. I1.- .
Hvad Bibelen fortalte.
— As —
George E. Sorge-it
PaaDaIIskvedH. »F F. C. Matthiesen
(Fortsat.)
Luni-: Ljne faldt vau Lisdene: »Er inildt Evar
dopniper TIedex inen et bittert Ord voekker Fortørnelse«
(Ordsp· lö, 1).
»Der rainte dn ellersks line i Pletten, Inin Ven,«
sande Zaklirias nied et SiniL inen det var et noget vit
tert Sinil, »naa, siden dn tagel- saadan paa Vei, lilsot
fordi jeg sagde de Ord, saa tror jeg, sen vil primc din
een Gang til.«
Hnn lnttede inig i og flog inig op et andet Sted
Han provede fleie Wange det sannne, nien det lnki
fedeszs lnnn itke at finde noget Ord, der tilfredsstillede
liaan Ilknsqerrighed.
»Dein her er ullixievel for liarnugtint,« suqde liaII,
csg lian talte sandt, da han sojede til: »ien inaa visi til
at lasse Boqen tnulmodin iqenneni, bvii ieg stal san no
net nd af den: sacldan tnqe et er paa mna oq faa ei deI
List innen Meninq i.'
Resolnt lnkkide lian niig op ved Begyndelsen as
«Jesn sii·isti, Davids Zeni» Abrahams Seins-, Slægte
bog« (:Vt(attl). l, 1).
Maaske du vil finde det utroligt at der i et, ,-kri
sient« Land sotn dette skulde kunne sinl s en Maul —
-even i siøvet en, der innenlnnde knnde kaldes uoplnst —
og hnn sna aldrig sinlde have liest i inig Beretningen oin
Jesn Kriin Liv her paa Jord. Men du vil i Virkelins
heden knnne finde neange saadanne ikke blot blandt dein
»pcm Vesene og ved (»iiei«derne« men ogsna blandt dein
»poe- Etadens Etræder og Gader« (Luk.14,2:3.«21),
ja, lilmidt Vininestei dei nor siq til af at viere i Besid
delse as »den leeste LislthningA nien for hvilke jeg er
en lnftet Von. ,
dllinnske knnde dn —- naar du sannnenligner dir
exiet Land nied Hedninxiernes Lande — fristesii til sat slnn
dig til Rv nied, at »Herrens Tempel, Herrens Tempel,
Herrean Tempel er ber« (Jer. T, 4), medens der dog er
Tnsinder rundt oinkring dig, der -,,gaa til Grunde,«
sordi de ikke have Knndskab — den Kundskab, der frelss
ser og heiliger.
. Lg hviss dn selv hur »snn1gt den hinnnelske Gave,«'
selv er vleven ,,delagtig i den Hellig Aani« Gebr. 6, 4.)
og saa ikke gør Forsøq paa at frelse dein, der vor oinkring
dig, sm Die-den -— saa skal dn huske, at mine Ord ogsaa
gcelder dig:
,,Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende
drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem til
bagel (Ordsp. 24, 11——12.).
Naar du siger: »se, vi kende det ikke,« nion da ikke
den, som prøver Hierter.»joxjtaar det, og deisHsoin «t;ager
vare Pack din SjæL kender det, sah at hombetalen et
Menneske efter dets Gerning« (Ordsp.24,11——12)
For sørste Gang i sit Liv gav Ssakarias Vikers sig
til at lcese i mig Foitcellingen oni Frelsereni Liv og
Død
Fnld af Uvillie og Modsigelse begyndte han derpaa,
men han havde ikte læst mange Sider, før han var gre
ven saf at vetragte hain, der talede, som aldrig noget
Mennesfe har talet (Joh. T, 46), —— ham, der ,,ikke har
gjort Synd, der "vlev og ikke fnndet Zvig i hans Mund«
U Pet. 2, 22).
As og til sad han og sinaasniakkede med sig selv:«
Gamle David huvde ulligevel Ret — den Bog er ikke
saa feil« — ,,()5j«orde alle Mennester ester de Ord her
stod det bedre til vaa Jord, end det gør«· — »Foredvags
holderen fra forleden har vist ikke Icest meget i denne
Bog. Den anden tog vist ikke fejl, nam: han sagde, at
. det, som var sandt i hang- Program, ikke var nyt; jeg
er ikke langt fra ogsaa at tro, at hvis der var noget nyt
i det, han sagde, saa er det ikke sandt. «
Han blev ved at lasse — Side paa Side, jo mere han
læsle, desto mere glemte han alt omkring fig.
Time gik efter Tinte —- det var langt over hans
Middagstid — han Iceste endnu. Nede i Gcmrden vaabte
de, lo og snakkede — han hørte det ikke.
Nu og da lagde han sig tilbage i Stolen og fsaldt i
Danker over det, han havde lcest. Men da ban saa koni
imod Slutningen af den nnderlige Fortcelling og læsie,
hvorledes han, der gik omkring og gjorde vel, til sidst
kun fik en Forbryders Lon, da kunde han ikke holde det
ud mere· Tet var, som havde han aldrig hørt det før.
»Nei, det er ikke til at holde ud,« raubte han, idet
hans skeelvende Hannd lagde niig til Side, »at de dog
kunde faa dem selv til det! De Skurkel De Daueerl
der hnggede den lLsacind af, der kunde have frelst dem. —
Men saiadan ender det niaaske med alle dem, der vil re
sormere,« føjede han bittert til, «hvordan det nn bar fig
—- gnmle David, du har alligevel Ret: Jesus Kristns
er den største Reformator, der nogen Sinde har levet
paa Jorden, saa kan de andre sige, hvad de vil.«
Solen var ved at synke ned bag Hufet ligeoverfor,
da Snkarias Vikers aabnede Vindnet og saa nd.
»Nei, hvor dog Tiden er løben fra mig,« udbrød
hcm forundret, ,,jeg har jo ikke faaet noget at spise siden i
Morges. Naa ja, det hat voeret den korteste Stande-g, ieg
nogen Sinde har haft.«
En Time efter kom Hustruen hieni
Det var med nogen DEngstelfe, hun trsaadte ind.
Hun var vel noget bange for, at hendes Mand endnn var
vred, og hnn blev ikke lidet forundret ved at se et Smil
pack hans Ansigt og ikke mindre, da hun sa-a, at der var
tyddet op i Værelset.
»Du skulde have vceret med, Sak,« sagde hun, da de
noget efter sad ved Aftenbordet, og hun havde faaet Mod
ved at se, hvor stille hssndes Mond var, »det havde du
gjort bedre i end at sidde derhjemme og gnave over ingen
ting.« «
,,Jkke over ingenting, Msarie:- naa heller ikke har
jeg fiddet og gnauet Hat dn Lyst til at l)I-11«e,l)vordan
jeg hat« faaet Tiden til at «Iaa. 9«
Linsunen saa nuIIet nsitfei l)en paa hain, lnm tasnkte
paa Bogen lnin liavde genit; lnin lIleII lileg, da hsan tog
Inia ned af Hulden dg lagde Inig paa Vorder for-an sig
»Du fan se jeg fandt nd af det alligevel, Maria«
saade han 1«oliiI, »jea ital itke skasi Ide paa dia deifor, men
dn insaa itkc spille ntig det tPndsJ igen.«
L sie si- si
l Aldria hande jeg lIaft en niere opnuertsoin Liefer,
end jeg nn lIavde fnndet i Satmiaszi Vitersrz
Lig Tusinder i hans Stilling liavde lIan gaaet og
Vieret ntilfredszs nied alt og alle — Betalingen, Arbei
!dei«ne sit· for derecs Armsde var altfor lille s-- Burderne,
der var lsagt paa den arbejdende Klasse, var altfor store.
I Ja nicre lIsan tientte over de Ting, desto niere kcnn
ilIan til den Lverlnsnissning at der inaatte en stor Lin-—
vasltning til, flu· det fnnde liliue godt, og Talen oIn en
haeial klievolution liavde itke fnndet villigere Øren bog-s
Jnugen end dok- lnnn.
) Man Tiden inn« gaaet — lIan havde hørt det ene
Furedrag efter det andet over Teniaet: »An-d Ined Stor
lunsgernel Ilrliejderen leve!« — IIaa inangfoldige Maa
-der Var det Tenia lileuen varieret af de forfkellige Taler-e
s - men Sakariaki «L’it«e1«si«l)avde følt sig sknffet.
Han liavde holdt sfarpt Øje Ined dem, der kaldteLs
»Nun-Weines Førei«e«, og lIan havde set niegen Unver
ensstenunelse Inelleni del-es Teori og PriIksis, deres Ord
l
og derei- HiandlingeL Han liavde tillige set den ene aI
deress Planer lilive tuldkastet efter den anden — baade
naiar det gik nd paia gennem nye Love at bringe Arbei
derne bedre Kant, og naar det gik nd paa aiabent Oprør
Inod de liestasaende Loue -—-- meget lIaDde disse ,,.lrbej
dernes sande Venner«, smn de gerne kaldte sig selv, me
get havde de lonet, lidet havde de lIoldt; var der een, der
virkelig oft-edi« sig for Arbejdernes Sag, saa var der ti,
der benyttede sig iaf den til at ,,mele deres egen Kage«. —
Nn lIavde lian endelig fnndet een, der var Smaas
kaarssfolkenes sande Ven — negennyttig og niadig Her
lnIIIde lian fnndet det, han lIavde søgt i lange Tider —
cen, der havde ssat sit Lin ind paa at I·efornIere Verden;
var der nagen, der iSandhed havde kasInpct for »Fril)ed,i
Lighed og Bi«uderskali«, saa maatte det vcere dank Det,
der knn Var Slagord for saa mange andre, for det havde
lian lenet, for det var han død Osainle David havde nokj
alligevel riet, naar lIan kaldtc JeinZ »den sturste Refor
matin der nagen Sinde har levet paa Jorde.1«. i»
Aften efter Aften sad Siakarias og lieste onI ham —T
lIaus Liv, lIans Lidelfe, Død og Opstandelse —- om og
ein igen.
Opstandelsel Her var jo Snaret paa det Spørgs
niaal, der var kommen til lJanI Gang efter Gang siden
hin nnderlige Aften: »Naar en Msand dør, man han da
skal leve op igen?« (Job. 14, 14). —- Var han virkelig
opftanden fra de døde — og det kunde Sakarias ikke
mere tvivle am —- ssaa var det jo det bedste Bevis j« ,
sat hans Ord inaatte vcere Sandhed, ogsaa det, haITH
talt oni ,,det evige Liv«.
Bangen en sen Nattetime gik Sakarias frem og til
l«-age i sit Vierelse, han taenkte og tænkte over alle de
anrgsniaah jeg havde vakt i hans Sjæl. »Hvorfor
sinlde Jean des? Huad Nytte havde hans Død været
til? Te, der kaldte sig troende, havde de virkelig noget
Samfund med Jesus? Var den Glæde, de sagde, de
ejede, virkelig knn Hykleri og Bedrag —- ——?«
Til Tider var han ved at kaste alle disse Spørgs
maal fra jig — men til andre Tider trwngte de sig ind
paa hani, saa lian ikke kunde tceuke paa andet — der
maiatte Vcere Lns at faa — der maatte Vaere en Fred og
Gliede til, han ikke kendte —-— hvordsan skulde han faa
den? Han havde i tidligere Dage været saa stolt af sin
Oplysning nn var liele hans Oplysning endt i Mørke.—
Det var atter Søndagz Vikers var atter ene l)jemme.
Det lsankede pasa Døren, ind kom gamle David.
»Jeg Invede forleden Dag at komme op til dig,
Sak,« sagde den gamle, ,,jeg havde ikke Tid til at tale
med dig den Gang. Lad mig saa høre, hvad er det, der
er i Vejen Ined dig?« -
Gan satte sig ned ved Siden af Sakarias.
»Det er den Bog her, du gav mig,« sagde denne og
lagde sin Haand pasa mig, ,,det er den, der er Skyld i det
altssammen.«
»Ja, det sagde du — har du da lcest den?«
»Noget af den, jeg har liest det flere Gange. Mest
Evangelierne, som de kaldes.«
»Na-a, og hvad har du saa faaet nd af dem?«
ipnrgte David.
»Jeg kan niesten ikke sige det. Hvor er der dog dei
ligt at lcesse om,« svarede Vikers, »men jeg forstaar det
vist slet ikke endnu. En Ting er sikker — Jesus Kriftus
var en stor Mand og en god Mand —- den størfte og
bedfte Mand, der nogen Sinde har levet.«
»N-aa, saa det har du faaet nd deraf2 Du vil faa
mere endnu, ellers skulde jeg da tage meget feil, men det
oil vi ikke tale om i Daa,« vedblev den gamle, »naa, haI
du saa ikke fnndet mere i Evangelieriie?«
Vikers Instede paa Hovedet »Jeg kan ikke forstaa
dem. Hvorfor fkulde lalt det ske? Hvorfor Itulde han«
som var sendt fra Gud og v a r selv Gnd —- nej, det er
en stor Gemmeligbed altsammen —
»Saa det bar du ogsaa opdaget,« indskød David
»Apostelen Paulus siger det samme som du — du hat
maaste liest, bvad han skriver til Timothens?«
»Nei, « jvarede Sakarias, ,,jeg har mest haft fat paa
Matthceus, Markus, Lukas og Johannes. Jeg satte mig
for, jea vilde først til Bunds i det, før jeg gik videre.«
»KnInme til Bunds i det!« udbrød David, ,,det kom
mer du ikke til Bunds i, om du saa bliver lige saa gam
nIel sont Methusaletn Komme til Bunds I de t! jeg troc,
du primer, Mand. Det vil tage en hel Evighed for sw
dtmne Stympere som dig og mig at komme til Bunds i
det. Tet er »Kristi Kærlighed«, Sak, den ,,overg-aar al
,KUUdsk0b« (EPkJ. Z- 191). Komme til Bunds i det!
I jeg trot, du vil. — Men du blev »ikke færdig — bvad var
det. du ikke knnde forsta«a?«
Zatatia: Biterg f«ottalte ltam det.
. »Na set« sande den nnmle Vogltattdler, »du bar
det ligesom de staltelss blinde Tissiple — de ltaode faa
ltenge ttandret nted den«-J Bette on Mestetx ltørt bang
lIst-d, set ltangs llndere, Inen de ktt n d e ikte faa det ttd af
der-es Ooved at ltan sittlde trtede irem sotn den store
Range i Otttldtrone en PlllPllkksüUbC Un san nndertoittge
aus Je tutle th-ttdet,« en de Vclltedth linesotn Zeltedtei
Anmqu at de sknlde komme til at sidde ved ltøjtk oq ch
stre Zide af ham (:Ilt’t1ttl). 20, 21). -«xIvotfot« sfttlde der
itke sineizi til dig, sottt der blev sagt til dem: ,,«—J, J Tan
Hsks ou stsnttjertede til at tro alt det, sont Profetetne ltatte
sagt. Bttrde det ikke Kristtts at lide dette?« tLe «.’-,l- ))
« Lg san tnsnter dn s-- jen knn qodt lasse djms TMka —
at ltele dette store Vnstk er missltttktt fotdi d« tuqcx W
stijt —- keu og ttat feil. Jesn store Lierk gaar fremad og
kin bljve ned at gaa frentad. Herrencs Tempel et« i Fterd
nted at ltlitte reist — Eten for Stett ltøiete on liefert-.
ont den Tid t«otnmet, da Lsertenis Otd ital lstatte naaet sitt
Dttfttldels e:
» ,,Jkke ved Ellkngt on ikke ved Eint-te ttten tted min
Aand, siner dett -L1ert«e Zeltaoth Otto er dn, dtt store
Biern for Zeinltnltelsd AnsintP ltlitt til Slettel og ltan
slnl fore thttstenen sretn under Frttderaaltene: Rande-,
Rande vaere over den!« (3-af. l, l5—7).
» Dn skal faa at se, det skal nok ot)ft)lde—i:
»Bei «deni Riget ete ltletnte Vot Ltetress on ltan: fal
tttedes, og hatt skal renete i al Eoiglted« tAalL Il, l.)).
Trot« dn ifke onsaa, Fall-«
i N an godt vtete,« svarede denne lnnnsotnt, »n-aat«
blot jeg knnde faa Klnrlted detooetz Tetfor nit jeg ltett
ltil d t g« .
»Saa et« dtt nanet feil i Vtten, Sak J e g kan ikke
ljjcelpe dig. Tit man gaa til Jesus Kristnski seltt.«
Vikers saa ott pasa l)ant.
»Du man bede, liede, bede, til dn katt iorstaa Und-Z
Ord,« vedbleo David, »l)at« dtt nogen Sinde bedet Her
ren ont at klare det for dig?«
Sakarias rttstede pasa Hooedet, sont—vilde ltan siget
,,hvad ka»n d et hjcelpe?«
,,Tcenkte jeg det ikke nok,« sagde gamle David, ,,og
du sttiakker out, at Jean et« »en stor Mnnd og en god
Mand«! og dtt rører ikke en Finger for at opfylde hatt-is
Bud.«
»Hans Bttd?« stntrgte Sakarias fortmdret.
»Ja, hatte Jud ltar ltnn ntaaske ikke sagt: Bedet«,
søger, banker! ,,Bedet«, san sksal eder nittesx søger, san
sknlle J finde: lianket, san skal eder oplttdeIZ«
,,Thi htter den, sont lieder, ltatt faat, ogt den, sont
fegen hatt findet, ont den, sont banker, ham sfal malade-«
(Mt·7 , 7—8).— s
»Dersont da J, sont ere onde, vide at give eders
Børn gode Gatten lntor meget mere skal den hintntelske
Fader give dem den Hellig Aandc sotn ltam bede« (Lc.!
11, 13,t. ,
, Hvor hat det kttnnet fale dig ind, Sak, at dtt kunde;
fast Klkarhed over de Ting, naar du ikke engang har bedet
Herren otn at nabne dine Øjne, ikke engang bedet ont den
Heilig Aand?
»Men dersom ttogen af eder fattes Bis-dom, hatt
bede af Gttd, sont aioer alle gerne og liebreider ikke, san
skal den gives l)sant« (Jak. 1, 5). (
Og du ltar ikke engang bedetl Du har ikke engang
bøjet dine stakkels stive Knie for den evige Gndl Men
Mand dog, dtt man til at bede! du nta a ndmyge dig
for den Guds Ansigt, der bar skabt dig. for den Frelsers
Anstat, der er død for dig. Du m a a til at ltede til ham,
siger jeg dig endnn ettgang.«
Sakarias Vikers skinlte sit Ansigt i sine Hemden
medens gsamle David talte, sont ont Glødett frn Alteret
i -6intntelen'bsattde rørt ved ltatts Mnnd (Es. 6, 6—7).
Til sidst bviskede Sakarias: ,,Jeg ved ikke, hvad jeg skal
sige.«
»Men Mond da — Ved dtt ikke, ltoad dtt sknl sige?
Sig, bvad dtt ønsker dig. Sig det til Jesus — ltan vil
høre dig —- ban er ikke lattgt borte. ,,Førettd de rasabe,
da vil jeg sit-are: nasar de endnn tale, da vil jeg børe«
(Es. 65, 24). Dtt beltøver ikke at brnne mange sOrd —
sig blot til bunt, at dn er en stnkkels nvidende en, der bar
gaaet og bildt dig selv ind, at du ttsar klog, men nu er du
kommen til at se. at dtt ilet innen Tinn ved, og vilde ntt
gerne have den lHeilig-Rand til at nndervise dig om Vejen
til Gud. Du skal ikke brttge mattge sOrd — dtt bliver
ikke bønbørt for ditte mange Ord. Sig batn, dn vilde
gerne leere bans Villie at kende — dn skal fe, saa lttkkeZ
det.«
Gan reiste sig for at gasa.
»Aa nei, David, dn vil da ikke gaa endnn,« raabte
Sakarisas ivrig, »jeg bar meaet ntere, jeg skal have talt
med dig om — dn nt asa ikke gasa endnn,« bad thn —
gctmle David hnvde allerede sin Haand paa Laasen
,,Jeg kan ikke blitte leengete, Sak,« sagde David,
»1tu vil jeg lade dig selv om det. Jeg Vil ikke komme ind
imellem dig og den alntcegtige Frelser. Jeg vilde ellers
have haft dig nted ben i Kirken i Aften, tnen ien er kont
met fra det nu. .?aar dtt ikke ettgctng er begyndt at bede
om Visdom fra Gnd og Barmltjertigbed — — men sen
man af Sted Jeg skal nok komme igen, Sak — men nu
·maa du ind et Sted, ltvor dtt kcm være alene —- hvor in
gen kan komme imellem dig og din Gttd — og sasa bed,
bed!«
»An men, David, vil du ikke bede for mig?« sngde
Sak, ,,jeg ka n ikke —«
»Du s kal,« sagde den gamle — han ftod endntt
Med Monden paa Laasen, »ellers komnter dn aldrig til
at forstaa noget af det —- bliver heller aldrig frelst. Bede
for dig! Jeg skal bede for dig, men ikke i Stedet
fo r d i g. Du maa bede selv.
Et Øjeblik efter VarSakarias Vikers alene.
I O O
Frelseren ltar sagt, at Limmeriges Rine ligner en
Snrdejg, hvilken en Kvinde tog og ttedlagde i tre Maa
der Mel, indtil det blett syret -altsnmmen« (Mt. 13, Jst
Satadan var det ogsaa med Sakarias Vikers. Stir
dejgen var bleven nedlagt i ljansz Eitel, og dens Birknins
ner tout freut: han faci, lmor nvidende han var link:
lernt-de efter Wis.
»Dein siger, jeg ital liede,« jngde ltan til sig selv, du
Toren lmvde lntket sig efter den ganile Boghandler, »jeg
fa n it·ke. Au, Herre sein-T dicklp Inig stottele uvidende
Rund! jeg ved ikke, lwordan jeg stnl liede —- jeg kn n
itte.«
Eveden perlede fretn pna huan Pande, Inedens han
gil· up on ned i det enfonnne Kammer.
Hun tasnkte paia dein, der kein til Frelseren med de
rei- Engdonnne og Vorder, Inengä han vandrede paa
Jord, -— nun-J stielvende Lieber gentog deresks Nennen
,,Jesn-:·-, dn Davilss Søm forlmrtn dig over mig!«
(Lc. 18, 38).
»Hei-m oni dn vil, fna tan dn rense Inig!« (Mt.
s, 2).
»Ja-g tun-, lL)erre, l)jcelp nIin Bann-ol« (Mc· 9, 24).
Men han vidste næppe selv, hvad han liegoerede
Onn tog niig frenI igen og gav sig til at blade i
1nig, nun var sont en Mand, der raver onI i Mørket, han
tnnde ikke freste sine Tunker ved noget bestemt.
lHan vilde lige til at lnkke ntig i, da hans lØjne faldt
Paia den llUde «Osiiliiiis.
»Und mit Raub komme nin for dir Anfigt, Herre!
og nndervigs inig efter dit Ord.
Lad nnn ydniyge Begasring komme for dit Ansigt
og fri «mig efter dit Ord.
Mine Lieber sknlle ndgyde Lovsang, thi«du leerer
inig dine Stifte. .
Min Tnnge stal genlyde nf dit Ord, thi alle dine
Bnd ere Retfærdighed
Lnd din Hannd viere tnig til Hjasln tl)i jeg har nd
valgt dine Befalinger.
Jeg hat Liengjel efter din Frelse, Herre! og din Lov
er niin LIJsL
Maiatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine
Tonnne lecelpe mig! «
Jeg Var faret vild: opsøg din Tjener sont det fur
tubte Fusan thi dine Bnd har jeg ikke glentt« (Ps. 119,
169—176).
Taurerne rnllede ned nd hanin Kinder, han lmvde
jundet Ord for sin LængseL han«-» forpinteSjæl hande
faaet Luft; nn vidste han, at Vejen, han maatte gaa, var
Bønnens Vej. — —
Der koni mutigen en »Nødens Tag« (Ps. 50, 15)
efter denne. Han fik ikke blot Øje for sin Uvidenhed, nien
for sin store Skyld overfor den hellige Gnd Det kom
til at lyde fra hmn sont fordnm fra Fiskeren ved Gene
zareth Sis: Herre, gut nd fria mig, thi jeg er en syndig
Mundl« (Lc. ö, 8).
Der gik Tage —- Uger — Maaneder. Mere og mere
gik det op for Halm-ins Vikers, at Jesus var mere end
en ftor Reformator-, at ljan var Synderes eneste Frelser,
og at ,,det sømmede bonI, for hvem alle Ting ere, og ved
hvem alle Ting ere, bank, som vilde føre de mange Børn
til Herlighed, ved Lidelser sat indvi deres Saliggjrelses
Stifter« Edeln-. 2, 10). Det lød til Zakarias, som frc
Herren selv: ,,Jeg har ndslettet dine Lvertrwdelser soin
en Tiaage og dine Synder foni en Sky; vend om til mig,
lthi jeg har genløst dig!« (Ef. 44, 22).
Nn følte han ikke længere nogen Uro ved Spørgsi
«nmnlet: »Na-at en Mund dør, mon han swa skal leve op
igen?« (»Job. 14, 14). — nted et Hierte der strønnnede
over nf Gliede, jnlilede han: »Ist-g har fundet det! Jeg
har fund-et det!« Hunde ikke Frelferen sagt: »Hvo,.fom
tror paa mig, oni han end dør, skal han dog leve« (Job.
11; 25).
Der gik bange Tider,- før Satarisas ret af hele sit
Hierte kunde forlade fig pna Herrens zwrjiettelser og
hans fuldbragte Viert; Inen han hande, takket vcere gumle
David, fundet Vei til Guds Hns og Gile Børns For
samling og havde erfaret, at Herren er en Herre, ,,som
bører Bønnen«t (Ps. 65, 8). —- -——
Hvor skial dn hen, EllearieW spurgte Esakariiaå ·
Det var Søndag Eftermiddag. Da Sakarias vendte
bjem fra Kirke, Inødte han sin Hnstrn i Tøren i Færd
Ined cit gna nd; hnn bavde Barnet paa Armen·
,,Jeg ser ingen Grund, hvorfor jeg skulde fortcelle
dig det,« sviarede antruen skarpt, »du gaar din Vei,
saa maa je g vel have Lov at gna nI in ?«
»Jeg bar -aldrig skjnlt for dig, kmor ieg gik hen —
har jeg vel, Marie?« smrede Monden venlig. Han havde
før den Dag erfsaret Siandlieden af Ordet: ,,En blød
Tunge seinderbryder Ben« (ersp. 25, 15).
»Jeg er lige glnd, enten dn bar det eller ej,« sagde
Hnsn«ne11, »nasa, vil dn endelig have det at vide — jeg
skal ogsaa hen at høre en Qræken i Tag, ligefaia del sont
du. Sknlde jeg maaske ikke have santme Ret?«
(Fortfættes.)
?
?
?
VerdeUZhistoriske
Smaaskrifter
af Professor S. «B. Thrige. J kokts
satte-i Fremftilling Jndhold: 1)Jr
lands Historie. 2) Ruslands Histo
rie. Z) Grundlæggelsen af de nord
amerikanske Fristater og den iUIdre
Kamp om Slasveriei. 4. Det tyske
Riges Historie. 5) Den sidste fran
ske Repubkiks Historie. S) Det btiks
tiske Verdensrisges Dannelsr. 7) Cy
perns Historie. »
Disfe verdenshifhoriste Træk er
ikke time Fakta og Tal, men inter
essante, Velfkrevne Fortællinget af
Verdenshistoriem Enhver, som ywdek
Historie, mil lcese dem med stot Jn
teresse. Over 500 Sider iabi. Godl
in«db. kostet 81.20.
D.4NJFH LUTH. PUBL. HOUFE
Blaiyy Nebs.
WWWWOIWOU
?
T
;
?