;
»Yansl-keven",
et halvugcntlig Nyheds- og Oplyssj
nmgöblad for der dauske Folk
i Amerika,
udqiuct a-«
DAlell Ll"l"ll. PPBL H()USE,
. Many Nebr.
.Danskeken« Wan hver Tirsdag og erdag.
» kkiå pr. Aakgang .
i de Fotenede Statek S l.50, Inland-i .2.00. »
Bladet betaies i Iow.
Oeffnung Vetaxing, Abtesfefotandkiug es
andet angaaende Bladst adteåsetesc
DANlSH LUTH. PUBL. HUUSE.
Blait, Nebr. l
Redakwn A. M. Anderjen. , »
Alle Mqu til »Danskeren«i Jndholtn1
Ifhandlingek, Korreipoudancet og Attiklerl
Of enhver Art, beoes adresferets
II. M Andeksen, Blatt Nebr
Eotered at the Post Otsice It Blatt, Neb»
II Sechs-d Lucis antret
—-At41v;kttsi1«18’R-ste;i made kam-S spä
sing-Hemmn
»Dansketen«
ilivek sendt til Scbskxibenter. indtil udtryk- «
sei-: Opsigexke modiages as Udgivpsnh vg aK ·
Geld er detach 1 Overenssiemmslse med de
For-Jede Stasers Kalliope
Ratte Læserise henvendek sig til Full der
wem-te iBiadet, emm for a: Lohe has dem
ellet for at faa Qplyåning om det wettet-ede
bedes de altid ommle, at de saa Amt-risse
mentet i dem Blut-. Detvil oætettl gen
Idig Nym.
Lasscresns Opmærksomhed heule
des paa andet Kapitel af ,,.sisapel
laut-ji« paia Zidc 6 i dctte NummeL
Bctu belmdcr endnu er Kapitel.
(
l
— !
I.
i
l
En llniucrjalistpræst, Bau Tags-—
sc1, lJoldt furlcden i Libidle Wic.
en Prwdiken our »Lndc Aunder ·
htmri hian l)a-odcr, at »Temonology«
Lasten om ondc Aaudey ifke hørcsr
hjcmmc i Vor Tcologi Ligesan, at
Lydighcd imod den ethiffc og moral
skc Lov sikrer vor Sjæl ug Aandj
Frcd. Eumtidig berettcr hau, at iføl-j
ge religiøfe Læreres Ytringer for-«
nylig kan der ingeu Toivl vkrrcz
om, iat der cksifterer Zkarcr of ondc
Acmder, sont jedes af et therhoved
Imin Maul er Guds Hiiges Ødelæg
gelse, og indrømmer, at gode og vise;
Mennesfer iffc er i Stand til at kom-;
me bort fra Trer paa, sat der er en?
personlig cheveL Vi vil i denne
Forbindelse blot minde um vor en
stetan Mgelse af Djævelens
Vr mwa satter paa det hjerteligste
liede vore Ocesere fætte alt ind paa
at staffe us de 1000 nye Abonuen
ter inden 1. Juni d. A. Der er nu
tun ca. J llger tilbage. Det kan
lykkes i den Tid at faa vort Bliad
udlsredt i 1000 nye Hjem; men fu«-I
maa der ogsaa tages fat stunk-T
Lied Artiklen »Til vore Liesere« sorn
findt-s i Bladet for 1. Maj. Og scet
san alt ind paa at staffe us det be
gcerede nye AbonnentantaL Vi for
langer jo ikke den enkelte til at skiaf-—
fe oLs de 1000 nye Abonnenter. J
sna Henseende indser vi selvfølge
lig det nrnulige Bare De, ærede
Lceser, vilde skaffe os endda een
nn Abonnent; vi vilde viere tilfredse.
Sna vilde Resultatet ikke blive 1000
nye Abonnenter, men flere Gange
de 1000. Vig os- i hvert Fald det
Hensyn, at sende os Adressen paa
swadanne som Te mnligt tcenker
Dem vil tegne Alionnement paa vort
Blsad, og vi skal mærke os Der-es
derigennem udviste specielle Jnters
esse for Bladets Fremgang. Som
før sagt, lykkes det os i Løbet af de
kommende 3 Uger at erhverve de
1000 nye Abonnenter, skal Te fnart
blive overtydet om, at Interessen
deraf var gensidig. Og det knn Ink
kes: — ved Deres Hjælp kan Maulet
san usigelig let naaes.
Forrige Fredag havde Præsident
Roosevelt Vesøg af 600 fvindelige
Arbejdcre fra New Engl-and, sum var
kommen til Waashington, hedder
det, for at tage Byens Seværdighe
der i Øjesyn. De Besøgende tilhøs
rer ,,The National League of Wo
msan Workers«. De blev paa det
hierteligste modtaget af Prcesidenten
og Mrs. Roosevelt, der begge veks
lede Haandslagmed hele Flokken.
Præsidenten holdt en lang Tiale med
bl. a. følgendet ,,Dersom jeg blev
opfordret til at noevne, hvad efter
min Mening udgør den fundamew
tale Forskel mellem De Forenede
Stater og hvilket fom helft sandet
Land, selv det meft fremskredne, saa
tilde jeg sige, at den fundamentale
Forskel i vor Favør er den Stil
ling, som indtages overfor Kvinder
ne her i Vandet den størrc Anleh
ning for sioinden til sat forene Li.
tret-:- Pligter med Anledningen til
Selmidvikling.« —- Det var sinukke
og sikfert velmenende Ord, PUN
dent Rooievelt der lod falde; mei:
man fnnde i den Forliindelse ndtale
Inst-et om, at den ainerifsanste
Koinde endnu mere end før ialoorliqt
trilde tage fat paa iat ndmitte denne
Leilighed til at forene Lineth Mig
ter med Anledningen til Sehnt-d
ritling.
.—-,»--«.,..-.
Store Wilhelm.
Tr. Fritjof Nonsen, den ver-denks
lkerømte norsfe Zlkordpolisfarer, der
first-J efter liniongopløsmngen mel
lem Norge og Soerrig bleo sit
Land-J Minister i England, har nn
faaet sin Ansøgning om Afsked lie
Vilget. Tet har længe været en
kendt Sag, at Dr. Nansen slet ikke
liefandt sig videre vel paa den stor
politiffe Arena, og nsaiar han førft nn
liar fasaet godkendt sin sor lang Tid
siden indgivne Afskedsliegcering skyl
dei- det Regeringens udtrykkelige
Henstilling til hani og Ønske om,
at lsan vilde forlilive i Embedet i
bvert Fald ssaa lcenge, til Kong Ed
Iards Kristianiabesøg var ovre. Soni
Tr. N«ansen’s Efterfølger er nnoies
rende Lekjiatitiiigsekrcstcer i London
Mr. F. Jrgenszs ndncevnt. — Denn-:
lldnwonelse, bar imidlertid gioet
Londonerblndet ,,3t-andard« Anled
ning til Kommentarer, der implise
rer den tnsle ziejser i en m) politiit
lxioniedie Bladet oplyser nemlig, at
det hele Tiden onr Bestemmelsen,
at den norjte Minister i Berlin.
Thor von Ditten, skulde forflyttes
til London som Nansens Efterføl
ger. Dette sknlde være en Anerken
delse af Von Dittens fremriagende
Aroejde som norsk Tiplomsat. Men
saa kom Fiejser Wilhelm til Syne
lGan protesterede bestemt og afgjort
mod, sat en skasadan Forslyttelse of
sErielt stadfcestedesji som en Forstwi
nielse, da TVkinisterposten i Berlin
naturligvis var ligescasa betydelig som
den i London. Og da denne kei
serlige Anstuelse forelagdes den
iiorske Regering til behagelig .Over
lejelse, og da Norge mente det vo
tseligt sat byde den tyske Kejsers Me
ninger Trode saa ordnede man Sa
gen derved, at Legationssekretker Ir
genszi ndnaeontes til Nonsens Efters
følger i Etedet for den først besiemte
Tlior von Titten. — Jlffieren ei;
ntniolsomt sandfasrdig Tet ligner
steifer Wilhelm til Punkt og Prit:
ke. Men selv omend Ver-den nn at
ter oil tage sig et bredt Grin af
»Der grosse hisaiser«, ssaa mna man
jo da alligevel denne Gnng indrøni
me, at den norste Regering handlede
nforsigtig med ossicielt at sastte Eng
land over T1)st·l-.1nd. Hoad tnnde i
liøjere Grad tjene til Kraenkelse af
Hejserigetsz ZtoltlJedstølelseP Jam
rigt nimmer hele Asfasren et talende
Varsko til de smaa Lande om at føre
en lielt igennem Ydmyghedens Po
litik. Etore Will)eliii, Werden-Apo
litifkens Skriemmebillede, lsader
overhooedet intet Middel nprøoet for
at Vise, at de sinna Lande-j- Helo
stanidighed er i højeste Grad betin
get og fuldstasndig afhcengig saf de
siore Lande og da scerlig den store
Kessers Foryodtbekfindende eller
Nykker, eller hvad man nn Vil kalde
det.
q— »W— --
Potitit
Er den et nødvendigt Onde2 el
ler hvad skal vi anse den for? !
Et nødvendigt Onde: Zkuldes
noget Qnde mon være nødvendigtY
Tet Spørgsmasal Lader ui staa hen
ubesvaret — til Eftertanke ,
Men Politikken er fikkert ikke at
letragte som et Onde Den er etl
stort Gode. l
Man vil snart kunne se, iat det
ftaar daarligst til i de Lande, hvor
der er mindst Politik — og omvendt.
Hvor man faar en fri, folkelig For
fatning, hvor Land og Rige ikke lcen
gere ftyres og regeressefter en Ene
herskers Villie, der bliver politisk
Røre.
Ordet Politik hidrører fra det
græske Sprog og peger i Retning af
By- eller Statshusholdnmg. Vis
felig bruges det ogfiaa for egennyt
tig Snuhed, for den Kunst at kunne
siyre saaledes, at alt falder ud til
ens egen Fordel. Men den Slags
Politik hkirer egentlig samtnen nied
lxneoaslden Den vil snige sig ind
alle Vegne; nien i et Land nied fol-!
telig tin-gering tsan den itte holde
fig. Der nil den siande og fnnde
Politik hiane sig Bei Tet forl)olde1·
fig, sont Alirahani Lincoln sagde:
»Du kan nat-re det hele Folt en TelH
af Tiden, og en Del af Foltet helel
Tiden, tnen dn kan ikke nun-e det
Oele solt hele Tiden«. i
Tet er ikte en enkelt Mund elleri
en enkelt Klasse, der skal tsagests Hen-i
iun til. Tet er det hele Folkszs Bed
ste, ilke mindst de sum-ais, en Rege-;
nng stal sorge for. Men nn er deri
jo ingen, der kender Vore Behoo san»
i«s:odt, fein vi seln gian Teyfor er«
der c« fand Wenig-sein at vi scli
hat« Tel i Politikken, i· L-Its«:1t-isl)n—;-l
holdniinien, nt vi lnir Lon til ut sen
de note Jiemassentanter til Lande«-!
lnnninende Forfnnilinki
Et siiadant Priviliginin bør lsi
lJenntte oLs af. i
Tet kan nok Viert-, at der er Fare
forlninden nied at deltage i Politik,
Inen det er sikkert endnn farligere sat!
lade det viere. Det gielder blot onH
at ret Inmige med fand Gndsfrtth
og wdle, negennyttige Hensigter vilH
henytte dereOJ politifke «Bri11ilei1ier.j
Tet vil holde Politikken snnd. i
Og oin det nogen Sinde i dettes
Land-H Historie har vieret nødvendigF
for Folket at benytte sine politiske
d)iettiglieder, saa er det nn. Der er
fm Minder-J interne politika Hoved
ltegyndt en fund Politik til det hele
Folkss Bedfte, nien ital den kunne
nenneniføreszik Den Inøder kraftin
Ida onifattende kllkodstsand
l Vi sknl her gengive, hvcad et re
pnlilikanst Bliad skriver oIn Forman
den i Reprcesentanthuset: v
»Den OoldninkL sotn Speaker
Icannon hin- indtaget iniod Lovgiv
nian, der heilig tiltrcenges, og hvorx
oni den største Del uf Folket er enigt,
hat njort det nninligt for hiam at
lsente den repnlilikanske Nominsation
i Chieago. Tet bnrdeh ogssasa gøre
det nninligt for ham nogen Sinde
niere at ltlive valgt til Speciken
Inder et tilsyneladende jovialt; Ydre
stjnler Mr. Cannon en Jertivillie.
jun stam« til at have alt sÅ e en
Vej uden Hensyn ,ti«l. · « s
Jnteregser fordrer. Præfident Nonse
velt hnr i sine forskelligeBudskaber
tlart pasapeget, hvad der er Kongres-’
seng- siinple »Eligt. Cannon har i
fin smpacitet soni Zenker sat sig be
stenit iniod Roosevelts Politik og
gjort det uinnligt for nogen republi
lznit Floh-» der hur Selvagtelse, at
forsoare niewæreude Kongreses
»du-nothing«-Tat"tik.
Oq lnmrfor hnr Kotigressen in
ecnting giorkZ Fordi Cannon ikke
onife1·, den stal gøre noget. De
specielle Interessen sotn er tilfreds
nced de niervierende Tilstande, ein
ster innen Forandring, og Ciannon
iomer for, at der ingen sker. Men
Ciannon er ikke ziongreszsens enesn
kllledleni Hnorledes kun han da
knsnneinføre san 1neget? Fordi de
sinnlilikanite TViedleinmer ikke har
Von not« i Rassen til at smtte sig itnod
The-In. De ønsker Visse Ting for de
reis Tistrikt, de ønsker Konnte-Stil
linger, som skul give deres Vælgere
Jndtryk uf, at de er noget, og Swa
teren er i deres Betrsaktning Man-»
den, sont tan frennne eller ødelceggel
deres Kierriere Siandheden er iniid-J
lertid, at dersom de viste en passende
llufhasngighed og gjurde deres Ret
kneldende sum Medlemnier af Hufet,
saa vilde deres Vcelgere tænke en
nnd Del mere oin dein. De kender
godt og er triet af Cannon og hans
Slcengs Hersken Om vi vilde beslnti
te ikke at støtte en Kongreskiandidat
medniindre thn forpligter sig til ikke
iat stemnie for Gannon eller nogen af
hans Retning for Speaker, saa kun
di« ni nied Virkning lægge vor Mis
lsilligelfe for Dagen.«
Men nn berettes det fra Washing
ton, at Cannon har været indkaldt
til Det Hvide Hin-T og Roosevelt har
givet ham af ,,the big stick«. Can
non skial bcere Skylden for, om Par
tiet lider Nederlag ved Valget.
Littemtur.
Paftor J. K. Jensen ffrev i Tirsx
dags i ,,Dtanskeren« bl. a.:
»En anden Ting, ieg vjl omtale,
er Littevaturen. Ssaa snart man faar
sit Navn i Aarsberetningen, strøm
mer. det ind med Avertissementer
fra allesSider. Hvis man nu hat
Lieselyst, lnmd jeg niener, enhder
Prieft bør have, faa køber nian nd
get nn og da, — lfniszs da ifke Me
nigheden sørger for, nt inan intet
dar at tøbe for —- og dog, ninn kn
lier -alligenel, link-J man ellergs er ni
den rette Flug-J. Men nu er det
saadsant, at nielleni det fallnidte erl
der ineqet gddt dg der ei· Inere dank
ligt, sont det er Penges nilde at følie
dg ineie .nd Tidtfpilde nt lasse.
ineget af det liedste anertereii
lidet eller ninaste slet iffe
VI
nieget
Hum
Ineget knnde fnndig Vejledning ifte
ganne vers-«
VI le
genqive ovenftsanente redaktionelt
Det ndtrytker i sZrniedsagexi der LU
uttselfe nied Oensnn til
ci: Lesning i det bele taget. Na
fnndet der lietinielint nt
Interman
tnrligviki triengesji der til Inere fle-:
lsen litterier Veiledning, end der
liidindtil lnr nieret Der fan over
ljovedet i san Henseende itke nøress
for nieget Tet er as usigelig nirg
tig Betydning, at den
sein spredeis nd blandt dort Folk, er
af bunte etisk og cestetifk Vierd Her
man al ,,businefs« stilles nde af Be
tragtning, og kun vierdifnld
Litteratntz «
Bitte-: ’
ratnr sanliefaleszs — i lwert Fsald
genneni vort Sainfnndis Jnstitn-"
tioner.
Lg nanr vi i den senere Tid hin:
appelleret til Vore
Læseie dg Velyn-·
dere otn Støtte i Retning nf Agita-«
tion
for ,,Tanskeren«: Ildbredelse
og et deraf følgende afgjort Freni-"
s:ridt i Bladetsk Spalten dgsaa
lpnnt Jndydidet engem-, feig stal det:
red en her given
at det netop er en af
Ilnledning rølie5,·
»Janst«"eren«5
Jrenitidsplaner at lilide et literiere
Organ dg litterier Veiieder:
ikke .
alene lwad angnar den religiøse Lit
tenatnr,
s derne Skønlitteriatne
nien ogfaa den niere tun-I
Lg det tør ni«
ssige, at vi i den Henseendc skak ais-E
lsejde samvittighedsfnldt Vi
itke fdrlwlde ddre
ftifke Digtning,
lldflsag i sEtestik og snnd fdrinnnlszss
tjenlig Behandling
steil
doervelige Udflsag
Tidsperiode, vil vi afgjort
Band. Det
blive es en
les upartifk at vcere litterær Veilc
saaledes at den Litteratnr, vi anbe
faler, kan røqte det Joerv, Littera
tur altid sknlde viere bestemt til.
tan iafgioe en selnstcendig
dets
ex« Anbefaling nierd dg Inddsnt bon
kottere
At der iden danskwanieiitnnste
sse anbefales Vøger, fo.n ifte
tnrde finde ndget Iliisnrfed hlandt
dort Folk, er sittert. Der drinesz en
satt n lfidiq Spekulation i Publikum:
Liefe- og sdøbelnst iat det er inldtnd
skal, fom allerede sagt,;
Snmvittigbedssag alde
der for det dansk- amerikanfke Folk,·
1nangeartede fallmdte Var-en
uden Hensyn ianbefnle den Bod, del .
ipna Tide nt Kritikken wette-Ei ti.
Live Tet bedste saf dansk Bitt-era
tnr kun ika Viere DaIifk-91111e1«ika
nerne for god Lg
bande hnad
Sprng dg Jndhdld
dg lldstnrelse
sangnnr, bør
der det den
kcsrsksnisaalets
viere sikrere
det Viere det bedfte. Bli
geenngRegel,nier1—
Bevarelse IAinerika
end ndgen Zinde før.
Liefere den reali-(
hour den giver fig«
af Enmfuiidss«
spørgsmaal; tun de pikante dg for-l
af dens glødendes
lyse i·
s
i
l
»a!
vi haaber at kdmnie til nt staa fna;
naflnengig at ni il etbuert Tilfceldei
ledendet
Kendelse for eller iInod Vogtnnrke-i
l
l
l
i
i
l
(
i
l
Og alene dette man Viere Grund nok
for, at vi iffe lcengere vil finde os
i en i Inange Retninger dansk-nme
riksansk Litterntnrmsaskepi. der seen
ter dort Folks cestetiske dg ogsna
etiffe Niveau ..ieget nf den danske
Littemtnr indebolder Gnldkorn. Og
den Litteratur er det, som sknl spre
des blandt Danfk-Amerikanerne. Alt
det nieget ødrige er Gift og maa
nsfadeliggøress, forinden det fom sen
Storinflod har drnknet Dort Fdlks
Interesse for Moderlandets eedle
Tigtning
.-«-———4—0-.-——-——«
Motivet
Det er Motivet,
det kommer an
paa. ,,Vi ffal«, fom nfdøde Prof.
Ox. P. Jenfen ndtrykte, »lcegge 05
pua Sinde, hvilken Bevæggrund,
der driver os til den Stilling, vi
hver piaa sit Omrsceade indtager.«
lGnad senten vi er Gentlemen eller
Kristne, Vi miasa lægge os det paa
Sinde Vi man blive klar over
fer komme til sat se, om det, der be
vcegede os til il)ærdigt Strceb efter
et eller andet attraavcerdigt, var af
det gode eller det onde. — Det er
diskutivet det kunnner an paa; Moti
11et, der dumme: est-zip naar der
dø1nme-:s: zliiutiuer der i krimi
nelle Lmsnendigljeder skasrper Straf
sen eller surlnilder den«
»Der Var i O)aai«,« furtalte Maa
nen mig, ,,da kitkede jeg ned i en
line uxsaard, indeslnttet as Hufe, der
laa en Høne nied elleve diyllingeix
en deslig lille Pige sprang umtring
dein, Hinten t·lnt"t«ed e ug Vredte sur
slrastket sine Bin Jer nd um« dk sma«
Unger. Da funt Pigenz Inder , han
stiendte, un ien nled lmrt nden mer«
aI tasnfe derpaa; Inen i :’lsten, det
er knn saa Tiiiinntter siden, saa jeg
igen ned i sannne Guard. Der var.
nanske stille, Inen snarr funi den lille
Pigiy lnin listede sig saste lsen til
insns lins et løftede zllinten ng sinnt
tede ind til Hauen ug Kollingernm
dc streg højt ug slagrede umtring,
den Lille lød ester dein, Ieg saa det
ti)deligt, sur jeg fiktede ind genneni
et Hnl paa Muren Jeg lilen ganske
rred paa det unde Barn og gliedede
mig, da Faderen kum og endnu hcef
tigere end i Gaar skændte ug greb
ljende um Armen, hun døjede Huve
der tilbage, der var store Taarer i de
lvlkia Lsne ,,-stad gør dn her?"
spurgte han. Hnn græd: »jeg vilde,«
sagde l)nn, »ind at los-se Hønen og
lside hende am Furlsadelse for i
Graun Inen det tnrde jea ikte sige
dia!« Ja Faderen kyszssede den søde
llsknldiglsed paa Wandeln jeg fis-Z
sede lJende paa Ljne da :I.ll’nni.«
Der var as H Li. :«indersen. Lg
qiilledet taler sur sig selD. Ten lille
Pige l)aode, sidsie Gang Faderen
traf lJende i HønselsuseL de liedste
Hensigten Hun vilde kygsse Hønen ug
lscde den um Furladelse. Hvur er
det dug lsenrivende smnkt, uskyldigt
og sandt. Og hvur kunde let her en
nhetcenksum haard Faderyaand have
nndertnineret sin lille Pigesz dybe
muralske Følelser ug Ansvarszssors
staaelse. End um lsan havde slaaet
leg-» saadan sum man tit slaar løs
ude i Livet dsasade paa Mennesker,
Tyr ug Furhuld uden først at fpørge
km Motivet — Der var Anledning
til at lcere af dette, um at være fur
sigtig med Kritik, "aardhed ug
Tom, i hvert Fald sei-Zeuge til man
kendte Mutivet.
Bi møder ikke sjældent nde i Livet
Furlsuld, sum vi ikke rigtig furstaar.
Lg -er det nuget, der paa en eller
anden Maade staiar eller mutig kan
komme til at staa i Forliindelse med
vure egne For-hold og er det af en
saadan Art, at det fummer i Kun
trast me d vur Egenkærlighed, saa
leg-under Vi at kritisere ug sladre:
vi begynder — sum Re !
nbudelig Skade ug Furdærvelse For
lsuur fiinde vi, der ikke haude set paa
Zagen fra andet end et egoistisk ug
urerfladisk Standpunkt, hvorledes
fnnde ni Viere unerlieuisr um at have
set Tingene fra den rigtige Side?
Jan Viere vi fur en Gang-J Skyld
lmnde lsast Grnnd til vor Jereiniade.
Men om mudsat? Hvilken nupret
telia Illnkke knnde vi ifke have fur
nuet nied vor hensnnsiiløse Ubetcenk
sumlsed ug giftige Egenkcerlighed
For det var vel ikke vor Religion, der
drev us til Udskejelsernes Weder
stinigelixibed
Vi har, vi Mennesker, en tilvøje
lig Trang til at misfurstaa lsveransj
dre. Tet synes tit, sum um det(
daglige Saniliv gik ud psaa dettej
ene: at misforstaa Men Teichen-F
sen rnnimer en Ulykte Si skal ju:
tlscertimud søge at forstaa og ikke’
misfurstaa hoerandre. Mange Men
nesker sygnede hen i dette Liv, furdi
alt, hvad de mødte, hande en visi
Evne til at misforstaa dem, Det
usar Inaaske Mennesker med stureA
Mtiligbeder, man misforstod til.
llniulighed Furdi man vilde det,l
det var alt· Og hvad drev saa Mis
fnrstaaelsesmaniens Jkke andet end
Fgenkcerlighed og alt det af ondt,
der klceber sig ved denne Syge. Del,
It man misforstod, havde et Motiv,
Der røbede sin skidne Farve ubetcenk
iemt iøjnefaldende
Et Ordsprog siger: ,,Skulde du
Lvivle, um din Handling er god eller
let, saa afhold dig fra den«. — Detz
Jan man undertegne, fordi man ved,Z
lnadan burde man gaa frem i alle
Forhold Man skulde altid komme
»
til en bevidst Forsvaiaelje af, hvilket
Tllsutiv, der drcu ois til dcn cller den
QundlinkL Unten der var i snumt
clnsr stott, Motin slnldc altid sma
cis« tun-L Lg ntodjnt lmrdc vi onst-.
Jflmldsnde i nor sum oftcsl nltfor
liI.-nskalwligc Follctagsomycd naar
det gælder For-hold, sont der var mest
kannst-tout af ois at lade skøttc sig
sein Roger ander, nnar Motive-I
Dur n-dclt; ja. jau lich Incgct hund
Zag der gjaldt, sna skulde inth
fnnnc hindre Handlinxu mcn san
wilde Pliqten ogsaa sannidig nntse
stg smr og staer, sua nun tog fa,
lnmr der skulde tagt-is f.:t, ng lud
Haku-, lnmd fortjente hedre end lim
stndcdc lllkntineris giftige Brod.
zur turt Tio siden gcngav »Dan
slcrcn« en Artikel ,,3laddcr«. Den
jortjcnte allei- Opmærksomhed, og
fortjcnur at vlive husket. Tet Var
den danske Digtcr Hex-man Bang,
som streu um en dansk Nation-allas1:
Elxiddexu Og ogsaa der mala vi
gribc osJ selv i Barmen og spørge
um Motivet Motivet til, at vi flcen
ger den eller dens Rnyte. Eller
lmaner, driller. Ja, netop drillerl
Vi Danske lider af unget, man kalder
ci- sygt SmiL Der er faa usigeligt
nstyldigt, mener man. Det er san
nsigcligt ondt, siger jeg. Mnngc
Mcnnesker bliver tiet ihjel. Flere
lsliner snukkct ihch Der er ogfaa
de, der bliver hiaanet eller drillrt
»ibjel. Tragedie paa Tragedic for
laslchr det. Selvtasnkning allerbede
:U'at111«lix11)itz, der er Forfkel Her
sum i alt: det er :l)c’otivet, det kont
Iner an ma, Motiv-et ene og altem-.
TEr Motioct af dct Ande, præget of
Htør man fiqcs et crdelt Siktdeliag,
’sa-a er det Vistnof morsomt at drille
Zog nt blive drillet. Men modsatl
«—— Her taler det, som ikke sksal figes.
c.
Missionens Jndflydclfe
I
l
l
l
«
l
i paa Hcdningcrncs Samfundsliv.
l
«
Eule holdt ved Trin. Sein· Hed
ningemissionsmøde.
(Sluttet.)· :
EIN vi vender ds jik de ucisvilis ’
rede Lande. Piaia Ny Zeeland fu«
Samuel Marsden den sørgelige Vir
feliglJed, at Dauuelfe, Berøring med
Europa-erne, Stigniug af Kundfkab
og Forfinelse ikke forandrede Mun
rjerneszs ziarukten Jntet uden fand
Lumundclse vcd Rristi Vlodsz frei
sende Magt kunde gøre saadanne
cile og eleudige vilde til nye Söads
suiugcxx En lang Række Vidnesbyrd
«i ligncnde Retniug kan samleH fra
HLlfrikkL Hoii Kasferneh on af de
smest lovende sydafrikunske Stam
kiucxy Our Mangeler af den saakaldte
llCinilissation uden dirislcndommen
Ifremvrngt de ynkeligste Resultater,
medcnis Antagelsen af Kris1endotu
;1ncn Vespandig hur banct Vej for
Jscmskridt og Udvikling. Et be
kendt Ekgsempel Paa Umuligheden af
at fremfaldks nogen lykkebringende
juciul Reformation pasa Grundliag
af den blotte Eivilisation er Biskop
Colcnsus Bestræhelser i NiatnL Han
csprettcde en Opdraqelsesanfmlt i
den udtrnkkclige Hensigt, at der ikke
Milde give-H Ilieligionsundervisning.
Den scuere Erfaring aabenbarede
riet hasabløse i denne Plan. — Dei
faucmc Inder fra Sydhcwgøerne og
her i Nordanterikq. Tet synes »be
stridclik1t, at de indimtskc Stammng
Ciniljsution er umulig ndcu Kri
srcndoInmcIL Judianermiissionærcn
Egertou Volum skriver i sin VII-g
»ny cunoe and dogtrai1i«: ,,llmid
delbsart efter Antagelsen af Evange
liet Uaaqncde der bog- vore India
Isere ogsaia et Ønske otn Fremskridt
ug Ildvikling paa det jordiske Om
raade. Kristcndommen man gaa for
mt en fand Civilisatiou. At onl
srøde denne Rækkefølge bar bestan
djg haft de sørgeligfte og mest yd
nnchndc Følger blandt nordameri
ksas Jndianere«. Sir Francis Bond
Hemd, en tidligere Guvernør i Ca
!iada, var oprigtig betænkt paa Jn
dianernes Bel. Hian var ivrig for
01 bceve dem og gøre alt, hvad der
tunde frembjælpe dem i Civilis·ation.
Han forsamlede et større Antal he
ksenfke Jndianere og vaadflog med
dem om deres Bedste· Et Par
Lkser slagtedes, og der var rigeligt
as Mel, The og Tobak. Jndianerne
spiste, røg og børte opmcerkfomt paa
« .- .-.-.. --·.-———
