»Yansl-teren«, ;
et halvugentlig Nyhedss og Oplyss
mngsblad for der danske Folk «
i Amerika, z
udgivet ai :
DANlSll Ll"l"ll. PUBL. HOUSE,
Plan-, Nebr.
«Danskeren« uugaar hvek Tirsdag oq Fredag.«
Pkig pr. Aakgang J
l se Forenede Statek 81.50, Udlanset Is.00. «
Bladet betales i Julius-. l
Bestiaiug, Weisung Adresseiomdkiug og -
andet angaaende Bladkt adrcssetth
DAleIl LUTE. PUBL. HUUSE.
Blair, Nebe.
Redaktøn A. M. Auderkecr. .
Alle Bäkrag til »Danstekeu«s Jndholdx .
Ifhandlingey Kotrefpondancek og Artikletl
If enhvek Art, beves adresserets
A. M. Andetsen, Blattv Nebr
Znteted at the Post Oifjce It Blatt. Neb»
II Sccogd klas wartet-· I
Advettising Rates made Eva-S spot«
sppiicatiom
»Dansketen« (
bliver sent-I til Subskxibenter. indtil ubttyk
let-; Opkizzelke modmgeg at ädgivissne, og all
Geld er bemit, I Overensfientmelie med del
For-Jede Stoscrs Postlovr. j
Raut Lasset-te heut-endet fig til Falk det?
spertece:iB1c:d-:t, enten for a: Løbe hos bem!
ellet for at faa Oplysning om der wettet-de
bedes de altid omtale, at de faa Avertisfe
mutet i dette Blad. Det vil være ttl gen
sdig Nym.
L
Te bør være os behjælpkslig med
at staffe de 1000 nye Abouncntcr
pcm »Danskcreu«. Tonne forøgode
lldbrcdclsc Vil nemliq justtc osi i
Stand til on betndcljg Frenmnng i
BUde Jndlwld.
Fm noglc af tmre most intcrcizs
scredc Lasset-e og Korresponduntcr hat«
rit i den sidste Tid modtagct flerc
Fodslag out oiIsr l)cnfiqt·:—mas5sig»e
LEndringcr i Blade Spalten Vj
Faust-er i den Anlcdning at yplysa at
nsanr vi itke frrutszi nu Lager zor
slagene til Følge, mener det dog ika
ut digse er strinlugt. Tværtimodi
Men indtil ,,3cunfundcts5 Aar-Inm
de« vil dct blive oLs unmligt at prak
tiscre fsaudanne betydende Erman
dringer, sont vi til Læserens Fordel
lmaber at kunne blive sat i Stand til
Umiddellmt efter Aarsmødet.
J Anledning of den i Tirsdags
etzltalte Fest pack Diana Collegse sidste
Lordag udgav vi som Kompliment
til Skolen et ,,Danskeren’5 Ekstra
vlad«. Den Lykke, vor undfangede
Ide« freniläaldte, fonanledigede os,
sont Te vil se, til at lade hele dette
»specielle« Blsad optrykke i »Dau
steren«, idet vi gwar ud fna derved
at have lJandlet til alle vore La-«
jerqis fulde Tilfredshed J den
Fordindelse vil vi satter bede Dem:
Gør, hvad De fornmar, fer at nd
brede »Tanskeren«; vore goldne Løfz
ter stal blive indfriet hver og en. !
J Følge Telegvam fva dløbenl)avn·
af 25. April har siong Edwardsss
Besøg der udvikcet sig til en Many-E
nat politisk Begivenhed. Jugen
Sinde før har Danskerne siaa kraf
tigt tiltendegivet en saadan Entn
sing-me for en fremmed Monats
Tet danske Folk hat bl. a. sendt
Kong Edward en Adresse, hvori det
udtrykker sin varmeste Hengioenhed
for l).-a1n. Lg etlier hat iøvrigt alle
Landets Jnstitutioner og betydeli
gere Foretiagender konknrreret oin
tat hylde den høje Gæft Kotigen
Edwnrd er bleven ndncevnt til Æress
general i den danske Arme og til
Æresprassident i foicersforeningen
— Det er ritneligt, at Besøget Vil
faa politisk Vetndning. Man me
net bl. a» Iat det vil Iede til en haardt
tiltrtengt politisk Forstaaelse mellein
Sve1«rig og Danmark Hvem sei-a
saf disse to Lande, der skal ydmyge
fig, om der i det hele Vil krceves
synderlige Bdmygelser, er et Styx-ras
maal, mdn indtil videre bedst Inder
stcm ben.
En Folkets Mand.
Præsident Roosevelts Forhold til
Kongressen og omvendt —— det ken
der vi salle mere eller mindre til.
J Kongresfen er Prcesidenten ikke
Videre populær. Han vil have noget
nyttigt udrettet. Og det mangler
ham jo ikke paa Flertal af sit eget
Parti i begge Kongressens Hufe.
Heller ikke mangler det paa Budskai
ber fra Præsidenten eller pcoa Fin
gerpeg fra Regeringens Chef, i hviad
Retning der behøves Lovgivning.
Men salligevel bliver det ikke til no
get Folkets Repræsentsanter i beg
ge Huse vil ikke, soin Prassidenten
Dil. Det er i Neglen knn et Min
drenal, lsan kan saa Ined sig. Nu
ljgger det mer at sp-«n«ge: Hoenl re
ssrassenterer Folke —:s Villie og Inter
esser hedst, enten der-J Rispræsentatp
Ier euer «J,T1«cesidenten?
Folket kender en hel Tel til Nonse
oeltss Politik, haan »san«-are deal soc
an«. De kender ogsaa en Tel til,
lnmd hansz Politik skyldeszs for. Tet
oilde oasre intereissant at se et lld
tryk for Folkuslentninaen ooersor
Rooseoelt jnst paa dette Tidspnnki
Folfestemninaen onersor Rouseoelt
ozs lyanszs Politik lsar neiop snndek
Udtryk gennem en Asstemning, sont
,.3neees-J IVctnsazine« lsar ladet fore
tage. Dette Blad udgineszs as en
sorlsenoærende Nebmskaneu Der yar
12,UUU Holdere, af yuilke en Medic
del er Forretningisnnend, en anden
Trediedel profegssioneue Mænd, og
den øvrige Trediedel er Landejere
euer Mænd, sont ingen Beskæstigelse
l)ar. De er alle oed dereS Suvskrip
tion forpligtede til at vesuare Spørgs
Inaal as Cntereiise for Offentlighe
den, naur saadanne sorelueggegs dem
as Redaktøren.
Spørgsmaalene, sout forelsag :
dette assisrerende Redaktionsstalz
kredsede oni Roosevelts Politik· Red
Iattøren skrwer: »Vi yiar haft T Aar
as Agitation, UND-dringen krinlineue
Zorjølgelser og siaaende Beuiser sor,
at Inange as note ’ledende Borgere
ger Uret ester stor Skala. Eli-se
Ulnkkelige Oegiuenyeder er Vleoen
.·s1opped oss nced Panic og ’1)aarde
Alver. 0 Oexraglning as disse
ldienoOgerncnger syned der Udgiverne
as nor Lilgugijed just nu at ssnde nd,
sont Jolket onster at gasa Uidere, at
gennetnsøre Uioosedells Politik; at
gøre ’tl)e jun« særdig — used Zsare
sor, sat de yaarde Lider og de utrygge
zerhold stal fortsætteis —; at vriste
oen praktisre diontrol as vor Regering
ud iaf Hænderne paa den korrupte
Aueance meuem Storfurretning og
slet Politik; at gennemsøre Lunens
Bestemmelse lige mod rige og sat
tige, euer om de yar s1aaet nok og
ønsker ’Hvile’ fra Roosevelts Mcaade
at tage Tingene Paa.«
esqu used-der
for Øje at faa Svar, som Ean vise
Folkestemningen i Dsag angiaaende
de naevnte Stager og tillige ungan
cnde Spørggktnuat onI vore natio
niale Reissoureerszs Beoarelse, Opvyg
»gelsen saf Flaaden, Bibeljoldelsen as
Plnlippinerne etc.
Stennnerne faldt nnerkvasrdig en
sidig. Pan Zpørgsmasalex: »Skal
Regeringen one stasrkere diontrol
Troer Rouiomtionen sont Mr mel:
lenlsratcilig Fort-etning?« faldt der
L2,14U Stennnexj for og LUU inIod.
Et andet Spørgcinsiaak »Jilde Te
undersrøtte szassidenlen og Rongrev
sen i Gennemførelsen as Korpora
tion-:-?)sesornter, sotn gaar j Retning
as en permanent Forbedring as
oore soehale Tilstande, selv oni de:
stulde koste Dem personlige Lfre i
Reming af ’Pengepanik’, Jndskrænb
ning as Bankkredit og anden Jud
flydelse pasa Forretning?« sik I),1:37
Etennner for oa knn 175 i1nod. Den
Slutning, ut Landet ikke længesz ef
ter ’Huile’, er unndgaaelig, siger
kssedsaktøren
Zpørgsnlaalet, o1n Landet burde
veholde PlJillippinerne drag 5,21-l
for og 8,9S.)4 i1nod. Angaaende
Forøaelsen as vor Flaade stemte
8,218 for, 1,088 imod. Tilrsa.ade
Ijglseden af sat ndlægge store Zum
mer for Udviklingen as Vore natio
nale Ressonreen saasont indem-iin
ske Vandveje, Jrriantion Bauernkn
kanalen eke. fik 9,05t) Ztennner for
csg 226 imod.
Præsident Roosevelts Administra
tion tilstemtes med 8,648 mod 669
Stennmm Spørasmaalet om Pras
sidentkandidatep besvaredes med en
overvaeldende Fordring paa, at Non
sevelt gennomineres. Redaktøren af
»Success Magazine« drager følgende
Slutningem ,,To ekstraordincere
Kendsgerninger fremgasar ,af disse
Svar: een, at de fkarpe Partilinier
er ved at nedbrndes i en Udstrcek
ning, som hidtil ikke har været kendt.
og to, iat der gør sig en ftærk Følelse
gældende, lcit Præsident Roosevelt,
fom en fint og pointeret udtrykker
sia, ingen Ret bar til Iat forsage os.«
Ovenftaaende er sikkert en meget
figende Afstemning. Roosevelt har
vundet Folket. Gan bar ikke ialene
sagt, men han har i Handling
V if t, at han vil, at alle skal veder
sares lige Ret, at rige sonI fattige
og store sont stnaa stal adlhde Lo
tsene. Lg det er nonet det alminde
läge Folt ned at sastte Priis paa, hoki
hnent det saa end findes- Tet var
sittert ligegnldiaL onI en Reaktio
nar sfnlde hlide opslillet sont Pri
sidenttandidat — han oilde hlive
slasaet ·1ned en ooeroasldende Majori
tel.
Fotvudssagetr.
Med fsaste diætnpeskridt gaar denne
Sag srenuad oder -'snar1 siagt hele;
den ciniliserede Werden Derhjenel
n1e i Fced r e l a n d et, huor Iniani
tidligere itte tæntte sig, at det tunde
gaa an at hæoe en Værtishuszssorrev
ning,« forhhdegs nu den ene as diSse
ester den sanden, euer i hvert Fsald
Udstænkning af berufende Dritte,
san snart Sagen henstillesks til Folketii
Jlsgorelse Ved Ztennnegivning. Og
i gamle Englia nd trnes Dritte
trasitten 11Ieget stærtt, i det mindste
Ined stor Jndstraknkning. Ja selv
det øldrittende Tystlsand tun
ikke holde Afholdshevægelsen ude.
Men det oar ooxt eget Land, vi
fnrst og frennnest tcenkte paa. Vel
gcelder ogsaa her det gamle Ord, at
,,det er ærligt sat love, Inen vesvær
ligt sat holde«. Vi ntener, at det er
aIrligt og forholdsviis let at give
Onde, nten langt vanskeliaere at faa
JLoVene ooerl)oldt. Tet har vi Er
! surinq not onI i de Braten hnor Pro
sdnttion on Zalg af berufende Drikke
Jsor nogle Aar siden forbødes ned
Boo. Vi har selo set, hnor let det
Var at fua de staut-te Bat-er i en san
dan Etat trodiz Fotlmdet Men
derfor tan man ikke holde op nIed at
give Looe Lg Asholdsfoltet er
Iheller ikke bleoet trcet over disse
Zkuffelsen Bevaegelsen gaar stadig
freund, sont vi hegyndte med at sige,
nied faste sicempeskridt Den opvok
sende Slægt opdrtages med Afsky for
Trikfetrsafikken. Og ser gamle
Traukere euer Drittere ser de slemme
Falger kaf Trikketrasikten og vender
sig imod den.
Altsaa — Skuffelser standser ·
Mem-gelten — Der er en Ti« ,» ev
·nmsa mærke sig her. J et Brind
hnor der er Folkestyre, der many-man
have et absolut Flertal for en god
Esag for at føre den igennem Og
Asholdszsfolket hur en absolut og fast
Tro pau, at den Zag, de kæmper for,
er en god Sag, sont vil være til
Mann for haade Hiennneh Staten
ozs Hirten, og derfor bliner de« ikke
’trtette af zat agitere «
Te sidste Seite, Afholdssagen har
nnuden, stnldes særlig »Local Op
tion«-Lonen. Denne Lon har disse
lig sine soage Sider. Det er ikke
let at gennencfore Forbud mod Drit
i en lille Konnnnne, nsaar Mahokow
nmnen falhyder de forbndte Viarer.
Men denne Lan har ogsaa sin gode
Eide. Den er egentlig helt ideal
Ten henstiller til Folket i enhver
dionnnnnm om det vil have Saloon
iitler itte. Lq disse entelte Kom
1nnner, sont euer-J Lafgør sandte Sa
Jer af lotal Interesse, hvorsorz
stnlde de ikke ogsiu afgøre dennei
Eng? Der set oi just det ideelles
i loeal Option Loven. Den ene
Monnnnne Pan ikke Puatpinge den
anden et Onde, soIn de ønster sia
befriet fra. Lg et Mindretal i en
Honnnnne tan itte paatoinge et Flet
tal et saadant Onde. Heller ikke kan
et større Etatksanifnnd paatvinge det
mindre Samfund et Onde, Folket
selv stennner imod.
Men lad viere at Local Option
endnn er en mindre fuldkommen
Forholdgreqel nIod Tritteondet, —
Princippet er rigtigt, on sasa arbei
der Inan for det ad de bedste Veje,
nmn kender. Og imidlertid opdra
aes en ny Slægt under Bevægelsens
Pasavirkni119, og der ssamles stadig
ny Erfari1m, sasa nmn finder nye
Veje rat gan frem ad til endeliq
Seit.
Det Argument, at en Forbudsloo
ikke kan overholdes, det vil aldrig
veje noget imod Afholdsbevægelsen
En god Lov taber ikke sin Betydning
tsed, nt den bliver cvertraadt. Hvor
ofte f. Eks· det Forbud »Du maa
ikke stjcele!« er bleven s.wertr-asadt,
saa staat det der liqegodt, sog di takti
ker saldrig paa at fonandre Budet,
inen derimod at opdrage Falk til at
adxyde og orerbolde det.
Heller ikke det Argument, at det
stJader Forretningen i Landet, vejer
Jogct Furt-etning er ika dct første
spenstm der vor tagt-»J. Lq ellcris —
Jan-:- For1·ct11iiig, der dritter, eilten
ljan san er susatuldt Forrct1iings
nmnd, ellcr lJan er:’libcde1nss.1nd,
lyansz Forretning, hatt-:- quilic gnu
nesss jxandelig itkc Ved Driikctrufiffun.
Q( skal man tagr Heu-jun til For:
1«c«-tninq, lad oc- fnn tagte ligc san me
get Ade-usw til Znuiamundeng For
retning sont til de swrcsä
Og sasa er der endda de niorulffc
»Ist-usw at tagt-. Te bnrde ogina
swttcsts for-an FnrrctuiImshonsynct.
Og sid unsn itfc mindst lsør der
time-is cnsnn til Tchnneitctsis a a n -
deliac Vol for Tidxsn og for
EV i q liedc n. Ton Bei til csviq
Fol«tnlmlse, squ aaur iqrnncnk Zu
loonem den bør spirt«1«c—:-.
—--.-0«.-—--«——
Meddelclfe
fra Tanfk - Amerikanfk Sclfkab.
sk
MZ
Chirong April LU. Wus.
Hr. Redaktørl
Sidcu Generalforsamlingen i
tsyicugo den 22. Februar yar Dunst
Ylmerikansk Selfkab haft on Tilgaug
ists 37 nyc Aktiouærer, hvoraf 12 fru
Kiesbenhcwn Tonne Tilslut11iug, ikkc
mindst fm Danske hjcmmo i Moder
kjndeL er et glasdeligt Vidnesbyrd
out Interessen for Sclsfabet oin
detsJ Virtsmnhod. F
Zum Zwar pua en Jndbydelse til«
krofcsgssor Billi. Ruder-sen i stoben
ljåvtl om nt bcsoqc Amerika i For
ciaret ellcr Ein-magst Wun, med
ksqler Professoren, at dct Vil vier
heim en Werde at modtaxic en sau
dan Jndbndclsc, men lnsnftillcr til
Selsöabet af personligc Grunde at
Udsætte Beføgct til For- ellcr VIpr
häutet 1910.
—--—-·-—-·-0 .——--———-— «
Gtev Witte kritisereri
Den tidligere Preinier- og Fi
uonsminifter Greo Witte har blandt
sine mange stærtt udprægede Egert
fkaber ogsiasa den at vcere aabenl)jer
tet i en til Tider ret generende
Grad. Efter at have formaaet at
a e sig en kolossal Formue føler
» Usng nu abe to
mialle og stikker ikke sine Meninger·
o er Stolen
For ika lcenge siden fandt Grev
tte sig forsanlediget til i temm lig
skcrpe Udtryt at kritisere Rusltands
nuværende Jndenrigs- cig Finsanss
pzslitit Honi- Udtalelser natte paa
inange Steder den dybcsre Harme;
de betegnedes som upatrjotiste, og
Myndigljederne gjorde alt for at
hindre, at de kom til Lffentlighe
denS Ruiidsfal1.
Grev Witte er imidlertid itte den
Mund, sont ladet sig standse af den
Slags Hindringer, og han hat-, son
.det forøvrigt var at Vente, sørger
lfor, at hanL Udtalelser oed den
ineonte Usjliahed lsleo kendte i san
Vide letedse sont 111nlix1t, idet lun
har ladet dem udgioe i Trotten
J denne ret onlfanakrjae Bros
clinre ser Inan lIlandt ander, at
Witte fandeer indtrienaende adva
rer den rusiste Regerina inod at ind
lade sia paa finansielle Etisperiineik
ter. Det er først og fremniest neid
rendiat,« siaer ban, »at klinglandsz
Statslncisholdnina liliner ordnet Pan
ei- fornnftig Munde-; for Betrogne-l
sen af Russlandgs Maat ndadtil er
dette ligesiaa nødoendigt soni en stor
og stærk Heer. Selo onc vi er aodt
knstede, er vi dog svage, lmis Folketss
Lonimer er tømte Spørger man
nn, lwud vi sfal aøre for sat styrke
Ruslands Kredit, maa Zooret blioe
dettez ni mai-a holde op Ined at leve
over Cvne, lwilket Vi allerede alt for
lcenae bsar giort. Man plejer dog
jka at laane et Menneske Penge,
naar nedkommende lever bøjere end
bans Jndtceater tillader det. Gør
mran det alligevel, er det knn mod
Aaaerrenter. Jea erklcerer det der
for at viere Usiandhed naar nogen
nn fiaer, at Ruslsand i Øjeblikket
kian optaae Milliardlaian paia an
stirndiae Vilkaar.«
Endvidere ndtaler Witte, at han
bestemt maia fraraade at bygge »ri
sikkable Baner«, især Amnr-Jernba
nen: derimod bør man faa hurtig
sum mnliat gøre den sibirifke Banc
dobbeltfporet
XIV-ad Flaadebyggeriet angaar, er
klærer Witte sig fom en afajort
Modstander af samme, da Rusland
ikke i de ncermeste Aar bar Rund
til at kafte Millioner nd til en nn,
» « .-——-———— ——k—--—« -
stor siriggsslaade; man nzaa Inindsi
ninte tolv Aar dernIed. Dessnden
Vilde en stor Flaadeis Lvelser tosie
ZU :llcillioner Iliuliler aarlig, og
nden stadige Lvelser er en zlaude
intet Virrd Len Gang Ilinisland
nød den storsle ;-knsee1se ndad til,
lsavde det ingen Cis-lade
Juni odensor omtalt l)ar denne
slarne Kritik vntt inegen Fo1·l1itrelse,.
og Rigdraadetis Centrmnisgrnppe nd-I
sender i de nasrtneste Dage en ossent—
lig Protest niod Witteszs Paastande
l
———-.-—0—.-—
l
«
Daniel og Gnrvcir. l
zoredrag as Proosi M o l l e r, JOHan
Ester Gndss Bestennnelse lwrerx
Altar-net og Wir-den samtnen. Det er!
»il"te normalt, naar et Barn er tnngti
i Sindet Barndoniszstiden er UivetOi
srisle Morgenstnnd, da der ikke our-i
de vasre synderlig Dyngsel og Sorg.
Vor Gerning dliuer da nærniesr at
rydde de Hindringer til Side, soIn
stiller sig niellent Barnet og Glædeir
» l
l
« ældre Tid tuentte man Inest paa
at give Biarnet noget, det funde have
Nytte as senere. De dlev proppedes
nied Rundskadeh soni sorst kunde
rsiere dem til Nytte om lU—20 Aar.
Der Var noget sfasvt i det Inn-J
pnntt tl)i Barndonigstiden er en
selostasndig Tid lige ssaa oel som Ung
doInS- og Illianddomstiden
Nu til Dags er oi nin Ued at gaa
i den Inudsatte Orest. Der sigeis:
,,Bi stal ifke leere Børnene andet,
end l)«oad de kan satte lige i Ljedlib
iet.« Bi slal tage Hensnn til degge
Zider.
Den eneste lurrende Grnndvold
for Glieden er Diaadispagten Gnd
er glad, tlJi lsan leuer i Zaligl)ed,
inz- lsan vil, sat ogsaa andre sfal viere
glade.
Vi skal leoelpe Bornene til at saa
Del i den Glæde, der sindeii i Sank
fnndet med Gnd, thi vor Frelser
siger, at Guds Rige tilhører de
smaa.
Lige saa oplivende det er at se
glade Bern, lige sua trist er det at
se Børn, der er smandelig og legemlig
forkomne. Jsær i de store Byer sin
Cyndem der ers · d"«de·si,"«·t·neii"
undersøger vi saa, hvilken .Synd,
der er den største Aarsag deri, viser
det sig rat være Drukkenskaben, der
enten direkte eller lad Omveje bærer
Sknlden Der er ogsasa en Del san
dre Grunde. Et Hjem kun vcere san
sortvavlet, saa Børnene maa gasa for
Lnd og koldt Band.
Det. kian vcere Strid og Zplid i
Hjemmet, der formørker Børneness
Himmel, eller sagen ester Zorn-Is
elser ois Selskabelighed kan gøre
Vorn og For-andre frennnede for
l)innnden.
Der er to Veje iat gwa, dersone
lszemmet aldeles svigter sin Opguve,l
enten tan Inan søge at hjælpe HjemJ
met psaa Fode igen, eller man kan!
tage Barnet fva Hjemniet. Den førsi
ste Vej er sikkert den vedste, Inen er
Ins ncange Grunde langt den muste
iljaste Eanisnndet og Lovgivningizi—
Imaqten gør nu langt mere sor sor
setnte og sorliadte Børn end tidligere.
s England give-Z der nieget stdre
Borneyjetn Her i Danncsark er vi
oed at komme dort sra de store Brit
nehsem dg spger at sandringe Vent
nene enkeltviszs og i gode »Ilesehje1n,
idet vi mener, at de Forl)old, der
Inest niertner sig de normale, hour
nnder et Bsarn vofsier op, er de hel
digste.
l
l
l
l
l
Naur vi Formldre spørger: »Hu-ad
kan vi more, at Vore Born kan faa
en lnkfeliks Varndonistid«?« maca vi
lntsfe Wa, at mean Mangel pag
Gliede l)ar en legemlig Aar-sag.
Børneneii legenilige Vel bei-or i·
rnange Asar aldelesJ naa dere-« Om
givelser. Det er as meget stor Be
tydning for deresz Sundhed, at Mo
der-en selv ammer sit Baru. Det er
meget vigtigere end Iwange tænker,
at Biarnet i sin sørste Levetid faar
Modernmslken Menge, der sotn
voksne gaar med et svagt Helbred
bar fcmet Spiren dertil i deres før
ste Barndomstid, da de blev flasket
op. Det er en stor Synd af Mo
deren at give Barnet Flaske, dersom
bun kan give det Die. Desvcerre
bliver der fler og sler, som ikke kan
give Barnet Bryst. Ved Undersøgel
set er det godtgjort, at det er
Drikfældighed, der er Llarsag, idet
Kvinder, hvis Fædre eller Bedste
I
iasdre hat« Vasrct drikfasldigu oft»
inifter Evnon til sat give Tit-.
Mcn fan Illiodcren iftsc give Tig
llør hun i det niiudsle few rcnse og
Wiin Bat-note Flusse-. dliculighcd
og frift Luft er ogsaa absolut mod
lIuidiiL
Naar de bliucr lidt smrrkz ital
Vi l)ust"e, at derei» suisasa Hierncr lct
tun olwraustrcuch. El Born jkal
iltu Dirn- ct lillc Lcksikoih fyldt Incd
Llaristul og :lc«11nic. Vidnndcrbørn
lIliUcr nasswn aldrig til nogct over
Vrdentlig, unar de vol-zielt til.
Tertmst nmu Vi l)uskc, at Arbei
dc or en Milde til ()’)læde. Ledig
gang gør ingen glad. Te vol-dens
trirttc, blaferedc Alten«-offer er i
Reglen deut, der intct allmrligt Ar
lsejde hiar for. Børu vil gerne ar
lsejch Leg er i Førstuingen derei
Furm for Arbcjde, og den-L- præg
tigc Fiantasi kommt-r dem til Hjælv.
Naar en lille Pigc gern-r med sin
Duftly er det heudess But-n, sont
txødvendiguiszi skal possess, og Tren
gen, der trækker med en Sten, gør
Lin-r sin Opjattclse virkelig et Ar
licide, ljsan flytter sin Ko.
Tuleren sagde en Dag til en lille
Treng, der stod og rodede i en
Tynge Sand: »Du leger nok«, merk
Trcugcn sagde fortrydelig: »Jeg
leger ikke, jcg Vestiller«. Vi dør
ikke stille oszs altfor overlegne over
for der-st- ch, Inen giaa ind paa
deres Tiankcgsang, det gltcdcr dem.
Dct er slemt for not-Ine, n.a-ar
do er arledsksløsm Incn dct er rigtigsi
nuf ogjaa flcmt Incd Ilrltcjdszløsk
lnsd i Bdrncuerdcuen Mochi Bro
lc11, Zkrigcn oq Hurlurnhej kundc
undgaaiy del-sont de Volks-ne fer
stod at sitsselsættc Børnvnu Tkalercn
nndcde ifkc det kostbare Legt-wi.
Tot er for dyrt og scetter heller ikke
Vørneneg Fautafi san qodt i Be
vægelse, som det l)chnmelavedc.
Lad ogsasa Børncne hjwlpc ved
Dort Arbejde
klcuturligvisji hager det lclsngere
Tjd, oq msaiaske ltaver de ogsaa Gri
seri dermed men det gjorde ogfaa
Vi, da Vi fom smma skulde leere at
sarbejde Jugen er født Mester,
men man tnsaa kxybe, til man leerer
Smr paa del-g mange Spørgss
maul, selv om de til Tider kan
komme ubelejligt, ellers» kan det
;l)(ende, at Barnet glaar nndet Steds
lien og fuar Oplysningerne pcva en
uheldig Monde.
Stuf Barnet god Beskæftigelse og
gode Kantine-raten det er det bedfte
Vasru mod dcvarlige TingT
Psas psma, iat de ikke faar flette
Bauer. Tobuksrygning er Ineget
nedbrydende for Børn. Den stader
dereLs Hclbred og svætker deresjs Op
fattelsesevne
Tilstrækkelig Søvu er nødvendig
for, at et Barn kan befinde sig Del.
·-—7 Aar-is Qørn hør have 10—12
Timergs Zøun. Gomit-UND Sport
og legemligt Arliejde er rigjaa godt
sont Moduægt mod det stillefiddende
Lin i Zkoleu·
En god Sianmittighed giver ot
gliad Sind. Vi Inaa leælpe But-net
til at have sen god Zanmittighed
lvaude overfor Gud og Meniiester.
Ekræm det ikte til at lyoe oed at
Waffe det for strengt, uaur det for
ser sig. Det lcegger en dunklin
Osrnndvold for det senere Liv
Glæde er itte et med Fnrnøjelser.
AZmieleetydningen ligger i det iwnne
Lin til duqlig. Vi bør vogte Vorne
ne for dsaarlige Ildspredelsen f. Ckix
Varietäer daurlige Bøgcr og Blndc
Daurlige Adspredelser raner den
ssande Gliede. De store Berneseli
staber ou Valler bører oasua til de
flette Fornøjelser, der førcr de voks
1;e—js Pyntelnst og Misundelse ind
Bernenes Liv.
Det bedste Middel mod flette For
nøjelser er ikke Forbud derimod, merk
Lejlighed til Iat nyde gode Glceder.
Vi kau opmuntre Børnene til at sam
le Insekten fiske, gaa lange Ture og
lcese gode Bøger.
Endelig main vi lære Børnene at
fige Tak og have et taknemligt Sind.
Et- taknemligt Mennefke bar let ved
nt vcere glad, medens den fordrings
fulde aldrig er fornøfet.
Gud bfælpe os til at give vote
Børn en qlad Barndomstid fau de
instm faa en frifk, daadskraftiq Una
doml (»Hern. Av.«)
-—-....--—
