Hvad Bibelen fortalte
.- Af ....
George E. Sargent.
Paa Dansk ved H.J. F. C. Matthiesen.
(Fortsat.)
»Tet var ogsaa snart paa Tide, det koni,« vedblev
hun, »Hve1n Herren elsker, den revser han« (Hebr. 12, 6).
Vi har fnact Lov til at leoe ti lykkelige Aar —- ti lange
Aar, Frank —- uden en eneste Sky. Vor Vieger har flydt
over med Velsignelser. Vor himmelste Fader har set, at
der vnr Fare for od; »han revser os til Nytte, paa det vi
stnlle lslive delagtige i han-I Hellighed« Gebr. 12, 10) —
husker du ikke, der staar saadan, Frank? Man ikke ogsaa
vi to sige: »Hei-re, jeg ved, at dine Damme ere Nettoer
dighed, og at du af Trofafthed ydmygede mig«?« (Pf.
119, 75).
»Vi maa liede om Tro til at sige det,« svarede Man
den med sfirlvende Lieber.
,,»3knlde vi alene tage niod det gode af Gud og ikke
tage imod det onde«·.8« (Job. 2, 10) spurgte Grace al
vorlig. »Det inaa vi ikke glennne, og saa heller ikke
gleinnie, at det, vi kalder Ulyka, kun er en Velsignelse,
der kommer til os i Fortlcedning. Der var meget andet,
der vilde have været langt svcerere at liære end dette.«
Saaledes oprnuntrede den svage —— den stcerke.
Det blev silde, inden Grace den Aften kom i Seng.
Da hnn var bleven ene, blev hun ved at søge i mig
efter Ord, der kunde give hende Mod og Trøst Og hun
søgte ikke forgæves. Gang efter Gang mindede jeg hende
om, hvad Herren har lovet sine Venner, naar de skulle
»igennem Vandene« og ,,igennen1 Jlden« (Es. 43, 2).
Med mange Ord trøstede jeg hende. Alle kunde de
samles i hvad den gamle Vistnand har sagt: »Herrens
szne se paa dem, som elste ham; han er et mægtigt
Skjold og en stcerk Støtte, et Skjul imod den brændende
Ostenvind ng et Skjnl imod Middagsheden, en Vagt imod
Ansiød og en Hjælp iniod Fald, idet han opløfter Sjælen
og gør Øjnene klare, giver Lcegedom, Liv og Velsignelse«
(·3ir. 34, 16—18). —- —
c I L
Der gik itte inange Dage, før de bange Anelser blev
til Virtelighed Mandens Navn soni en rig Mand var
vorte, Inen aldrig havde hans Navn som en troende Mand
og jom en Mand af Ære straalet klarere end nu.
Vel laa der i de Tider en Skygge af Sorg henover
Hustkuens Ansigt, men det var ikke en Sorg uden Saal-.
»Sin en Moder trster sit Baru« (Es. 66, 13), saaledes
trøstede Herren hende. Om Tagen havde hun meget at
ordne, men om Aftenen, naar Monden kom hjem til det
Sied, der nu snart ikke længere var hans Hjem, blev han
budt Velkominen af sin Hustrus gamle, lyse SmiL
Og heller ikke i disse travle Dage forsømte hun at
ty til mig, nej, mine Ord var hende som aldrig før ,,et
start Bytte« (Pf. 119, 162). Nu kom det ret til Syne,
at hende-Z Guds Lov var hende ,,bedre end tusinde Styks
ker Gnld og Sølv« (Ps. 119, 72). —
J Modgangens Tid leerte de to, hvem der var deres
jande Venner.
Te gjorde bitre Erfaringer om, at »det er bedre at
fcette Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker«
(Ps. 118, 8); men de kom ogsaa til at fande, at »der er
den Ven, som hænger fastere ved end en Broder« (Ordsp.
18, 24).
En Dag kom en gammel Dame op til Grace.
,,Hvorledes har De det? Jeg kunde ikke andet —
jeg maatte op at sige til Dem: Tab ikke Modetl »Hm-.
hat selv sagt: ,,jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde
forlade dig!« (Hebr. 13, 5). Tror De vel, han vil?« .
spnrgte den gamle. ·
»Jeg haaber det ikke,« sagde Grace. ,,Jeg er Visi
paa, han ikke vil,« føjede hnn til, ,,men det er en Sor
gens Tid for os.«
»En Sorgens Tid — ja — men den Sorg endet
i Glæde »Eders Bedrøvelse skal vorde til Glcede«
(Joh. 16, 20), siger Jesus· Det er eders Tro, der skal
prøves, kære — den er »meget dyrebarere end det for
gængelige Guld« (1 Pet. 1, T) — Staar der ikke skrevet:
»Min Sønl agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke
heller forsagt, naar du tngtegi af l)am; thi hvem Herren
elsker, den revser han« (Hebr. 12, 5-—6). -—— Skal jeg
blive ved ?« spnrgte den gamle deltagende.
Hnn ventede ikke paa Svar.
Det staar altid godt til for dem, der kan sige: ,,alle
Ting ere mine — alle Ting tilhører mig — thi jeg er
Kristi, men Kristus er Guds« (1 Cor. Z, 22—23). —
Skal vi lcese videre?« Hun gik hen til Bordet, hvorpaa
jeg laa. ,,Se her,« vedblev hun, »her staar: Dersoin J
lide Revselse, handler Gud nsed eder som nied Børm
thi hvo er den Sen, sotn Faderen ikke revser2
Men dersom Jere uden Revselse, i hvilken alle ere
blevne delagtige, da ere J uægte og ikke Bern.
Haue vi tilmed haft vore kødelige Fcedre til Op
tugtelse og lsevcsret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget
mere Vaer Aandernes Fader underdanige og leve?
Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke:
nien han revser os til Nytte, paa det vi skulle blive del
agtige i hans Hellighed
Men al Reoselse, imedens den er naervcerende, sy
ness ikke at være til Glcede, men til Bedrøveljez nien siden
giver den igen dem, som derved ere øvede, Retfcerdigheds
salige Frugt« (Hebr. 12, 22—23).
,,Te skal se, koere Grace,« sagde den gamle og flog
Armene om hendes Hals, »De skal ogsaa nok faa en salig
Frngt nd af dette her.«
,,Aa, kunde jeg blot ——l«
»Ja, »dersoni du kunde tro, skulde du se Guds Her
lighed« (Joh. 11, 40) —- tro blot. Hat De lagt Mærke
til, Grace, at da Jesu Tisciple tumledes om af Balgernei
ude paa Genezaret Sø — staar der om Herren: »hani
saa, at de lede Nød« (Mc. 6, 48). —- Det maa vcere os?
nok, kaere — Jesus ser, at De lider Nød — han skal og- "
saa nok hjælpe Dem ud af Nøden.«
Saale-des kilev den gamle ved at opmuntre sin pre-v
vede Veniiide, saa denne fattede nyt Mod.
» »Don-:- Barnthjertiqbed er skøn i Trcengsiens Tidz
sont Skyer Ined Regn i Tørkens Tix« (Sir. 35, LU
dit If sc
Nogle Ilger efter ntnatte de liort fra deres Hieni
Det var nIed Junge HjerteL Mand og Hustru for
jidste Gang gik fra Stne til Stue og sagde Farvel til det
der nu ikke længere tilhørte dem — til hvert Styka
knyttede der sig jo sua niange Minder.
» »Vi lJar unstet al t, Grace,« sagde Monden deduzi
vet, da de stode inde i Graces lille Stue.
»Jkke a l t, Frank -— ikke alt,« svarede hnn og tOg
harn om Halsen, ,.vi bar da beholdt det bedfte tilbage —
vore Vørn — oq vor Gnd bar vi da heller ikke miftet
-—— og hans Forjcettelser bar vi da ogsaa beholdt. Du
uma ikke give tabt, Frank.«
Det havde vceret underligt, om han havde kunnet
give tabt —- med saadan en Huftru. —
Saa rejfte de bott. Jeg faa dem aldrig igen.
Der koin frennnede Folk ind, de satte Numre paa
alt, hvad der var — Møbler, Husgeraad, Bøger. As
en eller anden Grund var ogsaa jeg bleven ladt tilbage
-— jeg tænker ved en Forgleinmelfe. Siden har de maasse
spnrgt efter ntiq, men man har saa ikke kunnet finde
mig — jeg var lileven bunden sammen med en hel Tel
andre Vøger og sat hen i en Krag.
Næste Dag blev der holdt Auktion. Vinduer og
Tøre blev slaaede op paa vid Gab — rnndt om i Stuen
lød der Raub og Larni.
« Jeg og de andre Vøger, der var bundne i Bunke
med mig, blentil sidft ogfaa raabt op og folgt, og Da
gen efter blev oi bragt til vort nye Hjem ikke Inngt
derfra.
XIIL
I Spottctcs Sædc.
Jeg laa i et Bugværelse, der stødte op til en lille
Høkerbutik.
Høkeren med sit store hvide Forklæde kom ind i
Vasrelset og begyndte at se efter, hvad det var for Bo
gen han havde købt.
Et Par af Bøgerne satte han op paa en Hylde, de»
andre rev han nden uidere Bindet af — det var øjen
synlig, han vilde bruge Bladene til at pakke ind i.x
Naar jcg saa, lwad det Var for Bøgerz han behandlede
saaledes, kunde jeg ikke lade vcere at tænke: ,,Hvortil skal
dog Penge i Daarens Hacmd! Er det for at købe Vis
don1, da han ikke har Forstand« (Ordsp. 17, 16).
Jeg var allerede fortrolig med Tanken om ogsaa
at skulle ende som Jndpakningspapir, men da Turen kom
til mig, saa Høkeren foragtelig paa mig —- stod lidt, som
om han ikke vidste, hvad han fkulde gøre med mig —
det endte dog med, at han kastede mig op paa Hylden.
Af den Maade, han behandlede mig paa, var det let
at skønne, at jeg her i dette Hus ikke kunde vente at blivc
brugt meget ,,til Lærdom, til Overbevisning, til Rettelse,
til Optugtelse i Retfærdighed« (2 Tim. 3, 16). «
Nei, han var altfor klog i sine egne Tanker til, at
han skulde tage mod Raad af mig. Talte han om mig,
var det altid overlegent og foragteligt — jeg var altfor
gammeldags og enfoldig —- de, som i vor oplhsW
kunde tro paa mig, maatte være nogle frække Hyklerck
eller nogle svaghjernede Jdioter. —
Verdens Frelser har sagt i Lignelsen om Scedemans
den, der gik ud at saa: »Men noget faldt paa Sten
grund, hvor det ikke havde megen Jord, og det voksede
snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Men da Solen gik op, blev det forbrændt, og fordiz
det ikke havde Rod, visnede det« (Mt. 13, 5—6)·
Han har selv forklaret det saaledes:
»Men det, som er saaet paa Stengrund, er den,l
som hører Ordet, og annammer det straks med Glcede.s
Men han har ikke Rod i sig og bliver kun ved til en
Tid; men nnar Trængsel eller Forfølgelfe kommer for
Ordets Skyld, forarges han struks« (Mt. 13, 20—2.1).
Det Var min nuværende Eiers Historie·
J tidligere Tage havde han vaeret en anden end nn.
Han havde hørt mine Ord forkynde af en Prcedikant, som
man kunde kalde »en behagelig Sanger, der har en dei
lig Rost, og som kan spille fmukt« (Es. 83, 32). Han
var i høj Grad bleven greben deraf. Varmblodig og
begejstret var han begyndt at vidne for andre om Kriftus
—— naar der Var Tale om at ofre, at lide, at bekende —
hvem kunde Vaere ivrigere end han?
Og det var ikke altsammen Forftillelse og Hykleri.«
Sandt nok, han ,,elskede Mennefkenes Ære mere
end Guds Ære« (Joh. 12, 43) — fandt not, meget afl
det, han gjorde, vilde han ikke have gjort, hvis ingen;
andre havde faaet det at se. i
Men han var alligevel mere en bedraget end en«
Bedrager.
Hun havde hørt »Rigets Ord« med det udvortes
sØre, og Budet havde grebet hans Fantasi, saa han an
nammede det straks ,,1ned Glcede«. Men han havde ,,ikke
Nod i sig«, og aldrig var Bønnen siegen op fra hans
Hjerte: ,,Lcer mig, Herre, din Vej, jeg vil vandre i din
Sandhed, vend mit Hierte mod dette ene at frygte dit
Navn!« (Ps. 86, 11).
Hnn Var i Virkeligheden aldrig bleven andet end en
,,.Ordets Hører« (Jak. 1, 23), han var aldrig bleven
»den sønderknuste og i Aanden nedbøjede (Es. 57, 15),
hos hvem Herren har lovet at ville bo, hans Villie var
nldrig bleven bøjet ind under Herrens.
Jntet linder, at han, skønt han straks havde annanc
met Ordet »med Glæde«, dog kun blev ved ,,til en Tid«
—- intet Under, at Ordet fra de gamle Dage kom til at
gcelde ham: ,,de skulle høre dine Ord og ikke gøre efter
dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de,
og deres.Hjerte gaar efter deres egen Fordel« Ez
33, 31)·
Det varede ikke lcenge, før han »forargedes«.
Den Gang Gnds Søn Vandrede paa Jord som
»Mennefkens Søn«, sagde han en Dag et alvorligt Ord
til dem, der vandrede med ham og mente sig at vaere
han-J Tisciple, og det Ord stred saa meget mod deres
egne Tanker, at de sagde: «denne er en haard Tale, hvo
knn høre harn2« og »fra den Tid traadte mange af hans.
Discipre tilhage og vandrede ikke meke med hom« (Job.i
(-., 60—68).
Saaledes var det ogsaa gnaet denne Mand. l
Lidet bar det jo at stach hour lcenqe eller hvor knu«
han bade sin Gang blandt Jesu Disciple og blev reqneti
for en af dein —- der kom den Tid, da han taldte ini n-41
Ord ,,en haari Tolo« og ,,ikke niere vandrede« Inei Je-l
sus og han-Z Hisciple
Hoad der fvar Grunden dertil, ved jeg itke Maaste
»den, at Inine Ord dønite ham og afslørede bang Selvskel
drag, kaldte al hans egen Retfcrrdighed »et bejniittet
« —- Maaske den, at han koin til at se, it
iden, soni i Birkeliglieden vil komme efter Jesus,1n-.n.
fornægte sig selo —— V aaske den, at en Jesn Discipil
;t: nengte ind paa hatn ined Speirgsmaal om,1)dem.
shnn stod overfor sin Gud. —- Maaske den, at imn ikke fik
ksna meget at sige blandt de troende, som han gerne oilde.
-—— M aaske den, at han i Længden ikke kunde 11dl)old-.
Berdens Spot eller Inodstaa den-Es Tillokkelser
Selv om det ikke var Grunden for hain, har det
dog vcrret det for mange, der havde det som l)an.
Men den dybeste Grund til, at Mennesker, der en
gang kaldte sig Jesu Disciple, siden traadte tilbage oc;
,ifke merc vandrede med hom« —- har Aposte len nwonet
i sine bedrøvede Ord: »De vare udgangne fra os, men
de vare ikke af os; thi dersoni de havde vceret af os, da
tiare de vel blevne hos os. Men det fkulde oorde unben
baret, nt de ikke alle ere as vis« (1 Joh. 2, 19). —-—
Og da denne Mund var »traadt tilliage« fra Sam
fundet med de heilige oxi fra det, han før bavde kaldt sin
»Tro« — blev han en Spottet af det, han fordnm havde
tilbedet, og søgte paa alle Mander at gøre mig og mine
Ord latterlige.
Saadan var han, da jeg kom ind i hans Hus
Han var stolt af at viere kommen ud as denne ,,Over
tro«, som han knldte det — stolt af at have Mod til at
leve uden Gnd — as at knnne ,,vcere en fri Mand«, der
ikke lod sig hoemnie af de guddommelige Love.
Du spørger om hans Novan —- Lad denne Mund
vrere uden Navn. M en hvis H, som lceser dette, kalder
eder Jesu Disciple, saa gør eder selv et Spørgsmaal:
»Ransager eder selv, om J ere i Troen; prøver
eder selv!« (2 Cor. 13, 5).
S- k V
Tet kunde Inaaske se ud, som Høkeren stod paa
samme Standpunkt som engang Albert Norton. Og
dog Var der saa stor Forskel paa de to som paa Nat og
Dag.
Den enes Tvivl var ham en Sorg — derfor førte
Herren ham ud af den. Den anden var glad i sine Tvivl,
gjorde sig til af, at han først nu havde fundet Sandhe
den og først nu var bleven en lykkelig og fri Mand.
Ulykkelige M and, som han var —— det var ikke Sand
heden, han søgte, og Friheden (Prced. 11, 9), han pra
lede af, bestod i at Vandre efter sit eget Hiertes Veje og
efter sine egne Øjnes Syn.
Denne Mund havde en underlig Magt over de
unge·
Han plejede tidt om Aftenen at samle unge Men
nesker om sig inde i Værelset, hvor jeg laa. Han hade
da gerne en hel Del at fortælle dem, og han forstod paa
Medig Maade at dryppe Vantroens Gift i deres ubest
ifcestede Hierter· Jkke at han ligefrem angreb mine Ord,
Enen han lod, som om det var en given Sag, at der var
mange af dem, der ikke skulde tages efter Bogstaven, men
var forceldede og Iigefrem latterlige.
Han bar sig ad som han, der engang i Paradisets
Have søgte at kaste Tvivl om Herrens Ord ind i den
forste Kvindes Hierte med sit Spørgsmaab »Mon Gud
skulde have sagt?« U Mos. Z, 1) — Ined sit sarkastiske
Smil underminerede han Tilliden til Guds Ord i de
unges Sjcele; thi i Virkeligheden var der intet, han ha-;
dede som d et O.rd J
Man kunde ynkes over disse stakkels unge — dog
— ,,hvo vil ynkes over Slangebesvcergeren, der bides af»
en Slange, eller over nogen af dem, som gaa til de vildes
Dyr? Saaledes ynkes og ingen over den, som gaar til
en syndig M and og bliver delagtig i hans Synder« (Sir.
12, 19——20).
i
s
s- a- soc i
Undertiden sad der inde i Værelset en Kvinde meds
e: blegt, sorgfuldt Ansigt Det var Høkerens Huftru.
Hvor følte hun sig ene og forladt. Til andre havde
Monden nok af Smil og søde Ord —- til hende naaede
de ikke. Det var jo sikke saa underligt, at han, der satte
sig ud over saa mange af mine Ord, ogsaa flog en Streg
over Ord som disse:
»J Mænd, elsker eders Huftruer, ligesom Kristns
elskede Menigheden og hengav sig selv for den, poa det
han kunde hellige den« (Eph. 5, 25—26).
»O Mcendl elsker eders Hustruer og værer ikke bitte
imod dein« (Col. Z, 19). —
Jeg blev Vidne til mangen en huslig Scene. Manng
vrede Ord og urimelige Befnlinger lød inde i mit Bre
relse —- det er ikke saa sjælden, at de Mennesker, der
raaber højest paa at blive fri for de guddommelige Love
og deres ,,ut(mlelige Tyronni«, er de vcerste Tyranner i
deres eget chs. "
Og havde deune ftakkels Kvinde saa blot Vidst, hvor
hun fkulde finde den Trost og Fred, som Verden ikke kan
give. Men liden var hendes Kundskab derom og endnu
mindre hendes Længsel derefter.
Der Var kun eet Lyspunkt i hendes triste Liv, og
lidet skønnede hun endda paa det.
Af og til havde hun med sig en lille, sygeligt nd
seende Dreng. Og hun kunde da tage Drengen op paa
sit Skød, trykke ham ind til sig og saa briste i Gra"ad. Saa
kunde det ske, den lille Dreng saa op paa hende og
spurgte: ,,Mo’r, hvorfor græder du altid faa meget«-7«
Men det var ikke tidt, hun gav sig af med ha1n.
»Du var da ogsaa altid i Vejen« —- »Det er da et
skrækkelig Spetakel, du gør« — »Man har da heller ikke
andet end Bryderi af den Dreng« — det var for det
nieste Hilsenen, han fik. -— Faderen brød sig ikke jtort
mere om ham end Moderen, saa det var mest Tjenestes
pigen, der maatte tage sig af hom.
Den lille Drengs Tid her paa Jord skulde ikke blive
!"c.ng. En Dag blev han pludselig syg, og snnrt Log
Sygdommen en farlig Vending.
Dag efter Dag sad den bedrøvede Moder ved sit
Bat-us Zeug — dobbelt bedrøvet, fordi hun nu saa, hvils
kec-. Skat hun ejede i det Baru. Hun søgte, saa- gis-di hun
mark-, at lindre hans Smerter, men lnm saa, at hat
doa med lwer Tag lilev soaaere og blegere.
En Tag tog hun saa mig ued sro Hyldem idet lnm
tasnttty om hun ikke i mia sknlde kunne finde et Ord,
der tut-de trøste hende i lsendes tunge Sorg.
Fandt hun saa hag- mig den Trost, hun søgte2
Ak! mit Sprog var hende saa sremmed; med skæls
vende Haand liladede hun frem og tilbage i mig, men
do lnm saa ikke fandt noget Ord, sum hun syntes kunde
passe til l)ende, lagde hun mig modsalden bort igen.
Men atter tog hun mig frem, og jeg sortalte hende
om Metmeft’esønnen, der engang gik om paa Jord og
lselbredte de syge, opvakte de døde, Enkens Søn og Zynas
gogeforstanderens Dotter. Hun begyndte utaalmodig at
spørge, hvorfor itke Herren vilde hjælpe hende lige saa
godt fom andre, og grcedende gentog hun Synagogefors
jtonderenszs Bon: »Mit Barn er paa sit yderstel o, at du
oilde komme og lcegge Hienderne paa ham —l« (Mc.
»Z, 23).
»MO’r, vil du ikke læse lidt for 1nig?« spurgte den
lille med soag Stemme. Han rejste sig halvt op sra Pu
deu og saa kcerlig op i kllkoderens bekymrede Ansigt.
»Saa vil din Hovedpine blive værre, min Dreng,«
Oviskede bun.
»Na nej, Mo·r, lces lidt for mig!«
»Hvad skal jeg leeses — skal det vcere noaet af Even
tyrbogen ?«
»Nej — ikke den, Mo’k. Lces lidt for mig i den
den« -
Moderen saa forbavset Paa horn·
J Bibelen2 -— den sorstaar du jo ikke noget af.«
»Jo, Mo’r, det gør jeg rigtignok. Der staar saa
meget kønt i den. Ved du ikke, der staar i den, Mo’r,
at Jesus har sagt: »lader de smaa Børn komme til mig
——- thi Guds Rige lJører saadanue til!« Er det ikke
smukt, Mo’r? Kan du se, jeg kan godt forstaa Bibelen.«
»Men, Fred, hvem har lært dig det·.2«
»Tet har Susan, Mo’r. Du ved nok, hun hor en
Bibel, og hun lceser i den hver eneste Dag, siger hun.
Hun har ogsoa læst i den for mig — aa, du kan tro, hun
fan rigtignok fort-Helle om Jesus og Englene og Hyrderne
og Himlen — du skulde bare høre hende, Mo’r.«
Moderen kom ikke med flere SpørgsuiaaL men be
gyndte med brudt Stemme at lasse for ham om Hyrderne
paa Bethlehems Mark, indtil Barnets troette Øjelag faldt
i, saa lagde hun Inig atter heu. —
Nu var der ikke mere noget Haab om, at Born-et
kunde komme sig. Trcet af Nattevaagen og Sorg gav
Moderen Tjenestepigen Lov til at sidde ved det døende
Born-I Sang.
Det var Nat; meu Varnet sov ika ,og Suscm sad
og lwste for det as sin Bibel·
»3usan,« sagde Barnet, ,,maa jeg bede min Bøn,
mens du hører paa det? du ved, den du" har lært mig.
Men, Susan, jeg kan ikke kncele mere ——. gør det noget?«
»Nei, det gør ingenting, min Dreng,« sagde Susan,
«bed du blot, som du ligger der, og Gud vil høre dig
for Jesu Skyld Du kan nok huske deu, ikke sandt?«
Jo, han kunde nok huske den. Et lykkeligt Zmil
Iaa over hans Ansigt, mens han bad« — for Fa’r, for
Mo’r, for Susan, for de stakkels smaa Hedningebørn,
der ikke kendte Jesus — »og Herre Jesus, vil du saa
ikke nok snart lade mig komme op i Himmelen til dig
— —I«
»Susan —- vil du ikke synge —- den du ved nok —
ganste stille — du husker nok — »Kom til vor Frels
ser —!««
Og Susan sang.
Barnet havde lukket sine Øjne, hans Lceber bevees
gede sig. Susan bøjede sig ned over hom, og hun hørte
ham hviske: «Lader de smaa ——- saa lød jo hans Røst —
komme til mig —- lader de smaa Børn komme til mig
— thi Guds Rige hører saadanne til ——!«
c . If
Barnet var for længst sænket i Graveu. Moderen
var utrøstelig; Faderen derimod viste itke mindste Tegn
til Sorg — han var kun endnu mere urimelig og op
farende mod sin Hustru.
Men den stakkels Kvinde fkulde rammes af endnu
en Sorg.
Hendes Mand havde altid brovtet af sin Paalide
lighed og Hæderlighed, at han Var adfkillig bedre end
mange af disse ,,lJellige«.
Pludselig — mens hans Hierte sagde: ,,Fred og
Tryghed« — kom «Fordærvelsen« (1 Thes. 5, Z) over
ham. Det viste fig, at bagved alle de store Ord stod der
en Bedrager. ·
Det behøver ikke at fortætles, hvorledes han havde '
syndet, og hvorledes hans Synd fandt ham —- nok sagt,
en Dag stod Rettens Folk i hans Bntik — belagt med
Haandicrn blev han ført af Sted til FarngsleL og Ret
tens Segl blev sat paa alt, han havde kaldt sit.
Paa Ulykkens Dag viste det sig ret, at Huftruen
trods alt elskede sin tyranniske Mand. Det var, som
lzavde hun glemt alle hans onde Ord og aarelange Mis
handlinger —— heudes ftørste Ønske var: blot hun kunde
faa Lov at dele Fængslet med ham og pleje og trøste ham
i hans Ulykke. Og da d et ikke kunde tilstedes, gjorde
bnn det enefte, hun kunde —- græd af Medlidenhed med
ham.
—- — Gerne vilde jeg have kunnet fortcelle, at det
dobbelte Slag, der havde ramt hende, blev til evig Bel
signelse for hende, og at hnn i kommende Dage kunde
sige: »Du gjorde vel imod din Tjener, Herre, efter dit
Ord. Før jeg blev ydtnyget, for jeg vild, men nu holder
jeg dit Ord« (Ps. 119, 65. 67). ·
Msen det faldt ikke i min Lod at føre hende ben
til »den evige Klippe«. Faa Dage efter Mandens
Fcengssing drog hun bort fra den Bolig, der for hende
havde vceret et ,,Bokim« (Dom. 2, 5) — et Graadens
Sted —- og vi skiltes for beftandig.
Heller ikke saa jeg mere noget til hendes Mand.
Summen med en Del andre Bøger blev jeg pakket ned i
en Kasse og ført bort til en fjerntliggende By.
For anden Gang laa jeg paa en Voghandlers Disk.
(Fortsættes.)