Hvad Bibelen fortaltejJ
.- Af —
Georgc E. Satgent.
Pan Danskved H.J.F.C.Matthiesen,
(Fortsat.)
X I V.
Blnndt Arbeit-etc
Tet var en told, tnaget Asten.
Bonliandleren var i Fnsrd nied at gøre sine Lam
per i Stand, da to nnne Meend traadte ind da gsav sin
til at se i Begierde, der laa paa Disten De var i Ar
lieidssdrnad klinan on Znavset fria Faliriten s«ad«endnn
i den.
»Wind onster De?« fpnrate Bogliandleren den ene
af dem: denne liavde taget den ene Von op efter den
andeu, nien nied en stnffet Mine tagt dein igen.
»Iioget, jen not its-e fkal finde her, ser det nd til,«
stiarede TlIknnden linegnldin.
»Man ske,« sande Bonhandleren rolig oa tog igen
fnt daa sit 9lrlieide. Manden nat gnnnneL noget kort
for Honedet og for det nieste nf faa Ord.
,,Vi fsaar snart en hel no Flog-J Bøger,« sagte den
anden III-beiden »du kan liae san nodt pakke sainmen,
aamle David, on pntte hele Kramkisten i Kakkelovnen
den dner ikke til andet.«
»Saa——an———?« sagde David og faa lien til sine Kun
der med et lunt SmiL
»Ja, se blot pan os, gamle,« sagde den Arbejder,
der hnvde talt sørst, ,,inen Sak er nu ikke faa lielt feil
paa’et allineveL Der fommer en nn Tid. David, med
en liel nnden Last-innig end vi har hast før.«
»Saa——an—?« sngde den nainle igen nden at tsage
sine Line fva den talende.
»Nne Bøner — nne Mænd,« vedblev Mnnden med
en sknrp uatter r, ,,nl)e Skikte — nht Regimente — nlting
nut, David!«
»Du dliver eller: visere end Salomon, nanr alt det
tonnneiz « ande den nainle, ,,l):1n kund-e ikke finde noget
nnt under Eolen Men J er ninnske selv et Pnr ns disk-sc
nne BUT-«
»David holder itte as, at inan kritiserer hsans Va
rer,« indskød den nnden Arbesder leende, ,,men hør ni
skal oist as Steh, ellerii kommer vi for sent til Mødet.«
Hans Kannnerat stod endnu oa blndede i Bøgerne.
»Im tcenkte det nok,« sagde Boghsandlerem »san
J sknl ogsaa hen at høre om, hvordan Verden skal blive
ny?«
De to Arbejdere nikkede
,,M asaske var jea gnaet me d, om jeg havde haft en
til at passe paa ,,Kramkisten«, som J ksalder det,« sagde
den gsamle Boghsandler rolig, »det kunde slet ikke have
drei-et san fejl nt lsøre, hvaddenne Reformator har nt
fixie; jeg bar i mine Dinge set sna mange af den Slngs.
—— Men J tager nu ellers fejl, ren og bar feil, naar J
siger, jeg ingen Bøger har, der pas-set for jer. — Lces
denne Vog her, der kan J faa at vide, hvordnn Verden
skal blive ny,, hvordnn al Ting skal blive nyt.« Han
stak mig i den unge Mands Haand
« Med en Ed kastede denne mig benad Disken.
»Nna —- nsaa — du behøver ikke at bande, « sagde;
s David nlvorlig.
»Hvad var det for en »Bqu spurgte Kammernten.
»Bibelen,· dn —- har du nagen Sinde lcest i Vi
belen?«
»9»la jeg vil ikke sige, jeg kender meqet til den —
jeg bar da not· set den før,« sagde den nnden med en sor
ngtelig Mine.
»Du skulde liese den,« ssagde Bogl)andleren, ,,J hnr
allesainmen san trnvlt med Reformen med jeres Frihed,
Lighed og Broderskab, og jeg ved ikke hvnd. Alt det
fnn du ellers finde fort pnsa hvidt for her i Bibelen.«
»F Bibelenl — bild os ikke den ind, gamle,« sva
rede Manden rast, ,,det, der staar i den, er det bare
Kapitalist-Vrøvl og Prceste-Hiimbtig fra Ende til nnden.
Sau meget ved jeg da·«
»Du er ikke san dum endda, niaar du kan faa det ud
nf den,« ssagde min Forsvarer, »men du har vist ikke tænkt
meget over, hvad du liar læst i Bibelen — hvis du h a r
liest i den —- Knpitalist- Vrøol og Prcestu Humbugl —
Jeg siger dig igen — du tager fejl —- helt fejl. Den gnar
netop lige stik imod »Pra:ste-Humbug og Kapitalist
Vrøvl«, som du fixier. lLJør engnng.« Hnn lnkkede mig
op og lceste:
»Da Herren sagde til min« —- mig —- det er Pre
seten Jeremiaxz mna J vide —- han var en Reformator
i sin Tid. han blev kastet i Fiengsel for den Sags Skyld.
Nnn Herren sagde til Jeremias:
»Og jeg, se jeg har gjort dig 1 Dag til en fast Stad
og til en Jernpille og til Kobbermnre for l) le Landet,
inlod Judas Kannen imod detJ kyyrstetz imod dets Pras
ster on imod Folket i Lundet
Og de sknlle stride iinod dig on ikke faa Overliaund
over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, for nt redde
dig« (Jer. l, 18—19).
Nan, hvad siger « Jikke, det er
et ganske godt Hin til Kapitalisterne on oPræsterneW
spurgte den gamle.
»Nun ja, jsa —- det var slet ikke faa galt endda,«
sagde den as Miendena der var bleven knldt Sak og,
som jeg siden fik at vide, hed Sakarias Vikers, ,,er der
niere af den Surdejg i den Bog, skal jeg ikke have nonet
imod det. Det er netop lige det, vi trænger til i vore
Daae —- Mænd, der knn stna som Jernpiller og Kobber
mure mod Konger, Fyrster, Præster og hvad de nu bed
der allesammen —- er det ikke ogfaa din Meinun
David?«
»Maaske — i en vis Forsvant,« sngde den gamle,
som san ud til nu rigtin at viere kommen i Humør, ,,og
vil du have mere af samme Slngs, sasa hør lidt endnu«
— og idet han viste et bedre Kendstab til mig, end jeg
havde tiltroet l)nm, bladede han et Pnr Vlade længere
frem og læste:
,,Thi der findes ugndelige iblandt mit Folk, de lure,
»
som anlefirngere dntfe sig; de have fat FTVWW de
eilte fange Folt «
l Sinn et Fuglebnr er fnldt af FUAIO faulcdes Ue
lderes Hnse fnlde af Evig: derfvr ere de dlevne store og
j; rixnx
Te ere dlevne fede, de alinse de fttølllmc Vver med
jOndskabg Ord, de ndføre innen Sag, fu« ika Altjapa
ltøseszi San, saa at de srette den igennein, og de kalTE Ikke
de fattiae Ret.
I Etnlde sen ikte bjemsøne for disss TEIIAP ling Pers
Zren: sknlde ikfe inin Sjasl lnrvne sig paA fastde Wolf
jfatn dette«.
i Forskrwttelige on grneliae Tina ske i Landet: Pto
fclerne svaa Lean, on Nræsterne berste ved deres HAND
on Init Falk elsker saadantz nten bvad ville J gøkk an
det sidste deraf?« (Jer. 5, Eli-ZU
Hund knun J saa talder det, Inine Winters-« endte
David.
»Tet rannner ellerszi lige i Eentrnn1, skal jeg love
Tod« saade Arbejderen, ,,lad US blot faa noget mere af
den Tende, David«
, »Men? — Las-J Bogen sein Mand, lmis dn vit
have Irren-. Men J kan for Resten nodt faa noACt Umke
lmiszs J endelig vil. Her er et Hip endnn til »Præste
Ontnlmnet«.
« »·vaer, som bngger Zion med Blod og Jerusalem
med llretfærdighedl -
I Den-:- Øverster dønmie for SkcenL og dens Priester
jlasre for Vetalittg, on densJ Profeter svasa fort Pengex
Idog sorlade de sig sast paa Herren, sigende: er Ikke Her
iren midtiblandt asz? der sknl ikke komme Ulykke over os«
HMika Z, 10—11). «
! Hør lidt endnn,« vedblev den gamle, idet han hur
tig vendte nnne Bliade, »der skal J høre:
»Tbi en Prasstss Lceber sknlle bevare Kundskab, og
Loven skal Inan føge as hans Mund; thi han er den Herr-e
Zebaoths Sendebud.
Ellken J ere afveqne fra Vejen, J have bragt mange
til at swde an imod Lovem J have fardcervet Levi PUBL
siger den Herre Zebaoth.
Derfor aør ansaa jeg eder foragteliae og ringe for
alt Folket estersoin J itte aate pna Inine Befe, men anse
Personer ved Anvendelse af Luven« (Mal. 2, 7——9).
»J ser,« vedblev den underlige gamle, »at Bibelen
er liqe san rast« sont den liedste eller som den vcerste af
ier — bvad J nn vil — nan, den er lige saa riask som
J til at qaa løs paa al Slags Humbng — Prceste-Hum
lsng — Fl)rste-ch111b11g — Penge-Humbng —— al Slags
Hutiilncg. Hvad var det, J sagde? »Den er fuld af
’J3rceste-Hnmbug og Kapitalist-Vrøvl fra den ene Ende
til den anden« —- var det ikke sandanP — J ved nok ikkiI
ret god Besked.«
»Ja, det kan altsammen viere godt nok, David,«
sagde den anden Arbejderx han stod og var ntaalmodig
ester, at Samtalen skulde faa Ende, »Wal) du blot dine
Vater op, det skal du have Lov til — men du Ean for
mig præke lige til Dommedag —- du faiar aldrig mig
fra, at den Bog der er et Redskab til at opretholde Uretii
færdighed og Undertrykkelse og alle Slags Keltrin -F
streger. —- Har du nogensinde set en Mand begaa
Slyngelstreg, uden at han straks citerede Bibelen 1
knnde give et Skkiftsted derier2 »,»»»·»»
»Ja vist, som Djævelen citerer Bibelen,« sagde«Bog
handleren, ,,og altid citerer den galt — altid: Et Red
sknb — var det ikke det, du sagde2 Ja, som en
Stok kan vpere et Redskab i en drukken Mund-Z Haand til
at siaa Kone og Børn med — men hvis Heil vil du sige
det er, Stoffens eller Mandensc2 Bilde du kaste alle
Stoffe i Jlden, fordi en Mand, der bliver et Dyr, mis
brnger en Stok?«
» Den gamle ssaa strengt paa Monden. Denne blev
Tsom en kalket Virg. -
»Ja, var det ikke for dine grasa Haars Skyld, gamle
David, saa —«
»Mine graa Haar-« ssagde denne rolig, »dem skal
du ikke brvde dig om — jeg kan taale et Slag — lige
san nodt som et tre Aar-H Biarn. Men det var ellers ikke
min lHensigt at fornasrme dig. Du har vel ullerede skatn
met dig nok over det — det havde du da Grund til. —
Forstaar du, det var kun et Billede —- og det slaar ganske
gvdt til, ikke sandt? Er der Mennesker, der forvender
Zkrifterne ,,til deres eqen Fordærvelse«, som Apostelen
Peter siger, der er —- hvis er ssaa Skylden —— Bibelens
eller deres egen?«
Monden gav intet Svar. Han kaldte nd sin Kam
Inerat an gik hurtig nd af Butikken.
Hans Kammer-at blev itnidlertid staaende.
»Den Bog er Inaaske, nasar alt kommer til alt, al
liqevel as det rigtige Stof,« siagde han og pegede paa
mig. - -
»Tet rigtige Stof — ja, det er der nok as i den.
kan du vcere sitker paa,« svarede den gamle, »naar blot
uran forstaar at brnge den. —— Har du nogen Sinde hørt
ein Jesus KristusssP« fintrgte ban rask on saa alvorlig
op"p·aa den anden
Tenne san sorundret paa hatn.
»Ja, vel ljar sen det -— bam bar jeg da børt om
sra Bnrn af. Det hande, kan l)ænde, stnaet bedre til paia
Jorden, var der ikte hørt saa meget oni darn. Jeg er til
Tider bleven rent fya af at børe saa meaet out Ksristew
dom —«
»Da se san Iidt, meuck du«-« iudskød gamrc David,
»der kan viere noaet om det. Men sig mig entgang, Ven,
ved dn rigtig, bvad Kristendom er?«
Den unge Mand gsav sig til at le·
»Du er da en Iøjerlig en i Aften — alle de Krnds
spørgsmaal du konnner med! Hvad giaar der us dig?«
,,Jeg ved itke, hvad du mener, Sak· — Men jeg
sfal sige dig, jeg saa noget — det er kun et Par Timer
siden s—«
»Nun — bvad var saa det, David ?«
»Ja, det er vel ikke unget, du bryder dig start om —
jeg saia et Guds Barn dø —- dø, Mand — ikke andet.«
,,Saa——aa — og bvordan saa det saa nd?« spurgte
Essrbejderen liqenyldin. »Wer det mnaske ikke, som naar
andre Folk dør?«
»Jeg forsitrer dia for, Sak, bade du vieret der,
du vilde ogscva have ønsket: »Mit Endeligt vorde som
J
«l)aU-J!« H Mos- ZU HH
.· · Hvordan det faa nd? Tet
VIAI W lqu die — det faa nd, sont der staar i den ganile
caline:
»Døden—:i Vleahed paa hart-J Kind,
Wasde i hanci Einsic
« « Sand-an faa det nd ——— Wiede, Werde » M M ika
: snnia kllcaadetr Jeg knnde Inesten ønske, jesl VAVDC Va«
ret c hansz Eted,« saade den ganile.
»Du had nnq sige dig, hvad Kristendotn er,« ded
hlev han; nn han havde faaet Zungen paa Gang, fsaa dst
nd til, han itke knnde faa den standset igen »Ich skAl
Ilske siae dia, hvad Kristendom er, det kan denne Bog sige
dig Ineget hedre end jeg, og vil dn ikfe se efter dOt her-«
— han lagde fin Haand paa tnia « »Na NUI DVT lidct
nytte, je g fortieller diej, hvad det er.
Men inaa ieq siae dia, hoad det itke er, hvisz dn
har Lust til at here det«
i »Ein hlot fre1n«,« saade Arhejderen
»Nun jsa — Løssn og Ennderi — det er ifte Kri
stendom.«
»Im har nndertiden tasntt, det var det«-« sagde Sak.
»Der er der flere end dia, der har sisagt, og de har i
deres vOjerter ønstet, at de hlot tnnde hevife det,« fagde
David. »Im-n de fnnde itke, on det kan dn ikte heller. —
La faa er der Vrede og Misnndelse —— det er heller
ifte siristendvnr Lg Drukkenskah og Utnat —- det er
heller ikke Kristendom —«
»ij Hyklerik hvad siger dn otn d e t, David? Det
er der da fnldt op af i Kristendonnnen sfnlde jeg tro —
og det er efter niin Mening vierte end alt det andet til
famtnen,« udhrød Arbejderen trinmferende.
Den gamle Boghandler svarede ikke — han toa et
Kronestytte oh laf Lommen og tastede det hen ad Disken
»Hvad kalder dn den?« anrate han.
»Den er ikke ægte,« sagde den andeu.
»Der har du Ret i. Men tkenk dies engang — ga1n1e,
noersynede For, sont jeg er — iea tog den i Gaar for
cegte.«
,,Saa maa dn da have staaet og tosfet, David —
nien hvad har det at aøre med Kristendomnnn?« spnrgte
Ssak. .
»Jo, ser du — havde der ika vceret noget, der hed
asgte nenge-, havde der heller ikke været falske. Og hvis
der nu er Hvklere til — og hvad enten der nn er faa eller
Irr-ange, fo r niange af dem er der, det indrønnner jeg dig
—— hvad heviser saa det? — Er det saa ikke netop et Be
vis for, at der virkelig er noget, der bcerer Guds egen
Jndskrist?« :
»Du er ikte faa dsaarlig til at saette det frem, Davids
-— det kan vcere, du har Ret.« i
»Ein n vaere — nej, jeg h a r Ret — det kan dui
ikke slippe fra,« sagde den gamle igen, ,,men jeg skal sigei
dig een Tana til. J har alle saa tvavlt med Reformers
og nye Sanifnndstilspande, eller hvad J kalder det, Ogi
det kan vasre godt nok. — Og sat J gaar løs paa Thron-l
niet, Misbrnaene og Uretfcerdighederne i Verden, det eri
der heller ika noget ondt i. Jeg skal ikke sige noget der-I
imod. —— Og J gialar hen og hører den Reformator
Icegge sin e Planer frem og d en Reformator sin e.
Og J er begcerlige efter at faa fat i Begerne med de
nye Lærdomme og de nye Auskuelser. Men det ssalder
jer aldrig ind at gaa til Kilden selv; J ved ingen Be
sked om den største Reformator, der har levet paa Jord.
— Det er ·nu ikke meget klogt af Jer, Sak« — ,,For
et Øjeblik siden spurgte jeg dig, om du kendte noget til
Jesus Kristus,« vedblev den gamle, »og det er tydelig
nok, du ved ingenting og bryder dig ikke om at faa noget
at vide om hsam. — Nsaa —- det er bedre, du hører, hvad
han selv siger« —-— David tog mig igen i sin Haand, lut
kede op og læfte:
»Ve eder, J Farisceer!« — dn niaa vide, det var
nieget fine Jsolk dengang — hlot de knnde faa del-eg- paa
det tørre, forftaar du, saa fik det gaa nIed de andre, sont
det vilde. —
»Ve eder, J Farifaserl« — saade Jesus Kristuss
,,.at J ville gerne sidde paa det fornentste Seede i Sana
gogerne oa viere hilsede paa Torvene.
Ve eder, J strifttloge og Farisaer, J Øjenfkalkei
sat J ere sont nkendelige Grave, og Menneskene, som gaa
over dem, vide det ikke.
Ve og eder, J lovkyndigel thi J befvære Meinte
skene med Vorder, vanskelige at bære, og selv røre J
Byrderne itke med een af eders Fingre.
Ve eder, J lovtyndigel at J have taget Knndska
bens Nøgle; selv gsaa J ikke ind, og dem, som ville gaa
ind, formene J det« l2 Pet. 3, 3).
»Jeg skal sige dig noget, M.and,« vedblev David,
,,vil du se, hvordan en rigtig Reformator taler, ssasa lass
Bilielen — Og vil du have noget rigtig at vide om
Fril)ed, Lighed og Broderskah, saa ransag Skrifterne, og
du skal fsaa mere Besked derom, end om dn løh til Al
verdenszs Soeialistniøder. — Og« vil du have en Lærer at
tende, der ikte Iøh sin Vef, da hans Liv kom i Fare, og
itke lod dem, der fulgte l)am«, feile der-es egen Sø — det
er der nogle saf diIse nmnodenis diieformatoren der ger,
ved du nok — men vil dn leere een at kende, der gav sit
Liv hen for sine Difciple on sin Leere, saa lass Bibelw
on dn sfal faa at se, hvem den Mand var — iea skal
itke fortoelle diq 1nere derom.«
»Ja vel, lad nIia da faa Benen, orn den faa er god
eller daiarlig,« fagde Arbeideren »Hvad koster den?«
«Vil dn love Inia, at dn vil lasse i den?« spnrate
Boghandleren.
»Vel vil jeg det,« svarede Manden.
»Saa fkal dn fasa den for slet ingen Ting. Den
Mand, der prygler sin Korn-, til hun ikke lcenger kan
skrige om Hjælp, han kastede mig i Ansigtet, at jeg var
god til at rose mine Varer. Msaaske er jeg det. Men
Ideuue gamle Bibel —- dens bedste Tid er snart forbi —
sden skal du med Gtccde saug
) Den underlige gamle lagde rnig i Arbejderens
.Haand.
,,.iej, David ——«
i ,,Jeg v i l ikke have noget for den-« sang Boghsand
Fleren »den er ikte Ineget vierd —- men er dn ked af at
Estaa i Tsaknennnelighedsnceld til nng —- godt, faa kan vi
gøre en Akkord med hinanden. Dn nisaa love mig —
naar du bar fnndet den kostelige Perle — du ved ikke
i Dag, hvad det er for noget, inen du vil maaske ragt-US
faa det at vide — du tnaa love mig, at du faa vil købc
dkn en nn Bibel -— hvis jea lever faa lustige, skal iea sacle
idiq en on faa give den aanile til en anden nvidende
Staffel, der raaber Pan Reformer ligesom dn.«
Illianden lovede det sntilende: faa ftat han mig i fest
Lamme og gif.
i
i M in nye Eier ftyndte fiq af Sted aenneni de oplyste
Gader og git saa til sidft ind i en ftor V1)gning.
En nurgtia Sal var tcrtpakket med Folk,1nen has
stnlsbede fig Bej qenneln leicenadem indtil han fik en
Pladii lige foran Platfonnen
i Pan denne stod en Inidaldrende Mund og kalte.
i Blandt ncine Inanae Forndfigelfer er der en, der
-»figer, at »i de sidste Dsaae skal der komme Vespottere"
-(2 Pet. Z, Z) —- det er var opfyldt Paa denne Mand.
sXZøjt da lidenfkabelig talte han mod Priesterneg Her
sftefnge da Lovenesss Tyranni: nied ftor Befteinthed paastod
fhan, at af alle de Bøgen der var sitt-den, var Bilielen
sden mest fotdierveliae — af alle de klieliqioneiz der var
i Verden, Kriftendonnnen den ineft ødelægqende
; Med frretke, liesvottende er ajorde denne nlnkkes
fliqe Mandq .-i’ar af den eviae Sind; med ftolt Mine erklett
irede han, at Vejen til den sande Lykke git ikfe gennem
Tro Paa Jesus Kristan — nei, vilde man blot følge b a m
T—— faa skulde der bryde en Gnldalder fretn paia den i
Aarhnndrede forknede og trasldlnmdne Jord.
! Meaet talte han om den Elendighed og Nød, der
var naa Jord, hvorledesjs den var kommen frem, fordi
Meinieskene havde ladet fig nnderkue af Storborgere vg
Kapitalisten Han pasaftod udeu at rødme, at Talen ont
MennefketJ Synd oq Fvafald fra Gud var en Fornæks
melse inod MennefketJ Vierdiqhed og knn en Opfindelfe
af fnedige Priester
Kriftendommen kaldte ban en Fabel: at Gnde Søn
fknlde viere bleven Meneske oa have lidt Døden for Ver
dean Sond, ftred intod fund Menneskeforftandx i forma
fteliae Ord spottede han den nndsigelige Gatte, Gnd havde
givet den frafaldne Werden i fin egen eenbaarne Sen.
Han fpurgte ud i kyorftamlingem ,,Mine lHerrer Arbei
dere! hvad bar Kriftendornmen og Bihelen njort for
Mennefkeheden, for ArbejderstandenP — eller iea knnde
fnsarere have Grund til It spørge: hvad Illnkke har de
ikke braat over JordenP De bar bøjet frie Mcends
Nakker ind nnder Thrannernes Aag —- de bar braat os
ind under umennesfelige Love, Love, sont alle oplyfte
Menneffer masa fordønnne —- —«
Der hcevede fig en Stemme nede fra Forfamlingent
»-55v·ad for Lode?«
Maafke hørte Taleren itke Spørgsmaalet — i hvert
Fald gav han inte Soar.
Hans Tale lilev heftigere., Han erklasrede, at de.
der kaldte Kristns for deres Herre, enten maatte viere
lnogle elendige Hyklere eller nogle ftore Tat-ber. »Mine
Herren den Tid vil komme, den Tid er nack, dsa Frihed,
Lighed og Broderfkab vil have afløft den gamle Treenig
bed, og da vil Bibelen vcere banlyft fra Jordens Ovar
flsade; otn den findes mete, vil det knn veere paa Biblio
tekernes Hylder, der vil den ftasa som et Vidnesbhrd vm
tidligere Tiders Mørke og Danrskab «
Jgen lød den famme Sttemme
«Ji aar vi fkal af med vore Bibler, hvlad vil du fass
give os i Stedet2 Sig os noget otn din egen Religion!«
Nu begyndte Manden at blive lærd —- det mentx
han da felv —- han begyndte at tale om ,,de evige Natur
love« —- om ,,Evolntionsteorien« o. f. v J det nye
Ssamfnnd der sknlde komme fre1n,sknlde al Ejendow
vcere fcelles, der fkulde ikke lænaere vcere rige eller fattiges
Inen alle sknlde vcere liae Der fknlde vcere ftore Asso
ciationer«, der fknlde have Ejendom, Arbejde og alle
;Ting tilfælles. LEgteskahet skulde omdaiines, Børnene
Topdrages nnder eet i ftore Opdragelfesanftalter. Og
Hil gammel Overtro, alle gianile Fordomme sknlde ryddes
ttil Side.
-,,Mine Oerreri bort med Korfet, bort med Kano
nerne, og hele Menneskeheden skal forenes i broderlig
Kcerligbed og evig Fred.«
i Rnndt om i Salen lødder en diempet Bifaldsmunts
Elen. Men atter heevede Røften sig fva før:
»Men Døden? Du har ika sagt noget om Dødeix
..iennefkene i det nhe Samfnnd — skal de aldrig dø?«
Der blev et Øjeblik en højtidelingvshed Saa lød
der en Stennne til :
»Ja, fortcel os noget oin Døden Kan man ogfsaa
faa Døden verk?« «
,,Det lover jeg ikke,« tog Taleren paa ny Ordet
,,Døden. er N atnrens Lov, alt levende kommer ind i Ver
den for at dø og give Plads for noget nht. — Men del-E
tør jeg sitze: naar den nmandige Frhgt for Døden er kom
men nd af Verden, den, foin Overtroen har bragt der
ind — faa vil Døden ikke lerngere blive en Fjende, mcu
lilive den eviae Hvile —— Og ielv om Menneskene ikke
kan blive ved at ver-re nnae — jo mere de konime til at
leve efter Naturens Love, desto mere vil Sygdotnmeae
oafasa forfvinde fra Jorden — paa en glud og munter
Ungdonr vil der følge en stille og forgfri Alderdom, ind
til faa til fidst det hele er farbi. — Er De faa tilfre s?«'
,,Men efter Døden? hvad kommer der efter Døden ?«
spnrgte Stemmen igen.
Og atter lød det nede fra Salen: »Ja, sig os, hvad
der kotnnier efter Døden?«
Der qik et Smil over Tialerenss Anfigt
,Jeq merkten Priesterne endnu har nogle af Jec
i deres Klør Hvad der komnier efter Døden? Hvad
stnlde der komme efter Døden andet end det at alting
rpløfes og bliver til intet?«
»Ja, « lød Røften atter, ,,faadan gaar det Dyrens,
men Mennesket —— nasar et M enneske dør skal det da als
drig blive levende igen ?«
»De kommer med et vanskeligt SpørgsmasaL mi
Herre, « fvarede Taleren, »der har vceret meget forskellige
Meninger om d et. Hidtil har der hersket megen Oder
tro i den Sag. Vi ntsaa vente, at Vidensksaben ogsaa iqu
engang skal klare det for os. Men een Ting indeftaar
jeg. for,« tilføjede han langfomt og bestemt, efter
D ø d en kommer der i bvert Fald ingen Dom-«
(Fortfættes.)