd
Isulder sig ned den siærlighedens Var
nte, der sit-munter en snndan lceng-«
;fk-lg;suld ijel imøde fva Evighedenss
’.«x3i1nmel, og med et brister det, Sim
Hlen fdler sig fri, Leengselen san-:
anger on hasver sig sum en sonnen
de Lan-te ljøjt i det bliaia — helt op
til sit Ophav — Gud i Himmelen.
Den føler det strako her bar jeg
lsjemnny dereszs Sang bliandcr sig med
ljele den srigjorte Ihn-U
»3-aa er der Land bag Dødens dunk
le Ztrønnne,
Siaa er der Vej igen til Lioetiz Trw;
Sau er der Haab sor Vore bedste
Drømme,
Saa er der Gensyn i Guds Naades
MU«
(Chr. Richard.)
Men i Tro vandrer Vi, ikke i Be
skuelse Sjælen er endnu i Fængs
sel, saalænge den er i Legemet; men
den er srigjort fra det Fængsel, Sa
tan ved Synden hat bygget i denne
Verden — Synden og Dommens
Forbaudelfe Dersor finder vi end
nu Luengselen i Mneneskebryst —
Længselen ester at blive »frigjort sria
Fortrænkelighedens Trceldom til
Guds Børndz herlige Frihed«.
Ja, endnu er der noget af Fceng
sel, det mærkes paa Længselen, hvis
Attraa udtales i det skønne Vers:
Mer Renhed og giv mig,
Mer Kraft at gaa frem,
Mer Frihed srca Jorden,
Mer Lcengsel mod HjeuI,
Mer skikket for Riget,
Mer- dygtig gør mig,
Mer salig og hellig,
Mer Frelser lig dig.
Men dette er ikke Længselen, der
ligner den vingeskudte Fugl, ikke
Lcengselen i det begrcensede, trauge
Zængsel; det er Længselen med Ør
nevinger, der hæver sig op til Evigs
liedens Feder, det er Længselen, der
tkke stsandses ais Alderdommens
Grænse eller Dødens Flod, men th
rser sig over det altsammen, skuende
med Evighedsblikket ind i Frihedens
suldkomne Vordem — der, hvor in
gen Bsaand skal hcemme dens Selig
lked og evige Lykke Zen Fængsel
er der indtil da, det keudes sæxlig
Og sidst Ved det mørke Dødens Fængs
«el Legemet maa igennem; men for
den i Kristns frigjorte Sjcel — er
Dødeu Fængsel lig Hvedekornets is
den sorte Muld —- det er Veer tilj
nyt Liv, Vejen til den evige Lins-!
spjres sande Udfoldelse — der naar
den her i Livet bundne Længsel,
men sanlagt for Evigheden, sit Maal
—— den er fri; ingen Længsel mere
—— intet chngsel mere.
Jesu Kristi Dødsdom.
—.-.--·
Et ftrlfomt Dokumcnt.
J Katedralen i Casertsa, i Nekr
heden af Neapel, findes der et seel
somt og gribende Minde om Frel
screns Død. Det er en Kobberpla
de, hvorpaa Jesu Krifti Dødsdom
er indgrnveret i det hebraiske Sprng.
Ved Eiden nf Tekstcn staat følgen
do Bemccrkning: ,,En lignende Pla-·
de er bleven sendt til hver enkelt
Ztcmme.«
Lprindelig blev denne mærkelige
Kobchlade fundet i Byecn Aquila
i det tidligcre Kongerige Neapel
cmkring Aar 1280 under nogle Ud
qrnvningen som blev foretaget der.
Den blev derefter længe opbevaret i
Sakristiet i et Kartenserkloster i
Nasrbeden af Neapel, indtil den en
dclig, indesluttet i en Ramme af
Jbenbolt, overgaves til Katedralen
i Caserta den i stor Farc for at blive
lfskt til Frankrig, og kun den Om
snendighed, at Kartenserpatrene ban
IC bragt ikke ubetydelige Osre for
den srausfe Hier, gav deres Bønner
oni at ssaa Lov at beholde den højst
»iutereL-s«ante Plade den forønskede
Virkning.
Jmidlertid; blev Kobberpladen
underkastet en grundig Undersøgels
sc Uf en simtnnisisiun as franske
Kunsthiere og Videnskabgntænd,
Jndskriften blev oversat paa Frsa11sk,
og —- hvad der er det vigtigste —
Inud dens Ægthed havde man intet
m indvende.
Jfølge ,,Verliner Nachrichten« ly
der Jndskrifteth oversat sva Hebt-wiss
saaledesksz
»Tom, udtalt as Pontins Pi
latus-, Landshøvding i Reine-Ga
lilcva, lydende paa, sat Jesus as
Nsazaret sfal lide Tøden paa Kor
setJ J Kejser Tiberi11s’s syttcus
de Negeringsaar og paa den fem
natuvende Dag i Marts Maaned,
i den heilige Stad Jerusalem, da
Anna-is og Kaifasz var Guds Brie
ster og Lsserpræster, har Pontius
Pilatus, sidende paa Priesidiab
stolen, døInt Jesus af Nazaret til
at dø paa et Kurs mellem to
Miidcedere da store og notoriske
Vidnesbyrd fra Folkets Side nd
siger:
1) Jesus er en Forførerx
2) Han er en Opviglcr; Z) Hian
er en Fjende as Loven; 4) Han
kalder sig salskelig Guds Søn;
Z) Lun er traadt ind i Templep
fulgt saf en Folkemwngde, der barj
Palmer i Hcenderne. J
Den første Centurion, Quiri
Iius Cornelius, har fiaaet Besa
ling til at føre ham til Retterste-s
det. Det er bleuet sorbudt alle
fattige og rige Personer at hin
dre Jesu Død.
Te Vidner, som bar underteg
net Dommen over Jesus, er feil
gende:
1. Daniel Roboni, jFasirisceeU
2. Johannes Zaerbiatel; Z. Ra
fael Robani; 4. Capet, Skrift
lcerd.
Jesus skial føreis nd saf Staden
Jerusalem gennem Porten Srue
nea.«
Stauitza.
(»København«.)
J Gaar stod Stanitza paa Per
ronen med sin Sirtsesbylt under
Armen.
,,Skal De reise, Stanitza?«
»Ja, Herre — hjem til- Polen.«
Hun var kommen saa tidt, baade
i Fjor og i Aur, for at heute Pakker
og Breve pasa Kontoret, at jeg kendte
liende godt. Og det morede mig at
børe hendes gebrokne PolsksTysk.
Nu stod hendes« Øjne fulde saf
Band.
»Men hvorfor rejser De nu? De
ex jo nylig kommen.«
Ja, Herre! Men Mo’r er syg,
meget syg. Og hun har slet ingen,
der kan hjælpe hende Derfor man
jeg hjem. Jeg fik Brev i Gaar.
Obinskys lille Dreng havde skrevet
for hende. Der stod kun, at jeg
Maatte komme, før hun døde.«
»Men hvor er da Der-es Fa’r
S tanitza ?«
,,Fia’r tog de for mange Asar si
den. Min lille Søfter, der nu er
død, havde sammen med de andre
Vørn ikke villet bede til den hellige
Jomfru paa Russisk i Skolen. Op,
HFckr holdt med hende og siagde, hun
’skulde ikke. Sau tog de ham —- og
)»store Bro’r«, der vilde forsvare
Fa’r. Siden har vi aldrig set dem.
Te er maaske i Sibirien og har det
ondt.. Men maaske er de døde. Jn
gen har villet fige os det.
Siden da bar Mo’r været saa
spag — af Sorg.
Jeg bar msaattet arbejde for osZ
begge to. J Fjor var jeg i Dan
mark og tjente mange Penge. Da
jeg kom hjem, gav jeg Mo’r dem
·c!llesammen, og i Vinter sultede Vi
flet ikke, fordi jeg hsavde tjent faa
godt on-. Sommeren.
Og i Aar havde jeg faaset min
gamle Plads. Men nu skal jeg jO
l)jem, inden jeg endnu har tjent det
mindfte til Mo’r, der er fsaa syg.
Maafke er hun død, inden jeg
kommer, og saa er jeg ene tilbage —
— min Søfter er død, Fa’r og Bro’r
tog de russiske Gendarmer, og de gi
Ver aldrig tilbage, hvad de har taget
—- aldrig —- ——— —
Ssaa kommt-r jeg igen til Dan
mark, foi licr er meget, meget be
kte end bjemme i Polen . . .«
Toget bruste frem. Hirn frøs i
det timde BomuldstøL san hun ty
siede, og saarerne Iøb ned ad heit
des Kinder.
»Im sel, Gerte-F !
» kmioel Stanitza V«
sont nulig introdncerede deres JU
iseler og llrforretning for »Danka
Ien«-:« Lirse1«e, Ineddeler os, nt de,
naar de noerterer i danske Blade,
iiiiffer deresjs Navn fkrevet paa klart
og tydeliqt Laufs J Jntrodnktions
Meddelel sen forleden var Zinnenrun
net anqivet sont Fied. Broedegaard
i -tedet for Jst-ed Brodeqaard
zyiimueh der mader over to an
selige Butikszslokuler, hat folgende
:’(dr—:«e se:
Frcd. Brødcgaard CL- Co., chclcrs.
Lmnhti
109 No. 16 Et. 115 Zo. 16 St.
Den ny PladH l,-83iørnebutikken.
......... W.-.-—
"Rckord-slaacudc
skuudiuavifk ,,Excursion«.
Chicago, 9. Maj 1908. —- 1,028
Passagerer fra Besten indskrcvne
gennem Cunard Liniens Minimum
liLi og Cl)icago-Kontorer for Treple
Zerew Turbine Damperen ,,Csarma
nia«, afgaaende fra New York 7.
Dec. 1907, forlod Chicago 4. Dec.
paa 4 Special-Tug. Disse Passa
gerer var hovedsagelig Skandinaver,
join reiste hjem til Julehelgen, og
de oil næsten alle returnere dette
Fomar. Tette Tal slaar alle tidli
gere Reforder fra Besten for et
Skib, der sejler til Liverpool eller
skandinaviske Harme. Tet største
Antal af Vestboere tidligere (ovcr
800) indskreves til Guiscard-Daume
ren ,,Caronia« for den ftore skandi
naviske Midsommer-Excursion, der
sejlede fra New York 4. Juni 1907,
hrior Passagererne ogscia hovedsagc
Iig var Skandinaver.
Andre Rekorder for Cunard Li
niens Excursions, hvor Skandiwas
ver ogsaia var i FlertaL er:
,,Mauritania« ZU. Nov. — 689
Passagerer.
,,Lucitania« 14 Dec· — 792.
»New York Evening World« for
Z. Mai indeholder en Udtalelse af
Commissioner Watchorn, der retur
nerede fra Jtalien piaa ,,Lucitania«.
Han bad Ksaptajnen om Lov til at
gaa ned og se, hvordan Z. Klasses
Passagererne havde det. Han og
»Outloo «s Redaktør, Wm. B. How
licxnd, spiste Frokost stimmen med
Emigranterne, og de syntes faa godt
om Kosten, at de gik tilbage, og til
sidst Var der 200 første Klasfes
Passagerer, der ,benyttede fig af
Gcestfriheden ved tredie Klasses
Bord.
-————·0-——————s
Direktionsmgdc.
Om Gud vil safholder Direktionen
»for Danish Luth. Publ. House Møs
Ide under Aarsmødet i Waupaca
Hvis nogen hnr Sagen de ønsker be
handlet of Direktio:1en, man saas
danne vcere mig i Heender sencst d.1»
G. Juni. Ærbødigst
A.C.Weismann, l
668 Jnca Str., Denver, ColoJ
Rejscplan for Pastor Winthcr.
Maj 13. Fremont.
« 15. Lincoln.
« 17. Hampton.
« 19. Staplehurft.
« 21. Cordova.
« 22· Verona.
« 24. Minden.
« LI. Brusl).
« 26. Denver.
« 29· Cusl)ing.
« 31. Dannebrog.
Juni 1. Genoa. «
« 2. Lindsay· 1
« 4. Plainview. ;
« Z. Wiss-incr. l
« 7. Rufkin. I
Efterskrift. Paa Grund afT
.særlige Omstændighedar bekendtgøi
res disfe Møder uden Samraad med;
Præfter og Menigheder. Er deri
Steder, hvor Mødernse ikke kan af
holdes bedes Meddelelse herom«
scndt til Pastok J. M. Th. Win-!
ther inden den 24. Mus, care of
Rev. H. P. Jenfen, Minden, Neb.
G. V. Christiansen.
H
NY TESTAMENTB
.—..--—,.—.
Mellemstilet L0111111ef0mmt, kint LædekbimL Gu1(lsnjt, runde nigr
nek 08 Foderalz Pris 81.00. Jlellemstilcst Loanekokmat, silke-Shikting,
Guldsnit, runde Hjørner og Foderal5 Pris Goc. Jlellemstilet Lamme-kor
matp Shirtjng, Guldsnjjt; Pkis soc-. Mellemstilet Lommesokmat, shjktiag,
Røclsnit; Per 35e. Jlellemstjlet Lommekormat, hæktet paa Brauch la
tinslce Typer i stærkt 0mslag; Pris 20(:. Alle de andre er med gotiske
Typelz Storstjlet j presset Shjrtjngsbind; Pkis Soc
DAXISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blair, Nebr.
’ IRS-XBZSLZFFXFBBMXWÆXVWWWXFW
W
VW
; WWFWW
e
,
s
U
MÄ
Bolcler De o. s
K is oore Blaue?
B »Danskeren«.
W ö« Nyhedsblad, udkommer to Gange ugentl’q,
Ø’ kostet tun 81.50 am Aaret. Det enestc
danske Nyhedsblad, der udkommer
-——— to Gange am Ugen.
Ei » »Danfk luthersk Kirkeblad«—
s , Officielt Organ for Ton forenede danfke ev.
i luth. Kirke i Amerika, udkommer agent
3 lig vg kostet kun 81.00 om Aaret.
i
i
l
—...-—
»He Unch Blad i Amerika«
: Særlig for UngdonImen, udkommer en Gang
l om Maaneden og kostet öoc om Aaret.
-..—.
««
Nä- ;,Børnebladet.
XH Et illustreret Blad for Bornene, et ubmætkef
ÄZXX: Blad for Sondagsikoler, udkvmmer
ugentlig og kostet öoc om Aaret.
——-=:= Scnd alle Bestilllngek til =
DANlSH LUTH. PUBL. HOU5E.
O K s ZLAllLNEBRz O c I
XWW . HTPMWWW VHPYHÆÄSMWMWW
WWWMJW X- BWW
C
.W VWWM
NYT! MlleTERlALBW L
soo-odiesse-eisisoooooisoooeisosoooseoos
En ny Ministerialbog for Menigheden. Det er jo
i god Orden sat have alle de kirkelige Handlinger i Me
nigheden nedskrevet i systematisk Orden. Denne nye Uds
gave passer særlig for Vort Samfunds Menigheder, da
den er fpecielt linieret og inddelt til dette Brug. Den Vil
lette Prcestens Arbejde med at Udfærdige den aarlige
Rapport til Somfundets Sekretær. Bogen er stcerkt
indbunden og kostet 84.00.
DANlSH LUTHERAN PUBLlSHlNG HOUSE,
BLAlR. - - NEBR.
WIF:KII U - U U U- xs xf z
»H
OTTO
IF -
»p
Potografi-Hlbums.
Vore nye Albums er de Aue-te og meet elegsote Alhnms,
der Sælges. De et smagiuldt adetytede med Siedet spejkglas
sat i iotgyldt Kamme og adpolsttede i det tineste silteplys i
mest Smagiulde Kalt-ket- ladveatljg ligaet de Wahns-niste
CI
s -
vakq N
.-. .GJ Y «-««—"T.
(W
G
j»
s
«
XDN
—
-T—.
X
A
O
I
»
w
Qdd
-—s-—«.
v
P. x
Jst-C
E as Billige Priser.
W-» xcswxss W
.- øs Fine Alt-ums
ok
.
der en skuike, Som Lan tun-me cis. so Fotogtaüer ekstka. Dct
et ordnet til at sætte op, Sorg Zilledet viser. , sz
Dette Album er en Pryd i et Ejem og passer godt til at - 1
Sættes paa det Ave Bord i stadsstuev og gemme Fotogtaiier as h
Slægtn inge, Venner og Bekendte L
. »O I
Der er Plads til 75 Fotogksiier, Stote og smaa; endvider c: As
Prisen hat været S7.50. Nu set-des H4 00 saalængeop
set sodt indpakket og portokrjt kot- . D lag-et vakat-.
sKRlV San snart Som muligt til
Dnnjsh Lntlns san Publ. llouse, Blum Nehr.,
om De vil Sikre Dem ut at diese Hm- AlbumS.
TNW « K ’QY W ’J-«Q«1B;Q’ÅTÆD·Æ
