Bcppo.
Ved E. S.
(Fortsat.)
Just sont Erit« Fordnce tnlte, lie
ginidte en lilød Blunestenilne at
innge Dens- tlare, veltlinnende ,Tu-i
ner løftede sig, sum nilde de stigel
lige til Hinnneletu Bin-net sung,
ioni saa niange Gange for, naar han
lsan Helligdngene lsaode Wndret i
Optogene Ined lsnndrede andre
Vorn, snngende as sit fnlde Brust
de Zange, lnin lssavde lcert, glad vedj
Zangen, sordi den var saa sinnt, ogl
sordi Jlnnfru Tllksaria og de helligel
eilde blive glade deroner. For!
Veppo lsavde det saltid nasret en
Fryd; lsangi hele Hierte og Hoved
rnnnnede tun Musikken og Zangen
i de Stunden —- Og nu sang han
glennnende den liaiarde Stenbm
Sult og Prygl; sang nd as den
Tatneinmeliglsed sin snldte lsan1,
niod hom, som i Tag lyavde haft
et venligt Ord til han og set l)am,
da alle andre ilede forbi; soni lyavde
inentet lnnn en nudtønnnelig Kilde
til Otlæde i den Violin, nein san
lasnge lyavde ønsket sig, og hviss
Strenge nu klang saa smnkt til haan
Sang. Lg sont han sung, sølte l)an
sig fluttet liseni, hjein til sit eget
Land. Loer lnnn lnnelnede Italien-J
rene, blna lLIinnnel sig, ng lian saa
det glitrende Band og de spillende
Bølger, klllorgensoleng Glanszs over
Etien langg- Floden og — ——. Han
for sannnen Ved den skurrende Lyd
af en ln«us1en Streng: en Zkygge
fnldt l)en over den Incmnelyse Gade
oxi en barst Ztennne l)visl«ede:
»Ni: tun det nasre not; zsaa nn op
eg ded oin Benge«
Barnet veg tillmge sont for et
Slng.
»Na nes,« liad han, ,,ikt"e i Akten.
Jeg gcm Teni jo alle de Penge, jeg
sit af den gode Mund. Jeg sang
tnn for -at uise l)am, lsnor glad jeg
ir; og det vil han ogsaa sorstaia,
llan er saa eedel og god on aloorlig,
og ljan er ligesom Erkeengelen Mi
kael i Kapellet yjemme, og — —«
»Sindder,« ufbrød Monden barsk.
»Jeg Var itke bedt dig snakke om
Erteengle og Flapelley lille Fre.
Gaa nu, eller du skal san l)nlvtred
sindstnve Elag i Steden for Asteng
iniad.«
Barnet snarede ikke; med stell-,
tavszs Beerdiglied lagde ban Violinen
i Massen og gik sin Vej nden at
asndse den nnden, hvad enten l)·an
fnlxite nied eller gik op at tiaae i
liaan Sted
Maaske lnwde Manden en særlig
Grund til at vaslge den første Frem
gangizsinaade: i l)vert Fald blev den
lille Gruppe Ved Vinduet itke nlej—
liget nied nagen Bøn oin en Stil
ling, og kini Erif5" skarpe Øje san
den lustende Ekygqe, soni ilede ned
ad den stille Gade med det lilege
Msaanestin over sit dare, ln·nne. Ho
lred, mensz hanis Øjne lyste as et
Mod og en Tsaalmodighed, sont ikke
var naturligt for et Born i lmnszs Al-i
der. i
Linn tog sine Klø on «gik snlten,
forsl·anet og dødcstrwt i sin Seins,
tnen lsan gav ikke et Kno, ikke et;
tlagende Ord, selv ifke til den nied-!
lidende Netta. — Pan sin bsarnlige
Vi-: tcentte lsan: »Ja, jeg bar for-!
tjent de Klø for min Ulydighed,«
men i sit sZserte sagde ban: »Nei,
seg tnnde ikte tigge af’l)-a1n, nej al
drig, aldrig vil jeg gøre det, selv
rm jeg ser ham tyve Gange om Da
gen. —- Han hørte mig nu i Aftem
— og ban bar forstsaciet mig.« — —
Havde Erik Fordyce forstaaet alt?
Te talte alle om den dejlige Sangs,
fom de sad der i den hyggelige Stue,
og undredes over, at den ikke var
bleven fnlgt as det scedvanlige Tig
geri.
»Den Stemnie kunde jeg bruge i
Kunst-« bemcerkede Præste11, som
var kommen til, »den var udmær
ket.«
»Den er bedre ude paa Gaden,«
Atbeid ikke for andre.
Vi vil ctablere Dem i Deres
egeu Fortetuiug ved at seude Dem
paa Kredit frq 8100.00 til s500.00
Vætdi af Husholduiugsattilley sau
fom Kasse, The, Sabe, Pers-mich
Frugtextraktet, Luudins Kunde-fe
rede Euebærsitup, etc. Skriv til
Luudiu F- Co., 2445 W. Music
Stteet, Chieago, Jll.
toni det fort fra Erit, niesten na1«sf,
snnteizs Editl). »Man ftnl itte sastte
Nuttergnle i Bur.«
Hunde Beimo drønit?
Han sad over Ende i sin saatnldte
»3eng« og nned fig i Ljnenez derk
var lmlnnlørft i Vierelset, rnndt untv
lua saninientrelnie Ekitkelser i
Hjørnernm Luften nur indelnftet
og stinkende, nceppe til at nande i:·
nIen han var nn san Vant dertil og
var tilnied san ndafet, iat han intet
laqde Mierke til, blot lnin knnde
faste sin triette Krop pau sin Strau
sask og sum-, sove nf bin-e lldnmt
lelse
Hnad var det da, der lyavde nasf
tet l)a1n?
Havde han drøint det Nonn, eller
licwde nogen virkelig ncevnt det: lmn
lagde fig lydløst tilbage og lyttede
spa-11dt. — Jo, det var Stennner.
der tnlte samtnen tast ved lnnn i det
tilstødende Værelse; inen Væggen
Var knn af Trie, og gennenk en
iSprcekke lige ved hang Hoved hørte
Man lwert Ord. Og som han lyttede,
og som lyan hørte, syntes bang Hierte
at standse sit Slag af RædseL hang
Anfigt blev saskegraat, hnnLi lille,
tnnde, brune Haand ryslede sont eti
Efpeløu Saa blev der stille, Ly
set sliifti-S, og knn hans Lidelsess
fasllers tunge Aiandedriag lød i den
stille Ratte-time Men Beppo fnn
ikke niere den Nat. Hans- Hierte
flog lmftigL del-J af Frngt og del-J«
Ved zanken oin en lieltemndig Plan:
on da den grma Tagning lirød frem,
fundt den lnnn med Didtaabne Lilie,
sent liavde Søvnen slet ifke geeftet
lnnn den Nat.
Benle fit ikke LOU til at gaa nd
soni jiednanlig den Dag. Det var
Søndag, dg hatt-J Hei-re bød lnnn
i en egen barst Tone at bline hieni
Ine liele den lange, mrine Sommer
dag. Men Drengen ftaslnede nf
Lasngsel efter at komme dort ng nd
fere den Plan, l)an biwde fnndet
pian i de fr1)gtelige, søvnløse Natte
timer. Han hørte Kirkeklokkerne
ringe i den stille, sommervarme
Luft, og han scra for sig de aabne
Kikkedøre, de l)Vidklcedte, syngende
Kordrenge og de søndagsklædte Kir
tegasngere
Han lyavde en Gang, en Søndag
Momen, nnndret gennem en Gade
m Var kommet til en stoe Kirke,
livortil Dørene stod aabne Lnden
Of Sang og Orgelets høitidelige
Bruer ljavde fsaaet bam til iat glen1
nie nl Skybed og salle de fremmedel
Mennesker, varfoint liftede lmn sig
nwrmere og neerinere ban gav Sky
idedøren et Pnf og stod nn der inde
i Kirken
(Fortfcettes.)
—-.-O-.-———-—
Kapellean
(Af Veta.)
Det var i Fredfkov MissionszsbnT
jeg først faa bunt, Kapellanen.
Der var et start Møde, et Stagski
Filslle5111øde, lnmr flere frennuede
Prcester og Missionkerer prædikede
og talte.
Som det dengang, ialtfald der
paa Egnen, var Stif, spifte man
Fasllegmiddag i selne Misfiutlslniset
idet nIan lejrede sia om de med
brsagta Velfyldte (-al), velfyldte!)
Madturve.
Te Inere velstitlede glernte ved
en sasadan Anledninq ikke, hvad Fut
tigmand ventede iaf dem: ingen sat
tig eller frennncd forfømtess eller
alemte-3. Sau lsangt fra, at de sun
rere fik for meget end for lidt. Tbi
zse! naar man nu havde spift ssaa
Imegeh man havde godt af, var der
Ifnadig en eller anden trivelig Guard
mnndskone, fom kom med sin Knrv
og nødede äu til dog endelig at spise
sIg mast. Undskyldte man sig nu med,
at main virkelig var velforfynet,
vilde hnn simpelthen ivre:
»Jamen prøv nu Ialligevel dette
lier Ostebrød, eller ogfiaa et Stykke
af det der med Pølse paa. Heller-Z
knma du bave et Stykke Søfterkage
til -allerfidst.«
SIaudsan blev det gnnske bogstave
.ligt ved, til alle Knrvene nar tømte.
Jea havde min eaen private
Morsvab af at lcegge Meerke til,
lwilke Mcengder saf Proviant de
lmlvvokgne Trenge ·formaaede at
.jtit«t«e under Besten J den Alder kan
lman aanfke vist (bnsker jea nokk
Tspise onttrent -altid. Men enbver
»Ting ksan dog overdrives. Der var
tttt ltatn, den store, oplttltne For
nied det rode Haut-, ltatt sagde ikke
»«Jt’ej-Tat"«, saalasnge det· nat« Krttnts
nie-r tilltaae Naar ett IIIdetnw ltleo
loldt ltatn lten sor Rassen, og det
lisliat tnttsettete skaarne Brod og
Hatte sntilede ltant ittdltodende i
Mode, ja da sit ltatt ett Folelse af, at
ltatt dog Illigeoel ikke var født ltelt
fomasoeii ,og at Linet oel var Hast-d
at lette. Euer for at anfore hatt-:
cnne ers
»De« as tto ilntoal en Faattito
titelLi aa otr letontettd·«
Ester det lter sagte er det ikke
vattskeligt at sorsvaa at h an netop
ltlev den, der sit« det sidste Stoffe
Mad as den sidste stnro Lg da saa
unfider det oasaa var klemt ned et
cller attdet Eted, ltoldt hatt sig paa
Illkaoen og sagde tned dolt Oderlteoigs
tiing og inderlg Tilfredszsstillelse i
sit stille Sind:
,,A«aja, no haar ta ilotval saat
ttof:« dog ntodisicerede ltiatt strakssi
denne Selotilstaaelse, idet hatt, nted
Fretntiden for Lie, føjede til: Hind
gattg«.
II- dk Es !
t
Midt under detnte Fæuesspiszsning
sil· jeg Lje Paa Rapellanett ,,Hoent;
et» dett sntnkte Ktentpekarl der?«t
spnrgte jeg en Vett. !
»Det er so den nne strapellan fra
Fladlnt.« Videre fortalte Vetnten
tnig at Kapellanen nolig our ansat
sont Illltsdltjtelper for dett gantle,
sttage Pastor Glatzer i nteonte By,
sont var dlcaltosogn til Fredstoo
Kapellanen oar over Qlkiddelltøjde,
nten »soa-r derefter«, sont Bønderne
ntettet tsigtia ttdtrotte det. saa ltanszi
Etittelsxl gjorde et godt Og solidt
Jttdtrth Hatt ltaode et sntnft, til
talende Anstat, et War ntilde, stut
lende, o i n d e n d e thte. Man
ltsaode allerede l)ørt, at lntn ltaode
taget en »stnrtende« El"-:-atttctt tog
dertned menteLi ikke en Eksatneth der
stitrter nogen, tnen tote1«titttod), og
ut ltan knnde ltlioe Professor oed
Universitetet, hnad Dag han oinkede
nted sitt Lillefittger.
Men næsten ethhert Menneske har
en eller tanden Særhed. Og (dZ«
nytter ikke at nægte det) Kapelbanen
ltavde sin. Hatt brttgte Briller, el
ler rettere Nteseflettttner. Det er
der ganske vist ssaa ntange, der gør.
Mett just i Forbindelse lsernted var
det, lttan ltaode sin Sterne-d Det.
var netop dewed, hatt sorst sann-s
slede nnn Opntwrtsomlsed Han
ltrngte ikke Vrillerne ret lernge ads
Gangeth Kutt naar hatt seerlig Vilde(
se efter noget eller nagen — taItsaa
tog ltan, san at sinks, Folk i Kittel
ten. Næseklentmerne bang i en for
dette Øsemed ittdrettet tnnd, fort
Silkesnor, sont var fasstnet oppe oed
Mstktxtoctt nIed en sasrlig stntth
Rai-at ltan nn altsaa stod i Satntale
nted nogen, og der da f. Eks bleo
sagt: Natt, der ltar oi jo den-vg
den — op paa Rassen med Brillernel
Og ttu konnner Ett«rl)edet:. J Ste
det for at rwtte op med Haanden
og ltjcelpe Glassene ned gao lssan
ltare et lille esettdotntneligt Kniks
tned Riesen: flntsz drattede de tted,
nten altsaa ikke paa Gnloet; de var
jo tojrede Tenne, sorøorigt simple,
Forestilling, sont det nu hats kostet
ntig saa ntange er at lteskri11e,
lkaode llztt natttrligois gjort de tu
stnde Gange ttden at tænke det
ntindste sære deri. Men jeg over
driver ikke, naar jeg siger, at naar
ntatt første Gang saa dette, Var det
ikke netop saa lige en Sag at for
l;indre en vigs Stammetttrcekning i
stindtnusklerne
Det Var un altsiaa lidt otn hans
Ydre. J fristelig Henseende var
ltan afgjort og bestemt Mission-D
ntsand, endda en Missionsmand, der
Vilde og kunde missionere. Hatt
følte sig rigtig hjemme tnellem dem,
for hvem Kristendommen (og der
for ogsact Livet og Døden) var en
Alvorssag Folk opdagede da ag
saa snsart, hvor sorunderlig let del
var at ftaa en hjertelig Statntale
nted hsant otn aandelige Ting, out
det, der evigt forstasaet, er det ene
fornødne. Talte de ikke mlange
Gange samtnen otn, hoor simpel og
nem en Sag, det var at betro sig
til hom. Men en saadan Mund
scrsmar den fintple Vonde anderw
iesii at owrdsastte end den fineret
Gerte aør. Aldrig gik nagen sen-l
foldig Røgterdreng eller Bondekarll
stnffet bort efter en Satntale meds
Kapellanen. Det kom sig vist as de1
» « W- «
dejlige, niilde Ler --— Wi«
U jo Hjerteth SnejL
Hnrtig og li11lin, sum nun M i»
sjne Bencegelser, nur han ogsau kuiksl
til sin Mad. Jntet llnder saa, ati
lkan vnr en af de allersørste, der onst
fasrdig nied sin kllkiddak1. Lg da
Bønderkonerne uel nndsaa sig for
,,Iaa preng a- siadenaaan paa metel
stod det lsani altsna frit for at sønes
rnndt bliandt de nianne on stifte nne
Betendtskaljee
Dernnder kmn lian i Snak Ined
He nrik Sinken et af han: egne Bus
børn, sont lian alleiede Var nodt
kendt nied, fordi Henritks Lin-J tun
lan et Stenkast fea Priestegnsarden
Sein de nn sraar oa taler sannnen,
kam Henrit i Tanter onl, at lian i-)
tnnde priesentere sin Softer (sonI
lsoldt Hnss for lianiL Derfor siger
ban sau: ,,8Vc’iaren, ka’ da kmn’ ani
liale o a- Fealiellaal)n.«
Nan, det gjorde lnin da. Først
maatte lnin dog san en til lat holde
rsed sin Kaffekop, for den anden
Haand var der jo et Stnkte Kage i
Saa snart Ksapellanen nn bandei
trykket hendes Oaand: op Ined Brit-i
lerne. Og, soni lian pleiede, sagde
lian ogsaa bende et Par venlige
Ord. Men idet lJan nidnn talte,
aav lsan Knitset —— — Tet sknlde
lian ikke bave gioist: tlii Waren, der
var en Tel nenne-T gav et lille An
aestsfria fra sig on nreb ester Bril
lerne for at stnndse deni i Farten
lsom lnin antun) Inud Ldelasqqelsen
O i Forfippelsen tienkte bnn na
tnrligvisjs itke pun, at lnin lmvde sasaet
sin Kop tilbaae iqen —— oa natur
ltgvis blen lldfaldet,, nt lnin over
bkeldte Kapellanen nied and, stasrf
Staffe, samt at san nderliaere Kop
pen slap liende af Oasanden on sinn
dredests paa Gnlvet
Der stud lsnn nn, stufkelsz Malen
Men Kapellanen var fnldkomnien
ssZerre otin Situationen En to, tre
lliavde ban med sit Ltonnnetørklmde
Hvisket Ksaffen vuek on istemte en lijer «
stetig Latter, idet lnn atter qreli
3 Jiarens Hmand: »Det var et- Haand
-tyk med Furhindrinaer Lad ois
« rgøre det om igen «
.O«Wenrif og Melken saa,
at han tog dette lille Uheld fra den
gemytlige Side, syntes de jo enddn,
det knnde lade sig liøre
Og videre vandrede nn Kapelle
nen onikring. Nede i Nierheden as
Udgangen var Trienasien (som
foedvanlig) størst. Lg dette Der
Pnblikntn bestod latter sont scednaik
lig) niest af Lsystiafwttere samt en
Del lapsede Fyre og enkelte »Snb
jekter«. Men fra Und-J Fing niser
man 11ødiq, nødin noaen dort Da
saaledeg ogsaa her.
Jnde i denne silynge var Kapel
lanen truffet paa Sognefogdenszs
celdste Sein, der stnderede, og de stod
nu oa tulte sannnen. Pludselig
toin et asgnavet Henseben snirrendeY
forbi Studentens Riese. Det var
affnret as en uirkelig snni og ægte
ondsindet Dreng — ikke efter Stu
denten, nien derintod eiter en staf
kelS fordrnkfen-Mmid, der i tidligere
Tage hande ernceret sig som Hann
sjover i Købstaden, men nn drev
onckrinn on tiggede, og sum nltid,.
hvad oste er Tilfneldet med saadanne
Etsistenser, optrsaadte med en egen
Liderligbedens fortvivlede Friniodig
lied: en troende Snedker havde
faaet ham ined til Mødet.
»Hm-B siger Studenten, »den
Dreng kunde blave godt iaf at blive
sendt nd ad Døren ved Hjælp af et
kraftigt og velrettet Pygisma.«
,,Et Pyg— jeg tror sandelig, jeg
bar gl...., lad mig se —« (med Fin
geren til Panden og Brynene rynket
tcet samtnen Derpaa med straalende
Blikj ,,aa, fo! ja, det bar De fande
lig Ret i. Det bar De nfgjort Ret
i, Ha, ha, hal« Og endnu en
Gang: »Ha- bu- hal«
»Ja, ikke sandt!« triumferede
S,tudenten der selvfølgelig følte sig
bøjt oplagt ved at have anbragt
dette sjceldne, men saare betydnings—
·fulde Ord. »Jkke sandt!«
si- 8 O
J· O
Ziglct
Et Par Ugers Tid efter « dette
Møde tvaadte Kapellanen en Dag
ind i lHenriks Veerkfted, bvor demu
stod i Fcerd med at udbedre en
gammel Vogn. Dette Var noget af
et Tiaalmodighedsarbejde; thi Vog
Isen var saa brøstfasldin og medtaget,
at den næppe, sont lGentik ssagde,
knnde viere lavet ,,i den lier Konges
.Tid«.
Men Taalniodighed — det er vei.
mentlia det sannne som: Mod til at
taale » dar not de sleste Menneskcrs
jasvnlia Brna fur. Saadnn onrtrent
rxtrede siavetlanen sig. Lg da hans
jkfe netdp var kannnen for at tale
nred Henrik otn gatnle Banne-:- Histo-?
rie, knen deriucvd om en vel andens
Historie-, var de to strath inde pan
andre Sinnen j
,,Det svretunnner Inia saa desnn «
der-lind meget as det jeg nnonIslnnsJ
der l)ører, .er. Pastar,« siaer Henss
rit«. »Vor gamle Prcht lsar nn«
vieret lser i nianae Herr-Ins Asar;s
on lsan lsar aldrig praediket saadatU
sont der fdrleden lslev vrasdiket der-J
eure i klIciszssioanlncset Oan bar ai-««l
tid saat, at nalar vi var gndfrygtiae
Mennesfer ng gjorde Ret dg Stel,i
skulde vi nok blive salige. Trvr Te·j
nn ikke, det er sandt?«
Xiapellanen tyavde itke gjort Zier
stndier i Sjcelelceren for ingentina.
»Eig mig nu oprigtig, Henrik,
tsvad De egentlig vilde fpørge vnH
var-, um jeg ikte ansaa Dem for at
viere en fand sirislerh ikke sandtPH
Dem-it var øjensynlig vverraskets
og sorlegen over dette uventedeJ
siendskab til haan indre, forbvrgne
Tanker og tøvede.
»Jt«ke sandt, Hetrrik?'« vedblev
Kapellanen «
»Ja, hvorfra Te kan vide det,
kan jeg itke fiJrsta-a, Or. Pastor.
Men naar jeg skal siae Inin 3and",
san trnr jeg, De kender rnig liedre,
end jea Mr serv-«
»Nat« man vpnnerksumt hatt sin
der-et sig selv, Henrif, siaa tender
nian vasaa det nieste as det, der be
vasger sig i andres Tsanfer da Sind.
Sasadan var der engang en lasrd
Mand, der sagdez Jeg er Mennesfex
"og intet Inenneskeligt er Inig frem
«rned. Tet, som jeg antager er det
vansfelige Spørgisnitaal for Dem nn.
er det med LInvendclsen Er det
Iitte riatigt, He1n«it«?«
Atter stndsede Henrik Hinler for
tbavset Men til Trvds for, at lsan
Tsøgte at beherske sig selv, kotn der
saadan nogle sære Trcekninger vm
hans Mundvige — dem, man jævn
ligt beincerker hos Beim sjceldnere
lfioszs celdre Folk — vg der perlede
Oam en Taare i Øjet Han indsaa,
det var bedst at tale rent nd:
»Ja jeg sagde Løgth hvisz jeg
nasgtede det. Hvordan det kan vaere,
at to Idaboer kian leve det samme
sfittelige Liv, viere ierlige i Handel
en Vandel, begge to holde sig til«
Gndgs Ord og Gudss Hnsz og saa
endda det kan gaa saadan, sont enj
as Prasstesne ved· Illiissiondnrødets
ssaade, at den ene kan blive tagetT
med, den anden lsadt tilbage: det ert
Inia ligefrcan nbegribeligt.« (
,,«.Vk’en det viser so blot Sandlsess
den as Ordet, at Herrens Tanker ert
Mel-e end Metiiieskets. De ved jol
dag, at tvende Plsanter kan staa Side(
»Im Side i den ssatnme Jord, vokse
op under de samIne ydre Betingelser,
have den sannne Næring —— og al
ligevel ka n der viere saa stor For
stel via-a dein, at den ene er tjenlig
sum Føde for Mennesker og Dor,
medengi den ianden er en Giftplante.
Ser De nn ikte, at noget lignende
lan ske med Mennesker i For-hold
til End-:- Naadeszi Jordlnntd?«
,,Ot an, ok an,« stønnede Hen
rik. «
Kapellanen ventede, til Henrik
tnnde sige sin Mening. Omsider
kam det da:
»Hu Piastor, jeg forstaar ikke,
lsvordan det kan verre; men jeg sy
nesjs, der er ligesom noget her inden
i mig, sorn siger, at De hat Ret.
Saa meget ved jeg, sat jeg ialtid hiar
villet aøre, hvad Ret var, og har
oltid ment det bedste. Det ved Gnd
i Himmerig. Men det maa jeg
sige, at det er iscer efter min Hu
strus Død, at jeg mere har lagt mig
efter at huske, hvad der blev prcedi
ket. Og den lille Sjcel der,« ved
blev han hulkende, idet han pegede
paa den lille Pige, der siad paa Gul
vet og legede med Høvlfpaaner, ,,er
sin Mo’r saa lig, saa lig. Og hver
Gang jeg betragter hende, ex det
for mig, som der var noget, jea
Inanglede Min Kone led saa svære
Pinsler, før bun flsap: og der skete
saadan en Inærkelig Fovandring med
bende de sidste 11ger. Saa var det
en Dag, bun vilde sige noget til
mig. Men da kun de hun ikke.
Og saa om Ratten gik hnn vcek. Oa
i lille Msaries Øjne synes jeg, der
er det samme grulig inderlige Ud
«Ceading Leids-«
Sko
for Donner
Leading Lady Skv be
strives bedft med tre Ord
Mode, Komfort, Holdbars
heb. De findet-· sjeldent alle
disse Kvaliteter foreuet ien
Sko.
Sko
er nette og klædelige.
De passek fuldkomment og er
meget komfortable lige fra Be
gyndelsem Jngen bedre Sto
tan faaes andre Stedesk ,
Deres Handlende vil forsyne
Dem; hvsfs ikke, saa ftriv til os. »
Se efter Mauer Forretningsmær- F
kct paa Saaten.
Vi fabrikerer ogfaa Marthe
Washington comfort shoes. «
« Special Merit Skolesto, Honorbirt
« « Shoes for Mænd.
F. Wer Boot å shoa compemy
tryk, sum at der var i hench Mo’r5,
før hun dødc.«
Luffelig den Sjælesørger, der kan
finde faadan Jordbund, jomf Kapel
lanen her fandt for Ordetsi Sozdcs
korn.
Henrik Hjuler fik en Prædiken
til Laans af Kapelbanen. Den havde
til Overskrift: »Er du med, cl
.l er g a a r du me d«. Jeg trot
den var uf Vilh. Beck.
Og chrik opgav alle sine egne
Anftrcngclser for at fortjcne Guds
Puradiscsz Ssaligl)ed, da nun sua, at
iol Ting var rede, færdigt, blot hian
vildc modtuge det.
At Kapellanen bereftcr Var en
jævnlig Gæst i Hjulmandcns Vecc
sicd, kan man nof forstaia. Nu Var
de jo Brødre, ligofrem Vrødre. Den
fins, dauncde Mund med sin stor
tcnde Ekszmnen og den simple Hamm
rwrker med de harkede Hasndcc De
var ligcfrem Vrødre.
Og i lille Muries Øiue hunde
Udtrykkct forandret sig, syntcs Hen
rik, fra at vix-m hvad ban bade
kaldt ,,grulig inderligt« til at blive
mildt og lykkelig indcrligt.
En Smal( Saum-Effekt lcsn frem
bkiages i et Vækelso med Ast-hast
lne. clek give-s Væxgeao et klgt.
frislct og aycleligt Wissenle som
latet tin-let Mutes-ists statt gis-ke
l tørt Palvetz fækclig til Bkag vecl
Bist-sing med( lcoldt Vsaclz fald
Bruguarisning pas eahvek Pakt-o
pssføki mail en 7 Tom-. flscl Vog
døksteqahvek les-s bist-do og pas
føke elec.
lcjøb lcaa l cis-letter III-klar tysollg Als
hsstltss. Uadgss Snskllsshser. lilas
shsttekiaxck ok tust-In soc lot III-Ists
ssc lot- fskvet. Pslcleea del-lu- tn 300
til 400 lcvsskstioet Alkalclsh sitt-Il
lek aller Ist-yet sche.
Acad oS 1 Dag- ot ls Dunst-to tot Ptøvokokte
»Ist-II om Dokmotloa’·. Pkøvo at Lott- oq
Vssgsoiuønstro og Nun-et pas den tin-rannte
Emdlondo. swlgos 1 lssnlkraak og Maler-Za
tlkok, Apothokob og Købmsndstoktetmogor.
ALABASTINE CO»
nnd Kapsel-. Mied. New Vol-II city.
DANMARKS KORT.
størrelse 23x28 Tomtner. Tryh )
forskelligc Farver, viser klan Jem—
band-. Byer, Købstædet og Flieh-wr.
samt alle hetydelige Lanüsbyer. sto. re
Gast-de og Kikker.
Tixsendes i en Paprullc ponofrjt for
tsc. i Erim-erkenn Enhver dank-It Man
Zurde eje et Kor: af l)-u11«ark.
DANISH LUTH. PUBL, HOULL
Blait. Nebr