Hvad Bibelen fortalte. v
— As —
Gcorgc E. Singan
Paa Tausl vcd LI. J. F. C. M atth i esen.
(Fortsc1t.)
»Na nei, nei, Fas.·,« spart-de Marie, idct lmn rcjstc
jig op og hurtig tat-rede Taarornc dort- »det var ogfaa
lasset af mia. sog stal aldria basrc mia saadan ad merk-,
Far. Du nma ikkc tro, dot var Lounardcs VII-V, der gsordts
det. Aa, lud mia saa Lan at behalde det, svlv um det er
et scrrt et — ——« lusaandtc nun iacn, men lmldt pludsolia
inde.
,,-XZvad er del-, mit Vani?«
»ch har til Tidur tasukt paa —— iffcs sasrlia un,
mcn i dct hole tagct sidon joa lslcv sna, under Tidrn oasaa
før —- jeg har tættkt paa, Far — del-sont jeg met-c liancdc
Mor ——«
»Ja, man du lianer lnsndc fo, min Piav, du er
hrndeszs udtmktc Billedkh det vod du, jeg bar sagt saa tidt.«
»Nei, Far, dct er sog ifke, i det religiøsc da! Lia
ucdks im lnsndc blot warst more i d c- t!«
»Der Var den oncfto Tina, din Moder Oa· im ika
kunde blivr cniae mu, :Vck11«ie. Jea ønskcr ikk(-, Nu Milde
faa de sanan Anffuclscstp sont lnm lsavdc.«
»Men, Far, ajordc de Ansknelscr bcndc ikke lnkkelia
paa det sidstc,« indvcndte den sagt-. »og jca bar til Tjd:«1«"
twnft paa, hnisis im sfnldc dø ——«
Fadcrcn afbrød attcr sin Tattct s
»Hm-is du ffulde da ——! Bliv dag ikke ved 111cd dcns
todsedc Snak. Du er noaet nodtrukt i Dag, Marie, du(
twnfer alt for mcact paa din Slmdom Du kan ftolc paa,
vi sfal snart tilbaacs til dort Hjem igcn, og saa skal Piben !
faa en anden Lud. Lp med Humørct, min Pigel Sas
lwor Solon skinner varmt dcr11de, vi man have os enl
Køretnr før Middaq!«
Nogle Minutter efter kørte do nd.
Det saa virkelig nd til, at Marie Duncan skulde
komme fig.
Krcefterne oegyndte at komme-, hun fik nyt Mod og
jagede efterhaanden de bange Anelfer bort.
Mentona var fnld af fretnmede Der Var nok af
Adspredelser og Forlnftelser, og Marie blev plaget til at
tage Del i denk. Alle de tunge Tanker maatte bort, et
Ierås kunde linn jo itke komme fig.
Leonards Vrev blev glemt, jeg for det meste lagt til
Side.
For det mefte, figer jeg. Der var Tiber, naar
Marie var ene paa sit Vcerelfe, at hun tog ntig frem. Tet
faa ud, fom om hun nok havde Lyft til at loere mig
nærmere at kende, Inen atter og atter lagde hun Inig til
Eide med den Und Izu-sing, jeg kun alt for godt kender:
,,Gat bort denne Gang; nien naar jeg faar bedre Tid,
vil jeg lade dig kalde til 1nig!« (Ap. Ger. 24, 25).
Til andre Tider kunde jeg dog komme til at tale
lidt til bende, advare l)ende, indbyde hende, men det var
ogsaa kun lidt. Hendes Fader var bange for, jeg skulde
faa Jndflydelse paa l)e11de, bestandig fik han hende i
Selskaly der kunde bringe hende til at glemme.
»Du trænger til Adfpredelfe, Marie!« Faderen
havde opdaget mig paa Sofaen ved Siden af fin Datter.
»Du sknlde have taget med ud i Afterr. Men har du
ikke Lyft, saa fkal jeg nok blive hjemme og lcese lidt for
dig.«
Saa blev jeg da atter trængt til Side. Han vidfte
faa godt, at hendes Tage var talte, og at det med ftærke
Skridt gik mod Toben, men hun maatte ikke vide det. !
En Morgen traadte der en Dame ind i den fyge«:"s
Værelfe.
Marie var eller saa nd til at vcere Usædvanlig mun
ter. Hendeg Syqdom lod til at være ftandfet, det var
kun Krwfteme, der Inanqlede, Inen de kom ogfaa not«
tænkte hun.
Hun gav et forundret Udraab ved at se den frem
mede Dame.
»Nei, det havde jeg endda mindft tænkt,« sagde hun,
da de havde hilft paa binanden. »Jeg ventede ikke at!
i
træffe Fru Dolmer paa et saa muntert Sted sont dette
hor. «
,,Det er gaaet niiq liaefotn s em, Marie, « fagdefd a
1ncn —— hendes Stemuse Var bedrøvet. —- ,,Jeg er paa
Reife for at føge Helbredelfe — men forgceves, er jeg
bange for. Min Datter er fyg —«.
»Dog vel ikke lille Margeret?« raabte Marie.
»Jo, min lille Margaret. Den Byrde har Herren
lagt paa mig. Der er knn lidet Haab om, at hun kan
komme fig Men faa lille det er, vi havde jo ikke Lov
at kafte det dort, og Lcegen fe ndte os herhen."
»Det har han gjort klogt 1«, svarede Marie med et
fornøjet Smil, »dette dejlige Sted har gjort Undere.
Jeg er snart helt rafk — det vil lille Margaret ogsaa
fnart blive, fkal De fe. Jeg havde ikke megen Tro til
Klimaet her, før jeg kom. Men nu bar jeg det. De fan
ikke være bange, Fru Tolncer.k«
»Bange! nei, det er jeg ikke, kcere Marie,« fagde
Frnen roligt, ,,1nen ieg tror ikke, mit Barn vil komme
sig.«
»Er hun da vix-tells faa svag?« spnrate den syge
medfølende. ,,Og Te, sotn elsker hende saa inderligt,
bvor kan De holde ud at tænke paa, at De fkal skilles fra
hende?«
,,Jseg kunde ikke holde det ud ved egen Kraft, Marie,
det vilde være for svcert Selve Tanken vilde voere for
svær. Men der er en, ved Te, som hat sagt« —- hun gen
tog mine Ord ganfke stille — » ,Naar du gaar gennem
Vandene, da vil jeg vcere med dig; naar du gaar gennem
Jlden, fkal du ikke fvides, og Luen fkal ikke fortære dig’.
(Ef. 43, 2.) Jeg er glad ved at vide, Marie, det er ikke
tomme Ord eller falfke Løfter, men bans Ord, der ikke
kan lyve.«
Den unge Pige foarede ikke straks.
,,Men alligevel,« vovede hun endelig at sige, ,,for faa
nng en Pige sont lille TlIknrgaret -— at dø.« — HUU Syka
»T(’ Um- Ret, der Vilde viere stk«wkkeligt,« sagde den
bedrøoede Moder, »l)ni—:— der jka var en Frelser. Meu,
Marie- der er en, der lmr vnndet Zejr over Døden og
Dorttaget Dødensd Brand vGan ljnr gioet osks Lov til,
tmn knn onsnn nive oszs must til at finex »Men Gnd viere
Tut, so1n niner oszs Eejr formedelst vor Heka Jele
mis1115!'« (1. Rotz lö, s)7.) s— Jet er onsnu l)ntn, der
Insel· TODVUO Iwane-J Tal op for Inin lille Margaret.«
»Er der da slet jtte noget Hand om, at DUU kAU kom
1ne sig?«
»Der er menet sonnt. —-- kllsen sen er tkke kommen
heran for nt sidde on wette Dein Ined nnne egne Sor
netx De nnm jo onsnn iqumen1 dnbe Bunde, keere Marie.
Sen lmr slet itke ·et Dein, siden De bleo san — De bar
met-et meget sw, ikke sandt?«
»Ja, jeg har,« scgde den syge, ,,men nn hur jeg
det 1nenet, nlenet bedre sen er fnn lidt svag endnu.«
Frn Donner san medfølende pnn bende.
»Ja, Te lmr forundret Dem 1neget, siden jeg. san
Dein sidst.« Hnn lod sig itke nnrre as den unge Piges
rede Minder.
»Im er qlnd ned at se,« vedbleo Intn on penede pua
Inin ----- jeq lau nun den snnetz Von —« Te ved, lwor De
stnl finde Tran on Kraft, nnnr Wd og Hiern- forsmceg
ter.« (Snl. 7:;, 2(3.) i
,,T1«o min ifte bedre, end jeg e1·,« snnde Marie ogJ
tslen lslnssende red. »Im er bange for, jeg ikke tcenkert
san tneget pan de Ting, som jeg but-de. Snndt nt sige,
jen ned oirteliq il«t"e, lnmrledegs sen fein til at lkegge Bi
tIelen der. Jet Var i lmert Fald ikke for at stille mig
underledeis nn, end jeg er. Jeg tog den frem en Aften
for ut lasse lidt i den ——— siden den Tid bar feg haft san
travlt, at — «
»A: Bibelen er bleven gle1nt,« sagde den fremmede.
eedwnet. »Tet er, som jeq not Var bange for — skøntl
jeg lmnbede det niodsntte -—- De bar itfe fnnet Tid til —
sont den Marie, der tnleks otn i Bibelen — nt vielge »den
Aode Tel«. (LIIt. 1(), 42.)
»Im Inna njst erkende Inig st1)ldig«, for-rede den syge
Ined et trwt SmiL ,J det mindste tænker jeg nok ikke
saa meget pnn de Ting, som jeg burde. Men min Tid
tonnner ogsaa nok engang.«
»Hm De nldrig tænkt paa, koere Marie,« hviskede
den auden, ,,nt den Tid kan vcere user, da det, sont De
sandnn gnnr og opsastletz kan were »skjnlt for deres
Line«? Tillnder Tel« Hnn rnkte Hannden nd efter
mig.
Hun vendte langsomt mine Blade.
»De hur sat Meerker i den, ser jeg.«
»An 11e?« det er ikke mig. Det er nnn Broder Leo
nard, De husker hmn nok. Hat De Lyst til at se et Brev
fra ham, jeg fandt i Bibelen.«
Hnn gao Frn Dolmer Leonards Brev.
»Den til-re Leonard!« sagde hun, da denne havde
Iæst Brevet. ,,Jkke sandt? Det er et underligt Brei-.
Feder er ostaa vred paa ham derfor, skønt han ingen
Ting siger. Men jeg er alligevel glud over, Ema Muse«
skrive saadan et Brev·«« ·
»Ist-, jeg havde nok hørt det om Leonard. — Men
sig mig engang, hvorfor er De glad over det?« spurgte
Fru Dolmer venlig. .
,,Fordi«, svarede Marie, ,,jeg er vis paa, han tror
og tænker akkurat, sont han skriver. Jeg vil godt tro,
han er lykkeanere end os andre. Det var Moder ogsaa·«
,,Og alligevel tør Te opsætte det? Er det ikke un
derligts Det, som hur gjort Deres Moder og nu gør
Deres Broder lykkelig. Te er jo ika lykkelig selv, vel
Marie?« «
»Wer-e Fru Dolmer«, udbrød den syge, medens
Taarerne srjal sig nedad hendes Kinder, ,,hvor var det
dog venligt af Dem at komme og se til mig. Jeg vil
sige Dem Sandheden. Jeg er ikke lykkelig. Undertiden
er det, jonc om hele Jorden st«ulde synke under Inig —- og
jeg — jeg Staffel —— være ene tilbage i Mørke og Elen
dighed. Saa til andre Tider strider jeg imod de Tanker
—— søger at holde dem nede — kan le med de gladeste ——
saa de siger: »hvem der var saa lhkkelig som Marie Dun
can!«
telig.«
»Stakkels unge Pige«, — sukkede Fru Dolmer, ,,De
har det, sotn der staar her« — hun saa ned paa et af
niine Blade ,,uden Haab og uden Gud i Verden.«
th. 2, 12.)
»Maaske — jeg ved det ikke —- ,,uden Gud« —
nej, det er jeg jo da ikke —- ,,uden Haab" — maaske«,
sagde den unge Pige tøvende »Men jeg har ikke fortalt
Dem det hele. De kender min Fader. Jeg taenkte en
gaug, han var. tronde — ja, som de fleste Mennesker,
forftaar Te nok — ikke som Moder var troende — men
at han troede, det Var sandt, hvad der stod i Bibelen.
Men nu siger han lige rent ud, det passer ikke, og at der
ikke er noget efter Dødem at Kristendommen blot er
noget, Prcesterne har fundet paa. sfsan er saa ked af,
Leonard er kommen ind paa det, han vilde ikke give ham
Loo til at komme med heruedx han siger, han er bange
for, han skulde stnitte mig. Han holder ikke af, jeg læfer
"i Bibelen, skønt han inaenting siger. —- Sig mig, hvadj
Tskal jeg gørc? Taler Bibelen Sandhed — og jeg kan«
ika tro andet —- saa ved jeg godt, hvordan han og jea
skulde have det· Men hvad skal jeg gøre, saa længe jeg
itke ved det sikkert — hvordan skal jeg komme af med
alte de Tvivl?«
Frn Tolmer svarede ikke strak-:;. Da hun endelig
ajorde det, saa hnn saa alvorligt og dog kazrligt paa den
soge
»Da Frelseren vandrede paa Jorden, traf han Men
nesker, der ikke vilde tro paa ham. Det var ikke, fordi
de ikke kunde . Hans Gerninger b-evisl;e, hans Ord var
Sandhed Men de troede ikke, fordi N- som han ser
sagde — »J ville ikke komme til mig, at J kunne have
Livet!« (1 Joh. 5, 40.)
,,De maa ikke «blive vred, Marie —- Tvivlen kom
mer ikke, fordi De ikke kan tro, men fordi De ikke vil
tro· Te vil ikke give den Herre Jesus hele Deres Hierte,
hele Deres Villie —- det er det, der holder Dem borte
sra ham, det er derfor. De ikke kan tro paa ham. De
clsker Verden, skønt den ofte har skuffet Dem, og De fnakk
Ja —— hviii det at glemme er Lykke, saa er jeg lyk
ital fdislade den for lieitandia -s— tnen Dei nil ikke slippc
dell. Te lianer de Illlennefter i fdrdnnisii Dage, der ikke
lsilde tdnnne til Jesnszy at de tnnde faa et ediat Liv. Er
det itte sandt, kllknrie’.-«
Den nnae Piae inarede itt·e. Onn jaa nd til at mer«
lJAlnt niiskfdrndjet -—- lialvt l1ed1·ddet. Hort efter faade
Frn Donner FardeL
1 »Vi fuar ndt tidt lnnanden at ie«, saade linn. «V«!
lbliner ndt lmende lier en TM Her er nnn Adresse, Inn-:
-Te liar Lnli til at se den til lille Ellkaraaret.«
----- —- Ta linn dar aaaet, laade den nnae Piae
,sig tilbaae i Sonnen, dg der alt· et Einil liendver liendegs
Ansigt
i - Men det dar itle noaetlntteliat 311ci1.
l
l
si- -k- st
Te solaende Tage saa iea ineget lidt til den nnae
Pius
AZnn nai« altfdr entaaet ai alle de Jldsnredelsen
kllkentdna tnnde linde, til at linde Tid til alvdrliae Tan
t«er. Var lmn da liendeis Fader itke nde, var der fnlth
af fremmede i deres Hieni. «ij de lediae Tinier Var cui-s
taane af disie nianae Ewmsinaai. der fdrtjener saa
lidt, Inen faar faa nieaet ai Meiniesteneii Tid — og jeg
liar tidt set, der er itte alene de faktiqu der dptaae as
dein —— djszsse inanae Epo!·a-:-111aal dnc ,,land sfnlle di
irde? da linad stnlle di dritte-? da lwad sknlle di ifø1«es?«
Mund li, szj
Mange tdin der i Veso-L nien l11ni, den enef1e, der
vilde have thiet at lasaae et Ord ind for mig, var ikfe
ilslandt denk.
Tet alniindeliae Emntaleenine Var Bunyt dg Po
litik. Sllldder og Fortdstelfer. Der dar ikke een, der nam
11ede et er om, at Verden fdraaar —- deuss met da
Nolititp den-:- dllloder da den-ji Lust.
La disje Inanae Venuer — ieg kan ikke andet end
kalde dem falsfe Venner — var alle eniae out at bedrage
den syge — fnlde af Lovtaler oder heudes gode lldse
ende og Forsikringer om, at inden kort Tid vilde hnn
være helt rafk. «
Marie Tnneati lyttede ivrigt til, hvad de fagde.
Maafke troede hun det. Men ellers var der ingen,
der ikke knnde se, at Tøden Vor ude efter sit Bytte. Gang
efter Gang, naar hun ifke var inde, hviskedes der om, at
Frøken Duncans Tage sikkert var talte. Havde hnn
haft Øjnene med fin, knnde bnn tidt have set et vantro
Smil bos disk-se falste Venner, naar hnn sad og talte oin
suart at reife hje1n.
»Det vilde vcere Synd«, sagde de til l)inanden, »at
sige hende Sandheden, men uiange Maaueder har hnn
ikke igen.«
Hvor kom jeg tidt til at tænke paa, at »He ngnde
liges Barmhjertighed er ertfomhed.« (Ordsp. 12, 10.)
Alle søgte de at føre den sng bog Lyset.
Lcegen følte, hvo«r svag og hurtig hendes Puls flog
— men han var eet SmiL
Tjenestefolkene havde faaet strengt Paalæg om ende
ligHikke at nævuejaadanne Ord som »Sygdom" og »Død«.
Faderen talte beftandig om, at nu fkulde de snart
hjem, nu Var hun jo snart helt rask.
Men uaar Datteren var gaaet til Ro —- saa kunde
det ske, at Faderen gik op og ned ad Gnlvet inde i sit
Værelse og vred sinc Hænder i Fortvivlelse, meus Tan
rerne strømmede nedad hans Kinder. En d1)b, overvæl
dende Einer-te fyldte hans SjæL og der var ikke en
Straale af Lys.
Han sknlde nok knnne hjcelpe sig ndcn Vibelen,
havde han sagt saa tidt. Hvor var nn det, der kunde
holde ham oppek — —- —— —
En Dag koni den nnge Frøken ind i Vasrelset
Hun var lileg, l)ende.s Lceber fkaslvede Hnn skyndte
sig hen og tua niia frem. Saa satte huu sig ned ved
Bordet.
Lasnge sad lmn stille Det vak, sont havde hnn
ikke M od til at lytte til mine Ord. Hun ryftede over
hele Legemet.
,,Dø —- dø!« udbrød hun tilsidst — hun vred sine
Hænder — der gik krampagtige Trcekninger henover
hendes bleae Ansigt — ,,dø — dø ——!«
Efter en Stunds Forløb blev hendes Sorg mere
stille.
Inn beayndte at arwde ———- varme Taarer faldt nisd
paa mig. Hnn bevægede sine Lceber — men der kom
ingen Lyd
Det bankede paa Tøren. Faderen traadte ind.
Stille gik han hen til Datteren, kyssede hende paa
Panden og satte sia saa ned ved Siden as l)ende.
Nogen Tid sad de i Tavshed —- Stilheden blev knn
afbrndt af den nnge Piges Hulken
,,Lille Marie«, sagde endelig Faderen — ,,er det
rigtig?«
,,.85vad for anget, Fa’r?« spurgte hun, som vidste
hun ikke selv, lwad lnm fande.
»Dek, at dn saadan aiver ester for dit daarlige Hu
mør. Du var saa munter oa alad for nogle Timer
siden — akkurat liaesoni i aamle Daae — da faa Plndselia
gaar dn lmrt fra oJ andre —- og jeg finder dig her —
faadan. Gar dn det ikke godt, Marie2«
»Im skal do, Far —- jeg skal dø!« — Linn nd
stødte et Skria, kastede sig til sin Faders Vryst og gav
sig til at grcede l)øjt. Faderen gentog forskrækket hendes
Ord.
»Du har det altsaa daarliaere, Marie2« tilføjede
han — bans stcerke Stemme skcelvede — ,,og d et hat
du slet ikke sagt noget om!«
»Nei, Far —- ikke daarligere«, — det var med Van
skelighed, hun knnde faa Ordene frem— »ikke daarligere
’end 1 Morges —- ikke daarligere end i Gaar eller Daqene
før i Gaar. Men, Fa r — ieg skal dø. Undertiden et
Tanken kommen til mia — men nu —«
«Men nu —- kcere Marie dog — du har rent tabt
Modet. Jea for-staat aodt, bvordan det er aaaet til —
du er endnn ikke stcerk nok —- Vi bar overvurderet dine
Krceften Nu skal dn kønt tage dia en .Gvile, du skal se,
faa gaar det nok.«
Han reiste sin. Men Marie boldt paa ham. s
»Am Fa’r, aaa ikke fra mia«, lind lum, »icg Vil saa(
gerne bave dig hos mig — aa, bliv lier lidt!« i
»Du ded, jeg Vil gerne blive, Marie knnde ng
lslvt fM din glad igen,« sagde Faderen og satte sig at
ter ned.
J det sannne fnldt lmnszi Zer pan mig. Han fnnde
tnnp holde fin kllcigfornøjelse tilln1x1e.
,,:?c’aa in, sna forstnnr jeg det —« begonnte han.
Men lerie aflnsød hmn
»Nei, Far, det er ifke d e t«, l)nn kalte niere ts
lig, end lntn tidligere lnnne gjort ---- »der er ikke Bibe
len, der har afort Inig »s- der gor Inig -s- bedrøoet. L
nma ifte tng den frn tnig ——— lnnser dn, Fa·’r!"
»Ern« dn Vil, Inin Pige ——— tnen jeg sknlde tgge me
get fejl, onI ikfe den Bog lJar en Finger Ined i Seiner-«
i »Im fernher dig for, Far, Bibelen ljar flet ingen
ting at nøre Ined d et —— at jeg blev faa bedrøvet.«
,,-8Tsooraf konnner det da, nt dn 1nener, In skal de ——s
nnar dn felv siger, dn lJar det godt?«
,,Jt"ke godt, Fa«r«, sagde den s1)ge, ,,ikke godt — met
ljeller ikfe dnarligere --— end jeg har haft det i Lange
Tider. — Jeg skal fortaslle dig, hooraf det kom. Tet oot
noget, jeg lrørte de frennnede sige, da dn gik nd uf VO
relset. Jeg snd nenne i Adjrirnet bag Ved Blontsterne. DE
troede ikke, jeg Var inde — og saa begnndte de at tale um
ung, Zar. Vil dn l)øre, lnmd de sagde?« fpnrgte ZIIknrit
-- ug nendesss Lieder sknsweuc
»Roget toisfet Snatj twnfer ieg«, fngde Faderen -—
nan Vilde lade ligegnldig, tnen knnde alligevel ikke stan
sin llro — »lwad vil dn dog drnde dig dnc det ? Jo
troede, dn Vnr nltfor fornnftig til det. Odem var deck.
Marie, der jagde det?«
»Det var nogle of de samme, sont nogle Minnttek
for haode tatt onn, lwor godt jeg san nd, og yvor Innrt jeq
vilde nasre rast Men dn de troede, jeg ikke knnde how
denc snd de og talte onI ,lmor klart det var for als-;
andre end ncig selv, at jeg snart sfnlde do. s« Tonnne for
Tonnne.·— sngde de.«
»Der var ikke dig, de talte out Mut-je — det kat
ifke vasre dig«, sagde Faderen jin-ig, »og selv om det var
dig, huorfor bryde sig out d e m ? Der er falske Profetetk
stal dn faa at se, SDkarie!« .— Hnn gjorde Forføg pas
at le.
,,De talte om 1nig«, sagde den nnge Pige bedrømL
»de nasenede Inig ved Nonn. Og jeg Ved, det var sandi.
ljvad de fagde —- Fa’r, koere Fa«r«, Vedblev den smkkels
syge, »skjnl det iffe for Inig — prøv ikke paa at skjnle dsk
for ungl« Graaden walte bendes Stemmc.
Fadereu rejste sig og begyndte at gaa srem og til
bage, frent og tilbage i Veerelset Forsøgene paa nt do
rolige Datteren døde paa daan Lieber-. Maasse følte han«
nt denne Gang vilde det ikke lykkesz —— Inaafle flog bar-S
Samvittighed l)mn, fordi l)an saa lcenge hvde ført denkt
bg Lyset.
Tilsidst bøjede han sig ned over hende og begondjk
at tørre Taarerne dort, der løb ned ad hendes Kinder
Med sagte Stennne sagte lmn at trøste hende — fem
dan som den fan, der ifke kender Kilden til al fand
Trøst. Han indrøtnncede, at der manske nok knnde væg «
nogen Fare — at det maaske vilde trcekxenoget nd ums
hendes Helbredelse —- men hun nmattei nu alligevel iE
tage sig det, hnn havde hørt, saa mer — hun hnude og
faa nok misforstaaet det. —
Men det fom ikke tned den vante Sifkerhed —— dd
sørgmodige Tonefnld, den usikre Stemme sngde nogetlass
det end hans Ord. «
Der gled et iroet Smil hen over Ddtrerens Ansigkh
,,Mo’r sygnede hen ligefom jeg«, sagve l)nn, »e
Tid troede ogsan hun, at hnn sknlde komme fig. Men si- -
døde lncn — jeg skal ogsaa dø. — Men, Fa’r —- i ben
des Død var der Hand — hnn troede, hvad den ne
siger —« den syge lagde fin lannd paa mig — »in-est
Ieg —« "
Der blev on pinlig Tavshcd
,,Fa’r«, vedblep lum san, og heudes Stemmc les
højt og kraftigt — »du lmr lmft den bedfth Mening Inkf
at skjule det for mig — jeg bebrcjder dig det flct jka
Men, Fu’1·, det er fryqteligt at skulle dø — dø uden Hass
— det Hund, der gjordo Moder faa stille og lykkelig —
det Hand bar jeg ika —· jeg maa dø udcu Gud — ins
har lcvet udcn Gud Fa’r, du vil ikkc sigc Ich til, blml
jeg nu Vil bede dig oth ——«
Hun fæstcde sine 111ørke, nlvorlige Øjne paa hom
»Marie, er der unget, der kan trøste dig — da skwsi
du faa det, min kwre, kwre Pige.«
»Trøftc mig — nei, det kan det ikke«, sung lum daz
kendc, ,,nej, der er intet, der knn trøstc mig. Men seit
om det ikke kan det, du Vil ikke sige nej dertil — vä
Fa’r?«
,,.83vad er det, du ønskcr dig, Maric?« fpurgte bat-.
,,:1lt blive fri for at komme sammen med disse Umk
nefker, der kun take-r om Verden —- den Vordem ieq m
fnart stszal sige Farvel til — disfc Menneskcr, der THE
gaar ud paa at føre mig bog Lyfet. Der hat du det km
f minc «Ønsker.« .
»Du skal faa Lov til at made dig selv, Marie, ogsce
i den Ting. Men du vcsd jo godt, Lægen siger, du trqu
get til Adfpredelfe. Don, som du vil.«
,,-Og saa«, vedblev Marie, »vil du nok give miq Lob
til at tale mcd Fru Dolmer2 lLmn bar spurgt til mig(
bver cncstc Dag, ved du nok.«
»Ja men -— Marie — du Ved, jeg bar ftor Aatelse
for Frn Dolmcr — mcn ——« busk paa — hvor oversxnrndt
bun er.«
»Hun var Mo’rs bedste Venindc«, indvendte dar
soge
,,Tet ved jeg, Marie —— men du ved ogsua gebt,
bun san meqct mørkt pcm Livet — bun cgner sig slct ikkt
til at holde dit Humør oppe. Allermindft nu bun hat
det fyge Barn at tcrnke paa og tale onn. —- Hun er bibels
gal —— hnn Vil gøre alt for at beftyrke dig i at tro, du
fkal dø. —- Nei. som du bar det nu, Marie, kun du galt
ser forftaa, det vilde være det allerskadeligste Selskuit
for dia. Lægen bar ogsao udtrnkkeliq advaret imod hat«
Er der ikke noget and-et, du ønsker dig, Marie?«
»Der er ikke unget andet, ckadcr«, sagde den sys
til sidst og vendte fig bort. —- — —
MERM-)