Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 05, 1908, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    (
)
»Danskeren"
Er et halvuqentlth k)cyhed-3
og Oplysningssblad for
Cei owns-te Folk
i Amerika,
THE
udgaar
Tirsdag og Fredag
og kostet om Aaret ( Joxskud
sl.50 i de Fokenede Stater
og 82.001Ud1andet.
»
MIMG
»l)ansleeren"
er det eneste danske Blad ,
i Amerika, der udgaar
» to Sange
H om essen IV -
udgivexz af
OMAM Als-L P»E. MIUFL
tat-Arte. NEBRASKA. ,
PrøoeMumre sendes
frit paa zorlangenbr. I
W
Nr. 35 H
Bmst Nebr» Tiksdagfffdfcnä Mai 1908.
« 17.A—«;;
Frygtelig Ulykke
paa Søm
240 japauskc Mariaefoldatcr
dkukuedc.
En Zirydscr sprcrugt ved Eksplosiou.
Tot-im 3 . April. —- To IHundrede
og Fyrretyoe TVcennesfer ouckont i
Dag, dsa den japansfe Øuelseskryd
ser Matfushima sprængtes og sank,
medeuis den lau for Anker i Makang
Hann, PescadoreIØerne
Fua Miuutter efter Kl. 4 i Mor
geii ekaloderede en mangelfuld
Granut i Magasinen·i sirydserens
AgterdeL J utrolig fort Tid
var Zkivet forsmmdet med llnddæ
gelse of Zionunaudodroen og Udkigs
laut-net Dis-se og Eøen om
fring dem sortnede of Zwar-nd sum
tcrmpede for Lioet. Bande sattes
sirufss nd fru Krudserne Oashoädate
og Jtsuknshinla, sont aktoutpogne
riszse det ulukkelige Skio Disife
Baade forblev omkring Ulykkesste
der indtil sil. 9, meu var ika i
Stand til at redde Inere end 175
Mond af 415 otn Bord. Te fleste
of Lfficererne druknede
Pan Grund af, at Etsylofisnen
stete san tidlig, nur de fleste ziudener
osz Muriuer endun i deres Køjerz
Skibet tog saa stor Zkade ued GEI
plosionen i Mag-asinet, at det sank
øjeblikkelig, sasa det for mange af de
sovende Mænd var praktisk umuligt
at undfly. Flerfäuet af dem, der
blev reddet, tilhørte Dækgsoagtetr
Vlaudt Søkadetterne, som druk
Rede, var Vice-Uden1«ig-Jncinister
Baron Chindag og Feltmarskol
Oyamus Sonnen Kaptajnerne
Yosbimori og Yafbiro savnes ogsaa
Skibetik regelmæssige Befastniug
tolte 355 Mand, og desndeu baode
der 50 Zøkadetter om Bord.
Dagen efter, den sørgelige Ulykke
var sket, sendte Præsident Rooseoelt
kcn japanske Kefser folgende Kondu
lutions-Telegram:
»Tet mnerikanske Folk er dybt ty
stet og sørger over den frygtelige
Waffe som thr kostet sasa Inange af
den japanske klIkarines tapre Office
rer m Mænd Liver. Pau mit Folkszi
ou egne Vegne vil jeg udtale den
dnbeste Medfølelfe, og jeg ønfker, det
sxod i min Magt at vise denne Med
feielse paa en mere praktifk Mai-Ird-l
end ved blotte Ord.
Theodore Moosevelt.«
Katastrofen i Lissabon
Forhistorien.
Pariserbladet »Le Tenth« har
fra en portugisisk Republikaner
faaet følgende Oplyszsninaer om For
l)istorien til Dramaet i Lisfahon den
1. Februar d. A.
J November 1907 organiserede de
frisindede sig med den Plan for Øje
at Vescette der kongelige Slot, tage
Fiongehnsctsz Medlemmer til Fang-.
og i Fænslet tvinge Kong Carlos til
at gøte en Ende paa Situationen
ved at give ham Valget mellem at
-frasige sig Tronen eller at regere i
Overensftemmelse med Forfkjtniw
gen.
Planen skulde realiseres den 28.
Januar. Kongejiamilien opholdt
sig, som man ved, den Dag i Bill-a
Vicosa, men faa vilde man bemægs
tiae sig den der. Efter at dette var
stet, skulde de revolutioncere skynde
sig til Lissabon og fra Raadhuset
proklamere en provisorisk Regerina.
Kl. 5 om Eftermiddagen skuldo Fia
nalet gives.
Men Signalet kom ikke. Frauen
havde nemlig faaet Nys om Platten
rig havde sat alle dens Ledere fast.
Hodrledeszs han huvde fcmet sin Op
ltjiåsning vides ikke.
Zamtidig blev det Rygte udspredt,
sat Franco pack Amtsdagen for Re
Volutionsforføget i 1891 — med
Kongens Billigelse — vilde udfær
dige et nyt fdekret, som gennemførte
Diktatnret til sin sidfte Konsekvens
for at daane de revolutioncere. En
fuu voldfom Harme og Forbitrelse
fnldte deres Sind, at de besluttede at
iejre Aarsdagen paa en noget anden
Munde
Det mislykkede MirakeL
J en Kirke i Pfalks stod foran Al
tL-ret et :Viariet)erde, soIn havde den
Egenskad at knnne nikke med Hode
det for dermed at tilkendegive sit
Bifald til Præsteniji Ord. Da der
paa Egnen buede biacidessiatolikker
rL P rotest.111te«, og der Ved en Lei:
li Jlied ngiuu var munge sas di:se
i ."ii1ken, san vilde Præsren ued Bil
.L·kl Eidisaldeude Nik bevise dem, at
dereL Unere var Vildsarende, og m
ei
i
I
f
s
!
i
Hut 1 katolske Lasre var den eneste
irettLL Ester en lnnx Furklarinxi
fanikndtL lmn sin sintteix :til Vil
ledet Ined det Epørgimuuk »Er
.««utl)era11er11es Were rigtig?« Jntet
! Zutun
i »Er de resormertesz Lære rigtig?«
Heller ikke noget So«ar.
»F fer saulede:, « sagde Præften,
»u: ingen as dein er den rette.«
Terpau spurgte l)an med høj Røst:
»Er ikke den katolske Las-re den«
iustteW Til lan store Forundring
Horte Lilledet sig ikke det mindste.
sTJa madte lmn Ined Tordenstemme:
i ,.Ærede Gndgi Moder-, viis naadigen,
rxn den katolske Leere er den eneste
1ettel« EV en endde fnlqte ikke noget
Tenn. Da sprang i zyorskraskfelsen
en Treng frenI buqom Alteret da
skreg: »Pastor, Endren er i Stuf
»f-.«r!« Et vredt Blik af Præsten
Ipera Treu-gen, sont hastig flygtede nd
ai Hirten, oq en bøj Latier as Til
liererne var Følgerne as det miss
lnkkede MirakeL
fEfter Jllustreret Verneve11.)
Købmand, Søndagsskole
lcerer og Jndbrudstyu
Zidftc Eftevaur blov Mrgx Kap
laju Beatrix-, Dritter af Max-shall
Ficld i Cl)icago, i R11gl)y, Engl-and,
lsesrjunlet for S25,()0() Juvech »Du
us Tumm, ifølge Melding fra Lon
don nf 2. dk."f1111de:1, og det Irr-Erke
lizic cr, at det er en Person, som
Illkisiitankcn sidst vildc fulde pna.
Jnlm Spcnccsr er lmns Naiv-.
Don var regnet for on ckgemplsarisk
mli Mund. J Leiccster drcv han en
lillc Købnisamsfm«1«et11ing, Da om
Eøndaqcn Var han Lazrcr i Sem
duaåsskolcn Ovcn i Købet Var hakt
for sit særlig ekscmplariske Lin og
Karakter tilkcndt on lokal Prækttie,
,Town .Ljundred«, som udgjorde
F3500 om Aaret for 12 Asar, der ga
ves til lovende unge Mamd for at
lpjælpe dem til Forrctning
Der var i den senere Tid forefal
den foruroligende mange Jndbruds
tyverier i Leicefter, og hvor forbavset
blev ikke den Politibetjent, der den
9. April greb Jndbrudslyven paa
fersk Gerning og i ham genkendte
den eksemplariske Købmand og Sein-«
dagsfkolelærer, der kort i Forvejen
havde stcjmmenkaldt et offentligt
Møde og flaget over Politiets
Mangel pscia Aawaagenhed.
Ved fine Tyverier brugte Spencer
VedøInmelsestnidler. og i eet Til
fælde skal ban paa den Maade have
drcebt et Baru. Over 40 Jndbruds
tnverier er allerede ført tilbage til
den ekscsmplsarifke Købmond, men de
ftjaalne Værdigenftande er ikke fun
den.
i Nord- og Østsøen.
Vigtigc Bestcmmelfcr for Dan
mark.
Endelig er en i lang Tid diplo
niatisk Underhandling oin »Statu—3
quo« i Østersøeu og Nordsøen resul
teret i en Overensjtoinsh som utvivl
somt er as stor Betydning for Fre
dean Bevarelse i Europa Verden
ljar lcenge med Spænding fulgt For
lmndlingerne, der ifølge Brei-»seiner
delelserne snart gsav Anledning til
Ængstelse, snart til det modsatte.
Nu er man altsaa endelig naaet til
Eniahed oni det vanskelige Springs
1naal, der ikte mindst for Dnnniarks
Vedkonnnende nIaa kaldes en vigtiq
«:-«’-r««sle1nlnelse, og soIn antagelig Dil
for-e til en Undertrnkkelse af den
særlig i de senere Aar mod Tysfland
rettede illiistante oni For-sog paa
näerncaniislnengs Liddredelse paa Ve
losining as TaIIlnart«, Hollpnd og
!i-’selxsieii.
Nor«dsn-Traktaten, der i Berlin er
bleer nndersfrevet af Tysflandgs
Udcnrigkniinistely den franite on
den enqelsle Tilmlvagisadøu samt Re
ipræsentanter for Damian-L Holland.
sog Eoerrig, er nn offentliggjort
sDen hiar følgende Ordlyd: »
»Lnst·et o1n at smrke det VenskaveU
l
lige Forhuld metlem Tyskland, Dem-;
mark, Frankrig, Storbritanien,"
Holland og Sverrig og derved bjz
driige til Verdengsreden hat vevcek
get disse Landes Regeringer til en
Onighedspolitik de Lande vedrøJs
tende, som grændser til Nordsøen,i
og den dermed forbnndne nn eksiste-»
rende territoriale »Statns quo«. « i
»He erklærer dersor, at de er fast
beslnttet pan snldtnd at opretliolde
on aensidint respektere deres Staters
territoriale klietigbeder i disk-se Re
aioner stiss nnget sont belst For
liold sknlde indtrceffe, der i en af de
nasvnte Renerinqers Opfnttelse tru
ede den nn ekszsisterende territoriale
»Statns quo« skal Underskriverne af
denne Traktat konferere med hinau
den for nt opnaa en« Forstaaelse om
saudanne Forholdsregler, der nmatte
anses for mest hensigtsmæssige for
Velrarelsen nf den nn for deres Be
siddelser eksisterende ,,Stotns quo«.
Traktaten vil snarest Innligt blive
ratificeret og Ratifikationerne safleve
ret i Berlin seneft 31. December
d. A.«
Angaaende »Statns quo« i Øster
søen blev denne Traktat nnderskrevet
af Tysklnnd, Russland, Dannisark og
Sverrig den 6. April. Frianknin
oa Storbritanien bar intet med den
at bestille. Denne Traktats Ordlnd
er vcesentlig sont den ovenfor gen
aivne Den offentliggjordes samti—
digt med Nordsøtraktaten den U.
April.
En uventet stor Art-.
En Moder mcd hendcs tre Bjrn
omkomne i Lucr.
Tet norske Børnehjcm i Chicago
er helt unentet bleven Arving til en
Cjendom ved La Porte, Jud» der
vikrdsccttes til 12 ia 15 Tusinde Dol
larL-. En velhavende Enke, Mrs.
Gunness, der Ined sine tre Børn bo
Cde Pan en Faun i Nærhedcn saf La
Vorte, havde just Mandag i sidsts.1
lige gjort sit Testament færdigt, og
keri havdc bun bestcmt, at bendcsss
tre Børn skulde sarve hendcs, og i Til
fcclde de døde uden Arvingcr, sknldc
Ejendotmmcn tilfaldc det norske Betr
ucbjom "i Cbicago.
Tagen offer, TirsdukL bisztdto
Mrs. Gnnness’ Guss, on blM fCIV
Mkd fine trc Vørn omkom i Lucrtm
Mer Gunness’ Testamente, der
par ndfaerdiget Dagenfør hun døde,
lxlev sallerede i Onsdaggs »prul1sated«
i La Purte Fire Bret.
«En Mand Ved Naon Roy Lam
pbere er misstænkt sur at lyane paa
fat Jlden
Roosevelt igen.
Det forlyder fra Washington, ef
ter paalidelig lMilde at Priesident
Roosevelt daglig modtager 300 a
400 Breoe nied Opfordring til at
blioe Kandjdat for en tredieTermin
Vrevene kointner fra Landetss for
slellige Egne og fis-a alle de politiske
Partien Brevskriverne paapeger,
» at Praesidenten nu er midt uppe i et
Arbejde for fnldstændig fliege-rings
l·untrol af Tlllellenistatstrafikken og
andre Reformer, og at det er umn
ligt at over-lade til en anden at fnlds
fore dotte Arbede kliennblifaneme
bar heller ikke Raad til at nominere
en Mand, Inn-J Vali ifke med Eil
lex-lieb kan furiidsiges. Lg Rausc
nelt er den enefte Nepnblikaneix lniisjs
Valg der itte kan viere nogen Toiol
rin, Inener Inan.
J Joarene naa didse Biene ben
riiser Prasfidenten stil sine tidligere
Man-sue Erklæringer ug Iilføjer, atl
hans Stilling til dette Zpørgsniaalx
er usw-andrer
——————— (
Mulkten mod Olietrusten s
Yl,jg:»gpx1xxttetc i denne Ugc.
Tursdag i denne Uge skal Dom-;
mer -La11digi’ Dom over Standardl
Qil Selskabet for U. SIE- Appelret.
Man er paa alle Huld og ikke mindft
i Washington meget spiendt paa at
se Appelrettenizs Renoelse i denne
Sag. Tiltrasder den Donnner Lan
di5’ Dom, saa oil den oceldige Multt
naa 829,00U,UUU sluge Selskalieth
Profit for tre Aar.
Det oirkelige Zpørgsrsmasal vil
lilioe, om Selstabet er sknldigt i en
nirkelig Lovooertrwdelse, ljoer Gang
en Affendelse fandt Sted Stan
kiard Oil Folkene paasraar, at det
ilke er sknldia i Lin-Z Lovovertrce
delser, sum det lIleo døtnt fur, men
at alle Tonnssaktiuner mellein dette
og Chieago rL Alton Bauen knn er
een fortsat Lovouertrcedelse, sont der
«tun han paalceggeszs en enkelt Illknlkt
sor. J sidste Fald vilde Mulkten jo
Itnn blive SFAWML en Mulkt, som
I de ikke nilde regne.
L LandetS Højesreret har dog i Bin
Iter idømt flere Sagen sum direkte
Lerorer Standard Lilss Hovedpaa
stand, og den liar i dem alle givet
Regeringen Medhold, ssasa der ingen
Udsigt er til, at den store Trust oil
Binde sur Appelretten
i Hensigten ined Sagen i Ehicagu
«og andre Steder, hour Zager ver
serer iniod Ztandard Lil, var at faa
HSelskabet idømt Vøder af en saudtm
Størrelse, at de til en vis Grad
Hknnde lamine det i dets Rlodsngeri.
l Opstan mod Speaker
l Cannon.
Der har længe vceret klaget over
Speaker Ciannun Han synes rigtig
iat vaere kommen i det Hjørne at
han vil standse Behandling af de
Lovforsltag sum Præsident Roosevelt
vil have frem. Men selv en Spen
ker Cannon med sin Jernvillie bag
den joviale Optrwdeii kan ikke altid,
bvad ban vil. Demokraterne bat
lnenge prøvet at gøre ham Kunden
on til i Fredags Aftes havde Nonse
velt-:Iiepublikanerne i Reprcesentl111t
hnset med Kongresmsand Tnensends
fcm Michigan i Spidsen bestenit en
Konference Det er deres Hensigt
at faa Forslag frem, sum Cannon
bar holdt tilbage. Townsend har i
nogen Tid arbejdct i Stiche-d og uns-1
dersøqt Situationen Han vilde ikkc
tuge nogct mdikalt Stridt, førend
yan var sikker paa, det vilde faa
et heldigt Udfald. »
Det første Forslag, man vil have-«l
fretn til Behandling, er et af MH
Hepburn om Fovandringcr i Shex-i
man Auti-Trust Lon. Tet andet et
om sat indskrwnke Magten til at nd
stede Jnjunctions. Det tredie er et
af Mr. Tomnsend om Bevilling af
Midler til at foretage Retsforføbj
gelse mod snadanne, som aør fig fkvl
diq i Overtrædelse af Loven om
Fvagttokster.
Demokraterne er med pscna de to af
For-flamme. Speaker Cannon er alt
windet end blid
Situationen i Indien«
En Revolution under Lpscjling?
CalcutnL 4. Mai. — Politict her
or i Fkrrd used It underde en i
Nur updagct Zummensoærgelse uf
indfødtc for at Innrdc Europa-etc
nicd Bomben so dubcrc Nolitiet
tmngcr ind i Zagen, des alvorligerc
ou more udbredt synes Summen
smsrqclscn Tofumcnth sont blev
tspsnuppet i det Hirs, hvor Bomben
og Ekciplosivcr fabrikercdes, røbcr,
at dct var blot en Tcl af en Plsan,
sum gik ud paa at nmrde Lord
Kitchenety ElJefen for de britiskc
Tropper i Indien, og andre høje Of
ficerer. « »
Ilutoriteterne trot, at de staat
cverfor et Forsøg pasa at starte Re
uolntion. Et Antal af fremragende
Veugalere er impliccrcde, og man
neuer at se upsigtsvækkende Arresta
tioucr. i
Harry Orchards Sag. I
Zum lickendt er Harry Orchard
dødszsdømt for Mordct af Guyet-new
Etemielidei«g, og ljau siger seer at
lsuu er skyldig at dø. Men pcm
Grund af hanks aubne Vefmdelse og
den Hjnslxd lun ndedc Statt-n smn
Vidnks i dlfctgfnrfdlgolscn mod »Wo
srcrn Fudcrutious of Miners« har
Jammer Wood indftillet lmm til Be
uaadning, og i Dag vil Jdahosl
»Buurd of Pardon-J« i speciclt MødJ
asgøre Harry Lrchards Ikæbncc I
—- !
Ex-Pkæsident Cleveland.j
Der hat i de fidftc Tage lydt Ryg- i
tor mu, at hcm var sog til Døden.
Ist skuldc man siræft i Mavcn, han
lcd af. Men i Tag til Morgen las
sess en Melding fra Lakewood, N. J·,
lmor han ligger psasa Lakekoood Ho
tel, at l)«an er i stadig Bedring, sna
lmn fdrhnabentlig snart vil være i
Stand til at vende tilbage til sit
Hjem i Pinceton. Loegerne er nu
enige om, at Ex-Præsidentcns Til
stand ikke er saa kritislj fom man an
saa den for. Det var nok en Slags
Tuskepsie on ikke Krcrft, hsan led af.
Fjorten Sømænd
druknede.
Fra Neport, Ore» ineldcs i Garn-,
Tat Dampskibet Minnie Ebelton un
tder Stormcn i Fredags sprang læk.
log Dagen efter overfkylledes den saf
en vasldig Bølge, saa Kahytten og
alt paa Dækket skylledes over Bord.
Elleve Iaf Befcetningen druknede un
der Forsøget paa iat sætte en Basad
nd, og af find som forsønte iat naa
Land paa en »1«aft«, naaede kun een
frem, de tre d1·uknedcs.
,,Danskeren« udgaar to Gange
ugentlig og kostet 3150 pr. Aar
gang. —- PrøvesNumre sendes frit
spaa Forlangende.
Jorden rundt.
Fra St. Petersborg nteldes den
l. d5., sat Byen Kieff oed Højvande
»i Dnieper-Floden Dagen forud bleu
fuldstcendig sat under Band. Jud
byggerne scoa sig tvungne til at søge
»Tilflugt paa Daget as Dust-ne 1500
FHuse blev ødelagt. Futter er uden
i Levnetsmidler.
O
Guuernør Johnson as Minnesota
lioldt et Furedrag i Moline, Jll.,
Fredag Asten. Ved tyans Ankomst
mudtuges han as AugustanaStui
dcnterne og ekskurteredes under
Musik til Præsident Andrews Resi
denz-, hour der huldtes en »Recep
tiun« sur l)am.
.
Den l. ds:s. hteu en Iille xIige pack
S Aar i New Hauen, Conn» punktirt
us. dræut as en AntoniuuiL sum cic
deii as Huntingtun Emitl), en Puls
Student frg Et. Lunis-. Han ug to
andre Ynle Studenter knrte i den,
ug en Elsanffenr sra Bridgepurt sm
rede den
O
EUL Waclnneister, svensk General
Konsnl i Gairu, er udnæunt til
suensk Minister i Washington sum
Hernnin de Lagercra11t5’ Efterfølger.
O
Nurgesis Regering har i Fredags
Inudtaget Fridtjus Nonsens Resigna
tion sum Minister i England Dr.
Nansenå»Efterfølgex., vil« blive J.
Jrgens, der for Tiden er Leg-Mons
Sekretasr i London.
I
Bande sra Paris- og Berlin mel
des, at Sucialisternes Mai-Deutun
sirationer i Aar furløb nden større
liordencn Det sune5, sum de fleste —
lnir furetrntket ut blive ved der-es
Dir-beide De demunstrerendes Tal
i Berlin var fnn ca. 3,0()0 mud
fis-two i Fior.
F
Priesident Entun as Beluit Cul
lege, Wis» tilligenied 13 kvindelige
Eleueiy er bleven betagt med Lukan
rasne paa Grund as Stnusafupper.
I
»Wuniens:- Christian Teniperance
Union« i Califurnisa har sendt Kriegs
minister Taft en Protest mod, at der
scroeresji spiritnøse Drikke ved Mid
dc.ge ug andre Anledninger sur A«
lanterhuvs-Flaadens Ossicerer ug
Meniga
Fra St. PiauL Minn., meldes,
nt Ved en llndersøgclsc i Anlcdning
saf et Bankrøveri i Scandia Bank i
Stcpljch :l)c’inn., er det godtgjort,
at i Løbct af 9 Masaneder er 16
Minnesotchankcr bleven berøtnst
LIABLE-T
O
Det berettes fra London, at Pre
mier Asquith samtnen Ined Mini
ftcr for Jrland, Mr. ChnrchilL user
lieboldent linr ndtult sig for »Home
Rule« for Jrland.
I·
Den 17. Maj skal der i Minne
apoliszs nffløresz en Statue af Henrik
Vasrgclsand; det reife-S. af Nord
nkandsforbundet Biskop Bang og
Forfatteren Thorolf Klaveness bli
ver Norges officielle Udsendinge ved
dcsn Leilighed
I
Attnchäcn ved det norske Gesandt
fkab i Berlin, Arild Hnitfeldt, er
forleden paa Beng i Norge falden
paa Ski i Nærheden caf Trondhiem
En Ekistav trcengte lmm ind i Un
k:ek·livet, og bans Tilstand var be
twnkeliq.
.
Mmjimilinn Horden sik forlcden
w Rksdaktør idømt 100 Mark i Bade
for at have skrovet, at Sarden af
Eulenberg var købt til at tie