»Yanskeren«, .
et halvugentlig Nyhedd og Oplyss
mugsblad jor der dan ke Folk
A111e11ka,«
udgivet as
DÄXISH LUTIL PUBL. HOUSE,
Blair, Nebr.
.Danfkeken« udgrmr hver Tirsdag og Fredag.
Piis pr. Ausgang
i de Forenede Statek 81.50, Udlanset ILOO
Bladet betaies i Fotstud. s
Lestilling, Betating, Adressefokandking og «
ander angaaende Bladst adkesferesJ
DAN ISH LUTIL PUBL. HUUSB,
Blaik,»Nebr.
Redaktkm A. M. Atti-essen
Ulle Bidrag til »Danskeken«ö Jndhold:
Ishandlinger, Korrespondancet og Aktiklet
If enhver An, beoes adresiekets
s. M Andetsen, Vlait Nebr.
Entered St the Post OSice It Blatt-, Neb»
ss second klas matten
Advent-ins Rates made tue-S jin-n
Ipplicatiom -
»Dansketen«
blivet sendt ti! Subfkkibemer, inbtil Murg-k
keug Lpngeise modcages as Udgivsknr. og al
Gelb er b-talt, 1 Orgrenåftentmelse med de
For-Jede Staseks Postiove.
Nam- Læsetne henvendec fig til Zoll der
com-m EVEN-eh emen for at Løbe has dem
ellet for at faa Oplysning om der werte-sede
bebes de altid omtale, at de saa Avettisie
Inmet i dem Blad. Det vil vaete ttl gen
Idig Rytte .
Te soIn skriver Artifler til »Don-i
steren« og sont i Tilswlde as at Jud--l
sendelsen itke lienytteci ønsker denT
retnrneret, tun altid fua dette « n-—
ske eftertonnnet, naar et 2 Cent-:
Etutnp niedfnlgte illknnnstriptet
Sinn Regel vil enlnier Velstreuen
Artikel eller Afliandling altid finde
Lptugelse i Bladets Spalten saavel
politiste, sociale sont tristelige Ar
titler.
Prcrsident Rooseoelt mener gan
ste asalnsnlysh at Mr. Vryan oil bline
Deniotrateeneis · stasrkeste Mindidat
for Præsidentvalget. Men oni Pras
sidenten niener det saa asrligt, som
lian siger det, det er et andet III-ims
11n1:al. Chancerne for Guvernør
Joljnson syneszs nnægtelig at stige en
Tel, niedens Foltestemningen for
Bryangs Vedkommende ika har sor
andret sit kølige Tempo synderligt.
Hvorom alting er: Taftg Udsigter
bliver stedse jitrcre og iikrere. Jud
W Politikere er slelt ask-s
Tvivl om Refultatet af Valgkampag
nen.
Fra Kølienhavn telegreferes den
NO Mai at Regeringen lmr besluttet
at oplnwe det dansk-Vestindiske Lot
teri. Tet indrønnnests at Von-riet
blev oprettet for et Pur Aar siden i
den Hensigt at skaffe Penge til en
Lmordning sas Zernes Administras
tion. Ja bare Resultsatet lnwde soo
ret til Hensigtem tnen dercerre hin
dette vestindiske Lotterivcesen Vist
Vceret alt andet end Guid og grein
ne Zkove for den dnnske Statsk fasse
Terfnr har Regt-ringean Meddelelse
ogsaa Vakt almindelig Tilfredsbed
overnlt i Danntart, en Zynmatitil
tendenivelse smn vi fnldtnd kan ac
ceptere.
»Danskeren« bragte Fredag den
s. Maj, en Artikel ,,:lIkotivet«. Hei-i
stod bl. a.: Hund enten vi er Gentle
men eller Kristne, vi msaa liegge os
det paa Einda.
»Den danske Pioneer« bar i den
Anledning fundet sig kaldet til en
Protest mod, at Kristne ikke stulde
vwre Gentlemen — Jlmorvel det
glasder os nsigeligt, at ,,Pioneeren«
bar faaet Anledning til et saadant
Ztatement, benstiller vi dog til vor
smaite Kollega oin at genrepetere
vor Artikel ,,Motioet«. Vi selv har
ikfe overset de Korn, Artiklen inde
l)o«lder, og utvivlsomt kan den i
manqe Retninger tjene til at siinpli
sicere for »Vi0neeren« Motivet til
den ,,crdle«? Jourimlistik, som den
undertiden selvbegejstret ltrnder ud i.
Hvad vil vore Læsere sige, om vif
i Løbet af nogle faa Aar lod bort
Blnd trykke paa fort Papir med
tmidc Zyper. Tanken er ikke i det
blaa. Tet forlyder -nemlig, iat Pa
pirfabrikkcrne bar under Overvejel
se at fremstille fort Aniszpapir i
Siedet for hvidt. Hensiqten hermed
er at bevure vore Skove, spare Mil
lioner uf Dollars i Trwmasse, og
for-mindka Prier paa Trykpapir
til maaske Halvparten af den nu
qasldrnde Pris. Sort Papir kan
ikcsmlig laves of gamle, brugte Adi
ser m. v., medens bvidt Papir kun
san producereszs af Trasnnissen —
Man bot- saa sntaat fortkskpdk sjg pml
Forandrinaem den skal saannend not«
totnnte fet« eller siden. l
—- l
Tet ntyldrer nted illceddelelsec fral
Tantnsart ont Uroliglteder indenfon
Arttejderreetterne Te Llrljejdisløseis
Llntal er i stadig Ztigende liegt-nn-!
kset paa Ztrikerne i Byerne og deni
øtttttotttiste Krise, det- saa lntrtigt
srandsede alle Binsaesotetagender,
Den ledige Llrltejdersfare indtager
en trnende Holdningx ntan l)oldet«
store Aaittitioniitnødety og frasoer
Arliejde sont en Ret. Alt i alt seit
det nd til, at dett saa ltenxse nieren
de Extrasngning indensor de forta
lististe Lrganisationer sfal ltlioe til
Virtelialted; Partien-i Leder er
nenige og angribeis sttet·kt as de Ar
l-ejd-:sl-øse, sont lieskttlder dem for
Jllonalitet Ellersz er Situationen
iøvrigt liaesaa tntevtelia, sont den
altid lsar oteret, naar Talen otn den
ntegen Aroejdsdløiziljed og deraf føli
aende Nod lod højest derltjetntnefra
Medensö ztøltenltaon er fnld af Ar
ltejdsziløsa sont ltøjtskraalende sordrer
Arbede lterster der nd over Lan
det den sasdvanlitse Mangel paa
Arltejdgfruft Vønderne tnaa gen
nent Bnreaner eller oed eaen Initia
tio i stor lldstrækning lese Linn-ste
folt sra IIdltntdet. Oa det paastaa—:s,
at Tllkanglen paa Landarttesdere i
Virtelialteden er det olooittiafte
økonontiste Problem, der for Tiden
Desktestiger Dann-art. — Der er ikfe
Toiol om, at ntanae as de toben
ltaonsfe Arbejdsløse tnnne draae nol
ntindelig Erfaring og Rotte af ut
ltesoqe Te forenede Ztater og der
l-:live trteneret til ikke at føle sia for
aod til at taae fat paa lwad sont
.ltelst; nten i satntne Aandedroa skal
soi oqsaa l1e1nterfe, sat vi doa ltar san
lniegen Tillid til den snnde dansfe
Fornttft, at lmisz Landarltesderen
kunde faa en mere vcerdig Betaling
for sit sont oftest ltaarde Slid, saa
vilde Landetsii alvorligste Problem
dertned vcere løst og Jmporten as
ttdenlandsk Arpejdskraft overflødig
gjort
,,Danfkeren«s Fremtid.
Vi har atter- og ntter heW til
vore Loefere, om at hjcelpe os med
Bladets Udbredelse i 1000 nye Hjem
inden 1. Juni d. Il.
Nu er der tun faa Tage tilbage.
Og oi vil gentage Lpfordringen,
lijielp osJ frem! Der nflnrnger saa
nalniindelig nieget nf, gt Bladet
nnar til denne lldvitling stratszx
Tet er nor Lverlwvisning nt et
af vort Zankfnnics betndeligste Ar
bejdere for Gndsz Rigeszs Sag-: »rein
Ine er og knni endnn leere Grnd
end før blive »Tansteren«.
Tut er nor Ovei«ln-vis.-11i11g, at der
.1nellem Dort danst-a1neriknnste Folk
netop tiltmsngeszs det Organ, sont
»Tanste1en« Var i Einde at blive.
Nat1:rligvigi,. der man Frentskridt til,
dg der Fremftridt er nileredc plan
lagt og Vil sncceszssivt Mre sig gn«l
dende, eftersom Blgdets Udvikling
formen-T
Det er vor Hensigt at blive et ch-i
iidigt Organ, tvit i Reportnge med
ndvalgte pulitiste Efterretninger og
aniedeix Verdensjs mere interes
sante dsaglige Begivenlieder vil Ui
bringe to Gange ngentlig i en prak
tisk og delikat opstillet Form.
Tet er nor chfigt to Gange
ngentlig iat bringe de vigtigste Mar
tedsefterretningeu og at knytte en
sinnsnlent i Landbrngsetfterretnim
ger til Bladetss Redaktion. Med
andre Ord, vi pnatænker at optette
en Fartnernfdeling i Dort Vlnd
Det er vor Oensigt at bringe gude,
fnnde Artitler og Afliandlinger mn
politiske og sociale Forbold For
Reduktionen-s Vedsfonnnende wirke
lige Ledere! — Pan snmme Tid vil
vi gøte et kriesent lldunlg blandt
Moderlsandetsz bedste Littemtur,
lsnade i Poesi og Prosa og frn Uge
til Uge bringe vore Liesew en virke
lig Nydelse paa det litterære Om
made.
Tet kristelige Grundlag, livorpsaa
«vi staar og vedblivende vil staa, er
den bedste Burgen for, at den Pen,
Vladet vil føre, altid vil søge at blive
niomlsk nungribelig i enbver Hen
seende, oqsna lwad angaar Bladets
Annnnceafdeling.
Vi vil ikke være noget psartisk Or
gan. Vi vil Retfeerdigbed til høire
og venstre. Altid Sandhed —- al
I
drig nogcn Gaacn paa Akkord. Bi
Vil, sont nasvnt, bringe kmtdige po
litiskc Boden- og ultid anstrwngc osis
For ul frcntlmldc Ostidszk Ordsz dolus
slis Zandlwdcrk
Zum nmn sua«r, sle man og
lussuy siqcr erfproqct Lq vi trot
paa dcttc Zige. Dcrfor bar vi bel
lcr flut ingcn ant for »Danffc
ru(«—:« Frcmtid Vi er i fuld For
visininq out, at den redcliqc chsigh
lsxsonncd vi sogcr Vladct npagitcret
ou udbrodt uil aim- oLs oq Gudss
Mut-is Zug rig Haft nd i Fretntidcn.
Tafts Dilemma.
Tet Linslaa i ledende Repnbli
fanereis For-hold til Tast, fotn Ui
meddelte om fi Tit-HAVE gao dis en
Oel Tel at tienke Paa, og det skal
ikte fornndre dis, mn det har givet
Taft selv langt inere at arunde over.
At Duft vil blive notnineret sum
det repnblitanfte Partigs Priefident
-tandidat, rinieligniizs endogfsaa paa
ferne Vatlot, det ksan vaaane Politi
-kere ikke nndgsaa at se. Lg saa not
lter det in ikte at »gabe inod Louis
i1nnndinaen«. Men liuad faul
! Der er for det første det at skrive
sia liaa Treu at Taft og bang- Ri
ualer — Fnrater, Eannon, Hngl)eg,
Unin; Fairbanks —— lJar repræsens
teret to forstelliae politifke Retnin
ger, oa det er Rodsevelth og Taftszs
Politik, deresJ bestemte Standpunkt
inind den torrnpte Pengemagt, der
bar seiret da sitret Tnftd Nomina
tiun. Huad stal siaa al denne Har
Inoniserina til bagefter? Jo, Vi
farstaar det godt, det skal til for at
sitre Partiet mod Nederlag Ved Val
aet i November og for at faa Taft
tralgt
Men der ligger meresbagved soIn
Beweggrund til Harmoniseringen
Ter er niere, sum skal fikreL-.
La det tnnde syneszi, som det, man
niindst maa ønste sikret, netop er
hvad kllkodstanderne oil have sikret
-— Fairbanks Genuali til Vice
prassident og Esannon til Speaker i
Hnset Altsaa Formandskabet i beg
ge Kongressens Huse —- det er, hvad
man nu ønsker sikret. Saa maa Taft
gerne blive Præsident ENIi Fig-Rhea
Kismskdentistüekthstk -—
under saadanne Omstændigheder kan
ndrette, det ved man nn af Erfa
ring.
Her er siaa Taftss Etilling: Routi
nation tan lnin saa prcegtigt opnaa
trodxs sine repnblitanske Modstan
dere. Men tan han i Valakampag
neu sejre over Demokraterne uden
deress Etøttek Paa den anden Si
de vil lian oafaa vehøve Roosevelts
Nolitikerne Da Foltetss Ztøtte for at
epnaa Balg. Fristetsen ligger fik
tert mer for Taft til iat gaa paa Af
ford. Bad us her indsknde en Tan
te inn tmre ledende politiske Partien
Tet denmtratiffe Parti hsar længe
»Um-et forwldet Ndale Aar tilbage Var
»det Inere aristokratisk end demokratisk.
J de senere Tider har det gennem
Brnan og Pupitlifterne tilegnet sig
flere uirkelia demokratisfe Elemen
ter og Principper, saa det liar faaet
starre Levedygtighed end før. ;
Tet repudlikanste Parti er ogsaai
liae oed at blioe forceldet. Det trueis
Ined sat lilive et Pengeariftokrati.
Tet har vieret et sandt Friheds- og
Fremskridtsparti. Men den Bel
stand, det selo lJar stiabt, trner med
at gnre det ubrngeligt Men nu
lxir det dgsaa niodtaget eller op
fdstreck nye, uirfelig foltelige Cle
1nenter.
Der stsaar saa egentlig indenfor
fixiert af de ledende gamle Partier
to Faktioner — en deinokratisk og en
ariftotratisk — og tcemper iniod hin
ianden, og det ser nd, som Tiden
tnnde Viere Inoden for trye politiske
Partidannelfer, et virfelig demokra
tist og et ligesaa aristokratisk Parti,
lwad Navn man saa end vilde give
dem. Qui lldditlinaen vil føre en
saadan politisk Revolution med sich
det vil formodentlig berd paa, hvor
vidt de bestaiaende Partier vil ak
toniodere sig til Tidernes Behov og
Krab.
Men — Zlaget vil utvivlsomt i
Prcesidentkampagnen i Aar komme
til at stasa om de paapeaede politiske
(8’)rnndretninaer Inere end oni Par
tinavnene. Derfor vilde det oqssaa
lede til Rederlaa for Taft, om han
nn aik paa Akkord med Modftander
ne. Det acelder sikkert lige ssasa meaet
om at faa Fairbanks bort fra For-l
nmndssposten i Senat-eh Cannon srai
Fortnandsposren i Reprtesentantlnk
set on Fornter llelt Dort sm Eenntet,»
sont oin at san Inst nalgt til Pras:
sIdent. Tet er itke kllkanden Tusk,
det absolut nielder ont, nIen l)an—:i ogi
flkooseoeltis Politik. Lg det goelderl
oni for det sande Tentofmti at seit-e.
site nlene ned Vang af «s31«a.ssidetit,l
nien line san nienet oed Bnla ns Re i
prassentnnter til Konnte-Hien. i
.-.» » ...
Taleutct. s
J den prnllnte Landdng l)nr nn
lig den depnterede Rosenont ltoldt
en Tale oni Preszssen on del-under
lntht Zpønsisnianlet oni Journali
stellte-: llddannelse pag Banc. Han;
stillede Forslag onl, nt den Prøjsistei
Ztsnt lod oprette sontItttlis1t1n«sn—:-"e1·
Lied-llninersitete1«ne, snaledeit at»
Journnlister og Person«-, der nil
Unsre det, ktni san en Iidiithtrende
llddlanne lse.
Den iøorigt sna tit behandlede
Tanke oakte den projsiske llnderoiizii
ningosortmltningo Veloillie, on nn
Unter ninn i den niernieste Frenitid
at lade oprette onerordentlige Pro
se: sornter i Jontnalistit
J den Anledning stenifonnner
«R,-r-anks. Zeitung« nied ltl a. sol
gende tttefsende Betntertningt i
,,.xTivad en Jonrnnlist tnn heut-.1
paa et llninersitet er Dannelse
Hund han dessnden beltøoer sont
Jonrnalist er nieget og lidt
dZUorledeLi nisan redigerer et Bind,
strioer et·d)kefe1«at, anltegger en Ar
tikel, det lterer Prnffiks Journan
sttsrne san hurtig, at det nilde Unsre
sirnstspilde as den Grund sat besøge
tbetniiltem et llnioersitet.
Men Universitet og Prnfsiszs til
stnnnten fan itke gøre nogen til
Journalish sont ikfe lsar det, sont er
det vigtigste, on sont innen kan bi
ksringe hant — Talent. Det er jo
netop Ilkisforstanelseih at ntian Ine
ner, man knn lkere Jlniriinlistik,
sont ntnn fnn llere Ølbrngneri
Derfor er Jonrnnlisrsfoler en be
tænkelig Sag. Terfra udgcmr Full-,
som nieuer, tat de er Journalisten
sordi de har leert 11niversitets-Jour
nsaliftik, medens de i Virkeligheden
ikke eKWWISYWM
bliver Skuffe lse, thi for Udgiverne
dreier det sig om W anden ikke om
Orksaminen.«
Mandenl —- Ekszsaminenl —
J Enropn, ogsan i enropeeisk
Amerika lIar Innn sniert ved at
knldknste en Forderu, der, nanr For
nnften tageLi i VetnagtninkL er in
nen Steig leennnelJørende. Man
spørqer efter Manden med Efsssami
nen eller ogsaa efter Ekizsnminen
salene. Elle-Juden nden Eksziaminen er
en Pcitsadokg. Lin lInn snn Var al
drig sna beginnt on Vetegnet til- at
ndminiftrere on ndoifle et For-ew
nendeJ lIaode l)ian ikfe Eksmninem
ilod man ham Haa; man knnde ifke
brnge kunn, fordi lmn ikfe lnwdxs
stnderet Pan den Mande, at Inn-.
innre prasstere Eksamensbevifer fol«
sine manne klIaniglieden
Ennledesz anaI det Tagen i Tag
overalt i Europa, on den famme
Furce gentaqer siq hyppiat i ento
pkeisk Amerika. « Amerika, ameri
kansk Amerika et det noqet andet
Der fpørges efter M nnden førft og
freImnest. Enn ex det lige meget,
e-1n hnn bar geadneret fra den eller
den IInderviszsninquanstnlt, om hnn
kan fremlkegqe førfte Klasse-Ei Eksss
-a1nen-:«beniser, euer hnn ika kun; er
lnn Monden, man bar Brng for,
fna tnger man lnnn da er qlad Ded
at man fnndt binn.
Tisse Tnnker qielder det praktisfe
Liv. For natnrligvisii onsaa i ame
rikansk Amerika er der Embeder,
Miiksomljedek som fordrer Cksz aInen. »
Men lIond Ui vil ftemhneve er, at
lwor Etillingen i enten den ene el- i
ler anden Retninq ika er absolut.
lsetinnet nf Ektznminen der km:
den nden Ekåsnmensbeoiset den
fumme Chance, sont den med Be
piset i Hiende Det er zyaktnm og
Inn-ad mere er, det er Retfcerdighed
— Lsi mener ikke bermed at under
vnriere Vetndningen af Universi
tetsisftnderingen og Eksmnen Kun,
book der stnderesjs for Eksaminens
salicis Titlens Skyld trwkker man
paia Sknldrene, fordi der ved man,
nt det fkorter paa ,,Manden«. "El-.
sprs er det selvfølgeligt Of sin Be-:
tydning, naar »Mcmden« og Ekscp
t
i
I
ntinen fan sdrenessx Titlen er da i
alle Tilfwlde Ekkmninen werd.
If s II
Himmel der altsan er absolut ri
melin, at der smdreis en Raskke Ass
Ztndieaar og pusolqerths Efisknnen
for nt ije Autmitet pnn der Di
densknvelixse euer lwslasrde Onk
rnnde, saa er det ifke desto mindre
en velfendt Eng, nt mange as dem,
sont aldrig sif denne Raskfe us Stu
dieuar nied pnasnlgende Efi«ia111e11.
tit er de aller 1nest indsigtssnldch
nanr del gasider Te er de Uirfe
lige :’111mrj1e1er, Inedenszs de nasmtede
:Ilntori1eter slet ifte lsnr gsort sig
sortsent til nogen Antoritetcsberellj
gesse. Alle nf us tender sinntrnstem
sinkorilet — Lasxfniand Men Inan
kender okssaa ndnnr1·t«et, lmad ni
unensur sagde: at Weqmnnd sviszdoni
tit er Nnnnner et, niedenzs Autori
tetisikkerlseden bliver Nummer
to. Tet er en Zandlsed sont Eh
nnkenszisolk ikke rigtiq kalt more sin
srrtrolige Ined iiidbrsrdr-:-«, Inen sont
de alligevel man indrønnne, hin-:
de ikfe vil slan den Samsnndgud
Uikling i Loset sonI de ifølge deresz
respektive Etudier Vil osre sig sor
oq tsene til det 1nest Inulisse Bedste.
Der give-«- taktløse Efxssameniisolb
sont lmr en viis EVne til at vise
deress »altnindelixse« Medmennesker
Ringe-sann enten ved helt og huldent
at innorere deresJ Meninqer eller
ogsna aabentdg cerligt eller indi
rekte betnde dem Tanslsedx saa
runde det unsre det samme, »l)vdr
fernnftigt oq indsiqtcsfnldt diIse
Lnsgsolf end bade talt, dereszs Ord
ur Nul. Dette lsar dunnet man
nen siløst Inelletn studereude Men
nesker oq Liegfolk og derved hiern
1net mangen nlnorlig Lombarde
snnss Freunne Ogsaa i fristelig
Henseende bar det lmppigi født onde
Spirer.
Paa et Gadehjørne i en as Ve
sienszs Storhyer stod en Folketii
Mand og prasdikede Politik, Moral
og Religion Vi har aldrig unser
veret et Tilscelde, ljvor et Menneske
bedre end lJer sorstod at holde Pu
blikums Interesse sangen. Og det
var »ikte Fraser eller»Tomh-ed, men
en. Mands grumdfcestedfe
Livsoverbevisni119, der blev slængt
nd paa et Gadehjørne til en taets
s-«atket, lydljør Menneskel)ol). Han
tunde tale. Der manglede hverten
synleold, qatoszs eller Genus-.
Men at! der nnniglede Etöami
nen. Ellers hade han vel ikte
stsaaet der Paa et — Gadehjøsne
sur at fsaa sit Talent ceret med
Eknldertrcek dg Lattexx —
Ved saadan Lejlighed tummel
!1nan til at tcenke paa Livssorholk
Edcnes undertiden »t·nnslige« Ord
Ining: Til at tasnke paa, lwor mange
der aaar paa llninersiteterne og al
dria liøsrer sasrlig Nytte deras; og
lwor mange der aaar ndensor, men
som lmrde have Anledning til at
komme derind.. Saadau gaar der
sldre Talenter tabt. Der er saa
manae talentløse, der sfal frem. En
ten sordrer Familienss sociale Stil
ling det, eller det skyldesz Ærgerrig
lscd eller en ,,indbildt« Pligt til
netop at blive dette eller hint.
.:- -.;: s
Vedswnsirmsationstide —- det er
en almindelig Regel —- spørger
man de nnge SlIcennesfer, lmad de
lsar tasnkt at melge sum Livssrillinal
llndertiden kan man san høre de»
mest sorbavsende Zum-. En Vil met-es
minstner, en kllkinistely en Digter,!
csn Filosos, o. s, s. Ztort skal det
mete, on san vil man viere naget
saadant. Da Forteldrene fan man
saa.l)øre aiaa omfrina on jnble over
deresis kasre Zøn, der vil Viere noget
saa stort. Lin lsan bar Evnerne
til det, det bekmnrer man sia ikke
unt. Lg iøvrigt, lworsor sfnlde lian
site baue Eimernel storfor sknlde
itte netop deres Eøn viere Talen
tet! — Men ak da ve! det er io
netop«8Vkisfdrsiaaelsen, at man tror,
man kan lcere praktisk Videnskab og
lign., som man kan lcere Ølbr1)g
geri ..... "
Der er desvcerre altsor mange
Beoiser paa Mennesker, der nicd
selv den allerbedste Hensigt vilde
viere alt, men intet blen, fordi des
manalede det Viatiaste — Talentet.
Det nnttede ikke, at Hsertelaget vg;
Veaceret var cedelt, alene nottede det.
ikke, bvis Talentet mannlede. De
naacdc muaftc not dct Maul, de
haudc Iat fig; mcn der bleu hucrkcn
ti: dort-is euer andres Vcljiqucljc.
Andre Um- 111iszsfornøjcdc Incd del-ci
Virtc paa der Qui-unde, yvor del-cis
Hiiuing fortc dem til Arm-ide, ug
de Mo var ogsaa 111ilfredse; de
Wu- godt, at de mauglch l)vad d-:
under ingou Linstændigyedcr runde
unduirrc — Lulcntct
Mut tm oil ui jpprgc — Wad er
der bedle Illcandcn euer bit-Inmi
uan Lg —-- er dct as Der gove
ut et Lllcetmcske fo1«løftcr-sig Paa finc
OEVncU Djl nærc ,,Hit«, yvisJ tun
sfabt for »dat«. Lg ——- kau Inm:
Hasnfc sig L1us1wndigt)edcrnc, ljvor i
lSundycd et saiadsant uotdeligt Fort
sast Praktijcrcis em- og alone in m a
jurem T«eigloria1n?
l ---—-s——-s.-O--—-—« -—- -
En »Revercnd«,
Julius see-person, join i de sidste
Pnr Flur lJiar flnkket onikring og
holdt ,,zoredrag« for Bruder- og
Snstersmnfnndszslogen dar i »Bien«
sauer en sna tydelig Bested, at der
niausfe nn tut-de Dankes-, nt dette
prietende Epmxisnmnlstegn vildu
fortrætke fra den offentlige Efnes
plade Vi gengivcr nedenstaacnde
et llddrag nf den Omtale en Ini
sender til »Wen« lJar ginet »New
renten«, on vi, der selv en Gang til
fneldig l)-aode Uejlighed til at lwre
Mr. Jespersenii llninliglnd stul Dil
ligt indronnne, at vi itke inne-J,
lnierten Bruder eller Søstersanifun
det tun viere hefendt i Lasngden at
laune Treu til de Esannnensnriuni
nf »der nninlige«, sont lnm Prieste
ter.
Den irrede Jndfender striver:
»So Un forlude Dein paa, de:
lilen et storurtet ForedrnkL Lq det
tan not viere-, lyan fløede løS. Linn
brølede on lian rasede, ann talede
og hnn sung, lian lo og lmn grund,
ljnn snttede, og lmn sitt-edi- af Be
rægelse, og nceste Øjeblik git Stem
1nen over til en versitabel Tor-den,
niedensz Ljnene skød Lini. Jo, det
var en veritabel Anbenlzaring. —
Hirn tnlte um Rump og oni at byde
Fjenden Trodsis, om Barmhjertigs
hcd og Elstvcerdighed, oIn Bruder-—
samfund, Vroderbaund Broderkærs
fkighedfe Ymkrdaud Brot-ersan
Vrodervæfen og Broderglcede (og
Søfter do,), om Danmark og Dan
nevnng og Tannebrog og Dann-e
trnend og Dannekvinder og Danefæ,
oni dnnske Kotiger og danske Digtere
og danske Vaaben og dansfe Byer
oq danske Skove og danske Marter-,
»in dsansk Nationkalfølelse og dansk
dinrntter og dansk Sindelag og
idmisk Kunst og dansk Musik og dansk.
,3niør og dansk Fedt og dansk Flcesk.
IEim sprung ban plndselig over At
lonterhiavet, og ikke scia fnsart har
liian onifavnet Fribedsgndinden i
New York-I- Havm før hmi klør løs
igen, og saa fnar vi den snnnne »Di
frorie Wann, fnn med den ForskeL
at i Stedet for dunsk bliver det nu
dmIsk-mne1«ikansk. Zaa tager ban at
ter jat pira Brodersmnfundet og an
Inoder oss oin i Trinken at deltaqe i
den Potte Begler lisan nn fkal til at
flna. Vi befindet osi paa Keglebck
Hien. Vrodersanifnndet er Knglen,
Horn Jesperfen suetter i Gang i New
York. Uftnndselig farer den freniad
og opad oq nedad, over Vjeme og
qennem Tale, over Sie-, over Land,
og se, hie-set i Vest staiar Keglerne —
det er Klippebjergene,. sont Trunkne
den endnn ikke bar erobret; nien
Jespersen slscuar alle ni, og san er der
endnn Furt nof paa anlen til iat
springe over pnn den anden Beine,
sein leder til Sierrn Nevada on Kost
lIiergench der ogsaa slcmss sønder on,
sinnmen. Kan De tienke Dem noqet,
der tan stitke den, Or. Redaktørl
San iollede Vesper-sen tilbuqe iqen
— innrt stod han ved Skagens For,
snnrt pcm Topp-en of Mt. T-a1nnlpiais,
snart tog ban os med en an nen
nem Zoologisk Ouve i Købenbavn.
og snart vnndrede lian Arm i Arm
nied os qenneni Washington-T Skove,
nn lmdede vi os i det daiiske ØL og
kort efter svønnnede vi i Ztillebnvets
Vorm-: endnn en Gang befindet vi
os i de donske Egne, ser de støvede
Landeveie, bører Trceskoernes Klap
ren, indaander Gødningens sødlige
Duft, titter ind i Hytttetrne og i
Pulte-Inne, vandrer".» gennem Bnens
sncevre Gaderwg fkner ud over Ho
vedftsadens Poagt fva Ioppen saf
Rundetaarn — men, hokus pokus —
atter er vi pasa Prwrien, atter fa
