,,xlanskteren··,
et halvugentlig Nyhedss og Oplyss
nmgsblad for det danske Folk
i A m e ri k a ,
udgivet af
DAleII LUTIL PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
.Danskeren« udgaar hver Tirsvag og erdag.
Ptis pr. IIargang
i se Forenede Statet S 1.50, Uhlanset Um.
Bladet betales i For-sind
Bestilling, Betaling, Udtesfefotandring og
andet angaaende Bladet was-ferti
DANISH LUTLL PUBL. HOUSB,
Plain Rebr.
Reduktion A. M. Anderien.
Ille Bidrag til »Danskecen«i Jndholb:
Ishandlinger, Korrespondancer og Aktikler
If enhvek Art, beves adresserett
s. M. Anderer, Blair, Nebr
cuteked at the Post Offja It Blatt-, Nod-,
u second klas matten
—Aüvektlsiag Rates made kam-s spot
spplicatiom
»Don s Beten-«
Ilion sendt til Subskribenter, indtil ubtryk
set-; Opngexse modkageg as lxdgivsrnr. og ak
Geld et bptalh 1 Tverensftem melse med de
For-Jede Stasers Lostlovr.
Naar Læfmke henvendec sig til Folk der
Ipetteke:. « Binden entei-. for at Løbe hos dem
ellet for at faa Oplysning om der werte-rede
bedeg de altid omtale, at de saa Avertisie
memet i dette Blut-. Det vil vcke ttl gen
Ibig Nym. !
Oklahomas Atbejderlov.
Tot er en radikal Arbejderlov,
den jomsruelige Etat er i Færd
med at vedtage. Ten er et stort
Stridt ljenad imod Zocialissme
Nasgtegs kan det ilke, iat Arbejder
suøracimaalet eller Spørgsmaalet
om det rette Forhold mellem Kapi
tal og Arbejde er et af de vanske
ligste paa Dagsordenen Mange as
den civilicerede Verdens bedste Hier
ner har været lagt i Blød, som man
siaer, for at give dette Problem en
tilfredsstillende Løsning. Men at
det lJidtil ikke er lytkedes, deram vid
xser den Virtelighed, at Ztrikes og
Lockouts endnu hører til Dagens
Orden paa begge Sider af Atlanten.
BKan Oklahoma saa nn endelig nd
1aalie: Eurekal ja, faa ønsker vi den
hiertelig til LykteZ
Tet er sikkert rigtigt, at Arbede
lønnen lsurde svare til»hvad Pro
duktionen kaster af sig.««« Arbejderen
bar med andre Ord dele Foxtjenesten
med Arbejdsgiveren Men det kan
jo godt ske under vor ncerværende
Samfundsorden, og det sker ogsasa
miange Steder. Men at det langt
fra er almindeligt, derom vidner
den Kendsgerning, at mangen Ar
bejdsgiver bliver Millionær, medens
Arbejderen døjer med sat skaffe »dag
ligt Brød« til sig og sine, om han
har en større Familie.
Spørgsmaalet er altsaa at faa
Delingen af Fortjenesten gjort sal
mindelig, at fremtvinge den, hvor
den ikke vil komme frivillig. Tet er
det, Oklahoma forsøger paa. !
Nogle Tanker i den Anledning vil»
ikke være ude saf Vejen.
En Kommissionaer skal styre heleL
dette vceldige Maskineri, — hvis
Ordningen da ikke standser Msaskine
riet eller Industrien. Hvilken Magt
at lcegge i. eet Menneskes Hcenderl
Og saa at kontrollere alle Jndustrier,
der gives rigtig Rsapportl Og
enhver Former, der har en hyret
Karl, han betaler Løn, enhver Kob
mand, der holder Butikssvend o.s.v.,
o.s.v. — de skal vel alle rapportere
til Kommissionæren og iaf ham faa»
Besked om, hvad de skal betale Tie
nestekarlen eller Butikssvenden i
Lon. Stakkels Kommissionær —
han faar nok at bestille.
Og er man faa aldeles sikker paa
at faa en fuldkommen Mand til den
ne Stilling, enten han nu skal wel
ges af Folket, eller han skal udnæv
nes af Guvernøren Mon det ikke
lettere lod sig gøre at købe een end
at købe mange? Det er tænkeligt,
at Retsærdigheden slet ikke vil værel
bedre sikret paa denne Maade endl
paa saa mangen sanden. !
Men der er noget, som er værreJ
ved den nye Lov. Den vil, efter"
hvad Vi kan se, dræbe Konkurrencen
og sætte det private Jnitiativ Ud af
Virksomhed. Hvad nemlig med
Produktion ,eller Fabrikatene?
Hvad særlig Interesse kan Arbede
giverne have af at finde det bedste
Marked for sit Produkt, nsaar han
ved, at han faar kun sin Del af Af
kastningen, enten den bliver stor el
ler lille.
Men det værste ved det hele bli
var sikkert, at Kapitalisten betakker
sjg og sigerx Landet er stort, og det
ligger aalient for mig. Vil Oklaho
ma ikke give inig en Ehance til at
arbejde nied min lKapital efter eget
Skøn, saa er der andre, sum vil, ogi
jeg soretrcrkker at gaa til dem.
Vi trvr altsaa 1nrpve, at Oklaho
masjs nne Arlieiderlov er Løsning paa
Arbeidervrolileniet En Lon, som»
itke giver Jndividet en rimeligi
Chance, sont ikke giver Pladsks fvrl
Jpekulationstalentetsxi Virksomljed,
den vil virke hemmende- Tet gael-.
der om psaa den ene Eide at holdes
Konkurrancen i Live og paa den’
enden Zide sfasrine den miner
l1egavede, sat holde Haanden over de’
smaa og svage i Samsnndet, at de!
itke trainpesrs under de i Konk1ir·s
rencensii Triengsel s
«
Hvorledcs man lavcr
Spaakoner.
———-q
En Avisand.
Ter har i den senere Tid verseret
en Historie i de danste Blade her i
Amerika oni en dansk Karl ved Nain
Nielg ziristensem som var bleven
vanvittig og sendt paa et Sindssyge
asyl.’-7) Aarssagen til hans Vanvid
angaves at være, at han inden sin
Lifrejse fra Danmark stulde have be
siegt en Spaakone og saa siden grub
let over Spaadommem indtil han
ncistede Forstanden.
Jeg vilde gerne vede ,,Dansteren«s:«i
Redaktvr o1n Zpalterum for en lille
Kommentar til denne Historie, dels
fordi det, der angaar nævnte unge
Mand, er svrefaldet her i Kenvsl)a,
og jeg har haft lidt med Sagen at
gedre, og dels fordi Historien vel not
gaar til Verdens Ende og paa denne
Reise sandsynligvis ogsaa kommer
til Banmark vg gaar i Aviserne der.
Sagen forholder sig saaledes. For
tnapt et Aar siden kom Nielsis Beter
isiristensem hvis Zlægtninge bor i
lVaug pr. Syllesten systema her tii
»sienosha, Wis· Han arbejdede paa
sen stor Farm ncer ved Byen, sra
ljvilken han daglig kørte Mælk til
Byen. J den senere Tid havde han
imidlertid vceret aparte, og endelig
flog det nd i Forfølgelsesvanvid, saa
hans Slægtningeher i Byen, hos
hvem han var i Besøg, maatte un
kerrette Politiet. Da Lægesyn havde
fastslaaet, 1at Manden ikke var nor
mal, blev han sendt til Asylet i Men
dota. Aftenen før han sknlde tageszs
til Mendota, sendte han Bud ester
mig. Han havde aldrig vasret i
FFdirken eller set mig, men han mente,
Hat jeg som Priest maatte tnnne
lsjælpe hani. Til Tider talte lJan
normalt, nien til andre Tider fan
taserede han onl, at sorsfellige var
ester han for at slaa lmn ilijel
Med Heiisyn til Historien oni
Jvaakonen lnrnaer det saaledess sank
men: Efter at han var sat ind i Ar
resten og havde set sig omkring, blev
han missvrnøjet nied det Eelstals.i
lisan var konimet i; thi han syntess
ifke, der var et eneste ordentligt
Menneske. Han havde vel sin Eellc
for sig selv, men nde i den store
Gang, hvor Fangerne tog Motion,
saa hsan en enbenet, en skeløjet og en
Dansker, og saa begyndte han at tale
km det. Han var tillige en hel Del
overtroisk, og det synes5, som om lJans
tidligere Kammerater, der nok ikke
var as det bedste Flag-5, lJavde
Inærket dette og brngt det til at have
bam til bedste.
delertid kom en Journalist fra
Vvens Taglilad ned i Art-often for
at faa Nleeden, og sik da ogsaa fat
i Historien vm det Selskab, han var
kommen i, og saa syntes han formo
dentlig, at det vilde pynte paa Hi
storien, hin-S Manden var bleven
spsaaet hjemme. Da Journalisten
nn er en meget genial Mand, hvis
Nyheder som Regel er ,,m·ijet ud«,
sasa lavede han paa Stand en Astro
log for at gøre Nyheden interessant
Fra Byens Dagblad gik Nyheden
oni den gyselige Spaadom over i
danske Blade her i Wisconsin, men
der tvg man Astrologen og lavede
ham om til »en obskur Spaakone
paa Vesterbro«, bvad det saa er for
en Jndretning. Og saa er nu denne
stakkels Madame bleven ved at dan
dre sra Avis til Divis, og man har
Ipudset hende op med lidt Fryndser
og lidt Garneringer, alt efter som
«) Vi meddelte herom i Bladet for
8. Mai ifølge »Ugebladet«.
du forlibte Journalister syntes, det
tlædede hende
Literfor nlig niegtede Manden at
liaoe ineret liosii nogen Spaokone, og
Fangeoogteren s·agde, at han vel
ljsuvde tnlt oin disse tre, han lJavde
faul-r til Selsfoli, men førft efter at«
llsan lnwde set dein i Arresten.
Men er det ikke not, at et stakkels
fowildet Menneste sknl lide af For-«
folaelsesvsanlsid nden lion tillige sknl
forfølges oa planes saf en Flok nein-·
tittige Journalifter, tned deresZ
ranoittiqe Ekriblerier om alt under!
-T«si11nnel og Jord, som de ikke hor
fferneste Forftand paa?
N. P. L a n g.
Prieft Ved St. Marie haust-lu
tlierske Kitte, Kelioslm, Wis.
H·
Til Undertctniug !
for dem, der ugter sat rejse til Attri
modet, oil jeg lneddele, ut nu der
ilte er Tiale oin nogen Reduktion ef
ter den gsalnle ,,certificate plan«,
saa hur jeg Ved Underføgelse og
Forcspørgsel ljosz Banerneis Hoved
cigenter ljer i St. Lunis faaet at
lide, at alle Banerne, der hører til
»Western Passienger Association«
smlger Billetter efter l. Juni forstt.
til alle ,,nortl)ern resortsz noget
billigere end 2c. Pr. Mil. Ved at
tolle diese Villetter —- ,,return ti
ctets« —- tnn der spat-ess- nogle Dol
lars paa l)oer Billet, hvilket jo vil
lllioe flere Hundrede for hele Mo
t:et. »
Waupacia er et saf diIse ,,nortl)ern
lejort5«, og folgende Bauer jælger
Billetter til nedsat Pris: Chicago
(- :1«’ortl)roeftern, Rock Jszland Sy
slent, Illinois Central og Wiscon
fjn Central. Jeg tienter ogfaa
ClJimgo IlIcilwautee CI St. Paul og
Inaaste flere andre. Gan til ncerme
sle Bsaneagent et Par Uger, før J
lsil rejfe til Modet og bed ham sksasfe
disk-se Billetter til Waupaca; thi det
er itte soa viit, at Agenterne ved
lmer lille Ztation har dem pag
Haandelh men han kan faa dem,
oni lJan faar det at vide i Tide. Kan
L; uidelig itte faa Billet til Wan
Hiitcii, san tølJ ,,nortl)ern resort ti
ctct« til St. Paul og sasa igen der
Hra til Wanpacia. Men husk, sat
Hdisse Billetter wankte
Hliisegs hos Agenten"is risi
’pa,ca for Godkendelse (’va
lidatioti’), før J rejser
l) J« ent. Flere har spurgt, om der
lslco nogen Reduktion i Aar. Dette
er sna Soor pasa Spørgsmasalet Det
liedsny jeg tun gøre for eder i Aar.
Ec- nn, Venner, at faa det ordnet
Ined eder-J Agent i Tide.
dilip dctte nd af Bladet for frem
tidig Brug
Broderligft
L. Johnsom
Zekr.
——-.-0-.-———
Kirkepolitik.: JTJJ
site-DR »
Under denne Lverskrift findes en
Neduttiongartifkel i ,,Danskeren«
Nr. :;7, og hoad Redaktøren der
fremstillcr sont siirkepolitik og for
suarer sum et Gede, antager jeg
itfc, at der er nogen iaf os, der er
bange for. Men det er jo sikkert
cgssaa en hel unden Ting, end hvad
man i Almiudelighed forftaar ved
Kirkepolititl Hvad han omtaler er
jo nabent og cerligt at Iægge en Saq
frem til Drøftelse og Afgørelse Ved
Stemmekaftning —- betragte den
fra alle Sider, sige sin Mening om
den nden Lmsoøb — bede otn Los
og Vejledning fra Herren og saa,
vælge hvad Flertallet synes bedst
pas-set for Sagen og efter Herren-Z
Villie.
Ja, den Slags Politik holder vi
af! Jeg er ligefrem forelsket i den
rg har øvet den i over 20 Aar i
Feirkens Tjenefte Men enten Ved
ieg ikke, hvad Kirkepolitik er, eller
cgsaa er Reduktøren allerede nn Ved
at drive den slemme Kirkepolitik ved
at qive Uhyret prene cheder paa,
saa Vi ikke skal kende Ulven i Funke
pelsen Men det synes jeg heller
ikke, at jeg kan tro om min gamle
Ven og Broder.
Hvad jeg har forftaaet ved Kirke
politik, sandan som den har Vist
sigi i Frikirken her i Landet, er et
Uhyre med flere Hoveder. Disse
Hoveder ftikkes ssaa samtnen om en
cller anden Sag, drøfter, overvejer
og bestemmer —· ikke asabent i For
snmlingen, men i en lille Klika
hvordan det skal være vedrørende
den Jag, lcegger Planen for iat faa
den iqennem pna Aarsmødet enten
med det ondkI euer Ined det gede,
ja, tun nted Fif og Kneb stille
Aarsnlødet i saadan en Forlegenhed,
at dette Inasa handle mod sin egen
Overl1evi511ing. Tet er dctte, at en
lille Flok ,,laver« Tingene tilrette
paa Forbasand og sna ndeu nt give
Mødet en hel, fnld nahen og fand
Forstaaelse af Sagen, søger at fasa
den vedtaget, der i Alntindelighed
forsraas ved Kirkepolitik baade i
Menigbed og Sia1nnt1d. Og dette
Uhyre er vi bange for og ikke nden
Grund; tbi det har gjort frygtelige
Tiug for vsiirifti Kirke har bedrøs
riet Osndijs Rund on hindret Eniszhed
Forstnaelse, Tillid og Samarbejdcs.
Tet er en saf de Tin«q, sont jeg er
mest bange for pna det Arke-liqu
Lntrasade og jeg hnder on affkner
den sont unget, bnade i Menighed
on Smnfnnd, vi sont cerlige Menne
sker on Kristne ikke for Gnds Ansigt
kan have Ined at gøre Den Slags
Fiivrkepolitik er fikkert fra chevelen
og sknlde holdes saa langt borte fra
Vore Møder som rnnliqt.
Broderliaft
L. Johnson.
————-·-0-.-——
,,Kirkepolitik.«
llndcr denne Loerskrift finde-ji der
i ,,Tanskereu« for 12. Maj en Arti
lel af Tiiedattøren, hvori der findes
et og andet til Ooervejelse for osh
sont Zantfnnd, hoilket saa ogsaa er
strevet nied det for Lje at 3a1nfnn——
det snart igen sknl saniles til Aar-S
meldet.
Nu nil jeg straksJ sige, at jeg bar
intet at bennerke til de Punkter, sont
der lienstillesks eiler peges paa. Jeg
synesiy at de ser not« saa riineligc nd.
Men det er eret eller Navnet
,.Kirke1.)olitik«, det er den Krabat,
jeg føler Inig tilskyndet til sat sige
lidt oni. Redak. Ved godt, at Ordctk
Politik staar i Migtredit i sin Al-:
Inindeliglied nten nan mener s·aa, ati
nanr vi fik selve Sagen, det som Or-:
det egentlig betegner, frem i Lnset,
sasa vil man faa en anden Forstaaelse
as Kirkepolitik. Men dog er det
ikke dette tvetydige Ord, Redak. bry
der sig om at holde fast paa; thi hsan
lsenstiller, »Um nogen kunde have et
kønnere Navn at give B·arnet«.
l Heri ligger alts«aa, at der mulig
tis kunde findes et kønnere Navn
end Bencevnelsen Kirkepolitik. Men:
jeg Ved nn ikke, hour man skali
kunne finde et enkelt Ord, der kunde
udtrykke alt det, der stal mene god
Kirtepolitib og det skulde Vel ogsaai
fnnne ndelnffe de mange luinske
Kneb, sum Vitterligt hænger samtnen
med den nieste saakaldte Politik.
Men det, jeg vil tage Ordet for,
det er at faa fremsat det Ønske, ats
Vi i lwert Tilfcelde masa blioe frit
for at brnae Ordet Kirkepolitik an
gaaende oore kirkelige Suger og
Forl)andlinger, og inin egentlige
Grund for dette er, at et Ord, smn
nn engang heuleder Tunken paa no
get snedigt og nnderfundigt, det er
itkc let at faa vadsket rent, der oil
altid hasnge en »Bis1nag« oed det,
lige Ineget hoad man gør oed det.
Hernied kunde jeg saia gerne slutte;
men da jeg tror, at lidt 11ær1nere
Oplysning og Begrundelse kan gøre
sin Nytte, saa faar jeg bede om
Plads for nogle Beniærkninger.
Jeg mindes, at Pastor Th. Oel
veg, som en Tid var Prcest i det
endet danske"Kirkesamfund, skrev en
gang lidt ironisk om, at Farmerne
herovre Var sasa Ineget efter at tale
Latin. Dette førte han hen til vix-se
Benceonelser, som benyttes i Forbin
delse Ined et Samfnnds Aarsrnøde,
saaledes Ordet ,,Delegat« og flere
andre, som er af lntinsk Oprindelse.
.kn ved jo nok enl)oer, boad Ordet
Delegat Vil fige, og saa er den Ting
klar. Men nu er Ordet Politik vg
sasa et frennned Ord, det er græfk.
Og her konimer det saadan, at de
fleste tænker sig noget andet om Me
ningen af Udtrykket Politik, end der
egentlig ligger i Ordet. Politik be
tyder simpelthen Statsvidenskab,
Statskskyndighed og Statsftyrelse, og
det uden noget Henblik paa ,,Stats
kup« eller iandre slette Kunster; men
nn vil de fleste gerne tænke sig, at
der ved Politik hænger en Del af
det, vi paa ,,Platdanfk« kalder Rceoe
streger. Og dette gør, at man har
its-irrt ved at se, hvordan man nu
stal faa Ordet Kirkepolitik stillet i
Agt og Ere. Til Belysning kan
Vi her toenke paa et andet fremmed
Ord, nemlig L det ,,Tykan«; det
hül· Ui fm Græften, ligefom Order
Politik. Nu mener ethvert Varn at
oide, at en Tyran er et Asen, en Beid
deL Men oprjudgljg VAde c»
TlJWIl ikte det, det betegner en
nindstrasntet og eneoreldig Herster; ·
tun tnnde saa oasre, hvad oi nu for- i
staar o d en Tyran, men lJan t«nnde«
ogsaa Unsre en stikkelig og ordentlig
Regent Saadan oar de gamle Op
fattelse Men lige meget l)vad de
gamle Grrekere forhandt med Nav
IIUT TUMIH saa oil vi ikte formaa at
fasa den Tantegang ind i zolt, at en
Tledu godt tan oaere stiftelig og
endda oasaa nceget skikkelig. Og
nasar man Iaa her siaar med er —
Politik, Toran — som oi har faaet
fra Gartenland oa det store Roma-J
rige, saa nurrter man nok, at man
cr noget langt ude, saa man kam
lonnne til at tiente paa Luther-J
Ord, da l)an var i Frei-d med at over
sastte Vilielen Han skal da have
otret, at det Var saasoce1t»at faa
de gamle hehraiste oa griesfe For
fattere til at tale TI)sk«. Og jeg
kan i denne Forliindelse omtale et
Trak- der kan vise, at det er heller
ifke saa let at faa disse Forfattere
til at tale Tansk eller N orsk.
For flere Aar siden lreste jeg i et
Blad at nogle Nordmænd herovre
liaode spnrat en norst Præst, hoad
eret »Lirgmank« i det ny Testa
mente betod Selvfølaelia Vidsre de,
Isvad Ordet lietød, M and og M and
iinellenL saa de har io ment, boad
Lidrst oprindeliat betød, altsaa efter
Grundsproget Man lcefte saa, at
Vedkommende Prcest havde svaret, at
Ordet Lægmsand betød ,,en Taube«.
Tette bleo nn for drøjt for de norske
Kirtemcend saa der bleo gjort Jud
sigelse imod det. Men hoor kunde
en Prasst dog ogsaa komme med sau
dan Junk? Sagen er, sat hvor Or
fscl Lceaniand forekoinmer i nort
danste Testamente, der har den grie
ske Tekst Ordet »Jdiot«, et Ord, der
mener en ud af et Borgersamfnnd
og ssasa kan det ogsaa gaa over til at
betyde en indskrænket eller nvidende
Person, og endelig kan det ogsaa be
teane en, der er noget fjollet. Og i
det tirkelige har det spaa gaaet faci
dan, at igennem den katolske Kirke
med dens Pude- og Præstesystem blev
det menige Kirkefolk mere og mere
betragtet som en Slags raa og uvis
dende Hob. Det fes altfsaia, at en
kan tilsyneladende faa sit grcefke Tes
stamente og mere til psaa sin Side,
naar hsan kalder Lægfolket Tasaber
etler Jdioter. Men det fes saa ag
saa, at man ksan blioe noget Vaerre
end Bogftavrytter, naar man vil
liaoe Aooftelen Paulus (i Kor. Bre
renel til sat tale 9 orsk nemlig paa
den Maade, som hin norske Prrest
gjorde det. Vi maa se at tale et
Sprog, som den nnlevende Slægt
forstsasar
Lg Vi maa vist saia helft lade det
Woge-de er Politik fare, lade det
aaa Jkoooeien Er der ingen, der
fan opdaae et Ord at stette i Siedet»
saa kan Vi io f. Eks. omskrive det;
til at lude: »aaben og cerlig Trøf-L
telse, Jndstilli11a, Beslutning og kwadi
det ellers hedder«. Og ssasa meget er
sikkert, at er der nogen i Menighederl
ea i Zamfnnd som vil drive laad
den oa raadden Kirkepolitik, saa vil
disse sikkert ikke holde op med disse
Knnster, fordisKirkepolitik i og for
fix blioer anerkendt Har man set
lidt til denne Slags Folk, saa Vil
man oasaa bave faaet det Jndtryk
ai dem, at de lader fig ikke omvende
saa let. De vilde derimod more
sig over at l)øre, at noget som Kirkes
volitik er nodoendigt i et Kirkesam
fund Lg det, at denne Politik —
zxorbandlina Bedtagelse og alt hvad
der er at gøre i et Samfnnd (eller
i en Menigbed — at denne Politik
skal øves sasabent og cerligt, isa det
leber de Mennesfer nden om. De
liaaer sig knn fast i det, at Kirkesam
fnndet mener, sat der er Brug for
noget, sont gaar under Navnet Kirke
politik, forndsat at denne Beuren
nclse ffnlde godkendes iblandt os.
Nu, det er jo netop denne derar
lige Opfattelse af Kirkepolitik, som
,Danskeren«s Redak. vilde haabe at
fasa afvcerget ved at lade felve Be
nrevnelsen komme til sin Ret. Nu;
oel, Tanken er vift god nok, men jeg
tror ikke, at det vil gøre den Birk-;
ning paa dem, som meft har Lyst til»
at drive Kirkepolitik i Merket Men
selv fraset dette, saa er der dog no
get, der taler for, at vi saa vidt mu
ligt ser at undgnsa Tsalemsaadeh som
tun oære toetydige og derved blive
Väldledende Lg’ naar san yertil
konuner, nt disje Ord og Vendinger
siet ikte er danske, men hentede fra
jreinmede Zprog, saa kan dette dg
jaa oære en Grund til at søge at
nndgsasa dem. Thi foruden det, at
de allerfleste Ord i ethvert Sprog
tan have buade en egentlig og en af
lcsdet Betydning, saa er det saadan
med munge as de fremmede Ord, at
de er afledte og fordrejede saa mange
wnngcy at der snsart tun er Sprogs
unend, der kan sige, hvad deresz rette
klkceninq er. Lg eret Politik er et
af disse. Og derfor lad os helle-re
lsenytte jane dunfke Ord, hvdr vi
drnger saadanne fremmede Udtryk,
der fan lade fig brnge til at sige,
lmad det sknl viere. Und osJ holde
oc- til danste og fersraaelige Ord,
der ikke giuer Ilnledning til at laue
E1nuthnlle1·. Lq sont et faadant
frirstuuligt er kau Vi f. Ek:. tage
den Erklasring nf Paulus: »Jet;
isrser Inig saltid at have en usfadt
Zmnvittighed for Gnd og Meinte
sfcr« (9lp. G. 24, 1(«;). J famine
YOU-ad, san vi timer dette til Lede
scjerne, i samme Grad bliver vi fri
Her al daarlig og forborgen Kitte
«politik.
! Lg snsa endnn en Betitærktiing.
JJeg for i de forskellige Kirkefams
Hnnxgi Blade, at der klages og snk
fes- over, at man i det kirkelige har
Hioget Hang til at gsaa pna Leere og
ljtaqe Mønster efter den Aand, der
Iraader i denne Verdenis Partier og
lZankmenslntniuqen »Der vil gaa
JPolitik i det kirkelige«, siger umn
an, her grelder det jo saa mu, at
fenlmer holder Vaat ved sin egen
ITøU det gieldcr Samfund saavel
Ist-In den enkelte.
J. Pedersen,
! Ethan, S, Tak.
Efterstær —
liv eller Landliv« sluttede, har vi
mndtaget flere lldtalelser, som gik
i Jietning af, at Læserne med Glas-de
havde fulgt Afhondlingerhs men
de syntes salligevel, at Bylivet var
blevet stedmoderlig behandlet Vi
cptager følgende »af en Byboer til
Forsvar for Bylivet.
Hr. Redaktørl
Tet har glædet mig meget at læse
om Byliuet og Landlivet. Vort Blad
lsør stadig have noget iat sige i sau
danne Spørgsmasch Med Hensyn til
Epørgsmaalet om By- og Landlivet,
da bliver der en tredie Side ved
kenne Sag. Vi ved jo, at en Tredie
part saf de unge, som kommer hertil,
slsar brugtjneget af den sorudgaaende
Tid til Udvikling nted Henblik psaa
tat leve i Byerne, og til dem vil det
ikfe viere helt rigtigt at sige: gaa
Hpaa Landet, fordi de er saa at sige
opdraget til at leve i Byerne. Og
en Haandværker har ncesten altid
Lejlighed til at faa den bedste Beta
lina i Byerne. Og ligeledes vil
der altid blive mange as dem, der
lxar levet deress Tid paa Landet
hie-mute, som, nasar de kommer her
til, bliver i Byerne trnds alle Ad
rarsler og Formaninger om at gaa
psaa Landet. Her foreligger et start
Spørgsmaal: Hvorledes kan vi nei
lcde Mennesker til at bruge alle de
nimng Godcr, som Bylivet byder,
s. Ets Kirken og Skolerne og Bis
blioteker og mange andre Tina, som
lau brnges til sat forædle Menne
skene? Kunde Byboerne blot brin
gses ind paa samme Spor sont Land
lmerne i de 10 førfte Aar, de ophol
der sig her, Sparsommelighed og
Esifholdenhed En Landba, som hatt
til Hensigt at opnaa en selvstcendig
Stilling, han sparer og giver ikke
Penqe ud,, uden det er virkelig neid
rendigt Han siger ikke: jeg har ikke
Penae nok at købe en Hest for, og
saa køber Stads i Stedet for at
läane Rubrik-kne
lGan afholder sig fra næsten alle
de Ting, fom ikke er absolut nød-—
vendige En gammel Farmer sagde
eng-ang, sat hvis Byboerne vilde leve
liae faa forsigtigt som Landboexne,
da vilde der blive Velstand i Byen.
Ligeledes bør der pasavises for By
lmerne, at de Ting, som opbyggek
det qode i Meuneskene, er ikke kost
bart at erholde. Derimod de Ting,
som nedbryder Mennesket, de kostet
forbavfende meget, ja meget mete,
Eiter at Afhandlingerne om »By
