Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 24, 1908)
et halvugcutlig Nyhcds- og Lplys-« nmgöblad soc der danske Folk i A merika, udgioet af DAleII LlJTIL PUBL. HOUSB, Blaik, Nebr. » l ,,Yanfkersen«, j l .Dansketen« udgaar hver Tirsdag og Ftedqg Ptis pr. Aatgaug i di Form-de Stank 81»50 Immer um ! Bladet beta.cs I For-sind ! Besiilling Vetalin g, Adressefomndring og ! andet angaae«de Bladst stuesserek ! DANISH UTTkL PUBL. HUUSB. J Glasr, Nebr. » Redaktøt: ?l.:1)c.A-de!sen. Alle Bädrag til ,,T winken-Z Jndhold. sfhandltugey Korieipondancet og Amle cj enhver Arc, beocg adkegserecs I. M. Andnjen, Blatt Nebr. satt-II at the Post Osiice at Blatt. Neb» upecosd klas matten-. yÄCEsEktisiufk Rates msde knows upon spplicstiom ,,Danskeren« blivet sendt ti! Subsknbenter. indtil udtryb tehg Lpsgexse modmgesg as Udgiosk11«e. og al Geld et betalt, i Overenssienxmklfe med de Jorenede Staters Postlove. Num- Læserne henoender sig til Falk der werten-: XVI-det, enien for a: købe hos dem ellek for at faa Oplysning om det avekteredr. bedes .de altid omtale, at de saa Avettisfe mentet i dem Blad. Dei vil væte ttl gen Idls Nynb ! Tjener Herren hell, hun er det rast-d» F. P- F. Te viseszs Zunge qiver gnd Kund skub, men Dunkel-L- Mund udgyder Tanbelighed Ordsp. Det er bedre intet at Inne, end at lovc og ikke betule. Prwk. Te Men11esker, der vil være alt, bliver sjwldent uoqet af Vet1)d11i11g. Tet vil gaa dem, sont det gik Koneih der tilsidst vilde vasre ,,Vor Herre« selv —- fom hende vil de ende i Muddergrøften. Lasserneszs meærksomlied heule deis lierved pkm en original Forml ling, ,,Kapellanen«, skrevet nf Beta for »Tanskeren«. Ten findet-«- i det te Nummer pcm 6. Side. Sau bar vi fnaet Rapport . fra alle tre Dommere angauende Pris opgaven »Byliv eller Landliv.« Nr· 2 er tilkendt førfte PrisI og Nr. 1 anden Pris. Tot vil dog Være ret fcerdigt at tilføje, at ecn af Dom merne tilkendte Nr. 1 første og Nr. 2 anden Prie. Munge hnr en viLs Evtie til at se Splinten i dereiii Bruders- Øie, me dens de ikke synesz at have san me gcn Sslvkritik at endda ane Bjcel ken i dereg eget. Vorc Lieferes Optnærkiomhed heu ledeH atter paa vor sidfle Fredags Heustilling om at hjcrlpe oLs med »Danft«ereu«Ls Udbredelse. Juden 1.« Juni d. A. skulde oi endelig have mindst 1000 nye Abomienter. Det kan næppe lykkes foruden en Velvil lig Agitation fra Lassetkredsens Side. ix v Anledning af et Angreb, som gennem »Vore Landsm. i Udl.« rettedeis mod det danske Konsnlcit i Sau Franciåsm forsvarer »Bien« i en kraftig Artikel Konsulens Akt-JE nistration sum fuldt nd forsvarligt. Bladet afslører derimod Angriberne, som Døgenigte og Drukkenboldte. Prwsident Roosevelt lmr tilstillcr Kongregjcn et specielt Vudfkab, hvori han paa det alvorligste opfor drer LoltgivttiijgsmagtVII til at be vilge Penge til Bygning of fire nye Krigsskibc. Han money hoad hcm alle-rede tidligere har« udtclt, at den bedste Gominti for Fredpns Bena else er et grundsolidt Forsvar. Viis ngtclfc fordit eget L-egenle. Giv det, lwad det behøocr, og intet mere; gctmgmbor ikke Krone-, over-an streng ika Øjnene, klem og tryk ikke Fødder11e! Steg ika chcmet ved hcd Jld belc Tagen ellcr koæl det ikke under tunge Sengklcrder om Ratten. Udsæt det. ika for kold Træk ved enhver Anleduing og plej det heller ikke, fac- at du forkæler og ødelwager det. Fyld det ikke med vidt udskregne Msavebittere og Sundhedselcksirer, ,,som kuretrer alle Sygdomme«. Tillad frem for alt ikke, at det forvandles til et Vinanter eller en )1iaai111e. Und de Vedre Tanter rnade da dine Beine aelser i Liuet inne-J af en optan Far stand. Vis- Aatelse for Leaeinet An strena det itke for Ineget, hvil hel ler itke far nieget, elsk det ikke uforT standiat, benot det heller ikke til det, fein er lth og nsønnneligt Saa Vil du unsre i Stand til, naar du er; fasrdia ined det, at lwage dei til Eide, sum en opbrnaL nien ikke miss brnat Ti11a. ..-c)f. Uq Ek.« —--.-s -. Danskctnc wies. x xx Jlnlednina ai den forelobia saa sin«ce—:«inlde Profeiddrndvckszilina incl leui Tanniark da :’-ltneri1"a bar »Ta aensJ Ruhe-der« interniemet den ame ritanske Minister i Kobenliavn Mc. Organ um lmilke Jndtrnk han Ver fanlia l)avde.faaet af Tanniark, doti Falk da For-hold i den Tid, ban bar jungerel sont atneritansk Tiploniat der. Etscellencen udtalte bl. -a.: Te Ved selnfplaelig, alle Ved det, at de Danste er ndgle af de bedste, Inaaske de allerliebste Boraere i de Forenede Statut Te asssiinilerer sia lettere end nagen anden Nation, men de bevarer sanitidia — og deri ser iea den størfte Vcerdi — der-es Krerliglied til oa Loyalitet overfor det aamle Fredreland Jeg vil aaa iaa Vidt at fiae, at netw, fo r d i i e Dunste i Amerika er iaa trofaste mod Tanniark, er de Vore bedste Borsiere oa naar jeg i saerlia Grad bar inter esseret mig for denne Profesiorud eeksling, er det for deroed at sturte Dansklieden thJ de Tanste i U. S» idet vi derigenneni ftyrker dein soin innierikanske Voraere. Hvilken Be tydning vil det ikke hape for de Dunste paa den anden Zide af At Ylanterhavet at høre danske Professo rer tale paa Amerika-S ftørste Uni versiteter og se deres Foredraa spredte gennem Pressen over alle Staternel Det bliver natnrliavisss kun de fcerrefte, der kommer til at i liøre selve Foredragene: men de lie ser dem og lceser derom, og deres amerikanske Medborgere Vil faa Re spekt ogl Erbødighed —- for-der Iilfck Land og dets Folk, som sendte san danne Mænd ud i Verden — Miend der tnnde fige dem Tina oa for tielle dem om Justitutioner oa For l;e-ld, lwis Betydning er frenIra gende, Inen sont er ukendte i Ameri ka. Dette vil ftyrke de Tanstes Selvfølelse og Kraft i de Farenede Stater og styrfe dein sont ande ame rikanste Boraere — da jea tan se, at man ogsaa forftaar dette i fnldt Maal blandt de Dunste i Amerika l Sinn Amerifaner er jea nieaet salad over det Samarbejde, der In: laalnies mellem mit Land oa Tan mart, jea tror det Vil brinae Ud bytte til begge Sider, og iea er ster lig glad over den Styrkelse, det fik kert vil give Tores Landsmcend paa den anden Side. Jeg tan ikke far -ftaa, lworfor Dunste forlader deress Jasdreland oa aaar tii Amerika men er de der førft, vil vi ikke for alt i Verden have, at de sfal vende tilbage igen — dertil er de ok» for gode Borgere. Det er altfaa, som De ser, flutter Dr. Egan smilende, først on frem-? niest»med en ren eaoistisk Gliede, jegi betragter denne Saa. Partier og Partiskhed. Der er Forskel pua de to. Purtier kmt forsvare5; dct kau Pultifkhed derimod ikke. Panier sindes i et hvcrt civiliseret Statgsamfnnd Te kan ikfc undvasrcszi der. Tet vilde gaa galt med den Stats eller Kom muneiJ Ztyrelse, twor der ikfe fand tesJ politiske Partien Rigtiqnok vjdner disfe om Ufnld fonnnenljed, um at vi ikke er naaet til Sandhedens fulde Erkendelse eller til ideelle Samfundsforbold. MejI paa den anden Side vidner de ogsaa om Aawaagenhed, Sclvstæu dighed og Retfcrrdiglxdssands i et Folt Saa lcvnge et Folk er migeui lunde vaagent, og det blundt siue Vorgere tæller Mennesker. der tøp bit-Ue sin Røst for Sandhed og Rei og for gode borgerlige Tilftc111de, snu længe vil der i dette Folk Være poli tifke Partier og Partiknmpe. Nnar alvorligc og betydninqsful de Skridt skal tages, som ved et Pras sidentvalg, da brydes Partierne surrte-se Tod kein teeniee on Dr1)de—:—, jun det staats eiter - lildt det itte lsliner til Hasel i Etedet sur al tsdrlig stump. Tet er, idni num der fort-J Euger for Retten En Laufen-r er pligtig at finde og en sidig beende, lmad der tun tjene lmnii Klientizi Zag. Eiiadan paa begge de niodsatte Fäden Pan den Munde tonnner Eundheden frem, og Dom-— nieren sattecs i Stand til at ddnnne retiierdigt « Und tnn ««in·tierne Viere ensidiiun lnsert fest iizi Cniidint insinliulde de sie-re Energisnimil lnmrdtn dei« t"i1«11mes:-. ut Parti, der jtte lim- ndqet nt fix-inne set-. etier itke lnr Lust dxi »Die-d til at tienunh det liar innen Liniiltetinnelse illcen Partier 11d.n«ter iaare let til Partiitlied Tet nil fiqe « et Par lti fristeszs til at stille de itore Viller thssaqeiz lmorfor dei efiiiftere1«, i JBngqrnnden on Purtiet i Rorqrnn iden. Num- det il·er, at et Pnrti le )r-er dq virker for Purtiet i Stedet ifor detsJ Nrnndiietninqer, fna taber i det fin Vetndning ou bliner en Uting. Roger i den Retning bar inan i fid ste Uge set i siongregsen i Washing ton. Leenge not bar Illlajeritetem det remiltlikanffe Parti, vieret sknldt for, at der intet bliver ndrettet og man mener, nt Vulgddgen vil bline en Neqnifabsdag for dette Parti. An nnaende ,.Cnt·rencn« Forslaget er det doq ikke feerliq kliepnblikanere og Demokraten der liar fasnipeh men deriniod kliepnesentnnter for Fol tetsJ on Uengemagtengs Interessen J sidste llqe var det scerlig Demo kraterne i flkeprwfentantlniset, der eptrnndte sdtn »filibnster-:s«. Minori tetszlederen Williumis benyttede fig aj en Roanitntionsltestemmelse — at nnur en Femtedel fdrlmiger det, stnl der stennneszs ved Natmeopraab -— alene for at trietfe Tit-en ud og forl)indre Alksajoriteten i at arbejdc eller ogsau tvinge den til at føje Tllciuoriteten Der l1leV ordentlig sinmp intellem Williams og Can non, og klieprwfentnnt Talzell sagde di: med Eftertryt til Minoritetem »Na« J Gentlemen gasar tilbage til edersz Vielgere, og de spørger, htm for dette eller Hint Forslag, Wtezserede, itte Forlmndlinxx og J waret at J, e - Viuic usiqu jck ser Lejtighedcn tit at drøfte dem, fordi J ønskede . at tviuqe Illiajoriteten til nt gøre unget, J eint-ede, og Illkktjoriteten gjorde Iet itte, inxi tasnter jeg, Vielgerne nil fixie, at J legede Politik for en nieqet lmj Betnlinq.« Tet er ikke For at lege Politik, Vi sendet- Vore Renriefentanter til Washington, meu for at ndføre nnttjg Lotmivning. Ny Lcetcbog. »Vat- Børnelcrrdom«. Af A. Bü jcsm (3kolendguve). 68 Ziduc Tunten med at optage nedenftan end-e Almneldelse uf en »Ni) Viere-— bog« er iffe at opfatte sont et For sog pna ut indfore den i Dort Küfe snnthknd· Zum Vi forstaur, er ,,Vul—:«leD-:« Katefj5nnw« I Vrug i Tolle note Illceuighedetz og den vil rimequviszi future aøre Tieneste hosz Dis- i lang Tid endnn. Men derfor er det not« Viel-d at følge med,- hvod der foreguur derhiemme Jllerede i Fjor ndknt11, kwnd her knldetz »Wer Vørnelasrdom Nr. 2« oq den findes- ljer i vor Voghandel ,,5koleudqaven«, der kun er 68 Si der, fnness nulig at vcere udk01m11en. Bque lldgaver er nnk vaer soerlig for Prasster og Lierere at gøre siq kendt med. Denne mJe Leereboqäs Fortrin snuess nwrmeft at vkere den« nt B i be l e n gives sin rette Plads sorn Nr- 1 i Religionstmdervisnikss gen, B e k e n d e l se s skrifterne stil Ies som Nr. L, oq endeliq vises der ngsaa, kwnd »andre siger«. Det bar lcenge oceret vor Oberbe tsisninq, at Metoden i vor Reliqions undervisuinq ikke ainer vore Vørn direkte Kendskab nok til Vibelen. J den Henseende — i lwert Fald — ins nes Paftor Bülows Bog At have Fortrinnet. Men vi man vel bnske paa, at ikke Metoden, men Lie rerens Skikketbed og Euergsi er Hovedsagen. Her følger saa Laster Nicolnisens Amneldelse efter »Kr ngl.«: Allerede Fowrdet til Bogen er velgørende, idet Forfaterens Hensigt med Bogens Venvttelse tilfredsftil ler Nutidens pædngogiske Kran. Ja Forfatteren gaar san vidt i Frifind, ni liiiii »ille eiiniiiizi uiiier der ioi iseldiiit iii forliiiizie Liiilixrix Fortla ijmer lirrt iideiiiii«, lieller ifte sinl Bogens1 iidiiiiisrfede uiisseiiiiffer last-Je iidenad, inen iiiioendeszs ved tienffoiii Genneinlasisning i Fielleszsfiib —- og derefter Satiitcile paii Griindlog of det lassicx liertil lijcelper de niunge godk .xZeiiiii-.«—iiiiigei« til Vibeleii — Ciidelixi er viiienet flart nioet. « Vor-— iiesie iiiiiii liniie deii opslanede Lsiliel furiiii sin, lieelt Born sin «-«-’-iliel -- i H Tiereeixiei lilot en Hinsloer -:«d«i ixiefi ior Existen. der L let inl zilerusbss iiakist i eruxigspirel Li«d»"sii. ’--.ll«3 « Bogen ei· åiikid-.-li iintiiislikit i: l) Teii iiiiiiile Post i ieiiinder Looeiil Ei Teii iiiie Piixit ilieriiiider Ti«oeii, Bonneii on SukriniieiitcriieL sä) Fiildendelsen Lasseitiiffeiiie er nie ziet oplnseiide, letinitelikie for iilniiii delizxe Born, fixier soiii fliege-. det iietoii iiodoendikze ezi ei« liiiiiit nt furc troeffe for ,,Biils:sleii«. —— Foi«f. lim ogsmi en Tel Siedet ladet Bioelors deiie toiiiine feist og Liefeimffet liiiqefter, der da er iidledet ai Bibel ordeiie, og det ei« det ideelle.——-— Sau loininer de dnre Vibelord iffe til »nt lueiiiie ioni klieiindriiiilier under ei! doginiitisf Definition-J T·iigsfieii« HE. P. Hniiiseiit »Et fliefoi«iiiforsliig«i. ——— Ved Geiiiieinliesningeii cif Bogen oil ieii bede lange Mcerfe til fol gende trieffende Stnffer: Side s: Den iidiiiilgte Sliisxif Side 12t Kirfeciciret llieliundlet under det Z. Lsiidi Side ll: Lin Kriqen iiinder det J. Biid). Side ZOZ Lin deii Personlige Djieoel liiiider Forsaqeli seiii. Side 22t Forsngelien iiiiider Llfsnittet oin den legienilige og minde lige Dis-di Side :?1—38 det for trinlige Stoffe oni Jesus soni fund Giid on snndt kllkeniieife Side u: Lin Linveiidelse eller for iiogler nandeligt Gennenibriid, ,,stille Pin se«. Side List Giidiss Ord — Bibe leiisJ Tillilioelse Side 50: Dauben-I Veti)diiiiig. Eiideliiit det — i Volks ieo siionede —- Stnffe: Fiildendelieii, der lieliondlesti i: l) Det antikristeline Verdeiisrige, 2i Tet tiisiiidiinrige Herligl)edsriqe, Z) Den store Dom, 4) Den fuldkoiniie eiiiqe Saliglied . LDLMIQ ogscia til deni, der forlængst er ude over Burneaarene Maiige af tsor friitne Uiigdom tuenger til Frist lied iiiod nlt TidensJ Lierdomsiioejr — og liertil er en suiidun Von godt ffif tet ldog for de nnqe snarere Piisior Biiloiois anden Boq for sioiifirninn der »Vor L’oriieliei«doiii« Nr. 2i. Bad iffe niindst deniie sidiie fein Plodgs i oore li: oki Mfsjs Boniank länger on lissz den flittii1t; det tqiver Nimrod, liiiiid ,,Lrerdoiiiiiien-J Sinn lied« cinqanr —- L«ieiere qoi oel i ot qøre siq liefendt nied diisse Vjiziqei inden iine iififiiffes: tlii »Bal·:sleo« iiicia iiiløseLJ: det oil viere floqt qiort at gøre det i Tide Den link iiiort et siort Goon oq owret til inenen Relsigiielse loqsua foi mika iiien deii ei nii ioiii en iiaminel Mund der gioer Pladszs for en iiiig Soii ined smnnie Hierteindliold blot i niie 11d trofszsnimider — nne Klwdeit — — Illkiiiiqlerne oed Bogen! Jn. det ei« saure onnsfeligt at ffrioe eii Lierelioxi on eiidnii imiiskeliqere at sfrioe en, der tilfredszistiller alle, litmd ncerniesi er umuliqt —— Mang leriie tied »L«or Vøriielærdoni« inne i-— efter iiiin Loerbeoiszning — lsacire smam et oq iiiidet fnnde nian øiisfe tilføjet, et og aiidet Ord og Scetningsiidtrnf iideladt; dog eeii klliiiiigel limilier jeii niiia lilioe af lijiilpen i Tidensz Lob: Bilielordene iniiii trnffesii itfe alene ined Sirt typer (soin i deniie Bog), ineii iiied fede Tnpei«, at Bilielordene striist inaa melde sig ioiii Førfteiiidtryk, iiaar Bogen lukfes op. — — Eii Del i Skoleverdenen bar for lcingt Læreliogen liort; Balsleo vor ej tidgssoareiidH det fette til en Rceffe tidskssoarende Liei«eliøger, oq Paitor A. Biilows »Vor Biiiiielasrdom« bar en stor Pfad-Es blaiidt disse· - Biiiinelijem Skole i Marts 1908. Religionsundervisning i Skalen. II. Religionsnnderoisiiiiigeii er neid Dendig for Udviflingen nf den re ligiøse Følelse; nien er den ogfcia nødtiendig for Barnetss moralske Følelse? Eller vilde en frci Reli njdnen luiireuel Moratnnderchznina! Elle viere at Insel-rnle l »Er-in lustendt er en saadan gen-i nernsnrt i Fra11trig; der findeszs en Litteratnr af Lierevøger i Moral; nien de, der tm lraft Uejlighed till at studere dem, roser dem sjælde11t;! de liefltllde1- chn for en uheldig Blandina af kedelig Forstandsmæcs sialsed og Esntinientalitet Udvitt linnen i detie Land Vidner del hel llr ilte til Rurdel for denne llnder 1·-i«:s11ina, da der lnnde niaasle viere »san- lu. txl :«-l«.-s.1lr:le1 lllen endnn «-:mrli««jlss ins-:- sur-DE tnanaler den tusdjrsiede siTatrjdtiszsniQ Dort Fall nun siilerl er nianzie siranilxnasndz klisgliziien Der er ilnidlertid dassia nden for sssrnnlrin Benentritia for Tanken isln en moralUlrdaadniff llndewisss nisia J Amerika, England Ja Iclinseix finde-J der Eelkkalser for ltin .n11l1nr, der arbeider for Mu ralnnderniinitni luade i Zwieli den da efter denne, da diste Be straslvelser finder Zted baade inden for kirkeliae siredse og ndenfor di-: se· Den samme Bevcegelse er nn red at Vaaane lwszi ais i furstelliae .-iredse, og Sporasmaalet liliner derfdr, paa hvilten Maade det man sont den indelJolder, skal tilfredsjsp stilles. Te fasrreste uil Inene, at det. saaledeis sdln Situationen nu er i Stannard skal tilfredszsstilletz Ved en gndløis Moralrnideroiszsning, for vi leuer ifke i et gndløst Falk. Endnn sasrre vil Inene, det sfal være en fludbnndet Undervisning i »almindelig Religion«, sasaledesz sont den sorsøgtesz i Basedows Dage Ined »Und-Uter, der tnnde oaere saelles for strisrne, Jeder og Mul)anieda nere«. Er der noget, der ikke lia ger for Børn, saa er det en alistraft Teig-ine; den Dein er saa grnndig sasldet saf Historien, at det ikke er troliat, at der vil forsøaeszi paann i den Retnina Tilbaae bliner saa den kristne Ri liainnsznnderuisning, itke den agi tatoriske Fortundelse for Børn, men en piedaaogisk forsnarlig llndervistsp nina i Kristendonr Zenne hat« store Fortrin som Bee rer at deidervisningen Den lyac det store Fortrin «fremfor den gndløse Moral, at den tilfreds stiller den natnrlige Trang til at aive TlIkoralbnddet en absolut Karak ter ued iat give det gnddomnielig Ilntoritet Er det ikke ogsaa for Born det allernatnrligste at søre der start-: »Du sfal« tilbaae til l)anI, der bar skabt dis, da sum lsar nor Ekasline i sin HaandP Ligger der ifke i Forestillingen om den ndødes lige Eitelg Ansvar overfor den al isidende Gnd et netstatteliat Motiv til etisk HandlenP Og lmad har den lnnnane Morallære, der i mo ralpasdaaogist Henseendc kan sam Inenlianes Ined det nne Testanientes Efildring af Jesui- KristnisP Naar Vi vil forsnare den fristne llndewiönina i Moral, Or det nein lia lwerken Valslensz eller Luther-Z .«-lateki»:sinen-J fa, ikke engang de ti Bud, vi vil tasnke paa — disse Ram nier fan sikkert alle skiste med Ti derne ——, nien det er Jndlmldet: Jesn Kriin Lwre, knnttet til Troen ma, at denne Lcere bar sin Op rindelse fra Gnd oa skyldes bans Søn, Menighedens Herre. Han lasrer Menneskene, at de skal Viere » »saf Sandhed«, at de fkal være »rene saf .ijertet« oa »ikke beflitte sia pai« Illret«. Hang Billeder af Barm leertialled da Fdrsonliabcd oa banss Efgsemnel paa demalieu Sagttnos diahed oa Selollenaitxslse lJar ved ljanszi AandLs IKraft for-andret mann faldiae enkelte Menneskers Lin oa Niationergs Skikke i de Asarlnindre— der, der er atmet- siden han frem traadte, og han«-I Tanker om Lin lied og Broderskab Vil forandre dem i dem, der kommen oa saia sknlde ri forkaste denne Viere som. Grund laa for vor-e Vørns Undervisnina i, lwad Samvittiglieden krceverl — lloilksaarlia komm-er man til at trenke at denne Undervisnina Inaa Vcere bleven meget vanskøttet, for at«man sknlde kunne denke pag at undvære den. Og det er den maaske ogsaa manqe Siedet Der vindes netop i den senere Tid mere da mere Klsarbed over, at Religions nndervisningen trcenger til at re Tormeres i pædagogisk Henseende Oa en af de Reformer, der tiltræn ges, er en ndvidet oa uddybet Un l-ei-1«-is;-nitn«; 1 den trislelicns TlIcornl Hei-in tun nirciueig de Si Vnd gos: ornneszs ji«-In dlianinie; nien de kan onsaa godt iitidmei«es. Tet, det gaslder onc, er at give en fnldig Etildring og Belusning af de for ssellige store Lioszsomraadeh af Hieni ntet, Ægtestaoet, Samfundsordenen Forl)oldet til Fiedrelandeh til Sien doni og til :’-lrl1ejde, ziranene til vor Tale og til nor liele Fast-d ooer for inmitan Ficke af de nite Tit-rette aer giuer under LIclinndlinnen ai de u Lsnd Hom- iinoisgsninger til en san Lan liiidei-ln—:»iii1n1; nien oer onrcsxs innajle ernan en nonct ndjorlinerc ein« Un inndan Von euer en san dan Tel ai Last-ebenen nulde la seg- og lirnneizs jont Nrnndlag for Summe-, on faa jfnlde der tilt"m)t «te-:« Elildrinaer fra det oirfeline Uio lejlinliedisniis fra Historienis og ETigtningenszs Bei-den —, men først en irennneit Laieftntker af Bibl-leih Tut sknlde itfe ndelnktende viere Bimrgpræditenen, der med sit unra tige man til den Personiige Ideali tet vistnok passer bedre til tTsaaoirb ning over for Ungdommen, men red Siden af Ztnfter af den inange andre lldtalerser og Episoder fxa Evangelierne og san praltisfe Stuf ker af Vreoene. i Den Paulus, der betegnede sin egen Liogførelse sont »en Øvelse i at have en nskadt Z-a1noittigl)ed«, sont »jagede efter at lslioe fuldkomnien«, og sont liar skrenet l. stor. 13, liar neinlig ikfe alene religiø5, nien on saa stor etisk Bett)dning, og vi kan npperlig bruge band Leoeregler. Det lieliøver ikke at forinindske der-Isi Pædagogiske Betydni119, at vi gør Bornene opnnerkfomme paa, at Øv 1«igl)ed og Tjenesteforbold og Kinn densz Stilling er anderledeszi nu end paa hans Tid —- vi kan maaske end og paavife, at det er Kristendonk inenszi Taner soin Foratidiringen skyldes —; de Grundregler, der hlioer tillJage, lielJolder deress Vier di. Hans Anbefsaling af l)elln"ertet, jiamvittighedsfuld lldførelse af det Arbejde, man har taget fia paa, lians Fornianing til i alle Forhold ikke at have sin Maalestok i Menneskenes Gunst, men i personlig Ansvarsføs lelse ovecfor den leoende«Gud hat sikkert Ærinde til alle Tider. Og som vi kan bruge »den kristelige Hass tavle« (»Ef. 6, 1——l1), saaledes kan Vi beuge Liefestykfer baade af Pe ter-J, Jakobs og Johannes Breve. Ztedet er ikke lier til at udføre dette oidere: Inen jeg er overlsevist unk, at en siaadnu prsaktissl Religion-»Z nnderuisning ninder Blätan Interess se netop i den Alder, kmor Livet bes nnnder at aabne sig for dem, og der for vor lieggesis i en af Barneskolens sidfte Klug-set Paa denne Maade bør oi imødekonnne Tidens Kvan ont en udoidet Moralundernidning men iffe ved sat forkaste den kristne Re liaieiIstindernisiIiIix1. Det oilde ikke Veere en Reforma tion, nien en skæbnesoanger Revolu tion. Skrebnesvanger, ikke for Kir ken, den vilde snarere faa mere fini ple Former at nrbejde under og ftørre Klsarbed paa mange Punkter, heller ikfe for k)ieligtonslærerne, for de knnde maaske have det meget lsedre i Menigbedens Stolen men for vort Folk, det Folk, som»Kir ken oa Skalen er til for at tjene. Kan det nndvære den Støtte for Udoiklingen af den religiøse og tnoralske Følelse — on lad mig til føiet for den samtidiae Udvikling af disk-se Følelser —, som den krist :ne Reliaionsundewisning giver? Det er det store SpørasmaaL et SpørgsmaaL der er saa alvorliat, at man inderlig knnde ønfke, sat det maatte vikles nd af alle Xartiintep esser og blive en Samvittiabedsfag for alle- dem, der elsker vort Folk oa dets Fremtid i i Behenlqiiresse Undertegnede vil « »·’ i Vegyndelsen af Juni airejse til Eu « rova paa en 4 Maa " neders Rekreationss og Studie - Reise. . , s .. Førft i Begyndelsen F- "7 af Oktober vil ban genoptage sin Praksis i Cbimgo. . Achershaug, M· M. D. Not Specialist i Haarsygdomme. 911 W North Ave., Chicago, Jll. E. S. Da Inin Tid for Afrejien vil blive overorbentlig stcetkt optaget, findet jeg at butde tiltaade mine Patienter at indsende oetes Vesiillinger, Oplysningek o. s. v. buc tigst multgt, for derved at fætte mig iStand til iamvittighedsfuldt at varetage enhverz Interessen Ætbødigst H. Achershaug, M. M. D.