Hvad Bibelen fortalte. l
— As —
Georgc E. Saman
r-:
Pan Dunst Ved H. J. F. . M a t t l) i e s e n.
(Furtsat.)
seg furtalte lJani enduideie at Herren liavde saatt
»Men liuu af edel-, sum l)ar en Tjener, der pløjer
kller vuater Knieg, siger strakis til l)am, nar lian kumnier
l)je1n af kllkarkem gak lien ug sast dia til But-ds?
dllcun han ifte snarere sige til liainr liered det, jeg
stal have til Radvere ua liind up um dia ua vart niig up,
niedencs jeg ceder ug dritter-, ug derester man dn rede ua
dritte? —— Mun lian takte denne Tiener, at lian aiurde
det, sum Var l)am l1·efalet? Jea mener det il"te.
Liaesaa og J; naar J have ajurt alle Ting- sum
eder ere liesalede, siaerz ui ere nnyttiae Tjenere: tlii Vi
ajurde det, sum vi vare stuldiae at nein-« Le. l7, 7—10).
—-—- —— Men lJaude jeg ikke haft mere at fixie, vilde
den arme Mand snart viere sunten ned i Elliudløislied ug
Furtviolelse. .
Men jeg l)ar ju mere at siae til den, der fvøraer:
,lwad sfal jeg gere, at jeg kan vorde salig2«
Jea sagde til l)am, at »det, sum var Luven nmnliat,
efterdi den var krafteszsløsjs furmedelst Kødet det gjurde
bind, da liau sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lig
nelse ua til et 31)11d-Offer« — (Rum. s. 3).
»Wind lieniser sin Rierliabed mud us derued, at Kri
sinsks døde fur u—:s, da vi endnn vare Syndere« — (Nuin.
5· 8).
« »Tersuni vi vandre i Ltiset —— Jesn Kriiti. liansJ
Sigm-J Blud renser us- fra al Synd« (1 Joh. 1, 7).
Det var vidunderligt at se, med hvilken Glakde Krib
nianden annammede mine Ord — l)varledes han bces
Vende Gang efter Gang spurgte: »tør jeg tro det2« —
lworledes Herren tilsidst laade en ny Sang i haus
Mund, en Luvsang til hans Gud, saa han kunde nd
liryde med Paulus-:
»O Rigdumss Tle, baade paa Guds Visdum ua
KnndsfalU Heur nransagelige ere lians Damme ug hans
Veje nspurligel
Thi lmu liar kendt Herreng? Sind? eller hvo var
hansks kliaadgiverP eller lwu aan liam først. at det igen
stiilde lietales ham2
Thi af hani ug ved bam ug til l)am ere alle Tingx
ham viere Ære i EvigliedZ Amen!« (Rum. 11, 33—36).
MinsEjer havde i lang Tid ønsket at vende tilbaae
til sit Fcedreland. Nu knnde han ikke upsætte det lieu
gere, ug han sik i Løbet af kurt Tid alt gjort i Stand til
Afrejse
Da blev lian en Tag plndselig angreben af Fede
ren. Lægerne sagde, det gik niud Døden
Men fursmcegtede end hans Kød ug hans Hierte —
Gud var nn hans Hiertes Klippe og hanss Del evindeligI
(Ps. 73, 26): i den 11te Time var han bleven lejet ind’
i Vingaarden.
— — Tet bankede paa Døren
Prcesten kom ind.
Lcenge ug alvurlig talte han til Købmanden um at
skrifte, um at give sine Midler til Kirken !
Den deende Mand rejste sig up i Seligen. Med sinJ
sidste Kraft tug han niig frem under Hovedpuden, huldt
mig trinmserende op mud Priesten ug begyndte at fur
tælle, hvad Herren liavde gjurt ved hans Sjæl.
Præsten stud et Øjelilik sum furstenet.
Saa nditødte lian froateliae Trnsksler ug su’r ud af
erelset
Men den duende Kølnnand laade sig stille ned og
prisede Herren, at han havde aabnet hans Øjne.
,,.83erre, kuni mig ihn, naar du kummer i dit Rige!«
(Luk. 28, -12.i liniskede han. »Herre Jesus, annam min
Aaiid!« (Llp. Ger. 7, 59).
Saaledes døde han«
Nogle Uger gik.
Jeg blev lagt i en Kasse sammen med en hel Del
andre Ting. Sa gik Reisen over Land ug Sø·
Gndfrygtigheds Skiu.
Langt um længe kam jeg atter for Dagens Lys.
Jeg Var i et stott, tarvelig møbleret Vcerelse. Paa
Gulv, Vorde, Stole laa der spredt Bøger, Malerier,
Klædningsstykker ug en Masse andre Ting.
Der var slere Personer inde i Værelset. Nogle
stude up, andre sade unikring paa Kufferter og Kasser
-— af deres Tale kunde jeg here, jeg atter var — um jeg
saa maa sige — i mit Faedreland
Jeg furstod, at det var Købmandens Arvinger, der
Var samlcde for at dele hans Ejendele imellem sig. Det
saa ud til, at den uventede Arv allerede havde givet
Anledning til Rivninger imellem dem —- flere af dem
vare øjenfynlig stuffede over, at der ikke var mere ar
dele, end der var. "
Mig var der ingen, der lagde videre Mcerke til.
Da endelig hver havde faaet sit, var der en af dem, der
sik mig i Tilgift.
— — Det var en Mand noget up i Aarene — en
Forretningsmand i en større By. Der var et strengt,
misfornøjet Udtryk i hans Ansigt, det var sum alt skulde
blive til Js, der kom i Ncerheden af ham. Naar man
betragtede hans Bulig, sik man det Jndtryk, at han var
velstaaende, um ikke rig.
J flere Dage laa jeg upaaagtet oppe paa en Hylde —
jeg havde rig Lejlighed til at studere min nye Eier og
hans Hjem
Det varede ikke lcenge, før jeg opdagede, at Manden
liar kristelig — i det mindste udvurtes.
Straks Morgenen efter min Ankumst samledes Fa
milien inde i Dagligstnen. Monden tua en Bibel ud af
Bugskabet og begyndte at læse højt.
Hvor det glcedede mig!
J manae Aar havde jeg ikke Vieret Vidne til en
P
-"T«n-:—andagt sp-- ikke siden ieg var i inin for-sie Eiers Hjem
Bei saa dei nd, soin oisi de tiliiedeoirnsnde sAd teMMCIiEI
linksgiildige og nomnasrfsomnie oiierfor det bele, ju- At
de elldexi Odde siii eitnndig, nien den sieerlighed der
»ei« langmodig og veloillig —-— furdmger alt, tror alt,
zj Rai-. R, l. 7.), oilde niaaste nasppe liaoe laat Mierke
dcsitil.
Med from illiine lnfiede -«311-:-sade1·en Bogen i. Der
rsaa ioldede lian Oasnderne og liad et Fadervor.
Tet iaa keint not« nd ---— inen inin Gliede blev bettl
dclia t«olnet, da jea lige strats efter liørte liain give sig
til at skiende pao et as Vernene i en vred og liidsig Tone
iordi det liaode aiort iig ihildig i en nlietiidelig Forsc
eli·e. Tet tnndeiiaa let have oasret rettet med det gede,
nien i Siedet for lileli Varnet trnet Ined streng Straf
Illioderen tog dei i Forsoar, men det gjorde kun ondt
Vierte. Monden gao liende et skarpt Sinn-, gik ud og
flog Toren i efter sig.
— — Tet var ikke sidste Gang jeq lileo Vidne til
den Slags Sconeix
kllianden var gnaoen og 1ni«:—sornojet, mistcenksoni
on Pirrelig Hiiilriien gao liani ikke ineget efter. Ovar
ledeci knnde Voriiene blioe andet end trodsiae og ulydige.
Te regnede ikke Forteldreneks Ord, naar de lilot binde
slippe godt fra det —— de nndsaa sig ikke for at komme
ined en Logn eller skode over paa hiierandre, naar de
derved tnnde nndgaa Straf. At der ofte tillige var Kæv
lerier inellein dein indlnirdesis, knnde man jo ikke undres
»wer — det oar jo ikke andet, end hvad de saa hos deres
Fader og Moder.
Trodss alt dette« knnde jeg ikke lade oaere at Icegge
Man-te til, at der lios zzEaderen oar et vist Skin as Ends
frng
Eisiorgen og Aften sainlede lian sit Hus til Andagt.
sMen det var ikke sticert at se, at hans Husfolk enten ke
ldede sia eller saa paa det hele med Foragt.
IGriorledes knnde det Vcere andet?
De saa jo intet til »Gudfr1igtigheds Kraft« (2 Tim.
Z, zi, intet til, at lian øoede »gndelig Kærlighed mod
sit eget Gin« (1 Tini. Z, 4), intet til ,,Aandens Fragt, «
i Krerliihed, Gliede Fred, Langmodighed, Mildhed,
Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed« (Gal.
5 Y)
Men lidet tasnkteT Købinanden Paa d et. Det faldt
liain overliovedet ikke ind at anvende det Ord, han lceste,
paa sig selo Horiisiledei knnde han ellers en Morgen
ganfke rolii sidde og liese Ord sonii disse:
N on en Kilde kan udgyde as det sainme Vceld
sodt Vand og bedstZ M on et zyiiietitrir. mine Brødrel
lan gioe Oliven, eller et Vintrce Figen?
Saa kan ingen Kilde give salt og iødt Vand.
Er noan vis og forstandig iblandt eder, han vise
ved god Lingienaelse sine Gerninqer i vis Sagtmodig
lied. Men liaoe J bedsk N id og Kivagtiglied i eders
Hierten da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden
Denne er ikke Visdommen, som kominer. ovenfra,
nien jordisk, kødelig, djcevelsk; thi hvor Nid og Træ te
er, der er Forvirring og al ond Handel· «
Men den Visdom herovenfraer først ren, dern
fredsonimelig billig, lader sig gerne sige, er fuld -"Pe
Barniliiertigbed og gode Frngter, upartisk og ride
Skrønit.« Men kiietfcerdigheds Frngt san-Z i Fred« (Jak.
:i, 11——18). « ·
Tet gik ikle sjaslden paa, at lian fik saadanne Jret
tescettelser. Sande han liare rettet dem mod sig sele,
hoor helt anderledes vilde han da ikke have haaret sig ad
i sit lsjem og sin Forretning
Men ak· — han fortrak ikke en Mine, hans Stemme
skælvede ikke det mindste, naar han saadan sad og Iæste
sin egen Dom. Mere end een af de andre sad og tænkte
paa Ordet: i
s »Du derfor, som leerer andre du lcerer ikke digs
Iselvl« (·Rom 2, 21) «
Men det sørte ogsaa til, at Herrens Navn blev
lsespottet
— —- Min stakkels Ejer Ieoede i aandeligt Werke-,
han var en Afgudsdyrker. Der var scerlig een Afgud,
han laa i Støvet for, og som øvede en skcebnesvanger
Jndslydelse baade paa hans ydre og indre Liv. Hvad
der fordum sagdes o1n Samaritanerne — »He frygtede
Herren, og de tjente deres Gnder« (2 Kotig· 17, 33)
- — kunde med lige saa fuld Ret siges om harrt
Hans Gud var Penge.
J niange Aar havde han stidt og slæbt for at blive
rig. lGan var staaet tidlig op, havde siddet længe, havde
ædt Brød med Bekyniring (Sal. 127, 2).
Lcenge saa det nd, som om det ikke skulde lykkes.
Saa kom den Tid, da det gik fremad Skridt for Skridt.
Men i samme Grad som Rigdom faldt hanc til satte
han sit Hjerte dertil, -— mere og mere satte han sit Haab
til »den uvisse Rigdom« i Stedet for til »den levende
Gnd.« (1 Tim. 6, 17).
Og jo mere Herren gav ham »baade i Pose og Sack«
— desto mere begierlig blev han efter Penge, Penge oa
fiere Penge·
Hvad Under, at denne Monds Sjæl var fkrumpet
samtnen, at det, han kaldte sin Gudsdyrkelse, mmiglede
Aand og Liv. Hat min himmelske Herre ikke sagt:
»Jngen kan tjene to Herren thi han maa enten hade
den ene og elske den andeu, eller holde sig til den ene og
foragte den anden. J kunne ikke tjene Gud og Mam
mon« (Matth. 6, 24). — »Hvor vanskligt er det, at de,
som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds
Rige« (Mc 10 24)
— — Hos mine tidligere Ejere havde jeg set, hvor
ledes Herrens Dag — min store Mesters kcerlige Gave
til en trcet Verden — var brugt og — misbrugt.
J mit første Hjem havde Herrens Dag været »en
Lystss og ,,eu Herrighedss (Es. 58, 13), en Dag, paa hon
ken man cerede Herren, ikke gik fine egne Veje, ikke
gjorde, hvad der behagede en selv, ikke førte tom Tale·
OA Følgen deraf var Glcede og Fred selv i Sorgen.
Herren har jo befalet mig at sige det ud over Jorden:
»dem, som cere mig, vil jeg irre« (1 Sam. 2, 30)
Tet saa ogsaa nd, som min nuvcerende Ejer ærede
Herren og satte han-Z Tag højt, men det var kun ,,en
Klud af nyt chede Paa et gammelt Klredebon« (Mattli.
ED, 1l’)).
Tet nat ninliat fsn Illla At s linorledesiz Herrens
«Oi«d ,,t’oni .x)niledaaui lini. at dn holder den heftig-«
nok steh ledt ein-i- Viniframsii, nien :’lnnden, der leer-ude
gør, Inanqlede Tot er en tosielia Tiini at indprente de
nnqe Inine Ord, nien en Zorn var der niia lier at se niine
Ord liline lirnate til at Pine Vornene ined - heilig oin
JoudageiL
Liter oq atter lslen iezi tagen ned in Hut-den, inen
efte nur det tun, for m Boriiene illilde lieie i inixi sun
Straf for et euer andet, de liande qsort — - 1111dkiktjd91,»
maatte de endoa liere et helt Kapitel ndenad j
La for det nieste faadanne Eteder, der talte Um;
lniorledecs Herren flraffede dein. der snndede niod linin,
Deriniod Iliordv FADCWII sin aldriq noqen llniazie forz
at vise dem »den qode Sorde« — han, sont ,,sainle1«
Lamrnene i sin Arm og brerer dein i sit Zkod« (Jnh,
10,11;Es·40,11).
Var det da underlng at Bornene koni til at se
Ipaa mig nied Liede on Frngth J Stedet for at draaes
Itil ncia ved »Ocerlialiedgsnore« blene de trnede til at kni
lske mine Ord —- Kristendonnnen kam til at stan for denc
som et mørkt og trist FcenaseL livori det blot lod: , Der
Inaa du ikke« ag, ,det Inaa du ikke« — de saa inia jo sont
ofteft kun, naar de skulde fasttes i Rette og straffes·
Te fik saa ineaet imod Iniq, at der knn var lidet
Haab ein, at mine Ord Vilde blive gemte i deres Hier
Iter, paa det de itte sknlde snnde imod Herren s-— lidet
JHaab om, at Init er sfnlde blive en Lyqte for deres
HFod og et Los paa deres Sti.
i
X.
Slct Sclfkab.
Aar gif.
Den ieldsle Sen stiilde nu dort fra Adjennnet Oan
følte ingen Sorg derved — han haode jo aldrig nnerket
megen Kærlighed i sit lLIjenL Oan pralede af, at nn
skulde han rigtig til at Innre sig og nnde Friheden — han
skulde nok tage Oprejsning for al den Tvang, han Var
bleven holdt i hjemme·
Havde det staaet til den nnge Mand selv, var jeg
sikkert ikke kommen nied. Tet Var Moderein der tog oiJ
lagde mig i hans Kufsert.
Ogsaa hun var aaaetop i Vekyinring for det, der
hører Jorden til —- alligevel udgød hnn Inange Taarer,
da hendes førstefødte nu sknlde hjemmefra, han var jo
dog en Del af hende selo. ..?aaske var der i hendes
Hierte smertelige Forndanelfer, inaaste koni der, nu ved
Sønnens Llfrejse, Selvliebrejdelfer og Sainvittighedskss
nag frein hos hende.
Afskedsdagen koni, og Sonnen vinkede det sidste
Farvel.
— — Reisen Varede i flere s age,1nen endelig var
vi ved vort Bestemmelsessted, og jeg kotn ntter freut for
Itjgens Lys.
»Nun — dig har jeg ellers ikke Brug for,« sang
« Greene —- saadan hed Sonnen — da han pok
— Jud, »dig har jeg ellers faaet nok af for det
· III-sit kastede mig foragtelig bort.
e Jeg var i et lille, noget mørkt Vierelse paa 4de Sal
HPatter i en stor og lcirinende By.
i ede fra Gaden lød en stadig Bognrnnnnel op til k- -:».
! Du min Ejer oin Tllftenen koin op for at gaa til Ro
var der en anden nng V and nied hani een, der øjen
synlig ftod i Leere smnmesteds som han oa sknlde dele
Vcerelse med ham. ·
Jkke saa fnart var de komne ind « Vierelset, føi
Jakob Gieene satte sig paa Kanten af sin Seng og gav
sig til at le
,,Har V altid den Zlags Ting her ?« spurgte han.
»Hvad Slags Ting, inener du?« svarede den an
den, jeg fik fiden at vide, hans Navn var Albert Norton.
»O svad jeg mener2 —- Aftenandaqt,11aturligvis,«
sagde Jakob.
»Principalen holder baade Morgen- og Aftenans
dagt,« svarede den anden og saa forundret Paa hain.
»Det tænkte jeg ellers, jeg fkulde have vceret free
dig med, naar jeg kom hfemmefra —- men lad gaa. Vi
har vel Lov til at gaa nd om Aftenen — ikke?«
,,En Gang imellern,« svarede Albert.
»Saa gaar det nok alligevel,« fngde Jakob synlig
leitet. ,,Vi fkal rigtig ud paa Livet, vi to. — Du viser
Vej, og jeg følger med.«
Han greb Albert om Livet og svingede ham rundt.
Men denne rev sig løs fra ham og gik ganfke rolig
hen og satte sig ved Bot-det. Han tog en Bibel, der laa
der, læste en Stund i den og bøjede sine Knie til Von
Jakob Greene sagde ingenting til det — han tog oa
lagde mig ligegyldig paa Bordet og begyndte saa at klcede
sig af.
»Hør, Jakob,« sagde Albert Norton noget efter, »du
er vist ikke saa slem, som du vil give dig ud for. Du hax
da ogsaa en Bibel, ser jeg —- og der er ogsan lceft i den«
Jeg haaber da ikke, du Vil holde op dermed."
,,Var der ikke bleven lcest mere i den, end jeg har
jgjort,« svnrede Jakob leende, »vilde den nok se bedre ud,
Iend den gør.«
i Mere blev der ikke sagt den Aften, og det varede
zikke længe, før de unge Moend sov Ungdommens trygge
TSøvIL
s Om Morgenen havde de ikke megen Tid til at tale
isammen Jakob Greene kom hurtig i Tøjet og gik ud,
som han plejede, uden at skcenke den Gud, der havde be
daret ham om Ratten, en enefte Tanke. Albert Norton
'deriinod aabnede først sig Bibel og gav sig Tid til at kncele
for sin Gud.
— — Mange Uger gik.
Jakob Greene blev ved at skyde mig til Side, og
Ufte kundehan ikke lade vcere med at gøre Nar ad Albert
Norton for dennes ,,Lcesen og Beden«.
»Du skulde bare haft saa meget med Bibelen at
Aste, sør du kom hsemmefra, fom jeg, da vilde du ikke
være saa forelsketi den, Norton,« sagde Jakob Greene og
kaftede sig paa Sengen, idet han saa forantelig hen til
Nortons aabne Bibel.
»Hvor kan du dog fige saadan noget, Jakob?«s
isvarede den anden, ,,jeg ved ikke, hoor nIeget du har hast
Hat gøre med Bibelen, men jeg har altid vceret o nt til
et lasse iden liIIe siden iea lIerte at lasse — ika bild«
it"t·e Inoe Elio paa den for alt i Ver-den«
»Din gamle er inaaste lsellig, l)oad?« jpnrgte Jn
lob spottende.
»Na-nur dn 1nin FaderY Jeg bar ingen Hader
nII-1«e,« saIIde "lll1e«t Nonen nIed et Sul, »l)an døde for
IIe Am iiden Men ban elslede sin Bibel oa lasrte ogsaa
Inig at elske den. Daglig brngte han den, o J da han bleo
fu sna til selo at tnnne lasse i den, nraatte jeg lasse for
lnnIt.DI1 han dod,e nim.tte jeII dort fra mit Diens» nien
ieII looede Modei , at jeg daIIliII oilde brnge Guds Ord
da daIIliII ntele for Inin Eind. Lg jea vil ikke bryde det
Lksftcb «
,,«-Toana de dig aldtig til at lase i den og laske inne
Etykket ndenad ?« spnrgte Jakob gabende.
»Nei, der oar aldrig nagen, der toang mig, jeg
giorde det af IniII selb, oII jeg liar aldria vasret ked as det.«
»Juki sknlde dn blot oide, hour jeg er bleoen pint
da plaget med den Baa, liIIe fra jea nak Var11,« blev Ja
loli ded, »ost« oar jeg ved at blioe Inndtoss set deraf.«
,,kVI’en du Inaa dog indrømme,« indoendte Albert,
»Sei kan Bibelen ikke aøre for.« — — —
-s- i O
Jeg var i et Kammer Ined nøgne, hoidkalkede
Voegge Oppe under Loftet var der et lille Vindu med
Jernstasnger for, lnwrigenneni Lthet keempede for at
lrwnge ind. Henne i det ene Ofen-ne var der en Dør Ined
et Kiabnl i. «
Jeg Var i Fængsel. Den ulykkelige Jakob Greene
delte Fasngsel med mig.
Paa hanc oare mine OId gaaede i Opfyldelse:
»Den Mand, som forlsærder sin Natte, Vil tidt blive
strafer lnIstelig skal ban sønderknnse5, og der stal ingen
Liege-dont niere« (O1«dsp. 29, 1) — ,,de ugndeliges Vej
er som Mørket de oide Effe, lsoorpaa de sknlle støde sig«
IOrdso 4, 19).
Ofte Var den nnge Mand bleoen straffet, ofte hande
lsan stødt fig. —- —- —
Det oar flereAar, siden lsan forlod sitBarndonIiIliie1n.
Hans Principal vifte ham megen Venlighed, oa det
saa i Begondelsen nd til, lJan vilde blive flink i sin Plads.
Men han Vilde intet høre om de Raad, jeg gab l)ai:;,
og Wønnen ,,to1n ikke inine Ungdoinss Synder il)n!«
(Ps 25, 7) kom aldtig paa hans Lceber, aldrig i bans
Vierte
Han fattede de mange IIode Forscetter, men de oare
«I"otn en an om kllcorgenen og sont Dngg,en, der aarle
aaar lsiort« (Hos. ti, 4); —- han fik mange Venner, men
det oar ikte Bennetz der ,,snth"ede hans Kraft i Sind«
(1 Sam. R, 16).
" Hans-X Prineipal sogte at adoare lIatn med, at »Hei
ngang fort-weder IIode III-der« (l Col-. 15, Ri, og
hang- glamnierat gjorde alt, hvad lIan kunde, for at vise
hom, at han var paa ,,en Vej, fom fører til Smerte« (Ps.
139, 24) —- dog, alt var forgæves. Han vendte det
døve Øre til og lagde Synd til Synd. — —
Men Stunden kom, da han« Synd ;,fandt« haxn
(4 Ellkos. 82, 23). — —
Han var kommen i Geeld — det, ljan fik lljennnefra,
lunde iktel sl aa til til de Lin, han forte — og saa —- saa
bleo det en Dag opdag t, at der manglede Penge i Kas
sen
Man fattede Mistanke til Jakob Greene, passede
l1ed1«e paa og opdagede, at lIan Var Toben. «
Prittcipalen lovede at bxere over nied ham for
denne Gang — den nnge Mand lobe-de at forbedre sig
—- men i sit Hierte tcenkte han: en anden Gang sknl jeg
nok baue Inig snildere ad!
Men atter blev han greben paa ferst Ger11i11I1.
Tenne Gang blev ban overgivet i Rettens Hænder og
endte saa her i Feengilet — —
Maane d efter Maaned git, men den Itakkelgs nnge
Mand blev ned at ncere det IamIne Sind — det faldt
ham aldrig ind at lnkke mig op og lytte til min Tale —
han forhcerdedes mere og niere.
Kun een enefte Gang knnde der spores nogen Ve
vcegelse hos ham — det var den Dag, hans Moder faldt
ham om Halsen og intet kunde faa frem for Graad —
hun havde gjort den lange Reise for dog endnu engang
at faa fin Søn at se.
Men Sonnen — han græd ikke —- tocertimod —
han var nlnmnhjertig nok til at kaste Skylden for, at
han var endt her, over paa sine Forældre og sit Hjem
Moderen lagde mig i sin Søns Haand, idet hun sagde:
»Du maa love mig at loese i denne,« men han lagde mig
bort igen med et foragteligt Smil. —- —
Jakob Greene fik ogsaa andre Beføg.
Fcengselspreesten kom tidt ind til l)a1n. Han søgce
at tale ham til Hierte med kærlige Ord. Han mindede
ham om, at selv om Fortiden ikke kunde kaldes tilbage.
kunde Nutiden og Fremtiden dog blioe Herrens. »Es-get
Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han
er nier. Den ngndelige forlade sin Vej, og den uretfcer
dige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal has- I
forbarme sig over ham, og til vor Gnd, thi han er meaet
rund til at forlade« (Ef 5F, 6—7).
Prcesten blev ikke treet af at tale til haIn om den
Frelser, der er ,,meget rund til at forlade« —- den
FrelIer, der bar N aade nok til alle dem, der vil vende om
til hom. Men han talte for døve Øren.
ngaa Jakobs gamle Principal kom ud og saa til
ham. Han søgte tat faa ham til at tro, at der endnu var
Mennesker, der brød fig om ham og vilde glæde fig, hvis
han vilde slaa ind paa en ny og bedre Vej, ja, gerne
vilde raskke ham en hjcelpende Haand, hvis han vilde staa
Synden imod. «
Førft og sidft talte han til ham om, at »der er en
IIdrakt Haand paa Herrens Trone« (2 Mos 17,16),og
,Herrens Haand er ikke forkortet, at han ikke kundc
frelse, og hans Øre er ikke tunghørende, at han ikke kunde
høre« (Es. 59, 1). Men Jakob Greene saa nd til at
VII-re haard som Sten. «
Ogsaa Albert Norton besøgte ham Gang efter Gang,
men ogsaa han blev mødt med Mistro og Knlde.
O O I
(thtlcettes-)
