»O anskeren«, I
et halvugentlig Nyhedss og Oplyss
mngsblad for der danske Folk
i Amerika,
udgjvec as
DÄNISll Ll"l’ll. PUBL. HOUSB,
BUT Nebr.
l
l
.Danskeren« udgaar huck Tirsdag og Fredag. !
Ptis pr. Aatgang l
i be Forenede Statek s 1.50, Udlanbet 82.00. «
Bladec betaleö i Fokstud. I
Lestilling, Vpsaxi::g, Abtesseforandring es Z
endet angaaende Bladet adresferest !
l
l
DANISII LUTkL PUBL. 11UUSB.
Blaik, Nebr.
Redaktøn A. M. Andersen.
lllle Bidtag til »Dauskeken«s Jndhold:
Ifhandlinger, Korrespondancek og Attiflerj
If enhvet Art, beoes adrcsseret ! s
A. M Anbeksees, Blaik Nebr.
Entered at the Post Osiice st Blatt-. Neb» ;
ss Lege-d Jilas matten
--(
Advektising Rates made know-s upon
applicatiom -
»Danskeren« H
blivet findt tu Subshibcnier. indtil udtryksY
keltg Lpugelfe modtages as Udgmprng og al
Geld et bemit, 1 Lvereiisfieckz melfe med de
Formede Staters Posaune
Naat Læfeme henvendg r fig til Falk deti
avemre:. — Bad-Eh e: ne-- for a: Føbe hos dem»
ellet for at faa Oplysning om der werter-sitt «
liebes de altid omkale, at de faa Avertissp
mentet i dette Mad. Det vil pure ttl gen
Idig Nym.
Cb ædckig Daagliesl
Glærlen c-(-(l Gnclsg-·-««1(-J0rcl,
Glærlen resel Cis-ils thiiflcsborkL
De Nil ilclce lcri·g·(-s —
Lærlcesang og Kloklceklang
De kein gorlt for-»ges.
W. Richard.
ercne af den Visesrs Mund er
y11digc, Incn Denken-J Læher opfln
gcsr hmn setv. Salm
En Rig gjurde Uret, og han
knurrede dertil, en Fattig led Urst«
ou han nmntte firc dertil.
Sir.
Ved Flid og Kundskab kan et
Menneske bringe det vidt i Verden;
men kun Trocn paa det evige Liv
mægtcr at gøre det glad i sin Ger
ning indtil det sidste.
x.
0 Aan dning af Paaskefesten
maatte vi i denne Uge udgive Bla
det Torsdag Morgen i Stedet for
erdag (Langfredag); og fanledes
blev det nødvendigt for as ganske at
sløjfe Tirsdagsudgaven for den 14.
ds. At dette er sket nden sprud
gnaende Varsel beder vi undskylde:
senere haaber vi at kunne give Re
vanche for »Snyderiet«.
Vi retter en indtrængende Opfor
dring til alle Vore nntidige Abou
nenter om at hjaslpe os med »Dan
sferen«s videre Udbredelfe »Danske
ren« skulde gerne i Løbet af de før
ste 6 llger have erhvervet sig Inindft
1000 nye Abonne-nter. Vi trot, det
ka lykkes, hvis alle vore Velyndere
vil gøre sig en Smule Anstrengelfe
i saa Henseende Lønnen, gar-ante
rer vi, skal ikke udeblive.
»Jeg vil sternme for T aft, men
derjom det republikanske Parti no
minercr enten Hughes, Fairbanks,
Cannon eller Platt, saa stemmer
jeg for B ryan.« Denne Udtalelse
lod en Ven af os falde i en Sam
tale forleden. — 11ndres3, ont han
ikke bar mange ligesindede2 Man
ønsker at se Roosevelts Politik fort
snt, og vil det republikanske Parti
ikke fortsætte den, faa —- »good by!«
»Personlig Frihed.« Dette Ub
tryk var frennne som et Slagord
flere Steder ved Valgene sidste Ars
dag. Vi er ikke sikker paa, at Ordet
er lige saa kommende, fom det er
tiltnlende Skal der vcere Mening
i personlig Frihed, faa maa Perso
nen først og fremmest vcere frigjort
fra hans egne skadelige Tilbøjeliq
heder —— ikke være hindret i at føge
sit eget og andres Bedfte, hverken
indenfra eller udenfra.
Ny Adresse.
Paftor N. P J. Nielfens Adresse
er nu — 216, Mt. Vernon St
Oshkosh, M.
TMen med den pnnfnlgende
Paaka
,,Jesus lever. Groven btnstl
Jesus vandt, cg jeg hat vundet!«
P n n f f e n ei- enestnnende unerke
1ig. Tlicnntte vi kunne liidrnne en
Eniule til, at den-I Bewdninn lilen
fendt vg stattet!
Bis-selig er nlle vvre krisine Fester
iiiiisrkelige. Andre Fester Innler ikle
Znnnnenligning nied dein. klsien
Nansfen er den niærteligfte lilnndt
de nin-1-t«eline.
Julen — den fejrer vi svni Je
sn Fødselssest Men der er san man-!
ne nndre, livisJ F- ø d s O l Es d A g vils
fejrer. kUcen D vdisdnnenl — lnii«:«
DødsJJng fejrer vi? Ver-den tendeiH
til Ztorinnsni de fdrikelline Fvlk
linr deregs Pnt1«ivter. livisks Indselssdnn
de fejrer. Van Inindesz nied Lvst
den Dnn, dn den Mnnd eller hivins
de, der vlev til Velsignelse ivr siti
Folk, blev fø dt. Men Dagen, dn de!
snnnne klikennester d ø d e den’
Dnn knn nian ikke niindesrs nied Nishi
den minder jo knn om Tnb, onc Zorns
on Snvn Til den Dng knntter der!
sin, innen Fragt —- — —
Anderledess ined J e s n - ø d
d n g. Den niinies vi nied Lvst —
einend sinerteblandet — ikke alene
saaIedes, at vi Paafkemorgen kan
snnne: Lnnnfrednns bit-re Mindr
Ekal nn sna slet sorsvinde. Nej, ikke
n l e ne siinledes. Vel er det inn, at
vnr sein-J ikfe vpstnnden, snn talite
linnszi Lidelse on Død sin Vetydninn.
Pnnske
invrnen linr L n n n fr e d n g sin
jelvstiendine, umnndelige Vetydning.
».85an er snnret for vore Overtræ
delser on knnst for vdre Missgerniip
nett Strnfien blev lnnt pnn linni, nt
vi sfnlde have Fred«, siner Prosetezi
Esains. Han døde, for ni vi skuldss
libe
Men san IT n n s f e d n n, sesn Ov
’f1nndelse;sdng —-- Hvein andean
Opstnndelsesdag fejrer vi? Denne
Dng er sont Festdng absolut eneftnn
ende. »sehr-J lever Grnven lirast!«
lLIvilket niageløst Ord! Det knn jkke
sigeei oin nvgen as Verdens Stor
mænd.
» At tcenke sig den virkelige
P a asked a g! Hvem-formaar detO
Grundtvigs Digt »Paaskelillien« ni
rser en ret god Forestilling oni Si
D
...J
tnationen i Jerusalem Panskemor
gen. Der var Jesu Fjender med
Ypperstepræsterne i Svidsen De
snrsøgte at hvile i den Danke-, nt nni
var de bleven lJcnn knir, der vilde
vcere der-es vnnnne Eninvittinlied
Hvilken Forstyrrelse i denne dereis
Hvile blev ikke Opstandelses-Budska
lsetl For dem var det ifke Evange
liuni! Sna var der Borsten ver
Graven og de andre Rdniere
Vagten tvivlede ikke, men de andre
—— — nt limi, der vnr strikten i Ei
den nied et rvnierik and - — nt
lmn ffnlde viere gnnet nd nf Ost-n
vcn! — — tnabeligt Zunf! Men
san Jesn Venne1·, der sørnede over
Tnliet nf dereis Tlikester vn Ven on
nvste nf Frynt for Fjendernesz Mnnt
— — at tnsnke sin Lvstnndelseisi
Budskabets Betydninn svr dein! »Je
suss vnndt, og jeg linr vnndet« nd
trykker væsentlig Vudsknlth Betyd
ning for alle, der livlder sin til Je
sus soni deres Mestet Farresten
fortcrller Evangelisterne vs je, l)vor
ledes den glædeline Tidende gik frn
Mund til Mund, srn Vennekreds ti!
Vennekreds, on l)vorledes Jesusk- snn
kvtn nennein lnkte Dere, livor linns
Venner vnr fvrsmnlede, viste dein
Stridenci Mcrrker og bilste dein med
sin Vnnte Hiler »Fred være nied
eder«· For Disciplene var Budskas
bot Evangelium!
Den virkelige Pnnske er hele den
faldne Slaents Hanlx Pnn Lang
frcsdnn blev niin Synd og Skyld nan
let til Korset. .,3e det Gnds Lam,
sein basrer Verdens Sy1n«. For
soninn for nl Verdens Synd bleV
erlaat Pnnskedag blev Zeiten vun
det over Døden, fvin vnr Syndens
Sold. ,,Jesus Vandt, on ieg bar
vundet«. Sanledes svnner den, der
Troen tilegner sin Frunten nf Je
su Lidelse, Død on Opstandelse
Vi.ser den ene dø efter den asi
den. Døden river vore kæreste Ven
ner frn os. Den skanner innen
Mand. Den er en Fjende, vi ikke
mngter at overvinde. —- Sna at
tasnke fig OpstandelsesiEvangeliet i
en Verden som vor! Hvad knn sam
menlignes dermedl Og dog — —
ogfaa i vor Tid er der Mennefket1
--- umugkh altfms mangc s-- sont ta
xicr dct lichyldigt, foruqtcligt, Og
im er andre sum qeuk njldc under
flie- detto Lnungclium MU- DU
Innre, dok iffc sfonncr pnu dit Not
Vcsdfwi Z
Endnu —- vi fuqch ut innen ins-;
dcngs Tød bande Wurst Frugt Vi·
glunte duq jka dct Ord, at ,,TVEm«ty
rcrmss Vlod blev Kirkcnis lldsasdkil
Rüin tmar dct Var sandt, san stod;
d t i Forbindclfc Invd sein Tod ugz
Lpstundclsc Tot nur Jesuix der pun»
den TlIkaadc harsxsrug gcnncm fins;
ttsoendc Vennch Musik«-A IUCD Ast-;
den«-J Lpst ksunidklsk E
sein-:- npm·1t1ks, sont vi nd, fuer
fm Tpdu ng i Ferbindulfc Imsdx
lmnsk Tod ou fomndcslsk opswd
Inmiqc uf de honsoncdss Heiliku
tde utth 27 ·.2. 5:;). Mcn tun Zis
snis kundc fiqcz »Im lmr Muqt at
satte mit Lin til, Og jcsg Var Mugt nt
lage dct ig10n.« Te andre-, sum op
ftod, gjordc dct ifkc i eigen Kraft
Den-Ei Opstandclsc Um« knn et Beois
for Sandhedcn af dct Ord: ,,Jcsus
Vm1dt, og jcg bar v1mdct!« J Troen
pau dcnnc Sandbed og i Haab um
vcd Jesus at ovcrvindcs Hoden Da
Icue evigt med bmn i lGedide ein
sfcr vi vor-c Lasset-c glasdelig Paaskc!»
———--.-..-—--—
The Mistake of Prohibiti0n.
Literinteressen l)nr. atter oisr os
den Opnnerkslmilsed nt sende osj no
aet af dereii Litteratmx Vi hur ligi
gende for oszi en Pamflet, der um
handler »Tl)e kViistafeLs of Prol)il)i
tion« (Forlmdslievkegelsens Mig
nrel1). Vi sfal denne Gang nøjes
ined at ritere en fort lldtalelse as
Forsatteren Ulrthur Zwening, Pai
sadena, Cal.).
Han sigert ,,Tiloirkning as Vin
daterer saa langt tilbage som Jor
densJ Stabelse, og Ølbrygning op-;
sandte-J af de gamle Ægyptere.
niange Aarljnndreder før Kristen
dummen foni ind i Werden Brugen
eller kliiiszibrngen af Vin eller Øl har
»siden drtrbt kun disse, som sortjcntc
nt dræbcs: lidenskabelige (intemper
ate), dcgcncrcrcdc, »good for noth
ing« Drukkenboltc. Llndresnrdr
Gide Gnve med Maadehold og hat
mesz over deregi ncergaaende Jud
dlandi11a, som niener, at de er be
oie end derei- Medmennesker.«
Kommentar til eller Analyse af
disse Ord er overflødig. Men er Jet
fondt, at de bernsende Drikke knn
drei-der dein, der fortjener at d1«æbes,
saa kan ni jo ifke foa bedre Reforma
tor i Zamfnndet end Drikkehusene
Finejperne Lad alle, som Vil, drit
t·e sin fnlde, drikke saa de sti)rter.
To fortsener ikke bedre. o.s.o. Vi
hinde sristeszi til at siae, at de, der
liar en saa lao Betragtning us deres
soage Brødre, de fortjener ikke be
dre. Men Vi nnder baade disk-se og
dem, de ndtaler Anatlsemn over,
noget langt bedre.
»Der trieder netop den store prin
cipielle Forskel i vor Ansknelse frem.
De, der holder paa Saloonen, deres
Reprwsentanter kan sige: Lad dem
knn trat-lies, de sortjener ikke bedre.
Te er allineoel noget lldskud, som
duer til innen Tina. Lad kun Drit
ten skabe Elendigbed den rammer
knn dem, der fortjener den o.s.v. Vi
andre, vi, som arbejder imod Sa
loon, vi ser paa alle vore Medmen
nesker som Vil«seiier, der er skabt i
Sind-J Billede. Og er end Inange
lileoen denenerede — ikke mindst
gennem Saloonernesis Vinksomhed
—, saa skal de ikke dræbes, men
de skal frelse5, at de Inaa leve
og aroe det evige Liv.
Vi er slet ikke fanatiske i dette
SpørgsmaaL Jkke betragter vi det
som Synd at smage Vin eller ØL
Dersor knnde vi heller aldrig komme
til saadan en Slntning, som at det
var Synd at bruge Vin i Nadveren.
Men der er meget i Forbindelse med
Drikketrasikken, vi anser for Synd.
Saaledes anser vi det for Synd
at scette Fristelse for den Svage
Og vi sanser det for Synd, at en
Mund drikker det, eller en Del as
det, op, som han og Familie saa vel
behøver til Livsfornødenheder.
Ligesaa unser vi for Synd at
s tøtte Saloonforrmtningen —
var det end med kun en 5 Cents·
Og ikke mindst ans-er vi det for
Synd, at en Mond (Skabningens
Konge) gaar ben og drikker For
standen bort og nedværdiger sig un
der Dyret.
Vj holder Incd den Mand, der
sprrwsch unt, da han sknldc vælgc
sia ksu Musk, at l)an oalgtc den, der
vilde holde sig saa langt horn- sra
Asgruudrn sont nculiat.
Lastng lIar vi lsast Jlssky for Sa
loon-, Llln«1)gaor- oa Testillatørsor
retningeu. Tlfc lsoo kuudc undaaa
at se donsis sordasroeliac Jndftydolsc
i Eamsnnch i enfclto Familin oa·.
paa cnfelte Individu-? s
kllccn awria for Var denn-c Traiitsp
staaot for osö i en saa ch-111011isk Be
lx1-:-nina, som dou i sorcliaaondc
Pamslct hat« stiller sia stslo i ood au
bcnt at« indromuI-3, at der d rwb e
Mcnneskor aenncxn »Bruacn og
kl)ki-:il1rnacn«, oa saa Paastaa, at do,
der drasbest derigemmnt, de hat« ikkc
brde sowian de er iffo for aodc
dertiL « Mon ika noalo af de
Staklcr fan faa Lsncnc op oa med
Foraat oa Afskn vcnde Zaloonen
Rnggcn !
Pros. J. P. Jenseits
yordefætd
Prof. J. P. sensenszi Begraoelse
soregik Fredag den lu. d—:s. i Pottann
Co. Iowa Den sorinede fig til en
aribende Højtidelighed Der blev
holdt sire Taler, og Sangkoret fra
Tana Eollege sang flere stenininasz»
rige Salniee Stillean teologiste
Studenter fungerede sonI Ligbcerere.
Efter Søraeliøjtideliglieden i Kirten
liaresJ Kisten nd til Grauen, huor
Pastor O. Rieljem Ztedetsxs Priest,
forrettede Jordpkmkastelsen. Der
csfter sanq nIan »Ur-ist stod op af
Tøde« og den eqentliae LseaIaIIelse
Vol IIle — —
LnItrent alle Ztndenterne sra
Jana Eulleae fnlate derecs af
lnIldte Forstander til lIaniI sidste
Hoilested J det unselige Følge lie
Inaerfede IIi iøIIriat følaende Prie
ster: G. B. Cln«istianse.i, A. M.
Nielseih J. kllkadseih K Anker, Ehr.
Hausen, C- hit. Andersen J. A.
Larseth J. P. Hei-da J. Th. Land,
H. Nielsen,- A. Th. Schnltz, A. M.
Anders-Im samt alle Ekolensji Locken-.
Til Baaren Var seIIdt slere sninkke
Blomfterdekorationer.
Mecne Ksort Referat:
Pastor G B Christiansen: ,,Vær
tro indtil Tøden, saa Vil jeg give dia
Linsens Krone«. —- Kendskabet til
niin Bruder tvinaer Inia til at un
derstrege Ordet Tro. Han var tro!
Tro fnm Barnet —- oa barnlig i
ssn Tro. Gan var tro sont et Brin
nean Barn: tro, sont et Guds Orts
Vani, og tro sotn et Ziijnfiindg
lIarn. Sau var tro i at leve i disse
sa«I«lige Forlmld til Herren da lIansJ
Børneskare. — Det er lIerliae Min
deblade at lcegge lIeII paa vor afdøde
Bruder-J Briare, at lIan Var tra. Vol-«
Ven og Bruder var tro: tro sam;
sniderende. Han lieste Ined stor Flid,!
med Skarpbed onervejede ban, ole
med sror wrfiatigbed tileanede lIan
sig. Oq sont Prasst var lIan tIe
ined at foIkIInde Widin LId. La·
sum Lærer var lIan tro i at under
vise, baade paa Orden-Finden oa
Oksrnndialiedstiden: oa altid frem
lmldt ban de dnlIere evangelisk-ln
tlIersfe Einidlieder. Men trodgs denne
for hanI eane Trafastlied da liter
lialIed liaIIde den aanile Adam dokI
easaa sin TilInVrelfe lIasJ lIani.
Mange saa det. Men baa alt stin
nede alliaevel lIansZ oprigtige Villic
efter at vilde være tro — tro rnod
Sandhedem Inad Gndsz Ord. Derfor
lJar lmn nn oafaa Inodtaget Linsen-J
lKrone. dette jubelriae lldtrnt for
Herligliedskaarene Vesrlighedsriget
sont det er i Opstandelsens lyse
Morgen La det er vor store Trøst,
at nn lIar vor Bruder erlmervet sia
Linsens Krone. La sur lIaIn er det
en Trøstens Tid nn, nn lIan opl)01—
der sig i Paradifets Ventesal, lwor
en Gang vi, der er nied i ZIIliglIeds
Iøbet fkal niødesz Ined l)aIn. Velsig
net viere lIansI Minde. —
Pastor A. M. Andersen talte som
Reprassentant for Skoledirektionen
nd fra 1 Kon 4, 2 oin det at v æ r e
tro. Jlllerede Ved vort Livs Be
gyndelse er vi i den hellige Daab
sat i Troskabsforhold til Gud Vi
er ikke vore egne. Men det gækder
lnsle Livet igenneni at være tro baade
i vort Gudsforbold og i den Has
lwldiIiIIxI, der er os lietraet lille el
ler stor. Fortrinsvis aælder det
Lærerne i Kirken Soerlig i Vor
Tib, Vor bibelkritiske Tid, da selv
Mcend indenfor Kirken ikke undser
iia ved at sætte deres Fornuft over;
Guds Ord. Og det tan sigeszi onli;
nor afdøde Vrode«, at lJan var tro
intdd det Guts LId, l)an nat taldet
til at nndervise i. Oa nan Var tioi
i Brnxsen as sin Tid ais sine Kriefteix
tm iniod Samsundet on tro iInod
de nnge Mennesker, lsan var sat til
at ardejde ililandt
Ln det er i Grund-en det s1ørs1e.
der fan siaegs um et IlIkennesfe, naar
lkanci Linsaernina er endt -- at lmn
dar tra. Teri er den start liezsadede
da den sniaat begane link-.
Onad der nenter den, der hat« nas
ret tra, er allerede sank ai den sor
1·i«».se Taler - »saa njl fes aine din
Linsen-J Nimm-C Eis Linsinszi Krone
niaa tetnde det .x3e1·liksl)echn-:i Tllkaai.
rii dar lnsslenite M af Stank-ten
Pastur Clnk Oansenz »Herr-In
aau iHerren wa, Herren-i- Nann mer«
lonet« « -: Tet at do er en Bindqu
en Gewinst Tet nidste nasaa tniI
l)enfarne siannnerat Ta sen sidste
Waan besøgte l)am, saxsde han, at
l)an lientheci niod Sabbatslwilen bog
bind. Tlsi l)an var lileuen lsel sasrs
dia, Kriin Aand hande suldført sit
Viert i hinn, Jeden inaatte l1liue
lnnn en Vinding, niedensJ den Vlev
’Tal1 for mange. Et Tab for Vort
Mirkesanisnnd, for vor Stole, et Per
sonligt Tals, fnrdi Vi nIed lsam bar
Inistet en ierlig Ven, en and Kant
nierat, e"n, i lwiszi Nierhed man følte,
det var godt at dane. Vor trofaste
linadcnnsoen nat-P esn Karaktersasts
lied: de, sont lærte lsani at tende,
tunc til at saette Priis paa l)am; der
tda Inaaste lidt .Tid, inden man
snrstod dani, nien naar — saa sor
smd ncan lsain ogsaa helt. — Iidste
Gang, da jeg sad lJois ham Ved
Engelejet talte lsan til Inig onk Ar
bejdet i Herren-J Vingaard Og
lsan udtrytte et Par Tanker, sont
giver Billedet as, lsvad der boede i
ljansz Sjaslszdytr vThau fande: »Bi
skal lægge ogs paa Sinde, tsmilten
Bevæggrnnd, der driver ois til den
Ztilling, vi lmer paa sit Omraade
indtager«. Og: »Tjener Herren
l)elt, lJan er det viertk —- Iaadan
lnenkte han altsaa først paa Motivet
til vort Arliesde: lsan bavde opdaget,
at noaet as Vort »eget« knnde kom
me ind; og Faren havde han ogsaa
gjort sig klar. Derfor maatte vi
kselt overgive us til Herren, tjene
ham helt og ubetingcst, saa det blev
Kristi Kscerlighed, der drev osz og
»ikke Egenkcerlighed Og Kristi Kscer
sligbed dreo Vor hjcmkaldte Ung
domsven Lad ost— tmer iscer beniærke
cis dette for selv at give Herren
Osertets fulde Kwrlial)ed, Villiens
Oele Kraft. Jnderlig Tro, Kærlig
lxed og Villic til Herren: lian er det
suldtnd vasrd. —
Pastor »O Nielsen fande, at Pros.
Jenan lsavde ndtalt Ønsket mn at
lilive stedt til iHvile bei-, og dette
Ønske Var imødekonimet med Gliede
Oan Inindede oni Es. 55 11, hvor
der siaesJ, at Gudsii Ord Lidretter
det, lmortil Gnd sender det. Gndss
Erd lmvde saaet ndrettet sin Ger
nina paa Vor Broder. Der bavde
af Inanae met-et bedet: ,.i"85erre
spar«. Men Herren tog dani: ikke
sardi ban ikke havde børt note Bim
ner, nien sordi ban fandt sin Tie
ner frei-hig, sordi Guts Ord Var
sierdig med sin Gernina paa bam.
End-J Ord gjorde ham tro. Han
tunde viere stam, Inen det var fordi
lian stod fast paa Guds Ords sikre»
Grund. Han var Sandbeden tro
men i Kcerligbed Derfor bavde vi
lidt et start Tab. — Maatte det Tab
last-e o det, lmortil det blev sendt. Hier
ren sit liert oszi Ineaet aenneni bam,
sordj Händ-F- Ord aiorde sin Gerning
i ham. — alnttelig henstillede Pa
stor Nielsen om ikke at glemme En
ken og de faderløse: Vi maatte alle
vasre med til at gøre disk-se Sorgen-E
Tage saa lyse sum muligt og
bjaelpe med at lette de Vorder, de
havdc medført
,,Danfkeren.«
Jea var i Besøa hos Niels. Han
bavde lige heutet Posten.
,,Kan du se,« siger han, »Danske
ren« har Vind i Sejlene. Der ex
tsirkelig Liv og Interesse i den.
Læs blot disse Redaktions-Bemærk
ningekr. De er tot-te, ramfnende,
indholdsrige, akkurat som de bør
viere Jeg ligefrem faar Kvalme af
den Slags, der gaar paa Melodien:
«Syv lange og syv brede«.
Kort og kommende, fuld as
tankevækkende Satser, er just hvad
Vor Tid fordrer under Rubrikken
,.·:Iiedal·tionelt«.
Eaa er der ogsaa langt fleise
klcyyedcsr fra alle Verdensk Meiner
eg zianteix Tet er i)ppe1-ligt; tin
jew oni Inan lever i den lilie Ver
den, ønsfer ntan dog not« at nide en
diende onl, yvad der foreqaar i den
store Bei-den Ogsaa ljer ønsteiz dei
irenisiillet tort og gudt.3-oi,1er
du, ni leuer ju i en Tid,l)ndr1nan
niaa have niange Siin i Jlden
Sproget si)ne—:— ieg ogfaa liedreszy
jelo unt zwei-. fra dliacine fandt
Vendinqer, sum ikke lnne l)jeniine
ndi Tannen Tet slnlde nn den
gdde .s.cdr1«. nane spanij tni l)an
flau daarliat ji«-J de Einkle kli·
beide. Red. forstod slet ilke den
jgode diorrsis Eprogfildfdfi.
i Lin nn Korr. hat« filosoferet i
Edel dlaa, eller Red. er lidt freinnied
Hsor ncoderne Sprogfilosofi. ja, der
jcini inaa andre dønnne. Knn det
Uil jeg have jagt: »Dansl«eren« gilt
inetnskridt i at behandle vort sinnkke
dansfe Eprini". Dn er not· bleven
isegejstret Niel—3. Jeg er glad ved,
.ai- du syneLs oni ,,Danst«eren«, hat
logsaa lagt Mierke til de Ting, dn
Ienttalte, og giver dig Ret i din Me
inina um Zagen En :Ui’i111d, der
lfan tale saa varmt og begeistiet for
sBladeL hin-de ndsendeis fom rei
»sende Aaent for vor aode Ring-.
«-L«-vad siaer du, Niels3, skal ni skrine
vdermcd og fixie, Zu er til TienesteZ
Nie lietasnker sig en Zninle og
spat-er: ,,Tet Rejselin har iea ingen
;Lns1 til, san heller ikke faa Tid der
ctil. Men dn skal ikke tro, at jeg er
slselt nnirkjoin Jeg lmr allen-de,
siden jea bennerkede Lpsninget, skaf
set en ny Abomient oa er lige paa
Niwet til at sikre to niere.
Tet nied en reisende Ilqent er
aodt not, nien den bedste V aade er
efter niin MeninkL om BladetiJ Lie
sere vilde drioe lidt Mission ved at
anbefale det til :1’aboer og Venner.
Selv um man betaler for Bladet
og fra den Eide set intet skylder
det, saa er der alligevcl en Slags
Forpligtelse. Du ser, »Danskeren«
er ikfe blot Avisx Den er tillige et
Organ, gennem lwilket Vor Kirke
taler til Folket Den bringer Bud
ogO Qplysning om Guds Rigeö Kaar
csg Komme blandt vore Landåmænd
her i dette store Land. Derfor maa
vi se at faa dette Blad ind i saa
manae stem som muligt. Det kan
godt lade sig gøre saadan nd af
Saiimfiiiids-Kcerlighed og Interesse
at Viere lidt virksom paa dette
Zelt. Vi ganner baade Folket og
Kirken derved.« Blot inanae vilde
Lgøre som Niels. S o fu s.
-.—-—--—.-.-.-—-.. . -.
i
I
«
:
Danmarkis Trafikminisler har i
Anledning af en ny Bestemmelse om
.den dansfe Kvindes Deltagelse i Ar
ssbejdet paa Stationerne udtalt føl
»gende:
f J lang Tid har Kvinderne arbei
,det indenfor Telegrafvæsenet, ja, der
Her vel nu ansat flere kvindelige end
snmndlige .T«elegrafister. Zu jeg
fotn til, var nl Mulighed for zwin
dcsrnes Anancement stoppish kun paa
Kontorerne blev de brugt, men kan
Kvinderne arbejde i Spinderier og
Andre industrielle Virksomheder Da
gen yigennem ntellem snurrende Ma
sfiner, mente jeg ogsaa, Staten knnde
-l-ruqe dem i den praktiske Tjenestes
og Kvinder kom nn ud paa Linen,
lwor de arbeider fnldt nd liq Mom
dene.
At zwinder nn fnar Lon at af
lasqge den samme Prøve sont Mænd
indenfor JemlmnevæseneL nabner
altsna Tilgaugen for Kvinder til
Stillinger som Portører, Konduktw
ret, Stationsmestre o. s. v. Pan Pri- ,
Vatbancr nn er Kvinderne nllerede
llrnge og med Held bleoen bennttele
sont Stationsmeftre, og Ztaten har
forsøgt paa Herningbanen hvor alt
er gaaet godt.
Sau længe man kun bennttede
Kvinderne i de underordnede Stil
linger, saa man stille og roligt til,
men nu da der ogsaa indenfor de
bøjeste vellønnede Stillinger bliver
Adgang for Kvinder, bliver Mien
dene forfkrækket, og der vil sikkert
ogsaa nn rejse sig Røre imod det.
Hvad Klædedragten angeln-, faar
Kvinderne lempe den efter Tienesten,
men bar de kunnet det i andre Birk
fombeder, kommer dette ganske un
kerordnede Spørgsmaal fikkert ikke
til at Iægge Hindrinher i Vejen.
. Fremtideus Kvinder.
I
l
