et halvugcntlig Nyheds- og Oplyss
mugsblad for der dauske Folk
i Amerika,
ukmivet ai
DANlSXl Ll"l"ll. PUBL. HOU8E,
Blaik, Nebr.
,,Yanskkeren", i
1
!
l
,Danskeren« udggur hvcr Tirsdag og Ftedag.
Prits- pr. Vorgang
i de Fokenedc Stater 81.50, Ublanstt ILOC
Bladet betaies i Fotstud.
Bestilling, Vetali1:g, Adressefotandring og
endet angaaende Bladet adkrssetest
DAleIl LUTIL PUBL. HUUSE.
Blaik, Nebr.
Redaktøn A. M. Andeckem
Alle Bikrag til »Dansteken«s Jndhold:
Ifhandlinger, Korrespondancer og Actikler
If enhver Art, beves adregsprets
A. M. Andersen, Blatt« Nebr.
Rates-ed at the Post OtIice It Blatt-. Neb»
II Reh-d klak marter
—Adxsektisisä— Rates msde know-S spot
spplicatiom
»Danskeren«
bliver send: ti! besfiibxntec indtil udtkyk:
keus; kaizexsc modmges as itdgivsspnc og al
Gell- et b·tait, 1 Lvekeussiemmsklse meb de
Fort-Erde Scoserg Poston
Name Lasset-ne henverxdssc fig til Falk der
IvettekiziBicdet, enten for a: kobe hos dem
ellet for at faa Oplysning om de: avertssedc
liebes de altid omtale, at de saa Avertisse
mentet i dem Blei-. Der vil vakke ttl gen
Idig Nym.
»Dekalogcn« (De ti Bud).
En irrer Jndsender hac bedet oszs
em at desnure folgende tu Epørgisi
Inaal:
1. Hveraf tonnner det, at de ti
Gudii Bnd i . Moselr 20 er wimme
rerede i nogle Bibler dg itke i an
dre?
L. Ormrfor ndelades det ander
Vnd In stal ika gore dig noget
udskaaret Billede o. s. V.), og det
tiende deleLs i to i Vor Vørnelcep
drith
Entn« paa diese to Spørgsnraial
vil blive meget paaskønnet, skriver
Jndsenderen
Vi skal gerne svare paa Spørgs
manlene, som oi kan. Visselig an
ser vi dem ikke for at ncere af størrc
Bet1)d11ing. Men de, der studerer
Theologi, vil da nok Vide Rede paa
hvori bestasaende Difference har fin
Grund, og hoorfdr sknlde andre faa
itke have Lov at fpørge
Til det førfte Spørgcsmaal sksal vi
blot liemcerke at vi aldrig har trus
fet at se en Bibel, hnorä Budene i
2. Moseb. 2(). Kap. Var nnmmere
rede. Følgelig feuder vi heller ikke
Grunde-n til, at de er nummererede
der. Te hnrde i lmert Fald ikke
viere det, da faadan Nnnnnerorden
ikte heiter Bibelen til, men er unget
srsm Vedkommende Vibelndgiver har
indføjet efter sine egne Begreber.
Men alligevel er der eqentlig to
SPørqsmaal tilhage, og det ene er,
hvorledesjs Budene skal inddeles i ti,
det andet, hvor Stellest er mellem de
to Lovens ,Tavler.
Der er to Tim, ni med Bestenit—
hed Ded. Leuen Var sfreven paa to
T avler, og paa Tavlerne var der
ti BUT 2. Mosk. 3428 heddek.
det om Moses: »Og har var der bog-»
Herren fyrretyve Tage on fyrretyvei
»
»
l
Ncetter. og han and ikke Brød ogj
drak ikke Band; og han skrev paa«
Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord«.
Og 5. Mole 10, 4 lcesest »Da skrev
han paa Tavlerne, ligesom den førfte
Skrift, de ti Ord, sont Herren talede
til eder fra Bierget« o. s. v.
»He ti Ort « fraar sikkert for ti
Bud, og det er der da heller ingen
Meningskiforskel onI. Det bar man
altsasa fra først af væxet Paa det
rene med, at den Lon, Herren gar-i
Jsvael fra Sinai Vierg. indeholdt
ti Bud.
Liaesaa nngaaende de to Tavler.
L. Mofb. 31, 18 lceser vi: »Og han
gav Moses-, der han haode endt at
tale med ham paa Sinai Vierg, to
Bidnesbyrdets Tavler, Stentavler,
sfrevne med Guds Finger«. SmL
L. Mosb. 34, 1 og 5. Mosb. 10, 1.
Anqaaende Hovedindboldet paa
hver af de to Tavler finder vi alle
rede Vejledning i Mosebøgerne, men
det er saerlig hos Evangelifterne, der
cmføre Jer egne Ord, at vi faar
Klarhed desangaaende Se Matth.
22, 37—40 og Mar. 12, 30—31.
Sasa bangt er Vi paa folid bibelsk
Grund. Men naar man saa vil vide
nøjere Bested, saa er man overladt
til Gisninger og Teorier. Aug-au
ende Jnddelingen saf Dekalogen er
der tre almindelige, gumle Deo-eisk
den talmudiske, den auguftinske og
den hellenistifke. Den første og den
sidste har det tilfcelles5, at de medta
ger Forbudet mod Billeddyrkelsen
som nndet Bud, og san tuger de For
dudet mod at bencere sont kun eet
Bud. Den auguslinske Tedri sing
teg i den romersfe sinke-, og Luther
faudt det ikke uøduendigt at afvine
fra deuue Kirfe i det Stoffe Jud
deliugen estersdenue Teori keuder ui
jo salle fra Børnelierdomiuen
Vi auser ikke Sagen for at viere
as san stdr Vetydiiitig, at vi sfulde
iudlade osI paa en nøjere lindern-s
gelse as, lsuilken .Teori, der dedst fan
sersVnre-:s. Sein er vi tildøseliqe til
sonneite R irke, skerliq as den Grund
at det ei vauskeligt at skillcs zksorhndet
mod Begasrimi nd. Vor Vernehme
dom slaar so onsasa de to Bud sam
men i lldlæggelsen
Augnaende Juddelingen i Tnoler,
da er der jo kun Spørgssmaial mu,
lmor Budet um at ære Forældrene
sl"al høre lieu. Der er chrkig et Sted
i Ny Testmnente, som synes oss at1
inle klart sor, at dette Bnd ika bei-;
Ier til anden Tavle, og d t er Rom !
1:;, 9. Ader skriver Paulus Um Vu
det: »Du skal elste din N ceste smu
diq selv«, altscia om den undeu
Tavle. Han nævner alle de øvtiss
Bnd pan denne Tnvle stimmte nu
"de1«eet) men ifke Foneldrebudet.
7 et ser altsnn nd, sum Paulus reg
net dette 9 nd til første Taule idet
lnm iegmx »Na-l neue for at staa i
Nuch Sied.
Jan nieaet oni Jnddelingeik Men
Di Vilde nediq form-Je oii i dette
Spergiimaal Der er ikke viel-d ret
»nn·sxset Papir on Blieb sfeut det io
knu viere rurt nok at Vide Rede der
pan Meu det lønuer sig da ikke at
;s11ide-:- om sliqe Teorier
M en lad osJ Ined det samme sinc,
Int Jndboldet er Hovedsagen Ovar
» dan end de ti Bud inddele5, san staat
Tier sakkueat det samcne bande nu
,gaaende lmad »du sknl« og bvad
s»du skal ikke«. Juddeliunen fortni
drer ikke en Tøddel Ved Jndholdet.
Og de ti Buds uon er altfor god til,
vat Opmærksomheden skulde ledes
sbort frsa densJ Jndhold ved et
Spømsmanl om Jnddelingen as
dette Jndbold
»Loven ei ged« Og det er den
netop af den Ginnd at den besaler
»knn godt, kun, lniad der vil lede
stil« Lykke bsasade sur det eukelte Meu«
;1.eske og for Sanisnudet, sag den fors
»lsyder kn n o n d t, knn bund der vil
ferdcerne bande den eukelte og Sam
fuudet.
Vi antager sasalede—:s, at unar unn
i vor Kirke ikke bar ødsjslet mere Tid
cller nuvendt større Flid pan
EpørgMiasalet out Jnddelinnen as«
,,«L«ei«alogen« i Tavler og Bud, sanI
bar man ikke villet det for ikfe citI
lede Folketszs Taufe dort fra det,
sem er kdduedsagem heu pan eu
Teori, som til syvende on sidst fixier
ken gør sra ellcr til. Det, der et
as Betydtiiiig, bar Gud givet os—
Rede paa: det, lian ikke hat« qivet
esjs Rede paa, lmr innen eller i lwert
Fnld mindre Vetydning.
i
som følqesz i den grceske og den fes-l
1
I
I
s
I
I
Stolen i Båaät
Tot tun nu vasre godt unk, dct med
Julius-, dircvften og Amt Mari, —
det kan nier godt tiok til at begyndxs
en Forbandliug med; iø v r i gt e r
det sigtet for lavt. Jeg er
bange-, der er for mcgen Tilfrcdgsbed
blandt os, Tilfredshed med os selv.
Der hiar før værcttvigtige Siager
paa Tsale blsandt os. Tor var en
Tid, ch man talte um Børneskoler,
rigtige, lutherske Mcnighedssfolcn
Vi nedsatte ved et af vore Aarsmø
der en SkolakonIitö. — Hvad mon
der blev af den, og hvad kom ud of
dcns Arbejde2 —- Der Var en Tib
dn noan tidlig oq sent halte og skrev
Væktelse blandt os. Jeg forstod, at
mian mente saadan en rigtig stor
vidtrcekkende Vækkelse, og ikke blot
suadau noget, som vi til senhver Tid
qaar og arbejder med, hver i sin
lille Kreds. Hvor blev alt det Pinse
vcjr saf? — Maaske det hjalp og op
muntrede her og der og satte sin
Frugt i det stille, vmen et er kbart, de
strerke omvæltende Sturme, man
kom til at tcenke paa, naaede os al
drig. Endnu er vi to smaa dunst
lutherske Kirkefamfund, fom tilfam
men har formaaet at indsamle en of
bver ti af vore herboende Lands
masndz Resten lever fyr Størftede
lcn i Oedensksah —- jsa fOr Ct VV
nden Fdrhindelse med Gud i IMUS
kliaademidlen det er da i det Das
scntline lLiedenstiah At man PUUtCk
sia med honette Manne, soni Fritaeik
tere, lihevale, dannede, oder alle
Eurer og Partier svievende Vinc
riegtsnieiiiiesker, nlt dette fOkAUdM
jo slet ikte Sagen; thi et Liv nden
levende og frelsende Forbindelse Ined
Sind i og ved hnnss Nsaadeinidler
er ester sit Viesen et hedensk Liv.
Det er masrteligt at nian itke endnn
bar indsørt Lighrænding i Stedet
sm- at falde en Priest til at tale over
den dnde mon, snsa blen der dog
mere Lnei·eiis:ss1ennnelse i det hele.
Eaa knnde mun vngge sig i poctifke
xLsill dus og Zagadrøinnie, soin da
man hlotede til Ldin on Thor on
heisatte sine hin-Inder. Lg efter vor
dansksameriikanske Presse-J Omtale
Iaf singe Forsøg, som i den Retninki
er giort i dort gamle Denmartj at
dømme, sag vilde saadant tnnde gis-re
Reginan pan stor Teltngelfe og
niange Kranse blandt os- betonte
Medean Kristendom liestanr i at
tilliede bind, til huem vi sanr Ad
aang i Kristns ved Troen, san nøies
manae as N ntiden: intellektuelle on
dannede Mennesker med iat tilbede
Talentet, its-anset a! Neliiiian eller
enden hlat kllkoraL Tette gielder
de iiitelleftnelle nel at ina-rke, de
.fiesre dnrker not· den .,alnnegtige
Tollnl’«
Men hvnd har da salt dette med
tsort Zamfnndizs Prassteskule at gis-rei
Meere Ven, sorsmar dn itfe Zagen
liebte-? Hund har Bonden at gøre
Ined den This-art, han nil pløje, saa
og høstes dg hvad har Falirikten at
gis-re med den, smn sorfasrdiger Red
staher til Bondenz Vengk Hvordnn
er det i det hele vor Mission her
Heute er lileven til ? Mc n itte der
tod- at man hjemine i Dort Euere
gamle Fcedreland tæntte paa di øden
tslandt Lundstænd her unte, og
ztasnkte saa eftertrhfteligt, at Danken
Ytog Form i det :’lrliejde,«som be
zgyudte for :3(·)—40 Aar siden og nn
ffortfcetteg us os. Den Bevcegelse
ndgik, siaa vidt jeg ved, isin fra den
arnndtviaske Retninq m
M ission, der hvor man hver pnxsin
jBiLi talte i jcevne OTd til 1« ne
Futt. Bad ti- takke dem for deres
sskasrlinhed til os, og lud oO takte
Gnd sor, hnnd han ved dein hat
’gjurt for its-. Det hil hlive til vor
enen Stanc ug Ebade, oin di nleini
nier det. Tet nilde fremdeless hlioe
til vor Efam on Stude, Um vi blei
ior store da sornemme i egne Øjne
til at tage nmd al den Oiceln som
iremdelegi tun ndeszs os der hjeimne
fra, Vi trasnner siandeliki hanrdt til
den. Men ni hedmger oxi skader oJ
ieln, um ni 1nener, at det aælder oni
at reideneere enten (831·nndt1igia
nisme eller Jndre Mission her vore.
Tilt Fursda i den Retning er gjort
ein hliner sremdeless gjort kan ikke
nndre ungen; thi di nvaatte selvføl
gelint komme her hetaget oa syldt
sas de Jdeer og Jdeialetx Di havdei
modtanet derhjennne, hViLs ikke, kom!
vi so tnnitne· Men Vi man ester
haanden liere at indse Forskellenl
metlem en Statsskirke nied dens for-I
stellige Retninner og saa en Frikirke
i et helt andet Land og under helt
scndre Forhnld Mærk det vel, jeg
søger ikke hermed at angribe hver
ten den ene eller den anden Retning
i og for sin, Inen jeg søger at hjælpe
mig selv on sandte til Klarhed over.
hvad vi trienger til, og med denne
Inaan for Jje ordne Sagen nied
vor Priestestole Vi stain ikke her
sein en mindre eller størie 91etning
inden for et endnu større Hele, vi
stnar ikke soni en folkelin Retning
med en Statskirke og et Universitet
i Ryggen, nien vi staar soin et Kirke
samfnnd i et Land, hvor vi i den
Forstand kun har os selv at stole paa
og støtte os til. Lnd rnin Prøve at
gøre Sagen niere tndelig: Vi kan ikke
nøjes med en Lceqmands Jndsigt
on 11ddannelse, selv om vi s1aar Or
dination med Tilbebør licenqt paa.
Ja vi kan ikke engang nøjes med
den videnskabelig-teoretiske Uddan
nelse, som bliver Priester til Del i
Danmark; thi Arbejdsmarken her er
helt sorskellig. Men pas nu paa,
for nu er vi ved Punktet: Vi kia n
ikke nøjes med en Middel
inaadighed ved vor Pras
stefkole, hvis der paia nogen
Msaade er Udsigt til at faa merk
Det bedfte er ikke for godt fox detI
Hjerte, lmiszi Pulsslag stal føleLs nd
i alle Santsnndetk Fingers og Tau-f
spidserx Der er et Ord, sont ofte.«
Ineget ofte bljve rtniszbrngt olandt
osI — eret »,Partiskl)ed«. Der
kan vasre berettiaet at vasre nartjst
ug det tan Vcere nberettiget Tet er
lserettiget at viere partisf for Jesus«
Rristusz og hancs Rige, som Panln—.Dqt
etler Peter Var det. Men det er,
nberettiaet at Vcere partist sor Pan-·
lnsji eller Peter. Der er berettiget at
oasre partist sor en snldlodia og ln-«
tlsersf og l1i«oelst" Mristendonn men«
nsan konnner let galt as Sted, hviszi
man beenger sig for 1neget ved en
kelte Retnjnger oa Masnd inden forl
samme. sen mener ikke, at jeg er·
sri for Fare her, det er ingen, sonn
lnerer paa Adam-:- Kind og Vlod, nIen
man Pan søge at friaøre sig, idet
Inan stetter Eaa over ’Te1«soner, fast
ter eller don soaer at sa-tte, l)el o;1’
frldia Hristendoin ncud Lenden-Jer
stendonr Men not deronI, lmisJ oi
ljer knnde enecs mn sat viile Herren-I
oa ikte oort eaet, at ville vort Falk-J
Frelse oa itle en Kæpbest at rjde
paa, saa nIaa vi knnne nasa noget,
og det noget sont Herren tan da oil
nelsiane Vi er naaet et Stoffe-, set
er sandt, Herren har oelsianet oszs
tradi- alle Brost dg Brief. Men hnein
Lied, onI ljan itte knnde lnwe fort oc
lasnaere, on! itte oi selv ltaode staaet
lsanI i Besen? Men det første, ni
bor oasre flsar over at oille eneijs onl,
Iet er nn alligenel dette at ville Her
ten-:- Zaa, at oiue det, sont for oszs
er det saIInI1e, den danst-lntl)erste
.s;i1«te-:s Sag, at ville det dnatiaste
sum-feste oa l1edsle ni sorqnaatx Eller
Her nor eaen, oore Vørns og Dort
JJsoltspJ Frelse det jfte werd?
s Ja, nil noaen sige, sur jeg ten
lder det —— Inen det er Missionrisæ
nisnnh lmn Dil. Lad mia siae rent
ind, at det vilde Viere godt for Inanae
jaf ais-, on! vi førte mindre Snak onI
Zet, Ui tender saa lidt til, Da onI
vi prønede at feje for Vor eqen Dor,
for Ui lsaode saa trsanlr 1ned Vor
!Nal1o«:— Fortov. Men ellersJ skal jeg
lietro dig, at saa vidt jeg forstasar
Stillingen, saa tnnde den norske
7 nede Kirke ellcsr den snenske Au
ustana bedst tfene til Forbillede og
Eksempel for os. Tbi disk-se Kirker
er ganske anderledeiö en Maat i oa
for og blandt derests Folk, end ni
endnn er naaet sretn til. Det er
godt not til Tider at snnae ».83Vor
salia er den lille Flok«, naar Hjertet
tracnaer til Trøst, 1nen sandelig gialt
tat blioe saa optaaen dems, at vi la
;der den store Flof sejle sin gsale Kurs
Isad Helnede til, lwis man da ellersJJ
kan aøre noaet for den· La nn ek«
det ssaiadan, at ncettende Prasdikeni
oil alle Daae tiltnsengessz tlsi lwisks
jkte den nsaar et Menneskes Sanwips
tjglsed, ndretter den intet. Men der:
er Inere end en Maade at praedikej
Vækkelse paa, oa det er ifke alene’«
det Ord, sotn alarmerer i Øjelsliks
fet, nxen fnldt ssaa nreaet det, sont bo-!
rer sig ind og saetter sig sast nude
Hager, saa det itke vil nd iaen. MenE
der ltører itke saa lidt mere Dnatiai
l)ed til det sidste end til det førstez
Og endnn niere Tngtighed bører dert
til, naar eret bliuer til Lin, til en
Plante, sont sial passe-:- Ved Van
ding, Bestasrina o. s. v. Men endnn
større Dygtiabed naar man bar en
Stdn fnld as manaeartede T"ræer,
saiadsan sont et Kirkesancsnnd er, Der
maa derfor ikke blot religiøs Inder
liglsed og Varme til, men oasaa
Kundsksab oa Fastlted Dst er ikke
blot Bibelens dnbe Jnderlialted oa
stcrrke nonrstyrtelige Msaat i Histo
rien oa i Verden, som den er, men
det er liae saa weg-et den-I faste Greb
psaa alle Historiens og Livets mang
frsldiae Lpaaver oa Fre111toni11aer.
Lsad saa Profeter oa Apostle laenge
nok vaere Galilæer og nlcerde Mænd
de var det ikke alle, oa selv for deres
Vedkommende, som var det, vidner
deres Skrifter om den Dyatighed
og Aandsmodenhed de ssad inde med.
Oa ser vi psaa Kirker og Kirkesan1
fund, saa hat de ndrettet mest, som
bar forenet Jnderlighed i deres
Gudssorhold med Knndskabsfylde,
oa saadanne Mænd har udrettet mest
ogsaa siden Apostlenes Dage. Jeq
haaber nu, sat man vil indes-Innre
at dette bar noget at fige, naar man
erservejer Beftkttelfen Af en lcdia
Lærerpost ved vor Pkæstefkvle- Vi
bar et Miaal ka «Øj9- en OPAUVC
som vi søger gennemføkb Og MED
W Opgave for Øie søger vi ester
Manden·
Vi bar nu to Professoka Ved W
Ech- fom dar faaet dort-s Umwa
IIVUU VOD Kølwntsaons llninerfitet
Im awr nd fra, at det er, sum dzik
Mr Viere. Men sasa var dkk du«
WU Profkssolc Hatt maa knnne
GENUka Aka 081 Del, det trienaeis der
til; tlfi der liliver med liner Tag
nanfteliaere for den P1—as;z, sum Hm
lian dette Sproq Mk» jm UHUHU
dURs at M VI ZWEI, set-l ei endnn
niatiaete nemlia at lsan lmr grau-«
diat seendsfab til oa Jndsiat i ai1ie-·"
risanff Kirfelitr amerikanfke Jnskim i
tiene1«, Stolen Lileratne lmraerliat
Liv, foltelia Tasnkemaade da Sene-E
sket. Jea nisnssr id ikfe, at lian ital«
Viere Esieciilifr i alle dissfe Tina:
tlii ist-ten tan nasre Epecisilift i saat
manae Tina paa en Diana, men at.
lnn lmr list-Je almindeliat Ovid-kalt
dertil, oa fast mean Jndfiat deri,
at lmn kan viere til fand Vefledni11a·
for Etudenterne Tet melder fu«
ferft Da fremmefi om, at vore Prass
fier bar et ordentligt oa arnndiatt
siendskab til vor Kirke, den-J Lasre
eza Lin, men det aaslder oasaa uni, at
de hiar et nogenlunde ordentliat
Kendstab til det Land, de leder i,
Da det Falk, de skal arbejde iltlandt
Men vort Falk liliver mere oa mere
amerikansf: tlfi itke at tale om den
scmerifansfe Jndflndelfe Paa den
indnandrede Befolk11i11a, saa kommer
Uore IJIeniaheder mere da mere til
at befiaa af faadanne, sum er født
rmfset up na bar aaaet i Stole lier
i Landet La at Dille arliejde paa at
more dem danske, sum man er danfk
i Tannen-E er dnint, da er Kraft
snilde Der er for mean Kraft
snildt dertwaa allerede. Men en
Mand, som staat nden noaet riatiat
Kendfkab til det amerikanske Feltr
liv med detssi Institutionen vil let
lieaaa den FejL lmisis ban ikke begaar
den madsatte, iat lade fig rive med af
Etrømmen nden sat vcere klar oder,
bis-or den fører lieu. Men saa blen
ban ika Veileder, ban blev vejledt.
os-, det kan ikke 1111dg1aai5, at det i
manae Tilfcelde blev til bans eaen
oa andres Sfade Her trænges til
Klarbed oa staftlted J etop ber staar
vi so og famler med en lsel Masse
SpørgsmaaL som Vi trcenger til at
faa en nogenlunde ordentlig Leis
ning paa, men som Vi til Dato man
løse for oks selv paa egen Regning
on Risiko, galt eller vist, som vi nu
bedst kan Jea skal for at gøre Sa
aen tydeliq ncevne nogle: Vor Stil
links til hemmeliae Foreninaen som
ei maa tage Stilling til, enten Vi
vil eller ikke: var Stilling til andre
Kirkesamfnnd ln«tl"1erske, reforsmerte
oa katolske med, skønt disse sidste i
Nealen holder sig psaa Afstsand oa
jauledeis er lette at taae Stilling til.;
Men ikfe saa med de reformerte, de
1sil aerne arbesde samtnen med os»
red mange Leiligltedeu og deres
siirkeffifke eller ntirkeliae Stifte,
Sange, sllkiaader at staffe Penge paa
da lignende finder altfor hurtig da
let Jndgang hoc-« vort Folk. Men
naar en Prwst løser alle disset
Epøraiimaal paa en Munde og den
nieste paa en andeu, saa ltliver der
let megen Forviri«ina, nanset om de
lese-J Paa ret eller uret Mit-ade. Vi
trcenger her til Forstasaelse og gen
fidia Støtte, da vore Studenter
transfer til Vejledning, oa de træns
ger til at vide, efter at de som
nnge Priester er kommen ud psaa
Llrbejdgmarkem at de bar en gam
niel Laerer da Ven paa deresz Zkole
lAlma Mater), fom de kan liente
Nsaad da Beiledning bog- i vansteliae
Tilfaslde Andre Kirkesamfnnd er
her nasaet meaet lkengere end vi nden
doa at viere fierdig. En enden
Tina, jea vil omtale, er Litteratns
ren. Saasnart man faar sit Navn
i Acirsberetninaem strømmer det ind
med Avertissementer fra« alle Sider.
Sij man nn bar Baselny hvad jeg
mener enlwer Præst bør dane, saa
køber man noaet nn og da, — hvis
da ikke Menigheden sørger for, at
man intet har at købe for — og
bog, man køber alligevel, hvis man
ellers er iaf det rette Slags. Men
nn er det saadiant, at mellem det
falbudte er der meget godt, og der
er mere da-arligt, som det er Benge
spilde at købe og mere end Tids
spilde at læse. Ja meget af det
bedfte averteres meget lidet eller
maaske slet ikke. Hvor meget knnde
kundig Vejledning ikke gavne her?
Jeg forsikrer, at efter mit Kendskab
til de Bpgsamlinger,. som findes
l
I
i
iblandx o—:s, ssaa ljsar den længe verrct
sann-et Tut er iffe tmrc Prassternc
licllisiy sum trasngor til VisjlcdningI
nicn der cr Zøndagssfolclærerkh
siirke raadistiicdlenmier, Familien
Born ou llngdom titliac. Mcn her
tundi en meinst heldtningondc Og
mequ frugtdrinqcndc Veiwdning
ndqaa im Vor Prasstcskula smu sei
Eumfimde : kllcidtpunkt « et kiuidc
Io kmsaa vasriy at oi bedre fundc lærc
at forsrau, lmorfok Vi Var et »Pub:.
Dunst-C og lmad der Lan dringe-J til.
kikken kundc vi 1111 ika bliue cuigc
onl, at num- ni ret overvcjcr Zuges-L
rsil vi finde, iat dct dimtigflck del
stkrricsic og but-sich Ui rauher over, er
ver ikke for godtP Oqfua Pan nor
Tid oq paa vor klIcurk tgasldcr Pisui
er, ut »ui Our ika Kaum mcd
sind og Blod, men tuud Zinrstens
dønmier og Magre-U niod Werden-I
licrrcr, sum rcgcrcr i dcnnc Tidszi
:1.)Tørt·e, mod LIidjkalJisiiO umtdeligc
Her under Himmelen«. Herren hur
fnriasttet osJ Seit-, og sejrc oi fkal
Vcd liaan Magt sog Naadc. Men Vi
siiildcsr basade ois sclo oq lmm at
førc alt dct bcdste i M arti-n, Vi rau
dcr over-, og at aubringe det, hour
det Lan ndrotte niest. Det er stærke
Hræftcn der skal ovcrviudeS, og der
skal stærkc og dygtige Kræfter til.
Lq vi csr slctte Luther-anerk, um Vi
ika forsrasaix atienfoldig og barnlig
Trn qodt kan forenesxs nie-d menneskcs
lig Kraft ug Dngtighcd.
Dotte til vonlig Ouervejolsc.
K. Jenseit
.—.. —-..-· —
Missioueiis Fndflydclfc
paa Hcdningcrnes Samfuudsliv.
Tale tidldt ved Trin. Sein. Hed
ningeniissionginøde
Naar vi ladet Blittet stue nd over
»Hedningelande og betrugter Sam
lfnndszsliueh sont det nu leveis, i Mod
Jfætuing til, hude det var fort Tid
Jtilvagcz faa fer vi fror ForfkeL Og
inaar vi spørger: Hvad dar bevirket,
’ar en faadan Forandring hur fund-et
Sted? faa man vi fvare, at det er
sfet ded, at KriftendomnienS Ind
flydelfe ynr gjort fig weidende-, og
det er engsbetydende med, at Missio
nen har fundet Jndgang
Tr. same-J S. DenniLi hat fkrevet
set Vasrk pna tre Bind: ,,Cl)riftian
yslksiszssions and Social Progres:«.V
Jril her give nogle Uddrag fra dette
Værts Forfatteren opruller, efter
en grundlieggende Underføgelse, et
giibende Billede af Hedensfabets
Nød og ndmaler for os de Sam
fundsonder, H dningeverdenen fut
1er under. Vi kan her itte følge
lzcnI i Enkeltheder gennem Kinn-J
LpiunIshuler, Indiens- Jenanaeu
Lifritass Slavemarkeder euer den tur
kifke Regeuiaigs Massemyrderien
Den entelte Hedning er Syndens
TrceL Familielivet ød lagt Ved Kinn
densts Nedværpigelfe, ved Vorne
mord o. f. v. Samfnndglivet er i
ftørre Rredfe oueralt præget af Rau
lied og llndertrykkelse samt hænnnet
Isid den qenfidiqe Mi: tænkfonihed ag
Kastevaesenet J Staterne herfker
anunni og Louløshed soeiale Frem
ffridt er nmnliggjorte, og endelig
fiembyder hele det religiøse Viv et
Lsrasngbillede ved den forfcerdelige
Odertw ng ved de religiøsfe Lederesi
fomrgelige Levnet· J mange Egne
af Jorden eksisterer endog Kanibal
igime J hele Batetelaernes Tistrift
(i Centralufrika) fei- ikke qrautiaw
che Folt , idet ,xoræld1ene Ind det
første Tegn pua Alderdom fortmresz
cif derees Børir En lLmuding over
en Kongosrsannne Incllem Pnalabx«i
dg Lomsanifloden blev fornylig d-:
gravet paa folgende Munde: J den
store Gran bleo først kostet 100 i
den Hensigt myrdede Mænd, derpna
Qøvdingens Lig og unenan dette
100 levende Kvinder, hvorefter Gru
ven fyldtess med Jord. En Amerika-—
ner, der bar boet to Aar i KongiL
fristaten, anflasar Antallet saf Men
ncfkeædere der til ikke mindre end
20 Millionen Den for ikke manae
Aar tilbage afdøde Biskop CroIvther
striver: ,,Kannibalisme hersker i ftor
Udftrcekning blandt Stammerne
longs med nedre Niger, f. Eks.
biandt Olukafolket, hos hvem no
lig 150 Fanger, tagne paa Flodens
enden Bred, struks deltess inellem
cdcivdingerne til Fortcering.« En
enden Missioncer skriver: »Hvert
Lieblik kom jeg forbi Mcend, Kriti
der, ja eendog Børn, af bvilke nogle