Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 15, 1908, Page 4, Image 4
»Yanskeren«, . et halvugentlig Nyhedd og Oplyss mugsblad jor der dan ke Folk A111e11ka,« udgivet as DÄXISH LUTIL PUBL. HOUSE, Blair, Nebr. .Danfkeken« udgrmr hver Tirsdag og Fredag. Piis pr. Ausgang i de Forenede Statek 81.50, Udlanset ILOO Bladet betaies i Fotstud. s Lestilling, Betating, Adressefokandking og « ander angaaende Bladst adkesferesJ DAN ISH LUTIL PUBL. HUUSB, Blaik,»Nebr. Redaktkm A. M. Atti-essen Ulle Bidrag til »Danskeken«ö Jndhold: Ishandlinger, Korrespondancet og Aktiklet If enhver An, beoes adresiekets s. M Andetsen, Vlait Nebr. Entered St the Post OSice It Blatt-, Neb» ss second klas matten Advent-ins Rates made tue-S jin-n Ipplicatiom - »Dansketen« blivet sendt ti! Subfkkibemer, inbtil Murg-k keug Lpngeise modcages as Udgivsknr. og al Gelb er b-talt, 1 Orgrenåftentmelse med de For-Jede Staseks Postiove. Nam- Læsetne henvendec fig til Zoll der com-m EVEN-eh emen for at Løbe has dem ellet for at faa Oplysning om der werte-sede bebes de altid omtale, at de saa Avettisie Inmet i dem Blad. Det vil vaete ttl gen Idig Rytte . Te soIn skriver Artifler til »Don-i steren« og sont i Tilswlde as at Jud--l sendelsen itke lienytteci ønsker denT retnrneret, tun altid fua dette « n-— ske eftertonnnet, naar et 2 Cent-: Etutnp niedfnlgte illknnnstriptet Sinn Regel vil enlnier Velstreuen Artikel eller Afliandling altid finde Lptugelse i Bladets Spalten saavel politiste, sociale sont tristelige Ar titler. Prcrsident Rooseoelt mener gan ste asalnsnlysh at Mr. Vryan oil bline Deniotrateeneis · stasrkeste Mindidat for Præsidentvalget. Men oni Pras sidenten niener det saa asrligt, som lian siger det, det er et andet III-ims 11n1:al. Chancerne for Guvernør Joljnson syneszs nnægtelig at stige en Tel, niedens Foltestemningen for Bryangs Vedkommende ika har sor andret sit kølige Tempo synderligt. Hvorom alting er: Taftg Udsigter bliver stedse jitrcre og iikrere. Jud W Politikere er slelt ask-s Tvivl om Refultatet af Valgkampag nen. Fra Kølienhavn telegreferes den NO Mai at Regeringen lmr besluttet at oplnwe det dansk-Vestindiske Lot teri. Tet indrønnnests at Von-riet blev oprettet for et Pur Aar siden i den Hensigt at skaffe Penge til en Lmordning sas Zernes Administras tion. Ja bare Resultsatet lnwde soo ret til Hensigtem tnen dercerre hin dette vestindiske Lotterivcesen Vist Vceret alt andet end Guid og grein ne Zkove for den dnnske Statsk fasse Terfnr har Regt-ringean Meddelelse ogsaa Vakt almindelig Tilfredsbed overnlt i Danntart, en Zynmatitil tendenivelse smn vi fnldtnd kan ac ceptere. »Danskeren« bragte Fredag den s. Maj, en Artikel ,,:lIkotivet«. Hei-i stod bl. a.: Hund enten vi er Gentle men eller Kristne, vi msaa liegge os det paa Einda. »Den danske Pioneer« bar i den Anledning fundet sig kaldet til en Protest mod, at Kristne ikke stulde vwre Gentlemen — Jlmorvel det glasder os nsigeligt, at ,,Pioneeren« bar faaet Anledning til et saadant Ztatement, benstiller vi dog til vor smaite Kollega oin at genrepetere vor Artikel ,,Motioet«. Vi selv har ikfe overset de Korn, Artiklen inde l)o«lder, og utvivlsomt kan den i manqe Retninger tjene til at siinpli sicere for »Vi0neeren« Motivet til den ,,crdle«? Jourimlistik, som den undertiden selvbegejstret ltrnder ud i. Hvad vil vore Læsere sige, om vif i Løbet af nogle faa Aar lod bort Blnd trykke paa fort Papir med tmidc Zyper. Tanken er ikke i det blaa. Tet forlyder -nemlig, iat Pa pirfabrikkcrne bar under Overvejel se at fremstille fort Aniszpapir i Siedet for hvidt. Hensiqten hermed er at bevure vore Skove, spare Mil lioner uf Dollars i Trwmasse, og for-mindka Prier paa Trykpapir til maaske Halvparten af den nu qasldrnde Pris. Sort Papir kan ikcsmlig laves of gamle, brugte Adi ser m. v., medens bvidt Papir kun san producereszs af Trasnnissen — Man bot- saa sntaat fortkskpdk sjg pml Forandrinaem den skal saannend not« totnnte fet« eller siden. l —- l Tet ntyldrer nted illceddelelsec fral Tantnsart ont Uroliglteder indenfon Arttejderreetterne Te Llrljejdisløseis Llntal er i stadig Ztigende liegt-nn-! kset paa Ztrikerne i Byerne og deni øtttttotttiste Krise, det- saa lntrtigt srandsede alle Binsaesotetagender, Den ledige Llrltejdersfare indtager en trnende Holdningx ntan l)oldet« store Aaittitioniitnødety og frasoer Arliejde sont en Ret. Alt i alt seit det nd til, at dett saa ltenxse nieren de Extrasngning indensor de forta lististe Lrganisationer sfal ltlioe til Virtelialted; Partien-i Leder er nenige og angribeis sttet·kt as de Ar l-ejd-:sl-øse, sont lieskttlder dem for Jllonalitet Ellersz er Situationen iøvrigt liaesaa tntevtelia, sont den altid lsar oteret, naar Talen otn den ntegen Aroejdsdløiziljed og deraf føli aende Nod lod højest derltjetntnefra Medensö ztøltenltaon er fnld af Ar ltejdsziløsa sont ltøjtskraalende sordrer Arbede lterster der nd over Lan det den sasdvanlitse Mangel paa Arltejdgfruft Vønderne tnaa gen nent Bnreaner eller oed eaen Initia tio i stor lldstrækning lese Linn-ste folt sra IIdltntdet. Oa det paastaa—:s, at Tllkanglen paa Landarttesdere i Virtelialteden er det olooittiafte økonontiste Problem, der for Tiden Desktestiger Dann-art. — Der er ikfe Toiol om, at ntanae as de toben ltaonsfe Arbejdsløse tnnne draae nol ntindelig Erfaring og Rotte af ut ltesoqe Te forenede Ztater og der l-:live trteneret til ikke at føle sia for aod til at taae fat paa lwad sont .ltelst; nten i satntne Aandedroa skal soi oqsaa l1e1nterfe, sat vi doa ltar san lniegen Tillid til den snnde dansfe Fornttft, at lmisz Landarltesderen kunde faa en mere vcerdig Betaling for sit sont oftest ltaarde Slid, saa vilde Landetsii alvorligste Problem dertned vcere løst og Jmporten as ttdenlandsk Arpejdskraft overflødig gjort ,,Danfkeren«s Fremtid. Vi har atter- og ntter heW til vore Loefere, om at hjcelpe os med Bladets Udbredelse i 1000 nye Hjem inden 1. Juni d. Il. Nu er der tun faa Tage tilbage. Og oi vil gentage Lpfordringen, lijielp osJ frem! Der nflnrnger saa nalniindelig nieget nf, gt Bladet nnar til denne lldvitling stratszx Tet er nor Lverlwvisning nt et af vort Zankfnnics betndeligste Ar bejdere for Gndsz Rigeszs Sag-: »rein Ine er og knni endnn leere Grnd end før blive »Tansteren«. Tut er nor Ovei«ln-vis.-11i11g, at der .1nellem Dort danst-a1neriknnste Folk netop tiltmsngeszs det Organ, sont »Tanste1en« Var i Einde at blive. Nat1:rligvigi,. der man Frentskridt til, dg der Fremftridt er nileredc plan lagt og Vil sncceszssivt Mre sig gn«l dende, eftersom Blgdets Udvikling formen-T Det er vor Hensigt at blive et ch-i iidigt Organ, tvit i Reportnge med ndvalgte pulitiste Efterretninger og aniedeix Verdensjs mere interes sante dsaglige Begivenlieder vil Ui bringe to Gange ngentlig i en prak tisk og delikat opstillet Form. Tet er nor chfigt to Gange ngentlig iat bringe de vigtigste Mar tedsefterretningeu og at knytte en sinnsnlent i Landbrngsetfterretnim ger til Bladetss Redaktion. Med andre Ord, vi pnatænker at optette en Fartnernfdeling i Dort Vlnd Det er vor Oensigt at bringe gude, fnnde Artitler og Afliandlinger mn politiske og sociale Forbold For Reduktionen-s Vedsfonnnende wirke lige Ledere! — Pan snmme Tid vil vi gøte et kriesent lldunlg blandt Moderlsandetsz bedste Littemtur, lsnade i Poesi og Prosa og frn Uge til Uge bringe vore Liesew en virke lig Nydelse paa det litterære Om made. Tet kristelige Grundlag, livorpsaa «vi staar og vedblivende vil staa, er den bedste Burgen for, at den Pen, Vladet vil føre, altid vil søge at blive niomlsk nungribelig i enbver Hen seende, oqsna lwad angaar Bladets Annnnceafdeling. Vi vil ikke være noget psartisk Or gan. Vi vil Retfeerdigbed til høire og venstre. Altid Sandhed —- al I drig nogcn Gaacn paa Akkord. Bi Vil, sont nasvnt, bringe kmtdige po litiskc Boden- og ultid anstrwngc osis For ul frcntlmldc Ostidszk Ordsz dolus slis Zandlwdcrk Zum nmn sua«r, sle man og lussuy siqcr erfproqct Lq vi trot paa dcttc Zige. Dcrfor bar vi bel lcr flut ingcn ant for »Danffc ru(«—:« Frcmtid Vi er i fuld For visininq out, at den redcliqc chsigh lsxsonncd vi sogcr Vladct npagitcret ou udbrodt uil aim- oLs oq Gudss Mut-is Zug rig Haft nd i Fretntidcn. Tafts Dilemma. Tet Linslaa i ledende Repnbli fanereis For-hold til Tast, fotn Ui meddelte om fi Tit-HAVE gao dis en Oel Tel at tienke Paa, og det skal ikte fornndre dis, mn det har givet Taft selv langt inere at arunde over. At Duft vil blive notnineret sum det repnblitanfte Partigs Priefident -tandidat, rinieligniizs endogfsaa paa ferne Vatlot, det ksan vaaane Politi -kere ikke nndgsaa at se. Lg saa not lter det in ikte at »gabe inod Louis i1nnndinaen«. Men liuad faul ! Der er for det første det at skrive sia liaa Treu at Taft og bang- Ri ualer — Fnrater, Eannon, Hngl)eg, Unin; Fairbanks —— lJar repræsens teret to forstelliae politifke Retnin ger, oa det er Rodsevelth og Taftszs Politik, deresJ bestemte Standpunkt inind den torrnpte Pengemagt, der bar seiret da sitret Tnftd Nomina tiun. Huad stal siaa al denne Har Inoniserina til bagefter? Jo, Vi farstaar det godt, det skal til for at sitre Partiet mod Nederlag Ved Val aet i November og for at faa Taft tralgt Men der ligger meresbagved soIn Beweggrund til Harmoniseringen Ter er niere, sum skal fikreL-. La det tnnde syneszi, som det, man niindst maa ønste sikret, netop er hvad kllkodstanderne oil have sikret -— Fairbanks Genuali til Vice prassident og Esannon til Speaker i Hnset Altsaa Formandskabet i beg ge Kongressens Huse —- det er, hvad man nu ønsker sikret. Saa maa Taft gerne blive Præsident ENIi Fig-Rhea Kismskdentistüekthstk -— under saadanne Omstændigheder kan ndrette, det ved man nn af Erfa ring. Her er siaa Taftss Etilling: Routi nation tan lnin saa prcegtigt opnaa trodxs sine repnblitanske Modstan dere. Men tan han i Valakampag neu sejre over Demokraterne uden deress Etøttek Paa den anden Si de vil lian oafaa vehøve Roosevelts Nolitikerne Da Foltetss Ztøtte for at epnaa Balg. Fristetsen ligger fik tert mer for Taft til iat gaa paa Af ford. Bad us her indsknde en Tan te inn tmre ledende politiske Partien Tet denmtratiffe Parti hsar længe »Um-et forwldet Ndale Aar tilbage Var »det Inere aristokratisk end demokratisk. J de senere Tider har det gennem Brnan og Pupitlifterne tilegnet sig flere uirkelia demokratisfe Elemen ter og Principper, saa det liar faaet starre Levedygtighed end før. ; Tet repudlikanste Parti er ogsaai liae oed at blioe forceldet. Det trueis Ined sat lilive et Pengeariftokrati. Tet har vieret et sandt Friheds- og Fremskridtsparti. Men den Bel stand, det selo lJar stiabt, trner med at gnre det ubrngeligt Men nu lxir det dgsaa niodtaget eller op fdstreck nye, uirfelig foltelige Cle 1nenter. Der stsaar saa egentlig indenfor fixiert af de ledende gamle Partier to Faktioner — en deinokratisk og en ariftotratisk — og tcemper iniod hin ianden, og det ser nd, som Tiden tnnde Viere Inoden for trye politiske Partidannelfer, et virfelig demokra tist og et ligesaa aristokratisk Parti, lwad Navn man saa end vilde give dem. Qui lldditlinaen vil føre en saadan politisk Revolution med sich det vil formodentlig berd paa, hvor vidt de bestaiaende Partier vil ak toniodere sig til Tidernes Behov og Krab. Men — Zlaget vil utvivlsomt i Prcesidentkampagnen i Aar komme til at stasa om de paapeaede politiske (8’)rnndretninaer Inere end oni Par tinavnene. Derfor vilde det oqssaa lede til Rederlaa for Taft, om han nn aik paa Akkord med Modftander ne. Det acelder sikkert lige ssasa meaet om at faa Fairbanks bort fra For-l nmndssposten i Senat-eh Cannon srai Fortnandsposren i Reprtesentantlnk set on Fornter llelt Dort sm Eenntet,» sont oin at san Inst nalgt til Pras: sIdent. Tet er itke kllkanden Tusk, det absolut nielder ont, nIen l)an—:i ogi flkooseoeltis Politik. Lg det goelderl oni for det sande Tentofmti at seit-e. site nlene ned Vang af «s31«a.ssidetit,l nien line san nienet oed Bnla ns Re i prassentnnter til Konnte-Hien. i .-.» » ... Taleutct. s J den prnllnte Landdng l)nr nn lig den depnterede Rosenont ltoldt en Tale oni Preszssen on del-under lntht Zpønsisnianlet oni Journali stellte-: llddannelse pag Banc. Han; stillede Forslag onl, nt den Prøjsistei Ztsnt lod oprette sontItttlis1t1n«sn—:-"e1· Lied-llninersitete1«ne, snaledeit at» Journnlister og Person«-, der nil Unsre det, ktni san en Iidiithtrende llddlanne lse. Den iøorigt sna tit behandlede Tanke oakte den projsiske llnderoiizii ningosortmltningo Veloillie, on nn Unter ninn i den niernieste Frenitid at lade oprette onerordentlige Pro se: sornter i Jontnalistit J den Anledning stenifonnner «R,-r-anks. Zeitung« nied ltl a. sol gende tttefsende Betntertningt i ,,.xTivad en Jonrnnlist tnn heut-.1 paa et llninersitet er Dannelse Hund han dessnden beltøoer sont Jonrnalist er nieget og lidt dZUorledeLi nisan redigerer et Bind, strioer et·d)kefe1«at, anltegger en Ar tikel, det lterer Prnffiks Journan sttsrne san hurtig, at det nilde Unsre sirnstspilde as den Grund sat besøge tbetniiltem et llnioersitet. Men Universitet og Prnfsiszs til stnnnten fan itke gøre nogen til Journalish sont ikfe lsar det, sont er det vigtigste, on sont innen kan bi ksringe hant — Talent. Det er jo netop Ilkisforstanelseih at ntian Ine ner, man knn lkere Jlniriinlistik, sont ntnn fnn llere Ølbrngneri Derfor er Jonrnnlisrsfoler en be tænkelig Sag. Terfra udgcmr Full-, som nieuer, tat de er Journalisten sordi de har leert 11niversitets-Jour nsaliftik, medens de i Virkeligheden ikke eKWWISYWM bliver Skuffe lse, thi for Udgiverne dreier det sig om W anden ikke om Orksaminen.« Mandenl —- Ekszsaminenl — J Enropn, ogsan i enropeeisk Amerika lIar Innn sniert ved at knldknste en Forderu, der, nanr For nnften tageLi i VetnagtninkL er in nen Steig leennnelJørende. Man spørqer efter Manden med Efsssami nen eller ogsaa efter Ekizsnminen salene. Elle-Juden nden Eksziaminen er en Pcitsadokg. Lin lInn snn Var al drig sna beginnt on Vetegnet til- at ndminiftrere on ndoifle et For-ew nendeJ lIaode l)ian ikfe Eksmninem ilod man ham Haa; man knnde ifke brnge kunn, fordi lmn ikfe lnwdxs stnderet Pan den Mande, at Inn-. innre prasstere Eksamensbevifer fol« sine manne klIaniglieden Ennledesz anaI det Tagen i Tag overalt i Europa, on den famme Furce gentaqer siq hyppiat i ento pkeisk Amerika. « Amerika, ameri kansk Amerika et det noqet andet Der fpørges efter M nnden førft og freImnest. Enn ex det lige meget, e-1n hnn bar geadneret fra den eller den IInderviszsninquanstnlt, om hnn kan fremlkegqe førfte Klasse-Ei Eksss -a1nen-:«beniser, euer hnn ika kun; er lnn Monden, man bar Brng for, fna tnger man lnnn da er qlad Ded at man fnndt binn. Tisse Tnnker qielder det praktisfe Liv. For natnrligvisii onsaa i ame rikansk Amerika er der Embeder, Miiksomljedek som fordrer Cksz aInen. » Men lIond Ui vil ftemhneve er, at lwor Etillingen i enten den ene el- i ler anden Retninq ika er absolut. lsetinnet nf Ektznminen der km: den nden Ekåsnmensbeoiset den fumme Chance, sont den med Be piset i Hiende Det er zyaktnm og Inn-ad mere er, det er Retfcerdighed — Lsi mener ikke bermed at under vnriere Vetndningen af Universi tetsisftnderingen og Eksmnen Kun, book der stnderesjs for Eksaminens salicis Titlens Skyld trwkker man paia Sknldrene, fordi der ved man, nt det fkorter paa ,,Manden«. "El-. sprs er det selvfølgeligt Of sin Be-: tydning, naar »Mcmden« og Ekscp t i I ntinen fan sdrenessx Titlen er da i alle Tilfwlde Ekkmninen werd. If s II Himmel der altsan er absolut ri melin, at der smdreis en Raskke Ass Ztndieaar og pusolqerths Efisknnen for nt ije Autmitet pnn der Di densknvelixse euer lwslasrde Onk rnnde, saa er det ifke desto mindre en velfendt Eng, nt mange as dem, sont aldrig sif denne Raskfe us Stu dieuar nied pnasnlgende Efi«ia111e11. tit er de aller 1nest indsigtssnldch nanr del gasider Te er de Uirfe lige :’111mrj1e1er, Inedenszs de nasmtede :Ilntori1eter slet ifte lsnr gsort sig sortsent til nogen Antoritetcsberellj gesse. Alle nf us tender sinntrnstem sinkorilet — Lasxfniand Men Inan kender okssaa ndnnr1·t«et, lmad ni unensur sagde: at Weqmnnd sviszdoni tit er Nnnnner et, niedenzs Autori tetisikkerlseden bliver Nummer to. Tet er en Zandlsed sont Eh nnkenszisolk ikke rigtiq kalt more sin srrtrolige Ined iiidbrsrdr-:-«, Inen sont de alligevel man indrønnne, hin-: de ikfe vil slan den Samsnndgud Uikling i Loset sonI de ifølge deresz respektive Etudier Vil osre sig sor oq tsene til det 1nest Inulisse Bedste. Der give-«- taktløse Efxssameniisolb sont lmr en viis EVne til at vise deress »altnindelixse« Medmennesker Ringe-sann enten ved helt og huldent at innorere deresJ Meninqer eller ogsna aabentdg cerligt eller indi rekte betnde dem Tanslsedx saa runde det unsre det samme, »l)vdr fernnftigt oq indsiqtcsfnldt diIse Lnsgsolf end bade talt, dereszs Ord ur Nul. Dette lsar dunnet man nen siløst Inelletn studereude Men nesker oq Liegfolk og derved hiern 1net mangen nlnorlig Lombarde snnss Freunne Ogsaa i fristelig Henseende bar det lmppigi født onde Spirer. Paa et Gadehjørne i en as Ve sienszs Storhyer stod en Folketii Mand og prasdikede Politik, Moral og Religion Vi har aldrig unser veret et Tilscelde, ljvor et Menneske bedre end lJer sorstod at holde Pu blikums Interesse sangen. Og det var »ikte Fraser eller»Tomh-ed, men en. Mands grumdfcestedfe Livsoverbevisni119, der blev slængt nd paa et Gadehjørne til en taets s-«atket, lydljør Menneskel)ol). Han tunde tale. Der manglede hverten synleold, qatoszs eller Genus-. Men at! der nnniglede Etöami nen. Ellers hade han vel ikte stsaaet der Paa et — Gadehjøsne sur at fsaa sit Talent ceret med Eknldertrcek dg Lattexx — Ved saadan Lejlighed tummel !1nan til at tcenke paa Livssorholk Edcnes undertiden »t·nnslige« Ord Ining: Til at tasnke paa, lwor mange der aaar paa llninersiteterne og al dria liøsrer sasrlig Nytte deras; og lwor mange der aaar ndensor, men som lmrde have Anledning til at komme derind.. Saadau gaar der sldre Talenter tabt. Der er saa manae talentløse, der sfal frem. En ten sordrer Familienss sociale Stil ling det, eller det skyldesz Ærgerrig lscd eller en ,,indbildt« Pligt til netop at blive dette eller hint. .:- -.;: s Vedswnsirmsationstide —- det er en almindelig Regel —- spørger man de nnge SlIcennesfer, lmad de lsar tasnkt at melge sum Livssrillinal llndertiden kan man san høre de» mest sorbavsende Zum-. En Vil met-es minstner, en kllkinistely en Digter,! csn Filosos, o. s, s. Ztort skal det mete, on san vil man viere naget saadant. Da Forteldrene fan man saa.l)øre aiaa omfrina on jnble over deresis kasre Zøn, der vil Viere noget saa stort. Lin lsan bar Evnerne til det, det bekmnrer man sia ikke unt. Lg iøvrigt, lworsor sfnlde lian site baue Eimernel storfor sknlde itte netop deres Eøn viere Talen tet! — Men ak da ve! det er io netop«8Vkisfdrsiaaelsen, at man tror, man kan lcere praktisk Videnskab og lign., som man kan lcere Ølbr1)g geri ..... " Der er desvcerre altsor mange Beoiser paa Mennesker, der nicd selv den allerbedste Hensigt vilde viere alt, men intet blen, fordi des manalede det Viatiaste — Talentet. Det nnttede ikke, at Hsertelaget vg; Veaceret var cedelt, alene nottede det. ikke, bvis Talentet mannlede. De naacdc muaftc not dct Maul, de haudc Iat fig; mcn der bleu hucrkcn ti: dort-is euer andres Vcljiqucljc. Andre Um- 111iszsfornøjcdc Incd del-ci Virtc paa der Qui-unde, yvor del-cis Hiiuing fortc dem til Arm-ide, ug de Mo var ogsaa 111ilfredse; de Wu- godt, at de mauglch l)vad d-: under ingou Linstændigyedcr runde unduirrc — Lulcntct Mut tm oil ui jpprgc — Wad er der bedle Illcandcn euer bit-Inmi uan Lg —-- er dct as Der gove ut et Lllcetmcske fo1«løftcr-sig Paa finc OEVncU Djl nærc ,,Hit«, yvisJ tun sfabt for »dat«. Lg ——- kau Inm: Hasnfc sig L1us1wndigt)edcrnc, ljvor i lSundycd et saiadsant uotdeligt Fort sast Praktijcrcis em- og alone in m a jurem T«eigloria1n? l ---—-s——-s.-O--—-—« -—- - En »Revercnd«, Julius see-person, join i de sidste Pnr Flur lJiar flnkket onikring og holdt ,,zoredrag« for Bruder- og Snstersmnfnndszslogen dar i »Bien« sauer en sna tydelig Bested, at der niausfe nn tut-de Dankes-, nt dette prietende Epmxisnmnlstegn vildu fortrætke fra den offentlige Efnes plade Vi gengivcr nedenstaacnde et llddrag nf den Omtale en Ini sender til »Wen« lJar ginet »New renten«, on vi, der selv en Gang til fneldig l)-aode Uejlighed til at lwre Mr. Jespersenii llninliglnd stul Dil ligt indronnne, at vi itke inne-J, lnierten Bruder eller Søstersanifun det tun viere hefendt i Lasngden at laune Treu til de Esannnensnriuni nf »der nninlige«, sont lnm Prieste ter. Den irrede Jndfender striver: »So Un forlude Dein paa, de: lilen et storurtet ForedrnkL Lq det tan not viere-, lyan fløede løS. Linn brølede on lian rasede, ann talede og hnn sung, lian lo og lmn grund, ljnn snttede, og lmn sitt-edi- af Be rægelse, og nceste Øjeblik git Stem 1nen over til en versitabel Tor-den, niedensz Ljnene skød Lini. Jo, det var en veritabel Anbenlzaring. — Hirn tnlte um Rump og oni at byde Fjenden Trodsis, om Barmhjertigs hcd og Elstvcerdighed, oIn Bruder-— samfund, Vroderbaund Broderkærs fkighedfe Ymkrdaud Brot-ersan Vrodervæfen og Broderglcede (og Søfter do,), om Danmark og Dan nevnng og Tannebrog og Dann-e trnend og Dannekvinder og Danefæ, oni dnnske Kotiger og danske Digtere og danske Vaaben og dansfe Byer oq danske Skove og danske Marter-, »in dsansk Nationkalfølelse og dansk dinrntter og dansk Sindelag og idmisk Kunst og dansk Musik og dansk. ,3niør og dansk Fedt og dansk Flcesk. IEim sprung ban plndselig over At lonterhiavet, og ikke scia fnsart har liian onifavnet Fribedsgndinden i New York-I- Havm før hmi klør løs igen, og saa fnar vi den snnnne »Di frorie Wann, fnn med den ForskeL at i Stedet for dunsk bliver det nu dmIsk-mne1«ikansk. Zaa tager ban at ter jat pira Brodersmnfundet og an Inoder oss oin i Trinken at deltaqe i den Potte Begler lisan nn fkal til at flna. Vi befindet osi paa Keglebck Hien. Vrodersanifnndet er Knglen, Horn Jesperfen suetter i Gang i New York. Uftnndselig farer den freniad og opad oq nedad, over Vjeme og qennem Tale, over Sie-, over Land, og se, hie-set i Vest staiar Keglerne — det er Klippebjergene,. sont Trunkne den endnn ikke bar erobret; nien Jespersen slscuar alle ni, og san er der endnn Furt nof paa anlen til iat springe over pnn den anden Beine, sein leder til Sierrn Nevada on Kost lIiergench der ogsaa slcmss sønder on, sinnmen. Kan De tienke Dem noqet, der tan stitke den, Or. Redaktørl San iollede Vesper-sen tilbuqe iqen — innrt stod han ved Skagens For, snnrt pcm Topp-en of Mt. T-a1nnlpiais, snart tog ban os med en an nen nem Zoologisk Ouve i Købenbavn. og snart vnndrede lian Arm i Arm nied os qenneni Washington-T Skove, nn lmdede vi os i det daiiske ØL og kort efter svønnnede vi i Ztillebnvets Vorm-: endnn en Gang befindet vi os i de donske Egne, ser de støvede Landeveie, bører Trceskoernes Klap ren, indaander Gødningens sødlige Duft, titter ind i Hytttetrne og i Pulte-Inne, vandrer".» gennem Bnens sncevre Gaderwg fkner ud over Ho vedftsadens Poagt fva Ioppen saf Rundetaarn — men, hokus pokus — atter er vi pasa Prwrien, atter fa