Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 20, 1908, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Morgenen cftcr cn Moders Dødsdag.
Et Digt afOlf. Ricard.
Der var knn ecn, der sov i Nat. . . Der tyffesjs mig, sum unnded svagt dit Bryst.
Vi andre kastcd us omkring paa Lejet — KUU Vltklldværkl Jntet Blod i Aaren ruller;
Og tænkte paa den Tid, vi havde ejet Et ZWI jcg trykker paa din kolde Skuldeu
Den nykig kath, evig eIsktk SkaL Men jeg fnar intet Kys igen til Trøst.
Der laa hnn — allerede san forandret; O, Mo’r, hour er en Inoderløs forladt;
Zaa højtidsfnld, saa marmorskøn og streng, ZEan Fjckl er mat og febertnng af Sorgen
Med røde Rost-r paa den hvide Zeug, — Lg as at tælle Time-tue til Morgen.
Den fidste Dragt: bun selv var fra os vandret. Du var den enefte, der qu i Nat·
Sau skred den første Inoderløse Nat.
Vi prøved paa i Øret at fornemme,
Angst for at glcrmne den, den kærcs Jtennnez —
Og aldrig tyktes Døden saa forhadt:
Tet bedste tog vort Hiertes værste Fjende;
—- Men aldrig tyktes Menncskencs S øn
Inn uundværlig og saa unde1«st'øn,
Zoxn da han aabned Paradis for l)cnde.
fra den idelige Hilsen Teress høfrei
Støvle bærer paa Saalens Jndside
Spor af Cl)ieago—5 graalige Gade
smuds; og af denne Ciaaraskess Kn-»
lør ser jeg, De dar røaet en Utica.i
»Der paa Deres højre Brust viser sig
Fligefom en Hævelse — de fede Bank
sedler, som Deres Foredrag indbrin
ger. Paa Der-es anfert her be
mærker jea et fint Lag Cenientftøv,
fordi man i Springfield netop for
Tiden er i Gang nted at ombngge
Fragtftationen. —- Og endelig bærer
famme Kuffert med store Bogftaver
Meer-ket: Conan D o y l e.« ’
Digteren tilstod leende. at han i
Sandhed var kendt, opdaaet, nappet,
identificeret, og rakte anken det em
ifede Frikort
-—-——.O.——
Den lutljcrskc Blicke
ksp —.—..-.
« I
qxFlotgende er en Ouersasttelse fra
the Epiftopal Recorder«, et start
ggdeisk episkopal Mrtetilad her i
::andet.
Bladet ifriuer: »Den lntyersle
Mirfe « De forenede Stater har An
e"·kendelse for at Viere et af de Ritte
snnfnnd, sont notser nieaet sta-rkt.
e.«-tret sindT liar nasret Vidne til en
ncerkrnerdia Visefst i nore lntherske
Brødregs Virbejde Illiedleniösfadet
sein nn bar passeret de 2 kllkillionersk
MiI-1·kej,1iel, viser en Tiloceksl i 1907
as 72,25:3, lwilket er en Formelse af
l Procent Te 2 Millioner Med
lrnnner er delt i l:—3,1l2 :llce11igl)e
der nied WDL Priester-. Den gen
nentsnitliqe Ydelfe til Missionen er
lidt oder 1 Tollarss pr. klliedletn —
og naar ialt op til PZZOWUL hinl
ket er en Forønelie i sidste Aar af
over en Fjerdedel Illiillion Dollars
De 24 teoloaifte Ekoler indenfor ten
lnthersfe diirke her i Landet bar en
scerdi af 81,9()d,5()·). Tiefe Sko
lcr bar et Osaoefond af onttrent en
Million Tollarszx Te bar W Pro
fessorer nied l,1:37 teolagiste Stu:
denter. Dette er nirfelig en storari
let Freingang og lauer godt for
JFremtiden Tag-ene, i lwilke vi le
zuer, er i nianaeks Tanker For-sams
Ftider —s aa det er ikke Vanskeligt ats
ÆLpeSsiinistiske Profeteo Derfori
er denne imnkke Fremgang af en]
Søsierfirke i Scerdelesbed op1nun
trendc og indgyder det Haab, at Sa
gerne ikke staar ncer saa daarliat
til, som nogle vil give det Ildseende
af.« Saa langt Bladet —
Ta jeg lceste ovenstaaende, kom jea
til at tcenke paa, at det Inaaske kunde
gliede andre i dort Samfnnd at lasse
det, sont det glasdede mig. Det glas
der min altid at betre, at det aaar
freniad for Gndcs siirke paa- Jord
og ifeer alasder det inig at l)øre, atj
det gaar fremad for Vor dnrebares
lntberske Fiirke foin linger Inia mele
paa Binde af alle Kirfesamfnndi
Men naar den lntlyerske Kirke barl
liaft saa smr en Freniaang i vort
Land, san tror jeg, at det liar sin.
Grund i, at den inere end noaen an
den IKirke bar ineret tro niod Sind-Z
Ord. Det Vidneslmrd tror jea, at
der i nagen Maade kan give-Z den
lntberske Kirke her i Landet Man
Herren benare den pna d.-tte Stude,
da bar den sikkert en meget ftor
Fremtid for sig i De forenede Sta
tex.
Vi trænaer ikke til en nn Bibelxl
tnen vi trienger til en ny Sol —-—I
eller«en nn Jord: Inen vi trænger tilj
at brnge den gatnle Sol-I Straaler
og den gamle Jords Frugtbarheds
bedre. Sver Gang vi samles i Guds
Hns om Gnds Ord, sknlde vi Men
nem Forknndelsen og Udlægqelsen
af dets dyrebare Sandbeder opfor
kres og opmnntres direkte eller in
direkte til at brnae Bibelen i vort
Hjem og bente Los og Frugtbarbed
for vort Liv i alle dets Forhold fra
den —- Bogen over alle Beinen
J. S ø e,
Neenab, Wis.
Falsthedens Farnk.
JNovelette af H ar a l d Jensen
I
l
F .
Advokat Ward traadte fastere i
Fliserne, siden han — til Trods for
fin unge Alder — af Partiet var udJ
set til Senatorembedet. Han vidste,!
Byen var stolt af ham. l
Ved bvert Trin, han gjorde op ad
den brede Stentrappe til Termser
foran Stats-Kapitoliet, vilde Faden;
l
s
ljzigefom dvæle, for at Støvlens fine
Knirken kunde høres ud i Middags-s
stillst-dem oa Knæet blev spændstixJ
rettet for hver Gang. l
Advokaten vilde blot op at se sia
ein paa det Sted, lworfra han snare
i Kraft af Medborgerne Tillid
stnlde for-hause Verden med sin Bel
talenbed oa sit politiske Stalle
Han standsede oppe ned Terms
scnsJ Vlomsterrabatter. Smukke var
de. De liaeskaarne store Stiernebede
prangt-de med Blade oq Blomster i
mangfuldiae Farver, holdt til Form
oa Orden as den onlbyaaeliae Kunst
aartner.
Tet saldt lsam ind, at det var et
tiltalende Billede paa, hvorledEZ en
Senatnrsz Taler skulde Viere form
snldendte, skarptskcmrne. fulde af
Vlomster.
Aduokaten vendte sia. Ze der. —
Lkp ad Fndstykket til det folkekasre
Mindesmcerke over Statens Helte
lnmg et Mnlr as aule Rosen Solen
«alitntede paa Buskens grønne Blade,
oa de praattnnae Noser bøjede sia,
isom daanede de Isnder deres eaen
IT s eilialsed da Duft.
I Me» -— — um« Duftm Mk
Wind for stierk siden ban saaledes
t: at sia Skridt for Skridt dankend-N
Ved det stensatte Bryswærn stand
sede lsan oa lcenede sia op til det
Blikket Um stadia rettet inIod Iw
ferne.
Der Var ingen Tvivl 111ulig. Een
(’-«)ana — kun eeu Gang fpr i sit Lin
lnmde lnm set det samme 31)n. Just
saadan ljana de aule Rosen bede
vende dejliat om hende den Tag —
for Aar tilbaae da l)an lovede
lsende sit sterte Han saa dem gan
ske tydeliat lnenge ned fra Altanen
l·ed lsendesrs Biene Og hun stod der
«—- med en blank Taare i Øjet. Nu
Takte lnm baut en af de imle Roset
til Minde: »Jeg venter, hvorlænge
det end varer,« sagde hun.
Men han var aldrig kommen at
indfri sit Løfte, for Ærgerrigheden
lsavde stsaalet hans Hierte En Far
merdatter kunde ikke passe ind i Ad
riekatens Oinsplan
Da Advnkat Ward en Times Tid
sulere gik ned over Gaden til Jeru
lvanestationem var Værdiaheden gle
det af hom, og Støvlerne knirkede f
ALAZZSTINE ourabte
I - wiiiiigiiiiiii
ltøkt Pulver, fækdig til Bkcz
ved Blau-sing meet koldt Vandk
Iuld Bkagssnvisniag pas hvek
Pslclce, pssføkt med et- sitt-inde
lig 7 Tomtneks find Vægbøkstc
— eilt-ver Icsq blau-le og psakiske
det.
lcsøb let-n Alabsstlne itct foksesslede
Po’: ker merkst Melissus-V I flac.
sige Fløjelssshsttekioger sont llcch
FALMEK ellek skiftek Pan-c- Ilgcs
ledes lsvide En Pcklce dækkcr ir
300 til 400 Icvsdkstfod pas en Væg.
hieb-Stille besskyttor sundlmden og kjsjr
Lljemmev ogvcsggeuo Samt-ers O - stunkko.
Basis-es LIMer oH lsonkrank Butikko",
Apotheksr og Kjøbmsndskoktotningok. —
Sand os l Dag- et lc Frimisrko for Prove
korr:V1nk om Dekoration, Prøvor 851.01t—
og Vmggw dir-many og Navnet pag den
»Hu-nieste Haadlencko.
ALABASTINE co»
Stand Rapiclz Mich. New York city.
Isct Bast) sdni war en Mund stim
iscl fixi.
ll.
Partiutszs Telegatcr, sdm næste
Tag niddtcizs til Valgindsliuing, var
made forundrcdc dg furnærniede
oder, at den Imuktc siandidat -it«ke
dar til Ethik Eil Mand, der dile
sua liden Interesse, kundc ikke være
JTU rette ZeIikItI)r-Liiiiiie. Og Parti
stwuqorue lmndc fuuct trault med at
Ifiidc Ist ander.
I Da reiste Forumnden sig. Han
Yltidldt Ist Brod i Humcdem
I ,,:Uii11Ls Oktroi-« - saqde han —
»Mr. Ward findet siq sclu Iiværdig
Iil Embedct zinpitolietri gute Rose
lim· mindist lium um« et sucht Løfte;
Ilion er reist ued til sin Fødeegn for
Tom muligt at indfri det.«
Der um dienen dødiistillu —- Jan
ilsmd et braqcnde Vifald løs
Zmniuc Affen kdui et Jlbud Ined
Teleqram til: Advokat Ward, p.
t. Saniminaton Form Shelby
Budet traf Advokaten fammen
med en yngre Kvinde ude ved den
Iille Altc1.1, der bugnede under et
IV Jcrld af anle Rose-r
l "»D1i Inua helle-re sige mig, houd
der staat, Florence« —, Ward rakte
I
t
bend Telegrammet Hans Haand
sitrede en Smule.
Florence Sammington brød Kon
tolutten og læfte:
Overvinderen of Falfkhedens
ksnrve vnlqt
Partimødets Formcmd «
km- vokt historiske nor—
Agentek gnskes ske Nationalv:ætlt
Unioasperioden og Not-Les Gent-eisums
En knldstinnd L og nificiel Historik- om
de 1)01iti.-l-ce Pnrimid i Kotge- fm lqu til 1906
i« di)ekatten(1e de stoke liegivenlieder 119 ö.
Unionens Opløsning og Norges Gent-Pis
.ning til Selvstwndicsliet 500 state sider.
prs stfuldt illusttpreh F ækket indlksdes
me et Brev km Statsmitiister Nicl1elsen.
En uslmindelig Änledning til god Fortse
neS»e. Skriv straks eftesr Bestincxelsek til
iEnendLichrne .I. s. Ziegler Frcm Dem-.- » A.
225 Dearhorn St.c11icag0. lll
Bcppo.
Ved E S.
(Fortsat.)
Ten unge Jemand saa nied Un
dren paa den lille Dreng. Barnet
var en Gaade sor hanI. At han
tunde enste et Stykte Trag Ined sire
Strenge paa, sremfor silæder euer
Mad, var i sig selv nnderligt, men
at nan kunde spille saadan paa Vio
ln1en, nden at wndse de bare Ben,
de Pjaltede dilæder og Zuleja
Brand, ·det nar endnu fornnderli
aere
,,-83nor vor dn?« spnrgte han plud
sple
Vetqu nreonede en skunnnel Gade
rast ned Themsen, oq sortalte nidere
— paa Spørgsimaalet ocn han in-—
aen Familie hande — at ban Var
rleven stjaalet lnennne i sit eget Land
on fort hertil for at tjene Jeden tii
u: Herre, der Var lige saa ond sont
s«:11:11ittigljedsløs. — Den Form-l
Iina kendte Erik Fordyce godt sra de
steile italienste Tiagere, men dette
Barn sortalte saa troværdigt, at det
rorte den oarmhjertede, nnge Mand
ined en endan dybere Følelse, end
nan ellers plejede at nære over for
sljge oenneløse, hjemløse Stakler, og
det var ikke saa, der haode nydt
godt as hans Gavmildhed
,,Gi«r din Herre dig Lov til at
spille paa den Violin?« spurgte han
nn Beppo.
Trengen Var beuge ont at sorstaa
Meningen as disse Ord, men da det
nik on for ham, kom der et eget
Wimt i hans Øjne
»Im ved det itke,« saade han te
rende; saa lstnede det. »Jeg nil
bede Netta spørge om det, hnn er
saa god, og han gør altid, sont hnn
siaer.«
.,.«Doem er Netta?«
Trengcn saa sorvirret nd. »Hm
er nos- o: der,« sagde han og Ink
kede i Retning as den Gade, han
var-de nasnnet, »lmn er saa god, Ineu
rsltid nedrønet, altid, oasaa naar hnn
danser: lntu Mr det saa tungt, men;
hendeii sterte er endnn tnnaere, si
aer hun, og det kan jea aodt sor
siaa,« tilsnjede han Ined et Inf. s
»Er- l)er,« sagde Crit og gan ljanis
noale Wenige ,,gaa nn l)jem, oa saa
haaher jeg, at din ny Zkat nil
nnjldne din Herr-ci- Vrede, og at dn
itte altsor snart blioer ked as den. Og !
se her, her paa dette Rort staar, hnol !
jeg bor, og hniis dn ikke tan komme
nd af det med din Herre, konc saa
bcn til mig, hører du.«
»Au, hvor De er god, .85erre,« nd
lnsod Varnet oq saa nied sine store
varme LIer op paa det brnne, nen
1ige Ansigt over sig. »Ja-g skal al
drig glemme Dem, aldria: oa gid
Madonna og alle de ljellikse —— ——«
»An ja, ja, det er godt altsa1u
men,« asbrød Erik Ittaalntodig. ,,Det
er godt ment med de Velsignelser.
Jeg har hørt dem saa tidt, oa set,
at jo flere der er as dem, jo mindre
Taknemligbed er der i Virkeliglns
den. Løb nu, lille Ven, og tab ikke
mit Kutt. Jeg giver ikke tonnne
Decte elestnte Uhr tos- sz.75.
For Ue Ikøbet Uhr, klip saa
dette ad og set-d os med De
kes Navn o Adresse. sa
vil vi met-I Ists-es sende
Dem kot- Uadetsøgelse et
Smukt Uhr oslcætle c· O. D.
DIE-. Dobbe c Jagtkasse.
»New windet-« og »ste
setU Viert-et et kigt wiss
net med Juveler og gar-n
tetes at låolkle ils-»rein Täti
» H lettekpt Icse e or amer e et
kegtgkgclixe fgt dlætul Der-«an DF snSer riet
for lige metj et 833 ·«GOId-FU,IPC Uhks SSE
keins stptesazenten de säu- og Uhr-et et
Des-es. Vor toAukS Gut-and folgern-ed hvekt
Uhr. Omtal hvad De Huskers DIREqu CI
kek Usmjsghr. Adresse-: di. c. PARZEIIL
Dept. — 10 Deo-bon- st. chicagm lus
Bester, og huiis du vil tale med mig,
» ried dn, lmor du kan finde mig.«
I
»Im hat« hast en morsom Ople
oelse i Estermiddag,« begyndte den
nnge Offieer oIn Aftenen, da l)an sad
egspiste sannnen med sin Moder og
sine to Innre »Jeg traf en lille
Italiener, en Tixsgeix og lwad tror
J, hatt-J döjexste begierede?«
»:1.I«’at«m«oni, gastter jeg?« prøvede
den ieldste af Pixselsørnene Editn
»Nei, nei, studt lungt sordi,« sag
de beides Broder let-nich »det var
saannend en gannnel inlledaase, ja
undskyld, Violin, skulde seg vel sige.
—— Han Var en kosteliks lille Fnr, Inen
spille knnde han« «
»Hm-te dn det? —- Naa. —- lHnilke
Velnerninger bar dn saa øvet?«
Erik saa lidt fornirret op. »Im
gjorde sammend ikke noqet saadant,«
sparede ban, ,,det var bare ikke til at
lselde nd at se det lille, alnorlige
Ilnsiat der ved Jindnet on saa —-«
»Ja, ja, sea forstaar det nok,« af
brød lsans Moder »saa toq dn bunt
lmed dig on købte, hvad l1an vilde
baue. Om saa det havde vceret en
Ting til et Pnr Tnsind Kronen vilde
du have qjort det. Du ligner din
Fader paa en Prik, han havde ogsaa
altid en aaben Pnng; jeg tror, alle
de Tiggere, der er i London, kendte
l1an1.«
»Tet er vist meget heldigt, at Erik
tun er bjennnc san kort,« bemcerkede
nn Edith, ,,for den Sknre af Gade
feiere og Tiggermadannner, blinde
klllaknd og Lirekassennend Musefatk
nere og Villedkrænnnere, sotn kom
snier her i wadete —- det er sotnme
.Tide1« lige drøjt not·. Erif er vist
ensan elsket as ,,Folket« sont Kron
prinsen.«
»Hoor du er elskvcerdin, lille Zøs
ster; jeg føler Inig stniareL« lo heu
dess Brodeir
»Weil hvad bleo der euer-J as
Trengen".-« spurgte den yngste as
Zøslrene, Gertrnd .
Erik sortalte nn hele Oistorien i
saa er, men sortalte dog ikke, lmad
Violinen lJaude kostet.
»Du bad doa vel ikke Futen onr
at fonune ber, haaber jen?« spnrqte
Frn Ford1)ee, da han lmnde slntte1,
»Ui lmr skakn tilstrækkeliat af dine
Pensionasrer i Fordejen.«
»Ja, det er ikke limnneliat,« ind
sfød Edith igen »Man hører hver
evige Dag srygtelige Historier om
saadanne Tyvebander, og jeg er fik
ker paa, at Crik knnde finde alle sine
døoe og blinde og lamme Tiggere i
Besiddelse af dereszi Sansers fnlde
Brun, lwiski bin-e lsan knnde trceffe
dem der, hvor de har del-es Sirnit
lmller.«
»Naa, ja, ja, lwad Øjet ikke ser;
det Hiertet ikke rør,« lo Erik og rei
’stc sig fra Bordet, »og jeg er nu fik
ker paa, at mine stakkels Tiggere
ikke har gjort noget forbryderisk.«
»Ja, nien det er ikke nogen Bor
aen for, hvad de maasTe kan finde
paa at gøre, ,,indvendte Editl), »jeg
er nn sikker paa, Erik, at naar du er
nack, ja sna er jeg bange for, at nogle
as alle disse her, de oversalder os
og myrder os, eller udplyndrer os,
eller stkkker Jld pna Huset.«
»Da jeg er saadan en Forsikrinn
itnod Jndbrnd og Mord og Mord-i
brand.« lo Erik muntert. »65vor det
er Skade, at Folk almindeligvis ikke
kender alle disse mine gode Eaenska
ber, san knnde jeg so sormelia lese
mia nd oIn Ratten: det vilde vist
smide mere af sia end at veere Søs
1nand: desnden —«
(Fortsættes.)
Gør dit Arbejdc ordentligt.
»Ist faur være nok nu,« song
Hans og kastede Zkobørsten fra fig·
»Etpulerne er rigtignok ikke videro
blanke-, Incn det er godt nuk « »Gøk
dit Arbejde ordentliqt,« lød i VI
snnnnc en ulvorlig Nest bagvcd bunt
Tot var hunszs Faden Hans blev
bluåiscnde rød »Tinc Jtøuler er
ikkc jun vol Dørsredc, sum de bnrde
værc,« Ucdlslcv Inder-ein ,,tug Bis-r
snsn og licqnnd many; Haar du er
fasrdixL fun dn komme ind til mig
pua Hontorct san skul jng fortælle
din unget.« »Ju, Fa’r,« svurede
vSang- og begundto at hørfte, saa
Etøvlcrnc snurt vlco jun blauka at
man kunde spejle sig i dem. Den-f
ter lugdc han Skobørstcn ordentlig
til Eide og gir« ind til sin Faden
,.Ved du, Hain-IX sugdc Faderen,
»j«cg feuder en Dreng, Qui-J fattige
Moder altid fornmncde hum at gøre
sit Arbcjde ordentlig, hvad denne al
tid søgte at Amse. Summe Dreng
fjl fide-n Pladszs hoszs en rig Købmand
Tllcodercnszi Fonnaning til at gøre alt
ordentligt fnlgtc l)mn, og om det
end ftundum kunde være besværligt
eiler trætsomt, saa sjuskcde han sjg
aldrig fra det. Saaledes vandt hats-«
Købmandens YndesL Tilsösijfkss
han Deltager i Forretningen, ongm
cr han en vclhavende Mond, som!
ønsker, at hans Zøn Hans skal leeres
at følqc den Regel, som han selv har
snlqt og fnndet praktist rigtig.«l
,F-n’r, lmr dn nong Zinde været
fattig?« »Ja, Inin Trenn, san fut
ti;1, at jcg Pan din Jllder felo maatte
nmd min Ellko’r-5 Formaninger og
Vcd Gnds Velsignelse er jeg bleoen,
lmad jcg nu cr.«
Aldriq qlemtc Hans Faderens
«er, og knnde dist sonnnetidcsr kom
Ints over lmm nt finfkv sia fra no
xIet, kmu lmn i Tnnkcsr onl, lmud Fu
deren balde fortalt, on grob san Vaa
im fat Incd frifke Krwfter. »Alt, son
cr værd at qørch er nat-d at qøre
1«ct,« lndcx et nannnsslt O1«dfprog.
Jndsendt af
Karl Jolmnsem
Oleandor, Cul.
——-.-0—.-—--·-—
fortjene mit Brød Men i cdgd
Smagte siu cgcu Medicin. l
ists Beta
EonanTut1le, den lnsrømte cu
gelsfo Ttstcktitkzdiftorikcu drng fors
ika længc sidcu grauem Dort Land
uaa Foredragercise Der-under kom
han da bl. a. ogsaa til Boston fra
Chicaga Jdet ban nu ftod af ved
sit Hutel oa oildc betale fin Kask,
jnægtede denne at modtage sin sæd
vunliae Horch men udtaltc samtidig,
at et Frikort til Digterensz Foredrag
skulde vcere yderst kærkomment.
»ka lworfra kender De saa mig,
min gode thd?«s spurgte Doylel
forbavset.
·,,Aa —- den nemmeste Sag af
Verdeu,« oplyste Kusken, som nu paa
asqte Sl)erlock-Holmes-Manär le
derede Bevifet. «
»Kun simpel Jagttagelfe og lo
gisk Følgeslutning, slet intet andet.
Da De just nyssens greb eftcr De
res Pengepung, lod De mig, idset De(
skubbede Deres -yrakke lidt for højt
op, se, at De ingcn Vest bar paa.
Den-CI Frakkeskøder er ganske for
k1·ølledc, fol«aars«aget ved Paatræu
qcnde Neporteres bidsige og ntidige
Nykken og Eliden deri. Deres Haar
er klipp-et eftor Kvækermetoden —
som i Pl)iladelphia; og Deres Hat
er ganfke fedtet fortil, hidrørende
klemmeligheden ved
EN skiøN ·
zxnsi gtslarve
meddeles nu
Hvilkon slzmdied er ønskeligere end
m yndjg Ansisztskfnrve og elegante Ju
velekc JLN HCJLlGHED FOR ENHVER
lJflTITUC TIL AT OPNAA BEGGE.
luc tru LJLIMTNIIV TU
Amismnsz ssg Updusisr for at- opusa
en iejixrj Aussizztskarve er en klomm-lis
hed, socn længiz hin- vxeret bevogtet at
Ustlmndinger og Grækere.
Wirks- «s-1»-1;.1;u-(le vi eiter ileke Aar
Arhejde og Stort Udlæg. Det er den
Mist-nie som bruges af de sagtest-e og
sinnkkeste Krinder i Enkel-m
Hundieder af amerikanske Kvinder,
mm nu brugisr det, inu- udtrykt del-es
Beimg og Tilfredshesi.
Donne liemmelighed ek let at kot
smn -.);: nem at kølge, og det vil spare
Dem kot- Udlæg til ,,cre:un", sminkes
mnd og Ziegen give Dem en smuk An
qigbsnrve for bestimdig og friek Enden
im lllpgsnetz danklig Kulør etc. Det er
alene værd mange Gange den Pris, vi
bedek Dem om at Sen-le for en Dia
mantring af nyeste »design".
Vi sdslger Dem Ringen km- kun lidt
met-e, end den kostet at knbrilceke. —
Prisen et mindre end Halvdelen af,
lnsad andre tagen Opsliriften give-)
frit med Ringen.
Det et en legte ,.kose cui-« Diamant
king med gnistrende Ghin-, absolut Fa
mnteret, meget tin, iokmet Som en
,,Belcber" med ,,’I’ifk-iny setting" ck 12
Kr. GitldsskaL Hos Dei-es Juvelek vit
de den koste adskilligt over 82.00.
vi - vil sende i Posten ntevnte Op
Skkift trit, nuak Dei-es Okdre kot- Rin
gen tillige med 82.00 i M. 0., Frimmkket
ellek sedlek mndtages.
send Des-es 0kdke, ket- Forsyningen et
opbrugh
Dei-te Tilbud get-es kok en begrenset
Tid tot et cvetteke og indkjite vors
Vater
send i Dag, køt Lejligheden Std
M
T- c. MOSELEV
I Bist Szkd stkeet, New York Gib-.
vi vil give state Pto
alT miet- til Kvindek tot Ind—
sending ak Navne 03 tot It
ewige voke vRavenna-C send Dete
sts l Des efter vol- nys Plan tot
stets Portions-te med lidet At
heij Shiv i Dag. Adresse
0. Sk. IOSKLEY Ptemiutn Depart-sont
II L M stkeet, Ne- York cis-H
En ny Bog at Pastok Kr. An
ker. Den indes-holder korte Be
tragtnjnger over mange aner
udlagt klart og kængslende.
Denne Bog vjl siklxert hlive
modtaget med Glæde at· de man
ge Danske iAmerjka som kender
Forkatteren genuern hans virk
somhecl som Præst og Skoleton
minder
240 Side kint indbunklen 81.00.
DAlell LUTH. PUBL IIOUSE
Blair. Neb.
sweetest Stories
Evek Toltl
ot THE BlBLE BEAUTIFUL
tot hoys and gjrls. The grentest Bile
hoolc kor yonng people ever published
Beginnjng at- the creation it- txilces th
keader through the llible in likty-two
ol!apteks, one for each sahbath of the
year. while I. Serjes ok questions follow
ng each Day Reading helps to recall
End jmpkess upon the mind the Biblo
truths legt-nett ertten on an entitle
new plan. A Boolc ok pleasuke and pro
fit. tot young persons on sabhzith after
noonn se told by Aunt Ptudenoe Pro
kusely illustrated with new Ins-Sols
cjent litographs in coloks, kull pas
haltstones, and many other besutjtul
onst-singe 254 tat-ge pages
Pklce, 75 cu.
Dank-h Luth. Publ. Hause.
aus-c Nie-.