Hnad Bibelen fortalte.
— As —
Georgc E. Sargcnt·
Paa DanskveddeFCMatthiesen.
(Fortsat.)
Oan satte sig ned og saa stolt udoner Forsamlingen
Rnndt oni lød der: Bttavol Bvavol
Der lileo en Summen i Salen, man lo, man snak
tede i kllcnnden pna liinanden Te fleste lieredte sig til
clt gacL
Da tom der en Mand srem oppe paa Pbatfarmen
og liad oni Lov til at sige et Ord Hatt var høj og ma
ger, lianii silasder dar simple og grone, hans Hænder
sortalte om Elid og Flale Man tnnde kende paa Stem
1nen, det var ham, der før lieseandia hande rettet Springs
maal til Taleren
Han sit« ifte inegen Opninntring as dem, der stod
nedensor Platformen, der var knn een lienne i et Hjørne
af Ealen, der raalite:
»Ja, sa, dn er en
sige, saa frem med det!«
Lg han deanndte at tale. Man tnnde niærte, hatt-z
Ztennne licevede, sont oar han bange for, han sknlde
tomine til at skade den Zag, lian gerne vilde forfoare.
»Venner og :lcsalioer!« liegyndte han, »ja, jeg er en
af jereLs egne, og jeg tom her i Aften ikke for at vale, men
for at l)øre. Jeg har ligesom J hørt niange Gange oni
dette nne Esamfnnd oa jeg sit Lust til at høre, hvad denne
Herre her liande at sige oni det. Nu har vi hørt ham,
og jeg for min Tel, Venner, skal jeg sige m i n Mening
lige rent nd om det, som ir sagt her i Aften — saa er
det den: det af det, der er sandt, er ikke nyt, og det, denne
Herre vilde liave o-: s til at tro er nyt er ikke sandt. «
Der begyndte at vline Uro i Sialen, inen den lagde
sig igen, og Taleren blev ved:
«Tet er sandt, Beimer der er meget, der er for
tert i sl erden og der er mege t, der er slet —- det er sandt,
at største Teleu as dein, der talde sig Ulkristne knn er
det af Navn —- det er ogfan sandt, at bin-J alle P ennester
tilde gøre kliet dg Stel, oilde der se vedre nd paa Jor
den, end der got-. Alt det er sandt, nien det er ika nht.
Ten gamle Bibel har sagt det sannne for lange Tider
siden.«
Der lod et soagt Bifald Eaa raalite een til l)ani,
at han sknlde lade viere at priedite niens en anden bsad
ham ltlive Ved
llen den Herre der er nu imod Bibelen,« vedblen
Munde-n, ,,l)an onsker den ndryddet as zsorden — jeg
kian ikke rigtig faa fat paa, as hvad Grund — men han
onsker det nu engang, og saa at faa sin egen Leere siat i
Stedet. — Jeg kunde nn have Lyst at vide, hvorfor de n
kulde vcrre saa meinst. nieaet bedre end Vilielens» og jeg
rister mig til at sige, naar nogen staats og taler om
Brodextwrliahed en Varmhssertighed - - j-,a, egspntonrisx
hed og Liglied — it det liar Bibel-en talt om længe før
han——og adskillig bedro, end Mennesker kan tale om det.
Den Herre der bar ogsasa ineget imod Kristendom
men og vilde gerne vide, hvad Vibelens Religion har
gjort for Allenneskene Kammeraterl Inaa jeg sortcelle
Jer lidt oni, hvad den Religion har giort for eet Meinte
ske — det skal iffe tage lang Tid, looer jeg Jer.
For nogle Aar tilliage lioede der en stakkelg Familie
lter 1 Vyen, dereiki Bolig var en ugsel Rielderlejlighed —
Cn Dag sad din halvnøane Stakkel af en Hnstrn dernede
nied sine tre sinaa Børn. Der var hverken Bord eller
Stol. Vrcendsel var der heller ifke noget af, og det var
dog niidt i Vinterenss sterte Men Zundoni Var der —
smertefnld Engdom — henne paa noget Halm laa Man
den nied nogle Pialter af en Dyne over sig.
IInn taldte sig Fritcenker, og han gjorde sig til der
af. Mens- lian Var fnnd og rast, havde han levet 1.
Evir og Drit, niishandlet dem, lian skulde söaffe Brødet
til. san hadede alt, hvad der kaldte sig KristendonL og
drev Zoot med Bilielen — ligesom der er dreven Spot
med den her i Aften.
Enni han laa der syg og snlten, kom der en Mand
ind — en Mand, som han havde liaanet og talt ilde om
niere end oni nogen andert, blot sordi han var troende·
Monden var fattig og sngelig og cirliejdsløs, og J ved,
Venner, hvad det oil sige, hvor det kan gøre Hiertet bit
tert og Hntnøret sort gerne at ville have Arbejde og intet
knnne faa —«
»Jo, vi kender lidt til det,« sagde een højt, »videre
.1ned Historien.«
»Naa, Kammevater,« vedblev Taleren, .,Manden,
der kom ind, var fattig og sygelig. men han tog af sin
Fattigdoin og aan til baue der baade i Ord og Gerning
havde vwret lianei Fjende La den Aften kom der Brød
til de sultne, Medicin til den syge og Broende til de
frysende —- og der kom Haab — nnt Haalx Venner, der,
hvor der før var Fortviolelse.
Tcn Aften sagde den snge Sliåand til sig selv: »Im
nn saf vil jea itte sige noget iniod Bibelen og Kristendom
men, før jeg har lcrft den ene og undersøgt den anden.«
Og d et gjorde han, og her staar han nu i Aften, og han
siger til Jer allesammen: ,,Lces Bibelen, førsp o brænder
den, og undersøg Kristendonnnen, før J vender Jer bort
fra den.« Og hvisz J nil folge med mig, skal jeg vise
Jer, Klammerater, -l)«oordan den Mands Hjem nu ser
ud. Nu erdet ikke mere i en Krelder, selv om det ikke
. er paa 1. Sal: han har snnde og raske Born, og hanss
Hjerte, der før var fnldt af Had og Bitterhed, har nu en
Fred og Glcede, han ikke kendte til før. Og han vil for
tcelle Jer, at det er Vilielens Religion, han maa give
Wren derfor.«
»Manden bar Ret,« sagde en Arbejder, der stod ved
Siden af Satiarias Vikers, »jeg kendte ham før — var
der noqen, der var noget as en chevel, saa var det ham
—- og jeg kender ham nu; han er en af de bedste Mcend
paa Fabrikken «
»Den Herre der vilde gerne have at vide, hvad
Kristendommen har ndrettet,« vedlilev Taleren, »ng
skal sige Jer, Venner, een Ting, den har udrettet — een
·Ting lilsandt de ninnae. Oustrner vg Sestre —- der er
ji«- IIUALO Of JU« llskillde Huftrner on Søstre her i dette
,.nndertrnt«te, Priesteforknede« Land, sum det kaldesj —
den liar njvrt Jer til, llvnd J er nu —— Rvinder on ikke
Vnntedntter - - Illinndensz Tlliedlijnslp vg ikke linns Sinne,
smll dctte »111)t’ Esalllfund,« svni linn knlder det, ntter vil
nøre Jer til.«
Tu« lslen en stcerk llrv nede i Inten, det var-ede no
get, inden lnn knnde faa Ørenlyd igen. Snsa gik han
nidere:
»Vi lsørte i Aften vni Nsatnrlvvcne Hund er det
for LoveP lwvr finde-k- de? Vil den cerede Foredragss
holder ikke sine as det. Og vil lian san ikke med det som
nie sige vis, l)vnd Naturen er, vg l)ve1n der hat givet
Naturen klIiagt til nt give vae Er Naturen Glle
(8’)odt, san e r der jv en bind. Er Naturen ikke Gud?
— l)vad niver saa Naturen Mngt over os? Men de
Love — ljvor findeszs de? Foredrngszshvlderen ssagde før,
at de findeii »i es vg vin usw« nien det knn betyde alting
iller innenting —- det sig e r i l)vei·t Fnld ingenting.
Amnnnernteri der er en Sov, der ikke knn tages sesl
as en Lov, der siger vLZJ »Du skal elske Herren din
Oind nf dit gnnfte AZjerte vg din Nieste svin dig selv!«
Nut. ill, 27.) vg jeg sel« ingen Ost-nnd til, at vi skulde
fvrfiaste den Von on den Religion, der liar leert os den
Lon. Lad vg— i det niindste give vg- Tid, til de. kl’ge
vaeder klart on tvdeligt siger os, hvnd Naturens lee
er fvr nvnet.«
Illknnne Ztennner raabte nede srn Forsamlinglml
»Hm-, liør —— det er der Ræson i.« - i
»Ist-g vil itte vvl)vlde Jer liengereh Venner,« v d-.
lslev Taler-en, »ieg siger Jer Tnk for, nt J vilde lz e»
paa niin san nennt-, nien der er een Tina endnn. De- J r;
lileven sngt v-:i i Aften, at denne nve Religion — l««si
det da tInn tnldes en Religion — ikke ved noget siksirti
oni, bvnd der kvinmer efter Døden kllkaaske skal vi b,«pe
»levende igen, nianste ikke. Jen vil siae Jer, den Sliss
Hieligion er ikke noget for mig, thi jeg stal dø, og Jkgl
ried ikke hvor snnrt. Jeg er ikke bange for at sige, at Jn?
d)ieligivn, der standser der og ikke har nvget at syare
vnn det Zimmsnianh »Naar en Mand dør, monzhan
da stal leve vv nian (Jvl1· 14,14.) den Religionesr enl
fattig Religion — Den Herre der sagde, han ksunde
gnrnntere ask-, nt«der i hvert Fald ikke skulde komme
nvnen Dvln efter Indem varaf ved han det? Hvis
ilsnn nn stnlde tnge feil, lJvad fan? Venner vg Kammer-w
Hier-, eet Ord endnn, va jeg stnl gan· Den Religion,« der
flal viere min, det nian viere en, der brincjer ,,Liv og
«Uforkr(enkelighed for Lvset« (2 Tim. 1, 10), en, der gør
niig i Stand til nt sige: »Jeg ved, at inin Genløser lever,
og at han svni den sidste skal svasa op over Siedet Og
nnar niin Hud . . . er borte, og jeg er blottet for mit
Wid, stal jeg skue Gild, hvem jeg sknl skue som den, der er
for min, vg hvem inine Øjne skulle se, og ikke en frem
nled« (Jvli. 19, 25——27).
’ Taleren gik sned af Platformen - .
Atter blev der den samme Uro og Snakken i Wink-»
PMB- iTzalen -De Neste-USE :- U
Hat høre, om Foredvagsholderen Vilde tage Ordil Eszen
s— en Der gik dekes Vej, biandt dem Sakakiias ebnes
IJ dybe Tanker gik hnn i den stille Nat til sit Hjele
· si- -s- -i- J.
Mit nne Hjetn san ikke videre indbydende us. et
;r-ar en Stne, der vendte nd invd en mørk, snæver Guard;
Einen-J Jndre vidnede Inere om Sjnskeri end om Fai
ltigdoin. r
»Du kominer sent hjem i Aften, Sak." '
Ordene kvin fra en Kvinde, der sad ved et Bord,
pcea hvilket der stod en Lampe-; paa Kvindens Skød lass
der et lille Barn og sov; det laa og smilede i Søvne. s
»and er det, du liar der?« spurgte Sakarins
Vikers’ Hnstrn, da Monden lsagde mig paa Bordet. l
»Au, ikke noget, du bryder dig onn, Marie,« svsarede’:
denne, »mei: bvorfor hsar dn ladet Jlden gaa nd? k·’z-7«-.,er
jv lnindekoldt.« II
»Jn, bvorfvr kommer du san sent hieni?« sagde
Konen annvent, »Jlden, Barnet og jeg var ved at falde
i Søvn alle tre, tror jeg. Vil du have Jld, knn du jo
selv tæiide op.«
Manden lagde sig paa Knæ foran Kakkelovnenx
inden ret lcenge blussede Jlden op og dastede sit Skær
llenover Arbejderen og hans Hustru. «
»Du siger ikke noget, Sak —- hvad har du hørt i
Aften ?« spnrgte Hnstruen, da de havde siddet nogen Tid
i Tnvshed j
»Jeg gad vidst, vnc dn lsrød dig om at høre alt det,l
jeg hnr hørt i Llften,« svarede Wunden med en kort
Liatter, ,,hvad siger du til, at nu skal der snart fremstaa
set nyt Snmfnnd — vg san skal alle Ægteskaber ophæves,
sdn og jeg skal ikke længer vcere Mand og Kone.«
i »Er det sandan noget, du gnar og hører pasa alle
Jdisse Foredriags- og Diskussionsrnøder, du render med
stil, Sak,« svarede Hnstrnen, ,,saa tænker jeg ncesten, Du
sliavde bedre of at blive hjennne ved Kone og Børn.«
»Nnn, Marie, det var nn ikke det bele, jeg hørte i
sAften Høn sig mig eng-ang: hvad kommer der efter
lDødencsss
,,Efter Døden? Hvad gaar der af dig i Aften?
hvad mener du med det?«
,,Jeg fkal sige dig det, Maria« svarede Manden
stille, ,,jeg har i Aften hørt noget — jeg gad næsten ønske,
jeg ikke havde hørt det — det har gjort mig belt fortum
let i vaedet —«
»Det sknlde vcere saert, du ikke blev det — alt det,
du ganr og hører, Sak,« lo Konen.
»Det er nierved, Marie,« svarede Monden venlig,
»jeg har hørt mange løjerlige Ting i de sidste Tiber;
men i Aften — — nasa ja, der var en Mand, der holdt
Forednag for os henne i »Folkets Has« —«
»Han vilde have Jer til at gøre Strike, kan jeg
tcenke,« afbrød Marie ham, ,,saia var det vist bedre, du
ikke havde vceret gift, Sak.«
IN
,,»u kan have noget Ret i det, Marie; den sidste
Strike var drøj nok at komme igenne1n, og dengana
liavde jeg endda kun mig selv at sørge for — det bode
vasret vierte, bavde jeg ogsaia haft Jer.«
»Nein-Ästen var det ikke det,-« vedbieo hau, ide:,
.l)at«i niere talte til sig selv end til sin Hustru, »Um stOd
—- N
da talt. oni, at der sfnlde tonnne en lIel m) Zanifnndss i
»Im-» » der lod nn fo! Reiten ikke til at viere nieaeni
«
prden i den —
».s«-j harte det nied deitil,.1t de ftnlde stilles- ad,
sum lsind lIar filict fAIWIClL fW bCDVk jkn Inia ellersJ fri,«
indfkød Hnsrrnen »«.Vi’en lmad oil du til alle de Moder
for-·- HWD Osmia lIar dn lIaft af det altsainnien?«
»Hm-, :U«’.11-ie,« vedlileo Sat« nden at aate paa hendeski
Sporasinaah »der Vl« Mast Uf DVI i Afterr, der dar braat
lIelt firre Tanter frein i mia. — Marie, ved dn noaet o1n,
lwad der er effe« Tødt’ll«·««
,,Tet var det, dn lieayndte at fnakke oni før « sva
rede Hnsnnen ntaalniodia »Im fporaer , som jeg spmgte
far: Hvad ntener dn Ined det? — Jea forstaar itke et
Mnk af det.« , .
»Ja, faadan siaer de allefainnien. Faaforeninaer
-—- Arlieidernesk dilettialieder —--- Ztriter —- iIlt faadan no
iaet det ved de Veited din, oa de fniikter oa fnatter —
Tnien det er altfannnen noaet, der anaaar dette Lin» Du
dar nn alliaeoel itte saa galt, de Spørasniaah Futen
Ian Ined i Aften: Naar en Mand dor- inon lIan da skal
leoe op iaen«.-« ——«
»Im dar tilfred-:s, dn fnart vilde holde op Ined den
Saat-« afbrød Hastrnen liain iaen, ,,—— nien lmad er del
for en Bog, du lsar der? Hoor liar dn faaet fsat i den?«
fpnrgte l)nn for at dreie Sanitalen lIen psaa noaet andet.
,,Nei se da — iea lIaode naIr alemt den,« fgade
Sultarias, ,,lIoad det er for en Vog? Du stnlde baue
lIørt, lIoad aainle David dernede faade om den Bon.
lLwor jeg bar faaet den ina? Jea liar faaet den af aainle
David «
»Du lIar fnart Honedet fnldt af aiamle s David: Be
ger —- og Flieolen nied derlIenne. In aioer alt for inanae
Penae nd til Beian Sak, « faade Onftruen noaet vredt
»Bedre at aivei dein nd til Bøaer end til Briendeoin,
Marie,« foarede limi, »det er nn itte første Gang, dn lIar
ondt af de Beinen Men denne lier er iea nn alligeoel
kommen liillia til —-- ellerszs lIsaode iea del heller itke taget
den. Gcnnle David forwrede Inia den.«
,,Det fksal lIsan ellersis ikke lilioe ria af.«
»Ja, lIan aao niia den nn jkke nden at stille disfe
Betingelfer,« oedlileo Sakariiis. »Jeg inaatte love hanc,.
at jeg vilde lasse i den.«
»C·n Biliel!« ndlireld dlliarie, sont lIaode taaet niia i
Hsaaiiden oa lnktet niia op
»Ja, det Var itke Inin 3k1Ild, jeg fik dei, « dedlileo
Monden, ,,1nen aatnle David liefte noget i den —- det
var noaet imod Priesterne og Kuiiitialifterne Jeg fTal
ellers til sat fe, lIoad det eaentlia er for en Biwa. «
»Du Vil da ikke til at lcefe i den i Aften?« spnrate
Hustruen
»Hvorfor itke?« fpnrgte M ianden. ,,Men det er ved
at blive sent, jeg tror, jeg vil gennne den til i Morgen.
Marie, jeg Fan nu ikke faa det nd af mit Honech det
jeg hørte i Aften: ,,Hvad komnier der efter Døden?«
»Na-at en Mond dør, mon han da fksal leve op igen?«
s— Jeg fkial ellers love for, det bragte ham fna Koncep
JWSkagsnmijlfs — — " W — »
Der gik inanae Dage; det var knn lidt, iea faa til
min nye Eier-. Tidlig otn Morgenemsør Sol ftod op,
dar han paia Vej til Fabrikken, og — niaiar undtages en
kort Middaggihvil — var han i Reglen borte til lanat
ud pua Aftenen Jeg var bleven fat op paa en Hylde
ved Siden af noale andre Witten —
Det var let at 1ncerke, at Sakariass Nil-ers Huftrn
ikke hsaode mainae Interesse-r faelles Ined fin Mand.
Bøger og Foredraa brød hnn fig Iidet om — og det var
en af de Tina lnm saltid var hani paa Ratten for, at han
vilde ofre Tid og Penge paa det.
Tet diar ogfsasa let at fe, at lnin ikke lianede det Vil
lede, jeg etftedss aiver saf ,,en dnelig Ouftru:« »Hnn er
Iangt Inere drei-d end Perler.«
Hendes Mund-J Hierte forlader sia paa l)ende, oa
Jiidtægt manaler itte.
Hnn Mr lnnn aodt da intet ondt, i alle sit Livgi
Dage. -——
HUU U« IEAVsUIIl M Købmands Skibe; l)nn lader fis
Brød komme langvejs fra.
Kraft og Herlighed er hendes chedelion, og hnicJ
Ier ad den kommende Tid.
Hnn oplader fin Mund med Visdom, og Kcerliaheds
Lov er paa hendes Tunge.
Linn fer efter, lIvorledes det aaar til i hendes Hass,
og æder ikke Ladheds Brod
Yndiahed er Bedraa, og Skønbed er Forfcengeligs
bed; men en Kvinde, fom fryater Herren, hnn skal rofeL«
tOrdfp 31,1()——30)
Tet vai nieaet langt fru, at ,,Kkerligheds Lon« al
tid var pasa Marias Tnnge, hun kunde blive heftig og
opfarende, og da knnde der komme niange onde Ord over
lIendes Lieber-. Heller ikke kunde det altid figes oni
l)ende, at hnn »saa efter, livorledes det gik til i hendes
Hus« — hnn havde mean Lyft til at komme nd at more
fig, og faa fik det asaa med Mand, Hus og Baru, fom
det bede kunde. Dei var ikke fiaelden, bnn oa de andre
Koner i Gaiirden »und Ladbeds Brød«.
Og alleiinindst gjaldt det om hende, at hnn var ,.en
Kvinde, fom frygtede Herren«.
sc- I I
»:lltid skal dn fidde oa læse, Sak. «
Marie Vikers saade det i en han venlia, halv be
brejdende Tone. Elendes Mand fiad ved Bordet med mig
i fin Haand; det var en af de faa Aftener, han tilbvagte
i sit Hjem
,,Jiej, Marie, ikke altid Meget Arbejde og lidt
Lcesen — i hvert Fald bedre at lcefe end at drikke. —
Her er ellers noaet her, der pasfer godt,« tilføjede han,
»skal jeg lcefe det for dig, Marie?«
Ja, for hende gerne, svsarede hun.
Han lcefte:
,,Hvo bar Ak? hvo bar Ve? hvo bar TrætterZ hvo
bar Bekymring? bvo har Saat nden Skel? hvo bar røde
ØjneP
De, fom fidde længe Ved Vinen, de, fom aaa ind at
Hymne-» den stierke Drik.
« Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler
Bcegeret, gliat glaar den ned.
Til sidft ital den liide san en Elanae oa stille sont
en Bafilisf« (L1-dspr. 2:’), LI)----32.).
»Im hat« Wrt de Ord ermain fo1«,« tilføiede Za
kariasz tsankefnld, »l)oor kan det doa have 1neret?«
»Ve! saatensi ved et af de Llflioldszsmødeix dn var til
forleden,« saade :Uc’a1«ie, ,,det er gerne saadan noget, de
fnakker onI der. — Men lwad er det for en Bog, dn lnr
den.-«
Hnn afoentede ikke lianszs Zoan
»Tet er da del aldrig — Zuk, er det Bilielen, du
sidder oa tiefer i’.-« ndbrød lnm.
»Ja, kllkarie —— nien lworfor taaer dn saadan paa
Vej over det? Jea looede gantle David, jea vilde kigge
i den, exi, saaoidt iea kan fe, er der noaet i den, der ikke
ei saa lielt aalt.«
»Im-e aanile David dilde passe sia selo da beholde
sin Gndeliglied for sia selo,« faade Onitrnen i en del-ger
lig Tone.
Ellkanden saa fornndret op paa liende
»Men, faser Marie, lmad gaar der af dia? Kan du
ikke lide den Voa?«
»Lide den Vog? Hoad sknlde jea liade mdd den?«
soarede ASnftrneIn »jea kan blot ikke lide, dn sidder og
lasser i den ——— lwad iksal di Ined den lier i Hufei? Siak
dn ved jo liae saa godt sont jeg, lwordan det er gaaet
fliehn-Hoan jiden de koni til at lasse i Vilieletn de er
lsleoen lielt forslrnede oa vil ikke mere komme ssannnen
tned noaen af osJ andre —«
,,:(’aa ita, Marie — oi er da ikke bleden forskruede
af at lasse i den — den liar da ikke taaet for meget Iaf vor
Tid, siden oi blev gift. Jeg er nn for Reiten ved at tro,
Folt aør den Vog stor Uret.«
»Ja, tro du, hnad du vil, Sal- —— inen ieg vil ikke
bade det Wa rnin Sanioittiglied, at noan af niine hat
noget sat gøre nied den. Dn sknlde liellere læage den til
Eide st1«aks, Sal.«
«Nej, det fsaar dn mia alliaeoel itte til, Marie, saa
faar du aøre, ljoad dn oil,« iagde Manden, »jeg lader
ntia ikke saadan komniandele oed dn not"",« føjede han
fniilende til.
——Tet var tydeligt not — Eafariasd Vikers Ou
slrn liaode en overtroisk Frygt for mia, at jeg sknlde faa
Jndflydelse paa lnsndests III-and — lnm nidite oel selo knap
lworfor —- og ikke siaa fnart var lJendesS Mand gsaaet hart
nassle kllkorgein for l1nn tdg Inig ned af Hulden og sfjnlte
Inig under et af Osnlolnasddernh der laa løst·
Her lau jeg i nogen Tid i Marte, den unge Kone
forstod paa en snild Maade at safparere sin Mands
Spotsgszsinaal og lede. Siaintalen hen pasa andre Ting.
Men en Daa spnrgte ban bende i en ist-ed og lie
ftemt Tone:
»Marie, du« skal sige 1nig, hour du liar gjort af den
Bdg.«
·. ,,-vaad for en »Ban spnrate lnni, ,,dn lfar io sasa
manae Begec Du tasnker altfor nieget paa de Bøger,
Sak.« ,
»Du ved Lodt,·3131·-’·g»rj;,kä jeg meneeBibelem iom gamle
Walz mig,« smrede han endnu Inere med, »du fer- «
ftsaiar Inig godt. Jeg vil have at vide, lwor du har sink
ken den l)en?«
»Jeg har ikke stnkken nogen Bog l)e11,« sagde 9.liarie,
,,lad un viere at gaa og speknlere paa det —- den er nol
falden ned bag Stabet eller faadsant et Sted Men du
hnsker not, oi lovede at tage ined snin Bruder-J i Zkoven
i Eftermiddag.«
,,Jeg bar ingenting looet,« foarede Ssakarias,
endnu bestandig cergerlig ooer, at jeg dar bleven dorte.
»Der oar da saa godt som et Løfte,« vedbleo Hu
slrnen, ,,oi fan ikke fsaa bedre Veir end i Dag, let er
Sand og Zkani at strenge sig inde i saadant et Vejr. —
Min Bruder er her vist straks og l)enter os.«
»Ja, aiaa du med l)a1n, har du Lyst,« svarede Man
den, ,,jea lJar nn ikke Lyft til at taae i Skoven i Dag.
Hisor er Bogen? du lied, hvor den er, Marie.«
Der lilev Veksjslet Insange Ord intelleni dein, sont jeg
ikke skal 1nedne: siden fom der flere Ztennner til — Sa
faxsia-:-’ Ztennne iødvred sag l;idsig. Eaa lileo der stille;
Husttuenoar gaaet dort med Broderenis og havde tsaget
Viel-net nied. Manden siad tilbage gnaven og ntilfreds.
»Hut! skal un alligevel ikke saadan føre med mig,«
sagde han ved sig selv, og saa begyndte ljan at lede efter
mig; han var øjensynlig bleven opirret dertil ved Hu
struenis Modftand Han var ved at npgive det, da han
kom til sat snnble over det løse Brwdt: han løftede Brced
tet op, og i nieste Øjeblik laa jeg i hanss Hei-and
,,Det er dog neesten for galt, l)nn scoadan vil holde
Inig for Nar,« ndbrød l)an og kastede mig ored hen ad
Verdet, »ja, liavde jeg ikke sat Inig for, at jeg ikke oilde
dritte, saa —« lyan tav lidt — ,,nej,« liegyndte han igen,
»saadan vil jeg alligenel ikke lade mig drioe til det — der
er nn alligeoel ingen, der skal fige, at jeg ikke knnde lade
være at drikke for nIin Kones Skyld.«
Det var klart Solskinsvejr; i lange Strinier faldt
Solsteaalerne iud ad det aabne Vind11e, de lyste op i ljver
en Krug inde i Stuen, men bragte ogsaa for Tagen,
lxoor nordentligt og ftøvet der var derinde.
Hinnneleih der til Hverdag Inesten fkjultes af Fa
liriksskorsteneneö Røg, var i Tag klar og blau; gennem
Luften tonede Klokkerne, der ringede til Kirke.
Nede fra Gaarden Iød der højrøstet Tale og Rand,
der lidet passede til den Dag, paa hvilken niine Ord kan
finde Anoendelse:
»Denne er Dagen, fom Herren ljar beredet; ladet
os fryde og glæde os paa den« (Ps. 118, 24).
Det var tydeligt nok mange af Beboerne i Gaarden
ringeagtede »Herrens Dag«. Mcendene stod i Skjortes
asrmer i Døren eller Iiaa i de aabue Vindner og pasfias
rede, og der kom Ord over deres Lieber, der ikke runde
,,skaffe dem Wande« (Eph. 4, 29), der hørte derpaa.
Sakarias Vikers sad i det aabne Vindue: han lagde
lidet Mærke til, hvad der foregik omkring ham, før der
var en lige over for, der raubte til ham, hvorfor han
faa saa muggen ud. Han gav ham et kort Svar og
spnrgte liam vredt, hvad det kom ham ved; saa lnkkede
han Vinduet, tOg Illig hell til sia og flog mig op paa
Lykke og Fromme.
GortfættesJ
