Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 06, 1908, Page 6, Image 6
Yed anew Vintcrgcrk. Bast« lJilsct, Vintcrgaskker smaa! »zum-J Vintrlp Frost og Kulde J fang sucaa un for os- ftaa , cum Baarycroldcr l)uldc. S s-, J lerv Cz tog den huidc Dragt « dsra Zinsen-.- lJUide Daskke, Men dog J er Ined Vaar i Pagt Og Haabetks Flug os Isække. Tsct ljvidc Blad hat« Etribe grøn L-; Zoraar profcterer, Lea gar dig dobvelt ljuld og skø11, Zum Haab symboliserer. Hrad er et Liv vel uden HaabP Cur Bæk i Bau ved Tørke, Eu. skumch Nat mcd Angestraali, Nun siedsomhed og Mørkel Rot sum en lille Stridsmand kask Mcd staalsat Hu oq Vilje Tit nikkcr til os, Vintcraasc Im sue-bestreite Tile. Vol er jeg gatnmel alt oa awa, Ned Løvfaldstid beslægtet, Men Hiertet vil dog endnu slaa Rot som til Vaaren hægtet. Isig tykkes, at jea end formaar Mig sclv til Trøft og Lifc St synge trodss di- bvide Haar In lille vaarlig Vife. Sau hilse vi dig, Vintergæk, Eg nikke til dig gerne-, Du smiler nu saa frejdig, kask, Oa, vil alt Mismod fjerne. L. Thomsou· ,,Glide med Strsmmen.« (Sluttet.) Da jeg var kommen hjem paa mit !(i1-relse, fnlgte jeg Vennens Rand. Leg Vil staa op og gaa til min Judex-'s lød det i mit Hierte; og kkvad den forlorne Søn i Lukas löl il at erfare, da han stod op og gik til Faderhuset, det fik ogfaa jeg i rigeste Maal at erfare, »du jeg be iendte mine Overtrcedelser for Her ten«, og han »forlod mig min Sunds Misgerning«. Jeg kunde Inn nagen Tid tro mine Synders Forladelfe, og nied denne Tro kom zur Fred og Louprisning i mit »Ist-UT J ydncya Erkendelse nf min tid kinere Utroskab mod Gnd føltc jeg m dnlibelt lmnr nødvendint det Var Tiber eneste Tag at ftyrke Inig med cssiidsis List Vetmgtning on i ind tmsngendc Bøn heute Kraft til at 1eeride mod det onde on Lust til at Here det gede. Jeg bennttede de duglige Morgentimer, før jeg aik von Kontorist, dertil og søgte san Tagen igennem at vandre i stadig Aarvaagenhed Det lyfkedes mig ogfaa at overvinde de Fristelser, som jeg tidligere havde bnkket under ihn-: mine Kamme-tatest trak fig felv dort fra Omgangen nied mig. Jmid sertid laa deres aandeliqe Tilstand mij tungt paa Hjerte, og iscer følte ke; en ftadig Trang til at bede for Edioard G. Hans Frelse stod for min som et af mit Livs højeste Øn Flet. Længe var der dog lidet af innlige Tegn til, at dotte Ønske jknlde opfyldes. Men en Morgen hintedes kun paa Kontorist, oq nd Inn Tagen kotn der Underretning mit, at han under en lldflugt den formaaende Aften var kommen til alvorlig Skade og i en meget for tkommen Tilstand var bleven brogt dran Sygebnset. En Stnnd senere misdtog jeg ogsaa Anmodning fm liam om fnareft mnliqt at beføne kam. Ak, hvilken Fornndringz Gnds Arm doq i et Øjeblik kan Fremkalde Den nylig saa blomftrende, for daabningsfnlde livsglade Ynglinq iaa nn der — med knnfte Lemmer, sienfnnliq lige ved Dødens Porte Don vaandede sia under store legem links Einem-U men Dødsaanten oq Kroaten for nt gnn ind i en nkendt Fisäxilied plnqede lmm dok1e11d11n Tun-It niere. Ia sen tmadte ind til limit, lau lmn med lukkede Ifan Im liefede Jiiizi ned over lmm on lmifkedek ,.Ed— med, dn bar ønfket ut tule mud mfn.« Zaqte nnbnede ban fine Ihn-, oq dn lmn fua min, Vifte et Udtrnk nf w dybestc Smekte sig i det bleich :«..Is"iat, og lian saade Ined lau kllpsxz »Ja-g gaai«, —— jeg ved ikfe l)uorl)en! Tn knnde engaan lJave vieret inia til ddjælp —- nien nn « »Ved Gudz qIelsignelse kan jeg endnu lsliue det«, hviskede iea. Han saa paa niig nled Fornndring da nced et lldtruk af Fortvivlelse saade l)an: ,,Det uai io inig, sont droa dig lnnt fra Gin. « »Du droa, ng jeg fnlgte villiq«, sumede jeg. »Me« da jea Vendte Inig lnnst fra (83nd, aik ban efter mig og «har i sin uendelige Bann: ljiertiglied ført mig tilbaae til fiaJ Et lldtryk as Lindrina laade sia over liaan Trock, og nled et dinit Enk sagde l)an: »Ja, Gnd ske Lon! seg tienkte enaana, at iela liavde diagn et dia nied i «xi11da-inelsen« »Den Ves, ad lwilken jea kotn til Eind, er ogsaa aalien for dia« , fand-« Heli, oa tilføjede, da jeg følte, at Zie blikkene var kostbare: »Jesns Kri islus er Vejen, Sandheden og Livet. Exae elskede Gnd Tsrdem at han aav sin Søn, den enbaarne, paa det et lnier den, sont twr paa lnnn, ifke ital fortaliesty nien liave et eniat Lin« Disse Ord aentoa iea tre Gange lanasomt oa ti)deliat. »Musi- den!« saade lian oni en Etund nied dnli Bevwaelse »Kan der jindeis Barmhjertighed for sen saadan, som jeg er?« »For enlJver, enddg den dybest saldne«, sagde jeg; »Kristus er kom men for at søge og frelse det for talite.« lGan lnkkede sine Øjne og laa heu snnken i Tanker. Derpaa ndlirød han: »Halt l)engav sin Sønl Gnd nan! O, niin Gild, niin Gndl« »Ja, til-re Edward«, sagde jeg, ,,l)an hengav sin Søn ogsaa for dig til en Frelser. Han elstede dig og liengav sig selv for dig. Gnd gau sin Søn, for at vi skal tro paa hain og leve. Tro derfor, forlad dig paa l)ani. Stol alene paa, hoad lJan er, fast din Furtrøstning til l)ani. Han er Frelseren Ooerlad dia aanske trugt sont en bodfierdig da naade hungrig Synder i hans Hænden og dn er frelst for Tid og Eoigbed.« Fsra de skcelvende Læber frenistani niedecs derpaa Ord, over hvilke der tsisselig blev Gliede i Hinimelen ,.Herre«, hviskede han, ,,jeg vil for lade mig paa dig. Hjælp min Van tro !« l Cndnn en Gana saa jeg niin Ben. » Enden-J Tlast liavde da endnii ti)de liaere laat sia over liansz Anstat: nien Gnd liavde oasaa indtrnkfet sit saliae Seal i det: en stille Fred da en Gliede, soni knn den Helliaaand lau give. »Im nam« nn lmrt lierfra«, lmit skede limi, ,,nien ieg Ded nn, lnmr iea asiar lieu. Jea aaar til lia1n, sank lsuiaav sin Søn for niia, til liam, sont toin til Inig.« »Ja-lei- dn, at han er dia nin nn?« spnrgte jeg. Og lian svarede: »Ja, saa nier- AZans for niia aenneniborede Hasnder balder niig fast. Suart er alt godt.« Nogle Tinier sein-re var oasaa alting aodt for Edward G. Han snv lieu i Jesn Tro. O saliae er de døde, sont dør i Herren! Sknlde ungen, sont lasser denne Stildrina fra mit Lin, viere i den Tilstand, lwori jeg befandt mig, da jeg gled nied Strømmen, o, at denne niin Bekendelse inaatte tjene en saadan til Besiudelie! Det gam til en Tid. Man flnder nied — nien, o, hvor beerer det ben? Sinn ender man, nanr man flnder ined Verdens brede Sti·ø11i? Betcent fette vel, og hør Hyrdens Sie-unne sum raaber til dia, iseer til dia, dn unges: »Min Søn, naar Smidere lokker dig. da samtnk ikke! »F G. og II.« —-.0-.——--— Kirkcklokkcrnr. Højt oppe over den travle, Wi isndc By hang Kirkcklokkerue Ga denss Larm naaede kuu op sum en "stille, utydelig Summen. Her oppkss var den store Stilhed, den storc Ro, der kuu afbrødck bver Gang Kluf kcrne lud dort-I Rost hørcx Tot Um- cn Ins-got qmmncl Vu, nig. zilokkcrnis lmvdc lmant pkm smmnks Htcd apum-m Anrlnmdwde do tmvdc Gang cftcr Nnnq kmsmst den«-J Rpsx for at kimc ou kamt-, ..kaldi. nun gunnuksl oq pun ung, most doq nun ijltsn tmst nq t111m«: mcn doq Der der for Malo Ilajstidcv siden farcxmuut en stor Fmsmcdrinq med dcmr Tnnkvnsks vidnndcrligc Gabe un- bleven dem skccnkek nf dm sam lie, sont« dannede Menneskesjælen. Te solle der selu i dette sorunderligc Lseolih sont oni de oaaglledc Uf U Wo, dol) Quale, og sont Zugle, der mark-»du flyoe nd ester Ratten-H Hin-, ouuguede i deres Jndre hvers enesre dov og asdel zanke, der i des iorlolnie Hnndredaar var steget op; niod Hinilen fra Meintestencængden’ »der nede; tlsi det er just det vidun denkge oed de entelte Dunkel-, at de, sclv oni de stiger opad til alt det andeis Lplniu, dog blier paa Jor den suldt og l)elt lon hucr Umste sder oil lade sig folde as dem. Det Ilsaode zilokkerne oillet, stønt de ikte l;aode oasret sig tlart veoidste sør i lJint Lieblik, og dersor oaagnede de nied en Rigdoin as stønne Erin dringer; itlji de onde og daarlige »unter oar aldrig tonine deni sorbi; de oar fra Licenneskenes Hiertex innlne tilliage ned i det Mørke, l)vor fra de lsaode del-es Udspring. silotkerne ucærkede godt alt dette ieio og folte en sornnderlig Gliede i Viiilseden onl, at Gnd lsaode stern tet dein den herligste Gaue, yan kan give til dem, der fra et ophøjet Sted stal tale til Menneskenicengden, sont sasrdesJ i det laoe: Evnen til i To nernesz rige Mangfoldighed at sanile og gengive som harmonisk HellJed »alt, hoad den enkelte Menneskesjcel Lan rnnnne af Sorg og LængseL foaali og .Trøst. Derfor blev Wangen as disse stirketlotler en anden; Tonerne var tilsyneladende de samme; uien først Im ljaode de saaet den l)ennneligl)ed5 fulde Kraft, at de trasngte ind i Hiertedybet paa hvert kllkenneske der Vilde aalJne Øret for dem. Og der koni snart de Tider, da der lilandt den Memieskemængde, soni færdedes under zi"irkeklokkerne, var nok, der triengte til Trøst: en stor stille Sorg sljldte alle Hje1·ter, gjorde Sindene mildere og bragte dem til at lytte ester sdlotkerneszs Toner, og disse blevH ode at lnde sont for, de sannne aanile, tendte, oa dog var der not4 ein i dem. Tit hoekt Meuucske Iødl de: ,,.85oorsor er du liedrøoetP hu-· sker dn ikke, niindesz dn ikke, ved du· ihr-« Oa de bleo ned at ringe, lssleo ved at tale onI Menesfeneis Sorger gennem Aarhundrederne, men ogsaa om Hjcelpenog TrisstgnJ der yavde lindret dem« og hoad der iørst og sidst lød gennem dem, par: Tfen, sonI Herren Vil hjcelpe, liliver l;inlpet: der gioeszs ifle den Enierte I a stor, at den so fan lindreszsx der alt-es ikke den Sorg saa bitter, at den jo tan lslioe stillet. La de talte !il det enkelte Tllcenneske oln liansJ Fader oa Moder oa l)oe1«, llan baode elitet: alle lmode de oaeret under de saninie siaatp og han lsørte Klokker .ie-:- vMana, Osenloden as alt det, der lniode oasret deress Lin-J Riadoin oa .f-..ndl)old. Men da Jndliyaaerne i den aanile Ja riatia lnmde lasrt at sorstaa de retss Kirkeklokkersjs Klang, do oar der inan niere, den« sø1·aede, sont de, dir ikfe bar Haalr Oder Gang de lkørte Klokkerne ringe, fyldtes deres Oserteis nied not Haab og Mod; de aandede friere og saa sia om efter nye O gaver at arbejde med; tbi oet forsiod de: oi Inaa arbejde oa anstrenae o·:s, at oi tan faa Lov til at blioe saa ncer, at vi tan lsøre vore aanile Kirkeklokker ringe; tageis de liortfra os, da l1ar oi inistet det l1edste. En· Tel af Jndbnggeme knnde dog ikke blioe i den gamle Stad: de droa bort med den Sorg, man føler. naar man niaa iorlade det, bvortil Hiertet er kunttet oed de tusinde Vaand: men da mødte dem endnn ket fornnderligsie: Saa lanat oa saa lcenae de bavde reist. Klokker nesks Klana naaede doa deress 8-re,. oa aennein den stea den ganile Fred ned i deresks .83ierte, oa de sik no Kraft oa not Mod til at udføre deres Ger ning, oa de fremmede saa med Un dren paa dein: tbi der var en Enbed oa Kraft over alt, boad de tog sia for, saa at endoa deres Fiender maatte bøje sia for den med Bean dring. TlIlen slete det iblandt denI," at en as dein lsleo saa optaaet as alt der une, der inodte band at ban alemte at lntte efter Klofferness Wang, da iorsoandt den lidt efter lidt for lsanL oa tilfidst naaede den aldriks ncere lsanss Fre: liansZ Lio llleo totnt oa indboldslostt tlli da oar ban som Planten nden Rod, der oisner on dem om saa Jordea den plantes i, er aldria saa frnatbar. Emilie Thomsen. Repme Bed E. »Hm-m der tnnde hause tolst den!« Tet var en lille, julln·anidt, darbe net Jtalienerdrena der tasnkte saa dan; lJan stod ag stirrede nied lasna selssulde Blikke ind ad Vindnet i en stummel Butit i en endnn stnmleie Gade i London. Oder l)an—:- Hauch sendte Eulen sine lirændende Stran ler r, men lian asidsede det jtkex set «mindede liam tnn ndilfaarligt um lians eaet Land, dm lanae, sullnse Esterniiddaae, lwor lnm itke for sømte ndaet ved at liaae " Eflmnen as Vinranteine paa Bieraskraanin gen, luttende til Bandetz Bolilen aa Riglen under kuliae, aiøtine Bladk i Kildeih med det nedlniaaede Sten kllkadonnaliillede anei, det Villede, sonst alle Viste saa stdr Ærbødialjed felv de, der tnn føate derben for at tinde LI) og Skngge Men lser var dei innen «I’ inbierae, inan spindlende Xiildei da ndlsna Liede Madon11al1illeder: knn ophedede Proften dg en Illiasngde Tage, linde imellenc man knn stimtede smaa Stukker as den lilaa Himmel l)øit, lsøjt oppe. Aldrig Var lier de def lige Torvedage da Helliadaga aldrig Ro og Hnile for lsaan lille, triette Krop, lige siden den Tag han var kommen bertil med den onde Mand, som havde heutet ham hjemme; her var tnn Arliejde, Elid on Slaeb og endeløsz Elendighed Nei. Han havde aldrin Fred, ikke en Stund, lmor lian knnde drømme sig riatia tillmge til sit stønne Land. Alle Beane var der l·lro og Støi ag Tummel, nopliørlig Ringen da siimem og Lioet her var saa trist; manan TIlften var han sulten nden en Øre i Lommem saa snlten, at lnm ikke knnde sove, og med Hiertet snldt af Loengsel da Savn, som lian ikke knnde have for klaret, da som, lmisrs lnin lsavde kun net det, knn vilde have indliragt ham spottende Ord dg maaske Prygl Prygl — hvad var det for et Slag, der nn faldt paa liansis Stin der, som stat« halvnøgen nd as Trøjen Han fo’1· samtnen og gik —·t Ckridt tilbage med samme sky, Ecsrskræmte Bevægelse som en Hund, aax Its-. Men denne Gang vak- Esset ikke PrygL knn en fast HacZid der bvilede paa hans ty stende lille Person. »Hvad staat dn da ftirrer saa .for tobt paa?« spnrate en venlia Stein nie paa det fremniede Sprdkp sum Trengen knn saa daarliat for-stud. ,,Jnaen Tina, He. Englænder, inan Ting!« tdni det frisatsomt fra Trenaen, idet lian trnkkede sin aamleJ sprnntnesViolin failere ind nnderj Armen, sum dm lian liaude gidrt no-; net, han heliøvede at skamnie siai over. ,,Jngen TinaP Og dn staar da stirreix saa Linene er ved at falde nd as Havedet paa dia. Hvis det lmode oneret en Vaaeislmtik saa knnde ieg have forstaaet det, Dn ser nok nd til at knnne trienge til at saa lidt i Livet; -— nken i denne gamle Skrabsammenlmtik l)ei«, hvad Pak ter er her at se paa?« Den talende var en nna Mand i Søofficersdlniforim og denne til ligemed liaan d1)be, krastige Stem tne forvirrede Da fdrskraskkede Tren gen, som til med knn forstod en felte Ord af, lwad ban sagde. Gan siirrede biælpeløst paa den l)øie, lsrede Mand med det salbrcendte An siat: der var naaet i bans blau, Ven lige Øine, soni tilsidst gav bam Mod til at aaa et Skridt ncermere. »Jeg —- fea saa knn paa den der«, og han pegede sky paa en gam mel Violin, som laa øverst paa en Blinke Strammel i Vntiksvindnet »Den der, da lwad vilde dn med den?« spmate den nnae M and nn drende. »Den er til at spille paa!« stam mede Trenaen »Naa — lade Musikl« ld Løit nanten.· »Da er der naaet ved det, synes du? QIIasatens w«ine fik et dmi1nnende, llidt Ildtmk. »Na ja«, lmiikede han paa Itali k-j:sk, »iea lialder saa nieaet as at spille, det er det eneste lier i denne store, fremniede Va, der kan fartielle inia lidt am alt det lnenmie.« ,,3tatkels:s lille Jan-'s saade Leit nanten niedlidende, »iea fdrstaar ikke dit »Im-Mk men saa meaet forstaar iea, at du nak er falden i Kløeriie paa en af disse Karle, sum lever af at sende Kvinder on Vørn ud at tiane me Hader-ne en slaise Fodenj til sin. nnnde dn lide at saa den: Violin.-« tilseijede l)an lnnnsdnit oin Pcnede Pnn kindnet ! Barnet fdrsldd lnnn ikle on sur »led1« nt klare det fdi lnnn, nit Leit ! ltnnten nn ind i Bittikken on ein-— ltue til l)ani, at lmn sknlde følne inted ——- En gnnnnel Jede reiste sin li Tnsniertet srn sin Plndsz lian DE in en on tdni lieu iindd Kunden. - »Wind nnster den -83ei«re?« spnmtet lhan, idet lnni nned sine snnvsede Oasnder ntdd liinanden. »Und inin se det Epillelnerf, De liar der · Vindnet«, lød Zwar-et »Nun, Tinlinen«, rettede Jus-den« »Ja, l)vad, Navnet gør vel min-· dre til Sagen«, indvendte Kunden· ntaalinddikL »tan nn lmre ined den. on lad ess- fe nun den: den ser ings ikfe til at dne mein-L efter Kassenl at dennne.« l »Im vil nn aøre Dem opinrerksf sein paa, at det er en scerlin sinj Violin«, aled Jøden former«1net.l ,Tet er en nannnel Italiener, finti Ali-beide deiliqe Toner. Prøu den; ser.« »Jen, nrøve den!« ndlirød Leit nanten fornqteliqt »Trot· De, at; l ieq vil røre Ved det natnle, snnvsede Etnkkel Nei, sknlde jeg endeliq sorsøge niiq i den Slal -« ,tilsøjede lmn leende, »sna sknlde sen nok sørae for at san en splinterny « Jøden saa med nniisikendelig Tllkedlidenlied pna den musikalske llvidenbed, ban laade for Tagen. »En nn Violin!« udbrød ban, «spille naa en Im Violin! An, Herre, Te ferstaar Dem vist ikke nie-« net paa Tllknsik.« »Nei. det er meget sandt«, lo den nnge Søtnand, ,,1nen jeg vil gerne lIøI-e, lwad denne unge For tan: lnIn stod og saa’ san begasrligt naa den ganile Jndretning as Trae leg Tanne» Jaer sna god at give llnnn den et Øjeblik.« i ,,-.ade den lille Landstryger røre ved Inin Violin. Nej Tak«, udbrød amnle Jakob sorfkerdet ,·,Ti«or De, sen er belt spiltosjiseh Herre? Jeg troede, det var Dem, der vilde have Jnstrntnentet, men den Gndedreng « Her oendte han sig og lagde Vio linen paa dens Plads mellsem gam melt . kinesisk Porcellcen, snavsede slliessingsager og andre »Knnstsa ger«, sont ljan kaldte dem sinøsem sont spændt havde fnlgt l)ele Optrinnet, skønt han ikke for swd, lwad der lilev sagt, saa’ nieget nedslnaet nd; men hans nye Beskyt ter dar ikke saa nem nt forbløffe; lian spnrgte rolig 0111·P1«isen paa Violinen ,,.85alvfj».rde Hnndrede Kroner«, lud Zoaret »Halvsjerde Hnndredel Tror De, jeg er gal!« ndl1rød Sønianden lzalvnejZ fornærinet. . Beuarecs vel, Herre«, snarede Jeden nIed et Grin, ,,nien lwisz Te var Kender, vilde De Vide, at Violi nen er alle Pengene værd.« . »Sa-t nogle Strenge pan den. og lnd Inin liøre-den«, kein det fort. Jøden gjorde, som der øicskedes, on rnkte lnnn Violinen. ,,!Vkuaske De oasaa ønsker en Bue?« ,,.katnrliqvi:«, svarede Løjtnnn ten Iolith men da ban stod ined begge Tingene i Haanden, anede han ikke, hvordnn de sknlde bruges. »Jeg nar da tidt not« set gamle Jens qnide ein Bord, men bvordan ban nreli nn, ved jeg skam ikke. Her. du Dreng«, vendte ban sin, »prøe hvad du kan gøre ved den.« « Drengen greb Violinen varsonit og begyndte at spille nden et Zie liliks Tøven Der var noqet i det ji«-le nein-Uhu Llnfigt med de alone 1ik1e thie, i den Ande, lwormed han førte Buen og lokkede de dulgte Tot-et- fretn uf det qumte Instru ment, sont fmndsede Faden-J Jud vendinqer og fumndrede den uthe Mund-J leende anqerrigbed til dnb Lmtmsrksomued. (Fortscettes5.) Haarets Sygdomme En Adam-Uns II » hanrttsslvfalden II 'S!alvethed v.i.v. samt dets Behaablm a! s den norste Specmli I "- «..« Ze;rhiusdomsar.d. « e s an . It. kl. D. Ill, fualcesxgss det up Qvltm strwtrer Uhqftit Eli-e til: Ienvt enhvek, spat tndseuder Ram- pg Adresse J n» o . I. Haartets fysivlsglste Betydning for Men ne c « s. Kortfattet Fremstilling om paar-t- og Häatbundens Anatomj. s. Te virkelige Aarsaqer til Huqtets Ase-l denhed oq Skaldcthed, o (. Den eneste Behandxing, om hat vi sig iukcesfuld ogjocn IVraxis et bevi at være den eueIte rigtige. Ashandlmgm Dir blivc lcdfaget af Attester, afgivne um«-; Esc, ozx dgl ved Nimm Icviic fra de meft 711-;;:«k1«1:d: « « hxr i Landeh «1.--.H· ( s: r m. fl» fom Zu --»k «. n: i du« L VJTIUUIY Innre »Um-we Häusle Sjkkkslscd. Vidlitq .(sq er vrn enrste e States, jom pag .- evisrr og betkngcnde « «...o Tor Afhandliagea, og Damme vil blive sent-: skcolstteug. .A ers au ,».s.»., i 011 g III-ils Hohn-L Symqu Il. Dette elegante Ulu lot sz.75. Ist Ue kddet Uhr-, klip sa dette ad oq send os nickt lie . tes Nov-: o Adresse. se — sit vi mod kspkes Sense - - · Dem for Undeksokelse et . Smukt UIIk o lcæckc c.0.l). 83.7s. Dobbe t Fig-Umwe »Stem windet-« ozx »stell Set-«; Vækket et riet for-Sy aet tut-d Juvelek og gemu tekes sitt holde lmtkekt Tid. lzang Guldplettekst Icpksde for Damer elle Ipstjkæde for III-end Der-sont De miser det »m- ltgej med et M ..Gold-Rille:1« Uhr. Sa «etsl ltkspkessgenten de sJ 75 oe Uhr-et et Qui-es. Vor 10Äaks Garanti følqer tned hvett L br. Ums-l hvad De onst-eh Dameuhr pl l--I- Island-subt- Ädressetz M. c. F ARBBRH its-st- — III Des-bot- Sx chicakcz lus EIN-II pur-bis MUTWIS Passe-wie for alle Værelser, Palmle og mugner lkko, bliver lkke Ford- , slaaet og ksldor jkke at Væggem Faas i tsrt Pulver-· Udkores i kocht Vand. Fsres pas Væggen used en 7 Tommers üsd Betst-o. Kjøb set Lan i Pakt-eh man-her ALABASTINE Bahver Pakt-e dek kek kta 300 ti1400 Kvudtatkod pas en VES. Koster öoc kot- hvidt, 65e for tsrvetqnhver kkm pcaføkeldet . Mut-ge smulclce. bløtle, Ist-loss shsttekiagek, ligeloclss invitie Alabastlne er absolut savitætt o sækcleles sit-naht- FOKSØO DET N Solgt i Iseakkaw- og Maler-Butikkek, Apotheker og Kiøbmandsforretniw V get-. send 1c Frimække kot- Ptøvekorts Vink om Dekoration, III-over af Luft og Vægge-Klousttc ogNavnet pas des nækmeste Baudlendr. ALABASTINE c0. Statt-l Raps-Is. Mich. New Yotlc Sitz-. W Hennneligheden ved EN sIKØN xxnsjgtstarve meddeles nu FRIT klvilken skønhed er ønslceligere end en yndjg Ansi:tsfarve og elegante In veler. BN LBJLIGEED FOR ENIIVEB KVINDE TlL AT OPNAA BBGGB for en begronnset Tid. Anvisning og Opskrikt for at opnu en tejliri Ansigtskarve er en Hemmstgs Lied, sorn længe bar vætset bevogtet It Østlaendinger og Grækere. Dette opnaaede vi efter Here Lak Arbejde og Stort Udlseg. Det er den Als-tade, som bruges at de fagreste os smukkeste Rvinder i Europa Eundroder ak amerikanstce Kvindek, Som nu brugek det, bar udtkykt dete Beisag og TilfredshetL Denne Hemmelighed er let at lot sma og nen1 at. feige, og det vil spat-s Dem kor Ucllseg til ,,etea1n", sminkes vand og Bleger, give Dem en smnlc An sigtsfarve ior bestandig og frier Enden km Blegnerz daarlig Kuh-r etc-. Det sk slene werd mange Gange den Pris, vi beder Dem orn at sende for en« Dis mantring at nyeste ,,design". Vi sælger Dem Ringen for kun lidt mere, end den kostet at fabrikere. — Prjsen er mindre end Halvdelen af hvad andre tagen Opskriiten give frit med Ringen. Det er en ægte »wes out-« Diamant king med gnistrende Man-, absolut gos ranteret, meget lin, ionnet Som CI .,Belcher" med ,,'I’isiany setting" If 12 Ki« GuldsskaL Eos Des-es Juveler vis de den koste edskilligt over 82.00. VI vil Sende i Posten nævnte Op skrift krit, naar Deres Ordre for Rin gen tiUige med 8200 i M. 0., Print-erka eller sedler modtages. send Des-es ()rd1«e, fiir Forsyningen et opbrugt Dette Tilbnd gnres for en hegten-et Fcl for at avertere og indfiike vors verer. send i Dag, før Lejligheden sur inhi ·I«·. c. MOSELEV B M 23rd street, New York City. I VI vll give stot- Pto falll Its- til Kvimlek tot losl - Its-Ins it Nun- og ist It ng vors chltieckc Sonst M Nsvs l Das cita- vot nys Plan tot stok forth-Ists meet W Ak kode Nvivsz Adresse C I- UOSDLBY Pius-II Depart-Ist s I- M Stadt. Nov York My. DANMARKS KORT. Herr-Ilse- 23X28 Tom met-. Trvkt s Zoipäsellige Bat-very vtser klar-I jenxs Hauen B)-er. Kuh-tieer og Plastik-eh mt alle hctjsdcjizze Landshyer ges-w kiikrde Og Birken Tiksendes i en Paprulle pcrtofrit ic-: Ase-. i Frimmrker. Enhver dansk Man-! mrcle ejc et Hort ak Dennoan oANtsn umt. posi. muss Blajr. Nebr.