I
xled Zrnew
Skovsang.
As Chr. Wiuther.
Tor sad en Fugl pan Bøgekvist,
Den sang saa kønt i Bundem
Ten lyttcd’ til mit Ojerte vist
Og sang det efter Mund-In
Og Hjertet var sau frit og glad,
At det varjntet linder,
Otn begge Sange fnlgtes ad
Lg gnu sig gode Stunden
Lun ftrejfed’ Luften hen ad Mark-;
Mensts Colen gik sin Baue;
Tocer over dunkelgrønne Park
Ter gltsd den stille Svane
Ten smaa Kærminde fniiled’ øint
Mcd Øjet fyldt af Duggen
Og røbed’, hvad den havde drøtnt
Tisn Sommernat i Vuggen.
Til Gasst bos Kløvret Hnnclen gik
Alt i siu lodne Kofte:
Musvaagen svæved’ som en Prik
Højt under Himlens Lofte.
Jordbærret, duftende og rødt,
Juwllem Grcesset blinked';
Fra Hyldebusken Rosen sødt
Mcd Elskovsblik mig vinked’.
Og. der var nok at kvcede om
For den, der kunde kvæde,
Og Tanken gik, og Tanken kom,
Sau det var ret en Gliede
Vi sang og jubled’ op og ned
J Løb og Triller klare
Og matte, den Livsalighed
Vol evigt kunde vore.
Men op fra Horifontens Kyst
Sig ocelted’ Skyer vilde. —
Da Fuglen tad, — og i mit Bryft
Der blev det ogsaa stille.
Den evige LængseL
«—EiiA11egp-iafK.O. Elias-sen
i ,,Ungd. Ven«·
Det var en Sommeraften, lidt
før Solnedgang. Dageng Støj og
Larm holdt paa at lcegge sig.
J Udkanten as en Egelund sad en
ung Mand for sig selv. Solstraa
lerne faldt paa han«-» blege Ansigt.
Men han var ubcvægelig. For han
var blind og lam. Man havde for
talt ham om al Jordens Skønhed,
cm Solen og Traeerne og Mom
sterne. Det hade vakt Tanker has
hani, mange .Tanker. dZaII havde
samlet sig til en Slags Forestilling
km det altsatnmen As og til var
noget af det kommet hani saa nun-,
at han havde synteky han følte noget
af detså Skønhed Hatt havde nu
badet sit Ansigt i den nedgaaende
Sols Straaler. Han haode kendt
Duften fra de smaa Blomster. Kret
lige Hcender havde plukket nogle
tsl horn, og han havde prøvet at
trnkke dem til sit Bryst. Han ljavde
hørt Fuglenes muntre Sang og
tænkt paa, om han knnde blande sin
Stennne med dates.
Lige fra Barneaarene havde den
unge Mand haft en god Ven. Det
Var en Engel. Saa snart han bad
okn noget, kom Engelen for at
bote, hvad det var, og for at bringe
ham det. Han havde det med fra
Vorherre.
Solen holdt paa at gaa ned. Den
unge Mund sad fremdelecs stille.
Men bans Læber bevcegede sin.
»Er der noget, du vil bede orn?«
fpurgte Engelen, der straksJ stod ved
hans Side.
»O, at jeg maatte faa Jordens
Skønhed at se!« bad den nnae
Mand.
»Ein Bøn er lsørt«, sagde Enge
len.
Lg virkelig — han saa. Hvilken
en overvceldende Følelsel Mdrigi
bavde ban anet, at Jorden knnde
viere saa fkøn.
Et Aar efter fad den nnae Mand
atter paa sin Plads ved Eaelnnden
benimod Solnedaana. Hans Blik
aled lasnaere on lasngere 11dover,
over Mark ng Skov, over Tal og
Field Solon drnssade sit Gnld
paa des altsammen, oa det syntes
bam, at ban saa ind i et Eventm«
land. »Den, sont knnde komme
dks1«!« snkkede ban.
»Bad du om noaet?« spurate En
gelen.
»Ja, gio ntine Fødder Kraft, saa
sen fast gaa sont andt«e!«
,,3taa op og gaa!« sagde Enge
len og our ltorte igen
) Der tom straft i det lamtne Ue
Heute Hatt følte det og sprang op.
iDet var sont hansJ Gliede ingen
Nimmst-r ten-din
thler sonndt et Aar, det korteste,
den nnge klIland nogen Sinde ltavde
opleoet. Det var ltleoet Vaar igen.
En Aften gik hatt en an ntelletn
Trceerne Hat: saa, lzoordan dig-se
nted de sine, sprettende Løv afteg
nede sin ntod d.n klare Aftenhitnmel
Hatt saa et Etorn bunt-e mellem
Greue. En Tone fra en Sangfngl
naaede hans LU. Ellersks var alt
stille ont l1am. Hatt soltc sig ensont.
»Ein mig en, jeg kan dele al denne
Etonhed niedl« lød det sra Dybet afl
hansjs Gerte
»Du har, hoad du bad um« , soas
rede cngelen.
Cn nng Pige, der ntangen Gang
ltaode vier-et venlig mod baut, den
Gang, hatt dar blind og lam, og
som hart derfor ofte havde tcenkt paa
senere, kom hant smilende i Mode.
Han greb efter hendes Haand Sun
rakte hant den. Deres Øjne mødteL-.
D e forstod l)verandre.
»Jo, med Glæde«, sagde hun.
Haand i Haand gik de videre gen
nem Lunden og talte otn alt, hvad
de vidfte af Skønhed Og nu saa de
begge ntere as den end nogen Sinde
før, for nu hat-de de oplevet Kerk
ligheden, og i Lyset as den fik alle
Ting en Skønhed mere. Et lykke
ligere Par end dette var nceppe til
at finde.
«
Den unge Mund syntes nu, at
han havde faaet alt, han kunde ønske
sig. Jkke desto mindre hvilede der
fremdeles en uforklarlig Lcengsel
over hant. Han følte endda noget
af det samme, som da han blind og
latn sad ved Egelunden med Armene
ndstrakt mod en Verden, han ikke
kunde naa.
»Es-r mig ren sotn Naturen!«
kont det uvilkaarlig sra hans Lceber
en Dag; han Mseln den fol
gende Sommer. Han vidste ikke, hvad
ltan bad om; men han havde en Fo
lclse af, at han lmanglede Renhed i
Hierte og Tanke. »
»Kom og følg ntig!« bød Enge
lett.
Den mtge Mand lød straks.
»Har: du nogen Sinde lagt Mærle
til dette?« spurgte Engelen Hatt
pegte Paa et ungt Trte nted lovende
Vtekst. Men ved at se nøjere ester
opdagede den unge Mand, at en
tt)ttd, sejg Plante, nted Rod tcrt ved
Trceetszi egen, havde slynget sig
ntange Gange omkring Stamnten af
Trceet og nu l)oldt paa at kvtele det.
Den stættgte for Saften, sont Trteet
sknlde leve af, for den Kraft, det·
sknlde løfte det op i Lys og Luft.
Den unge Mand vilde skasre Platt
ten over Engelen sntilede og sagdet
»Der er en lignende Magt, sont
holder paa at kvæle Menneskeneås
Evigbedszlin Den satnnte Magt er
Efle i, at Menn skene er lnntdet
til Jorden og ikke katt vokse og naa
xZimntelen sont de loengeLs at nan.
De kan knn sont Trteet peae opad og
lasnges.«
,,Skal jeg da bestandig ltrtttte5«.-«'
»Jkke sont nu ialfald. Der skal
ltlioe en ny Himmel og en ny Jord.
Alt godt og rent paa denne Jord,
dn selv ogsaa, om du bliver tro, skal
ltlioe omplnntet paa den anden. Der
stal intet ondt kontme.«
»Skal vjeg san aldrig lasngess
tner?«
»Det kan jeq ikte siae dia. Din
Lasngsel staar til Gan sen sknlde
dersor tro, at din Ltettgsel ikke stil
les, for dn naar l)ant. Men lian er
evig. Du oil trtenge til Eoiglteden
for at blive som han, det vil sige,
din vil aldrig naa det. Derfor kan
du nok komme til at lættges. Men
det saarende og stnerteliae i Ltengse
lett vil derfor altid være dorte. Du
vil altid føle dig salig, idet dtt ser,
at dn er i stadig Vcekst. Men otn
dette er endntt intet nabenbaret. —-l
Not-ad ieg derimod kan sine dig, et
dette: lDer paa Jord bar dn et Ar
ltejde at aøre Det oenter paa dig
Tag det op, og det vil blioe for din
tt Middel mod din Lwtmsell Under
dette Arbejde vil dn san blioe beredt
for den nne Jord, on i Hert«ens’
Tinte vil du blioe flnttet over.«
Enaelen forsvandt.
Den nnge Mond stod tilbage —
nted sin Lcengsel Men en vidun
l
l
derlig Ist-ed haode sirnket sig ooe1«·z
l-.ani. lHan synteL-, han forstod lidt’
as, at et Hjerte kan lcenges og dog
Viere glad. Han var ikke lcenger
»saa bange for, om Leengselen sknlde
nat-e eisig
Hy—
,,Glidc mcd Strømmcn.«
En troende Mund har as sit Lins
trdligere Erfaring meddelt følgende:
Det var en klar og stille Aften.
Trast efter Arbejdet paa det Kontor,
Umor jeg havde Anscettelse, og uden
Syst til at gaa til mit ensomme Vec
relse vandrede jeg mod Udkanten as
den store Stad, hvor jeg nu havde
opholdt niig et Aars Tid En bred
Fled, Paa hvis begge Sider Staden
var beljggende, var for Tiden fyldt
liae til Vredderne; og det var langs
Ined Stranden af denne Flod tnin
Spadseretnr hin skønne Vaarasten
førte mig.
Alt Var endnu Liv og Travlhed
oxnkrina mig. Bande fo’r op og ned
paa Floden Jeg havde sat mig ned
paa en Bienk og følte mig alvorlig
oa vemodig stemt. Jkke langt fra
det Sted, lwor jeg for en Stund
lnwde slaaet mig ned, løsgjorde et
Var Mir-nd en tnngt lastet Pram.
»Den glider nok med Strømmen«
sagde den ene af Karlene til sin
Kammerat, der syntes at vmre no
aet cengstelig ved Tanken paa, at
lyan Inuligvis ikke før Nattens
Frembrnd knnde naa frem med den
tnnge Ladning til Bestemmelsesste
det. »Den glider nok med Strømi
men!« gentog han endnu en Gang.
Da snart. da Prammen kom nd i
Strømløbet, begyndte den at skyde
Fart og gled sagte nedovek det
alatte Vandspejl.
Efterlsaanden beayndte Travlhe
den omkring mig at aftage. Derinde
i Hjertet af den urolige Handelsstad
støjede og lartnede vel endnu en stor
M ennesfeskare, men i Udkanterne be
gyndte det at blive stille. Det var
en Stilhed efter Dagens Uro, der
stemte mig endnu mere til alvorlig
Eftertanke «
As de mange Slags Lyde,
havde naaet mit-DE aFde W
Ord, som af forbigaaende ·var
istrede, var der kun et, der havde
flestet sig i min Erindring, og det
Var den ganile Praniførerc Ord til
sin Kammerat: »Den glider nok med
-5trø111111e11!« Jeg knnde ikke komme
lsort sra die-se Ord. llden først i
Begyndelsen at aøre noaen direkte
Llnnendelse af dem paa Inin egen
Tilstand, toni de doa atter da atter
iaen. Snart begyndte de endog at
««orn-:olige mig, og nagtet jeg gerne
nilde flippe bort fra dem, kunde jeg
-t«fe. De var ligesoni indebraendte
c ntin Eitel.
Jeg Var dengana en Ynalina paa
Aar. J en For-stand var jeg
alene i den store By: jeg var for
ist Aar siden tonnnen der for at ar
lsiejde paa et Handelskontor hosJ en
Ven as Inin Judex-. Denne Inin
Fadens Ven var en Fortetningszs
mand i Oldeth fulde Betydning oa
ear ganske optagen af at købe og
einde En og anden Gang blev jeg
indbuden til haan Bord, Inen for
øvrigt overlodeg jeg til mig selv.
:lsline Forleldre var leoende, alvor
liqe Kristne Tidligt hande de ført
nqu til Korseti Fod, og jea hande
tidligt niodtaaetdyhe Jndtryk af
den Kærlial)ed, sont gik i Døden for
at frelse Syndere Jeg var traadt
ind i Inin nye Livsstilling med dens
Snarer og Fristelser, ontringet af
inanae Bønner. Men bvorledes ftod
det vel nn til Ined Inig? Dette
Epørgsmaal tmsnate sig med Magt
jnd paa niig i denne stille Afterr
stnnd, og Svaret herpaa blev mig
mere oa mere klart og fandt et Ud
tmk i disk-se Ord: ,,Jeg glider Ined
Strønnnen«. Jeg havde oirfelig
begnndt ftwrkt at alide nied Swam
men.
Paa fannne Kontor, sont jeg var,
arlsejdede ogsaa en anden ung
Mand, et Par Aar reldre end jeg.
Lan var flittiq og ndførte sit Ar
bejde aodt og var venlig da em
awnaelia i sit Væsen Jea følte
mia bendraaen til batn ikke alene
paa Grund af han-Z ligefremme
Maade at vrere paa, nien oasaa
for-di lnm bade ajart mia manae
Tjenester. Han havde gjort mia be
kendt med den By, hvor jea Var
fremmed, oa bavde vist mig alt,
hvad der var værd at se. Om Afte
nerne, naar vort Arbejde var endt
fnlate han mig ofte den lanae VeI
sjem til min Bolig. Vel havde jeg
18
uuerede fta Begyndelsett af vott Be
ltnotItaD solt, at jeg ikke tunde tate
nted yatn out Religionen; og da jeg
tn Gang autgevel forsøgte derpaa,
fretntatdte det tun Haan og Latier
fra hatth Side, hoorfor vi siden
ttttdgik degge at berøre dette Eutne
.I’en da jeg itttet tuttde opdage hosz
l)ant, Ler stred ntod Scedeligyedens
Bud, troede jeg, at jeg heller itte
littrde trætke tnig tilbage fra hatt-Z
Otngang, i hviltht jeg allerede
havde følt en viI Tilloktelse Jeg
forstod ikke, at for en Ynglittg, der
var blevett opdragen paa den
Maade sont jeg, var ett saadnn Om
tJang en af de farligstel
Jeg var kommen til den store
Handelsstad nted den faste Beslut
ning i ntit Hier-te at vattdre for
Gud Et vist Vidnegbyrd herunt!
aflagde jeg ogsaa ved den TavleJed «
jeg iagttog, naar Samtalen førtest
ljett paa Ting, der stred ntod den
guddontmelige Sandhed, litJesont jetJ
oldrig deltog i noget, der var user
en ligt Ined ett striftetth ydre Vit)
Alte-rede dette frentkaldte oistnot en
tsisz Fortigt og Forhaanelse fra mine
Katnmtratet JetJ følte dette, følte,
ltoor nteget dettne tttvse Bekettdelse
tostede ntig, og hoor lidet jeg oattdt
dertited. At ntit eget Troslio tog
Etade dems, forstod jeg ikke Der
tssaa fulgte en Tid, Lyset fra
denne tavse V lkendelsed ablev soagerc
on svatIere og tilsidst kutt tted enkelte
Lejligheder brød frem. Miit Gttds
frygt var tun bleven en Sendung
t«elitIion, en Klasdning, sont jesJ
enkeltem age kunde tage paa og sidett
lægge af Hertil kont, at min ttye
Vett, Edtttard G, i en vis Grad
l-avde føiet sitJ efter ntig og indtaget
det Standpunkt, paa hvilket jeg nn
defandt mitJ Vi havde paa begge
Sidet letnpet os efte r hinnnden En
th auden Ganq kunde han endog
følge Ined ntiq i Kirken. Til min
lllykke havde inin saaledeg i et og
andet rettet sia efter ntine Attskuel
hvilket beoirtede, at jeg mere
og tnere fttlate nted bant paa de slib
rige Veji hatt qik J har set ett
" J hof: masge af Mangel paa
;· , natotd at stnkkes; svagere
ög svagete udbtedet den sit Skitt,
tndtil den tilsidst taber al Kraft til
at brtende." Der er nu blot en ty
tfende Tande, sont tilsidst maa sink
t·es aldeles. Saaledes var det mt
nted mit indre Liv.
Bevidstbeden ltewttt thorde ntig
nu oqfcta mere oa me re skn for al
Vorlige Kristne Synet af dem af
saqde en Tom over mig, sont jeg
Etttidlertid søqte at holde fm Livet.
Lcengere og lcengere fjernede jeg
mig fra Retfærdighedens Vej og gik
sndog i mange Stykker lcengere
nd ntin Vett, Edntnrd G» indtil
ttn endtlig aftastede det sidste
Baand idet jeg opltøtte nted at lasse
Gudsks Ord og besøge Gttdstjene
stett
M t! var jeg ltttkeliq i denne
Tilstmth Ontgiven af alt, hvad
der fængslek det jordiske Sind, søgte
sen i fnlde Trag at drikke af Ver
deng hullede Vrønde, og stundotn
følte ieg tnig othaa beruset deraf.
Men var jeg lykkeligk Nes, at
ntst Der ttnr Øseblikke, da jeg
fette gtiig tut-r Fortvivlelfens Rand,
ja endog i saadanne Stunden dct
ten Var ntest berttset Ltf Verdens
Lyst, var der noget i mit Jndre,
sont fotsuroligede ntig og forstyr
tsede Hjtststet i Nydelsen as de valgte
binden Jeg havde forladt Gud,
hans Ord og Veje; men han havde
doII its-) forladt ntig. Hans Aand
Ltrbejdede paa tnig. Altid htettdte
ttotJet, sont gjorde Skaar i den For
ttøjetse, jeg søgte: on en sagte nd
t«arende Stemme lød uafladelig i
mit Jtidre Jeg erfarede Sand
ltedett as ttint Ord, at det er ,,best«t
og bittett ttt forlade Hettett«, den
lwende Gud
Satt kont bin Aften, nted links
ken jeg begnndte ntitt Forttellittg.
Nogle Tinter« tidligere lnwde jexI
fra tnin elsfede Moder ntodtaget et
Brett, der vidnede ont dnb Sinkt-te
Hnn fot«stod, at ntit Hiertes Tilsttind
ikke Dak- sandtnt sotn for. Med leer
lige, ntilde og alvotslige Ord sor
manede lntn ntiti derfor til at vende
tilbage til Jesus-, sont tnodtager
Stmdettx Linn lmvde fkrevet Bre
vet under wegen Bøn on nted mange
That-eh sagde bun. Og bendes
Ord trcenate fom et Svækd isten
ttent min Sile
Det var opfyldt af saadanne Tan
eek og Følelfey jeg hørte bine Ord,
Tier greb mig med en faadan besyn
l
l
l
En kuld 50c æfke jftgenbalsam
Min ovgave er at hell-rede inne winden Ieg mxikck at scndr en Soc. erste
Figenbalfam frit til TM, Tore-«- dauer, fester, mode-: ellcr vcnith Figur
balsnm er et lckgemiddel for tvmder. Im vil fortlare for Dorn, htmklcdes Te
kau kurere Dem ielv i Tereiks egei hjcnt uden dorwr og ndcn atforsumme Trcm
arbcjde. Figenbaliam er netop der rette middel til at gjste fnqc kvmderfrifte
og svage windet stcrkc, og jeg can bevife det. Dct er et ursvorwz misch
fvm hat bevirket mange merkverdige hclvredelfet. Des-for Instek jeg,
at hver kvinde forssger det, hvet winde, sont lider af den hvide
flod, fmertcfuld menftruation, faar, betcendelse, foksknvning eller
ftemfalv af livmoderen, svulftck ilivtnodeken eller æggestoktene, oft-.
Denne 50c. æshe kostet Dem
inne en cent
Ieg vil give Dem famme aldelei Mc for at heb-»der
dlen af vort ptcepamt, og om De vil fortsætte me" behand
lingen, vil det tun koste Dem nogle cents om ag- t. Altsaa,
kiærelæsekinde, uden henfvn til Trrestidlig.re etfaring,
st:iv til mig funk- idas, san stal jcg scnde behandlingen
aldeles stit mcd første post. Ei verionligt sorfsg
er met-e ovetbevifeude end uoget anbet. Jrg ver-,
at en 50c. æske vil viic Dem, bvad Figcnbaliam kan arm-tm
Vil De gjare dette foksøg ? Striv til mig ibag, jeg vil med
glæde sende Dem en 50 cents æfte frit. Adresse
MÆ Huttikt JU. Richath FAUST-Lok
derlig Magtz »Den glider nied
Ztrøcntnen«.
,,(Hl1de1« tned Strønmien!« Det
Um- netop min egen Historie i den
sidfte Tis. Jeg havde oirkelig flydt
Ined Verdengsrrønnnen Men hvor
ojlde den fore mig l)en'·- »
Den Not lmode jeg en fornnderL
lig Tront. Jeg synte5, jeg skuldevl
bade over en Bast, hoor Vandet blut.
grik min lidt over Føddcrne J«
Fort-ruhigen nur det baade let on
lielmgeligt nt gna genem det stille
Band i den bløde Sand. Men
snart blev det dybere; det gik Inig
til Knieerne: Bunden blev mere ste
net, san det blev besværligere at
gan, on tilsidst havde jeg vanskeligt
ved at holde Fodsæste Bølge poa
Bølge skyllede om inig og truede
need at føre mig bort. Da tcenkte
jeg: »Det gaur ikke an længere
paa denne Monde, det er bedre at
slyde med Strømmen«. Jeg lagde
mig derpaa med Ryggen paa det
dybe Vand og førtes san let og be
lsageligt af Sted, i Vegyndelsen sagte
men efterhaanden hurtigere og hur
tigere. Hvis ikke det Spørgs
nnml: ,,-"85vor bærer det hen?« havde
sorstyrret mig, stnlde jeg have følt
ncig lykkelig i min Stilling; men
dette Spørgsmaal trængte tilsidst
med en saadan Magt ind paa mig,
at jeg kocn i den højeste Angest. Jeg·
forsøgte at gribe efter noget for at
standse i Løbet; men da jeg skulde
holde mig fast derved, brast det, og
nied et Angstskrig vaagnede jeg.
Den folgende Dag følte jeg Inig
nlykkelig og nedslagen og var glad,
da Arhejdstiden var tilende, og jeg
knnde Vende" tilbage til min Bolig.
Men just, soni jeg sknlde forlade
Kontoret, Inødte jeg en as Inine tid
liqere tvisteligsindede Kamme-raten
Hnn hilfte oenligt og spurgte, oni
jeg lmode nonet imod at følge Ined
lmnt lnetn llngtet jeg intet on
sfede mindre end dette, knnde jeg
dog ikke sige nej og fnlgte med
lnnn. Efter at luwe gaaet en
Stnnd tnnse snnnnen, ntrede lmn:
»Ja-n lmr san ofte tænkt pack at
spørge dig, onI dn ikke i den senere
Tid lmr tobt noget?«
Jeg snn pan hanc og sorstod Me
ninnen nIed Spørgstnaalet: men
bande stmnfuld og cergelig bøjede
jeg mit Hoved ned nden at svare.
»Der er ikke for at sum-e dig,
at jeg taler saaledes«, fortsatte
Vennen mildt. »Jeg ønsker i Sans
lied intet hellere end at maatte gøre
dig godt. Jeg er en nug Mond
ligesotn dn. Du kan delrsor tale
Ined min anbent og fortroligt.«
Dissr venlige Ord aabnede bete
mit Hjerte for l)aIn, oq med dle
Smerte svarede jen: ,,Jeg lmr flydt
ined Strømmen Jeg bar tobt alt.«
»Gnd vcere lovet for denne Ve
lcndelse«, sagde Karl. »Der er
Haab oIn Redning for dem, som
donnner sin selo sont lmabløst for
tabte.«
»Zw- Inig er der intet Hund«,
ande sen Ined stille Selvunklage:
,,1"eq bar tobt den Fred og det Herab
om evint Liv, sotn jeg engang ejede.«l
»V«.1r dn dette Hnnb og denne
Fred bygqet paa den rette Klippe
grund?« spnrgte tnin Ven.
»Ja. seg trot-, at jeg bnvde bog
get pna Klippen, Kristns,« soarede
jeg efter nogen Nølen.
,,Men denne Klippe ftnnr dog
endnu Iiae fast,« ytrede min delta
nende Ven og spnrqte: »Hm· du
Vendt dig til hom, bekendt din Synd
og bedet bcnn om chelp?«
Jeg svarede ikke, men nden nt
lade siq forftyrre af min Tnvsbed
tortsatte ban: »Du kan ikke tro,
lzvilken Magt imod Synden der liq
sier i dette: at bekende den for Her
ren. Dermed bøjer jeg mig for
M
, cll It sclse von -
Zenta- swkes honte- even-ko
—-== den-te osenseb
sie sudsltrlptlonsboger. l Ilse
de neu lldeksle seist-Felse- ok kunnteka
d Portions-te tll dklft e Personen Its-in
ek essavel Som Mai-n nnta es. UNI·
VERsAL BOOK 84 BIBL HOUsE. ;
270s278 WABASH AVENUID clichOC
l1.1.. De støkste subsktipttonsbosfob
lgeggete lAmetilcn.
Tonnncn og giver Gud Rot i Von-:
TOIIL Pan en saadnn Erkcndelse
of Hunden og faudan Vøn om For
ladelse følqer Froh Kasse Ven, jeg
beder dig: Gan og tal til Jesus om
alt, hvad du har bekendt for mig.«
Jeg trykkede i Tavsbed hans
Found, og vi skiltes.
(S"lutteis.)
IIeInmeligheden feil
EN sIKØN
Ansjgtstarve
meddeles nu
FRsT"-s
Evillcen skønhed ek jnskeljgete end
en yndig Ansigtskntve og elegante Jn
velen EN LBJLIGIIED FOR BNEVM
lileDE le AT OPNAA ZML
tot en hegt-anset- Did
Anvisnjng og Opslcrikt kot- st opnss
en fejlkti Ansjgtskarve et en Heut-assis
hed, sotn beuge hat- væket bevogtet sc
Ostlcndingek og Gmel-eke.
Dette opnaaede vi eftek fleke Am
Arbeij dksstokt Udlogf Dei et den
Uetode, sotn bkuges ei de sagtest-e os
smnlclceste Kvindet i Europa.
Enndredet ei smerikanslce Kvindet,
ec- ·nu btagek det, hat udtkyltt dene
Behag og TilikedsM
Denne Hemmelighed et let It Lok
stee og nein at tilge, og det vil spare
Denn tot Udlæg til ,,ekee.tn", Smjnkes
nnd og Weges-, give Dem en innan An
sigtsfsrve for beetandig og itiek Unde
fks Blegneh dsaklig Knlek etc- Det It
Jene vækd mange Gange den Pris, vl
bedec- Detn on: et sende for en Dis
Inantring ei nyeete ,,design".
Vi sælgek Dem Ringen kot- knn Edt
mete, end den kostet- at fahrikete. —
Prisen et mindre end Belvdelen ai,
life-d and-se tagen Opskriiten give
krit med Ringen.
Det et en ogte »so-e eutu Dis-sent
king Ined gnistrende Glans, absolut st
ri.nteket, meget Un, tot-met sorn es
»Belcber" med ,,Tissany setting" cf 12
XII-. Guld-skal. Eos Dei-es Juvelek sil
de den koste adskilligt over 82.00.
Vi vjl sende i Posten nwvnte Op
Iktikt krit, nam- Dekes Okdke kot- Klo
gen tillige med 82.00 i M. 0., Erim-ket
eller sedlek modtages
send Deres Okdre, kek Fotsyningen s
epme
Dette Tilhnd ggkes kok en beganneet
Bd iok et evektete og indkjke veke
Vetor
send i Dag, føk Lejligheden sitt
tobt
T- c. MOSELEV
s Inst Ist-d stkeet, New York Sitz
—
VI vll give stot- Pis
alr sie-s til Kvindek tot Ind
Issslns et Nase es ht- .
Ils- feke psweltseckc send VIII
Um l Des ste- vvk sy- Ples Ist
stok forth-site Ied W Ak
Uds Mist-. Adresse
T I. Wsk Its- W
. I- M M se- fekk Cis.
M
sweetest stories
Ever Told
ok THE BlBLE BEAUTLFUL
tot- hoys nnd gjrls. The greetest Bibl
hook kot young people ever published
Begjnning at the creation it takes the
reader through the Bihle in llktystvo
chapters, one kok each Sulshath ok the
year-, while 2 Serjes ok questions follo
ng each Day Reading helps to recall
nnd impkess upon the mind the Bibl
ttuths leakned. Written on en entikely
new plan. A Zool( ok pleasuke and pro
dt tot young persons on sahhath after
noone us told by Aunt Prudence. Pro
kusely illustkated with new magnitli
cient litogkapns in coloks, kull pas
haltitones, and many other heautjtul
onst-sinkt 254 tin-ge pages.
krick-, 75 cts.
Danish Luth. Publ. Hause.
sum neun.
