k H
,,Z.Yanslskersen",
et halvngentlig Nyheds- og Oplys
ningisolad for det danike Folk
i A 1ncrika,
ndainer of
DAXlsll L1"l’ll. l«l·.’lil«. .ll()1"SFJ.
Blum Nebr.
,Tanskcren« ndgchr hin-r Tit-sbag og Frei-ag.
Piis pr. Aargang
i de Forenedc Stater 81.50, Udlandet 82.00.
Bladet betales i Fokstud.
Bestilling, Betaling, Adressefotandring og
ander angaaende Bladet adrcssc1«cg:
DANIsll LUTIL PUBL. llUlHSU
Biair, Nebr.
Redakteur A. M. Anderjen.
Alle Vidrag til ,,Danfke1-en«s Jndhold:
Afhandlinger, Konseioonocmcer og Artikier
af enhver An, lndkssz adregseret «
A. M Andern-L Plan-, Nebr.
Ente-Tod ist tin- P».—·t Offici- at itlnih Neh»
AS scumtl klu-· matt-T
Ädvcriising Ruh-s made knsmss up--n
spplicntiun.
. «
,,Dan i keren
bliver findt nx 3..".s:1idxntcr, indiil umwi
keltg Lpiigclse nu! » sg as ild311vu-nc, og al
Gæid er beknu, i JDei-rupftsnnnclfe nied de
Foreneke Staner Ponloue
Naar Mein-ne nennend r Ein til fele dssr
averteret i Binden knien for ai los-c ins-«- dem
eller for at faa Lplncining om riet winkt-ede,
Erd-»F de alnd onnnle, at de saa Linn-risse
mentct i dette Bind. Der Uil vaske trl gen
sidig Nytte.
Vol-e Miete vil i dette Nummer
af Tansteren jene forgasoes efter
»Ved Aktien« Rubrifken. Undskyld
os! det er tun en litle Forandring
til det bedro.
Redattionsjsndviddelfe oq en For
andring i Bladets Rammer, som
jucceszssiot oil komme Læseriie til
Gode har nødt oLZ til fremtidigt
at ordne det saaledes, at »Ved Ar
ncu« Rubrikken fuldftændig bortfal
der. Tet mener dog ikke, at ,,Ved
Arnen« Læsningen fretntidigt skal
holdes nde af »Danskeren«. Tvært
imod! Men vi er efter at faa mere
Variation i Bladets Zpalter og kan
ikke, i Henhold til voksende Medar
bejderskab og betydeligere Juder
delser, forpligte os til hver enefte
Uge at være lænkebunden til en hel
Side af den Slags Lcesning, sont
knn lade-r sig sortere under »Bed
Arnen« Rubrikken.
Ved et Maskeradebal i Vlack Creek,
Wiss optraadte nylig en Liererinde
Miss Schmidt, som — Djæoelen.
For at give et saa troværdigt Bil
lede som muligt havde hun indgne
det Ansigtet med undsletteligt Blæk.
Tet skulde hun imidlertid ika have
gjort, thi da hun kom leeIn, opda
gede hun til sin RædseL at Blækker
ikke lod sig oadske af. Hnn kom nn
der kyndig Liegeliel)andling, men
resultatløst. Saa sendte man ben
de til et Ehicagoinstitntx Inen der
har un Blodforgiftning gjort Ende
paa hendes Liv.
Naar Vi har ginet en saadan Ny
hed redaktionel Plads, har vi gjort
det, fordi Vi nu i Maskeradetiden
gerne vilde, man skulde tage dette
Cksempel som et Mene-tekel. Og
kunde denne uhyggelige Meddelelfe
tjene til, at et eller ondet forhen Kar
nevalbegejstret Menneske nendte sig
med Affky fra en af de mest sinds
løfe og cekle Folkeforlyitclser, der
eksisterer, saa var den Ulykkelige
Leererinde ikke ofret helt forgceves.
Saa er Krigsrygterne atter bi
lagt for Øjeblikket. Uvejrsskyen
mellem Japan og Kina er draget
bort. Kina bøjede fig
Rimeligvis har det været umaa
delig svoert for Kan med den Yd
mygelse, den har maattet indlade sig
paa. Men naturligvis var det klagt,
at det gav efter. Og det er jo da
til syvende og sidst egentlig slet in
gen Ydmygelse, at den har givet Op
rejsning for et begaaet Fejltrin.
Nu hedder det ganske vist saa
skønt i Pressen, at Japan atter har
tsundet en smuk diplomatisk Seit-.
Vor Mening er nu, at det var den
japanfke Bukoog meke end Retfcers
digheden eller diplomatiske Kunst
·greb, der bevirkede, at Kina meldte
Forsoning. Havde Kan haft sin be
budede 1,000,000 Mands Hær vel
organiseret, vilde det fikkert have
lynet og tordnet i Østen nu ligefaa
galt som for fire Aar siden ved
denne Tib. «
J Kobenhavn har respektable
Presseorganer taget til Orde mod
Smudspressetr. Ogsaa mod Smudsi
litteratureni Vi vil oprigtigt haa
be, at det maa lykkes at komme dis
s— I
fe tu Atrociteter til Livs. Thi fan
lcenge den snmdfige Presse og den
smudfige Litteratur bar et fandant
Tag i Befolkningen, som Tilfceldet
er — fcerligt for Købenbcwns Bed
kommende —s- faalcenge vil Degene
rationen Vedlilive at trives fom et
k·«r-led1mtigt Tras i qrødefnld Muld
ford.
Te dmiiliae AIbeiM fnrljold, fmn
EfleiiiuiszssPengekrifen fim plndse—
ljg affødte, bliver ftndig Ded. Jnde
i Osten er det fasrlixft galt. J New
York bar Arbejdiiløsljeden og Nie-(
·de11 for note Lmidsmwniså Vedkoni-l
mende lneret fun ster, nt man lmrj
furelukfet ufsentlixf sudfmnlinzf fors
Hist uflfjaslpe Elend-eit. T
Z Tot or fommdcuttiq nimm-Jst at!
rente normale Tilfmnde kfexiuisrettct
Juki-nd efter PriisfidenicsulJet. Der
Fmr so anniie Dis: innen. der til »Ist
vbeziunde mcd troede ni Penzfeirises
-politifken ffulde wide ixid i Priest
denlxnilkumliiit·l«en. Men un bar.
Jmun siiftei Metiinkf rundt Uni. Oliv-!
Hin-Deren rammesz knien-di ved disse
lritiffe Forlwld Um dei industrielle
m kmnspnnieieile Qui-unde: men U
Z. selv flal nok ok saci faa nt nneike
sm ele af Svien.
Refultatet as vor P1·wniiekm1k111·-l
rence, ,, Vyliv eller Landliv« sknl nn«
nart blive offentliggjort Endnu
al vi brinae et Par cif de manfe
in ndfendte Mde inen det blivei
cxffaa alt Man kein jo heller ikke
forsvare at sætte Læsernes Taal
modiqbed paa en altfor stor Prøve
s
sk
Presfepligt og Anfvar.
Dersom en Avis skal ndføre en
Avis’ Mission, saa kan den ikke
altid vente helt og holdent at til
fredsstitle det store Publikum, der
som Regel har den grengse Opfat
telse, at en Aviks t·nn er til eller
burie viere til for at fnrtælle lidt
FrokostsNyt, lidt MiddngslnrsDes
sert og lidt Aften-Adspredelse. De
foerrefte Mennesker tænker rigtigt
over, at en Avis enten i den enc
eller anden Retning leder den of
fentlige Me11i11a, oa at det neton
er en Aviss Mission at aøre dene.
Mennefkeligt set er Tankeløsheden
forstaaelig, men derfor er den ikke
mindre farlia da alvci«lin. Tln
de Lasset-e, der saadan tankelesfi ika
slnderer, 1nen nyder en Lunis Jud
lpold, de lcegger ikke III-Werke til,
ferend det er sent, fan inende for
sum at den umring, Binde-r lrmgtc
i sine Spalten liande hast en Virt
ningszfnld Jndflndelje paa der-ess
cnten nIere eller mindre ndvikiede
ZynspnnfteU on Inaasle lwad
ser det Vierste — lJaDde tilfert de
rei» Euner Gift i Etedet for snnd
Nie1«itig.
Her tasnker oi paa faudanne
Jlnisen der speknlerer i det sture
Publikums Nydelseszssuge, ug sti.
ikke staar paa noget fast Grundton
nien er en fdtnplet Fløj for Vin
den, Aviser, fmn ladet Jndsendere
og Medarbejdere forhaane alvorlige
Sancfnndisp og Livsfeørgsmaah on
som Regel ladet Spørgsmaalene
dtøfte i Spalterne paa en Mande,
der vcekker alrnindelig Forargelfe,
selv blandt det ftore Publikum En
Avis skal ikke viere monoton. La
det er en god Avis aldrig. Den er.
rig paa Afveksling af baade den(
ene og den anden Art· Men den
er ogsaa kritisk Ined Jndsendernes
oc; Medarbejdernes Tankeeksperi
1nenter. Den er selvfølgelig faa
independent og alsidig sum muliqt
Men den har ogsaa omhyggelig Om
sorg for, hvad vi skrev om forle
den, ikke at servere selvbragt Bærme.
J en Avis vil felvfølgelig altid
forekomme Efterretninger af en saa
dan Art, som man helft kunde ønske
slet ikke at omtale. Den store
Thawaffcere i New York var et
soleklart Bevis i saa Henseende
Men dermed vil vel ingen sige, at
Preser kunde overfe et saa slibrigt
Dramas Enkeltheder. Natur-lia
vis nejl Men man kan i et san
dant Tilfcelde indskrænke sig og re
ducere paa mange Punkter og Om
raader, og fremfor alt kan man
banlyfe Sensationsmanien Og
det ladet sig altfammen udmcerket
gøre nden derfor at give Offentlig
lieden en falsk Forestilling om Af
færen, som den forholder sig i Vir
keligheden.
Det er fiktert nok Pressens
Pligt at holde Øje nied Zamfunds
linet Tet er ogfaa densJ Pligt at
inne sinken-, lniisz en eller anden
sornrettet, enten fattig eUer rig
Mund, bunter paa og forlanger
Bist-and, Beskyttelse Presse-n Inaa
i mange Tilfælde oære en Mudder
iiuftine Og en saadan kan Sinn
fnndszslivet heller itke Undvasre
Men san gælder det igen onl, at
en Avis er sig sit Ansimr bevidst.
Tlii en janivittighedsløsjs levigi er et
Of de Enyltedyr og Krieftskader.
ji«-In er nied til nt fordierue Sinn
nindiiidvitliiinen Nu dens« forsteL
lige Studier. Tot naslder din, ut
en :’iui:, erinden den tnzier Jiffære
i en Zug, suniler san pcmlideligt
:’.’-«’-.it:riule, at den 1:-ed, inan det er,
des-. Haar i Lug med. Rntnilinviås
luder en god Adiss jin itke rore m·
·-T-ienininnislmsfieri eller Feindin-us
nmni e. i. n. Tlii Tit-r en irr-d Blink
psirlder det nntnrlizwiis ferfl og
irennnesr Einzdlieden lnnid enten
det man berore den riijstå eller den
iuttinests Wie
Nebraska-HimmelLinn-eines
stntforin.
,,Platform« — hvad er det for
nogetIZ Aul) —-— det ved enhvser
Dunst-Anierikaner god Besked om.
Vi bar hort, man kritiserede os,
fordi di forleden skrev »Demokrater
neg- Platfor1n«. J den For
stand skulde oi have brugt Ordet
P r o g r a m. Om Forladelse —
det første er er en g elsk, det an
det er grcesk, begge er de frem
niede, nien det græske er da mere
fremnied i Amerika end det engelskex
Lg san hnr Plotform det Fortrin, at
det ndcekvnt udtrykker, hvad det skalz
idet ophøjede Grundlag, hvorpaa et
Parti stcmr, og hvorfra det fører sin
Kamp. Program er mindre adækvat,
idet det egentlig ndtrykker Frem
gangksmaade og ikke Grund
lag. ,
Altsan — Republikanernes Pf D
form. Her er den: J
Vi, Republikanerne i Nebraska, Ei
smnlet Konvention, udtaler paany
»vor Tillid til vort Partis legislative
JViizsdoin og Putriotiske Hensigt. Der
gioeås intet klarer-e Vevis for et Par
":i-:« Bruglmrhed end Rekorden af,
lnsad det lnir ndrettet, og paa Grund
iuq lierni stoler det repnblikanske
Parti pna det lJele Folts Agtelse og
unlinlder oni detis Ztotte Det har
lrsr Tidenszi Liigiwer under sirig og
Fred nied en Etiitgriiaiids-Dygtig
lied, ioni lnir windet Verdens Aner
tendelie on Pris. Lg uldrig i dets
lsolvlnindredanrine Karicere har det
iriir jin niere stiftet til at styre end
i de ienere Aur, i Ledelsen af Lun
derizi Iifjirreix -
llden Fort-eheli) endosjsserer vi
»J;T-.x«rssid-ent diioojedeltszs Administra
limi. Inn her søgt at tøjle den rou
Uegierlige Velstiinos Gridskhed uden
nt stude Lundets lovlige Industri.
»Don liar fordret lige Behandling un
der Louene af rin og fattig. Han
link l)oldt puu Borgersknlis-Lighed,
sna Lejligliedensz Dør nma Være au
lien for enhver. Ved hans inspire
rcnde Retskaffenhed er Nationens po
litisfe on moralsfe Liv bleven hiesi
net·
Vi erklierer os uigenkaldelig inde
for Fortscettelse af den Vise Politik,
som er begyndt og fortsat under
Reosevelts Adminiftration
Vi fordrer, at der nomineres en
Mond til Præsident Roosevelts Ef
terfølger, som vil fortsoette den
Roosevelt-republikanske Politik.
Medens vi indrømmer, at vort
Parti sidder inde med en Rigdom af
Statismmidsemnen ndtaler Vi ikke
desto mindre den -Overbevisning, nt
den Knndidat, fom er bedst skikket
tis nt møde Tidens Kran, er Hon.
William Howard Taft af Ohio. Han
er i Vesiddelse af personlige, moral
ste on intellektuelle Gaoeri af høi
Rang, on ved Siden af disse Egen
skaber har han en Erfaring som
Damm-er og Administrator, som gør
hnm i fremragende Grad skikket til
at varetage de verdensvide Pligter,
som bviler paa Vor bøjeste Eksekxsp
tin Det vcere derfor
Veslnttet, nt Delegnterne son-»
idenne Konvention vælger til Rand-i
nalkonventionen, herved instrueres
til at stemrne for W. H. Taft for
Præfident og give ham deres Støtte,
kUdkiI bcm bliver nomineret.
B . -
L
Vi er stcerkt i Favør af Toldre
"vision og trot, at en saadan bør fors
tciges af næste diongreg i en ists-tro
3seOsion, langszs Linien saa der Be
si"yttelses-Princip nennt-ess, soin
Ohio Repnvlikanerne lJar ndtrykt
iscialedes: ,,«Paalcegge saadnn Jude
selstold, som vil udjævne Forfkel
ten niettein egen og freinnied Pro
duktion, og give en rimelig Profit i
den Hensigt, at aineriknnsfe Farniere,
Producenter og Lynsartiejdere tun
Lhave en tilsuarends Besfnttetse uden
iat paatiegge anierifanst Fabrikation
for stor Skat.« (
i J nonle folgenie Paragrafferi
Endtales Anerkendelfe as Stutenssz Ruf
spriesentanter i Heimreise-in af Etu
EtensJ Legisktatnix nninitia af, lsuad
idcn ndrettede i sidsle Zeiision Og stut-l
ltelig ndtaleis sagrlia Ylnertendelse af
iGnVerndr Ehetdon og l)an—:» Med«
Ix::·l1eidei-e i Statean Tjeneiie
I i
· -- -—-«—«--0-s-—s-os«—-s—--«—— —
For kllci imod Lin-»sich i
j Maximen for nq inind License eile-J
lSaloontieVitting er attei- paa Lang-if
Fixdenen t)e1« i Litaiix Bei-I Stand-T
punkt er sein for — inmd License?
Og her er Vor Grunde i saa Ord.
Satnu1I--Trafikte11 er til ingeni
Verdensd Mutte, Ug den er til innan
eetig siois Stadt-. J tiedfie Fuld ers
Brugen af lierusende Tritte liarez
Mit-Zieh da da ta n den saa proeatigs
undvcereszx J viner Fatd er Drifsis
keriet et fordøniineligt Lnde, soinj
o b so l n t b n r d e unduasres
Der gives ikke et eneste virkeligt
kkrgnment for at ndstede Suloonbe
entan Det, Saloonens Venner og
Forsvarere mest fører i Marken, er,
at Folk Vil bade de stcerke Vater
alligeveL oa om de ikke kan saa dein
i licenserede lIdsalassteder, saa stel
ges de i Smiig. Man skulde altsaa
give efter af Frnqt for Lovbrudl
Det er principielt galt at lieenserez
et sOnde at licensere en Forretning,!
som vil have skadeliae Virkninaer for
en hel Del af vore·Medborgere. Hat
yi virkelig Kcerlighed til vore Med
- ennesker, saa maa vi alene as den
"rund « EITfe os imod en saa for
dcervelig Forretning.
De Penge, der ndgives til hern
sende Trikke, maatte hellere kastes iJE
Nendestenen Der gjorde de da in-!
gen Skade. Men heller-e san vi dem,
anvendt, hvor de ikke alene inge::
Skade aør, Inen hvor de gør Gavn.«
Vi saa lietlere 9k1«liejd-5111a11den,s
Haandvierkerem Farnieren og en--"1
lmer sont litelst and-en Mund defi-i
hele sin Fortjenestc med Knne nzIE
Bin-n, ndaide den til bete Fami
liens— ckkatin Da Gliede, end spendere
en liel Tel deras til stasrke Drikke
som i nianae Tiifældi« berrver Man ,
den Foritanden on Mr lnnn til et
timennesfe og en anan
Der er inaadeboldende Menneskeisg
Oaa den anden Eide af Zwerg-Iman
let, som di nodt kan respektere Des
tror 1naast"e, at License Da Kontruls
af Forretninaen er den bedste Bis-Z
iina af Drukansknbs-Prel1lenier.;
Men Vi mener nn, deres Snn pqu
lden Sag er forkert. Et Onde fkali
iinan ikke aaa paa Akkord med. OxLH
som sagt, vi gør ingen noget ondt
ved at berøve dem Lejliabeden til ati
nyde den bedaarende Drit. Dersan
— steni for Mienkx som ikke Vil nd
stede Saloon-Lieense! !
i
I
i
i
I
)
.--——- .—·-.«,..-— .. «- ...
Bitte-. yed.
Der guur jun nmuge Mennesker
omtring i dette Liv unper Bitter«
hedens Rinde Tot knn viere stuf
ifede Jmhaalmingcr, det skyldcs.
Idet kun viere Syqdom eller materiel
fle Jan skelighe der. Eller meget an
I et kcm det Være
I Men et bittert Gierte er Wonne
’sketc3 Virrfte Fjende; det volder sau;
km meqen zynrsmrtelse sua meget ondt. s
IBlikket bliver mørkt og sky eller vildt"
sog trodsigt; Bitterheden spejler fig i
IMenneskets Aasyn.
1 Jndeufor den politiske Zone træf
fer man Bitterbed i Millionvis. Ster
.ligt blandt Arbejderne i deres me
re radikale socialistisk Bevægelfer.’
»Dc faar for lidt Løn for deres Ar
’bejde og arbejder for meget: den
riqe er for rig, og den fattige er for
fatig. De vil Retfcerdighed, siqer
de, uden selv at vide, at de netop
ud fm deres Vitterhed fordrer Uret
færdiqbed, endnu mere end der Var
før.
Arbejderpvoblemet er. et Sam:
»
Ä
fundssspørgsmuah fom ikke kan skæn
kesz Interesse not. En Arbejder erz
iin Wn Vwrd og i nmnqe TilfkeL i
der lietnleszi lmn for lidt, oq arle i
der lmn im tin-get. Men fna lustige-;
Bitterlnsden er Oovedkærnen i den«
politisie Bemeqel lie, hun duldet-, sank
lienqe nil Belsignelsen udel1live, sun
lsnenge nil del nun dette Osnnundes
Unsre jin-unt for dlietfnsrdighede115.
Julien i det praktiife Liv. i
Vitterlnsden i kllkenneffehjertet er
nf det onde. i
Der er Tllceiniesler, icsni trotz ni
dc Ued at filfendeqine Virterhed bli-«
ver noqet swrt i andre-:- Vevidiiliedi
at der er respektindnidende ni vise
«L«ir:.·:·!k·«. Te tanzei itke oder,
sixmmine klikeneiiety nt de ned drresz
essen i:.n«i:ilte eller Hei-ein« Bitt-erl
isessi Nin IIIinner ’:1.’(’2s-s:ie ess« Tilnqxzxsp
un 3"i-,1 en ieln findnnher ein-:- Mk
tjiinteTxfxsT etlwer Eirinsnxei n? Einst-,
del fei- nur i deresti XII-Orte en me
Wenifin i dicke-:- Blit.
Terziser sit-in iixi et Selifnb Hi
Inn-» :n»d. lTreidint kllied,l1,c1IUeLr’li-T
on Die-innig- mn Unsinn nq L Hilf
cis-. ilvlknrdt di:.·c- r enei1.v Melenni
nied et liittert Eil id: san hat man
i Tnnken et·L-i11ede, sein nmn im
lnn praktiiere used ester Sinn Men
lmq alt nil Inan finde nd, nt han
nied det bin-e Sind knn spredte
Ilkørke og Uliynge unt sig og ligeiom
ltlev en Torn i de andres freidine
Gliede. Siu egen Re- og Glcede
lmvde hatt ødelugt og de andres med.
Det nienefkelige Zmnfundsliv af
føder faa meget, sont giver Anled
ninq til et bittert Sind. Men Bit
terbed er af det onde, og derfor man
det modvirkes. Vitterheden kan let
blive en Lidensk0b, der løber af med
..Zenneikets Kurakter og Villie. Thi
kset er Vitterbedens itørste Opqnve
at nudesssinere Karakteren og Vil
lien Det, ioin giver Anledning til
et bittert Sind, maa Mennefket møde
Ined alt andet end et fand-ant. El
lers vil det blive af det onde alt
sammen, og Forbedringerne vil ude
Hlive
Jndenfor de Kristnes Rækker kan
man oafcm tidt trceffe Mennesker
med et tilsyneladende bittert Sind
-?aar det er fauledes, faa er der no
get galt paa Fcerde Der er noget
i Ulcwe! Det er sandsynliat, at ban
eller knm bavde fanet det bitre Sind
fordi de mødte Mistroiskhed dam
mel og nnaturlig Kærligbed, Overis
leaenbed eller Ringeagt De havde
maaske mødt det blandt deress egne
ok; —- scm kom det bitre Sind.
Men Vitterbeden er af det onde!
La derfor tør intet troende Menne
ske vise Bitterbed eller Være bittert
Hur det faaet Anlednina til at viere
det, san nnm det stme søqe at kvuele
Likenfkaben pan dens førfte Stadie.
Jkke pule onr Vitterbeden som im
cit fremelske den endnu niere, men
viere ibærdiq i Bøn oq Villie for
at fnn Zpiren kvalt, inden den bar
edelaqt Gleeden og Freden
Tet kein viere lmardt mmme
Gange. men det man gøres, oa det
kan gefres, naar Mennefket vil se
npad i Tro paa, at bos Gnd er idel
Netfcerdigbed oa at det er hom, der
ser det enkelte Menneskes enten fal
ste eller oprigtiae Hiertedyb — bam
nlene oq ikke Mennesket
Et Par Ord om
Saloontrafckkcn.
l
En glasdelig Efterretuing lyders
fm de forsfellige Stater og Vyer hers
i Lande-L at Zaluonerne er lukketj
eller for en stot- Del indskrce11ket,l
sikkert er sturt Binde for Inange Men
12esker. kllkeu pas san pack i, de Byexyl
lmor J er bleven Suloonerue kvit,1
nt ikke ,,Vlindgrisene« finder etI
SmutbuL bvor de kan gemme sig,"
san det gaar med Blindgrisene her
fom med Rotterne i København, at
det bliver vanskeligt at udrydde
dem. Det vilde jo hfcelpe lidt, hvis
der blev udlovet Bonus for at fange
dem. Det Inder saa ofte: Hellere
Zalodn end Vlindgrife, msen hertil
siger jeq dog nei. Der er nu ikke
den Leflighed, særlig for unge Men
nefker, som jeg nærmest Vil pege hen
til, at samlses og faa den ene Om
gang efter den anden bos en Blind
Jris som paa en vffentlig Sold-In
Saa vidt tør dog vifi en Blindgris
ikke komme frem af sit SmuthuL fan
Fremt dn Byens Embedsmnend ikke
er imellem Fingrene med den Slaqs
Trafik og ladet som man siger fem
»
være lige. Men en Enibedsmand
fan vel ogfaa fristes til at se, hvad
der er paa Banden af Glas-Ich Mcn
dct ci- dug et (D"ode, at iuan findet
iiigcn »Er-Oder i »Mein at BlindgrisLs
er ficht Enlmer Jasgcr har sikkeit
kiiist til at lirngc ailc sinnsthnszs Mid
lcr for at fasldc dein. Mcn cnten
di· nn licddcr Zalooncr cller Blind
ai·isis, iua ci- dist iiiiact, chni Maine
ilsdnc ikkis liar Brng for. Sia inig
cis «.i")ana: lniad godt findcr en Tran
tcr inni en Zaloons Tet liliuer du«-I
itifi inindrc und intet. Mcn lic
iraalcr iii Zagen fra den niodfattc
Inn-, da mir-ci- cn Dranker for det
wiss s if -::·-I» iisns ’-J.T.snxfi»c. da disk ikcr
fii iiianim at andooiinsn Haar iiid
soz: iiiiinsis «x:!i«siandisn nd, saa VII-Jn
isiciici i Burnisgiiciiis Tiinc Liliznsr til
Zwist U hinkt-or for disk Lukan-Liler
:.·s,«s. sind Sich-« liiinsr Lst sinkt Li-«s,«11,
ja inmiiic rnitur i Fiittiaxsnsct cum
lsssad mit-us cr, isaa Forliriidcrlsancn
lind-: sorxisxslkat kan dct ikkc liliiiss
i Triinlisrcng Lin-in for Onftrn og
Tom « isiiisldiis -afi«cndc U. s. V.
ch bar o fte twnkt, naar jea lfxir
ais-act jurisi isn Jakoin Eindrer
Eins-n der »i: aitid er rnilct for »Ein
dikcsrxick . It niaa doa sikkcrt iirre
nf den Mund, it ingcsn fia Waden
inaa fe, liiiad der foregaar indenfar
de indiskis («-3-.irdincr cllrr fe, hch der
ljar sit Tilljniid eller er Gæft i dissfe
san ifninle Bygning r, der dog har
in fornnderlig Tiltrcekningsskraft
»fur manae 211 enesker. Men det
»bnrde nu ikke tillades for en Saloon
Ilnildvr at have Skærm for Bindu
;erne itid til fin Saloon Thi hvis
sika det ligefom var et Sjnlested
zfor forhipaisferenda vilde dog sikkert
Iinange, soin er Slaver af de vaade
iarer dog vist foretrcckke at gøre
pholdet paa den Slags »O Drikkehnse
aa kort fom inulig. Der burde dg
aa vcvre Straf for en SaloonhoL
der, sum udfkænker Spiritus til
niindreaarige, enten det saa ordregs
Iaf dem felv eller af der-es ældre
Fiammeraten Tillige maa dct under
Straf forliydes at aabne Bagdøren
Itil Saluonen i den Tid, Frontdøs
; enfkal være lukket. Mcn Ved manqc
rLejlig·biskskk·«ku’ii·-«lssi-in««frs« Iristesi kii at
Ispørge: hvor er Politik-t?
I EnArbejdek.
i
DOP
If
If
l
Bør Kvindetne
have Lov til at fri?
E
I dinindepwdlentht er et af Tagen-Z
ls1æudende SpørgsnmaL ,,Vort
»U«LJ1Id yur i den Anledning henuedt
Psig til nugle netendte danskL Kvinder
cngaaende, ljuud de mener om unen
saaLndL SpøxgismaaL s det føis
gen-Je gengioer Vi Svaret fra five
iunsete Forfatterinder:
Jeg findet det værdigere, at en
ng Pige siger den unge Mand, at
tjxun holder af ha111, end at hun de
nytter stotetteriets gamle Krogveje.
Under den jcevne, naturlige
LucganggstonC der nu rauder blandt
llngdmmnen, ster det vist ogsaa ofte,
maaske undcrtiden spøgende, men
med Alvor dlandt Q.rdene Og det
tun vel heller nceppe være mere
suarende og pinligt for hende at faa
i-: eventuelt Afslag, end det er for
den unge Mand.
Charlotte Eilersgaard
sit s- s
Det Aar, jeg blev forlovet, var
der ingen Studdag, og det har jeg
befundet mig meget Vel ded. Jeg
hur derfor ingen Erfaring at rykke
1 Matten med, men jeg synes at
have beIIILerket, at der i vor Spor
tens og Kamnceratlivets Aid over
hovedet ikke Inere bliver friet, i der
mindste ikke efter Recepten ,,n1in
ljjerte Jomfru«, saaledes fom et
Frieri skulde Værc i gamle Dage.
Oengang friede man først og kos
sede hinanden bagefter. Nu synes
man at kysfe først og fri bagefter.
Resultatet bliver vel det samme.
E m m a G a d.
Saavel Naturen som Traditio
nen har tildelt Monden Myndighed
og Ret til at sige det afgørende
Ord i enhver Sag af Betydning.
Men Kvinden ejer en mægtig in
direkte Jndflydelfe, der ikke mindst i
den Sag, som her omhandles, gør
sig stærkt qceldende. Oq hermed
bør hun efter mit Skøn lade fig
nøje
Skulde nogen Kvinde have Mod
til at foretage et faa afgørende
Zkridt som et Frieri, vil hun utvivls
somt —-- bvis jeg da ellers kender