Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 24, 1908)
« ,,Yanskersen··, et halvugentlig Nyheds- og Lplys ningsblad for det danske Folk i A mcrila, ndqivet af DAXlSIl Ll"1«ll. PUBL. Il()cle, Blatt, Nebr. »Tanskeken« udgaar hver Titsdag og Fredag. Pijs pr. Aargang i de Forenede Statet 81.50, Udlandet 82.00. Bladet betales i Fotstud. Bestilling, Betaling, Adresfefokandring og andet angaaende Bladet adkecssere3: DANISII LUTH. PUBL. IlUUsE, Blase, Nebr. Redaktøn A. M. Andenen· Alle Vidrag til »Danskeren«s Jndhold: Afhandlinger, Korrespondancek og Artikler af enhver Art, bedeg adresseret · A. M Andersen, Plan-, Uebr Entercsd at the Post Ollice St Blaik. Neb» IS Secoud klas matten Ade-entsin- Ratkss made Inmva upon qpplication. »Danlkeren« bliver sendt t11 E.-t)st·iib;nter, indtil ndtryks kelig stigelse modmgesi at Uogiucrne, og al Gæld er betalt. i Loercsngstmtmclse med de Forenede States-i- Posaune Naar Læserne henvendsr sjg til Falk dei avertereriBladet, enteu for at lebe hos dem ellek for at faa Optyoning om der non-tende, ledeg de altid onnale, at de saa !Ilve1«cigfe mentet i dette Mad. Tier vil ver-te ttl gen sidig Nycte. Ptæsidcnt Nooscvelt og dc politiste Partien Man kan sige om Præsident Rooseoelt, yoad man vil —— eet maa man indrønnne, og dette ene er, at han er en zllkand,e113tørrelse, som man maa regne Ined i Poli titken. · Tut tjeuer meppc til Mandens Forklcjnelse, at der staar Katnp om yam, at han finder stcerk S y In p a ti og" tillige stærk M o d s i g e l s e. Han har da forstaaet at saette Tan ker og Sind ja Lidcnskaber i Be vægelse. Sau sandt der i et Folk er baade gode og onde Tendenser, faa sikkert vil den Mand, der tager fraftigt fat for at øoe Retfærdighed imod alle og i de forskellige Retninger, den Mand, der søger at sætte de gode Kræfter i Frihed og Bevægelse og at ftække det ondes Jndflydelse, finde baade kraftig Sympati og yidsig Modstand. Hvad der møder Prcesident Roosevelt er ganske natur lige Foreteelser. Tet var næsten niorsomt, da Se nator Tillman fornylig skulde have fat paa Præsidenten. Hoor gerne vilde han dog ikke Manden tilliv—5! »Don bad to praise, too good to curse«. Meget godt maatte han ind - rømme at Roosevelt har udrettet. Og saa det onde da? For os redu cerer det fia til Nul. Men netop fordi Prmsident Roosevelt har føri en saa kraftig Politik, sont han har, og fordi han-S Retfærdighedgpolitik har flaact an iblandt Folket, derfor gaelder dct nu til Prcesidentvalget for Demokraterne om at slaa ham. Det Var en mcerkelig Udtalelse af Tillman, at dersom Roosevelt var bedre, saa vile han være Demokrat Det er altsaa, hvad det gælder om — at blive Demokrat! Og det ande, den demokratiske Senator fra Syden saa fandt has Præsidenten, var, at han imod Grundloven som Unionens øverfte Eksekutiv vilde forrykke Magten, tage fra de enkelte Stater og lægge til Forbundsregeringen. Det Spørgs maal var jo stærkt fremme for en Tid tilbage angaaende nogle Sam menstød mellem U. S. Distrikts retter og enkelte Staters Jernbane Iovgivning. Det var Centralifering as Magten, man ankede over. Vi mener nu rigtignok, at der endnu er langt frem, før Spørgsmaalet om Forholdet mellem føderal Ret og Statsret angaaende mellemstatslig Trafik ser sin endelige Løsning. Men hvad kan ikke bruges, naar Partierne rykker i Matten imod hinanden i en Valgkampagnel Og netop det, at Roosevelt og hans Politik for at kontrolere Trusts og de ftore Korporationen skulde gaa Staternes Ret for nær, det er et Argument, som er skikket til at vcek ke Staternes Palriotisme og skabe Had mod dem, der vil gøre Skaar i Statens Rettigheder. Vi mener nu, som sagt, at dette Argument er opfundet «for Lejligheden og re duceret sig i Virkelighed til Nul. J Grunden er alt det, Roofevelt har udrettet af Betydning, demokra tisk, og det, han har udrettet, som itte er dcutokrutist, det er entenl uden Betydiiiiig, ellcr det er ondt. andan er Detnokmternecs Tom om - lsansis Administrution. ! Men Faktum or Im nlliqeool at .)’«iooseoclt er k)iepublitaner, og one TTemotmterne oilde lsuoe gjort det vsunuuin san oleo det dog en Reim jlslitaneu der koiu til at tage dct »forste Alvoristag imod den konsan jLTelstaudI Mngt her i Lundet l klioofeoelth Betxsdning indenfor sit scsget Parti sknl oi komme mermore Find pan i et senere Nummer-. Dr. Matljildc Berg. Tut tun oel vasre en 1(i——17 Aur, isiden TLIcutlJildu Berg sorst licsogtui loik .xk--.1c«..s:s»jswic. Sau skisr somi Heloe Bauten lnm fom med, our l)1m. eJrimodiq med suiilende Vio, men rcliq i Bunde11. Hoor lsnn allerchl den Gang kunde lioro, san det du« i Z « i I ! gede pau ABjertthk Zinaaspirer. OII tolo? Alt lmre lieude sremsige Ni-. clmrdis »Det uoofendtc Lund«, ellerl at se den«- jpadfere rundt i Dom-m Arm i Arm nicd sin gomle Inder som liesøgte l)ende, Inenss Talen Ait sor dem, lige lnkkcligt ootagcn liess ge to, det our ikke just, hoad nim ltørtc og san lwcr Dag. Hun tog Ekssoniem lsoldt saa Stole nogle Aar, snnrt pcm Engelfk innrt paa Dunst Ton foa til Nor uml Skolen i Peru, Nebr» fik »Statc (Tc-rtificate«. Holdt Skole i Don nclirog. Kom derfrn til Blair Col lege sont Lærerinde, var der nogle Aar. —- J den Tid havde vi pau Stolen blnndt andet Missionshistw rie. Adskilliqe var noaet optagne af at se ud over Hedningemarkcrne — Eu Tid efter kommer Matlsilde ind paci mit Vierelse og siger: ,,Jeg tænker at gaa iid til Hed ni11gernc«. »Hvorl)en? Til Kina?« »Det ved jeg ikke Jeq vil vcere Liegemissioncer og fkol altsaa først stndere til Læge.«' ,,Det vil tage fire Aar, og det er en lang Tid.« »Ja, men dct gør jo ika 11ogct, atTiden gaar, blot den gaar godt«, svarede hun, og jeg følte at der var ikke nocht at loegge til eller tage fra. Sagen var ordnet mellcm heu de og Herren Saa gik de fire Aar, og gik godt. Om Sommer-en holdt bun Sei-ie stole i Allicrt Lea, Minn. Virtedc saa sont Læge et halvt Aar-:- Tid paa Clorkson Hospital i Luml«m. Hun havde jo saa i Tidensxs Lob tænkt ooer, lsoor huu stnlde søge sin Arbejdgumrk i .s;sedningeoerdencn. Enden pun Overoejelscn bleis, o; l)un, der oedbleo at Vasre dunst, lieu .t«-endte sig til »Dansk Missionosels ftao,« som, da det fra flere Sider fiut lkorte godt om heude og huldess Zkitkethed for Gerninge11, »nur glud oed at uiodtage denn-c Osaoe tii illcissionen.« Bestemmelscn mellem Dr. Bei-a og Dunst Ellcissionckselskab lileo sun, at hun fkulde komme til Dannmrk tin til Maj og vcere pua Hospita let i Kølienhavn nogle Maaneder og saa, otn alt gik vel, udsendes til Indien« Ved Nytaar var hendes Zid ude ved Clarkson HospitaL Hun vilde saa bruge disse Maaneder i hendes szem og rejse lidt om og sige Far oel til Venner. Midt i dette blev hun syg. Las gerne raadede til Operation. Jeg saa hende i Council Bluffs Ved Andrew Hansens, hvor hun havde noget af et Hjem, nogle Dage før hun tog paa Hospitalet. »Er De ikke bange Mathilde?« spurgte jeg. »Noget — men — ikke saa me get — det gaar nok.« ,,Tror De, at De kan blive stcerk nok til at gaa ud «til Indien, om alt gaar vel?« »Du er maaske tvivlsomt, men saa bliver der jo nok et andet Sted at være.« Der havde vceret Bud efter hende sra forskellige Steder· Pastor Heede tog hende til Alters før hun førtes paa Hospitalet, og han besøgte hende der, ogsaa ret før . hun døde. ’ Aftenen før hun tog til Hospi taki-t, læste hun den 116 Salme — »du, som lceser dette, maa heller slaa Jop i din Bibel og lcese den « Paa Clarkson Hospitalet var ban- « .—« » dc Lasger og Zygeplejckc SIUDC VSD nt faa Lejlighed til at gøkc UOgSt for l)ende, ,,sor hnu l)01« SJOACt sOO for-dringle Ug virrct fUU ADD iUWd Aue ilslundt o-:—,« fagde de. Og DE mutte, lnmd de jugde, En særlig gcd Veninde blandt SngeplSjCkMC mssie for ycude, vad med neube »-Q«ys":s Inixi« sagde Muthilde en Tag til denne hende snu hengivne Ven inde. Ekønt Eimer og Zygeplejere er Wut til noget uf lwert, san Var der en Sorgen-J Einerte lilnndt dem, du Mathilde dudc. Ferne Lperation qit ret qodtx nien den tuldteis ogsau »ei! mindre Jrerntidn«. Eil lniln Eile-Si Tage ester fom den enden srørre .Tet zur not Tor-Wagen den Ti. IVZurts. Lied-an lud lnen nickt-et Seninmd Lord-In Tklkiddan Wnndte det m snnte nedud Tei« bleu telefonerct eftcr hendesis Vrssder i anled Men luin fein for sent. Juki fit lienimnd Jlftcn Telefon at bun nannte knnde lene Ratten weit Reine der ind, nien fmn for sent. Linn dode syv Minutter i s Lørdaq Eliften d. T. Elsciirt—:s. Linn var ned fnld chidsrbed til en 15 20 Minuttetz før lnm døde Dunste Venner lnmde quaet nd on iud lmsxs liende under hendes Syg dom, der imsuutesis Mrii. Haufen, T1731«·:s. Anderscm kllcnrie islndersen og Eline Matliiesen og flere. Alle tro faste gumle Venner. Nogle af dis se var ved ljendes Hødsleje Eøndag Akten faa jeg Mathilde, sein lnm laa der smykket nf Bewie hrender til den sidste Reise. Det knnde ikke l)icvlpe, at man havde Traan til endnn en Gang at sige: ,.9.13ntl)ilde!« — for bnn var gaaet. Zøndaq Formiddag tog jeg til Bleir. Søndag Eftermiddag havde cu Venneflok med Prcesterne Schouss boe og Heede i ,,Undertakeren«s Lo-« knle en Minde- eller Afskedsgudstje nein-. Mundnq Morgen førtes hun West Paa, lnmr Venner i Dannebrog oq anted tog imod hende for fidfte Gang her nede. ,,.xZ-erren bevnrer de enfoldige, jeg var elendig, men han frelste mKJ« («S«1. 11(i). Kksz ALTE-c V Tre Syndere. Mf Mean Følgende er en noget dramatisk F1·e1nsrilliug, og som saadan man biet lasse-J, scrrlig Slutningen Det nie er nicqu uluorligt. Red. Lpne i et nisselt Tugkmnrner fid dur eii blos-J, forljntlet zwindeskiks icise Ued et Znarbejde Ung, men isxed et ai Sorg og Græmtnelse sxnsxsft prasqet Ansigt lDendes Hien runde er san røde, fedrjlske. Tynde, umgre, lmth frumpestine Fingre dri Uer Nnulen uaflirndt gennem Lin ncdtøjet Time efter Time — Sting nun Etjng: Hjemmearbejdets Elen diqlied Fra et nasrliggende Kirketaarn hø rer ljnn Motten-Es dybe, Inalmfulde Slag. Ti — elleve —- tolv; Klan gen svasver saa Vidt, saci vidt over den tilde-, Vildsomme Bys Tage og Taut ne. Tet rinder hende i Sinde, at hvis hnn nu kunde følge med disse Klofketoner fra Herrens Hus ind i alle disse mange Menneskers Hufe, lworind de nanr, hVordan mon Men neskene vilde modtage he n del ,,Lidt lristelig Medlidenhed for min dybe Fattigdom man-sie —- og megen kri stelig Harme og Haan og Foragt over min Synd,« sagde hun halb højt hen for fig. Da Klokken flog St, rejste hun sig tung, træt og tavsx gik hen til Vin duet on trykkede sin Pande mod Ru-« den. Oh, den var saa kold, men al-; ligeveL det svalede dog saa velgøJ rende helt ind til de mange, bitte, trifte Tanker. Hendes Øje søgte op ad mod de klare, blinkende, tavse Stjernen »Hernede finder jeg ingen Medlidenhed — o g histo p p e?« Hun lo, men der Var en uhyggelig Klang over denne Lotter. « Da lød der, henne fra den Wirke thj Krog, en spced, ængstelig Klage Tyd. Den unge Moder fløj hen til Barnets Seng, en gammel Vidie ?urv. Men den lille var atter i tryg Søvm aandende dvbt og regelmæs "igt· Aa, naar hnn tænkte paa disfe to sust henfvundne Uner: bvor det ban Fede i de smaa hvide Tindinger! s— . —« hvor de mørke L 4sjnk Ihendes egne)l gniftrede i Jederglanz ! lmnr Aanl dedrættet nai, au, saa lIyIdefnldt —! disfe Dage, disse NIetteU lIendeLsJ Lemmer sfjalu Ved Tanten deI«oIn. Men VIII-net blev l)ende atter skIeII ket. OII da hun lsøjede Iig ned over Bnggen — anqenl —— flog det svcere, Inørkebrnne lHaar sig løLs IIII faldt soIII et dejligt belgende ZlIsIr ned over den lillez lIenIIi EkIIsnd sel, hendez LykkeI lIendeii Zeig, lIens des TrIIsIZ ; Da Mast lnin i ("")I«and —- Inen lIIIn ngaed bilaIdthaareIx lxZeIideizi lkslIIsde »Vat« den fanmke ji«-In enlnIer anden TM oderZ Inn-r sit Varn —- den liefe istI Luth, det III« aivet en Kuinde at føle — jeni sininde I Nu er Ui i en af de Ime Unden HE: DelIaIIeljg opnarmet VIITeiIe paa f;,I«I«I1e Sal. TTOIJIIU tostIsIIre III-II per . Etnre Illcestreis Illcalerien » Ved Vindnet et sinkt, lnsedt Ztriue: lerd Ined klieul oa Inange Indenstus Ilnslige sBasrkeIx ILIcanuIlriIster Breve FLVet alt dette kaster en Ined IIIdt lliehaengt Glødelatnpe sit dannpede lljensuelle EtaeIx J en ndjtaaren Egesrol sidder Me fteren, en sxatelig Herre Ined Del plejet Stieg og kluge ZZjne hag de starpe Glas-zu :)I’ Ied en japanesisk Pa pirfnio aalmer den fine,velfor1nede Haand en stumman »Jndlagt, Or. Doktor! for Deress Anstrengelser for at redde min Eønxs Liv . . . . Anvisning paa tusinde Dollar««. Aa, ju! den unge sietnikeir Eiter fuldendt Studium og gliInrende Cksamen røget i en Tuel . . . et .l,sæ—ksligt Kaardestik . . . . Blodfor giftning, Tetanus . . . og Død Han stned Brevet væk, soIn var det forgiftet. Brev Nummer to: »Te Inaa ikke gøre Dem videre lllejlighed for Inin Skyld, da jeg nn i det bekendte Biergsanatorimn hIIr fundet det for min Sygdotn rigtige N Iiddel og al lerede sporer betydelig Bedring o. i. l V.·« —:— Ho, altsaa atter et Mine faar for denne Pjalt Kurfusker. At ter« skal han faa Weiten, som tilkom er den forudgaaende sagforstandi uneing. Ph! -u en Damehaand: ,, ..... mig en fand Fornøjelse hermed at overbrin ge inin Livsredder et lille Afdrag Isaa den nendelig store Takkeskyld, lwori jeg staat til He Doktoren«. Saa det tror du, Ztakfell Men hvem havde net ogsaa knnnet sige hcnde, IIt saadanne Lunger aldrig niere fonnner til at indaande For aarszsluft Ade-heil lIvad fer man lIeI·. »Ganz kllkajeftast lJar allernaadigft besinttet, at De, i Betragtning af de over ordenlige Furtjenesrer, Tereis Bru chnre ogsaa her i det freInInede vir l·er, tildelegs Ordenem den ildsprn dende Trage. Lceseren gryntede et Haansziord »Nei, Var jeII tun bleven min llngdmnJkierlighed tro, Violinen.« —— Hvorfor hadede han da nn fin Videnskalss Hans Øje gled lIen paII en prcegtig ’k(istelteg1iiIIII. En Con ctrefait af en 7aare dejlig Koinde med frore straalende Ljne Quer ljele Landet den fejrede Sangerinde Først han saa hende, havde en die Imonisk Etemme lmisfet lIanI, først !sagte, jiden stadiII Ita-rkere: lIun Jmaa blive din, koste lwad det Vil! Hendes Mand bleo alvorlig syg.z hvem anden sknlde man kaldeT end den navnkundige Hr DoktorI — Da var det, at han en Midnat, som den Iyge raabte om Hjcelp, Isaabte i Febervildelse,, sopfordredei Plejersken til at søIIe sig et Kvartegs Hvile i et andet 9 mrelIe — og da hnn var borte, rakte sin Patient denl scedvanliae Læskedrik, tilsat — thi Helvedes Aander regerede i Liegens Sjcel —- med en fnigende Gift, soIn lIan vidste, intet Spur efterlod fig- — — Ha! denne Satans Videnskab, hvor han hadede den —- nu. I- II· sie s Jnde i denne mægtige, majestce— tiske Bankbygning, inderst inde, inde i Lønkammeret faa at fige, midaldrende Mand paa en Stol· Slappe hænger begge Hiender ned, saa langt de kan naa. Slapt been ger ham Hovedet ned paa Brystet. Sammenfunkem henvisnende; aa, en I- a m m el Mand! i Længe, change sidder han der Og« i s- - da han, striemt ved et Tørsmæld, sarer op, rdet meist Den til Til un til Lixtnappeth sont l)an med Endsean Angst dreier rnndt. Men delte skasrende Lug sra de mange Huidgledere er ogsaa igen for 1neget. Trejer dem alle til Ro nndtagen een ! Nu liesinder l)an sig paa det, han! lsolder i Haanden Er TelegraanL Han lasser det paany. Zaadanx »Firmaaet Hnjaang N Inn lsar sinndset sine Vetalinger.« Tet var det l)ele· Tigse faa Ord yaode i Leber aj tre Timer foroand let lJain til en g a m In el :lIi«and. ;’llle1«ed for to Aar siden Var l)an nasr rogen af Pindem sonl man si act-. Liokn den Tid l)avde lsan ljoldt der gaaende paa Pninperne Ved inanaadnnnsier og Dinelh nogle loo lixse ozs mange as den and-en Zlagik Lilcen nn Var l)an rendt Einen nd. Jxra det fallerede Firma Ventede l)an· nieo der sorste et lsetijdeligt benan, l)lt-ornied yan sei-J stnlde holde-:- i Hang: Tct oar ilie Zur-gen for de man-— gr, lian liavde snydL og som Ved nansz zald oilde finde sig paa dar Bund — neji sit Huseszi store Illi seelse og den nlietingede :’lgtelse, ljan nor-, og som nu sknlde taliegs: l)n! srysgtelige Lauter. Hellere de end leue dette sornden. Wen der git l)an nu, Dantende op og ned ad Guloe. Qste standsende, som med et RIJtJ Flere Gange listed«l lskønt ingen saa det) ljan sig hen til en stjnlt Tør til et lJenimetigt Rum lsvor han haode forskellige Ding genit l)en: en tynd Inen fast Stritke; et Par sniaa Flaster med Dødninge lnmeder paa; en lille skinnende Tin gest med fort Haandtag samt en fem sclis smaa ziainre; en sniækker Dolt med søloforsiret Grel1, og flere saa danne Smaating til Nødlsjceln Et Par Gange haandterede han Pistolen, eftersaa alle Patronerne, Inedeng haan Tanter der-under fløj rundt oinkring over Vort vide, frie Land. Ogsaa Dolken, hois Eg han prø ocde nied Pegejingeren, tiltrat sig lJanI Lpinærksomhed. Men da var hans Tanker langt sydpaa, i Jtalien, Tyrkiet og Morgenlandene —- Dei var et Syn for Psykologen, da bang indre Stennne formulerede Spørgs maalet: Hvor haardt stal der mon trykkes til med denne spidse, taose Tingestza Han prøvede den mod sit Bri)st, ganske sagte — den syntes at glide let not gennem det fine Klæde, nied eet vilde den itke lustigen-. For sigtig pressede yan lidt haardere. Eil Efodde fløj inod en as Rarinene med isoldsomt Ralmldee Dette kan 1 O at tin-J Morke skræmnies elv de paalide liafte Nerlier —- meget mer denne Efnrkii, liesledt som han var. Hans Flrmcs Mustler gjorde et ufrivilligtl Trieb den stinnende Ztaaltunge for igeneni Tøjet og pritkede ham i Ei den. Blot udetydeligt, men han følte med nforklarlig Gysen, hvorle des V lodet pililede varmt ud og søgte nedad ; Rasende snied han Vaabnet fra sig og med saadan Kraft, at da det til fasldia plantede sin Spidcs i en Stol, oillrede det, saa en lydelig Tone hør te—:s. Eaa dn nagen Sinde en HyæneP Der er vist ikke mange Mennesker med Zaan for sjielelige Udtryk, der tan se dette Dyrs Øje ncerved uden at føle sig saelsaint berørt. Skulde jea fixie, hvad jeg tænkte om Hine nens Lie, og hvorledes jeg opfattede dens Sjaelsstemning (thi denne Be tegnelse er tilladelig), maatte jeg sige det saadan: dette Utuske kan gøre alle for den innlige Tina undtagen in eneste — den kan ikke se mig 'ra lig i Øjet (Besynderlig nok, det eneste, der kan i nogen Maade beros lige dette v ilde Dyr, er vemodige, klagende, jamrende Violintoner — deri synes den at finde Behag). Men tilbagel Kunde du have ob serveret den rige, ansete Bankør, da han nu vankede frem og tilbage, op og ned ad Gulvet: du vilde have fun-; det ganste det samme Sjæletnaerke, 1-er. « Og hvordan mon det saa ud i hans Aands VcerkstedY s Det var ikke mod sig felv oas fin segen Gøren, hans Tanke førte Anklage Nei, mod andre, stadig andre· Nu og da standsede han. De stif kende, vilde Øjne ligesom sagte »durch« igennem Vægge og Døre langt, fjernt efter et Hvilepunkt. l l »Mei! nlt inaa have Ende. Er dn fnart fi1»1«diq’.-« — Saul-Des tun-de han at hin-c en Rost· diiisimlinsren ntod Tindinqen — iniinf fkrrdigk But-v kllcr Laudlin Nr. Ci. L p g a u e n. sit stildre Bu- elier Qundliuet i alle der-:- forjtellige Frisnitoninaor 1-i1de Unsre irn llmnliglied indenfor der liezirasndsedc Epnltrrnni, sum titladegs Linianetu dng nil det viere en :7-.’i"«dzns!1dizkin"d sqkt ntitnde og Linn isseae ins-also as de dasseiittige Freund minnt-. Vssd Benreiset »Vi)liv«, ji«-in liiiinndluis i deiine Lug-inne sei-inmi ssuiin de fix-re Lindr, sin i frei-re Liniialcsivt er Sonn-Inn iyr Land-ists IHandel, Trnijk og Jndnsiri Det er jd onsan san-list dii»se, liner Futte 7:ruiiiiiitnii."1«11e Haar fm euer til i inne eller mindre Nrad Dis-Enden siiildis Lmknnsn lsenrwndfe siq til at ichandle Lin- un Landlivet blnt fin dsxsrt dauka Folfss Vodkomniende Ztrønininger. Ved en Zinnie diendskab til uure danffe diolouicr her i Landet bliner man opunrrtiom paa, at de sei-sie smre Strpmninger er udgaaet fra de store Byer. J de første Tider, da Jnduandrerstrpnnnen her til Lan det fra Danmark var jærlig stierh var det icherdeleSlJed de store Byer, dei foruiaaede at møde og tilfredisp stille de Man der særlig bevægede Etrømmen hid — siravet om Ar tiejde og Fortjeneste; den Muligyed var ikke saa ftor Paa Landet, i Sko Ven eller paa Prærien, fordi den størfte Dei af Jndvandrerne mang lede Kapital. Men skulde Byerne tsestaa —- Handel ug Industri ded vare, da niaatte Landinduftrien dg saa vokse. Derfor aabnedeis de store Landstrækninger af Regeringen paa lette Vilkaar, saa det blev«muligt for ogsaa de mindre bemidlede at erljverue noget for dem selv, og en stor Dei af den danske Arbejderbe folkning i Byerne benyttede sig af thiledningen, og mange havde ugjaa i Byerne erhvervet sig tilstrækkelig Kapital. Det er kuu godt en Meu neskealder, at denne Strømning og Udvikling har gaaet for sig, særlig for Dort dansfe Folks Vedkommende; men det er ogfaa særlig i den sidste Menneskealder, at den kolossale Ud Vitling og Lpsuing i By og paa Land bar ganet for fig. .In sniar der en anden ElægL notset op under helt Andre Viltaar og Forl)old, end Di liavde — en god og betydelig lettere Linn-dumm men nu bliver Spørgsisi niaaletL nil denne Slægt forstaa at tsenytte Anledningen lige saa godt srm hin, Vil den paaskønne det Ar bejde, hour-i deres Furældre eller Fdrgængere lagde deres Ungdomss og IliianddoniskrafR Vi kan ikke ji«-are for de eukeltes Vedkommende, men det er en Kendsgerning for et altfor stort Antals Vedkommende. at de Inder haant om Anledningen, der ligger for dein. Der er fo-r en altfor stor Dels Vedkommende for niegen Strømning til de store Byer. Jeg mener ikke, at man helt igennem kan anvende Ordsproget: Ekomageiy bliv ved din Lcest — an Vende det saaIedes, at Landmanden oq huns Efterkommere skal vedblive at viere Landinænd, eller at Forret ningsnianden og hans Efterkommere stal nedblive at viere Forretiiings mænd o. s. v.; men for manges Vedkommende er det forkerte Bevægs nrundcy der driver den yngre Land lsefolkning til at omskifte Landlivel med Bylivet. Det ligger i Tidsaan den nu at »Ur-re stor paa det«, mere end nagen Sinde før; for manges Vedkommende er det for simpelt at Vcere »Farmer«; det er noget helt endet, mener man, at faa en Bestä ling i Byen, med mindre Arbejds tid — altsaa mere Tid til fin egen Raadighed — mere Fortjeneste (?), klcede sig som en »dude« og at kunne fpadfere paa Gaden eller i Byens »parks« i den Tid, man endnn paa Farmen skal fidde og malke Køerne Zller gøre andet Sysfelarbejde. En Del saadanne eller lignende Bevæas irunde leder en ftor Del af den Ztrømning, man fer forlader Land Iivet for at søge Byen. Men en stor Del of denne Strømning gaar til Grunde i Bylivet —- baade lagern "igt, timeligt, aandeliqt og moralsk.