,,xl an skersews
et halvugcntlig Nyheds- og Lplys
11t1:g-Jblad for de t danske Folk
iAm IX ika
udgjvec n
DÄNISU Ll"ii1. 1’l"i3L. II()IJSH,
Narr, Ach
«Tanfkc:en« udqcar bot-r Tirådag og Fredag.
» Tiis pr. Amgang
i de Forenede Steuer 81.50, Udlandet 82.00.
Bladet den-les i Fokstud.
Bestilling, Bemling, Adressefokandring og
andet augaacnde Bladet aktcsseres:
DANISH LUTIL PUBL. IIUUSB
Blatt, Nebr
Redaktøt: A. M. Andersen.
Alle Widng til »Danskeken«s Jndhold:
Afhandljnger, Korrespondancer og Artiklec
of enhver Akt, bech adregferet«
A. M Andeksen, Plan-, Nebr.
Entered at tlte Post Osiice at Bleib Neb»
IS second klas matten
Advettisjng Rates made knows upon
spplicaeion.
»Danskeren«
bliver sendt til«’»-.-:«-1bk1ibcnter, indtil udtryk:
selig Opfigelse modtages as Udgioekne, og al
Geld et betalt, i Lockensstemmelfe med de
Fotenede Steuers Positur-e
Naat Læfeme heuvender sjg til Falk, der
averteter i Bladet, emen for at købe yog dem
ellek for at faa Oplysning om der avertekede,
bedes de altid onnale, at de jaa Tit-misse
mentet i dette Blut-. Der vil vwke ttl gen
fidig Nym
Vclkommcu ljcrligc For-anr!
Naa given Foranledning ønsker
vi nt gøre alle irrede Indiendere op
Inærtsonnne paa, at enlnser Artikel,
under ljoilken som helft Form, al
tid man viere ledsaget nf Forfatte
rcns Nnon og Adresse Elters han
Izer den nfraoigelig i Papirknroenl
Veo Tereii Natio, at ,,JTi1nst«eren«
er det enesie dunst-a1nerikunske Ny—
lpedgs og Lplysningsblad, der ndgaar
to Gange ugentlig og kun kostet
- slsm oIn Plan-ti
,,Tanst"eren« bringet lnirtige og
solide Efterretninger fra Ind- og
Ildland, er kvit og livfnld i Re
pcrtnge og behnndler redaktionelt
foreliggende ZpørgsmaaL ,,Danske
ren« er politisf imfhasngelig og et
Moralst uangribeligt Organ, der ar
lrejder paa kristeligt Grundlag.
Tal til Deres Nabo om »Danske-s
ren«!
-·-. — v·
- Cswusex Viad hakTeTegrafisk an
ftillet Undersøgelse med Hensyn til
Arbejdsforholdene af Dageni U. S·
Bladet har vceret omhyggeligt med
at indsamle Oplysningerne fra of
ficielle og halvofficiclle Milder. Og
den s««.mmendragne Statistik vise1·!
at der er over 6(JU,0()0 Arbejdsløse
i de flore Byer, og omtrent 600,-;
000 udenfor Byerne i de forskellige
Stater. Af Byerne kommcr New
York øverst paa Listen Ined 250,
(I00, saa Philadelphia med 100,00(),s
og Chicago nied 90,000. l
Trods de store Tal, der synes at
tale for sig selv, forlyder det dog,
at der ikke er megen Nød til Stede;
særligt for Unionmcendenes Bed
kommende skal dek, trods Inange
ledige paa Torvet, gaa nogenlunde.
Tenne Beroligelse er dog uden Tvivl
lidt kunftig. Vi for vort Vedkom
wende tilføjer i livert Fald et meget
stort Spørgsmaalstegn
Der er intet saa vcerdifnldt i
denne Verden som en fund kristen
Karakter. Et Menneske med en saa
dan Ballast har overvundet Verden.
Der er saa mnge, der helt und
flyr Kristendommen eller gaar paa
Akkord med den, fordi, de synes, de
møder saa meget unaturligt,
ceremonielt indenfor de Kristnes
Rcekker. De føler noget klamt og
spionagtigt, hvor de sknlde møde
Venlighed og Tillid. Var det san
ledes, havde de ikke truffet sunde
kristne Karakterer, thi hvad der scers
ligt kendetegner dem er, at de altid
ser sig selv i Spejlet og finder ud
først og fremmeft —- at tage Vare
paa dem selv.
»Washington Post«, et ledende
Blad i Washington, udtaier folgen
de om den politiske Situation og
Politikkens to gamle Partien
,,Alt vedrørende Politikken befin
der sig i et fuldstcendigt Kans. Jn
gen ved, hvad en Demokrat er for
noget og ligefaa vanskeligt er det
at sige, hvad en Republikaner er.
Selvfølgelig bliver der en hidfig
politisk Kampagne, og den ene Arme
vil skriae ,,republikanfk«, som de
engelske skreg »St. George« i Ska
get ved Agincourt, medens den an
den vil skrige »demokratisk«· sum de
fxunffc fkrcg »S- Deni:«: men in
gcn af Partierne vil nide eller lirydc
fig om at vidc, hnad distks Feltraab
montlig detyder.
Da Jeffcrsoncs gamle I«cpul11jknn:
ilc Purti i 1820 liade tilintetgjnkt
.sZmnilton-:s fødcmlc Parti, blcv det
feircnde Parti ist-net i Stykkisr og
ums Partidunnelfcr faudt Etcd ued
Demut-roter og LIMme J 1852
ødclagdc Juckfonits dentokmtiffe Par
tr Eluys Whig Parti, og der dans
lich-J nye Partier —. klitspulilikuncrc
us, Demokraten J 1891 gjordc
;dot demokratiske Parti Lprør oq
’«:fskittc sin AZøvding og begik chvs
mord. Sidcn lmr dct kmi Vasrct
et ulnsqmvct Lig.
Rin Partidannclser fnndt Ein-d
men inqen kmi klart se, lwud dct cr.
Hiltiug er kuotiskl Jntet Tllkenncsfc
kan forudsige, hvad vor politika Hi
Ifkorie skal blive i det ncefte Tiaar.«
»Alt vi ded, cr, at de gamle Par
ticr er døde.«
Der er en 211 Formift i dissc
lidtulclfer, lwad angecir den
politisfe Situation. Der synesss jo
unwgteligt at vcere kaosngtige Til
Ismnde til Stech forfaavidt som man
«eud11u ikkc ved uogct bestcmt mu,
hoc-in af de projekterede Prwfidcnl
!landatci, Folket scrrligt Wider, og
lwein de «, nuar der kommer til Stic
ket, vil blive nomincret til Parasi
fdeutværdigheden af de forfkellige
i« sattict
Dcrsum jeg haude Menge er der
mange, der siger, saa skulde ingen
baute surgieueszi paa min Dør un:
»Hm-un Te, der taler snaledeg, er
tin-kniest saadanne, sum selv il)ærdig,
under e«u eller auden Fur1n, lusker
um fra Dør til Dur ug i ·x;)11mauite
tcns Nann beder um Himm, ug sum
ikke hat« nugen sum lJelst Betingelse
fur nugen Zinde at faa Penge. Maa«
ste, ug mest sandsynligt, Vilde de,
hvis sat i en Pengematadurszs Zted
itfe en Gang ufre saa megsjh sum lJan
"I1u gør. — —
Der luder sdlagesuk fra tusinde
Stvuber um Hjuelp. Fra Velgøs
renhedsinstitutiuner ug San1fnndO
lscvægelser ug Private Og hjcelp
ljvur du kan hjcelve! Men vær allige
MIM hvvr Wer din
Hjælp. Vær omhyggelig fur, at
du hjcelper kun der, hvur det vil
bringe Velsignelse uxs ikke yderligere
Furdærvelse
Eliiarukku —- sagde Luid Ealiis
bum i en Tale i Ostaizqow den ZU
Maj 1891 — uil efter at Eansim
liglsed berede Ztumiagternss flere
Vanskeligheder end det urientalsfe
Eporxsszsmnal :
Efter lwad der i de sidste Tider ist
fureaaaet i Mardkku, kau det næsten
s11ne—:«, sum Spaadommen skulde up-«
f1)lde«5-. J lmert Fald, der er Mal-ok:
tuan ua Marokkuspørgszinmal paa
Tagsurdenen J den Anlednina
bringer vi i Tag paa Bladetii ti.
Side en velskreven Skildrina, »Ma
1«ukko-Minder« as den danske For-?
futek P. A. Rosenherg. ’
En vigtig Højestcreisdon1. l
!
J Mandags afgav Landetsis Helfe
sieret en Dum, der vil faa mein-t
isidtrækkende Betydning i Forbuldets
mellem Fællesregeringens og den
enkelte Stats Rettigheder. Det var
Jernbaner, der havde indanket Za
ger imod nye Luvbestemmelser i
Staterne M i n n e s u t a ug
North Carolina for Højeste-·’
ret, og 8 imod 1 gav Højesterets
dummerne Jernbaneselskaberne Redt
Dummer Peckham asgav paa de(
c-tte Dommeres Vegne den quø
iselse, der hævder den føderale Re
gerings Ret i de fureliaaende Til
faslde. Det var Dommer Harlam
der afgav den dissenterende Stem
me.
Flere Dagblade, scerlig demokra
tiske men ogsaa enkelte republikanske,
udtaler sig stærkt imod den faldne
Dom. Men andre ansete Blade fur
holder sig refererende til Sa
gen, og det ser ud, sum de mener, at
en Højesteretsdom but-de kunne pas
scre uden Kommentar.
Det vilde dog maaske vcere for
haftet, om man fra den faldne Dom
tsilde flatte, at den enkelte Stat her
efter ingen Myndighed vil kunnte
gøre aældende i Forbold til Regula
rina af mellemstatslia Trafik indens
for vedkommende Stats egne Gram
ser, euer at Landets Højesteret
s1«nlde vasre inde for at centralifeke
kakaqten i Washington
Te otte Tonnnere udtuler bl. a.,
nt de unser de angældende Stuf-J
luve for ukonstitntionelle Wo Nrnndj
uf den Straf, der er bestemt fOH
Overtmsdelser. For Ulydiglied intod
Fragtlovene jknlde Bauernesz Em
lsedesnmsnd Direktøren Agenter oij
Tjenere i hvert Tilfælde knnnes
siraffess med Fængsel i indtiI 901
Tage u. s. v. Lg lllydighed i1-nod!
Loven angnaende Passagertakster
ndsætter Vedkonnnende for en Mulkt
us indiil SIDW eller Stntsfasngsel
for 5 Aar euer Vegge Tele. Dom
nierne riesonnerer dei«ndf1«u, at det
tilde lslive vunsfeligt, oni ikke umn
lint, for Jerubsnerne under san
danne metændigheder at finde Em
bedstsnnend Agenter og Tjenere til
at holde Fortetningen gaaende, ng
hionipagnierne dilde bempeis Anled
Ringen til at prøve en Stets-loos
(8)"yldigl)ed. Altsnu nd fm det Syns:
Punkt, ut de pnaankede Ztutslove
1silde viere forretningsødelceggende,
dønnnes de griliidloxJListrideIIde.
Vi har knn dette lille at sige der
Iits at Jernbanekompagnierne og
deres Funktionierer kunde jo da
snnpeltljen udlijde Statslovene, me
denis Epørgksnmul mn der-es Goldm
»l«ied ufgjdrdecs for en højere Ret.
W«
Ovcr Evnr.
Et Telegrani fra zdøbeiihann af
24. dis. meidet-, at den Konnte der
den U. Februar ooertog Detailhand
lerhankencs Aficerer, nn er kommen
ti« den Slntning, at Bauten er
insoloent ug ital ouergiueszs til Zion
1·1:r5l1el)andling; den i Baner un
bnigte Kapital unseLs for — tadt«.
Da Krisen sind paa i U. til U.
Felix-nah ndtalte thisgieldpzdireb
»tpr Andersen bl. a.:
, ,,Detailhandlertianken ljar faact
Jsine Zurhold grnndigt undersøgt, og
Her alt andet end lthIelige. «Banken
ier den tølienyuunste Baut, der er
isnertest inde i Byggesp kulationeiy
den liggei inde nied et meget stort
Lseløb af sine Aktier og har stærk
Andel i ikke sag faa W
Fomugendex Tät-er« en ren RE fix
værdighed fra Komiteens Side, naat
Bauten Vedblivende faar Lov til at
tnodtage Jndstm.« —- —
J daner Blude lJar der geunem
Vinteren Vier-et strevet alenlangt otn
is saakaldet Puladszshoteh der skulde
opføres paa Raadhuåspladsen i sw
lienhavn Det Var en veltendt Spe
Unant, Direktor Anders Jenseit, sotn
und-e nirtcslianøre dette :l)tilliunprn
jctt Du Detailhandlerbanken iniid
lerlid Var Ineaet stiertt engageret i
Foretuxiender — efter sigende nled
in L. Wrioritet paa intet mindre end
800,000 Kr. plus en større Garanti
overfor Hnandværkerne — saa sau
det in Ved Bankkrisens bnade Anb
ning oq Vilæaaelse noget grelt ud
sor Paladshotellets Birkeliggørelsex
ifte mindst da det hurtiat blev en
cffentlig Henimeiighed cIt Buntbi
niiteenis Flertal var for at knldkaste
denne Paladshotelplan
Ganske nylig gik der Rygter om,
at nu var Millionprojektet opgiveiH
paa Foranledning af ncevnte Bank-;
kcsmite Dinektør Anders Jensen
dementerede Virkelysten, men Rygtet
tjicldt fig. Og Telegrmnmet af.24.
ds. om Detailhandlerbnnkens Kon
kurs giver nn fnld Valnta for Rim
tet. Jndirekte skal Or. Jensen se
nere have Udtalt, at hvis man stand
sede Foretagendet vilde han søge
Staten om Erftntnina Det kan lmn
ju sagten-Z getre: men forsnavidt sy
nes det blindt at tro, at thn kan er
lsolde nogen. —
Jnlt bar den dnnfke Vankkrise og
dens Følger givet Offentligbeden
Anledning til at kigge ind baq Kn
lisserne af en aldeles skandalløs
Spekulationsmani. der synes at
bcerge det kosmopolitiske Danmark.
Og alt synes at dreje sia om en
,«Over-Evne« Moderniserina af Kei
benbavn. Men hvad kan det nytte,
at København vil vkere Millionbn
naar Landets Jndbygaerantal ikke
er i Stand til at ndfylde Millionen
Tet er en kendt Sag, at der bygges
og bvgges i det urimelige, oq at for
boldsvis hver anden Lejlighed stam
tum. Byggedes der cerligt oq rede
liat, ja saa vedkom det forsaavidt
ingen, om san hele Sjælland blev
lIebygget og toltenljavniseret; nien da?
det nn sker i vild Spekulation dgl
sont detfnn viser sig, paa Bekostninak
as tillidisfulde Bankindstndere ellerk
Llftieltaverna saa er det sandelig paa!
Tide at ndstede et »Vagt i List-vier«,s
selv ont det saa slal overfladiggntes
»Palad:-l)otellet« oa andre ftttdredes
lldslag as tøltenltannsk Etorptal on
,OveI Evne« lldvikling .
——.....».
Nyt Udbrud af disittcsttidcn
i chior
l
Kirkestriden i Norge er orndt nd
paany, og det er atter Pastor dlo
noto, den drejer sig otn ;
staunst M odstandere erssaredej
at hans Udnaevnelse til Zogneprasslx
« Bergen var forestaaende. Der er»
da i den Anledning til Etiftsziprth
sten i Bergen indleveret Wage voer,j
at Pastor Konow ved Taaljskhandlittx
gen udelader Ordene ,,3ynden kont
ind i Verden ved eet Lliettneske« ogj
,,undfanget i Stntd og fodt i Alcid-!
gerntng«.
Bladet ,,Lserden-:s Gang« ittdt«o1n-Y
tner i en ltengete Artikel, at Pasiorj
htottotv har vegaaet en Zsejl oed paa«
egen Haand at foretage disse lld«---,
ladelsetp tnen at hatt fortjener Tak;
for at lJave gjort opntærksotn paa
,,de uheldige Udtryk i Daavgsritna-I
let, sont alt for ltettge har saaet Voo
til at blive staende, ikke ntindst til
Zlade for blirkett«.
Pastor Konow har selv udarbej
det en N edegørelse for sitt Hattdle e
lntaade
l J— denne liedder det, at itan Wo
!no1n) i Beanndelse n as Taalisrisolst
ntaningen, lnmr det staat, at Inn-,
dett er kommen ind i Verden otde
ltet Menneske, l)ar slttjfet de tre sit-st
tctevnte Ord. Ternasft er lldtrnffetH
»undfanget i Sond og fndt i Mist
gerning« slnjfet
Anaaaende dette sidste lldtryk nd
taler Sr. Flnttotn ltl andett !
,,Tenne Fastnäna et« in ten al ll
tnindelige Lpsattels e kommen til at
slaa sont lldttyk for et cnn naa dtl
ttlmindelige Elcegtcslin sont ifke lieu-l
gere deles as de fleste vlandt ois
Man e finder det itke lcengere rig
man benytter sig af et rent
as en gammeltesta
»jne. lig Salme sor derved at fælde
en nedscettende Dom over et For
Ilsold Gnd selv hat« nedlagt i theg
»ten.«
Videre udtales i Redegorelsem
,,Hvad endelig de Ord: »ved eet
Menneske« angaar, saa er dere: Ve
tydnina, at de vil sore al den Elen
dighed, herden den Tag i Tag lidet
under, og al den 31)ttd,ni alle et
stnittede as tilltage til, at Adam on.
Eva i Paradis et spis ne den fotlsndne
Frngt as xtnnds abend Tun Til del
’J,nnttet«, l)vor al nirfelig lleniglted
blattdt vor TidI videnskaltelige ni
dannede Teologer er anvert, herei
ilke mindst det, at denne Fortasllina
tun er et poetislp ltalvt si lososisk lld
ttyk for en Liviiopfattelse, sont i det
aantle Jszsrael deltesJ af flet«e eller
satte, tnen sont for not-tat ifke paa
nogen Maade fan sigesjs egentligt at
høre nted til det gatnle Testatnentesz
Verdensbetragtning taget som Hel
bed
Den staar nemlig ganske isoleret.
Tenne Fortælling opfattes da, saa
oidt jeg ved, heller ifte noget Zted
blandt nidenskalielig nddannede Ten
loger sont l)istorisk. Dette ved i vore
Tage mange Mennesker. Tet er
noget, sotn ikke kan holdes- skjnlt.
Derfor er ogsaa disse er efter niin
Mening skikket til Intødig at støde
mange, sont gerne nted Andagt vil
deltage i Daabshandlingen.«
Man ved ntrsppe, hvad man mest
skal forbavses over, Pastor Konva
Mangel paa Forstaaelse af Daabs
titualets og Bibelens Ord eller
batks Frækhed.
Hvad Ordene ,,undfanget i Synd
og født i Misgerning« (efter danfk
Vibelselskalts Overscettelse: ,,født i
Skyld og Itndfanget i Svttd«) an
gaar, da er der vist ikke mange Bi
bellcesere, der af disse Davids Ord
i Salmen 51 har faaet den Forstw
else, at David vilde ltegge Skyld
paa Undfangelse og Fød-,
sc- l, men han ser, at Synden stikker«
saa dybt i hans Natur, gaar faa
Itmgt tilbage, som til Fødfel oa
Undfangelse. Ved at nægte dette,
ttnegter man Arvesynden eller den
tnedfødte Fordærvelfe og syndige·
Tilbøfelighed Og mere end det,
man ntegter med det fantme Rad
l
t
l
(
l
l
-. ,(.,
Iwendigheden as for ethvert Menneske
aI tIliIIe zienfedt sur at komme i Gndii
Tiiiae Man fonimer ika alene i
Ejrid IIied »e: rent løiireuet Citat
ai en ITIIIIIIIielIeiIanieiItlja Zahne-«
(sIIin si. falder TaIJiIO Ordi, Inerl
med sein Ord: ,,llden ndaen Wider
fodt IIaany, Ian l)an ier ie Und-J
:"«’iae«, oa nianae andre Etedee
La liuad de andre Itdeladle er
»I«-ed eet klsieiuieite« migaaI«, da er
de ille alene »et Poetisf, lialot file
iuiist lldrryk ior en LiIIIoIIfattelsIn
iom i der hianile Israel deIteszs ai
ilere eller fII-I«1«e«, Inen Paulus- lIaIIIs
der sauune ,,x«iII-:sdpfattelie« i sin
Lid UHOIIL Fi. III, dg - Äko III
Icle -:::I den fristne Lpiattelse ned
isxenuem Tiderne ai Zundengs Lpi
IIInisI —- der er i seine Ver Tid in
dmfor diristenlieden formodentlig
LHUU IIIdd j, sdui liolder paa janune
.,Liu5opsattetie«. Lg ui Vedkender
di— den gansfe friiIIodigt, selv om Pa
ror dionow dg. de med lTaIn annng
Inilasgtede itfe uil regne III for »vi-«
deIIstalIetig uddannede Teologer«.l
IlIseII hvordan Inod He dioIIonIT
positin Leser Hunden-:- VIII
etc-in's Mdu den snnIige TilhøieI
lialIed i Stirgteu i det kTele taaeH
efter l)an«: Ilikeuing skal oIIiattesL sent:
,et ForlTIild Gnd sein lIar nedlagt
c Elkegten«".- J saa Zsald er l)an;
langtfra moderne.
- —«.--—-———---—-(-—-s -— ————
sisviccdeiis EnIaIicipatIoIi.
J der aandelige :)ii.-)re, der gik fIII
nd for den sranske tiieoolution sod- «
te: saa Inunge Lauter og Jder , sdmj
Tcnere lieu skulde enten tieIIe til atj
lxejne Multurnduiklingen euer be-?
nehm-de den. Egentlig der udfprang
IieI Lauten Inn diIIindeIiL Emanci
parte-n LIIi den saa har liøjnet e Iler;
tiebyrdet llduikliugen euer Uil gøre
det t, er ju saa en Sag for sig T
Da den ftansfe Jieucilution ra
sede, lIleII Tannin ,,zioi11denii Galan-J
kipatidn« et deraII, der omtrent sam
deigt Iejste sig i Ongland dg :7 ord
aIIcerika. Lg dette dirao har siden
Iekset sia sIrerkere oa stærkere Der
Uil dIIg sige, knn i politisk og reII
soIial HenTeende Te opduktende
Jdeer oIII en Siødets Emancipation
her irods Inod rne srealistiske For
fasmpere stadig maattet erkende sin
Umulighed, deli, ved Teorien fur
sogt i Praksjis og delI ved de alle-.
haande Hypoteser, soIn den fornuH
tigere Side as vor moderne Digter-I
periode har lagt freIn til behugelig"
Luervejelse
Ter kan natitrligois ikke IIæreJ l
Trsivl IIIII, at det er berettiqet a
fylde sivinden Ined al den Delos-l
nim, lIIIn Inaa øIITke at blive suldr
nied. LiITter hun at lIliIIe Eiter-il
-
I
l
I
l
I
lad lIeIide Isliue Doktor, ønster lin«
ai- bliIIe Teo10q, lad lJende bline sed
ji«-a «1.s. o. MeII man er paa ga«e
V sie naar man forudsætter zwin
den: Etyrfe som pelitist ledende i
en Stat.
Tet er et absolut Skridt fremad
ad Kultnrend undertiden jnurrige
Vei, naar Inan bar begyndt at aner
kende den uathengige Kvindes poli
tisfe Ret. Lad bare hendes politiske
Jndflydelse paa Samfundsudviklin
gen komme til at·kollidere med Man
den-:·» der er mange Zteder, der men
gegs liaardt nok til det. —
Naar Talen er om Kvindens
Emaneipation politisk og socialt set
saa her man selIIfølgelia kIIn lade,
seIn det qrelder den uafhivugelige
euer Inaaske rettere selvstaendige
.iviIide og stet ikke den niste· Hen
desjs Magt er stor nok siger Filosofen
Goltz, idet han ironiserert Mcen
dene reqerer Ver-den og
Fiviuderne regierer deres
M es n d, dg — d et tilføier han —
lmadIV kan de saa forlange more.
iei snamwnd hvad kan de for
lange merel
Men de andre, de selvstcendige, de
skatteydende Kvinder, kortsagt Beher
møerne, de kan forlange merk-. Og
det er dem Emancipationsudviklin-s
aen in miniature har tænkf
Paa, naar den nu gaar mere og me
re i Retning af Kvindens Ligestil
lelse med Manden.
Oder alt er det alligevel et
SpørgsmaaL om Kvinden burde
Vise notgen synderlig Aktivitet i Po
litik. Spørgsmaalex er, om hun
bar Takt nok. Den politiske Kvin
debeIIcegelse i England af Dagen har
Vist os, at hun ikke har Takt nok,
Nerverne er der vel, men de er fonx
en lølIsk Heft Gamle Mnhamed
sagdc: BE det Folk, jom le
dcsz uf en zivindc. Lg et
tysf ersprog monot- ut your di v i n
Escn rugcrcr,t·r1)l«nsr Etu
l c n u U p u n B as n f sc n. Nun
un jmi man naturligois Werken
Lrndu fig out MulmutedsVicidom el
ler rustc ersprog. Mcn jau siger
cI dnnsk ersprog: s d u t u n d e
og til onde Rund pr Unin
dscr tidt klogeft. -— »Im-ig
Ith tun er dct forlsauscnde, at nugct
dunle bar kunnct faa over Hiertet at
luic jun Mikcfuldt spidisfindigt Lg
man yar lex oed at mistæntc Ord
jprngct for at vasre af alt andet end
dunsf Lprindclch Lct dufter Inere
tysk- end dansk —- desssvcvrrc nma
man numske sige i dettc Tilfwldc.
Hvor Ruindeu itkc Or
mod, dcr faar Monden-:
oude Drifter Overhaand,
sigcr Heinr. Goethe siger, at F- o r
bindclse med Kvindcr er
gode Sædcrs Begyndeli
fe. — Man det olt«i alt, det sidste,
unerføress si politisk Betydniith sua
Our den internationale divindebkk
ltiægelfc ika Duft Opmærksomlch
Isok Ondnu, og san kun de Fordrin
got, der gøres sdrav paa at faa gen
ncmførL ika alene kuldesxs herettige,
mcn fuldtud forsvarlige, i Our-renti
stemmclse med, Zamfundsudvikliw
gesan ubetingede Kulturvillcn og
fnnde Fremskridtsstræb.
E A t O.
«-—-—————.-0-.---——- »
Kære Mortenfcu.
Glædeligt zumar!
Du nur lidt kostbar, itte sri for
lidt ouerlegen i din Zfrinelse forte
den, syntes jeg; meu jeg tendte dig
ju!
Nan, uu sfriuer jeg jo itte til dig
for ut unertyde dig oIn Hodetal as
Unoder og tigneude, det VIII-e ju tun
unle en lungtrukken, slet ingen Stets-:
l)jemmel)ørende reflettjv tin-Peri
ntenteren Iued ,Ti11q, sum tun Uilde
tsctyde siouision med Ordsproksen
»Es-ej for din egen Jst-N- Lg jeg er
ciserhenish at kckn jeg finde Tusinnis
us link-der l)o-:- dig, Murrensen, saa
rit du Ined Lethed kunne paaoise
Enesevis hoss mig. Og Vi er ju,
naur alt kommer til alt, ,,uot lauf
ing for a wrestliug-nmtcb«
i hVerken den ene eller den anden
Retning.
Nes, seg er egentlig efter denne
Gang at Vide, om du bar gjort din
klart nogen Foraarets Jndflydelse
Pan Mennesfenebørnene. Om du
nie-neu at man kan tule om noget
suadant. Euer du hat fundet nd,
at IVPOnneskebørnene er Iiae for-mi
drinqgløse, lige flegnmtiski-, nanset
Zersouffistninger og Grøde i Natu
ren. th der, kort sagt, sIet intet er,
sont knn gøre Jndtryk part Wonne
stebørnene uden Tant og Flovser og
sygelig Stnpiditet; at de er gaaet
helt fallit paa Naturindtryt og Frit
uarsindflydelse at de ifke længere
kan se Fursfel paa Sommer og Vin
ter, Foraar og Efteraar; at Forde
sausen er horte, Høreevnen helt igno
bel ng Tauten ganske illusiottsløs,
san Stemning nu er laterlig, jeg
mener, sua man le"r ad Stemninger,
Følelser, Nuturindtryk, kort sagt,
gør Grin med det hele og ikke
mere lcerer for Livet, men
f o r S ko l e n.
Er det guaet op for dig snaledes,
Mortensen, eller har du faaet det paa
en auden Munde. Hur du set det
smaledes, at Scesoner ikke alene er ·
unget, som tilbører Naturen men
csgsau Menneskelivet, at til Ekks For
mret kan bave en belbredeude
Jndflydelse paa det menneskelige
Sind, at det frosne enten verdslige
eller kristne Hjerte virkelig kan tø
ov ved Foraarstide: set Memlesker,·
der bemærkede Foraarsjordens guls
lige Livløshed blive grønlig, lebende:
og blot endda e«t Menneske, som ikke
var for klog til at ftandse og inter
esseret hvile ved Underværkernes
mylderrige Vokfen —- eller blot lytte
opmærksomt efter eller endda gaa
fororgelfesløs forbi, hvor Loerken
sIOg fine Triller, og hvor der ikke
blev le"t af et faadant Menneske, der
cndnu ikke var bleven saa isnende,
Ak HLM ikke forstod at værdsætte For
fkellen pcm dagligdags-grinagtig
Menneskelykke-Latter og Naturen-T
kaMUiUgskige Jubelkor.
Mortensenl gaa ud i Guds fkie
Natur Og se dig om: Foruaret flaar
dlg i Møde Det svulmer af Grøde:
den lydløse Spiken over alt og i alt