To Diqtc.
—
J dct Frie.
El)1«.Wintl)e1-.
Er mit Hjcrte frisk og glnd,
Ændscr jeg knap Rosen-J Blad,
prpe Fuglengs Sang i Ekoveml
J det iudrc Jubelfur .
Svinder Himmel. Lan oq For-di
Ha min Taufe or Drucme »
Mon, »nur Mr niin Ziasl or Nut,
LTIkiskendL lmanct oa fortadt, !
Im fu« bører chertcnis Stunnw:
Flnntcr fm sit Range-but
Tankcn til din Faun, Nnturk
For at dont-is der nq Alcmnusl
»- st- s
Et kærliat Ord.
M n d H a n s V n.
Er fasrligt Ord fm et Vonncbrujt
Gør qodt i or lidcxde Wem-,
Nam« Eukker fnsapt fun tmsnkus sia
fwm,
O Vryftcst er ømt nf Eil-one
CI kasrligt Ord dct bodfth im ves,
Nwst Zweit-J falige Wasdcx
lSivor bekng do under sanan Tag
Er Unkka rigtiq til Etwa
Foccdtag.
Missionsscjr paa Ny-chland,
holdt paa Dann Colle-ge Fredag
den J. April as en Student.
»Alt, sont er født as
Gud, overvinder Verden,
on vor Tro er den Sejr,
som overvinder Vordem-«
ziristi Riges Gang her paa Jor
den er altid en Seil-Eigan og
kklciissionens —-« den sande Missionszs
Historie handler altid om Seit.
Zelv otn Frngterne mange Ganng
Inn sung-J sua og s11nm, suu er don
den kristne Tro altid en seitende
Cro.
Ved Wrt sidstc lecøde vetmgtelse
ni kllkicisionens Historie Pan No
;!uelund fru Aar ist-l til 1827.
Tenno Tid var en Kmnpens Tid
for Misssiunasnsrne Med 1827 be
grntder der en no Ueriode paa Ny
Zeelnnd sum vi i Sandhed kan
Mde Sejrensii Tis.
Ter blev fortalt ni— sidste Gang
um den store Høvding Shongisis
Tød i 1827, som Folge nf et
Innr, ban modtog paa et As sinc
.krig—3toq. Pan sit Dødsleje havde
lnm sagt: ,,1ldr1)d mine Fjender,
snaledeszs ønsfer jeq at hcevnes«.
Men lnm bød tillige, at man
William Howard Tast.
Det store Spør;15mmn otIt,l)ve1n
der skal blive U. næste Prcesident
er naturligvis en foieløbig nløses
lig Gnade. Der er jo mange oIn
Budet ag megen fanatifk Jver fralj
de forskellige Jnteresssenterszi Eide
am at bevise den eller dens speciellh
Tueligbed til Prcvsidentvasrdiabeden. »
Alligevel er der antaaeliq knn en»
csfentlia Mening, der betyder noget,
og den spaar tndeligt on kla1«t, at
vor næste Prassident hverken bliver
en »Brme en Jobnson eller en La
Folette: men derimod absolut og
afgjort en William Howard Tast.
Tenne Mand er ilwert Fald nhnre
populæty netop snadan sum slige
state Mcend bør veeete det, ag vi
for en tør tro, at den Anerkendelse
det amerikanfke Folk kan vise batn
ved at kaare harn til Landets Prak
sident,denhatbanfottjentoa2t
lkan betydelig nok til at kreditere
for.
William Howard Taft er født i
Cincinnati for halvtreds Aar siden
Faderen var Kriasminister ag At
torney General i Prcesidents Grants
Kabinet, tidlixgere var ban oasaa
amerikansk Minister til Russland on
Lfterrige Da William stnderede paa
Yale, var alle Studenterne enige
em, at ban Var et Geni nf lwein der
mnntte blive noqet start en Gan-n
«in Epaadnnnnen flog til. Eiden
Graduationen frsn Yale lian Enc
cesis Dna Euere-Z bemmstiaet Taftski
Horifnnt La Tafts Hnrisant est
meaet star. Lan er en nlsidin Mann
med Jndblik i de nieft forsselliie
politifke on sociale Livsforhold
Hanf- sidste Jordomrejse berigede
bmn nmaadelia i aa Senseende
Tafts arundiae Studium af Lon
kvndiabed oa bnns inedfødte Evner
oq Anlæa bestemte ham til en na
tianal Storhed Sin ftørfte Triumf
fejrede ham som Høiesteretsdommer
i Ohio oa som Governør af de Um
siridte Filippinerøer. Oa siden ban
i 1903 udnævntes til Krigsminifter
af De Forenede Stater, er hans
Popnlaritet vokset og vakset, saa
ban nu staat som den betingelses
fulde Personlighed til et Land-Z
største Værdighed
X
o Anledning af Txaftbesøget i
Lmaha i Mandags udsendte vi sont
lscskendt en illkedarbejder for at tage
Cksiieellensen nøjere i Øjesyn. Han
sincr herum bl. a. følgende:
Liccitiirligvis, Taft er en stor
Mund baade i korporel cig intellek
tuel Henseende: der er ikke Tvivl
um den Ting. Noget andet er jo
selvfølgelig, om han er Monden,
Amerika netop nu har Brug for til
rst lede dets politika Affiner. Det
er ultsan et Spørgszsnmal et Spørgssp
maul, som tusinde Strnlier iInidler
tid allerede har besvaret i Favør af
TaftsJ Electionx Innn reklamerer og
demonstrerer nied Tafts ypperlige
Lidministration paa Filippinerne, og
ellers er der jo overhovedet nok at
noevne af Eksempler fro denne yp
Derlige Monds Fortid.
Skulde man dømme eftetr den
Jubel, ja Forgudelse, der blev Taft
til Del i Omaha i Mandags, saa er
lians Prcesidentvalg sikker nok. Det
Var ikke alene Republikauerne, der
Hyldede men ogsaa Demokraterne,
Arbejderen faavel fom den udsmyk
kede Nentlenian sOg Taft smiledc
.c-g viste Tilfredshed og lovede, da
lemi mn Aftenen ved Festbankettesi
Isoldt sin Hovedtale, at Nebraska
sinlde komme til at nnde andt of alle
de Finden-, lmn jan Priesident kun
dcs dele nd til Tiøjre da Venstre hinsi
Nelimstsufdlket vilde hjcrlpe ham til
Pistissidentiikerdinslieden. Jelvføfkic
lin forsøinte Tnft ikke at klargøre for
den swre Tilhørerkreds Brsyans
politisfe Feilnreb on Eliianqlen Men
nam« man fnn Don stimme Tid ded,
at Brnnn i lige stærk Grad kan over
bevise om Taft’s politiske Misgreb,
scm betnder det io intet nden for den
opmærksomme og skarpfynede Tilhø
rer, der ved at trække fra og lægge
til tilsidst findet nd, at De forenede
Stater næppe bliver snydt, hvis Toft
bliver dets næste Præsident««).
V) Vegrundet paa indtrufne Om
stcendigbeder bar vi maattet re
dneere Omabnreferatet ned til
mindre end det balde
« —— —-«0- —-— —
ftnlde lade lekiissionærerne bO i
Fred « !
Allerede faa Tage efter hats-!
TM lldbkød der en blodig Kria
tnelletn Elnnnjis Parti og en an
den masgtig Stamme paa Øen, og
kllkiszssiuncererne beredte sig allerede
til at rejse dort. Men da fik de at
se, at Herren endnu kan gøre Un
dere, oa at det er ham, der rege
rer i Himmel og paa Jord. Ny
;;eelantde1·11e tillud dem ikke at
reise; de most ansete af Shongisz
Stamme opfordrede dem til at vceke
Fredsstiftere ntellent deni dg deresks
Fiendetz Aaret efter Shongis
Tod fit Miiisidmererne snmlet 500
of :1«’1):;;eelandss Krisere for at un
derliandle unt Fred Det var en
Wrdag, de ankoni til Fdrsamlilms-—
ssedet Den folgende Dag hold
te—:— der Gndsjstjeneste, sont Hedniw
ncrne unerwuede i.3tilhed. Om
klllandaaen dleo der slnttet en Slaas
J—I·ed, og nnsoprandt der blidere
Haar for Missianærerne Det faa
nd til, at den Sied, sont de saa
lasnae bavde saaet i Taalmodia
lied, nn sfnlle begnnde at bære ria
Frngt
En Ny-3eelwnder stod en Gang
tin i en Folkeforsainling og sagde:
«Hvorfor er Missionærerne kom
men til os? De er kommen for
at splintre vore Mordkøller, at
brcekke Spidserne af vore Spyd, at
drage Knglerne nd af Vare Ges
1«a«rer, da at anre, at een Stamme
fear den anden kær, on at vi som
sVenner oa Brødre sidde fredeligt
Ided Ziden af lwerandre Derfor
lad os henaive vore Sierter oa
adlnde Missidncererne, saa Vil vi
ibo i Fred.« Nv-8eeland fik lidt
Icfter lidt ijnene ov for, nt Mis
Efkonwrerne itte alene vilde dem
Hodt legemlia talt, men at det
Fredsbndskab, de bragte dem, in
deboldt en Rigdom og Fylde, som
lde aldrig bavde drømt om. De
lstakkels forniørkede Hedningehjertek
ibeanndte at se Lys i det Lys, der
skom til Verden for at oplyse
iMennesker og vife dem Vejen til
Feind-. -
j Hidtil syntes de indfødte .ku.1·L»
«t— have haft TrangstilwIdkFZZi
jOplysning men nu begyndte der
sen virkelig Søgen efter Kristus.
En Høvding ved Navn Taiwunga
kom en Dag til en af Missionce
rerne og sagde: »Jeg tænker meget
paa den Dag, da min Søn skal
døbes. J er Guds Sendebud,
Iderfor vil ogsaa jeg gerne døbes.
lsea bar aflagt de gamle Tanker
on den gaInle Tro. Jeg sidder og
trenker paa at opløse Djævelens
Rev, on det er rystet, saa det maa
Ifalde af. Jesus Kriftus er maaske
Inn-r for at se til Inig i min Elen
dighed og se ned i Mennefkenes
Objekten Tet er vist godt, at
Hjertet sørger om Morgenen og
om Aftenen, at hver Zynd kan
lslive udslettet.« Kort Tid derei
kter blev fire af denne Monds
EBørn døbt, og det Varede ikke
lcenge før Taiwunga og et indfødt
Æatepar blev døbt. Denne den
første offentlige Daab paa NyZee
Iand fandt Sted i 1830.
Taiwunga blev meget nidkcer til
at bekende Kristus for sine Lands
tnasnd Det var dog ikke ham, der
blev det størfte Redskab til Ny-Zee
lasndernes Omvendelse. Det var en
indfødt Trcelkvinde, som Missio
nærerne havde løskøbt Hun blen
Vundet for Kristendommen og døbt
med Navnet Betfy. Hun fik Toc
ring og laa Iwnge til Zeug-T Naar
san hendeiii Landsnnend kom og saa
til hende, talte hnn til dem oni
«—den Frelser, der hade løskøht hende
Hm hendesis Syndebyrde Nain man
"ikte vilde.agte paa hendes Tale,
gau hnn sig til at gtcede højt og
bede saa brwndende, at Hierterne
smeltedes .Zaar man talte til hende
eni verdslige Tang, sagde hnnt
,.Disse Ting vil ikke gavne for
Kristi Domstol«. Da det lakkede
mod Enden, sagde hun: ,,Miu
Smerte er ftor, men det er intet
imod, hvad min Frelfer led. Jeg
er saa glad; thi jeg ded, at Kri
stus venter paa mig ved Vejenden.«
Vetsys Vidnesbyrd gjorde et dybt
Jndtryk paa de indfødte rundt um
kring, og den Søgen efter Kristus,
fvm før var saa sjcelden, blev nu
alinindelia. Heer 9lften, naar Mis
sioncererne boldt Andagt, lød det
fra mange: »Man oi komme og tnle
Ined dig?«.
Tette sfete nltfamlnen pnn den
nordvestlige Del af den nordlige L.
Vi oil lm hine, hvordan den
Jld, sont var bleven twndt paa den
nordoesllige Tel af Ven, knstede
sine Gnister ooer Len og optoendte
den sydlige Del.
En Kristen oed Nann Ngnknkn
Vnr 111ed nogle andke ddristne paa
en flere Tages- Rejje ind i Landet.
Han lmvde jin lille Znoaaridatter
Turore med. Lille Tal-me lJavde
faaet et Ekskemplnr nf Lukas Evan
xjelilnn pan sit Modersnan En
Nut, du de llm i Ecllgcll og slm i
en tom Oyttky l)aode Tarore taget
sin dnrelmre Eknt med sig iXSen
gen. Midt oIn Ratten blev de
oeerfaldne, flygtede nlle hort, og lod
iren »lille Pige niene tillsage i Hot
ten. Da Ngnknku oar kommen est
Stoffe dort, opdngede lum, at lmngi
lille Tatter ikke var med. Han
Vendte tilbage og fandt, at Røoerne
havde ndsfaaret Turm-es Ojerte og
flcmet Hooedhnden af. Bogen on
alt, boad der ellersJ Var i Hytten,
Var bleoen 'l)ortsliebt. Ngnkaknii
bedenske Frwnder pønsede pna Hcrxnh
Inen han sande til dem: »Juki eder
ikke i Beocegelse for at lneone mit
Warn. Gnd vil gøre det. Dette
Mord er mansfe en Straf for vore
Synder. Vend om til Gild, tru
paa hinn, ellers oil J alle om
tomme.« Og Gnd hnsvnede det og
saa, men paa en anden Mnadku
end Oedningerne taenkte pan at gøre
det.
Medean dette skete pnn Nordwest
tysten, leoede der Pan Sydøstknsten
en stor Høvding Rapnrahnns
Hans Huftrth som lmode født bnm
en Søn, Vilde have dræbt Vornet
for ikke at have den Ulejlighed at
opføde det, men Faderen frelste
dets Lin, og Drengen blev knldt
Katn En Gang, da Sønnen
Var vokset til-, bød Faderen hmn
bringe en Tel Icekker Mad som
Offer til en Afnnd Drengencs
Teender løb i Band, og han bad
km Lov til at spise en Del af den
tin rflødige Mad. Det forbød Ra
J««,··kb«gu »Ein det strengeste og
fagde, ·at- hvis hcm spifte af Gu
dens Mad, vilde denne ufejlbar
drcebe ham. Paa Vejen blev Katns
Natur for stærk for hom, og han
spiste af Moden. Sna snart han
havde gjort det, blev han forskrcek
ket og tilstod sin Brøde for Fade
ren. Begge troede nn, at han vilde
blive ramt af Gndens Vrede, men
du det ikke skete, tabte Katn sin
gamle Tro. Han blev nn Ineget
tungfindig, for han forstod ikke den
Kunst at. leve uden Tro. J denne
Tilftand blev der fortalt ham af
en Ven, fom bavde vceret i Eng
land, at «Englcenderne bavde en
Gud, som levede i Hilnlen og ikke
kunde lide, at man flog Mennesker
ibjel«. Katu begyndte nu at søge
denne Gnd. En anden Ven fortalte
hnm om en Vog, de hnide hande
som fortalte om Gild, og at en
saadan Bog fandtes hos en Mand,
han kendte. Katn opføgte denne
Mand og købte Bogen for nogle
Maatter og noget Tobak.
Den Ven, der fortalte ham om
Bogen, havde en Smnle Begreb
orn Lcesekunften og undeikviste Katn:
snnrt blev de begge ivriae i at
granste i Bogen, og de flvttede saa
—
til en lille L, lnwr de tilbrngte
TM vg Nat Ined at lasse. Da de
HmJenlnnde havde Inestert Bogen,
rsendte de tillmae til Katan Hjenh
ITUUV de lieste ljøjt for dein, der
Vklds lwre dem.
rissen Uatn farstod doq ikke alt,
lmnd llan lasfle i Bogen. Han
Enlte, et llnn niaatte «l)øre Order
tige nd af en lniid dllkandszi tVZnnd«.
Ja der nonen Tid derefter nnfrede
et anieritanfk Zkih ad tin derved,
Wn lIan Pladcs paa Stiltet tillige
nted en Fastter on toln pan denn-.
Iliiaade til den Inodsatte Eide af
Len, lnmr IlIiiLsfioncer Williantii
upliuldt sin. Da Tilkiszsiotneren
finimte deni inn, lmad de wild
jvnrede de: »Lii konnner for nt lledi
oln en Lieier' »V[ lJal ingen
Lasrer at iende«, var Ersaret »L.
eure Ojeitw et nienet nnn·t«e, Inenet
Inm«t«e«, IidlIrOd da Hatte »in lJar
ferladt santrn on Vern, Hnss on
Filt, ni er kannte den lnnae Vei
Ui llører innen gode Lri«. Dei
Hin don snart en Missionin frns
England, sont straft-« erklcerede sin
rsillin til at reife Ined dem. Denn-e
Illciszisionnny der ljed Hadfield
reiste sna nied dein tillsane til deres
Gernsme on Willianisis fnlqte on
sna med. Da Skibet nærinede sia
Landet lød det inde fra Strandein
lnmr det vrimlede af Mennefkert
Abelkonnnen Ind, Lnset er konnnet,
at alle knnne tru«.
Noget af det førfte, Missionwi
rerne spnrate efter, Var den Bog,
der bavde Daeret Nedfkab til at freut
lalde saadnn Venaegelse Tet var
et Eksetnplar af Lukas Enangelintn
:nenet 1nedtaaet on forflidt: men
nmn fnndt Nnnknkus Nnnn
i det og ntente nt knnne skønne, at
det var den smnnce Von, soln lille
anore liavde indslinnret nIed pan
sit BriJsi hin R,at da hun blev
webt af 91ø11e1ne, on sont lmr
nnnet til Sydøftknften nf Øen.
eret blev nn Inodtnnet 1ned
Gliede af ntange, og inden et lnilet
Aars Forløb blev Kntu døbt tilligeg
Ined en Sueii andre.
Katn blev nn en ivrig Arbejder
i Guds Vingaard. Han nøjedes
ikke nied blot at forkynde Ordet for
sine Landsmcend, men han fejlede
over Cook-Strædet og blev den
allerførfte, der neevnede Jesu Norm
blandt sine Dødsfjender paa den
indline »J. »Im er kommen for
at leere eder Gnds Ord, det er mit
Svce1«d,« sande ban, og der Var ikke
en, der lagde Haand paa ham for
at lnevne de Mishandlinger, de
havdendstaaet af hnns Faden De
lxørte paa· band on mange blev
tmndne for Guds Rige.
Det var lnnn en ftor Sorg, nt
bans gamle Fader ikke naaede at
blive døbt inden sin Død, men hnn
bnvde dog den Trøst, da lsnn spnqte
ban »Kcere Faden bveni døde for
dine Snnder?« at høre den genan
share klart og tydeligtt »Kære Sønl
Kristns døde for mig«.
(Fortscettes. )
Kredsmødet i Woodstock, Jll.
Illinois Kreds afholdt, fotn be-l
kendtgjort, sit Kredsmøde i Wund
stock fra den 27. til 29. Mai-is
Det er førfte Gnnq, at der i
Woodftock er bleven nfholdt Krebs
1nøde eller nonet nndet støre Møde
iblnndt Danskerne Meniaheden var
l P
l .’
suatcdch ufcndt Incd ct sauduut Mu
chs Asholdolsa Tot lslcu del-sur
inmdcsct lnmdc mod Æugstclse Ug
ledtb
J oxs omfriug nud Woodstock er
der m. 25 FunlilicU Incu Interes
sen ihlundt Dort Folk for Kirfcn
og dct aundclixse er ika stor, book
for Tllkcniqlscdcn er kuu lisle, oq der
er kun fau til nt taqc imod ct
Mrcdssmøch Incn ult gik rigtig godt.
Vi spisle tilsmmucn i Mrs:-. Jes
fcnis Hieni, sont lsun lwreduillig hav
dc olnsrludt os-. zwindcrnc tog med
Nlasdo fut Pan Lonurtuingekh og vi
und ntud Tnkurmmcljxslscd Herren-Z
timcliac Wdutx Im bringet her
lmd Vennurno Vor lsjcrttslige Tnk
for Lplmrtuingen.
J Wtdci Lmszi smnlcchs vi um
.«-I«-c1«rcu-:» aundcslixw Nodcn lwor
Gudssi er ikte var bunden (2 Tim.
L, Ell tncn lmodo frit Løb iblnndt
lass is Etsch :;, 1) ved Händ-Z Erd-J
Forhsndclsc Da Trøftelse us Em
ncl«m-. sein-J Kristusks blev Iimlet
sur Lsct sum korisfæslcd ilslandt os
(»(«5nl. :;, l), lmorfor vi crfnrede no
kset lixs de to Disciple pua Vejcsn til
Enthus: (»ln·a-ndt«c ikke note Hier
tc-r i os, Hur lsun taltc til 05«) Luk.
2-l, BLI.
Tilstcdc ved kllkødct var følgcnde:
Prasstcrne P. H. Miller, L. LI.
Kiasly P. Nielsem V. Ilkctjqers, L.·
’J«.Tc-dcran, A. Rasnmsscm N· Vent
sscn og Puslor Lursou fra Elinton,
Wiss. uf den for-euch uorske Kitte
lxnr chdstniesionwr N. G. Jenseit,
oq Tllcissiouasr Jolm lllsr as den
soreuedc unrske Kirkc. Desudscn s
Tilrejscndc fra Clinton oa omkrinq
usd TZU fru Clsjcugo.
Cster Forljoldcnc var Ellkødcrne
tmmncliu qudt lasse-am og Zon
daq var den smrstc Fursamlink1,
der lmr vaer snmlct om Gudsz
Erd ilslmxdt Dort Folk i Woodstock·
Tllkmsct er Im til Ende-, og lwor
uf de Tilrojsende er drum-I til de
ms. Hund Fruqt saa Mødet lsur
March er der Uist knn ecki, som
mcd Bestcmthcd kan afgørc, ucmlig
(85ud, sont ser pna Hin-tot og kendvr
den de som er falchr i god Jord.
Qn Mødct skriver en Prccstebro
der følgende: ,,Efter Inin Mening
var det et godt Krcdsmøde,c hoor
ika en Minut gik tobt i Lediggang.
Hils Vennerne oa sig dem Tat for
Anstmsnaelscm de havde paatnget
fig for At qøre det lmkmoligt for os,
nq sum lytkedcs langt over For
Mitwian
Herren være saa æret og prisct
for lmusis Rande og Velsignelfe nn
ker dctte Møda
« «
«
.Bents«en,
Clinton, Wis.
Ny, dansk Sangbog.
Samlet af Pastor »Kr. Anker i
Elk Horn, Ja., cr nu færdig. Fra
Forfattcren følgende:« Eftct Ell
Horn Sangbog for flcre Aar sideu
blcv udsolgt, hnr jcg ofte af San
gcns Vcnucr blandt Præstcr og Lægs
folk været opfordrct til at samle en
ny Sangbog. Her er den san-.
Maattc den hjælpc lidt til at thue
og famlc det i os og blandt os, sont
kau løftcs af Toncns og Sau-Zeus
Magi.
Den indcholder 318 af de bedftc
udvalgtc Sange. Pris indb. 50c.
Danish Luth. Publ. .Jonfe,
Blnir, Nebr.
En anden stor Exknrxsion
til Kitigsvillc, Tcras, dm 51c« Mai.
Mangi- dcltoq i Exfm kimuu dut Izu AoiiL oj vi ndstcdcr Im Jndbndclsc tEl at gaa mer« den szsc Mai. To vil
da komme til Kingcsvillc mka .- »aran der er isasw m- d at hoffe den brromtc , Bmxiuda« c1lrr,,3vaniil)« anpn
(Lsg).ozs1o1n vi un formllrr Tem, m denne Log qivcr et Udbym as fra Ei Hund-rede til Isius Oundredk Inl
laro pr. Acrm. saa vil Te mark tro det. derer sier vi: »An-n mod og se for Dem selv.« Fatmcrnc lmr haft det
travlt i dc fidstc lo Maancdvr at boer al Stagss (35ko!1saaer, nu er Mai-J og Vomuld vlamet vkm visfc Agu, og i
Mai vil vi rufe Tem Mai-J. som er Mund-:- let og vil modixcs i Juni
De flestr Zettlekc er konnte fra Nordvcstm og trives gebt. Der er rig Jord, artcsiff Band og inqu Cytloncr
ingen Negrr. og den ftadigc andris afwler Sommers-us Hebe. Eolstik er ukendt.
Korn med den 5tc Mai og overbctsisz Dem sclv om
KingSville og Omcgns storartede Fremtid.
Te san da talc med Farmcrnc, bespge bete-Z vakre Hiern, og De vil fiqe fom en Former sra Walsh, Wis» stri
vrr fide-n sit Bespg i Februar: ,,Ikke Halt-delet! var mig fortalt, Kingsvillc med Omcgn er et Fremtidssted, lwis
Sidkftykke man maa lede efter.« Vi bar nnltg aabnkt et Stykke Land paa 5,000 Ackes.fwdc11de läge on til det gamle
Ecttlcment, Som vil fælaes udelutkeude til Smudiuaver.
Land for flcre Stole-r og Ritter vil gives eftcr Bcbnv.
Landct steige-s fra s22.()0 til 53000 pr. Acrc paa godcs Betingsrlsen Ekriv til gis vaa Tausk cllisr Engelst vi er
selv Tanskc. For nærmcre Opmsning om Belletpriiz oft-. ·
The National Land Co» 332 Grand Av., Chicago, lll·
Dunste Appelfmer
modnes c Ton-Inder. Verrd nnndst
s200 pr. Acke.
Dunste Bermuda Ova
avlet iVinfcn høstett Maj. Værd
s200— Hm vr Acri-. Om- merk-.