Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 07, 1908, Page 2, Image 2
»O anskersen··, et halvngcntlig Nyheds- og Oplyss ningsblad for dsct dcmske Folk i Amerika, udgivek ris Dxxxldll L1"!«ll. Fuss-. IIOUSE, Blatt-, Ncinx .Danskeken« ndkxsiar bver Tirsdag vg Fredag. Pris pr. Vorgang i de Fetenedc States 81.50, Udltmdet I2.00. Blader bemies i Ftststud. Bestilling Bistexing Adresse-for ndring vg andet anqaacnde BladOt at redsereZJ DANIdll LUTH. IUBL HUUSE Blaic, Nebr Redaktør: A. M. Andersem Alle Bidrng til ,,Tanskeken«s Jndhold: Ashandlinger, Korresp: usmncer og Artiklek of enhver Just, bebt-H adresssercp A. VI Aitds-.-Een, Blair Nebr Entered m the Post Ossice at Stab-, Nah-. IS Und-d «: is matt( t. Advektising Rates made knows vpm sgksl IPUIOtL ,,Dan , keIerU blivet Tend: ti-. Z:.bs·knb-nter indtil udtrvk kein- L,"He·« .-. ni »in-· zsg as J :::«-»ue Ig u« Geld et derart 1 ruslfe med be Forenede St mg L N Irve. Nallt Lasset ne hemjxt Zdw sig txl Fnlk der Metze-it iBzszL er. ge i Im a: kcibe hos dem ellet for at faa Oplycining om der aDeUSspdr. krdes be altid onnale, at de saa Avenisse meidet i bette Blut-. Der vil vaske nl gen sidig Jiytte. Vcnczucla og vor nationalc Væcdigljcd. Venezuelu Epørgszinmnlet er ende lin dienen sorelagt zwngreissen Jn gen vil nægte, at den amerikansle Jiegering hin meret fo1«sigtjg, over Veiende dg tk1nlncodig overfor Ca st r d on hang- N e g e i« i 11g. Jn gen Vil lIesknlde nor Regering for at have kastet sig ind i nnedfunnnende Zagt-r og Hinunter-. Lg Ujdere fan ingen Vetnivle, nt dersom en ftprre klskngt ljaode unsret inuolueret i stige Tuisremanl med U. Z» vor Regering du vilde have vist kraftigere Lptrnk den og mindre Taalxnodigljed Der er Venneznelugs nlige mindre Styx-te der l)nr gjort, at Vor Dir-gering san lange ljar taalte C a s t r d s Ringe-. agt. Tet var vierdigt for den sit-Ir re Magt incod den lille Men sligt sfal have en Ende. Vor nationale Værdigljed tillader ikke, nt vor Re gering lader sig trasde pna af den halvbarbariske Castro. Det er yderft ubehageligt for-en « Sidin warens-HE- nødts Zij ruhier sin Ret gældende overfor en mindre, ubetydelig Magt. Der give-s altid de, sum vil mistyde en snadan Op træden Men det er dog Paa den enden Side klart som Tagen, at Svaghed aldrig kan eller bør bruges eller tages som Undskyldning for U retfcerdighed. Det kan derfor blive en Stormagts pinlige Pligt med Magt at hævde og gennemføre, hvad den anser for Ret, eller ogsaa man« den for bestandig lukke Øjet for, at hvad den anser for ligefrem Uretfcerdighed ustrasset øves imod Personer og Korsporationen som hat Krav paa dens Beskyttelse Minister Root er en dygtig Sag fører og en klartseende Rate-month og han har gentagende Gange lagt vor gode Villie mod vore Nabosta ter i Central og Sydamerika for Dagen. Han har gjort sig Aufwen gelse for at fjerne Mistanke og For donnne og oprette et venskabeligt Forhold mellem Nationerne pan den veftlige Halvkugle. Og hanj har alvorlig overvejet enhver Jud-l vending, som Venezuela er kommen frem med intod at lade Tvistigheder nc afgøre ved Voldgift. Men alt forgæves. Nu faar Kongressen band le med Castro. Anna Goulds næfic Forføg Det er ikke længe,l siden Pressen fortalte om Anna Goulds Hjemkomsr efter at være skilt fra den franske Adelsmand Boni Castellane. J de sjdsle Dage har hendes Navn atters været fremme. Man har fortalt, ats hendes Slcegtninge i New York erj ved at indvilge i hendes Gifter--« maal med De Sagan. J den An ledning skriver ,,Lincoln Evening News« følgende kommende Ort-»F som vi ikke godt kan nægte os den! Fornøjelse at meddele. »Og saa vil Anna Gould ægte en anden Franskmand og saaledes mod -bevise Ordsproget, at ,,brændt Barn vogter sig for.Jlden.« Denne Gang skal det vcere Bonis Søskendebarthk fern hnn fornylig i Vredens Hede flog 3 tre Gange over Haandledet. J Birke lighedcn vedtouuuer dct ikte os, om Annc Gould atter fxifkcr sin Næscs i Løkteth men Presuszssociationen lmr Uærct jua ftittig og vedyoldcnde til at rette vor Op1uæ1«ffotnl)ed pau tjcnch Affcerc1«, at vi jkke tun af ljolde osz fm at frcmfommc med nag lc Laufen der puatvinger sig o-:s· Vi betvivler ittc, at der findes nmngc Franstmasnnd sont hinde« blive gode Wgtenurnd for amerikan-i sfe Pigcr, mcu de vil ika findes- i De Sagan ellcr Castcllanc Klassen, blaudt Reprwscntauterne for Frank riqs degcntsrcredc og lovløse Adel.! Tissc forlnstclscgclsteude Lmnlch imics Jdeet oIn Ellkoral or parnlcl 111cd dcrcs Kærliglted til wriigt Ar lscjdc, er en Etamptct for Adel-s fmnden. Tcrcås foruemftc Livssmaat zcr nt spendete Betrat-, ou for at fau« Hist-m er de vitliqc til at ndbytte der-es Ritter mod lmurdt fortjcntc unteri-: Hunsto Donat-ji, umn- som holst de cr· ! E Stand til at finde m riq muckikansf )Pi(xc UnsircsOJL der vitrdscrcr fiq seln jun luvt, at lnm or vitlig til at »dower« tudsmrc med Midlcr) en frcunned Lykkengcr nch hendes per sonlige Ynde ng hcndcs Pench Muusfe vi got for uteget Væjen nf dcnnc Jug. Mcn — den ameri kunskc Pigcy sont er stij for ou ønfkcr at aøre ist jaudnnt Butte, ltun for-· tjener, hvad hun or sikkcr fpcm ut op ima —— Elcndiqlted og Notoritet.« --------- ——-.-.«I-—-——— — Zisæce Simon Bondc! Jn, gtkedeligt Forum-! det siger sen dgjuu. Lg dermed mener jeg itte nlene nt unffe dixi niasdelith anni«, men nt udtnie m i n Gliede wer Fomuret og mit Inste unt, at Forum-et Ined det spirende Ein over nit i Naturen Inxm bringe Matt-I ntenen lede til dddtungende Eikele Du man ikte Vente unget egenp lig Evnr paa dit Vrev, men det satte utig til at neun-, til at files-»s sere, otn du vit. Lg san tasntre jen, det Inaaske kunde interessere dixx Hat faa at vide, hvad jeg wenkte ! For det første fornejede det rnig ’lkjerteligt, at de første Forum-J Frembrud derude i Naturen hande grebet dig saa dybt, saadan studt Liv op i din. Thi Linstegn ozi f Ver-gener iiltaiesr miifnttidxW naar de du ika er vilde. Dernæst tænkte jeg: Ja, hvor vnx det gndt, om der med Forum-et, nied Livetgi Sejr over Tøden ogsncs tunde blive Opstandelse og Lin i Liliennesteljjerterne, Lin i de man-Je unge Mennesker, som gaar omkrinq iblandt os uden at viere opvakte og rigtig kende en Livsnpgnve Hvor vidt Natureus Fornor er stikket til at fremkalde Liv i Aandenizs Ver-den — derom tør jeq ikke rigtig udtale mig, eller retere, ieq tør ikke sige noget bestemt deront. Nok synes jeg, det skulde saa være, og min egen Erfaring siger det ikke iniod. Foraaret har oplivende Jud fiydelse paa mig, og saa bar det vist paa mange. Men alligevel — — Ja, saa begynder jeg at filofofere, ser du; jeg tæuker paa, at derude i Naturen er der Kraft, der er Pro duktionsevne i det fremspirende og fremvældende Liv. Og der gaar det med Naturnødvendighed, at Moder Jord gennem Livets Udfoldelse sietter Frugt. Rigtignok kan det blive en Vild Frugt, Ukrudt, Tislerl Men Frugt bringet Livet, og om dcts Ildfoldelfe ledes rigtig, bliver det ogsaa god Fragt — Men der efter lcegger Jorden sig ifølge Kredsløbet atter i Dvale Se, her standser jeg saa og tænker videre Det Liv, der om Foraaret kommer frem i Mennefkehjerterne, det slaar ofte ud i noget vildt no get, i »Tant og Flovser«, som du siger. Derfor er det, jeg er tilbage holdende med at sige noget bestemt om Korrespondancen mellem Livet i Naturen og sLivet iAandens Werden Blot dog at det Liv, For aaret fremkalder i Mennefkene, var som Spire og Knop med Evne til at sætte god Frugt! — og alligeveL Liv fkal der jo da til, før der kan være Tale om Udvikling benimod at sætte Frugt. Men min Tanke standser ikke her. Dersom vi skal tænke paa den ene Aarstids Jndflydelse paa Maine skenatnren, san maa vi jo tænke paa : de andres Jndflydelse med. Og da ; synes jeg, at vi kommer til dccnrligeYl Resultaten Tet gaar godt niedl Zuraar og Sommer ja ined Ester csaret, da man indlsoster Frugterne came leceu saa touutxer Winte rcn med· sin T ø d og R u l d e. Uh! Lauten derom er nassten not til at gennemisne mig. Skulde viMe!1 uester saa med denne Acsrszstid blive lolde, duaste og dødel Her kommer jea til at gyse over SaumIenligi ningen. — v « « Lg Ued du saa, hvad seg videre tasnken — Vi Mennesker burde hel lere sammeuliqneö med de ,,evigt gmnne« Træer, dem, der saa under stønt umdet us midt i Vintexkuldea i »Juletræet«—:- Zkikkelse, e is nis« Suarszsuwtsteu Tette Trce et Natu re: stønnseste Billede paa. et Meu 1u-st'eliv. Otnd ste Tak, at Di Men nester lsar faaet et Liv der kan over-H leve 9 interenk Milde, ndfolde sig i Zenkmelenizi Solvarme og Vaere evig graut. gi« 1:1 Taufeks Resultat bl iuer da, at feg spejder efter Foraar i Memles ke lsserterne, Foraar med Spire- og Udviklinasevne, Evne til at scette meden Fruat, Lin sum Esset evtai amnne Traes Lin, eller sont dejr staat um et andet Zwe: — —- ,,som bar tolv Gange Fragt Da aan lsver SNEaaued sin Fragt oa Vladene af Traset tsente til Folkeneski Lmaedonrc Tin Ven M· M o r t e n s e n. l .—«——.s-.-——-— Tale ved Jndfirttelfen af den nuc Vcstyrcr ug Bestyrerindc paa Bernclijcmmct i Lvaupacm Weis-. isndsendr efter Lpfordritth »Mit( Inder ogs Moder forlode 1·11ig; Inen Herren tnger 1nig op.··" (Enl. 2,T 1».) » Min Fuder og Moder fdrlode mig, min, siger Entniisten; det vil sitze-, de døde og gik ind i den ftore Entg lsed klftnnge uf Bornene Pan Vdre Bornehjetn tun gøre diese Davids Erd til dere-:—. Doden har taget d 1«e-:s Inder eller IV oder bort fra dem -— opløst deres Hjem — lagt Ve niod ind i deres liLle Barnehj : Tuarer i deres sniaa Var Aa, hvor tun Barnehjertet ikke-r pe fig, ,,naar Døden med sick WHAT SZOI · . Au « ' Aand,bortvifter.p1ertets Vsig tiasrer den elskede Faders eller «o derszs cjasl dort til det fjerne L d, den Einel som Barnet hang Ved ed inderlig hinsrliglied og kun det af fjkiledez tolde Legeme er tilb ge, not-«- Mnnd ikke fan tate, hvis je itte tun stnite niere. Jeg taler i aa Heilseende nf Eifaring; thi og aa min wider og Moder forlod niig, da jeq var et Born Men san føjer Salmisten saa ter stende til: »!lt en Herren tager i ig op. « Jo, Gnd skeo »vo, om Fader ogt Moder — de nærme ste — de k re ste blnndt Mennesker, dør bort ra Barnet —- Herren lever dog. B r net tun dog synge: «Vor Fade ij det lJøity han leder!« Ja, og den, nd fastter ene, han selv er mere n, r. Herren tager de foder- og moderlijse fmaa op, det kon mange, mange af den bevidne s Oet kan ogsaa jegiaf Erfaring bevidne « Herren bar ogsaa taqet disse ja ter- og Inoderløse smaa op, som fin des pcm oore Børnehjem. Det Ier Herren, der bar beredt disfe erm til dem, der har bevceget Menneske hjerter og Mennesfehcender ved fin Iland og Kærlighed til ut bygge dis se Hieni, hvor de har det godt legei11 lig og anndelig, og hoor Herren p a ny lmer Tag vil tage dein op iTin Faun og knytte dem med Kcerlighe den-J fnldkonme Baand fastere sog inderligere til sit Hierte — det Vannd der skulde knytte dem til bam for hele Livet. s Bornene har ved deres Forældres Død mistet deres Hjem — Hjemmet blev brndt ned, da de døde, selv om LInfet blev staaende Thi hvor Fa der og Moder er borte, der er ikke noget Hjein for et Born· Det er Fa ders og Moders Lin i Gndsfrygt, t Kærlighed og Sandhed, som gør Dufet til et Hjem for Barnet. Ak, knen san er der mange Hufe, hvor der ikke er noget Hjem for Børnene, elv om Fader og Moder er lebende Ha desvcerre1 Tbi et Hjem er kun der, hvor Herren kan faa Lov til at nae Barnet op — tnge det op i sin Form bver Dng qenneni Andagten i ZiemmeL gennem Guds Ord og . Vom nenneni en heilig Lpdrngelse i Tnnt ng Herr-end Fortnnniim ——— irenneni KIIIrlinlIed oII et IIndt Ctsis cmpeL Herren toII forsI de sinnn op i sin Faun i Dnnlienii helline Tinte, da hnn nnv dem sin melsinnelie, Eun dernesJ FoI-lndelse, den Hellig Anndsd Sinne, Livet i bind. Eis-ten Herren Vil fremdeless lmer Tags tnne de smnn on i sin ann for; nt IIine dem sin Velsignelse LII der! er 1nn1.IIe Zlnnii Velsignelse, Ber nene tiieIixIer til frn Herren. Da Herren hundred-: Pna Jorden i Men neskeslittelse —- ioni en elfteliki Frist ser Jesus Liris11I«:-, dn tun linn de» sninn Bin-n on i sin ann ozI Oel-i siIInede dem. Men Jesus Kristnsjs er i («"-"»-nnr en i Inn den snnnne, jn til ersia Tid «--— hnn vil i Annden fern-; nie ezi Were Unrt Hieniss Nassr linker Tun, nnnr ni iiidlnide1« linm —- okxl njne ei- de Inange ElnIILL Velsinnelseksl ni trienner til frn lInni. llden denl l"n"re Herre Feins- l«ilini«:« xkskexinretx Velsinnelse borte oII LIIdrnIIelsen sin-fester J snnnne Nrde nnn Hei-· ren tnn me re med til nlt i Ofennne i VII nlt knn blive III inrt i ,8)ie«t·kite ! Cnsoldinhed on Tru« i liniiiq Bann, i! snnnne Grad bliner Zjennn et et vir Jtelinl Hieni, lnmr steilen leitei sinnn PLHI stnre on til sia. Nnnr vi hnr tnldt de Vnnninaer, sont nf Entnfnn det er lmnnet til de snder- oII moder lose Entna, B ø r n eh je m on ikke LUdrnnelsessnnstnlter — dn er Tan Ilen dernied, nt disse Steder sfulde Viere Hieni for Vor-neue, sont koni nxer der, on i nonen Mnnde erstatte di· Hieni, fom de linnde, dn deiess Jorieldre levede, -—-— et Hieni, lwor den node Sind tnn bline snnet i BInneleertetT lilndn Miildford sss tnier node Eksempler knn bline set on lnnt — lwor Vornene tnn leere sinsrljnlied til det node —- jn det bed stc — lIere Lydinlled noersor Gnd on Illceiineste1·, nII lIvorfrnlde tnn tnge node Tlliinder med sin nd i Livet — Sker dette i nogen Munde — jeg snsei i noqen N innde thi til Huld kommenhed vil det itke fle, lwerten paa Vore Vøriiehjem eller i nonet in det kristeligt Hiem — da knn Bør-. nene sige med David: Min Fader og Moder forlod mig, nien Herren tog mig op; thi da sker det visselig, at -errenMr eLop an sit Ovid og Iægger Tine gen nemborede, naglesaarede Hænder paa dem, og da vil de aldrig glemme, nt de har haft et godt Hjem paa Jor-» den, der var en lille Afspejling afl Hinnnelhjemmet — en lille For »gaard til Guds Rige. Vi stiller ikke jstørre Fordringer til vore Verne lhjeni end til vor-e egne Hieni, ikke Jen Gang sna store; thi vi komnier i Hu, at jo flere Børn, der er nt op drage, des vanskeligere er det, isier bvor det er Bern, sont er kommen scnnmen sra san forskellige Hjem —— on med snn mnnge snrskellige Karat terinilirg. Ji føler godt Vnnskeligheden og Ansvnret ved at opdrcige vor-e egne Børn, og oi føler godt, lwor hauste ligt og ansoarsfuldt det Innn vcere at gnn ind til en snndnn Gerning som nt licere Bestyrer pnn et Binne lkienh viere soin en Fader og Moder for de mange Vørn, hvis Fader og Moder hnr forladt dem. Der tret-n ges til megen Kærlighed, Visdom Tnalniodighked og Ydmyghed — Tet Vil vi bede Herren oni, nt hnn bis nioe eder, soni vi i Dag indscet ter sont Vestnrere her i Jesu Navn cg overginer Hiernmetgi Ledelse til, som Herren har givet det til l)ende, der hnr ledet Hjeinmet san nelsignet og godt hidindtil — og soni jeg her Ved paa Børnehjemsbestyrelsens Vegne og sikkert ogsnn pna Samfun dets Jegne sknl bringe en hierteligg Tak for det store og trofnste Arbejde,; hnn soin Vestlirerinde IIf Hiennnets her stimmen med sin Søn har gjort i» de mnnge Aar. — Herren velsigne dein frenideles. Gid den smnine gode Aand mIIa raade her paa .Hje1nmet«« fremdeles. Og Herren velsignei eders Jndgcmg og Arbejde her paa: Hjemmet, eder, som jeg herved ind-J smtter paa Børnehjemsbestyrelsensx Vegne i Fad rens og Sønnens ogl Hellig-Andens Navn. Herren givers eder da Krafts-, Kærligheds- ogs Sindrigheds Annd, san J manJ kunne opdrage Børnene til Lydig-J hed, Flid, Orden — og først og sidst til at elske deres Gud og Frelser. Amen. J. S ø e. -.——-.-O-.--s-—— Vi store Bøm Islf B e r n.) FIIIkIende er en I1IktiItkefIIrtæ11iIIg fIn det fjekde :)larl)11I1dreT« For nin ginnle Tids vuisnikpreligiøfe Nunnntter tun den ifknnt de nun iiIIe andre Fortællinger nf lignende snarnkterj have haft fin Betndninx1. J note Tqu er Herr-enz- er ikke ant i «nndet. Lg der funnne Inei der Inn In unden religipszs Littemtnr.« Dei-for nnnitte Innn tro, at en sun tsun gnnnnnsl fu«-In Falk-l iffe fande Isinige Tren. Men nsmpl Ilion-; qen en dprisgtii xiutolif i de nedrel Emnfnndg niq findet- fig dennderliqk tijnnr un Inn-Wink ned den mumi» Innmiftnnder. I »Den-Jung da Jesus lIiev født i Linden sang Hinten oppe pua sika «!4iIId:,,.m-if1ns:i nuran ef1«! ksiriftnsu u fødtx Lg Ruvnen, sont huldr« il i Trietodnene 1Idenfor, Waise-E de: »(X«)InIIidu«.-« tlmoI«Iiqu««.-s). Ton-IF nasre Rubin III-knien finirede dectil:"i »me nche« kdenne Nat). Lg der-z inde fru Ztulden spømer nn Okfems »Mit-« (lIIIor·.-J, tIImrtil Fauret dmsqende foIsknnden « »Bethlehem « Ta fietnte :’L«T: let up nnd et kraftic1t, liiIigt1«nt«tet: Turnus-P Und osJ gnnx derlIen ! )« I SZIIiLi nmn riqtiq fdrmaaede at saties jin iIId i dsnne lkeant henfaIne Tidss Ieiiinøfe oki foiinle Forliold fna Inan klsiri forstod, Iit i kriftelig Lisenseende ViiI den T ids Mennejker VOIn lfele deieszs Lin vildc man faci let forfraci, book lnirnligt-tillids fnldt 1I)tteIide en siiadan Tilhnrers ffnre nmntte hænge ved Fortællerens Lieder, nimr lnin dg Oele Fldkken Links-un Born ozI ginnlc, fad III-ed sede Iin JlfteIiilden, sog hnox Dejan rende det bar nnmttet viere for Zin chie nt følge en faadan simpeL en Jfoldig Historie — felv om de ogfcm I-— iigefom vi Børn hjemme, naar Vedstemoder fortalte -— huskede hvert ineer er foInd s -E( Ti fo rtalte! An IIej! faa langt vi Ima ede i Alden san IIide I1i fo’r over Sø ug Land, vi hørte åldrig nogen eller .noget, der knnde fammenlignes med gamle Bedftemoder og hendes Hi storier. k. Badste fortirl oiks den om Ulven, der skulde lære at spise JordbiteIEP' Endnu lyder hendes kcere, sprub ne Røst i mit Øre, naar jeg, san dau fom nu, fidder og tcenker. Og der fad Vi om Kakkelovnen, hoorfra Lysstrimer skinnede ud-i Stuen gen neIn Triekspjældet Der sad Vi og fiirrede med store, undrende Øjne. fncirt paa bende, snart paa biimnden; sncIrt ud, nd gennem alle Hindriw IJer; ndi den vide Verden og efter; dens mange nforftaaeligc Ting. « i I f —- — ja, naar Bedstemoder i i Religionsundetvigning.-!-) Af Martha Steinth al. Det kan vel nok siges, at der i de sidste Aar er foregaaet en Forml driug i Stemniugen over for Zpørgsmaalet out vort Lands For jvar. Medeus dette Spørgsmaal tidligere Vaesentlig betragtedes som eu Partisag og mest var Genitand for tenretiske Debatter, er der en Følelse, der i de sidste Aar er ved at fortrænge alle Teorier og for haanentlig alle Partistandpunkter, eg der er Følelsen af den store Ulyk te, der oilde rauune oszs alle, hvizs det stete, at Dort Folk gik til Grunde jcsm sewstæudigt Falk. Hvor stærk denne Etemniug vil blive, og hvad Vetydning den vil faa, det ved in gen; men naar jeg her gør opmærk jom paa denne Udvikling, er det for at drage en Sanunenligning mellem Spørggtnaalet orn vort Lands For svar og et andet stort SpørgsmaaL der endnu ligger indenfor vor egen Bestemmelses Raekkevidde, og som Vil have ftor Betydning for vort Folks aandelige Bestaaen: Spørgss umalet om Religionsundervisnin gen-Z Bedarelfe i den offentlige Skale. ngaa her staar Teori over for Teori. Under Feltraabet »Religio nen er en Privatfag« ftormer Ska rerne frem, Understøttede af den radikale Kreds, der med »tyranifk JErifind« Vil Kristendommen til Lins, H Gads danske Maaasin for Marks. dg i LIleniglJedeki jchkkeis For-son ret ded ideelle Teorier oin ,,3-ril)ed«, eed Frngr for ikte at følge med ,,lld rsitlinznw dg ved Dorfe-g paa ad texsririn sei at faa asgjer lJUilfe miniliziiatiutier en Ilieligionszsnerer ital l)ade. klllen Inedean Tedri Op sntlesxs inidd Leut-i, er der nagte af dis, der liegynder at føle ligesoni oder for Fi·k·-ks1«ela1idet«:s Rud: »Hoad oxn der stete!« dZWad mn al denne Ted retiseren gjorde de diristne sdage, faa a! de lilev dderrninplede af :lIcodslan-— derne, l)1)i5 Førere er Inaaldenidske eg ndiis Hast er lndig? Hund knn der liled til. at di Tansle lilen et af l-« s..-i- it as de Uterus-sanfte Zelt til at indidre den religidnisldse Ziele, Lied-onst di dnrde vlide et af de aller sicsf1e, jurdi den fldre Vanfleligyed :I.-"desketningen nielient de for-stel lige Honieihfidner ——, sont finde-H i de sie-re dinltnrlande, it·t"e finde-J Dass ni-. Tet, der dilde ske, var, at Inn-— fzedeten as- ndrt Zydlk Vilde blide freili nredgjesrt jdr Religion dg funince til at lnangle den Basis sur ils-Lokal nsin Ilieligidn given Stersredelen dilde lilive freinnieds stinkt for Religion, for selv oni man ge kriikne Hieln vilde dnertage flie lIgidnszsnnde1·dis:sningen, dg seln dln Islieniglnsden nilde dprette niange Fri jlnler dg inaasle paa anden Maade tillnide jin objaslxn saa dilde ddg Flet tallet—:- Vgl-n sage den offentlige Erd l« dg las-e sig noje nied, lwad den gan: dg Ost-se Born Uilde lilide frem niedgidrte for Ilieligidn, fardi dereik religiuse Anlasg Vilde blive forsønit Der er nor Tidi Wie, at disze Lin lwg dg dercis Betndning for den en telte og idr Zancinndisnddiklingen er lileoet draget frem. Der kan ika lcengere jlinleis eller naegtee, at den ieligidse Fplelse har sin Pladk i Ejjlelelidet, dg at »de bedste Frngter af religisask Erfaring er, de bedske TinsL sont Historien dar at frenmise« isaliieis), Men disse Anlng vital leeieszs fdln alle andre Anleeg fkal ljane Næring i rette ,Tid, det Vil lsige, pan lmert Aldersztrin den Nie iring onn de da trcenger til. Der Yligger i denne Sandhed et stort pa Esagogisk lirav til vor Undervisning; den skal give Barnet den religiøse .2æring, det trænger til, eg ikke fal de det med alle de Forestillinger, som det endnu ikke kan knytte nogle Fri Ielfer til. Fordi Tiden for de af gørende religiøse Oplevelser i Rege len ligger uden for Barnealderen, er der sifkert, at flere af de kristne Grundbegreber ligger uden for Bar lnets Fast-saele men lige faa fik ztert er det, at der findes en beftemt Art af religiøss Følelse hos Bamet, og at det har afgørende Betydning for Fremtiden, om denne udvikles eller ej; det er vel ikke for ingenting, lat Ordet »Varnetro« har den Klang, ist-m det bar, og at Barnesindets re ligiøse Betydning fremhceves saa staerkt i Ny Testamente Dis-se Anlæg skal næres, og i vore bibelske Fortcellinger har vi en Nce ring, der netop passer til dem. Naar Børnene hører om Gud, der taler til Abrahain og Samuel, om, hvors ledes han beskærmer og styrer Jo sefs og Davids Liv, og om, hvorledes han ,,omgiver vor Sti og vort Leje og kender graut alle vore Veje«, faa vcekkes hos dem netop den Følelfe crf Forbindelse med Gud og Forttøst ning til liam, fom er noget af det mest elementære i den religiøse FU lelse. Naar de følger Jefnsbarnet sra Sietnmet i Nazareth til hans Jllandsgerning lwox »han Ztorni og Hav betvang, mens Bdrnene le ged’ hain ved Barmen«, hvdr ban epvcekker Jairi Datter og Enkens Søn af Nain, medens ban selv bev ter sin Kraft hos den Fader, i hvis Sænder han paa Korset overgiver sin Aand, san faar de et Jndtryk, fom i opdragende Vcerdi ikke kan sam menlignes med noget som helft Jud tryk, som nogen Oplysning kan give dem. Det ved ikke-kristne Pcedago—s ger ogsaa godt, dersor Vil de »re ferere« om Jesu Liv og hente Bil leder fra hans Lære; men de flefte af os føler umiddelbart, at det lia ger i disfe Fortcellingers Natur, at de fkal tages paa Tro og Love, og at det at undervise om Religion er no get uendelig mindre værdifuldt end at Undervise i Religion, det vil sige nd fra den Forudsætning, at de re ligiøse Vcerdier virkelig eksifterer. Tet er knn under den Forudscetning at der kan vaere Tale om Udvikling af de religiøse Følelfer. —