Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 06, 1908, Page 4, Image 4
»Es anskeren··, It halvngentlig vaeds- og Oplys ningsblad for dct danske Folk iAIncrjka, udkuucr as DANLSH Ll"i’ll. PUBL. PUNIle Blum Nebr. .dansteren« ungaar you ils-tm II Fredag. Pcis pr. Zugang i de Iotenede Stank ITJT Island-i 0200 Bladet betales i Zotstud. sestilling, Betallug, Istezsefokanbking og andet angaaende Vladet adresferes: VAK lsH LUTlsL PUBL. 110U8E, Blair, Nebr. Induka A. M. Anderjem Ille Bidtag til «Danfketea«i anhold: sfhandlingey Korrespondancet og Aktikler If mhoer Art, bedes adressetetk I. M. Andersen, Mem-, Nebr suteketl It the Post Otfice It Blatt-. Neb» ss second klas matten —A—tlveittswc« Rates Engels tot-I- Ipon III-lithog ,,Danskeren« flirrt seicht til Substribentet, indtil udtryk Ists Opsigelse modcuges as Udgivekne, og al Isld It walt, i Ovekensstemmelfe med de Foteuede Staterg Posnovr. Inst Leser-m henvendet fig til Folk, der Wir i Anbet, enfen for at kpbe hos dem eIet for at faa Oplysniug om det averterede, Insel be sltid omtale, at de faa Aoektisfe stutet i dem Blad. Det vil væte ttl gen Idts Nym. »Vore Ldsnh i Udl.« fkriver, at Pengekrisen i sdøbenyavn for Grund ejerdautenszs Vedkommende bl. a. styldtes et franst swnsortiunis Re turnering af Aktier til et Beløb af —«k Mill. Zir» sont man nægtede at otnsætte paa Grund as Sinon-Zun 13Zf1er Lassens fortvinlede Toldpoli tit. »Aallmrg Stiftstid.« skriver bl. andet: »Efter Forlydende fkal Fi nanisminister Lassen have faaet til delt en ny oprettet fransk Orden: Ferach Medaillen Den skal til evige Tider være batn et Minde c-m, at et lille Land og en lille Mand ikke nftraffet fan tilsidefætte de Hensym sont Staternes well-Im rigske Handelsforhold nødvendiggør, am Toldforliold da Pengeomfcet nim Landene intellenc skal gaa sin H tdliae Rlang BUT » « spsxiiöe IM« alt, kwad af naalideliqt der er -fremkonnnet om Vankkriien derl)jem me, fremgaar det, at Krisen mere end noget andet skyldes en ufund Politik og vild Byggespekulation, og at Krisen slet ikke var en blot og bar financiel Peter Mathiasen-Affcere11, som takte et betydeligt Røre i den dunst amerifanske Presfeverden, naaede jo natnrligvis ogsaa de danske Ani ser. Og som Affceren tjente til Re klamestof for Aviser herovre, faule des forftaar vi, bar man ikke været mindre sensationsbegejftret derbjem me, naar f. Eks. »Politiken« kaldte Peter Mathiasen »En danfk-ameri kaan Drenfns«. Vi nndrer paa et san misvisende Udslag af Journali stik Dansk-Amerikansk Selskab hat holdt sin aarlige Generalforsamlina i Chicago. Dr. M Henins valgtes til Formand Nu vil vi haabe, at Selskabet kan og vil qøre noget ,,godt« for Dunst heden i Amerika; og at Brobyg ningsarbejdet for Alvor maa blive Iedet i et saa sundt da formt-Ils tjenligt Spor, at det kan blive til Gut-n for baade vort gamle og vort nye Fcedreland. Dnnmark bar nu faaet sit For svarsmærke, der saa vidt vides er et Udflag af Kvindernes politiske Be vægelse. Tanken kan jo være ,,all right«. Men Julemærket burde nu alligevel cfter vor Mening have ch ret et Mouopol. Selv en succes fuld Jdö bør man ikke bruge til Overdrivselse. Nu bar man altfaa baade sit Iulemærke og sit Forfvarsmærke »Wbatnext?" · Et Eftermæle. w Saa er hun dødl Hun tilkommer et Eftermæle. Vi er lige hjemkommen fra Sar gegudstjenesten over hende i den danfk lutherfke Kirka oq mens heu des Fidste Timer, hendes Endeligt og Begravelfe staat os i friskt Minde, vil vi skrive et Par Ord. Og hvem er det sau, der er dgl-? Io, det er en danfk Kvinde, som »Den danske Pioneer« for kort Tid siden isnlilieerede en san grov og æretræii-« kende Vesiyldning inmd, joni der Del, lnn ndslyngess imod en siniiide, en .xT-nstrn, en Moder! « Ter fortnlteszi oni »den rige Illinnd« « «lJer i Plan-, nni et Besieg, lnin nflnq " ;de i Taninnrk l)u:s, .en nie Fliegt-; .ning«, ,,Va-veren«, oni denne-J nnqe, ! «sinnt"t«e notie, der efter den rineil stiliand « Vesøg deihjemine fik Lyst til! iat komme til Amerika o.s·v . Log —! .Historiens Enkeltheder har ingen Jn-! Iereszse bei-. Men Essensen i den var,i at da Vieveren on linnsks Familie havde vieret her en Tid (saa ret vi seid lienved et Par Aar), ,.blev Fa-« kmilien forøget, og det hnvde Ver-i lveren ingen Skyld i.« Altfnm Æn-I tetvinden lseitiildess for at bnve fødti et Baru, som bendes Mond ikke eri Fnder til! Kan der twiikes en inere cerekrnsnkende Vesknldnina inod en Watekvindel Ilt »D. d. M« ikke bar digtet Historiem det forstnar vi vel. Men dn den bar publiceret den nden nn det Na11n, inaa Vlndet holdes an svarligt for den l Da Artiklen forekoni, vidste vi pnni diss se cane liaesna audi, lioem han«-i »den rine IV and«, »Væveren«, oxiT lnins Knne nai, sorn oin de biivdes Vceret nievnt ved Natur Det er: imidlertid ikke vor Ant ber at lie-; fntte os med andre end Kvinden og,i san vidt det er nødvendint, liendesE Mand. Men lnin — stakkels beikyldte Nisvinde denne lidende Moder, der var niei ved nt niifte Forstanden af -ind"glidelse — linn tilkonimeri ElEresopreisning i et Efterincele, bl· a· oasaa for liendes Børns Skyld Der er fire Ting, vi vil piinktere « saa kan Lceferne dømine: i 1. Det er ca. 2 Aar, siden Man den follod Isione ng Bonn on i nl denne Tid har liele Vesværet ved Fa milieng- Ilnderhold iiieret vceltet pan den forlndte Kvinde L. Under denne Vyrde har hnn lidt, san det er en Ynk, og slidt, soin bedst hiin forninaede, for at erhverve Underboldet til sig felv og hendeLs tre Børn· Z. Agtbare dnnske Kvinder og »W« ."«« hende, anan Hy »Eh- for en sÆdeiiiL flittig, omhyggelig leg i det hele taget cerbnr Kvindeo og en kcerlig Moder. Børnenes bitre Tnarer over Tabet nf dereis Moder 1·-idner ogsan oin det sidfte. 4. Mcd Evighedcn og den cum-; dende Tommer for Øje nægtede hun Sandheden af den ndslyngede Ves styldnina. Derpnn er der flere Vid ner. Sent Sondng Aften nnidton lsnn den belliae Nndver Efter dens Nydelse fnade liiin iiwiirdretr ,..i’ej, det er ikke sandt, hvad han siaer oin 1nia.« Det liørte Takte-— ren og Preefteii, snin itod ved liendegs Seng. Meie sagte tilføjede lnin sna Doktoren liørte det: ,,Te bin-ei stimmen alle tre.« Det var bendcs tre Pigebørn. En belligere EdeI ftelse af et Vidnesbyrd end iiæviite kais der nieppe give-J. Vi skal san lilnt tilføie nt den li den-de Kvinde inaenlnnde døde ene euer forlndt. Medleminer nf »Dann JissterfarnfnniC sum bnn tilbørte, tilligemed Menighedsfolk og Venner (scerlig T-b. Anderfens her i Byeni sergede omhygaeligt for hendes For nødenheder og kærlige Pleje. Lige·— san fik hnn en skøn Begravelse, soni frrestodes af nævnte Søftersnnifnnd, nced Understøttelse fra flere Sider. foritacir vi. J Kirer blev der ikke alene talt skønt og passende nd frn Sal. 6, 3 og 4, men Past. Schultz onitalte anfan, at Beskyldninaerne imod den afdøde var ugrundede. chrlige Hiender har ogsaa taget fix-. af Bernene Ogsaå en Joc. En Jugeniør Geo. Kierkegaard, har i ,,Dansk-Amerikaneren« givet Forslag out, at det danskiamerikans fke Folk skulde forcere Moderlandet en Undervandsbaad. Vi kender ikke Dybden i denne vor Landsmands i Grunden noget ejendommelige Tan ke; men hvis den er blottet for Egois mens nære Tilbøjeligheder er deu selv omend ejendommelig, meget smuk og anerkendelsesværdig; d. v. s. — kun som Tanke. Først ud i Vir keligheden vil vi afgjort tilføje et vægtfuldt Spørgsmaalstegn, idet vi trot, at Dansk-Amerikanerne kan og bør mindes og støtte Danmark paa en anden, mindre krigsbrammende Monde. -—-—-.-.-.-— Verdengudftillmg. Taiiken om at afliolde eii Beiden-: iidisiilliiig i ziøveiiljavii iUliz smieszs at skiiile tsliiie Virkeiiglsed Den tend te daiijfe Arkitekx Skrue Peterseii liar mathede kiqssloliigsj Plain-i- dessaii ,.-aaeiide, Pliii·i«, sont siidusirifoises iiiiiaen iiii kiar niiidteqet til Oder-; u-jelje. ’ Efkck IWOD dei s’ii’I-i1(lcsf1·i1 KO lspiilximh Uil den« ;sn.i’s.i’eilkte Ver deiissiidiiilliiia faa et forboldsiiiss furliloffeiiie Tiiiiaiixi La gaiistei naturligt iiil Laiidi-i«.casafdeliiigesi liliiie den doiiiiiieiseiide da iiieft re isnefeiitatiiie Llfdeliiia Daa lldsii; lniaiii Eiisilia deii seiieie Tidks GUin i::aiidTslieineaelses flieiiiltatei vil kom iiie til at prieae Udstilliiiaeii. Man regnet allerede med en sikker Atme tiaii specielt i deiiiie Seiiseeiide »Da deri findet Vi rioget aaiiske eneftaa ende gliedesbriiiaende at det iietop sfal bliiie deii daiiske Hiisiiiaiidsbe iiieaelse soiii vil lilive sat til Haj lmrds ved en saadaii Verdensiidsiib limi. Taiikeii lader vi faa aaa videre til alle vore Laiidsiiicends iiwrmere Cftertasiikiiiiia - Jøvriat baaber vi, at Plaiieii Im deniie cPeideiisf iidftilliiia i Daninaisk iiiaa blive realiseret. Tet vil fik kert kuniie faa sin store Betydiiiiia fei- Laiidet, liaade indenrias og iiden-— rigs set. Lg det vilde haaiidhirue det alniäii bekeiidte Faktuiii, at er Danmark end lille er det dog allig—: del iiendeligt stort. Det vil klaet iig tndeiigt overbevise Verden ow hvad den ganske vist udmærket ved, iiien ifke altid respekterer: at Kund fl·ali, at Aaiid er M,agt at Oplys iiiiia er Finlturens Banebryder, og et Folks bedfte Verdensballast. Hiiisz deiiiie Verdeiiiiiidftilling siii skulde lilive besteint, faa syiies iii riais det Tideii, at Zwist-Amerika iieriie da Amerika - Taiiskerne sam 1edes3 til et Stimme i iiort gamle Land. lltvivlsnmt liør man ikke im iiied deiiiie yppige Lejlighed for Øje forliasie sig med iiogen Slags f rre daiisk - aiiierikansk Stceviie i — l mark Hur man ventet oa iin niaii ved det faa tidligt, vi dei viere ria Lejligbed til at spare Reime fra, faa niaii Aaret 1913 kan faa »und Raad« til at faa et ,,godt lldbiitte« af eii Reise til Daiimark og den-J Verdeiiskiiidsiilliiia, som vi, soni saat, lmaber oa oasaa formoder vil lsliiie til L"iikelial)ed. ------ —.--.0.- --- — Landliv cller Byliv. AZuilfer er at foretrcekke i tinIelig, i lenetnlixL i nandelig og i mornlsk Henseendek llngtet jeg ikke er gmnniel kniet ten i Erfnring eller Alder, vil jeg dog sfrive nogle Tnnker angaaende einsnniennte Spørgsåmnnl Jeq vil begynde med den timelige Side nf Zagen og -fre-1nfcetter da tiogle Epørqisnmnk But-de Byfol kene føge nd pna Lundet i større Grad, end de hidtil har qjortP og Uilde de bedre deres økonomiske Kaar derved2 - Er Lnndlivet i timeliq Senseende bedre end Bylivet2 Jeq paastnar, at Landlivet er bedre i timelig Henseende end By livet og vil give nogle of mine Grunde til at bevise min Paastnnd Hnor nmnge pEt. af vort Folk i By erne og da særlig i de større Byer efer eget Hiem eller bar egen For retnian Tet vil sikkert knn blive et lille Antal. Landmanden eller Farmeren, un der hnilket Naon han er bedst kendt Iblandt os, ejer derimod i de fle ste Tilfcelde den Fami, han lever paa. Er linn en Lejer cIf en Farin, ejer lmn i Reglen Bescetningen og Form-— redskaberne, og han knn da let lilive Eier af en Farin, hvis han vil tage mod det Land, »Um-le Sam« giver ham gratis. Hat Bymanden en eneste Chance lig denne2 Jeg tror kset nceppe Men lud os se, hdorle des han bar det. Vor Ven Vymanden er en jcevn Haandværksmand eller nlmindelig Arbejder. Hans Kaar er ikke at misunde hom. Usunde Papirmøller,i ftøvede Melmølleh latmende Jan-i in·crefabrikker, foruden mange andre mere eller mindre nfunde Fabrikker, baade for Legeme og Sij modta ger ham om Morgenen og afleverer ham om Aftenen. Gan bar tjent en god Dagløn, 3—4 Dollars man ske; men hvad hjælper det? Alt gaar med autgeneL ska LW All Huudrede opnaar nogen Binde at fu« en sclustasndig Etilling ved at wuchs for andre. Han kan link-i ,,lave Fede11«. Alt, sont lsan sfal lirugc, skal lJan kobe: Hnsln Brødsp Mæih Zum-, mid, Braende, html o. s. v. Lg alt er dyrt. Adam-( Maaneden er onnne, er nassen il Realen tlnnz Inaasfe der er et lille! Undersfnd ved Eiden af. Ilt del· erj gode Stillinger i BUCII Vl« jO sCXLH følgeligt, Inen lwor mange. af uortl Falk opnaar en saadan? I En lsel Tel af de Udgifter, soms Bymanden sradia lnaa traskfeszs med,’ cr Farmeren fri sor. Jngen Sud-! leje, intet Vrcende at køl1e, inaen Mcelb eller Emørrexmina J aode sont i daarliae Tider giner Jorden sin Grade Jnaen Etriker, nndta gen ,,naar Hønen striker«. Fristc Luft, frifkt Band, friske :Eg, Meelt uden Tilsastning as Band eller sie mikalier, Frngt og Grøntsaaer i »sOVerslødighed. Lilt dette og ineget sinere har Farnieren fornd for Bu lmandem lmn lmrde derfor gaa nd spaa Landet on saa Te i Lande-ti Goder; der er nok for alle, lJan vilde tgavne sig selo og jin Familie der ,n1ed og dlioe en selvstasndig Mand li Tibean Loh Jeg oil nn gaa over til den le jgernlige Eide af Sagen. Attel- her vil jeg holde Inig til Arbejdsklaosen .i Byen, da den sammen Ined Far Inneren bedst reprwsenterer oort IFolE l Hvilket er det dedste, snndefte og tuatnrligste Arvejde for Legernets Er det bedre at arbede paa Lan det i den friste Luft og fylde Lun gerne med Jlt, saa Blodet kan saroe Rinden tod, eller er en usund Fa brik — tl)i snnde Fabrikker kender jeg ingen af — nied dean af Ztøo opfyldte Rum lige saa god en Ar bejdgspladLsZ As Seluerfaring Ved jeg, at Landarbejdet er langt, langt det sundeste, det bedste og naturligste Vymanden oed der ngsaa, ellersss kørte han ikke paa Jcernbanen flere Mil ud paa Landet for at tilbringe »M-Sø11dtä i LW flxkfkrb fri Natur IUW kanns-Te Tei« SICH-M Wkan soroigacn naar teenkes paa Fabrikslivet, og det er Børnearbej det Ethoert Menneske, som har et Hierte og en Saknvittigl)ed, der hrænder for, at Ret skal øve-5, vil give mig Ret i at Børnearbejdet i Fabrikker er en Forbandelse. Dei yar tidt srnertet mig, naar jeg bar set de smaa Drenae andre Steder er det Inaasfe Piger eller baade Drenge og Piger — om Morgenen pile af Sted til Fabrikken Ined Mad spanden i Haanden og komme der fra om Aftenen Te ser saa bleae og gamle nd, noale er allerede Krøblinae for Lin-Stils. Jldskilliae bar Inistet en eller flere Fingre sont er klemte euer skaarne af i en Ma lsfine, de betjene. LIlf alt det triste Ilied Vyukbejdet ex dct det trink-sue jNoaet lianende sinder ikke Eted paa iLandet Ist lser er en og anden nfors »nnftia Fahnen der ooerarlsejder sine Varu, sfal ikke meansij men des Her en Undtagelse fra Reglen Far Jmerbørnene er i Realen lanat sun sdere og kraftiaere, end ansarnene TAt arbeide i Frilnft skyrker Leaemet, at arbejde i Fabrikkerne fvækker det. « Ser man nu paa den aandelige Side af By- eller Landliv, da har Bymanden Fortrinnet, forsaaoidt han benytter det. Men det glenuner han som oftest at gøre. En Mand i København, som havde levet der i 16 Aar, havde intet set af alt dei, der Var veerd at se, Ined Undtagelse af Thorvaldsens Musenm. Alt. lsan besagte, var Forlvstelfesanstal terne. Jeg Var knn en Drena, da ban fortalte Inig dette, men det bed sig fast i niin anommelse, og del samme er bleoen bekrceftet her i dette Land. Brandklokken eller et Cirknsks er noget, som trcekker Falk. Ann delige Rigdomme i gode Vogsamlin ger, Museer, Malerisamlinger, aode Skalen Kirker, offentlige Møder, bvor gode Talerts behandler de SpørgstnaaL der er oppe i Tiden, forsømines af Masserne Kun de fcerreste forftaar at drage Fordel af» de aandeligeSkatte. der findes iByen.’ En Pibe Tobak og en Avis er Man-I dens Hovednydelse. En Slat KaffH krodret med Bynyt Og pikkmte SkMH darehistorier, staar i Yndest hos del flefte af Kvinderne. At der, Gud være lovetl er mange Undtagelser, forandrer ikke Regkenx thi Tant vgl Fias og mange endnu værre Tingz er k høf Kurs bos Byfolkene. Y Himrledeis er nn Farlnerenis dII luini Familie-i aandelige Ztillinka TiIIii man Zariine usi soin en Oel lied, er lsan Idrnd sol- Bynianden i unndeliII TUEiIdeniIed, selu dnc lIaII end IaltesJ nieget i at Vasre paa san-. nie Stude, ji«-n de lIedst nddifleTse og aandelige Begavelseiz der finde-: i Bisen· Fauneren er Irein for alt et tasnkende dissenneste Haan Ar lIejde danner lIaIn saaledeszx Bed sit daalige Virliejde i Wind-J Natur Id ler lian Stadt-rean Niervasrelse lanIIt niere, end Llrvejderen i Wyen aøri det, lmor saa Ineaet luf ter Sind ozI Satu: Iia det lIøje Maul, sinn Nud liar stalit da besteints ogs til. Alt alle Farnierbørn iffe saar san gdd en SkoleaaiIg, sont ønskeligt, stal DilleIt indrønmns—:-. Til Gen aield Iindgaar de at dlioe snIittede as den krisrendonigsssendske Rand sont nn er sed at fastte sig i Oøjfers det i Bissfsslen Tlii kan Barnespak »liin lieVaresJ IIle.1Iittet, saa er der et ITeinpel Idr Melken Er BarnctLLI I-Iasleliv ioedarisel lwad er der das !11! lagst-, sdni Und tun l11·uge«.2 AZiIad Iei dyrelsareie i Gndgs og Menneskers iL Ine end en nsordærvet oq nlIesniit tlet« Mk iiiieslesiæl? I s Saa ei der tillmge den moralske fSide as Bin-n da Landet z Alt Farnierne allesannnen er ETndsIInønstre er langt fra Tilsæl-I Idet Inen sainInelianer man Vom-II «i«-II Handel-J Ilikoralitet, saa er Lan-I ldet adskilliat forud til det dedre « I Al Slagsjs Umoralitet findes iI IViIen og lIar sit Oplsao der Fra ikIansfe litle af lIører ByniandenI iEder da Forbandelsejr saa lang« Tagen er. Qedeijstyggelige Hishi-I Erier IIaar sI«a Mund til Mund. Al-, lc Slaais Synder gaar i Svang,I «1Ie1ninelige saavelsdm de aabeIibare.I IAviserne lIrinaer lwer Tag slibriges «Historier til Tom-a Spalte op vg« Spalte n d fortælles Skandalerne, Iden ene vasrre end den anden. Om Ttrent alle kllkeiinesker i Byen lceser Eben Slagsjs Ting, drøftcr dem i jVIertsIedeI«, Saldouer, i Dansehaller, Ei Teatre, paa Gadehjørner og i sHjeW»« « Den iM afsluttede NsagMoEE dealdte ZThawsag giver et godt Bidrag tilI Tat belyse Fdrholdene i og uden fors I·stcmmet i de store Byer. Raad-— denskaben, Liderligheden, Ryggesløs slIeden og N ydelsessygen fremstilles i «grelle Farver Noget saa snavset. iiordcervet og snndigt hat nceppe sitI iSidestukke paa Land-et I I Et tMenneske særliat et nngt Men-I Ineske smn lever i en stor By, og ikkel Ier ballastet med Gnds Ords Sand Iliede r, har vanskeligt Ved at klare sigI Ifor de manae snediae Anløb af che-l It elen. Selv Børn na unge f1«a addei Icicm endet tidt i zyordcrrvelse i Unge Menncsker fra Landet loks fes- fra den ene Daarlighed til den nnden og endet tilsidst sum Vrag. Der er jo en almindelig kendt Sag allerede, saa det er unyttigt at skrive mere deronL Tusinder af Forældre gruer for den Tug, du deres Nørn vil forlade dem og søge Lykken i Byen, hvor Tnsinder Faretz nkcndte paa Lan det, trner dem. Sau til Zlut nogle faa Elssempler angaaende ugudelige Byer. Sodo nm og Gomorra er affkrækkende Ekss unwert Herren siger om Kaper naum og Bethfaida, at det skal gan dem Vcerre paa Dommens Tag end Zodoma og Nineve, en stor By i Asyrien, som blev ødelagt for sin store Uqudeligheds Skyld Paa kmnme Mmde .gik W rus, 3idon og mange andre stnre Bver, som tilfidst alle blev ødelagte paa Grund of Ugudelighed Er mon Moraliteten i Byen bedre nu. Jeg tror det ikke. Det vilde efter min Mening vces 1·c·- et ftort Gode. hvis der i vort dan jke Folk blev en Strømkcentring, saa det store Tilfkud af unge Mænd og Kvinder, som Byen nu faar fra Lan det, blev paa Landet, som Gud del siger saa rigt i timelia, i legemlig, i acmdelig og i moralsk Henseende A. N. W lf you have H e a d a c Ei e Tky One --««---- -,s «---»«-- --."- . - -. DJFBMW FOR-TM HALer skw IIka HÆÄZSEZS . sowie-L ------- RHEUMATISM. BAcKAcHE. PAIN m cncst They Relieve Pain Quid-dy. leaving no bad After-effecis « ,-J--,-«-» ---s--.--, Z«-s- -- 7-7 .s-J - Time-: THOSE-T Dtsmkssm - 25 Doses sToHAc». of the Litkze Tablets 25 Cents « Never solcl in Balle stEEPLEsSNESS AND THE PAtN IS coNE MUXJXJ -.-JX- X -- « « cliinske Koloni vecl l(in»sville. Texa« Of- se de value A re med al slki S « D — Marts til Maj mecl et l«’kli«ytte as fra 810000 111830000 pi-. Arn-. liv0r - eftpr man paid gamma Jo llkivbisis frei clen Jlexilcanslce Bugt uilioler sommerons Heide. og snlstik · - er ukeii(lt. TlL KlNcsVlLLE, TEXAs, den 7de April. De inclbykles liervecl at gaa mecl og besege clen nu saa vel bekendte Groiitsnger. Leg-, Icaal 0.s.w.. som plantes i November cig som liestes fra l pl ter Maj Bomnlfl usw til Sini- Furtch -« s -s . DER-A Klange ai· (lk- dan « ske Seltlei«e, som nu liar — boei den-est tu lind liar » nu ugskikx Takt-e ilkxver med Appelsinek, (’iti"0— "- nei-. Figentriiser 0.s v. Dis fleste Heute-re , ksr kinnne km MiiiiiessotiL Fkiscstiilisiik Sz- l ng Nord Dakota· liswzi og Kein s;is, ug tle lisims gmlt. her eri1(lniæi«kk-t Klima, « i-i;:-1«r(lbiiiitl sigkrysiiiL s klinLurtesiskciinti.I)i-1 id x ingen Viiiter. Den siaclige ksr ii.«xxeii (’·v(-luner. jngHi Blizzanls ug a t Kom mecl den 7. April og ove: bevis Dein selv om KINBsVIUE M UMESNS ——XT—-:— storartede Fremtid. XX 1)e kan tale med Farmerne, besoge deres vakre Hjem. og de vil sige . som en Parmer fra Walle Wis» skriver siclen sit Besgg i Februar: ,.1kke « Ilalvclelen var mig fortalt Kingsville med Omegn et- et Eseniskri(lts— ste(l, livis sidestykke man maa lede efter.« (se hans Korresponclance i riet-te Nummer-) vi bar nylig aalmet et stykke Land paa 5000 Acri-es. sterienclcs lige op tsil clet gamle setrlement, son- vil sælges uåeluklcende til slcsticlinaver. Public skole ei- iillerecle vygger, og Land for tiere Ekoler og Kiisker vil gives ekier Be110v. Landet sælges fra 32200 til 830.00 pr. Acre paa gode lketingelsen slcriv til os paa Danle eller Engelks (vi er (1anske) for nærmere Uplys njng om Billetprjs o. s. v. flllle National Land Co., 332 Gmml Ave. - - Chjcago, Ill.